Udlændingestyrelsens fact-finding rapport til Pakistan 2001 (pdf

Rapport fra fact-finding mission til Pakistan
1.1 Den politiske og militære udvikling i Afghanistan op til missionens
gennemførelse
Blandt vigtige begivenheder i Afghanistan siden efteråret 1997, hvor den seneste mission blev
gennemført, kan først og fremmest nævnes USA’s luftangreb i den østlige del af Afghanistan i
august 1998. Angrebet var rettet mod formodede terroristbaser, som skulle være drevet af den
eksilerede saudiarabiske militante leder, Osama bin Laden, og støttet af Taliban, og kom som en
reaktion på bombningen af to amerikanske ambassader i Østafrika tidligere i samme måned. Som
følge af denne aktion trak mange hjælpeorganisationer, inklusiv FN, deres udenlandske personale
ud af Afghanistan af frygt for gengældelsesaktioner. De første FN-folk begyndte at vende tilbage i
marts 1999. 1
Kampene i Afghanistan intensiveredes ligeledes i august 1998. I begyndelsen af måneden indtog
Taliban Sheberghan - cirka 120 km vest for Mazar-e-Sharif - som var den etniske uzbek-leder
general Dostums hovedkvarter. Dostum flygtede i forbindelse med angrebet til Usbekistan og
senere til Tyrkiet. Efter Sheberghans fald var vejen til Mazar-e-Sharif uden forsvar, og den 8.
august 1998 indtog Taliban i et massivt angreb Mazar-e -Sharif. Der fremkom senere rapporter om,
at mellem 2.000 og 6.000 shiitiske hazaraer var blevet systematisk massakreret ved talibanernes
generobring af byen. 2
I forbindelse med indtagelsen af Mazar-e-Sharif forsvandt 9 iranske diplomater og en iransk
journalist, som opholdt sig på det iranske konsulat i byen. Det blev senere rapporteret, at de var
blevet taget til fange og derefter dræbt. Dette bragte i begyndelsen af september 1998 Afghanistan
og Iran på randen af en åben krig, og massive styrker af iranske soldater blev opmarcheret ved den
iransk-afghanske grænse. I oktober gik Taliban i et forsøg på at løse op for den spændte situation
med til at løslade alle iranske tilfangetagne i Afghanistan og lovede at straffe dem, som var
ansvarlige for drabene på de iranske diplomater. I slutningen af året var situationen ved at
normaliseres, efter at Taliban havde udtrykt beklagelse over de iranske statsborgeres død, og Iran
havde nedtrappet sine styrker ved grænsen og erklæret, at landet ikke havde intentioner om at
invadere Afghanistan. 3
Taliban indtog i midten af september 1998 Bamian – Hezb-e-Wahdat’s højborg. Den Nordlige
Alliance 4 under tajik general Massoud’s kommando fastholdt herefter de nordøstlige provinser
Takhar og Badakshan og nogle få lommer i nord- og central-Afghanistan – i alt cirka 10% af
Afghanistan.
I løbet af sommeren 1999 indledte talibanerne en stor offensiv mod Den Nordlige Alliance nord for
Kabul. Indtil sidst i juli 1999 var Massoud’s styrker inden for raketafstand i forhold til Kabul, men
Taliban indtog efterfølgende det meste af Shomali-sletterne nord for Kabul op til indgangen til
1 The Far East and Australasia 2001, Europa Publications, 32. udg., 2000, side 71.
2 Ibid.
3 Ibid.
4 Den Nordlige Alliance (også kendt som United Islamic Front for the Salvation of Afghanistan) blev oprettet i juni
1997 og består af Hezb-e-Wahdat, Junbish-i-Milliya Islami, Jamiat-i-Islami, Harakat-i-Islami samt militser, som ikke
har tilhørsforhold til disse partier.
18. – 29. januar 2001 5