Formanden har ordet… - Frederikssund Sejlklub

Formanden har ordet…
Weekenden den 21.-22. august blev en travl weekend for en del af
vores medlemmer og blev overordnet betragtet som en succes, som
man kunne læse det i Frederikssund Avis.
Det er også rigtigt nok, især den del af begivenhederne som løb af
stablen i industrihavnen, hvor vi med meget hjælp fra sejlklubben på
Nordkajen havde fået arrangeret en masse liv. Vores Junior
Sejlcenter var også mødt op og præsenterede optimist jollen både til
vands og på land. Desværre bar arrangementet også præg af et meget
lille antal gæstesejlere, dette som følge af flere ting.
Ikke mindst det faktum, at vores venner inde hos DMI ikke just
havde lovet for godt vejr… Heldigvis udeblev regnen stort set, men
blæst var der rigeligt af og det har ganske givet afholdt mange fra at
tage hjemmefra. En anden årsag til de manglende gæstebåde
formodes at skyldes, at der samme weekend blev afholdt en række
andre arrangementer som også træk på de klubber, der traditionelt
plejer at møde talstærkt op til sommerlegene.
Det til trods, betragter vi alligevel også selve legene som en succes.
Både dem som deltog og dem som hjalp til havde en fantastisk dag.
Sådanne et arrangement kan kun gennemføres i kraft af en stor
indsats fra mange frivillige medhjælpere. Der skal herfra sejlklubben
lyde et stort ”TAK for hjælpen” til alle der hjalp til med afviklingen
af sommerlegene og Bromesterskabet!
Bromesterskabet led også af et meget lille deltager antal i år. Langt
over hovedparten af deltagerne ved dette års Bromesterskab kom fra
den efterhånden meget store folkebådsflåde, som de seneste år er
blevet bygget op omkring Jægerspris sejlklub. Det er dejligt at se når
det lykkes for en bådklasse at bygge sådanne et stort felt op. Udover
dette felt, var tilslutningen dog meget ringe. Jeg tror det blev det
hidtil laveste deltager antal. - Således var kun 3 både tilmeldt fra
værtsklubben FD -

Det er vanskeligt at se, at det står mål med den frivillige indsats, der
kræves for at planlægge og afvikle sådan et stævne. Jeg håber meget
på, at forandringens vinde igen vil blæse liv i dette traditionelle
stævne, som i mange år har været omdrejningspunkt for den
treenighed som sejlklubberne omkring broen har haft så stor glæde
af.
Efteråret nærmer sig. Jeg vil ikke sige at bladene er ved at bliver
brune, for de nået jo dårligt nok at blive grønne denne ”Sommer”☺,
men blot nævne at der traditionen tro, igen i år er generalforsamling i
november (se dato senere i bladet).
Husk i denne forbindelse at forslag til generalforsamlingen skal være
mig i hænde senest 15. oktober.
- Kom godt på land!
…….Formanden

Velkommen til årets
AFRIGGER-FROKOST
Lørdag 6. November 2004 kl. 12.30
i klubhuset
Vi starter med at bjerge vores stander.
Dernæst er det frokost tid. Kom og vær med !!
Både gamle og nye medlemmer, er hjertelig velkommen.
For nye medlemmer og ”glemsomme hoveder” skal vi da lige
ridse reglerne op:
Der er ingen tilmelding, og det koster ingenting at deltage. Vi mødes
lidt før kl. 12.30 og dækker bord i fællesskab.
Lav èn af dine dejlige specialiteter, og lad os andre smage den, der er
ingen grænser for, hvad du kan tage med, koldt -varmt -mad -kage ja
lige hvad du har lyst til.
( Og lav nu ikke mad til 30 pers. Vel ! - bare som en menu til ca.
4 personer, ik’ os’! )
Kabysudvalget vil på klubbens vegne sørge for, at der er brød, smør,
dug og servietter til alle, øl, vand og rødvin, kan købes til klubpriser.
Vin, snaps og lign. medbringer I selv.
Kom og mød jeres klubkammerater til en hyggelig eftermiddag, i en
særdeles afslappet atmosfære.
Hvis nogen genkender dette koncept, så har de ganske ret.
Kabysudvalget

Generalforsamlingen
bliver i år den 17. november. Forslag, der skal behandles på
generalforsamlingen skal være sendt skriftligt til formanden senest
den 15. oktober. Dagsorden vil fremgå af næste FD-NYT.

Velkommen i Frederikssund
Sejlklub
Flemming Ktag Rasussen
Per Kilov
Tove Kilov
Kirsten Schillerup
Britt Blichfeld Davidsen
Thomas Teisner
Mads Erhardsen
Mads Vadsholt
Charlotte Espersen
Kristoffer Olsen
Andres Johansson
Stine Johansson
Finn Madsen
Helle Madsen

Sommerlege på Kalvøen i vikingeånd
Legene startede i Valhalla, hvor vikingerne gav sværdkamp på
scenen, og olympiadens hellige ild efter mange trængsler blev bragt
fra Hornsherred til Valhalla, hvor festblusset blev tændt. Sildebordet
blev ikke noget tilløbsstykke, men hyggeligt for de familier, der
havde fundet vej.
Kl. 14 startede legene. Vikingerne førte os 1000 tilbage i tiden til de
lege, der var underholdning dengang. Der var 8 forskellige lege, som
vikinger-ne havde stillet op i området. Deltagerne blev delt op i 8
hold og hvert hold skulle så konkurrere indbyrdes. Der skulle kastes
med stammer, øk-ser og hestesko, trækkes i reb, spilles kongespil og
”gå efter sild”, hvor mavemusklerne blev udfordret. Efter 20 min. gik
man videre til en ny leg. Hvert sted stod 2 vikinger og instruerede og
fordelte point. Børn og vok-sne gik op i legene og havde det sjovt.
Det tog ca. 3 timer at nå igennem.
Derefter var det tid til at hente den medbragte mad og lægge bøfferne
på grillen.

Pigesejlerne på tur
Den 1. weekend i september er traditionelt pigesejlerweekend.
Vi var 10 piger i 3 både med kurs mod Roskilde. Et helt fantastisk
dejligt vejr havde vi, med næsten havblik i 2 dage. Det havde
selvfølgelig som konsekvens, at det blev motorsejlads det meste af
tiden. Men det er vel til at bære, når det samtidig er så dejligt varmt
her i begyndelsen af september.
Vi ville til Roskilde for at se på stabelafløbningen af det største
vikingeskib, der er bygget her hjemme i de sidste tusinde år. Et
krigsskib, som blev roet af 60 roere. Dronningen navngav det.
Desværre kunne vi ikke høre navnet i højttaleren, men det får vi nok
at vide senere. Derefter kom flere andre vikingeskibe som fortrop ud
i fjorden for sammen med alle os andre som lå for svej at byde det
velkommen.
Og der kom det så med dronningen med som passager og blev hilst
velkommen i vandet af klap og tuden. Det var meget flot at se hele
den flotille af vikingeskibe, og jeg tror at mange blev bevæget ved
synet.
Da jeg kom hjem fandt jeg en artikel i Søndagsavisen, som bl.a.
fortalte at skibet er så smidigt, fordi det er bygget af specielt udvalgte
egeplanker og hugget med økse, så fibrene i træet ikke bliver skåret
over, samtidig er det med til at gøre skibet stærkt. Og netop derfor
kan det klare de store påvirkninger i hårdt vejr. Og vi ved jo, at
vikingerne den gang har været langt omkring - både i Middelhavet og
på New Foundland.
Så tog vi til Veddelev for natten og der er netop indviet et nyt flot
klubhus. Veddelev havn er meget hyggelig og den gamle landsby
åndende ren idyl i det dejlige vejr.
Efter en vandgang og frokost gik turen hjemad - tak for turen til jer
alle.
Herdis

Vikingeskib søsat i Roskilde Fjord
Det var et bevæget øjeblik, da det 30 meter lange vikingeskib i højt solskin lørdag blev
navngivet af dronning Margrethe, mens omkring 11.000 gæster, heriblandt den irske
kulturminister, John O'Donoghue, og hans danske kollega, så til.
- Jeg navngiver dig hermed "Havhingsten af Glendalough". Held og lykke på rejsen. Må
din færd styrke de dansk-irske bånd, sagde dronningen, da hun navngav skibet med
vand fra den hellige Maglekilde.
Kort efter steg dronning Margrethe om bord og sejlede med mandskabet ud i Roskilde
Fjord på skibets første sejlads.
I fire år har otte bådebyggere arbejdet på krigsskibet, der var blandt de største
krigsskibe i vikingetiden. Langskibet er opkaldt efter byen Glendalough - en lille by syd
for Dublin, fordi man mener, at skibet er bygget af træ fra byen. I 2007 skal skibet sejle
til Dublin.
/ritzau/
Vikingeskib på jomfrurejse

HAVNEN INFORMERER
Vinterklargøring
Sæsonen går på held, og vi skal til at forberede afrigning og
vinteroptagning. I den forbindelse bør man vel erindre om, at det er
de enkelte bådejeres ansvar, at bukke og stativer er i forsvarlig stand
og ikke mindst klargjort, så det ikke giver problemer at få sin båd
placeret i stativet.
Selv om det går stærkt med den nye beddingsvogn, er det alligevel
nok en god idé at huske at skrive sig på listerne i masteskuret, hvis
man vil være sikker på at kunne komme op, når man gerne vil.
Mere plads til master
De seneste år har der vist sig stadig større problemer med at få plads
til alle master i masteskurene. Efter at de fleste både var sat i vandet
her i foråret, blev der foretaget en gennemgang af de resterende
master i skurene. Det resulterede i at en del ikke mærkede master
blev fjernet fra skurene og lagt ud i det fri. De master, der viste sig
ikke længere at have nogen "ejermand" , er siden blevet skrottet.
Måske har du lagt mærke til at der på dørene til masteskurene er
skrevet hvor lange master, der kan ligge i de enkelte afsnit. Lad nu
være med at lægge en "lille pind" på et sted, der er beregnet til "en
ordentlig kæp", for så vil der stadig være problemer. Lad det
samtidig være en opfordring til alle om at mærke sin mast ved
indlægning i masteskur. Så er du sikker på, at den stadig er der næste
forår.
Sideløbende er der etableret et halvtag til master på bagsiden af
butiksbygningen og masteskuret til lange master, så nu skulle der
gerne være plads til alle. Selv om den nye masteplads ikke er lukket
på alle fire sider, er det dog bedre end at være nødsaget til at
opbevare sin mast under åben himmel på grund af pladsmangel.
Bådehuse/vintertelte
Når vi nu er ved spørgsmålet om plads, så har havnefogeden bedt os
om at gøre opmærksom på, at der er den plads, der er på

vinterpladsen. Det betyder på godt dansk, at selv om man får lyst til
at anskaffe sig et vintertelt til opbevaring af sin båd, så man kan gå i
læ og nusse om den, selv når vinterstormen hyler udenfor, ja så må
man ikke forvente, at der bliver gjort bedre plads mellem de enkelte
stativer. Med de stadig større både, der kommer til havnen, er
pladsen allerede trang, når der skal være vinterplads til alle. Vi vil
dog forsøge at skabe lidt albuerum, så de både, der skal gennemgå et
større renoveringsarbejde kan få anvist en anden vinterplads, hvor
der også kan opstilles telt uden om båden uden at genere naboen.
Det er et spørgsmål, der endnu ikke har været drøftet i bestyrelsen,
men presset af bladets deadline er det alligevel noget vi allerede nu
vil ringe med alarmklokken for. Hvis for mange begynder at opstille
vintertelte, er der simpelt hen ikke plads til alle. Så "klap lige hesten"
og tal evt. med havnefogeden, hvis du har behov for plads til et
vintertelt.

Sommerarbejder
Det har tidligere været beskrevet her i FD Nyt, hvordan Havnen og
Sejlklubben i løbet af vinteren 03/04 holdt et antal fællesmøder med
det formål at afdække, hvor vores fælles medlemsskare - henholdsvis
andelshaverne og sejlklubmedlemmerne, som jo langt hen ad vejen
er de samme mennesker - havde sammenfaldende interesser, og hvor
vi derfor med fordel kunne trække på fælles hammel. En del af
resultaterne er allerede synlige. Bedre forhold for juniorerne, et
sejlerkøkken og udbygning af læskærme med borde/bænkesæt langs
dækmolen for blot at nævne nogle af projekterne.
Desværre er det nok mest spektakulære projekt blevet udskudt,
nemlig forskønnelse af vor facade - dvs. pladsen mellem butik og
klubhus. Det var meningen, at pladsen skulle ændres til at være med
fast belægning og med et fortov langs butikken samt noget flytbar
beplantning.
Ak og ve, ting koster penge, og penge har ingen af de to parter for
mange af. Det ender nok med en etapevis gennemførelse i takt med
at de to foreninger - sejlklubben og havnen - kan finde lidt penge.
Vedtægtsændringer
Med anskaffelse af den nye beddingsvogn og den deraf følgende
forøgelse af havnens kapacitet, hvad angår større både, er der
bestemmelser i vore vedtægter, som slet ikke er tidssvarende. Vi har
derfor arbejdet med en generel revision af vedtægterne, som vi håber
at kunne sende ud i god tid inden generalforsamlingen, så vi kan
drøfte og forhåbentlig vedtage nye vedtægter på den ordinære
generalforsamling.
Som vedtægterne ser ud nu, har Frederikssund Kommune vetoret
overfor ændringer af alle bestemmelserne. Det vil vi prøve at
afskaffe. Vi agter derfor at sende udkastet til nye vedtægter til
forhåndshøring hos kommunen med nye bestemmelser, som
reducerer kommunens indflydelse til en orienteringsret, ligesom
kommunens ret til at udpege medlemmer til havnens bestyrelse - en
ret den dog ikke har benyttet sig af i mange år - fjernes.

Om sagen kan nå at være så forberedt, at efterårets generalforsamling
kan tage stilling til nye vedtægter, er således et spørgsmål, som ikke
alene ligger på havnens bord.
Gæstesejlere
Siden sæsonstart har havnen været besøgt af ikke mindre end 140
betalende gæstesejlere. Det lyder måske ikke af så meget, men er
ikke desto mindre en betydelig fremgang i forhold til sidste år. Flere
gæstesejlere har givet udtryk for at de fandt havnen hyggelig og
forsynet med gode faciliteter. I en sæson som den i år med masser af
regn og blæst er et åbent klubhus noget af det, der tæller, og som
flere desuden har sagt: så kan man oven i købet få byttet sin
sommerferielitteratur.
Gæstesejler der kommer fra havne under frihavnsordningen er der
ikke blevet holdt så meget styr på. De bidrager jo ikke rigtig til
økonomien, men giver jo os FD'ere den fordel, at vi kan ligge gratis
andre steder.
Bådpladser til salg
Netop nu er der 8 bådpladser til salg, hvor vi forud for sidste sæson
var oppe på over 40 pladser. Så selv om der ikke ligefrem er
venteliste, er der ikke langt til at kapaciteten er fuldt udnyttet.
Omlægning af selskabsafgiften
For også i fremtiden at sikre plads til at andelshaverne kan udskifte
til større både, arbejder bestyrelsen med at forslag til omlægning af
selskabsafgifterne. Forslaget går ud på, at der fremover skal betales
for bådbredde indenfor et antal størrelsesrammer. Som det er i dag
betales der efter bredden af den plads man ligger på opdelt i 3
størrelsesordener. Problemet her er, at der rådes over et utal af
forskellige pladsbredder, og vi ser mange eksempler på, at både
ligger på en plads, der er alt for bred i forhold til båden. Ved at lægge
om, så der fremover skal betales efter bådens bredde, vil det i
fremtidig være lettere at tilpasse havnens kapacitet til det aktuelle
behov.

Lyder det kryptisk, så betyder det blot, at hvis du ligger på en plads,
der reelt er for bred til din båd, så vil vi, når behovet opstår, bede dig
flytte til en smallere plads, hvis den findes. Vi sigter mod, at de både,
der accepterer flytning til en smallere plads vil opnå en reduktion af
selskabsafgiften. Vil du ikke flytte, må du finde dig i at skulle betale
den selskabsafgift for pladsen, som den bredeste båd, der kunne have
ligget på den, skulle have betalt.
Det er naturligvis ikke meningen, at en sådan omlægning skal
medføre en generel stigning i selskabsafgifterne, så vi regner i
øjeblikket på, hvor niveauet skal ligge, så der efter en omlægning
bliver det samme provenu som nu.
Alt andet lige vil omlægningen også indebære, at de største og
dermed tungeste både, som slider mest på anlæggene, kommer til at
betale mest for deres pladser. Og det er vel ikke så uretfærdigt endda,
og det skulle undre meget, hvis ikke en del mindre både kommer til
at slippe noget billigere end i dag. Systemet er i øvrigt ikke ukendt,
idet det allerede praktiseres flere steder i fjorden, bl. a i Jyllinge og
Lynæs.