DET CENTRALE HANDICAPRÅD

More documents

Recommendations

Info

Handicappedes retssikkerhed Retssikkerhed har stået meget højt på Rådets dagsorden gennem især de to seneste år. I 1999 gennemførte Rådet således en temadrøftelse om retssikkerhed og denne temadrøftelse er i 2000 fulgt op af dels en pamflet om retssikkerhed, dels en konference under overskriften: ”Kommunale forskelle – et retssikkerhedsproblem for handicappede?”. Synspunkterne fra konferencen er opsummeret i et særnummer af HandicapRåd, som udkom i januar 2001. Retssikkerhed er et bredt og meget omfattende tema, som kan angribes fra mange forskellige vinkler. Men som overskriften på Rådets konference indicerer, så har Rådet valgt at fokusere på den del af retssikkerhedsproblematikken, som udspringer af de meget store variationer, vi har kunnet konstatere fra kommune til kommune i serviceniveauet over for handicappede. Når denne vinkel påkalder sig særlig opmærksomhed, så skyldes det først og fremmest, at vi gennem adskillige undersøgelser foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede, Socialforskningsinstituttet (SFI) og andre har fået tydelig dokumentation for, at der forekommer meget betydelige variationer fra kommune til kommune – fra amt til amt. Variationer, som ligger langt ud over, hvad der med rimelighed kan begrundes i det kommunale selvstyre. Lovgivningen er dog den samme, hvad enten vi er i Hørsholm eller Hirtshals, Tønder eller Tårs. Senest har vi i SFI’s undersøgelse af forældre til handicappede børn (februar, 2001) set, hvor massive forskelle forældrene oplever i kommunernes service, når de får et handicappet barn. Og vi har ikke mindst set, hvordan manglende og utilstrækkelig information om pligter og rettigheder i mange tilfælde er vigtigere for sagsforløbet end borgerens behov. Det helt grundlæggende retssikkerhedsprincip, om at man skal være oplyst om og kunne gennemskue ens rettigheder og pligter, er meget langt fra at være opfyldt i en stor del af de sager, som beskrives i SFI-rapporten. Når handicappedes retssikkerhed er af særlig interesse, så skyldes det også, at handicappede, som en minoritetsgruppe der ofte er afhængig af offentlig service, er stærkt beroende på den rets- og forvaltningskultur, der gælder i den enkelte kommune. Som lokalpolitisk interessegruppe er handicappede for få – og ofte også for svagt organiseret – til at kunne drage nytte af de traditionelle demokratiske spilleregler. Ofte vil handicappede hverken gennem politisk pression eller via stemmesedlen kunne få direkte indflydelse på de lokalpolitiske beslutningsprocesser. Handicappede er ganske enkelt for få til at kunne stemme sig til lokal indflydelse. Derfor er det helt afgø- ÅRSBERETNING 2000 9
ende for den enkelte borgers retsstilling, at kommunen og den enkelte forvaltning har en meget højt udviklet retsbevidsthed og en forvaltningskultur, som bygger på strenge og præcise standarder. Det er blevet sagt, at det er med retssikkerhed, som det er med vejret: Alle taler om det, men ingen gør noget ved det. Derfor var det også så meget desto mere glædeligt, at Rådets konference i efteråret 2000 om retssikkerhed blev så konkret og samtidig pegede på en række initiativer, som vil styrke handicappedes retssikkerhed. Bedre efteruddannelse af sagsbehandlerne Bemærkelsesværdig var det i sig selv, at ikke én – end ikke repræsentanterne fra kommunerne – bestred, at der er for store forskelle fra kommune til kommune. Skal de store forskelle udjævnes, så er bedre uddannelse og især bedre efteruddannelse af sagsbehandlerne en af de vigtige veje at gå. På retssikkerhedskonferencen blev det gentagne gange understreget, at sagsbehandlerne har behov for efteruddannelse i både den konkrete lovgivning, som de dagligt administrere, og den tilgrænsende lovgivning. Det er ganske enkelt en forudsætning for, at borgerne får den kompetente og helhedsorienterede rådgivning, som lovgivningen kræver. Men uddannelsesbehovet omfatter ikke blot faglig opkvalificering i forhold til det lovgivningsområde, som den enkelte sagsbehandler forvalter. Efteruddannelsesbehovet gælder i lige så høj grad indsigten i god forvaltningsskik. Retssikkerhed og de processer, som understøtter den enkelte borgers retssikkerhed, må i højere grad sættes på dagsordenen i den daglige forvaltning: skuffecirkulærerne skal frem i lyset, offentlighed i forvaltningen, aktindsigt, brug af bisiddere og partshøringer skal betragtes som tillidsskabende foranstaltninger frem for at blive fortolket som udtryk for borgernes mistillid til sagsbehandlingen. Derudover skal sagsbehandlingsfrister overholdes og afgørelser skal være begrundede, veldokumenterede og henvise til en klar lovhjemmel. Hvis blot disse helt elementære spilleregler for god sagsbehandling blev overholdt, vil det i sig selv føre til en væsentlig bedre retskultur. Men – som det i øvrigt også blev understreget på konferencen – så forandrer man ikke en retskultur nedefra. Skal den kommunale retskultur ændres, skal det understøttes af klare signaler fra både den politiske og den administrative ledelse. Den øverste ledelse skal tydeligt tilkendegive, at man ønsker og forventer, at der forvaltes lovmedholdeligt, at borgernes retssikkerhed og retsfølelse sættes i højsædet, og at god forvaltningsskik efterleves. En ændret og forbedret retskultur i kommunerne forudsætter, at en sådan prioriteres og håndhæves som en central værdi i den forvaltningskultur, man ønsker i 10 DET CENTRALE HANDICAPRÅD
Page 1 and 2: DET CENTRALE HANDICAPRÅD ÅRSBERET
Page 3 and 4: Årsberetning 2000 Det Centrale Han
Page 5 and 6: 6 DET CENTRALE HANDICAPRÅD
Page 7: Store og helt grundlæggende handic
Page 11 and 12: går det nemlig, at det sociale næ
Page 13 and 14: Patient eller handicappet På grund
Page 15 and 16: Holdningspåvirkning Endelig er det
Page 17 and 18: Det Centrale Handicapråd har i sit
Page 19 and 20: 20 Stafet fra Nævnet for Etnisk Li
Page 21 and 22: 22 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Myndig
Page 23 and 24: i 2000 fastslået, at arbejdsmiljø
Page 25 and 26: Tilgængeligt tv Rådet har siden 1
Page 27 and 28: Retssikkerhed Ifølge lov om retssi
Page 29 and 30: afprøvet forud for ansættelsen i
Page 31 and 32: det, at DSB’s service over for pa
Page 33 and 34: men, fordi den tilgodeser kompensat
Page 35 and 36: social pension pga. handicap med de
Page 37 and 38: Ændring af byggeloven I efteråret
Page 39 and 40: IT Den mest betegnende overskrift p
Page 41 and 42: stilles krav om, at de teknologier,
Page 43 and 44: ling hos fysioterapeut kan være. B
Page 45 and 46: Beredskab ved katastrofe- og krigss
Page 47 and 48: 48 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Fra vo
Page 49 and 50: Publikationer udgivet i 2000 Publik
Page 51 and 52: Rådets medlemmer 2000 Ifølge Soci
Page 53 and 54: I henhold til § 87, stk. 2, i lov

DET CENTRALE HANDICAPRÅD

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?