Se Del 2 specifikke bestemmelser for klasse 7 til 9 og ... - Politi

Del 2 – Klassificering ADR 2005
(b) for Abel-Pensky-apparatet, se:
(i) Tysk standard DIN 51755:1974, del 1 (for temperaturer fra 5ºC til 65ºC).
(ii) Tysk standard DIN 51755:1978, del 2 (for temperaturer under 5ºC).
(iii) Fransk standard NF MO7-036:1984.
(c) for Tag-apparatet, se: Amerikansk standard ASTM D 56:1993.
(d) for Pensky-Martens-apparatet, se:
(i) International standard ISO 2719:1988.
(ii) Europæisk standard EN 22719 i den respektive nationale udgave (f.eks. BS
2000, del 404/ EN 22719) :1994.
(iii) Amerikansk standard ASTM D 93:1994.
(iv) Institute of Petroleum Standard IP 34:1988.
2.3.3.1.6 De i 2.3.3.1.4 og 2.3.3.1.5 anførte fremgangsmåder anvendes kun for det flammepunktsområde,
der er angivet i forbindelse med de enkelte metoder. Ved valg af metode skal der tages
hensyn til muligheden for en kemisk reaktion mellem stoffet og prøveholderen. For så vidt
det er foreneligt med sikkerheden, skal apparatet opstilles på et sted uden træk. Af sikkerhedsmæssige
grunde må der for organiske peroxider og selvnedbrydende stoffer (også kendt
som energiholdige stoffer) eller for giftige stoffer kun benyttes metoder, hvor der anvendes
en lille prøvemængde (omkring 2 ml).
2.3.3.1.7 Hvis der efter en ikke-ligevægtsmetode ifølge 2.3.3.1.5 bestemmes et flammepunkt på 23ºC
± 2ºC eller på 61ºC ± 2ºC, skal dette resultat bekræftes for hvert temperaturområde med en
ligevægtsmetode ifølge 2.3.3.1.4.
2.3.3.1.8 I tilfælde af uenighed om klassificeringen af en brandfarlig væske gælder den af afsenderen
foreslåede klassifikation under forudsætning af, at en efterprøvning af flammepunktet giver
en værdi, der ikke afviger mere end 2ºC fra de grænseværdier (henholdsvis 23ºC og 61ºC),
som er nævnt i 2.2.3.1. Er afvigelsen større end 2ºC, skal der foretages endnu en efterprøvning,
og den laveste af de fundne værdier betragtes da som gældende.
2.3.3.2 Prøvning til bestemmelse af indholdet af peroxid
2 - 158
Bestemmelsen af indholdet af peroxid i en væske skal udføres efter følgende fremgangsmåde:
I en Erlenmeyerkolbe hældes en mængde p (cirka 5 g, afvejet med 0,01 g nøjagtighed) af den
væske, der skal prøves. Der tilsættes 20 cm³ eddikesyreanhydrid og ca. 1 g fast, pulveriseret
kaliumiodid. Kolben omrystes og henstår i 10 minutter, hvorefter væsken opvarmes i 3 minutter
til ca. 60ºC. Efter afkøling i 5 minutter tilsættes 25 cm³ vand. Efter en halv times forløb
titreres det frigjorte jod ved hjælp af en 0,1 N opløsning af natriumthiosulfat uden tilsætning
af indikator. Fuldstændig affarvning viser, at reaktionen er afsluttet. Hvis n angiver an­