Foto: Knud Elmo Knudsen BØRNEHJEMSÅBNING Lørdag d. 22. oktober var vi volontører inviteret til åbningen af det nye børnehjem i Sumbawanga. Vi glædede os alle - ikke mindst Therese og Amanda, der er i praktik på børnehjemmet - til endelig at se det færdige resultat af byggeprojektet. Derudover var vi meget spændte på at møde Peter Knudsen og hans familie, for uden ham ville hele projektet ikke have været blevet til noget. Det er hans fi rma, der har sponsoreret børnehjemmet. Deres livshistorie Vi var dog ikke de eneste, der var spændte på dagen. Da vi mødte op på børnehjemmet lørdag formiddag, emmede hele stedet af forventning. Børnene var iklædt deres fi neste tøj og deres største smil. De var da også på scenen mange gange i løbet af dagen med både korsang og skuespil. De sang på swahili, engelsk og endda dansk - sidstnævnte akkompagneret af Therese og Amanda. Børnenes skuespil handlede om deres fælles historie: Hvordan de mistede deres forældre, blev husslaver eller tiggere og til sidst fandt vejen til Knud og et bedre liv på børnehjemmet. Det var et meget rørende skuespil, fordi børnene netop ikke spillede skuespil - de gengav bare deres egen livshistorie. De græd, og selvom det passede ind i skuespillet, var man ikke i tvivl om, at deres sorg var ægte. En off entlig begivenhed Dagen bar også præg af en enorm formalitet, som ifølge Knud er knyttet til alle offi cielle begivenheder i Tanza- | <strong>10</strong>-<strong>2011</strong> Af Amalie Pil Sørensen volontør, Kipili 4 nia. I åbningen deltog fl ere off entlige personer, og de skulle alle sammen præsenteres af mange andre og holde lange taler. Når man ikke kan forstå så meget swahili (som vi volontører ikke kan endnu), er det jo egentlig klart, at det er kedeligt. De folk, der kan forstå swahili, syntes også, at talerne var lidt langtrukne. To til at klippe snoren Efter talerne fulgte en rigtig fi n ceremoni, hvor Peter og hans familie fi k overrakt gaver af børnene, som bestod af traditionelt afrikansk tøj. Det var tydeligt at se, at familien blev oprigtigt glade over denne symbolske gave. Derefter blev situationen vendt, og Peter og hans familie gav børnene T-shirts og kasketter. Herefter rykkede hele selskabet udenfor, hvor der - traditionen tro - var en snor i Tanzanias farver, der skulle klippes over. Det var meningen, at det bare var Peter, der skulle klippe snoren over, men han insisterede på, at han og Knud skulle gøre det sammen. Det var en rigtig fi n gestus, for børnehjemmet kunne ikke være blevet til noget uden hjælp fra begge disse to mænd. Så snoren blev klippet over af både Peter og Knud, og bagefter blev skiltet, der angav børnehjemmets sponsor og hensigt, off entliggjort. Derefter brød børnene ud i en spontan sang og dans, og der var i det hele taget en rigtig festlig stemning. Festmiddag for alle Til sidst fi k vi en masse mad; ris, pilau (krydret ris), kylling, oksekød, gedekød, bønner og grøntsager skyllet ned med sodavand, inden vi - efter en rigtig god (og lang!) - åbning gik hver til sit. Jeg gik personligt derfra ophøjet af Peters gavmildhed, Knud og BDMs hjælpsomhed, hele selskabets festlighed og især af børnenes livsglæde. Godt på vej med byggeriet Gaverne var Tanzania-tøj. Og så en krammer for gaverne. Børnehjemmet er færdigt »Disse bygninger er skænket af Peter Knudsen, fi rmaet Altan.dk som et hjem og uddannelsessted for forældreløse børn« Susanne og Peter Knudsen, Altan.dk får gaver Snoren klippes af Knud Elmo Knudsen og Peter Knudsen 5 Foto: Kipili-volontører