fd-nyt-1-januar 2011print - Frederikssund Sejlklub

Eget bageri &
delikatesseafdeling
Nyd bagerens hjemmebagte brød -
langtidshævet og bagt i stenovn.
Oplev og smag forskellen fra
delikatessens hj.lavede lækkerier!
16
Havnegade 9 - Frederikssund
v/købmand Per Christiansen
Åbningstider:
mandag-torsdag kl. 9.00-19.00
fredag kl. 9.00-20.00
lørdag kl. 8.00-16.00
husk friskbagt brød
hver søndag kl. 7.00-11.00
FD-NYT
Frederikssund Sejlklub
Januar 1- 2011

Bestyrelse:
Formand
Lotte Moselund 30 26 17 66
lotte@oestkajen.dk
Næstformand
Jørgen Munch-Nielsen 22 67 98 45
Jorgen.fd@vip.cybercity.dk
Kasserer
Jan Lau 47 33 31 62
jan.lau@get2net.dk
Bo Vestergaard 30 79 99 86
Finn Eland 36 70 91 62
Christian Sparre Hangel 47 38 89 10
Peter Wismer 49 14 37 20
Kurt Hansen (suppl)
Claus Boye Clausen (suppl)
Udvalg mv.
Juniorafdelingen
Christian Sparre Hangel 47 38 89 10
Kabysudvalget
Jørgen Munch-Nielsen 22 67 98 45
Herdis Scheelke og Peter Thøger
Lis og Finn Eland
Bitten og Henning Eriksen
Lonny og Kurt Hansen
Lene og Ebbe Andersen
Jollepladsen
Peter Wismer
Fd-jolleplads@postkasse.net
Kapsejlads
Bo Vestergaard 30 79 99 86
bo.vestergaard@hotmail.com
Frederikssund Sejlklub
Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund
www. frederikssundsejlklub.dk
2
FD-NYT
Fungerende redaktør
Kjeld Moselund 29 25 07 66
fd-nyt@oestkajen.dk
Klubhusudlejning
Jan Lau 47 33 31 62
fdlej@laumail.dk
Kontingenter i 2010:
Aktiv (afd. 1) 750 kr.
Aktiv ægtefælle (afd.1) 375 kr.
Pensionist o 65 år (afd.1) 375 kr.
Passiv (afd. 2) 350 kr.
Junior u 25 år (afd. 3) 500 kr.
Familierabat 1600 kr. opnås ved mere end
3 betalende medlemmer.
En skal være medlem af afdeling 1.
Frederikssund Lystbådehavn
Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund
www.frederikssundlystbaadehavn.dk
Formand
Erling Thomasen 47 31 46 28
Havnefoged
Finn Jensen 47 38 55 03
Kalvøvej 15, 3600 Frederikssund
e-mail: havnefogeden
@frederikssundlystbaadehavn.dk
Forside: Havnen i december
Bagside: Is på fjorden ved tandstumpen
Foto: Kjeld Moselund
Rettelser til ovenstående bedes mailet til : fd-nyt@oestkajen.dk
Aktivitetskalender
2011
Lørdag den 9. april 09.00 Arbejdslørdag
Lørdag den 30. april 11.00 Standerhejsning
Fredag den 19.august Frederikssund
Lørdag den 20.august For Fulde Sejl
Lørdag den 10. september 11.00 90-års jubilæum?
Faste ugentlige aktiviteter
Mandage 18.00 Juniorsejlerne
18.45 Pigesejlerne
Onsdage 19.00 Sejlerbridge
Torsdage 18.00 Juniorsejlerne
Næste nummer af FD-NYT forventes på gaden ultimo april 2011
Deadline 1. april 2011
Send en artikel om din sommerferietur,
renoveringen af din båd,
eller andet spændende, gerne med billeder.
Optagne artikler præmieres med en flaske vin.
15

Arbejdslørdag
Der indkaldes hermed til arbejdslørdag.
Lørdag den 9. april, kl. 9.00.
Vi har tradition for en hyggelig lørdag med vedligeholdelsesopgaver
omkring klubhuset og jollepladsen, afbrudt af en velfortjent
frokost.
Af hensyn til frokosten, er der tilmelding på :
22 67 98 45
Bestyrelsen
ANNONCE
FD-nyt søger ny redaktør
Vores hidtidige redaktør af FD-Nyt - Lars Thorborg - er fratrådt efter nogle år på pladsen.
En stor tak til Lars for hans indsats som redaktør i de forløbne år!
Derfor søger klubben nu en ny redaktør. Lider du af lejlighedsvis skrivekrampe vil du
være glad for at klubben har flere produktive skribenter, som leverer materiale til bladet,
men du skal ikke holde dig tilbage, hvis du finder og skriver en god historie til glæde
for bladets læsere. Du samler artiklerne, sørger for placering af dem og de indrykkede
annoncer - og leverer bladet til "trykker".
Sejlklubbens bestyrelse har i forbindelse med Lars Thorborg´s afgang taget bladets
fremtidige form op til diskussion, og du vil kunne være med til arbejdet med at udvikle
det nye FD-Nyt.
Tiltrædelse asap. Hvis denne tjans lige er noget for dig, så henvend dig til Lotte Moselund,
lotte@oestkajen.dk .
14
Formanden har ordet:
Frederikssund Sejlklubben har eksisteret i mange år. Faktisk så har
den 90 års fødselsdag i år 2011. Da sejlklubben havde 75 års jubilæum,
blev der skrevet et flot og fyldigt skrift om årene fra 1921 og
1996. Derfor efterlyser jeg nu materiale om tiden efter fra 1996. Har I
kendskab til dette tidsrum eller kender I tidligere medlemmer der er
god for en god historie?
Jeg skal her bringe en stor tak til Lars Thorborg, vores tidligere redaktør for et stort og
godt arbejde, det kan være svært at få materiale til FD-Nyt. I den forbindelse skal jeg
efterlyse en ny redaktør, så hvis der er et medlem der går med en redaktør i maven og
ønsker at være med til at vise Frederikssund Sejlklubs ansigt udadtil så kontakt en fra
bestyrelsen.
Frederikssund Lystbådehavn skal sørge for, at havnens andelshavere har gode faciliteter,
og de ser gerne flere aktiviteter for andelshaverne. Men så må andelshaverne også
komme på banen, det er ikke en énvejskommunikation.
Ovennævnte kræver et vist samarbejde, for uden et behov for at sejle er der intet behov
for en havn. Det hele startede med nogle entuasitiske sejlere og så kom der en havn.
Med dette i erindring bør der fremmes et fælles træk, og det skal ikke kun være et bestyrelsesarbejde,
det er op til medlemmerne.
Vores klubhus er fælles for såvel sejlklubben medlemmer som havnens andelshavere,
altså bør det været et fællesanliggende, når alle har ret til adgang. Sejlklubben har i
2009-10 kunnet konstatere at 104 af havnens 309 andelshaverne ikke er medlem af
Frederikssund Sejlklub. Det er mange penge klubben er gået glip af. Ifølge havnens
vedtægter skal alle andelshavere være medlemmer af en sejlklub under DS, dog ikke
nødvendigvis Frederikssund Sejlklub.
Klubhuset er som sagt ikke nyt, men i en rimelig stand. Jørgen Munch holder godt øje
med det. Han indkalder til den årlige arbejdsdag i år lørdag den 9. april. Denne ene dag
kunne medlemmer godt give til klubben, det sparer mange udgifter til håndværkere.
Der er altid en opgave, der bør løses måske ikke lige den dag, men så en anden dag.
Blot vi alle påtager os en ting, så bliver det til en helhed, og man får et andet forhold til
klubhuset, og så er der en hyggelig frokost bagefter.
Jeg vil til slut sige velkommen til de nye medlemmer med håb om nogle gode og lærerige
udfordringer i klubben, samt til Claus som nyt medlem af bestyrelsen.
3
Lotte Moselund

Nytårskuren 2011
Traditionen tro samledes omkring 40 af klubbens medlemmer lørdag den 8. januar til
den traditionelle nytårskur. Som sædvanlig var det de medbragte delikatesser, som tilsammen
udgjorde en lækker buffet med alt hvad øjet/maven kunne begære. Udenfor var
der glitrende sne, og inden døre var det kabysholdet, der sørgede for alt det praktiske.
Kjeld Moselund
Årets bankospil 2010
Blev afholdt i klubhuset onsdag 8. december.
Hertil var der fremmødt mere end 40,
det er dejligt at se så mange.
En aften med fint humør, gløgg og æbleskiver.
Mange havde noget i begge hænder, da de gik derfra.
En særlig tak til Ove, Havnens bådudstyr
og Per Hansen, Oriflame,
for de mange fine gevinster.
Også en tak til kabysudvalget, for indsatsen.
4
Jørgen
STANDERHEJSNING !
Lørdag den 30. april kl. 11.00
i Frederikssund Sejlklub.
På FD’s bestyrelses vegne håber vi, at se rigtig mange medlemmer
til denne dejlige tradition, hvorefter klubben er vært
ved en forfriskning.
Kom og vær med, vi glæder os til at se jer alle sammen
den 1. maj.
Vel mødt – Bestyrelsen og Kabyssen
13
Sejl og bådkalescher
holder længere!
Vi vasker alle typer og størrelser af sejl
og bådkalescher så det bliver helt rent
og fri for salt.
- Bådkalecher, rens + imprægn. pr. kg.
kr. 275,- (min. 2 kg.)
- Sejl, vask pr. m2 kr. 66,-
- Gulvtæppesæt til båd
kr. 750,- (Max. 6 m2)
- Polstrede bådhynder, efter tilbud
Hentet og bragt i alt kun 125,00 kr.
over næsten hele landet
Telt- og Sejlvaskeriet,
Ryttermarken 2 B, 3520
Farum, telefon 4499 4141
renseriet@renseriet.dk WWW.teltrens.dk

Uddrag af Q8’s håndbog:
biocider, f.eks. det norske produkt,
”Fejlfinding og Problemløsning” Bio-Protect2, som kan købes mange
steder i Danmark.
En flaske med 100 ml Bio-
Vand i diesel
Protect2, som koster godt 100 kr,
Vand i dieselolien er MEGET kritisk og kan rækker til 500 liter diesel, hvilket
medføre ødelagte brændstofpumper og dyser. nok er langt mere end de fleste sejle-
Vand i dieseltanken er vanskeligt at undgå på re bruger på en hel sæson. Udgiften
grund af bl.a. kondens. Med tiden kan der sam- er væsentligt større, hvis man skal
les så meget vand, at det bliver transporteret
kassere 50 liter inficeret diesel.
videre i brændstofsystemet, hvilket typisk resul-
Der findes en række andre proterer
i ujævn motorgang og/eller motorstop.
dukter på markedet til samme for-
Forebyggelse
mål, men det er ikke alle, der virker.
• Anvend karburatorsprit 2-4 gange årligt, dose- Det tyske sejlsportsmagasin
ring ca. 1/2-1% (1/4–1/2 liter sprit til 50 liter ”Segelnmagazin” testede i 3/2009
diesel)
otte produkter, og det eneste i testen,
• Baktericid til iblanding i diesel anbefales gene- der virkede dengang, var ”Grotamar
relt ikke, idet effekten er kortvarig samtidig med,
71”. Bio-Protect2 var ikke med. En
at de skadelige komponenter i form af vand og
af de testede løsninger var en mag-
urenheder forbliver upåvirket i brændstofsystemet.net
monteret omkring brændstofrøret.
Absolut ingen målbar effekt!
Dieselpest kan som nævnt også opstå, selv om brændstoffet ikke indeholder biodiesel.
I Norge anvender man ikke biodiesel, men der er alligevel fokus på problemet, som
med ægte norsk sans for dramatik omtales som ”dieseldyret”, som det fremgår af citat
fra ”Seilmagasinet” nederst på siden.
På følgende link til ”Båtmagasinet”: http://www.batmagasinet.no/baatweb/
cms.nsf/($all)/8BA9AE140560A146C125765D00459E54?OpenDocument
findes der en yderst informativ artikel ”Dieseldyr på tanken: Krever handling”, som
over to A4-sider meget grundigt beskriver, hvordan man får bugt med ”dyret” når man
først har fået det ombord.
Det fryktede dieseldyret
Det er tøft å ha en tiger på tanken, men dessverre er sjansen større for at du får et
annet dyr i drivstoffet. I motsetning til tigre og lignende rovdyr legger du sjelden merke til
at dieseldyret har tatt seg til rette ombord. Ofte skjønner man det ikke før det er for sent:
turtallet i motoren synker uten forvarsel, filtre tettes til, og i verste fall får du motorhavari.
Noen omtaler dieseldyr som båtlivets veneriske sykdom, og det stemmer nok at dyret
kan komme utenfra, men bare delvis. Båten kan nemlig "smitte" seg selv:
utgangspunktet for dieseldyr er vann i tanken og dette skjer oftest ved kondens.
Utenforliggende problemer kan være uren diesel og utett påfyllingsflens.
12
Referat af Ekstraordinær generalforsamling i
Frederikssund Sejlklub
mandag den 6. december 2010 kl. 19.00
Formanden bød velkommen til de fremmødte medlemmer, takkede for deres fremmøde
og indledte herefter generalforsamlingen ved at gennemføre dagsordenens første punkt:
1. Valg af dirigent.
Carsten Madsen blev foreslået og blev valgt ensstemmigt. Carsten Madsen takkede for
valget som dirigent. Peter Wismer blev på samme måde – og fordi jeg var den eneste
med en PC – ensstemmigt valgt til referent.
Dirigenten redegjorde for lovligheden af den ekstraordinære generalforsamling – indkaldelse
of afholdelse i forhold til den ordinære generalforsamling, hvorefter dirigenten
erklærede den ekstra ord. generalforsamling som lovlig indkaldt.
Herefter gennemgik dirigenten de gældende ”love”s regler om vedtagelse af vedtægtsændringer.
Dirigenten konstaterede , at der var fremmødt 15 medlemmer og 2 medlemmer
repræsenteret ved fuldmagt.
2. Godkendelse af de nye vedtægter.
Dirigenten redegjorde kort for baggrunden for dette punkt, og da der ikke var nogen,
der ønskede en nærmere gennemgang, overgik generalforsamlingen direkte til afstemning
om vedtagelse af de på den ordinære generalforsamling ved almindeligt stemmeflerhed
vedtagne forslag til vedtægtsændringer.
Der var ingen, der ønskede skriftlig afstemning, hvorfor afstemning blev gennemført
ved håndsoprækning. Vedtægtændringerne blev vedtaget ensstemmigt - 17 stemmer for
+ 0 imod.
Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen.
Formanden og de fremmødte medlemmer takkede Carsten Madsen for veludført ledelse
af generalforsamlingen og herefter var ordet frit.
De fremmødte medlemmer og bestyrelsesmedlemmer fik sig en god snak om klublivet i
FD og der blev givet flere gode indlæg fra medlemmerne til bestyrelsen, som vil blive
anvendt i bestyrelsens arbejde og også i arbejdet omkring Frederikssund for Fulde sejl.
Peter Wismer, referent
De nye vedtægter udsendes til medlemmerne sammen med FD-Nyt Januar 2011.
5

Frederikssund Sejlklub fylder 90 i 2011
Den 12. juli 1921 mødtes 15 bådejere fra Frederikssund og omegn for at søge at danne
en sejlklub for lystbåde. Det lykkedes og klubben kan i år fejre 90 års fødselsdag. På
sydsiden af Kalvøen blev klubben og havnen placeret i 1970 som en af Danmarks
smukkest beliggende lystbådehavne.
Meget vand er løbet ind og ud af fjorden gennem disse år og rigtig mange folk har lært
kunsten at sejle og fundet glæden ved fjorden. Således har klubben vokset sig stor, den
er blevet en klub for sejlere både med sejl og motor. Det var fra starten det primære at
sejle for sejl og der har altid været stor interesse omkring ungdoms-sejlerne og klubben
har gennem tiderne fostrer mange dygtige sejlere og det ser stadig lovende ud. Sejlklubben
var i starten for sejlbåde, men i dag er der en stor mængde af både, de let sejlende
motorbåde og store flotte sejlbåde.
Jeg skal hermed opfordre klubben medlemmer til at komme med forslag til hvordan vi
kan fejre vores klub. P.t. er lørdag den 10. september afsat til begivenheden.
Protokollen fra stiftelsen af Frederikssund Sejlklub
Redaktøren har haft adgang til at scanne de gamle protokoller, som det er planen at gøre tilgængelige
på hjemmsesiden. Her er som smagsprøve et uddrag af referatet af stiftende generalforsamling.
Dengang havde man en håndskrift, der kunne læses, og man forstod også at fatte sig i
kortehed. Referaterne fra alle generalforsamlinger 1921—1928 fylder kun 60 sådanne håndskrevne
sider i A5-lignende format. Kontingententet var fra starten kun 5 kr/år.
6
Lotte Moselund
Mail til Finn Eland leland@comxnet.dk eller Claus Boye Clausen claus@clanti.dk.
Dieselpest og forebyggelse med karburatorsprit.
Jeg læste forleden Kjeld Moselunds artikel i FD-NYT om dieselpest, og bemærkede
at han bl.a. anbefalede karburatorsprit tilsat i dieselolien for at fjerne vand i tanken
og undgå dieselpest.
Forrige år havde jeg noget karburatorsprit stående, som jeg ikke længere skulle
bruge, og jeg hældte dette i dieseltanken ved sidste opfyldning af tanken inden båden
skulle på land. Det blev til en blanding på ca. en procent.
Næste forår oplevede jeg at motoren gik i stå i tomgang – når den var varm. Ved kold
motor virkede den helt normalt. Forespørgsel til flere motormekanikere gav ikke nogen
forklaring, men affødte undren over hvad karburatorsprit skulle gøre godt for.
Efter megen spekulation prøvede jeg på sommerturen at fjerne kahytstrappe og
skot mellem motor og kahyt, idet vores motorrum er meget snævert omkring motoren,
som på de fleste sejlbåde, og luften derinde bliver temmelig varm. Så var problemet
løst, bortset fra at det var besværligt at komme op og ned i kahytten og resten af familien
brokkede sig over støjen.
Min ide var at spritten i dieselolien fordampede i filtre og brændstofrør inde i det
varme motorrum, og dannede luftbobler af fordampet sprit. Det kunne motoren selv
lufte ud ved høje omdrejninger, men ved tomgang var det for meget.
Vel hjemme fra ferie sugede vi tanken helt tom og påfyldte ren diesel. Ikke flere
problemer. Vi bruger nu kun de additiver, som kan købes til formålet.
Venlig hilsen.
Kjeld Christiansen,”Kelline” MSM
Formanden for Frederikssund Lystbådehavn, Erling Thomasen, oplyser, at den
diesel, der bliver leveret til havnen er marine diesel uden tilsætning af biobrændstof. I
øvrigt er man på havnen meget påpasselige med at kontrollere for eventuelt vand i tanken.,
som er den værste kilde til dieselpest
På følgende link www.frederikshavnmarina.dk/Gaester/Braendstof/
olieproblem.pdf fandt jeg en hel håndbog fra Q8 om brændstofproblemer. Uddrag er
vist i boksen øverst på side 12. Dieselpest skyldes mikroorganismer, som lever i vand,
men ernærer sig af olien. Uden vand er der ingen dieselpest. Som det ses anbefaler Q8
som forebyggelse at tilsætte karburatorsprit nogle gange årligt for at fjerne det uundgåelige
kondensvand, som også kan have andre skadelige virkninger på motoren end dieselpest.
Jeg har i den anledning konsulteret Anders fra KKE Motorer ApS i Skovshoved,
som servicerer Volvo og Yanmar bådmotorer. Han kunne oplyse, at KKE i 2010 havde
haft adskillige tilfælde af akut motorstop på grund af dieselpest. Han mente, at en tilsætning
af ½ - 1% karburatorsprit til dieselolien ikke kan skade en dieselmotor. Han
havde ikke hørt om problemer som beskrevet i Kjeld Christiansen’s læserbrev. KKE
anbefaler selv, at man som forebyggende middel bruger et af de til formålet udviklede
11

Mere om dieselpest når biodiesel bliver udbredt
Af Kjeld Moselund, Pelican II
For en redaktør er det altid rart at få en reaktion på det, der skrives i bladet. Den
lille artikel i FD-Nyt 5-2010 om mit motorstop på grund af dieselpest resulterede i et
læserbrev, som er vist på næste side. Da der blandt fagfolk tilsyneladende er uenighed
om de rette forholdsregler, valgte jeg at lave en grundig undersøgelse, inden vi nu i
2011 alle sammen kommer til at leve med biodiesel i hverdagen. I ”Lov om bæredygtige
biobrændstoffer” af 12. juni 2009 er det nemlig politisk besluttet, at der fremover
skal være tilsat biobrændstof til alt brændstof til landtransport. Som det ses, er søtransport
og fritidssejlere dog ikke omfattet af loven.
I Sverige har man anvendt biodiesel siden 2006. I 2007 havde den svenske søredningstjeneste
224 udrykninger på grund af motorstop, heraf størstedelen på grund af
”skit i bränslet”. Til sammenligning var der kun 14 udrykninger på grund af tom tank.
Ifølge oplysninger på nettet er der i Sverige ikke biodiesel i tankanlæg på marinaer,
men det kan ikke udelukkes at fritidssejlere henter et par dunke med biodiesel, hvis der
er et almindeligt tankanlæg i nærheden af havnen. Det gjorde jeg selv i Karlskrona i juli
2010.
Uddrag af brochuren fra Århus-forsøget:
Biodiesel i bådmotorer
• Sørg for at brændstofdækslet er tæt, så der
ikke trænger regn– eller søvand ind i tanken
• Afskærm evt. med en paraply, hvis det er
nødvendigt at tanke i regnevej
• Tank ikke ”gammel diesel” som har været
opbevaret længe i dunke eller tønder
• Tøm fx bådens tank inden overvintring
• Tjek tanken for kondensvand inden ibrugtagning
• Dræn tanken og kontrollèr filtre med jævne
mellemrum
10
I 2009 blev der i Århusområdet
gennemført et stort forsøg
med tilsætning af biodiesel. På grund
af den erkendte øgede risiko for dieselpest
var tankanlæg i marinaerne
friholdt, og fritidssejlerne blev advaret
imod at hente diesel på de ordinære
tankanlæg. Ifølge Michael Mücke
Jensen, teknik- og miljøchef i oliebranchens
organisation ”energi- og
olieforum” (eof) er man bevidst om
problemet med den fremtidige landsdækkende
tilsætning af biodiesel, men
der foreligger indtil nu ikke nogen
fast aftale i branchen om at holde
marinaerne fri. I boksen på denne side
er der nogle råd, som er hentet fra den brochure, som blev udarbejdet af Færdselsstyrelsen
og ”eof” i forbindelse med Århus-forsøget.
Ifølge Jesper Højenvang, miljøkonsulent i Dansk Sejlunion, har DS ikke tænkt sig
at gøre noget ved sagen, men han henviser til en notits i medlemsbladet for FLID, Foreningen
af Lystbådehavne i Danmark, hvor han i øvrigt selv er sekretariatschef.
Af notitsen fremgår: ”Det er også vigtigt, at havnene selv er på tæerne for at
gøre deres leverandør af diesel opmærksom på, at olieleverandøren ikke bare
kan fylde havnens tank op med det, de tilfældigvis kører rundt med i tankbilen,
men at de skal levere diesel uden tilsætning af biobrændstof.”, samt ”det er
vigtigt, at bådejerne gøres opmærksom på den forøgede risiko, hvis de tanker
fra dunke hentet på en almindelig tankstation”.
7

Dieselpest og hvordan man undgår det (forkortet af redaktionen)
Dieselpest er nærmere betegnet døde bakterier, som klumper sammen i tanken
og bliver suget op gennem brændstofrøret og videre til filtrene. Bakterierne opstår når
der kommer kondens og senere mere kondens - til man til sidst kan kalde det "vand i
tanken". Bakterierne dør grundet iltmangel og samles i bunden af tanken, hvor det
skvulper rundt i større kager, en brun knoldet masse, som med tiden vil blive suget op i
brændstofrør og filtre - med tilstopning til følge. Samtidig med at ilten slipper op, opstår
der en ny situation: En anden bakterie udvikles og danner syre, hvilket kan angribe
selv syrefast rustfrit stål, så man kan komme ud for at tanken bliver utæt.
En svensk undersøgelse viser, at biodiesel med alt sandsynlighed vil skabe øgede
muligheder for bakterievækst, og det vil derfor være fornuftigt at tage de rigtige
forholdsregler. Indførelsen af biodiesel har ikke endnu skabt problemer, hvor vi direkte
kan sige, at det er brændstoffets skyld, men det er sikkert, at det vil skabe problemer for
de bådejere som ikke bruger ret meget af deres tankbeholdning på et år og en øget risiko
for dem, som har biodiesel i tanken.
På grund af krisen har flere bådejere valgt, at lade båden stå på land et år eller
to. Netop i disse både vil det være vigtigt, at være opmærksom på dieselpest og evt.
vand i tanken. Tanken bør tømmes og suges ren, alle filterne skiftes - og brændstofsystemet
bør udluftes med frisk dieselolie inden motoren igen slås i gang.
Biocider vil fungere i et vist omfang mod diesel pest, men vil ved udbredt anvendelse
betyde, at bakterier bliver tilvænnet giftstoffet – svarende til overdreven brug
af antibiotika hos mennesker og dyr. Derfor vil det være mest miljøvenligt og fornuftigt
at bruge det i begrænset omfang – altså en gang årligt eller ved pludseligt opståede
problemer.
Den sikre vej til at undgå dieselpest
Tanken tømmes helt til vinteroplægningen - man kan jo sejle tanken næsten tør
og skifte filtrene, samt tømme tanken. Ved søsætning af båden næste år kontrolleres
tanken for evt. kondens som suges ud eller tømmes af, herefter hældes et additiv på,
sammen med 30-40 liter diesel på tanken, så additivet blandes godt med dieselolien.
Motoren køres godt varm inden der sejles første gang efter vinteren. Så skulle man -
med al sandsynlighed - kunne få en problemfri sommer, hvis man ellers har fået serviceret
motoren og sørget for, at alt er sejlklart – hvilket vi naturligvis også gerne vil
hjælpe med.
Som additiv anbefaler Stenteq produktet ”Smog Doctor - tank og inject cleaner”,
der vedligeholder hele brændstofsystemet, tank, rør, pumpe, ventiler og indsprøjtningsdyser.
Se www.smogdoctor.dk. Det betyder et renere miljø, samt reduceret
brændstofforbrug. Samtidig emulgeres kondensvandet i tanken effektivt og føres med
brændstoffet, uden at skade indsprøjtningssystemet.
Tommy Stenbøg, Stenteq Marine Frederikssund
8
9