Hvorfor internationalisering? - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Laboratoriet KF af: Katja Nestén Nærum <strong>Amt</strong>sgymnasium 22 Når Blooms taksonomi ikke længere er nok Vallensbæk HF afsluttede i sommer et forsøgs- og udviklingsarbejde med fokus på kommunikation, projektorienteret undervisning og IT. De elever, der i sommer dimitterede herfra, havde udviklet adskillige kompetencer, som rækker ud over dem, der vurderes ved eksamen. Forsøget var et 3-årigt HF-forsøg. De to første år var der fokus på kommunikation, projektorienterede læringssituationer og IT. Formålet var at skabe en fleksibel ungdomsuddannelse, hvor man fastholdt en stærk profil med studiekompetence og samtidig sikrede eleverne en solid faglig viden. Desuden skulle der sættes fokus på løbende evaluering af proces, samarbejde og produkt. Eleverne gennemførte to år med en enkel, fælles fagpakke bestående af fire grundfag: dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og tre områdefag: geografi, filosofi og idræt/musik. Eleverne fik standpunktskarakterer og årskarakterer, og der var løbende evalueringssamtaler og faglige lærerfeedback på afviklede produkter. Undervejs var der også lærerfeedback på observerede gruppesamarbejder, men efterhånden tilegnede eleverne sig gruppedynamiske metoder til selv at kunne løse konflikter og evaluere på samarbejde og proces. De to år forløb med projektperioder, der begge år mundede ud i årsprojekt og gruppeeksamen. I de mellemliggende perioder foregik den undervisning, der sikrede faglig progression og metodetilegnelse. Fordi vi havde en stamklasse, og fordi vi var et fast lærerteam med fastlagt teammøde en gang om ugen, var det muligt at få planlægning og organisering af projektperioder, fagparallelitet i det daglige (tværfaglighed i projektperioderne) og pensumkrav til at gå op i en højere enhed. Det tætte samarbejde – også med klassen – skabte mulighed for fordybelse og kontinuitet – for alle involverede. Initiativ og medansvar Det tredje år blev et helt andet forløb, fordi klassen blev spredt i valgfagene, og 2/3 af lærerne i / NR.23 • 6. Å RGANG • OKTOBER 2003 lærerteamet ikke længere underviste klassen. Der var altså ikke længere et lærerteam og ingen stamklasse – men til gengæld havde vi det sidste år at gøre med en modnet og metodemæssigt/ arbejdsmæssigt bevidst og målrettet gruppe unge mennesker. Biologilæreren, som ikke før havde haft klassen, skrev bl.a.: Der har været et udpræget studiemiljø, hvor eleverne har været meget opmærksomme på at få alt med fra timerne, nærmest indtil det maniske med at tage noter og få “tingene på tavlen”. Initiativ og medansvar for arbejde samt et analyserende og vurderende niveau i diskussionerne har været karakteristisk for deltagerne. Fremlæggelse af emnerne i forum og grupperne samt udfærdigelse af skriftlige rapporter er sket punktligt og med stor ansvarlighed. Det tredje år havde elevernes tilegnelse af faglig viden – for de flestes vedkommende – nået et metakognitivt niveau, og via projektperioderne var de vant til at arbejde helhedsorienteret med (tvær)fagligt stof. Det at gå til et nyt stofområde og opsøge eller tilegne sig ny viden, faldt dem naturligt. De havde altså tilegnet sig sam-/arbejdsmæssige og metodemæssige kompetencer, der i meget høj grad korresponderer med det, de vil møde i et evt. studieforløb og i erhvervslivet. Men hvor figurerer de kompetencer på eksamensbeviset? Hverken læreanstalter eller en kommende arbejdsgiver vil vide, at her står en HF-kandidat, der reelt har demokratiske og sociale kompetencer, udviklet af praktisk erfaring, og som reelt har en personlig kompetence, der gør ham eller hende samarbejdsdygtig og selvjusterende i forskellige sammenhænge. Desværre var der ikke ressourcer til at skrive individuelle udtalelser til eleverne: det ville have været en fin løsning. Men med det fokus, der efterhånden er på projektorienteret læring, med hvad det udvikler af supplerende kompetencer hos den enkelte elev, så bør vi tænke vurdering i en mere “flerdisciplinær” dimension – som skal synliggøres. Hvad angår synliggørelsen, dér tror jeg portofolioordingen, som Egon Hovgaard skrev om i Kraka, august 2003, er en løsning. Så mangler vi blot ændring af traditionelle vurderingskriterier og vanetænkning.
3.A. fra Europaklassen på Ordrup Gymnasium foran Europa-Parlamentet Hva’ så Europa! Europaklassen 3.A på Ordrup Gymnasium var i september på studietur i Bruxelles for at opleve EU-institutionerne i virkeligheden. Det har givet eleverne et mere nuanceret billede af EU. Danmarks rolle i EU står over for nogle store udfordringer i det stadig skiftende verdensbillede, og det er vigtigt, at vi ved, hvad vi skal mene. Skal Danmark stadig være en del af EU, eller tvinger vi os selv til at melde os ud pga. vores fire forbehold, der spænder ben for ingen andre end os selv? Politikerne er bange for at sætte dem til afstemning af frygt for et nej. Frygt for, hvordan Danmarks aktive internationalistiske udenrigspolitik ville komme til at se ud. Vores forbehold giver os problemer på mange områder, fordi stadig flere politiske områder i EU går fra mellemstatslige til overstatslige beslutninger, og dette kan Danmark ikke deltage i uden accept fra den danske befolkning. Det var nogle af de overvejelser, som vi havde med til Bruxelles sammen med håbet om at finde en vis afklaring, der måske kunne give en større forståelse af hele EU-systemet og Danmarks rolle deri. En større forståelse ville givetvis kunne føre til en mere nuanceret diskussion om Danmarks deltagelse i samarbejdet og dermed forhåbentlig en større politisk interesse blandt Danmarks unge. Forventninger indfriet Da vi søndag aften tog af sted, var forventnin- gerne store, ikke mindst fordi vi havde vundet turen i en konkurrence, udskrevet af Europa- Parlamentet. Det, at vi havde vundet turen, gjorde, at vi fik mulighed for at komme tættere på den egentlige beslutningsproces, og vi oplevede at blive behandlet med respekt fra alle mennesker, vi mødte. Gennem ugen besøgte vi de forskellige EU-institutioner, NATO’s civile hovedkvarter, Den Danske Repræsentation, journalister og lobbyister, som alle gav hver deres syn på EU’s beslutningstagen og samarbejde. Især i Parlamentet fik vi en fantastisk modtagelse og en enestående mulighed for at møde de danske parlamentarikere. Alle steder, vi kom, blev vores spørgsmål besvaret på en velovervejet måde, og de var ikke bange for at tage en diskussion op. Stort fagligt udbytte Vores studietur gav et stort fagligt udbytte; det var den generelle holdning i klassen efter turen. Selvom der opstod en vis forvirring i forbindelse med forskellige subjektive anskuelser af EU, fik klassen alligevel et udbytte af turen, der gør, at vi mener, at vi bedre kan danne meninger om EU. Derudover har mange haft den oplevelse, at Danmark står over for så store spørgsmål i forhold til EU, at vi bliver nødt til at tage stilling, da det vil få indflydelse på vores generations fremtid. Danske gymnasieelever oplever normalt EU-virkeligheden ved at få stukket en lærebog i hånden, men sådan er realiteten omkring EU ikke. Vi kunne have læst flere tusind sider om de forskellige EU-institutioner, og om hvordan de fungerer uden at have fået det samme billede, af: Thomas Smith og Anne Bollerup-Jensen 3.A Ordrup Gymnasium 23
Page 1 and 2: Nr. 23 • Oktober 2003 6. årgang
Page 3 and 4: Viden og erfaring tur/retur På for
Page 5 and 6: Det internationale aspekt inddrages
Page 7 and 8: Budget 2004-07 Amtsrådet vedtog de
Page 9 and 10: Når eleverne kommunikerer med fran
Page 11 and 12: De tosprogede elever er motiverede
Page 13 and 14: Ny direktør og redaktør Amtsdirek
Page 15 and 16: Well I would now like to look at in
Page 17 and 18: Selvevalueringen af elevernes udbyt
Page 19 and 20: Den sydafrikanske Gerard M. Samuel
Page 21: Både sygeplejersker og radiografer

Hvorfor internationalisering? - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?