DET CENTRALE HANDICAPRÅD

More documents

Recommendations

Info

ettes på, at Folketinget har vedtaget en lovændring, som betyder, at børnereglerne nu kan omfatte unge op til 23 år, i stedet for som hidtil for unge op til 20 år. Rådet opfordrer derudover amter og kommuner til at gå i gang med at etablere botilbud for unge. Tilsyn med amtslige botilbud til voksne Rådet er blevet hørt over et forslag vedrørende indførelse af regler om tilsyn med amtslige botilbud til voksne efter servicelovens § 91 og 93. Rådet kunne fuldt ud tilslutte sig forslaget, som blev vedtaget i maj 2000. Amterne skal nu føre tilsyn med botilbudene, og sikre at de organisatoriske og økonomiske forhold for det enkelte botilbud er i overensstemmelse med stedets formål og brugergruppe. Desuden tjekkes de fysiske rammer, og personalets kvalifikationer skal vurderes. Dette kan medvirke til at højne standarden i de enkelte botilbud. Nye fleksjobregler En ændring og forbedring af reglerne om fleksjob har gennem årene været et stort ønske for Rådet. I 2000 blev reglerne om ledighedsydelse ændret, så det nu er muligt for en person at få udbetalt ledighedsydelse tidsubegrænset forud for ansættelsen i et fleksjob og i forbindelse med afholdelse af ferie, såfremt den pågældende person ikke har optjent feriepenge. Det er vigtigt for Rådet, at personer i fleksjob ikke stilles dårligere end lønmodtagere ansat på ordinære vilkår. Rådet har derfor forsøgt at sammenligne de vilkår som personer ansat i fleksjob har i forhold til personer ansat på ordinære vilkår. Konklusionen var, at der med de seneste justeringer af reglerne om fleksjob er kommet en langt større parallelitet mellem de to regelsæt, men at det stadig er et problem med sektoransvaret. Rådet har fortsat informationsindsatsen omkring fleksjob, som startede i 1998 med udgivelsen af pjecen ”Fleksjob” i samarbejde med Socialministeriet. Pjecen er løbende blevet opdateret i forhold til lovændringer og nu udkommet i et oplag på 260.000. Den Sociale Ankestyrelse har i 2000 offentliggjort en rapport om kommunernes tilbud om fleksjob. Det fremgår af rapporten, at der nu næsten er lige mange fleksjob i den offentlige og den private sektor, men udviklingen går i retning af flere fleksjob i den private sektor. Med hensyn til løntilskudsprocenten er hovedparten af fleksjob oprettet med 50 % løntilskud, og der er oprettet flest fleksjob inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Undersøgelsen viser, at 2/3 af de personer, der i 1999 kom i et fleksjob, havde enten sygedagpenge eller kontanthjælp som den væsentligste indkomstkilde forud for ansættelsen i fleksjobbet. Undersøgelsen viser også, at det afhænger af kommunetypen om revalideringsmulighederne er ÅRSBERETNING 2000 29
afprøvet forud for ansættelsen i fleksjobbet. 53 % af de personer, der indgår i undersøgelsen har lidelser i bevægeapparatet som den dominerende årsag til begrænsningen i arbejdsevnen. Rådet har løbende fulgt udviklingen i antallet af fleks- og skånejob, men det har ikke givet anledning til egentlige diskussioner i Rådet, da Danmarks Statistik i forbindelse med indsamlingen af talmaterialet har anvendt forskellige opgørelsesmetoder, hvorfor det har været svært at foretage en egentlig sammenligning af det opgjorte materiale. Rapport om tabt arbejdsfortjeneste Rådet har i en årrække beskæftiget sig med problemerne omkring tabt arbejdsfortjeneste. Problemerne opstår ved modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste i henhold til servicelovens § 29 og bestemmelserne om arbejdsløshedsdagpenge mv. Rådet har rettet adskillige henvendelser til socialministeren og arbejdsministeren og har forelagt problemstillingen ved ministrenes møder med Rådet. I 2000 har der været nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Socialog Arbejdsministeriet, som har haft til formål at redegøre for og komme med løsningsforslag til problemstillingen. De Samvirkende Invalideorganisationer, Center for Små Handicapgrupper og Center for Ligebehandling af Handicappede har været indbudt til møder med arbejdsgruppen. Rådet har kommenteret rapporten og finder, at der ligger et godt og grundigt arbejde bag rapporten, og at en del af arbejdsgruppens anbefalinger vil løse en del af problemstillingen. Men Rådet finder også, at problemer som manglende helhedsorienteret rådgivning af forældrene, problemer med arbejdsløshedsdagpenge mv. ikke løses på en måde, der ligestiller forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, med forældre på arbejdsmarkedet. Rådet har som svar på henvendelsen til Socialministeriet fået oplyst, at Rådets bemærkninger vil indgå i de videre overvejelser om forbedringer for familier med børn med handicap. Det Sociale Danmarkskort Det Sociale Danmarkskort udgives hvert år af Den Sociale Ankestyrelse. I 2000 var handicapområdet godt repræsenteret blandt de områder, som blev belyst. Danmarkskortet viste blandt andet, at kommuner og amter forventer, at flere borgere i fremtiden vil få bevilget ledsagerordning efter servicelovens § 78, men at der samlet set vil blive brug for ledsagelse i færre timer, end tilfældet er i dag. Rådet har opfordret socialministeren til at være særlig opmærksom på dette, fordi en ledsagerordning giver borgeren retskrav på ledsagelse i 15 timer om måneden. Socialministeriet har svaret, at de er særligt opmærksomme på, hvordan ledsagerordningen udvikler sig. 30 DET CENTRALE HANDICAPRÅD
Page 1 and 2: DET CENTRALE HANDICAPRÅD ÅRSBERET
Page 3 and 4: Årsberetning 2000 Det Centrale Han
Page 5 and 6: 6 DET CENTRALE HANDICAPRÅD
Page 7 and 8: Store og helt grundlæggende handic
Page 9 and 10: ende for den enkelte borgers retsst
Page 11 and 12: går det nemlig, at det sociale næ
Page 13 and 14: Patient eller handicappet På grund
Page 15 and 16: Holdningspåvirkning Endelig er det
Page 17 and 18: Det Centrale Handicapråd har i sit
Page 19 and 20: 20 Stafet fra Nævnet for Etnisk Li
Page 21 and 22: 22 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Myndig
Page 23 and 24: i 2000 fastslået, at arbejdsmiljø
Page 25 and 26: Tilgængeligt tv Rådet har siden 1
Page 27: Retssikkerhed Ifølge lov om retssi
Page 31 and 32: det, at DSB’s service over for pa
Page 33 and 34: men, fordi den tilgodeser kompensat
Page 35 and 36: social pension pga. handicap med de
Page 37 and 38: Ændring af byggeloven I efteråret
Page 39 and 40: IT Den mest betegnende overskrift p
Page 41 and 42: stilles krav om, at de teknologier,
Page 43 and 44: ling hos fysioterapeut kan være. B
Page 45 and 46: Beredskab ved katastrofe- og krigss
Page 47 and 48: 48 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Fra vo
Page 49 and 50: Publikationer udgivet i 2000 Publik
Page 51 and 52: Rådets medlemmer 2000 Ifølge Soci
Page 53 and 54: I henhold til § 87, stk. 2, i lov

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?