Alkmans sprog: Sproghistorie og teksthistorie - e-agora
Alkmans sprog: Sproghistorie og teksthistorie - e-agora
Alkmans sprog: Sproghistorie og teksthistorie - e-agora
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12 Hal1ne Roer<br />
OVE bør ses i et semiotisk perspektiv: definitionen af tegnet <strong>og</strong><br />
forholdet mellem lydlige <strong>og</strong> rationelle elementer er det<br />
gennemgående tema, der binder de to bøger sammen.<br />
Definitionen i OVE af det <strong>spr<strong>og</strong></strong>lige tegn er blevet undervurderet D.<br />
har mange kilder til tegndefinitionen i begyndelsen af l.b<strong>og</strong> af OVE.<br />
De aristoteliske <strong>og</strong> augustinske traditioner flettes sammen. Igen<br />
viser det sig, at D. <strong>og</strong> R<strong>og</strong>er Bacon er beslægtede. Daote er ligesom<br />
præmodisterne optaget af både <strong>spr<strong>og</strong></strong>lig kodificering <strong>og</strong><br />
kommunikation; modisterne fokuserer udelukkende på koden,<br />
impositio. Også D. er optaget af dette <strong>spr<strong>og</strong></strong>lige<br />
kodificeringsmoment.<br />
mg. Marmo er applikationen af form-materie på det grammatiske<br />
stof det, der gør modisterne til semiotikere. D. har <strong>og</strong>så en formmaterie<br />
strukturering af sit poetol<strong>og</strong>iske stof i OVE, d<strong>og</strong> mindre<br />
l<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> mere metafysisk-teol<strong>og</strong>isk. Form <strong>og</strong> materie knyttes til<br />
feminint <strong>og</strong> maskulint. Menneskebarnets første <strong>spr<strong>og</strong></strong>, ammens <strong>og</strong><br />
moderens <strong>spr<strong>og</strong></strong> er feminint, dvs. formløst <strong>og</strong> uden regler. Det<br />
forklarer D.s anden rettelse af Genesis (udeladelsen af Adams<br />
navngivning af dyrene var den første): Eva kan ikke have talt som<br />
den første. Adams <strong>spr<strong>og</strong></strong> er maskulint, dvs. formet <strong>og</strong> reguleret:<br />
derfor kaldes det cerlam formam laculio/lis. D. beskriver<br />
folke<strong>spr<strong>og</strong></strong>et som (feminin) materie, der skal underlægges en<br />
maskulin form. Barnets <strong>og</strong> kvindens naturlige <strong>spr<strong>og</strong></strong> må forenes<br />
med det maskuline, adamitiske <strong>spr<strong>og</strong></strong>. Modersmålet er lige så<br />
centralt et begreb hos D. som gmmatica: D. bruger begge begreber<br />
på en original <strong>og</strong> lidt flydende måde, hvor de svinger fra det<br />
abstrakte til det konkrete, et retorisk greb hvorved det nye poetiske<br />
idiom retfærdiggøres som både naturligt <strong>og</strong> universelt. Panteren,<br />
billedet på vulgare il/ustre, er et Kristussymbo!. Altså er vulgare<br />
il/ustre maskulint, men med modersmålets feminine kvaliteter.<br />
Idealet er den rette syntese af feminine <strong>og</strong> maskuline kvaliteter. Det<br />
nye idiom skal være pate7familias for de ita!. dialekter. I anden b<strong>og</strong><br />
bliver denne lydpoetik omsat til forskrifter, hvor målet igen er den<br />
harmoniske blanding af mask. <strong>og</strong> fem./barnligt. Canzonen er et<br />
rum <strong>og</strong> et skød, en familieidyl hvor maskulint <strong>og</strong> feminint bor<br />
sammen, med manden som overhovede.<br />
I middelalderen vrimler det med allegoriske kvindefigurer: de 7<br />
aries libemles, heriblandt grammatica. Også 1101",'0 <strong>og</strong> po esia<br />
fremstilles allegorisk som kvinder. Dante alluderer med sin nye<br />
flydende poetol<strong>og</strong>iske terminol<strong>og</strong>i til disse allegoriske<br />
kvindefigurer, som han opløser til adjektiver, til fragmenter i sin
Change language