29.07.2013 Views

RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

RISIKO-

RÅDGIVEREN

FEBRUAR 2013

INDHOLD

1

2

4

6

8

Leder

Bygningen foran

Risikostyringsnyt

Det banale er det basale

Markedsnyt

Odense Kommune sikret mod

skader efter lækage og sivninger

Foreningsnyt

Årskonference 2013

Opråb!

Opslagstavlen

Actas-seminar

Forsikringsakademiets kurser i

arbejdsskadeforsikring

LEDER

BYGNINGEN

FORAN

KALENDER

7. marts 2013

Erfa-møde for kommunerne

i Region Midtjylland og

Region Nordjylland

7. marts 2013

Erfa-møde for kommunerne

i Region Sjælland

7. marts 2013

Conteas årlige netværksdag

Tema: vand

20. marts 2013

ACTAS, Aarhus

Sikringsseminar 2013

21. marts 2013

Erfa-møde for kommunerne

i Region Syddanmark

21. marts 2013

Alm. Brand

Fokus på det offentlige 2013

18. - 19. april 2013

Danske Risikorådgiveres

Årskonference, Hotel

Nyborg Strand

30. april 2013

ACTAS, København

Sikringsseminar 2013

Forebyggelse kommer fra det tyske ”vorbauen” og betyder noget, der er bygget

foran huset, f.eks. et forsvarsværk foran det, man gerne vil forsvare (kongehuset,

rådhuset, børnehaven).

I Danmark anser vi, sådan bredt betragtet, forebyggelse for at være både menneskeligt

og økonomisk fornuftigt: Hellere forebygge end helbrede, siger vi. Hvorfor ikke

sætte en ’bygning’ foran (vaccine), så vi ikke bliver ’overfaldet’ (af influenzaepidemi)?

Naturligvis, tænker vi.

Imidlertid kan det være vanskeligt at afgøre, hvad vi bør forebygge, og hvor meget

vi mere præcist vil anvende på forebyggelse. Lad os tage et desværre evigt aktuelt

eksempel: Der er formentlig almindelig enighed om, at det er en god idé at forebygge

påsatte skolebrande. Der er alt for mange af dem, og de er rystende oplevelser

for børn og lærere og koster kommuner, samfund og forsikringsselskaber store

summer årligt. Men er det så også lig med, at vi f.eks. skal have fast vagtordning og

adgangskontrol på de danske folkeskoler? Nogle vil måske mene ja, mens andre vil

mene, at det vil være både for dyrt og for udansk – det vil koste på frihedskontoen

og på vores selvforståelse af, hvad det danske samfund er og står for.

Pointen er, at vi alle gerne vil forebygge, men at vi ikke vil det for enhver pris. Vi må

som borgere og samfund derfor konstant opveje fordele og ulemper mod hinanden,

når vi taler om forebyggelse: Hvor lidt er for lidt, og hvor meget er for meget? Og

for at komplicere det yderligere er der også dem, der hævder, at visse typer af forebyggelse

kan medføre, at folk taber evnen og lysten til selv at vurdere og håndtere

deres risici.

For os risikorådgivere medfører det, at vi dels må være opmærksomme på, at vores

arbejde med forebyggelse altid vil indgå i en politisk og administrativ diskussion og

prioritering i forhold til andre risici, der bør forebygges. Dels må vi blive bedre til

at vurdere, hvilke negative konsekvenser vores forebyggelsesarbejde eventuelt kan

medføre. Endelig skal vi også blive bedre til at dokumentere, hvor mange penge

vores kommune eller virksomhed netto kan spare gennem proaktivt arbejde.

Sluttelig man må nok også konstatere, at der ikke er megen politisk prestige i at

forhindre noget i at ske. Politikere vil hellere bygge noget op og skabe noget synligt.

Hvilket vel er såre menneskeligt: Der rejses ikke mange statuer af nogen, der fik

noget til ikke at ske!

Lad os fortsætte forbyggeriet, men holde en bagdør åben for gode modargumenter.

Med venlig hilsen

Steen Nedergaard Jensen

Formand

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

1

RISIKOSTYRINGSNYT

DET BANALE

ER DET BASALE

Danske Risikorådgivere har talt med tidligere chefkriminalinspektør i PET

Hans Jørgen Bonnichsen få at høre hans vurdering af bl.a. sikkerheden på de

danske rådhuse.

Af Jeanne Sneftrup Jensen

EIRM, Sekretariat for

Danske Risikorådgivere

Har du på baggrund af de seneste års og den seneste tids udvikling (Lars

Hedegaard-sagen) nogle generelle råd til Danske Risikorådgivere?

En episode som attentatet på Lars Hedegaard eller gidselstagningsdramaet i Algeriet

ændrer ikke på trusselsbilledet i forhold til kommunernes sikkerhed. Det vigtige

i det lokale sikkerhedsarbejde er dynamiske trusselsvurderinger af det ansvarsområde,

som man varetager. Det kræver, at personalet hele tiden er opmærksom på

lokale incidenter og rapporterer ændret psykisk adfærd hos personer i ens varetægt

såsom chikaner, trusler, stalking eller andet der kan indebære risici. Det er så den

sikkerhedsansvarliges opgave at forebygge, modvirke og forhindre, at disse risici

bliver en realitet.

Den nationale sikkerhed, og eventuelt indflydelse på de lokale forhold, kan man

trygt overlade til PET at vurdere. Såfremt de, i deres trusselsvurderinger, ser noget

der peger mod de enkelte kommuner, vil kommunerne selvfølgelig blive orienteret

og inddraget i iværksættelsen af relevante sikkerhedsforanstaltninger til at imødegå

truslen.

Vurderer du, at der bør tages særlige sikringsmæssige hensyn på de danske rådhuse og i

forhold til danske kommunalpolitikere?

Jeg var i sin tid med til at redigere ”Trusler og vold mod kommunalpolitikere – en

vejledning” i samarbejde med KL og udgivet af dem. Det er en nøgtern velovervejet

publikation med diverse sikkerhedsråd før, hvis og efter eventuelle trusler. Hvis den

ikke findes lokalt bør den rekvireres og fordeles blandt politikere. Hvis ikke før, så

efter kommunalvalget til efteråret.

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

2

Der kan søges yderligere

information her:

Centre for the Protection

of National Infrastructure i

England:

http://www.cpni.gov.uk/

Trusler og vold mod

kommunalpolitikere – en

vejledning:

http://www.kl.dk

Hvilke sikringsformer anser du for effektive, hvis der måtte være behov herfor nu eller senere

i forhold til rådhuse og danske kommunalpolitikere? (Effektive sikringsformer, der undgår at

skabe unødig panik og fastholder det danske tillidsbaserede system).

Jeg har med interesse fulgt kommunernes reaktioner på markante begivenheder

som drab mv. i kommunalt regi, og har faktisk med stor respekt bemærket mig,

at det er lykkedes at bevare fornuften i.f.t. implementering af sikkerhedsmæssige

foranstaltninger. Jeg har ikke følt, at der er skabt et ”Fort Knox”, der efter min opfattelse

ville være mere utrygheds- end tryghedsskabende.

»der er ikke skabt et Fort Knox,

der efter min opfattelse ville

være mere utrygheds- end

tryghedsskabende«

Det stærkeste beredskab og bolværk mod ubehagelige hændelser er et opmærksomt

personale, og her er det relevant en gang imellem at holde et ”opmærksomhedsmøde”

afpasset den aktuelle trusselsvurdering, hvor man gennemgår

beredskabsplaner og drøfter aktuelle hændelser, eventuel utryghed hos de ansatte

m.v., og appellerer til, at disse indrapporteres til den sikkerhedsansvarlige.

Har du generelle anbefalinger til risikokommunikationen udgående fra rådhusene til de

kommunale institutioner i fald noget skulle indtræffe i kommunen?

I forbindelse med alvorlige hændelser, er det afgørende, at man så hurtigt som

muligt er i stand til at orientere ledelse og personale om situationen herunder

hvilke initiativer, man har iværksat, og hvorledes personalet bør forholde sig også i

forhold til pressen.

Det er næsten en fornærmelse at fremkomme med sådanne selvfølgeligheder. Jeg

har svært ved at forestille mig, at en sikkerhedsansvarlig kan leve uden en sådan

kommunikations og kriseplan.

Har du generelle råd til at fastholde/opbygge kommunale organisationers resiliens (deres

robusthed og fleksibilitet) i lyset af et eventuelt stigende risikoniveau?

Personligt mener jeg ikke at der er et stigende risikoniveau, og jeg er meget bevidst

om, at det er vigtigt at være ”skarpe, men ikke skræmte”.

Vi har i Danmark et velfungerende beredskab, men PET kunne måske som national

sikkerhedsmyndighed, ligesom fx Centre for the Protection of National Infrastructure

i England oprette en dedikeret hjemmeside med highlights og gode råd om

sikkerhedsplanlægning på alle relevante trusselsområder fra cyberkriminalitet til

personbeskyttelse. Jeg kan på det varmeste anbefale sikkerhedsansvarlige i mangel

af bedre at konsultere CPNI website.

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

3

MARKEDSNYT

27 INSTITUTIONER I ODENSE KOMMUNE

SIKRET MOD SKADER EFTER LÆKAGE OG

SIVNINGER I VAND- OG VARMEANLÆG

Odenses borgmester, Anker Boye betegner det netop afsluttede samarbejds- og udviklingsprojekt med den lokale

virksomhed DanTaet a/s som et rigtigt win-win projekt

Af Beth Werner

Journalist,

FreelanceFyn

En investering på 50-60.000 kroner, der forebygger skader, der nemt kan løbe op i

en halv million kroner eller mere. Lyder det for godt til at være sandt?

-Det er det faktisk ikke, fastslår Jens Oxenvad, ingeniør i Ejendom i By- og Kulturforvaltningen,

Odense Kommune, der netop har afsluttet et samarbejdsprojekt på i alt

27 kommunale institutioner med den odenseanske virksomhed.

Virksomheden er markedsførende indenfor udvikling og produktion af systemer og

anlæg, der sikrer, at lækager og sivninger i såvel vand- som fjernvarmeinstallationer

opdages øjeblikkeligt. Og dermed undgås omkostningstunge følge- og senskader.

Ingeniør Jens Oxenvad, Ejendom i By- og Kulturforvaltningen,

Odense Kommune ved fjernvarmesikringsanlægget

på Agedrup Skole, Odense:

-Anlæggenes brugervenlighed har haft høj

prioritet - det skal være nemt og overskueligt for

brugerne at reagere, når alarmen går.

600 kubikmeter vand gav omfattende skimmelskader

-Jo tak, vi har desværre haft omfattende skimmelskader på flere af kommunens

institutioner. Eksempelvis forårsagede en vandrørslækage i en børnehave, at der

nåede at sive 600 kubikmeter vand ud i vægge og gulve, før lækagen blev opdaget.

Det skete først efter tre måneder og skaderne var naturligvis omfattende på det

tidspunkt, fortæller Jens Oxenvad og tilføjer, at udover udgifter til skimmelsanering

er der også udgifter til genhusning af institutionens brugere i en kortere eller

længere periode. Projektet er en del af kommunens aktive risikostyringsarbejde

og systemerne er nu i drift på 18 af kommunens 34 folkeskoler og på ni af i alt 120

børnehuse, der tæller både børnehaver og vuggestuer.

Få, men effektive komponenter

Komponenterne til læksikring af henholdsvis brugsvand (system KMP-V) og fjernvarme

(system KMP-F) er stort set identiske og består af elektronisk styrede afspærringsventiler,

kontrolbokse, udefølere samt Kamstrups energi- og flowmålere.

De to systemer er udviklet i tæt samarbejde med virksomheden Kamstrup, og tilpasset

dennes energi- og flowmålere. Samarbejdsprojektet med Odense Kommune

har også involveret Beredskabsmyndighederne, Fjernvarme Fyn, Vandcenter Syd og

Teknologisk Institut.

Altid vand til brandslukning og rengøring

Tage Laurup, DanTaets salgsdirektør peger op på to bevægelsessensorer, der er

placeret i loftet midt i den lange gang i Børnehuset, Ejerslykke Vuggestue i Odense

og forklarer:

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

4

Kontakt informationer

Odense Kommune

Ingeniør

Jens Oxenvad

E-mail: jeva@odense.dk

Tlf: 65 51 26 34

DanTaet a/s

Salgsdirektør

Tage Laurup

E-mail: dantaet@dantaet.dk

Tlf: 63 17 45 00

- Uden de to sensorer ville brugerne ikke få meget vand, ligesom rengøringspersonalet

ville få svært ved at fylde spanden til gulvvasken. -Sensorerne registrerer

bevægelse, og der går en melding til systemet i kælderen om at nu er institutionen

befolket, og der skal være vand til rådighed. Såfremt vuggestuens brandskab åbnes

vil systemet i kælderen straks tvangsåbne sin afspærringsventil. Herefter vil en

overskridelse af forbrugsgrænsen alene give alarmmelding mens vandstrømmen

lades upåvirket. Denne egenskab er afgørende for beredskabsmyndighedernes godkendelse

af sikringssystemet i vuggestuen.

Ekstremt brugervenlige systemer

Systemernes brugervenlighed har været altafgørende for Odense Kommune. Jens

Oxenvad siger blandt andet: -Vuggestue- og børnehaveledere er ikke teknikere, og

det skal de heller ikke være, derfor skal systemerne være udviklet, så de kan anvendes

af ikke-teknisk kyndigt personale.

Gitte Hermansen, leder af Ejerslykke Vuggestue kigger på de to vejledninger, som

hænger på væggen over kontrolboksene, der giver sms-alarm ved henholdsvis

sivning og lækage. Udover Gitte Hermansen modtager Odense Kommune også en

sms. -Vejledningen virker overskuelig og enkel, så jeg tror bestemt ikke, det bliver

noget problem, den dag alarmen går. Jeg kan jo læse mig til, hvad jeg skal gøre,

siger hun. En karakteristik, som også deles af Teknologisk Institut, der har foretaget

en generel og samlet vurdering af både KMP-V og KMP-F anlæggene.

Når alarmen går, er det blot at følge den enkle

tre-trins vejledning, forklarer Gitte Hermansen,

leder af Ejerslykke Vuggestue borgmester

Anker Boye

Begejstret borgmester

Borgmester Anker Boye, Odense Kommune glæder sig over, at kommunen så at sige

blot skulle hen om hjørnet for at finde den perfekte samarbejdspartner.

-Samarbejdsprojektet øger sikkerheden for brugerne af vores institutioner, vi undgår

spild af kostbare ressourcer, vi forebygger omkostningstunge skader og vi er

med til at øge antallet af private arbejdspladser, fremhæver han.

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

5

FORENINGSNYT

DANSKE RISIKORÅDGIVERES

ÅRSKONFERENCE 2013

Praktiske oplysninger:

Sted:

Hotel Nyborg Strand,

Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Pris:

Medlemmer: kr. 4.895,-

Ikke-medlemmer: kr. 5.895,-

Alle priser er ekskl. moms

Tilmelding:

Gert Jensen:

kgjensen@privat.dk

Ole Toft:

oletoft@toftlund.net

Tilmeldingsfrist:

5. april 2013

DANMARK SOM TERRORMÅL er titlen på dette års risiostyringskonference, som

afholdes den 18. - 19. april på Hotel Nyborg Strand.

Programmet for konferencen vil blive sendt til alle medlemmer og samarbejdspartnere

i løbet af denne eller næste uge, men vi vil nu alligevel afsløre, hvilke

oplægsholdere vi har inviteret til at berige os med deres viden.

Førstedagen starter vanen tro med at alle deltagere bliver registreret og finder deres

plads i salen, hvor formand Steen Nedergaard Jensen vil byde velkommen.

Herefter vil Hans Engell, ligesom tidligere år, indlede konferencen og kyndigt styre

os til dagens første indlæg.

I år skal vi sige velkommen til chefen for Politiets Efterretningstjeneste Jacob

Scharf, som vil fortælle os om truslen mod Danmark. Her vil han blandt andet komme

ind på, hvordan denne samfundsmæssige udfordring har udviklet sig og give sit

bud på, hvordan vi håndterer truslen i de kommende år.

Eftermiddagens indlæg

Efter frokost er Helle Rabøl Hansen inviteret til at tale om 'Risikoen for skoleskyderier

i Danmark'. Hvordan forebygger vi skolevrede, skolebrande og skole-

skyderier? Helle Rabøl Hansen vil give os sit syn på disse problemstillinger.

Eftermiddagen byder efterfølgende på fire workshops, hvoraf man har mulighed for

at deltage på to. Emnerne på de fire workshops er:

• Proaktiv arbejdsmiljøindsats v/arbejdsmiljøleder Britt Harpøth og arbejdsmiljøkonsulent

Gitte Pagter, Struer Kommune.

• Skybrudssikring i en ejendom v/Peter Elle Silberg, Gaihede A/S.

• Risikostyring i byggerier v/Kim Skafte pedersen, Willis Risk Solutions, Willis I/S.

• I hvilken retning bevæger forsikringerne og risikostyringen sig hen i årene fremover

v/Hanne Berg, afdelingsdirektør, Gjensidige Forsikring.

Efter en udbytterig eftermiddag, vil vi igen samles til Danske Risikorådgiveres årlige

generalforsamling, hvor også Sikkerhedsprisen 2013 vil blive uddelt.

Dagen afsluttes med middag kl. 19, hvor vi vil blive underholdt af Jan Gintberg.

Derefter er der frit slag til vi igen mødes fredag morgen til nye spændende indlæg.

Dagen derpå

Dagen starter med at få rystet os på plads igen efter gårsdagens mange oplæg.

Connie Svendsen vil indlede dagen med sig oplæg 'Det lille ekstra - få en bedre

hverdag'. Herefter skal vi høre om de amerikanske erfaringer med orkanen Sandy.

Mr. David J. Passmann, senior-vicepræsident i Willis North America vil fortælle os,

om de ødelæggelser orkanen forårsagede i flere stater og om de millioner af mennesker,

der blev berørt af skadernes omfang.

Herefter vil formand Steen Nedergaard Jensen afrunde konferencen.

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

6

FORENINGSNYT

OPRÅB

Hjælp dine kollegaer – del ud af din viden og dine erfaringer.

Send os nyheder, nyt værktøj, nye tiltag, artikler, rapporter, tips, tjeklister osv.

Kontakt sekretariatet:

E-mail: dr@eirm.dk

Tlf.: 70 25 25 45

"Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for navnlig

forsikring, sikring og arbejdsmiljø. Vi er ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner,

staten og private virksomheder".

Nogenlunde sådan lyder den indledende beskrivelse af os.

Men vi vil i Danske Risikorådgivere gerne være mere end en forening, hvis man med

”forening” tænker på noget, man engang har meldt sig ind i, men måske ikke rigtigt

husker hvorfor.

Vi vil – sagt på nudansk – gerne være et aktivt vidensnetværk. Et netværk, man anvender,

når man har faglige spørgsmål og udfordringer, som man godt kan bruge kollegaers

mening om og forslag til løsning af. Et netværk, der understøtter én i det daglige arbejde.

Det er kendetegnende for mange risikorådgivere/risikokoordinatorer, at de arbejder relativt

alene og derfor fra tid til anden godt kan bruge faglig støtte fra kollegial side.

Og det er jo glimrende, hvis man i løbet af året ringer og skriver til hinanden, hvilket nogle

gør. Men det kan være svært at bruge foreningen som et aktivt netværk, hvis man er ny

eller ikke kender sine kollegaer så godt: Hvem skal man ringe til, og hvad kan man tillade

sig at belemre fagfæller med?

Det er derfor, der findes en hjemmeside og et nyhedsbrev!

Ideen med hjemmesiden (som i løbet af foråret kommer i en ny version) og nyhedsbrevet

er bl.a., at man her skal kunne finde informationer om nyt værktøj, artikler, rapporter,

gode ideer, tips, tjeklister, osv., så man kan lære af hinanden.

Danske Risikorådgivere vil gerne være et aktivt og tværfagligt vidensnetværk, som man

bruger til at dygtiggøre sig. Men det kræver jeres medvirken. Send derfor nyheder og

materialer til sekretariatet, og kontakt os, hvis I er i tvivl om, hvad I kan bidrage med og

hvordan.

Danske Risikorådgivere er ikke en fagforening, og vi er heller ikke en brancheforening.

Vi er et vidensnetværk – og vi bliver kun et godt netværk, hvis I bidrager hertil.

På forhånd tak for jeres bidrag!

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

7

OPSLAGSTAVLEN

ACTAS-SEMINAR FOR OFFENTLIGE

SIKRINGSANSVARLIGE

Seminarerne afholdes:

20. marts 2013, Aarhus

30. april 2013, København

Du kan læse mere, se

programmet og tilmelde dig

på www.actas.dk

Et afdækket og defineret behov for sikring er naturligvis en helt individuel størrelse. Dén

kendsgerning kan de fleste blive enige om - men i praksis, sker der ofte en række valg og

tilpasninger under projekteringen, som påvirker resultatet. Hos ACTAS har vi gennem årene

høstet både gode - og dårlige - erfaringer med den proces, og derfor har vi valgt at afholde

2 orienterende seminarer for offentlige sikringsansvarlige med fokus på den gamle sandhed:

”Godt begyndt er halvt fuldendt..!”.

Målet er, for en stund at glemme salgsgas og dagstilbud - og sætte spot på kvalitet og

økonomi som en sammenhængende størrelse. Dermed ønsker vi at sikre, at kvalitative valg

fører til sikringsløsninger, som er i mål med et afdækket behov - og funderet på en forudsigelig

og sund økonomi. Deltagerne vil således ikke blive mødt med et mylder af tilbud, men

derimod en række facts, visioner og holdninger fra anerkendte fagfolk.

Fagfolk fortæller

Vi har inviteret Kenneth Bergmann fra Panasonic, som forklarer forskellen på kvalitet indenfor

video-overvågning. Netop dette område er interessant, idet man her finder store prisudsving

på udbudte produkter, som tilsyneladende har samme effekt. Men hvordan ligger det lige

med billedkvalitet, objektivet, garantien - og ikke mindst driftsøkonomien?

Fra Milestone kommer Raziel Baraket, som vil fortælle om fordele og ulemper ved lagring af

data: Skal jeg vælge central - eller decentral lagring, og hvad betyder det for mig..? Raziel understreger

og uddyber også vigtigheden af installatørens kompetencer, og han beretter om

forskning og resultater inden for videoanalyse og integrerede systemer.

Fra politiet møder vi Andreas Mylund, der har interessante praktiske erfaringer med bl.a.

trådløse anlæg og GSM/GPRS transmissioner til kontrolcentraler. Efterfølgende får deltagerne

også et godt indblik i, hvilke fordele og ulemper man møder ved både trådløse og kabelførte

anlæg.

Overblik - og de rigtige valg...

Deltagerne på seminaret får også en generel orientering om sikringsmarkedets muligheder,

trends og fremtidens forventninger. Vi gennemgår F&P’s sikringsniveauer med krav og

bestemmelser, og vi ser på en række avancerede løsninger indenfor bl.a. perimetersikring og

videoanalyse.

Video-overvågning giver ofte anledning til mange spørgsmål, og vi søger her at afdække de

faldgruber, som mange desværre havner i. Eksempelvis er det helt afgørende, at kameraets

kvalitet er tilpasset opgaven - og at der er taget højde for korrekt belysning. Vi viser forskellige

lyskilders indflydelse på overvågningsresultater, og vi giver objektiv anvisning på de bedste

kombinationer. Og så skal det hele være lovligt: Vi gennemgår de juridiske aspekter og giver

eksempler på god og forståelig ITV-politik

Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål, og forhåbentlig vil seminaret udmønte et bedre

vidensgrundlag, når der skal træffes beslutninger omkring sikring og sikkerhed. Samtidig

vil der naturligvis være mulighed for at træffe kolleger fra hele landet i et uformelt samvær.

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

8

OPSLAGSTAVLEN

FORSIKRINGSAKADEMIETS KURSER I

ARBEJDSSKADEFORSIKRING

Kurserne afholdes i 2013:

Arbejdsskade 1 (8.64):

• Uge 15: 8.-10. april

• Uge 45: 6.-8. november

Arbejdsskade 2 (8.65):

• uge 22: 27.-29. maj

• uge 41: 7.-9. oktober

Læs mere om kurserne på

Forsikringakademiets hjemmeside:

www.Foak.dk under

kurser/seminarer.

Kan man få en arbejdsskade i sin fritid eller ”Kan det udløse et whiplash at vende sig om

efter en smuk kollega?

Det er bare nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret på Forsikringsakademiets kurser i arbejdsskadeforsikring

- Arbejdsskade I og Arbejdsskade II.

De to kurser er udviklet i samarbejde med specialister og konsulenter fra Arbejdsskadestyrelsen,

som også underviser på kurserne. De kan både give dig det teoretiske grundlag og

skabe sammenhæng til den praktiske sagsbehandling ud fra deres omfattende erfaring.

Er du altid dækket mens du arbejder – og er du aldrig dækket, når du har fri?

Få svaret på Arbejdsskade I, hvor vi fokuserer bredt og grundlæggende. Udviklingen i ulykkesbegrebet

gennemgås grundigt, og desuden kommer vi ind på erhvervssygdomme, varigt

men og behandlingsudgifter.

Ikke alle tjener sine penge som fodboldspilleren Messi!

På Arbejdsskade II kommer vi ind på årslønsberegningen og hvor du finder de relevante

oplysninger til at beregne den. Desuden arbejder vi med, hvad der indgår i skøn af tabet og

de forskellige elementer den indgår i ”skønnet”, som f.eks. skadens omfang, alder, den nuværende

situation, uddannelse m.m.

Fælles for kurserne er den praktiske tilgang til teorien og juraen, som gør at du får noget

konkret med hjem, som du kan anvende i din hverdag.

Sådan bruger du kurserne:

Kurserne tages i naturlig rækkefølge, dog kan du springe Arbejdsskade I over, hvis du har et

grundlæggende kendskab til arbejdsskadeområdet eller har nogle års erfaring indenfor dette

område.

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

9

DANSKE RISIKORÅDGIVERE

Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab,

sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private

virksomheder.

Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det

handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet

til at håndtere en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os.

Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet.

Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling

og faglige fællesskaber.

VI TAKKER FOR STØTTEN

FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER:

HOVEDSPONSORER

ALMINDELIGE SPONSORER

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!