kan tegne forsikringer hos os! - Gartneribladene

gartner tidende · nr. 4 2011
Morten Haahr Jensen
juridisk specialkonsulent,
plan & miljø
mhj@vfl.dk
- Selskabsret/selskabsstiftelse,
erhvervs- og formueret,
landbrugslov, kontrakter,
forsikringsret
Går du og tumler med juridiske spørgsmål, er
der hjælp at hente i Gartner Tidendes juridiske
brevkasse.
I hvert nummer besvarer et ekspertpanel
spørgsmål om fx erhvervsret, selskabsstiftelse,
generationsskifte, ansættelsesret og familieret.
Send dit spørgsmål direkte til panelet på e-mail
adressen mhj@vfl.dk.
Dit spørgsmål optræder selvfølgelig helt anonymt.
Fradrag for arbejdstøj
I mit gartneri får medarbejderne arbejdstøj udleveret, og jeg
fratrækker udgifterne hertil. Det har jeg gjort igennem en længere
årrække uden at spekulere nærmere over det. Er det korrekt
af mig? Eller skal medarbejderne selv afholde den udgift?
arbejdstøj er som hovedregel en privat udgift, da vi alle skal
have tøj på kroppen – uanset hvad vi laver. der findes dog
undtagelser til dette udgangspunkt.
egentligt arbejdstøj anser man ikke for et personalegode,
men et arbejdsredskab. efter statsskattelovens principper er
egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde,
derfor ikke skattepligtigt. det gælder fx tøj til arbejde,
der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.
Har arbejdstøjet karakter af almindelig påklædning, vil det
blive anset for et skattepligtigt personalegode, da der ikke
kan påvises en konkret sammenhæng mellem den ansattes
arbejde og udgiften til påklædningen.
Hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt
navn, logo eller tilsvarende, og i overvejende grad bliver
brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke
erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen på
5.500 kr., hvorfor det ikke beskattes.
i ovennævnte situationer vil udgiften til arbejdstøj være fradragsberettiget
for arbejdsgiveren som en almindelig driftsudgift.
der er også fradrag for momsen ved køb af arbejdstøjet.
Kontakt din skatterådgiver, hvis du vil høre om reglerne
om fradrag for personaleudgifter, herunder arbejdstøj.
Robert Minke Dybkjær
Jane Karlskov Bille
specialkonsulent, økonomi
jkb@vfl.dk
- Skatterådgivning,
generationsskifte,
dødsbobeskatning,
selskabsbeskatning, ejerskifte,
syn og skøn
Juridisk brevkasse
Robert Minke Dybkjær
specialkonsulent, økonomi
rmd@vfl.dk
- Skatterådgivning, moms
og punktafgifter, pensionsbeskatning,
afskrivningslov, vindmøller
Bopælspligt ved køb af ejendom
Jeg har i en artikel i Gartner Tidende læst, at der gælder en
bopælspligt, når man køber en landbrugsejendom.
Hvad består denne bopælspligt i?
Bopælspligten indtræder senest seks måneder efter, man har
skrevet under på købsaftalen vedrørende en landbrugsejendom
og gælder i 10 år.
indtil for få år siden, var der tale om en personlig pligt
for køberen, således forstået, at køberen selv skulle opfylde
bopælspligten, enten fra den ejendom, der netop var købt,
eller fra en anden ejendom, køberen var ejer af. dog kunne
bopælspligten opfyldes ved, at køberen boede på en landbrugsejendom,
som dennes ægtefælle eller samlever ejede.
efter revisionen af landbrugsloven i 2010 er bopælspligten
blevet lempet. Køberen af en landbrugsejendom har stadig
pligt til at sikre, at bopælspligten overholdes, og dette kan
som hidtil ske ved, at køberen bor på en landbrugsejendom,
han selv eller ægtefællen/samleveren ejer. Men derudover kan
bopælspligten opfyldes ved, at køberen udlejer et stuehus på
én af sine landbrugsejendomme, hvorefter det er lejeren, der
opfylder bopælspligten på vegne køberen. det er således muligt
at købe en landbrugsejendom og opfylde bopælspligten,
uden at køberen selv bor på en landbrugsejendom.
det er dog vigtigt at understrege, at det er køberen/ejeren,
der skal sikre, at bopælspligten overholdes. Fraflytter
en lejer, førend 10-års perioden er udløbet, skal ejeren sørge
for, at der indsættes en ny lejer, eller selv flytte ind på en
ejendom.
Morten Haahr Jensen
31