RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

RISIKO-
RÅDGIVEREN
FEBRUAR 2013
INDHOLD
1
2
4
6
8
Leder
Bygningen foran
Risikostyringsnyt
Det banale er det basale
Markedsnyt
Odense Kommune sikret mod
skader efter lækage og sivninger
Foreningsnyt
Årskonference 2013
Opråb!
Opslagstavlen
Actas-seminar
Forsikringsakademiets kurser i
arbejdsskadeforsikring

LEDER
BYGNINGEN
FORAN
KALENDER
7. marts 2013
Erfa-møde for kommunerne
i Region Midtjylland og
Region Nordjylland
7. marts 2013
Erfa-møde for kommunerne
i Region Sjælland
7. marts 2013
Conteas årlige netværksdag
Tema: vand
20. marts 2013
ACTAS, Aarhus
Sikringsseminar 2013
21. marts 2013
Erfa-møde for kommunerne
i Region Syddanmark
21. marts 2013
Alm. Brand
Fokus på det offentlige 2013
18. - 19. april 2013
Danske Risikorådgiveres
Årskonference, Hotel
Nyborg Strand
30. april 2013
ACTAS, København
Sikringsseminar 2013
Forebyggelse kommer fra det tyske ”vorbauen” og betyder noget, der er bygget
foran huset, f.eks. et forsvarsværk foran det, man gerne vil forsvare (kongehuset,
rådhuset, børnehaven).
I Danmark anser vi, sådan bredt betragtet, forebyggelse for at være både menneskeligt
og økonomisk fornuftigt: Hellere forebygge end helbrede, siger vi. Hvorfor ikke
sætte en ’bygning’ foran (vaccine), så vi ikke bliver ’overfaldet’ (af influenzaepidemi)?
Naturligvis, tænker vi.
Imidlertid kan det være vanskeligt at afgøre, hvad vi bør forebygge, og hvor meget
vi mere præcist vil anvende på forebyggelse. Lad os tage et desværre evigt aktuelt
eksempel: Der er formentlig almindelig enighed om, at det er en god idé at forebygge
påsatte skolebrande. Der er alt for mange af dem, og de er rystende oplevelser
for børn og lærere og koster kommuner, samfund og forsikringsselskaber store
summer årligt. Men er det så også lig med, at vi f.eks. skal have fast vagtordning og
adgangskontrol på de danske folkeskoler? Nogle vil måske mene ja, mens andre vil
mene, at det vil være både for dyrt og for udansk – det vil koste på frihedskontoen
og på vores selvforståelse af, hvad det danske samfund er og står for.
Pointen er, at vi alle gerne vil forebygge, men at vi ikke vil det for enhver pris. Vi må
som borgere og samfund derfor konstant opveje fordele og ulemper mod hinanden,
når vi taler om forebyggelse: Hvor lidt er for lidt, og hvor meget er for meget? Og
for at komplicere det yderligere er der også dem, der hævder, at visse typer af forebyggelse
kan medføre, at folk taber evnen og lysten til selv at vurdere og håndtere
deres risici.
For os risikorådgivere medfører det, at vi dels må være opmærksomme på, at vores
arbejde med forebyggelse altid vil indgå i en politisk og administrativ diskussion og
prioritering i forhold til andre risici, der bør forebygges. Dels må vi blive bedre til
at vurdere, hvilke negative konsekvenser vores forebyggelsesarbejde eventuelt kan
medføre. Endelig skal vi også blive bedre til at dokumentere, hvor mange penge
vores kommune eller virksomhed netto kan spare gennem proaktivt arbejde.
Sluttelig man må nok også konstatere, at der ikke er megen politisk prestige i at
forhindre noget i at ske. Politikere vil hellere bygge noget op og skabe noget synligt.
Hvilket vel er såre menneskeligt: Der rejses ikke mange statuer af nogen, der fik
noget til ikke at ske!
Lad os fortsætte forbyggeriet, men holde en bagdør åben for gode modargumenter.
Med venlig hilsen
Steen Nedergaard Jensen
Formand
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
1

RISIKOSTYRINGSNYT
DET BANALE
ER DET BASALE
Danske Risikorådgivere har talt med tidligere chefkriminalinspektør i PET
Hans Jørgen Bonnichsen få at høre hans vurdering af bl.a. sikkerheden på de
danske rådhuse.
Af Jeanne Sneftrup Jensen
EIRM, Sekretariat for
Danske Risikorådgivere
Har du på baggrund af de seneste års og den seneste tids udvikling (Lars
Hedegaard-sagen) nogle generelle råd til Danske Risikorådgivere?
En episode som attentatet på Lars Hedegaard eller gidselstagningsdramaet i Algeriet
ændrer ikke på trusselsbilledet i forhold til kommunernes sikkerhed. Det vigtige
i det lokale sikkerhedsarbejde er dynamiske trusselsvurderinger af det ansvarsområde,
som man varetager. Det kræver, at personalet hele tiden er opmærksom på
lokale incidenter og rapporterer ændret psykisk adfærd hos personer i ens varetægt
såsom chikaner, trusler, stalking eller andet der kan indebære risici. Det er så den
sikkerhedsansvarliges opgave at forebygge, modvirke og forhindre, at disse risici
bliver en realitet.
Den nationale sikkerhed, og eventuelt indflydelse på de lokale forhold, kan man
trygt overlade til PET at vurdere. Såfremt de, i deres trusselsvurderinger, ser noget
der peger mod de enkelte kommuner, vil kommunerne selvfølgelig blive orienteret
og inddraget i iværksættelsen af relevante sikkerhedsforanstaltninger til at imødegå
truslen.
Vurderer du, at der bør tages særlige sikringsmæssige hensyn på de danske rådhuse og i
forhold til danske kommunalpolitikere?
Jeg var i sin tid med til at redigere ”Trusler og vold mod kommunalpolitikere – en
vejledning” i samarbejde med KL og udgivet af dem. Det er en nøgtern velovervejet
publikation med diverse sikkerhedsråd før, hvis og efter eventuelle trusler. Hvis den
ikke findes lokalt bør den rekvireres og fordeles blandt politikere. Hvis ikke før, så
efter kommunalvalget til efteråret.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
2

Der kan søges yderligere
information her:
Centre for the Protection
of National Infrastructure i
England:
http://www.cpni.gov.uk/
Trusler og vold mod
kommunalpolitikere – en
vejledning:
http://www.kl.dk
Hvilke sikringsformer anser du for effektive, hvis der måtte være behov herfor nu eller senere
i forhold til rådhuse og danske kommunalpolitikere? (Effektive sikringsformer, der undgår at
skabe unødig panik og fastholder det danske tillidsbaserede system).
Jeg har med interesse fulgt kommunernes reaktioner på markante begivenheder
som drab mv. i kommunalt regi, og har faktisk med stor respekt bemærket mig,
at det er lykkedes at bevare fornuften i.f.t. implementering af sikkerhedsmæssige
foranstaltninger. Jeg har ikke følt, at der er skabt et ”Fort Knox”, der efter min opfattelse
ville være mere utrygheds- end tryghedsskabende.
»der er ikke skabt et Fort Knox,
der efter min opfattelse ville
være mere utrygheds- end
tryghedsskabende«
Det stærkeste beredskab og bolværk mod ubehagelige hændelser er et opmærksomt
personale, og her er det relevant en gang imellem at holde et ”opmærksomhedsmøde”
afpasset den aktuelle trusselsvurdering, hvor man gennemgår
beredskabsplaner og drøfter aktuelle hændelser, eventuel utryghed hos de ansatte
m.v., og appellerer til, at disse indrapporteres til den sikkerhedsansvarlige.
Har du generelle anbefalinger til risikokommunikationen udgående fra rådhusene til de
kommunale institutioner i fald noget skulle indtræffe i kommunen?
I forbindelse med alvorlige hændelser, er det afgørende, at man så hurtigt som
muligt er i stand til at orientere ledelse og personale om situationen herunder
hvilke initiativer, man har iværksat, og hvorledes personalet bør forholde sig også i
forhold til pressen.
Det er næsten en fornærmelse at fremkomme med sådanne selvfølgeligheder. Jeg
har svært ved at forestille mig, at en sikkerhedsansvarlig kan leve uden en sådan
kommunikations og kriseplan.
Har du generelle råd til at fastholde/opbygge kommunale organisationers resiliens (deres
robusthed og fleksibilitet) i lyset af et eventuelt stigende risikoniveau?
Personligt mener jeg ikke at der er et stigende risikoniveau, og jeg er meget bevidst
om, at det er vigtigt at være ”skarpe, men ikke skræmte”.
Vi har i Danmark et velfungerende beredskab, men PET kunne måske som national
sikkerhedsmyndighed, ligesom fx Centre for the Protection of National Infrastructure
i England oprette en dedikeret hjemmeside med highlights og gode råd om
sikkerhedsplanlægning på alle relevante trusselsområder fra cyberkriminalitet til
personbeskyttelse. Jeg kan på det varmeste anbefale sikkerhedsansvarlige i mangel
af bedre at konsultere CPNI website.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
3

MARKEDSNYT
27 INSTITUTIONER I ODENSE KOMMUNE
SIKRET MOD SKADER EFTER LÆKAGE OG
SIVNINGER I VAND- OG VARMEANLÆG
Odenses borgmester, Anker Boye betegner det netop afsluttede samarbejds- og udviklingsprojekt med den lokale
virksomhed DanTaet a/s som et rigtigt win-win projekt
Af Beth Werner
Journalist,
FreelanceFyn
En investering på 50-60.000 kroner, der forebygger skader, der nemt kan løbe op i
en halv million kroner eller mere. Lyder det for godt til at være sandt?
-Det er det faktisk ikke, fastslår Jens Oxenvad, ingeniør i Ejendom i By- og Kulturforvaltningen,
Odense Kommune, der netop har afsluttet et samarbejdsprojekt på i alt
27 kommunale institutioner med den odenseanske virksomhed.
Virksomheden er markedsførende indenfor udvikling og produktion af systemer og
anlæg, der sikrer, at lækager og sivninger i såvel vand- som fjernvarmeinstallationer
opdages øjeblikkeligt. Og dermed undgås omkostningstunge følge- og senskader.
Ingeniør Jens Oxenvad, Ejendom i By- og Kulturforvaltningen,
Odense Kommune ved fjernvarmesikringsanlægget
på Agedrup Skole, Odense:
-Anlæggenes brugervenlighed har haft høj
prioritet - det skal være nemt og overskueligt for
brugerne at reagere, når alarmen går.
600 kubikmeter vand gav omfattende skimmelskader
-Jo tak, vi har desværre haft omfattende skimmelskader på flere af kommunens
institutioner. Eksempelvis forårsagede en vandrørslækage i en børnehave, at der
nåede at sive 600 kubikmeter vand ud i vægge og gulve, før lækagen blev opdaget.
Det skete først efter tre måneder og skaderne var naturligvis omfattende på det
tidspunkt, fortæller Jens Oxenvad og tilføjer, at udover udgifter til skimmelsanering
er der også udgifter til genhusning af institutionens brugere i en kortere eller
længere periode. Projektet er en del af kommunens aktive risikostyringsarbejde
og systemerne er nu i drift på 18 af kommunens 34 folkeskoler og på ni af i alt 120
børnehuse, der tæller både børnehaver og vuggestuer.
Få, men effektive komponenter
Komponenterne til læksikring af henholdsvis brugsvand (system KMP-V) og fjernvarme
(system KMP-F) er stort set identiske og består af elektronisk styrede afspærringsventiler,
kontrolbokse, udefølere samt Kamstrups energi- og flowmålere.
De to systemer er udviklet i tæt samarbejde med virksomheden Kamstrup, og tilpasset
dennes energi- og flowmålere. Samarbejdsprojektet med Odense Kommune
har også involveret Beredskabsmyndighederne, Fjernvarme Fyn, Vandcenter Syd og
Teknologisk Institut.
Altid vand til brandslukning og rengøring
Tage Laurup, DanTaets salgsdirektør peger op på to bevægelsessensorer, der er
placeret i loftet midt i den lange gang i Børnehuset, Ejerslykke Vuggestue i Odense
og forklarer:
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
4

Kontakt informationer
Odense Kommune
Ingeniør
Jens Oxenvad
E-mail: jeva@odense.dk
Tlf: 65 51 26 34
DanTaet a/s
Salgsdirektør
Tage Laurup
E-mail: dantaet@dantaet.dk
Tlf: 63 17 45 00
- Uden de to sensorer ville brugerne ikke få meget vand, ligesom rengøringspersonalet
ville få svært ved at fylde spanden til gulvvasken. -Sensorerne registrerer
bevægelse, og der går en melding til systemet i kælderen om at nu er institutionen
befolket, og der skal være vand til rådighed. Såfremt vuggestuens brandskab åbnes
vil systemet i kælderen straks tvangsåbne sin afspærringsventil. Herefter vil en
overskridelse af forbrugsgrænsen alene give alarmmelding mens vandstrømmen
lades upåvirket. Denne egenskab er afgørende for beredskabsmyndighedernes godkendelse
af sikringssystemet i vuggestuen.
Ekstremt brugervenlige systemer
Systemernes brugervenlighed har været altafgørende for Odense Kommune. Jens
Oxenvad siger blandt andet: -Vuggestue- og børnehaveledere er ikke teknikere, og
det skal de heller ikke være, derfor skal systemerne være udviklet, så de kan anvendes
af ikke-teknisk kyndigt personale.
Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue kigger på de to vejledninger, som
hænger på væggen over kontrolboksene, der giver sms-alarm ved henholdsvis
sivning og lækage. Udover Gitte Hermansen modtager Odense Kommune også en
sms. -Vejledningen virker overskuelig og enkel, så jeg tror bestemt ikke, det bliver
noget problem, den dag alarmen går. Jeg kan jo læse mig til, hvad jeg skal gøre,
siger hun. En karakteristik, som også deles af Teknologisk Institut, der har foretaget
en generel og samlet vurdering af både KMP-V og KMP-F anlæggene.
Når alarmen går, er det blot at følge den enkle
tre-trins vejledning, forklarer Gitte Hermansen,
leder af Ejerslykke Vuggestue borgmester
Anker Boye
Begejstret borgmester
Borgmester Anker Boye, Odense Kommune glæder sig over, at kommunen så at sige
blot skulle hen om hjørnet for at finde den perfekte samarbejdspartner.
-Samarbejdsprojektet øger sikkerheden for brugerne af vores institutioner, vi undgår
spild af kostbare ressourcer, vi forebygger omkostningstunge skader og vi er
med til at øge antallet af private arbejdspladser, fremhæver han.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
5

FORENINGSNYT
DANSKE RISIKORÅDGIVERES
ÅRSKONFERENCE 2013
Praktiske oplysninger:
Sted:
Hotel Nyborg Strand,
Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Pris:
Medlemmer: kr. 4.895,-
Ikke-medlemmer: kr. 5.895,-
Alle priser er ekskl. moms
Tilmelding:
Gert Jensen:
kgjensen@privat.dk
Ole Toft:
oletoft@toftlund.net
Tilmeldingsfrist:
5. april 2013
DANMARK SOM TERRORMÅL er titlen på dette års risiostyringskonference, som
afholdes den 18. - 19. april på Hotel Nyborg Strand.
Programmet for konferencen vil blive sendt til alle medlemmer og samarbejdspartnere
i løbet af denne eller næste uge, men vi vil nu alligevel afsløre, hvilke
oplægsholdere vi har inviteret til at berige os med deres viden.
Førstedagen starter vanen tro med at alle deltagere bliver registreret og finder deres
plads i salen, hvor formand Steen Nedergaard Jensen vil byde velkommen.
Herefter vil Hans Engell, ligesom tidligere år, indlede konferencen og kyndigt styre
os til dagens første indlæg.
I år skal vi sige velkommen til chefen for Politiets Efterretningstjeneste Jacob
Scharf, som vil fortælle os om truslen mod Danmark. Her vil han blandt andet komme
ind på, hvordan denne samfundsmæssige udfordring har udviklet sig og give sit
bud på, hvordan vi håndterer truslen i de kommende år.
Eftermiddagens indlæg
Efter frokost er Helle Rabøl Hansen inviteret til at tale om 'Risikoen for skoleskyderier
i Danmark'. Hvordan forebygger vi skolevrede, skolebrande og skole-
skyderier? Helle Rabøl Hansen vil give os sit syn på disse problemstillinger.
Eftermiddagen byder efterfølgende på fire workshops, hvoraf man har mulighed for
at deltage på to. Emnerne på de fire workshops er:
• Proaktiv arbejdsmiljøindsats v/arbejdsmiljøleder Britt Harpøth og arbejdsmiljøkonsulent
Gitte Pagter, Struer Kommune.
• Skybrudssikring i en ejendom v/Peter Elle Silberg, Gaihede A/S.
• Risikostyring i byggerier v/Kim Skafte pedersen, Willis Risk Solutions, Willis I/S.
• I hvilken retning bevæger forsikringerne og risikostyringen sig hen i årene fremover
v/Hanne Berg, afdelingsdirektør, Gjensidige Forsikring.
Efter en udbytterig eftermiddag, vil vi igen samles til Danske Risikorådgiveres årlige
generalforsamling, hvor også Sikkerhedsprisen 2013 vil blive uddelt.
Dagen afsluttes med middag kl. 19, hvor vi vil blive underholdt af Jan Gintberg.
Derefter er der frit slag til vi igen mødes fredag morgen til nye spændende indlæg.
Dagen derpå
Dagen starter med at få rystet os på plads igen efter gårsdagens mange oplæg.
Connie Svendsen vil indlede dagen med sig oplæg 'Det lille ekstra - få en bedre
hverdag'. Herefter skal vi høre om de amerikanske erfaringer med orkanen Sandy.
Mr. David J. Passmann, senior-vicepræsident i Willis North America vil fortælle os,
om de ødelæggelser orkanen forårsagede i flere stater og om de millioner af mennesker,
der blev berørt af skadernes omfang.
Herefter vil formand Steen Nedergaard Jensen afrunde konferencen.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
6

FORENINGSNYT
OPRÅB
Hjælp dine kollegaer – del ud af din viden og dine erfaringer.
Send os nyheder, nyt værktøj, nye tiltag, artikler, rapporter, tips, tjeklister osv.
Kontakt sekretariatet:
E-mail: dr@eirm.dk
Tlf.: 70 25 25 45
"Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for navnlig
forsikring, sikring og arbejdsmiljø. Vi er ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner,
staten og private virksomheder".
Nogenlunde sådan lyder den indledende beskrivelse af os.
Men vi vil i Danske Risikorådgivere gerne være mere end en forening, hvis man med
”forening” tænker på noget, man engang har meldt sig ind i, men måske ikke rigtigt
husker hvorfor.
Vi vil – sagt på nudansk – gerne være et aktivt vidensnetværk. Et netværk, man anvender,
når man har faglige spørgsmål og udfordringer, som man godt kan bruge kollegaers
mening om og forslag til løsning af. Et netværk, der understøtter én i det daglige arbejde.
Det er kendetegnende for mange risikorådgivere/risikokoordinatorer, at de arbejder relativt
alene og derfor fra tid til anden godt kan bruge faglig støtte fra kollegial side.
Og det er jo glimrende, hvis man i løbet af året ringer og skriver til hinanden, hvilket nogle
gør. Men det kan være svært at bruge foreningen som et aktivt netværk, hvis man er ny
eller ikke kender sine kollegaer så godt: Hvem skal man ringe til, og hvad kan man tillade
sig at belemre fagfæller med?
Det er derfor, der findes en hjemmeside og et nyhedsbrev!
Ideen med hjemmesiden (som i løbet af foråret kommer i en ny version) og nyhedsbrevet
er bl.a., at man her skal kunne finde informationer om nyt værktøj, artikler, rapporter,
gode ideer, tips, tjeklister, osv., så man kan lære af hinanden.
Danske Risikorådgivere vil gerne være et aktivt og tværfagligt vidensnetværk, som man
bruger til at dygtiggøre sig. Men det kræver jeres medvirken. Send derfor nyheder og
materialer til sekretariatet, og kontakt os, hvis I er i tvivl om, hvad I kan bidrage med og
hvordan.
Danske Risikorådgivere er ikke en fagforening, og vi er heller ikke en brancheforening.
Vi er et vidensnetværk – og vi bliver kun et godt netværk, hvis I bidrager hertil.
På forhånd tak for jeres bidrag!
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
7

OPSLAGSTAVLEN
ACTAS-SEMINAR FOR OFFENTLIGE
SIKRINGSANSVARLIGE
Seminarerne afholdes:
20. marts 2013, Aarhus
30. april 2013, København
Du kan læse mere, se
programmet og tilmelde dig
på www.actas.dk
Et afdækket og defineret behov for sikring er naturligvis en helt individuel størrelse. Dén
kendsgerning kan de fleste blive enige om - men i praksis, sker der ofte en række valg og
tilpasninger under projekteringen, som påvirker resultatet. Hos ACTAS har vi gennem årene
høstet både gode - og dårlige - erfaringer med den proces, og derfor har vi valgt at afholde
2 orienterende seminarer for offentlige sikringsansvarlige med fokus på den gamle sandhed:
”Godt begyndt er halvt fuldendt..!”.
Målet er, for en stund at glemme salgsgas og dagstilbud - og sætte spot på kvalitet og
økonomi som en sammenhængende størrelse. Dermed ønsker vi at sikre, at kvalitative valg
fører til sikringsløsninger, som er i mål med et afdækket behov - og funderet på en forudsigelig
og sund økonomi. Deltagerne vil således ikke blive mødt med et mylder af tilbud, men
derimod en række facts, visioner og holdninger fra anerkendte fagfolk.
Fagfolk fortæller
Vi har inviteret Kenneth Bergmann fra Panasonic, som forklarer forskellen på kvalitet indenfor
video-overvågning. Netop dette område er interessant, idet man her finder store prisudsving
på udbudte produkter, som tilsyneladende har samme effekt. Men hvordan ligger det lige
med billedkvalitet, objektivet, garantien - og ikke mindst driftsøkonomien?
Fra Milestone kommer Raziel Baraket, som vil fortælle om fordele og ulemper ved lagring af
data: Skal jeg vælge central - eller decentral lagring, og hvad betyder det for mig..? Raziel understreger
og uddyber også vigtigheden af installatørens kompetencer, og han beretter om
forskning og resultater inden for videoanalyse og integrerede systemer.
Fra politiet møder vi Andreas Mylund, der har interessante praktiske erfaringer med bl.a.
trådløse anlæg og GSM/GPRS transmissioner til kontrolcentraler. Efterfølgende får deltagerne
også et godt indblik i, hvilke fordele og ulemper man møder ved både trådløse og kabelførte
anlæg.
Overblik - og de rigtige valg...
Deltagerne på seminaret får også en generel orientering om sikringsmarkedets muligheder,
trends og fremtidens forventninger. Vi gennemgår F&P’s sikringsniveauer med krav og
bestemmelser, og vi ser på en række avancerede løsninger indenfor bl.a. perimetersikring og
videoanalyse.
Video-overvågning giver ofte anledning til mange spørgsmål, og vi søger her at afdække de
faldgruber, som mange desværre havner i. Eksempelvis er det helt afgørende, at kameraets
kvalitet er tilpasset opgaven - og at der er taget højde for korrekt belysning. Vi viser forskellige
lyskilders indflydelse på overvågningsresultater, og vi giver objektiv anvisning på de bedste
kombinationer. Og så skal det hele være lovligt: Vi gennemgår de juridiske aspekter og giver
eksempler på god og forståelig ITV-politik
Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål, og forhåbentlig vil seminaret udmønte et bedre
vidensgrundlag, når der skal træffes beslutninger omkring sikring og sikkerhed. Samtidig
vil der naturligvis være mulighed for at træffe kolleger fra hele landet i et uformelt samvær.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
8

OPSLAGSTAVLEN
FORSIKRINGSAKADEMIETS KURSER I
ARBEJDSSKADEFORSIKRING
Kurserne afholdes i 2013:
Arbejdsskade 1 (8.64):
• Uge 15: 8.-10. april
• Uge 45: 6.-8. november
Arbejdsskade 2 (8.65):
• uge 22: 27.-29. maj
• uge 41: 7.-9. oktober
Læs mere om kurserne på
Forsikringakademiets hjemmeside:
www.Foak.dk under
kurser/seminarer.
Kan man få en arbejdsskade i sin fritid eller ”Kan det udløse et whiplash at vende sig om
efter en smuk kollega?
Det er bare nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret på Forsikringsakademiets kurser i arbejdsskadeforsikring
- Arbejdsskade I og Arbejdsskade II.
De to kurser er udviklet i samarbejde med specialister og konsulenter fra Arbejdsskadestyrelsen,
som også underviser på kurserne. De kan både give dig det teoretiske grundlag og
skabe sammenhæng til den praktiske sagsbehandling ud fra deres omfattende erfaring.
Er du altid dækket mens du arbejder – og er du aldrig dækket, når du har fri?
Få svaret på Arbejdsskade I, hvor vi fokuserer bredt og grundlæggende. Udviklingen i ulykkesbegrebet
gennemgås grundigt, og desuden kommer vi ind på erhvervssygdomme, varigt
men og behandlingsudgifter.
Ikke alle tjener sine penge som fodboldspilleren Messi!
På Arbejdsskade II kommer vi ind på årslønsberegningen og hvor du finder de relevante
oplysninger til at beregne den. Desuden arbejder vi med, hvad der indgår i skøn af tabet og
de forskellige elementer den indgår i ”skønnet”, som f.eks. skadens omfang, alder, den nuværende
situation, uddannelse m.m.
Fælles for kurserne er den praktiske tilgang til teorien og juraen, som gør at du får noget
konkret med hjem, som du kan anvende i din hverdag.
Sådan bruger du kurserne:
Kurserne tages i naturlig rækkefølge, dog kan du springe Arbejdsskade I over, hvis du har et
grundlæggende kendskab til arbejdsskadeområdet eller har nogle års erfaring indenfor dette
område.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
9

DANSKE RISIKORÅDGIVERE
Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab,
sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private
virksomheder.
Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det
handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet
til at håndtere en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os.
Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet.
Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling
og faglige fællesskaber.
VI TAKKER FOR STØTTEN
FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER:
HOVEDSPONSORER
ALMINDELIGE SPONSORER
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk