Udlændingestyrelsens fact-finding rapport til Pakistan 2001 (pdf

Rapport fra fact-finding mission til Pakistan
de foretrækker at lade som om, at de er sunni-muslimer. Samme kilde nævnte, at tajikkiske shiamuslimer
i Herat er handlende og typisk indflydelsesrige personer, og disse er i en særlig risiko for
at komme i Talibans søgelys, hvis der er mistanke om tilknytning til oppositionen.
Flere kilder, herunder en centralt placeret FN-kilde og den Svenske Afghanistan Komité nævnte, at
Taliban ved indtagelsen af Mazar-e-Sharif fremkom med anti-shia udtalelser. Den første Talibanguvernør
i Mazar-e-Sharif udtalte, at shia-muslimer havde tre muligheder; at flygte til Iran, at
konvertere eller at blive dræbt.
Til forholdene for ismailiere oplyste en velinformeret FN-kilde, at der i Baghlan provinsen i den
vestlige region særligt er shia-muslimske ismaili-samfund. Da Taliban indtog området udtalte den
lokale kommandant, at ismailiere skal konvertere til sunniismen. En vestlig ambassade oplyste, at
mange ismailier er flygtet til Badakhshan-provinsen p.g.a. kampene i Takhar. De er traditionelt
blevet diskrimineret. Ifølge samme kilde betragtes ismailiere som meget liberale, og derfor fjernt fra
Talibanbevægelsens ideologi.
Der henvises i øvrigt til afsnittet om forholdene for hazaraer.
Hinduer og sikher
En centralt placeret FN-kilde udtalte, at hinduer og sikher ikke i sig selv er i risiko for religiøs
forfølgelse, hvilket dog ikke udelukker, at enkelte personer i forbindelse med lokale konflikter kan
være i risiko herfor. Kilden pointerede dog, at der er meget få hinduer og sikher tilbage i
Afghanistan. De fleste har forladt landet efter 1992, og de tilbageværende er fattige familier, der
ikke har midler til at rejse. Der er 61 sikh-familier og 4 hindu-familier i Kabul og nogle få familier i
Jalalabad. Deres forsørgelsesgrundlag er bortfaldet, da de fleste var handlende og vekselerer, men
de har i dag ikke adgang til markedet.
En centralt placeret FN-kilde oplyste, at religiøse ledere har haft forhandlinger med Taliban om,
hvorledes sikher og hinduer kunne undgå at blive straffet af det religiøse politi og tvunget ind i
moskéerne. Dette skete blandt andet på baggrund af arrestationer af mandlige hinduer, der fejrede
lysfestivalen. De religiøse ledere og Taliban aftalte, at sikher og hinduer skal bære et gult stykke
stof – ”a non-muslim sign”. Det blev ligeledes aftalt, at hinduer og sikher ikke må bygge nye
templer, men alene restaurere de gamle templer, hvoraf der findes tre i Kabul. Flere kilder oplyste,
at det er tilladt for sikher og hinduer at udøve deres religion i templerne. Sikher og hinduer er som
alle andre afghanske statsborgere omfattet af Talibans fortolkning af sharia-lovgivningen om forbud
mod at høre musik eller have objekter, der forestiller levende væsener.
Kristne
Samtlige kilder oplyste, at kristne ikke kan være åbne om deres tro i Afghanistan, da disse ikke
tolereres af Taliban. En centralt placeret FN-kilde nævnte, at der er meget få kristne i landet, men
der er eksempler på, at konvertering til kristendommen finder sted i det skjulte. Der er risiko for, at
det opdages, hvis den pågældende ikke beder i moskéen (jf. også side 25 om Edikt om dødsstraf for
konvertering).
18. – 29. januar 2001 27