Tuberkulose i middelalderen - adbou.dk

Tuberkulose 

i middelalderen 

Tuberculosis in medieval Denmark 

Speciale i Biologisk Antropologi 

Master thesis in biological Anthropology 

Louise Vigen Jørgensen 

01-12-2009 

Vejleder: 

Dr. med. Jesper L. Boldsen 

Jboldsen@health.sdu.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 INDLEDNING ...................................................................................................... 6 

2 MIDDELALDEREN I DANMARK .......................................................................... 7 

2.1 Den katolske kirke ledte vejen .................................................................. 7 

2.2 Død og Begravelse .................................................................................... 7 

2.3 Det middelalderlige samfund .................................................................... 8 

2.4 Mødet mellem land og by - udvekslingen af varer ................................... 8 

2.5 Pest og landbrugskrise .............................................................................. 9 

3 TUBERKULOSE ................................................................................................. 10 

3.1 Mycobacterium ....................................................................................... 10 

3.2 Mycobacterium tuberculosis evolution .................................................. 11 

3.3 Transmission ........................................................................................... 11 

3.4 Fra smitte til tuberkulose ........................................................................ 12 

3.5 Individets modstandskraft ...................................................................... 13 

3.5.1 Alder, en dobbeltsiddet dødsårsag ................................................. 13 

3.5.2 Køn, en anden årsag til døden. ....................................................... 13 

3.5.3 Den naturlige selektion. .................................................................. 13 

3.5.4 Sociale forhold ................................................................................ 14 

3.6 Udviklingen af tuberkulose. .................................................................... 14 

4 UDVIKLINGEN AF KNOGLELÆSIONER .............................................................. 16 

4.1 Skelettet opbygning og funktion. ............................................................ 16 

4.2 Udviklingen af tuberkuloserelaterede læsioner ..................................... 17 

5 METODE .......................................................................................................... 19 

5.1 Osteologi ................................................................................................. 19 

5.1.1 Aldersbestemmelse......................................................................... 19 

5.1.2 Kønsbestemmelse. .......................................................................... 20 

5.1.3 Patologi ........................................................................................... 21 

5.2 Statistik.................................................................................................... 22 

5.2.1 Statistiske forudsætninger .............................................................. 22 

6 KNOGLEMATERIALETS REPRÆSENTATIVITET. ................................................. 23 

7 KNOGLEMATERIALE ........................................................................................ 24 

7.1.1 Udvælgelsen af skeletterne ............................................................ 24 

7.1.2 Datering af kirkegårdene og skeletternes armstilling ..................... 24 

7.2 Nordby, FHM3970 ................................................................................... 26 

7.3 Revshale, LFS69,72,90,92,94 ................................................................... 26 

7.4 Sortebrødre, SBT78,79,81 ....................................................................... 27 

7.5 Skt. Jørgen, SJG80 ................................................................................... 28 

7.6 Tirup, VKH1201 ....................................................................................... 29 

Tuberkulose i middelalderen 2

7.7 Opsamling på knoglematerialet. ............................................................. 29 

8 MANUAL .......................................................................................................... 31 

8.1 Bevægelige led ........................................................................................ 31 

8.2 Rygsøjlen ................................................................................................. 32 

8.3 Ribben ..................................................................................................... 34 

8.4 Faste led .................................................................................................. 35 

8.5 Fossa acetabuli. ....................................................................................... 36 

8.6 Nutritium forarmen. ............................................................................... 37 

8.7 Registreringen af knoglematerialet. ....................................................... 37 

8.8 Opsamling på registreringen af knoglematerialet .................................. 39 

9 SUPERLÆSIONERNE......................................................................................... 40 

9.1 Udvælgelsen af superlæsionerne ........................................................... 40 

9.2 Superlæsionernes bevaring .................................................................... 40 

9.3 Hvorfor ribbenene ikke er en superlæsion ............................................. 41 

9.4 Antallet af superlæsioner ........................................................................ 41 

9.5 De fire superlæsioners indbyrdes forhold. ............................................. 42 

9.6 Sacro–iliac og de øvrige superlæsioner. ................................................. 43 

9.7 Opsamling på superlæsionernes resultater ............................................ 44 

10 CT-SCANNING .................................................................................................. 45 

10.1 CT-scanningens fordele og udførelse ...................................................... 45 

10.2 Præsentationen af individerne til CT-scanningen ................................... 46 

10.3 CT-scanningens resultat .......................................................................... 46 

10.4 Opsamling på CT-scanningerne............................................................... 51 

11 SAMMENHÆNGEN MELLEM LÆSIONERNE ..................................................... 52 

11.1 Signifikante læsioner ............................................................................... 52 

11.2 Ikke signifikante læsioner ....................................................................... 53 

11.3 Sammenhængen er der altid .................................................................. 53 

11.4 Opsamling på læsionernes sammenhæng .............................................. 54 

12 SANDSYNLIGHEDEN FOR MIN. ÉN SUPERLÆSION .......................................... 56 

12.1.1 Signifikante læsioner ....................................................................... 56 

12.1.2 Tuberkuloserelaterede læsioner ..................................................... 57 

12.2 Opsamling på mindst én superlæsion ..................................................... 58 

13 FORDELINGEN AF INDIVIDER MED LÆSIONER ................................................ 60 

13.1 Forholdet mellem mænd og kvinder ...................................................... 60 

13.1.1 Tuberkuloserelaterede læsioner. .................................................... 60 


13.1.3 Opsamling på forholdet mellem mænd og kvinder ........................ 62 

13.2 Fordelingen mellem kirkegårdene .......................................................... 62 




13.2.3 Opsamling på fordelingen mellem kirkegårdene ............................ 64 

13.3 Fordelingen mellem land og by............................................................... 65 


13.3.2 Signifikante læsioner. ...................................................................... 65 

13.3.3 Opsamling på fordelingen mellem land og by ................................ 66 

13.4 Fordeling mellem armstillingerne ........................................................... 66 



13.4.3 Opsamling på fordelingen mellem armstillingerne ........................ 67 

13.5 Opsamling på fordelingen af individer med læsioner ............................. 68 

14 FORDELINGEN AF LÆSIONER .......................................................................... 69 

14.1 Fordelingen af læsioner mellem mænd og kvinder. ............................... 69 



14.1.3 Opsamling på fordelingen af læsioner mellem kønnene ................ 71 

14.2 Fordelingen af læsioner på kirkegårdene. .............................................. 71 



14.2.3 Opsamling på fordelingen på kirkegårdene .................................... 74 

14.3 Opsamling på fordelingen af læsioner .................................................... 74 

15 OVERLEVELSE .................................................................................................. 75 

15.1 Overlevelsen for mænd og kvinder ......................................................... 75 

15.1.1 Opsamling på mænds og kvinders overlevelse ............................... 76 

15.2 Overlevelsen for de to køn med læsioner .............................................. 76 

15.2.1 Opsamling på overlevelsen for de to køn med læsioner ................ 78 

15.3 Individernes overlevelse på kirkegårdene .............................................. 79 



15.3.3 Opsamling på individernes overlevelse på kirkegårdene. .............. 85 

15.4 Læsionernes indflydelse på overlevelsen ............................................... 85 



15.4.3 Opsamling på læsionernes indflydelse på overlevelsen ................. 88 

15.5 Opsamling på overlevelse ....................................................................... 88 

16 ANDRE PATOLOGISKE TILSTANDE ................................................................... 90 

16.1 Spedalskhed ............................................................................................ 90 




16.1.3 Opsamling på fordelingen ved spedalskhed. .................................. 91 

16.2 Treponema .............................................................................................. 91 



16.2.3 Opsamling på fordelingen ved treponema ..................................... 92 

16.3 Opsamling på fordelingen ved spedalskhed og treponema ................... 92 

16.4 FOS .......................................................................................................... 93 



16.4.3 Resultatet af fordelingen ved FOS. ................................................. 94 

16.4.4 Forveksling af FOS og tuberkuloserelaterede læsioner .................. 94 

16.5 Summen af patologiske tilstande............................................................ 95 



16.5.3 Opsamling på summen af patologiske tilstande. ............................ 96 

16.6 Opsamling på de andre patologier.......................................................... 97 

17 PRÆVALENSEN AF KNOGLETUBERKULOSE ..................................................... 98 

17.1 Skeletprævalencens karakteristika. ........................................................ 98 

17.2 Udregningen af skeletprævalensen ........................................................ 99 

17.3 Opsamlingen af prævalensen ................................................................. 99 

18 DISKUSSION ................................................................................................... 101 

18.1 Læsioner ................................................................................................ 101 

18.2 Kirkegårdene ......................................................................................... 102 

18.2.1 Skt. Jørgen ..................................................................................... 102 

19 KONKLUSION ................................................................................................. 104 

20 SUMMARY ..................................................................................................... 105 

21 CITEREDE VÆRKER ........................................................................................ 106 

22 APPENDIKS .................................................................................................... 111 


1 INDLEDNING 

1 INDLEDNING 

Palæopatologiske undersøgelser af tuberkulose er underlagt manglen på 

karakteristiske læsioner. Den eneste entydige læsion der med sikkerhed 

er tilknyttet tuberkulose er destruktionen af vertebrae og dannelsen af 

Pottsk Pukkel. Pottsk pukkel er en meget sjælden læsion ved tuberkulo- 

se, som kun en brøkdel af de syge vil udvikle, og derfor er det umuligt 

at bruge denne læsion alene til epidemiologiske undersøgelser. 

Ved min gennemgang af 381 skeletter, blev der fundet og beskrevet i 

alt 47 læsioner, der kan være relateret til tuberkulose. Af de 47 meget 

forskellige læsioner var det muligt at definere fire superlæsioner, som er 

særligt repræsentative for de tuberkuloserelaterede læsioner. De fire 

superlæsioner ser ud til at have en sammenhæng med de øvrige tuber- 

kuloserelaterede læsioner. I dette projekt undersøges det om sammen- 

hængen er statistisk signifikant og om den kan bruges til at udvikle pa- 

læopatologisk diagnosticering af tuberkulose og dermed forbedre esti- 

meringen af tuberkulose til brug for palæoepidemiologiske udsagn om 

tuberkulosen i middelalderens Danmark. 

Da det primære formål var at finde tuberkuloserelaterede læsioner til 

brug for palæopatologisk diagnosticering, blev der udformet en manual 

til registrering af tuberkuloserelaterede læsioner. Manualen blev udfor- 

met på baggrund af den palæopatologiske litteratur. (Aufderheide, 

1998; Ortner, 1981; Steinbock, 1976; Steinbock, 1976; Zimmerman, 

1982; Ortner, 1999). 

Som udgangspunkt for projektet blev der udvalgt 400 tilfældige ske- 

letter fra fire middelalderlige danske kirkegårde, opmagasineret ved 

ADBOU. Men grundet dårlig bevaring blev skeletterne fra Tirup suppleret 

op med tilfældigt udvalgte skeletter fra Nordby. Efter registreringen blev 

det nødvendigt at udelukke yderligere 19 skeletter, der kun havde kra- 

niet bevaret. Registreringen blev annulleret fordi, det ikke var muligt at 

differentiere mellem de tuberkuloserelaterede læsioner og andre patolo- 

giske tilstandes læsioner. Endvidere blev 64 børn udelukket, da der her- 

sker tvivl om hvordan læsionerne udtrykkes hos børn i vækst. 


2 MIDDELALDEREN I DANMARK 


Middelalderen betegner perioden mellem vikingetiden og renæssancen i 

Danmark og er karakteriseret ved den romersk-katolske kristendom, der 

blev indført under Harald Blåtands regering og forsvandt igen med re- 

formationen i 1536 (Roesdahl, 2004). 

2.1 Den katolske kirke ledte vejen 

Den katolske kirke var ikke bare rammen om en ny religion, kirken do- 

minerede også ethvert aspekt af livet i middelalderen. Kirken som insti- 

tution havde stor indflydelse på middelalderens statsdannelse, og grund- 

læggelsen af det moderne Danmark, i kraft af sin centraliserede og sy- 

stematiske organisation, der inspirerede kongen og adelen til at arran- 

gere riget. Måden hvorpå kirken og klostrene bestyrede sine voksende 

jordbesiddelser placerede kirken centralt i middelalderens landbrugsre- 

former, og kirken leverede viden og teknologi til moderniseringen af det 

danske landbrugssamfund, som var ker- 

nen i samfundet (Paludan, 2000). Den 

romersk-katolske kirke var altså meget 

mere end en ny religion og magthaverne, 

og befolkningen, måtte acceptere religio- 

nen for at få adgang til det andet 

(Paludan, 2000). 

2.2 Død og Begravelse 

I henhold til kanonisk lov skulle alle krist- 

ne begraves i indviet jord (Andrén, 2000). 

Selve begravelsesritualerne er der meget 

få kilder til, men de arkæologiske fund 

viser, at den afdøde har været svøbt i 

linned, med armene placeret i forskellige 

stillinger, hvorefter den afdøde er blevet 

lagt i graven, muligvis placeret i en kiste 

eller under en træplade. Graven kunne væ- 

re tilpasset den døde ved udgravning til 

hovedet, murede sider eller bare et hul i 

jorden (Kieffer-Olsen, 1993). Hvordan gra- 

Figur 2-1: Stadier af en begravelse 

cirka 1470 i Frankrig. ”Øverst t.v. dødslejet. 

Øverst t.h. sys liget ind i et stramt 

svøb[…]Dernæst lægges det svøbte lig i 

kiste, og der våges over kisten natten over 

i kirken. Nederst t.v. ses processionen på 

kirkegården. Det store midterbillede viser 

jordpåkastelsen. Det svøbte lig er taget ud 

af kisten, som ikke kommer med i jorden.” 

(Madsen, 2004 s. 346) 



vene har været placeret eller adskilt på kirkegården vides ikke, men 

gravene er blevet respekteret i vidt omfang og alle gravene er orienteret 

i øst-vestlig retning parallelt med kirken. Den afdøde blev placeret på 

ryggen i graven og med hovedenden i vest, således at den døde kunne 

se mod øst, hvorfra den genopstandne Jesus ville komme til syne 

(Arntoft, 1999). 

2.3 Det middelalderlige samfund 

Det middelalderlige samfund var først og fremmest et landbrugssam- 

fund, hvor 90 % af befolkningen levede, arbejdede og døde ude på lan- 

det. Landsbyerne var derfor den centrale enhed i samfundet. Først i 

middelalderen blev landsbyerne fastliggende og produktionen blev foku- 

seret på agerbrug, en omlægning der tog fart efter at klostrene introdu- 

cerede hjulploven, trevangsbruget og vandmøllerne til brug på deres 

egne hurtigvoksende kirkegodser (Paludan, 2000). I løbet af 1100-tallet 

startede den stigning i landbrugsproduktionen, der grundlagde den de- 

mografiske vækst, som varede ved indtil midten af 1300-tallet. Som 

konsekvens af den øgede landbrugsproduktion blev der skabt et grund- 

lag for opbygningen af det klassiske europæiske middelaldersamfund 

med de fire stænder adelen og kongen, de gejstlige, borgerne og bøn- 

derne (Bøgh, 2004). 

2.4 Mødet mellem land og by - udvekslingen af varer 

Som konsekvens af den voksende landbrugsproduktion og dannelsen af 

et klassisk europæisk middelaldersamfund, opstod et voksende behov 

for et forum til at udveksle varer mellem samfundets fundament bøn- 

derne, og toppen, adelen. Før 1100-tallet var byer regionscentre, hvor 

bisperne og magtens embedsmænd holdt til, men i løbet af 1100-tallet 

fik byerne en funktion i sig selv ved at udveksle varer mellem land og 

by. Byerne tjente som markedspladser for et afgrænset opland, og ef- 

terhånden som antallet af byer steg op til 1300-tallet, blev bøndernes 

afstand til byerne mindre og udvekslingen af varer, samt patogener, 

øgedes (Paludan, 2000; Boldsen, 2007). Hovedafgrøden var korn, der 

kunne sælges internationalt og som udgjorde hovedparten af befolknin- 

gens primære føde. Også fisk var en stor næringskilde, men først efter 

landbrugs og befolkningskrisen i midten af 1300-tallet steg andelen af 

animalske produkter i form af kød og mejeriprodukter (Kjersgaard, 

1977). Den øgede landbrugsproduktion og anlæggelsen af staten, der 

støttede anlæggelsen af byer og samhandel, førte til den største befolk- 



ningsvækst landet endnu havde oplevet. I starten af 1300-tallet var det 

opdyrkede areal det største nogensinde og befolkningstallet var fordob- 

let siden middelalderens begyndelse. 

2.5 Pest og landbrugskrise 

Befolkningskrisen, der fulgte i kølvandet på pesten og den deraf følgen- 

de landbrugskrise, lagde landet øde fra 1370’erne og store dele af det 

opdyrkede land måtte opgives pga. udpining og manglende arbejdskraft. 

Som konsekvens omlagdes en del af landbrugsproduktionen til det min- 

dre arbejdskrævende studeopdræt, da det ellers var svært for den nu 

decimerede befolkning at brødføde sig selv (Ulsig, 2000). Efterhånden 

udgjorde studeopdrættet en voksende del af landbrugseksporten og den 

danske befolknings forbrug af kød og især mejeriprodukter øgedes i takt 

med eksporten (Kjersgaard, 1977). Først i midten af 1400-tallet kunne 

landbrugsproduktionen igen leve op til efterspørgslen, mens det tog 

endnu nogle hundrede år før befolkningstallet havde indhentet det tab- 

te. Det er usikkert, hvor stor Danmarks befolkning var før og efter pe- 

sten, men baseret på tal fra udlandet med kilder til befolkningens stør- 

relse vides det, at pesten kan have udryddet op til 40-50% af befolknin- 

gen (Bøgh, 2004). 


3 TUBERKULOSE 

3 TUBERKULOSE 

Tuberkulose er en ældgammel sygdom, som sandsynligvis har sameksi- 

steret med mennesket i de sidste par hundrede tusinde år, muligvis i 

millioner af år (Gutierrez, 2009; Wikipedia, 2009). Tuberkulose har så- 

ledes kostet flere menneskeliv end nogen anden sygdom i historien, og 

selv i dag hvor tuberkulose regnes for at være en ”udryddet” sygdom i 

den vestlige verden, smittes godt otte millioner mennesker hvert år af 

sygdommen. En tredjedel af verdensbefolkning er derfor lige nu smittet 

med tuberkulose, men heldigvis udvikler kun mellem fem og ti procent 

af de smittede tuberkulose. Alligevel dør der hver dag, året rundt, 5000 

mennesker af tuberkulose. Størstedelen af dem er børn, gravide kvinder 

og hiv-positive (WHO, 2009). 

3.1 Mycobacterium 

Tuberkulose forårsages primært af Mycobacte- 

rium tuberculosis og Mycobacterium bovine, to 

nærtbeslægtede arter af bakterieslægten My- 

cobacterium (Figur 3-1). En stavformet, syre- 

fast slimbakterie, hvis slægt består af mere 

end 40 arter, hvor af de fleste er frit levende 

saprofytter, der normalt ikke er sygdomsfrem- 

kaldende for mennesker (Aufderheide, 1998). 

Mycobacterium bovine er en zoonotisk agent 

og kan derfor forårsage tuberkulose hos både 

mennesker og dyr, primært kvæg, hvilket har 

givet Mycobacterium bovine navnet kvægtu- 

berkulose. Mycobacterium tuberculosis forårsa- 

ger kun tuberkulose hos mennesker, og det er derfor en almen opfattel- 

se at Mycobacterium tuberculosis, er en variation af Mycobacterium bo- 

vine, som opstod da mennesket tæmmede kvæget for 8000-9000 år 

siden, hvilket gav mulighed for udviklingen af en ren human bakterie 

(Vincent, et al., 1999; Ortner, 1999; Steinbock, 1976a). Hypotesen 

støttes af manglende fund af tuberkuloserelaterede knoglelæsioner på 

humane og animalske knogler, der er ældre end 9000 år gamle 

(Hershkovitz, et al., 1999). 

Figur 3-1: Elektron micrografisk 

scanning af Mycobacterium tuberculosis. 

(Jonsson, 2009) 


3 TUBERKULOSE 

3.2 Mycobacterium tuberculosis evolution 

De seneste års forskning i Mycobacterium tuberculosis DNA har imid- 

lertid afsløret, at Mycobacterium tuberculosis og Mycobacterium bovine 

havde en fælles stamform for mere end 75.000 år siden. Derfor kan My- 

cobacterium tuberculosis ikke være udsprunget at Mycobacterium bovi- 

ne. Samtidigt blev det opdaget at den ellers træge Mycobacterium tu- 

berculosis muterede pludseligt for 35.000–40.000 år siden, og udviklede 

mindst otte fænotyper af Mycobacterium tuberculosis. Fænotyperne, der 

alle forårsager tuberkulose, og derfor ikke normalt fører til en opdeling 

af Mycobacterium tuberculosis i underarter, er strengt geografisk af- 

grænset, med de ældste typer i og omkring Afrika, og indikerer dermed 

at fordelingen af Mycobacterium tuberculosis fænotyper afspejler de 

tidlige menneskers immigration ud af Afrika (Mokrousov, et al., 2005). 

Alle tuberkulose forårsagende mycobakterier, menes derfor at være ud- 

viklet fra en fælles ”protuberculosis” art, der opstod i Afrika for cirka tre 

mio. år siden, næsten samtidigt med de første mennesker (Gutierrez, 

2009). 

3.3 Transmission 

Det nære slægtskab mellem de to primære arter af tuberkulose forårsa- 

gende bakterier, Mycobacterium tuberculosis og Mycobacterium bovine, 

betyder at de to arter fremkalder identiske sygdomme, som er umulige 

at adskille fra hinanden osteologisk (Vincent, et al., 1999; Ortner, 

1999). Den primære forskel på Mycobacterium tuberculosis og Mycobac- 

terium bovine er arternes transmission og udspring for tuberkulose. My- 

cobacterium bovine smitter primært mennesker via konsumeringen af 

inficeret mælk eller kød fra syge dyr, men kan også smittes via luftbårne 

bakterier (Vincent, et al., 1999). Da Mycobacterium bovine kan spredes 

mellem dyr og mennesker, trives Mycobacterium bovine i selv små og 

spredte samfund, hvorfor Mycobacterium bovine også menes at have 

været endemisk før Mycobacterium tuberculosis (Ortner, 1999). Myco- 

bacterium bovine udgør derfor ”grundprævalensen” for tuberkulose, 

mens Mycobacterium tuberculosis, der overføres ved luftbårne partikler 

fra lungetuberkuløse individers host eller udåndingsluft, angiver tuber- 

kuloses voksende prævalens efter grundlæggelsen af større samfund, 

der fertiliser Mycobacterium tuberculosis udbredelse (Manchester, 

1991). 


3 TUBERKULOSE 

Da bakterierne optages forskelligt, er der også en forskel i Mycobacte- 

rium tuberculosis og Mycobacterium bovine primære uspring for tuber- 

kulose. Mycobacterium tuberculosis optages via luftvejen og infektionen 

starter derfor i lungerne, mens Mycobacterium bovine har sit primære 

udspring i mave-tarm systemet. Dette primære udspring for infektionen 

med tuberkulose, vil senere, hvis individet udvikler tuberkulose, være 

udgangspunktet for infektionen af andre del af kroppen. 

3.4 Fra smitte til tuberkulose 

Forudsætningen for smitte med tuberkulose, forstået som en latent, 

symptomløs tuberkulose, er naturligvis tilstedeværelsen af Mycobacte- 

rium tuberculosis eller Mycobacterium bovine (Mycobacterium tuberku- 

losis og Mycobacterium bovine benævnes efterfølgende samlet som bak- 

terierne). Men i middelalderen har bakterierne været endemiske, og 

smitten med tuberkulose er derfor betinget af en række andre faktorer, 

der er forbundet med det enkelte individs almene sundhed og mod- 

standskraft. 

Hvis individet er sundt og raskt, vil bakterierne blive nedbrudt af im- 

munforsvaret, og individet vil ikke blive smittet med tuberkulose. Hvis 

individet efterfølgende møder bakterierne, vil individet ikke være im- 

munt, men dog i stand til at nedbryde bakterierne endnu engang, hvis 

individet ellers stadigvæk er sund og rask (Manchester, 1991). 

Hvis individet derimod er eller bliver svækket, er immunforsvaret må- 

ske kun i stand til at forhindre at bakterierne formerer sig, men ikke i 

stand til at destruere dem. Individet vil så efter et par dage med symp- 

tomer på en almindelig forkølelse have udviklet en symptomløs, latent 

tuberkulose, der kan ligge i årevis og vente på at værten skel svækkes 

yderligere og dermed aktivere den latente tuberkulose (Johnston, 

1993). I mellemtiden er værten til en vis grad beskyttet mod yderligere 

smitte med bakterierne, da immunforsvaret så at sige kender bakterier- 

ne. En tidlig erhvervet smitte med tuberkulose, kan derfor beskytte indi- 

videt mod udviklingen af tuberkulose i resten af dets liv, ligesom Cal- 

mette vaccinen gør det i dag. 

I dag udvikler under ti procent af individerne med latent tuberkulose 

den aktive form af sygdommen. Men det er usikkert, hvordan forholdet 

har været før i tiden, men med bakteriernes lange coevolution med 

mennesket taget i betragtning, kan det formodes, at sygdommen ikke 


3 TUBERKULOSE 

har sit udtryk nævneværdigt (Manchester, 1991; Johnston, 1993; 

Mokrousov, et al., 2005). 

Kun individer med den aktive form af lungetuberkulose kan føre smit- 

ten videre i form af bakterier udåndet ved nys, host eller almindelig 

vejrtrækning (Aufderheide, 1998). 

3.5 Individets modstandskraft 

Den for individet altafgørende modstandskraft, og sundhed, er betin- 

get af dets alder, køn, naturlig selektion og ydre påvirkninger fra det 

omgivende miljø (Johnston, 1993). 

3.5.1 Alder, en dobbeltsiddet dødsårsag 

Værtens alder har stor betydning for udviklingen af tuberkulose, da børn 

og gamle har en øget risiko for at udvikle tuberkulose grundet deres 

større skrøbelighed i forhold til voksne individer; børn indtil 5 års alde- 

ren er for små og svage til at overleve, mens gamle kan være for gamle 

og svage til at leve videre. Alle individer, ung som gammel har endvide- 

re en konstant risiko for at dø. ”Den konstant dødelighed”, der består af 

risikoen for at dø ved et uheld eller af sygdom, er konstant livet i gen- 

nem og er en del af det at være i live, men modsat sin betegnelse, er 

den kun konstant, hvis man altid er sund og rask. Den konstante døde- 

lighed øges nemlig hvis individet får en kronisk sygdom eller oplever et 

uheld (Wood, et al., 1992). 

3.5.2 Køn, en anden årsag til døden. 

Også værtens køn har betydning for udviklingen af aktiv tuberkulose. 

Generelt har kvinder, særligt før moderne tid, en overrisiko for at dø 

unge i forhold til mænd pga. graviditeter, børnefødsler og amning. Dette 

koster en række kvinder i den fertile alder livet, hvilket ikke afbalance- 

res af mænd i samme aldersgruppe. Til gengæld overlever kvinderne 

efter den reproduktive alder i højere grad end mændene, så hvor der 

indtil midten af 30´erne er et overskud af døde kvinder så udlignes det- 

te efter 30-års alderen hvor mændene dør i højere grad end kvinderne 

(Wood, et al., 1992). 

3.5.3 Den naturlige selektion. 

Den manglende udvikling af tuberkulose hos størstedelen af de smittede 

er stadigvæk i det store og hele et mysterium. Derfor er tuberkulose 

også svær at forbygge, da ikke alle smittede individer vil udvikle den 

aktive form af tuberkulose (Johnston, 1993). Denne manglende konse- 


3 TUBERKULOSE 

kvens med hensyn til udviklingen af en egentlig sygdom efter smitte 

med bakterierne er et vidnesbyrd om tuberkuloses og menneskets sam- 

eksistens. Menneskets immunforsvar er kun delvist i stand til at be- 

kæmpe bakterierne, men bakterierne forårsager ikke umiddelbart nogen 

skade når de har inficeret individet. Til gengæld kan bakterierne overle- 

ve i årtier, og vente på at immunforsvaret engang slipper grebet. På 

denne måde har begge organismer størst mulig chance for at overleve 

(Ortner, 1999; Mokrousov, et al., 2005). 

3.5.4 Sociale forhold 

De mest åbenlyse sociale forhold, der påvirker individets chance for at 

blive smittet eller udvikle tuberkulose, er befolkningstætheden, forstået 

som indbyggere pr. hus frem for indbyggere pr. km 2 , kvaliteten af føde- 

varer, hygiejne og arbejdsforhold spiller helt tydeligt ind på den smitte- 

des generelle sundhedstilstand. Overfyldte og uhygiejniske boligforhold, 

som det i dag oftest ses i hurtigt voksende byer eller fattige kvarterer, 

fremmer smitten med især Mycobacterium tuberculosis, der er afhængig 

af befolkningstætheden (Mays, et al., 2001). Fejlernæring og støvede og 

overfyldte arbejdspladser belaster både individets helbred og øger eks- 

poneringen for sygdomme (Johnston, 1993). 

3.6 Udviklingen af tuberkulose. 

De få individer, der enten ikke har en tilstrækkelig modstandskraft til 

at bekæmpe infektionen med bakterierne, eller som reaktiverer en la- 

tent tuberkulose, vil udvikle en aktiv tuberkulose infektion, hvor bakteri- 

erne kan formere sig og sprede sig til et hvilket som helst organ eller 

væv i kroppen (Aufderheide, 1998; Ortner, 1981; Steinbock, 1976). Fra 

det primære udspring for smitten med tuberkulose føres bakterierne af 

blodet til et hvilket som helst andet sted i kroppen, hvor det vil starte en 

ny infektion. Knogletuberkulose, som er det egentlige fokus i denne op- 

gave, er altid resultatet af en senere spredning af bakterier fra det det 

primære udspring. Kun få individer udvikler knogletuberkulose, ifølge 

moderne tal, er det kun mellem 5-7 % af de syge der udvikler knogle- 

læsioner, men andelen har helt sikkert været højere før det blev muligt 

at behandle knoglelæsionerne (Steinbock, 1976). Særligt væv med en 

stor blodgennemstrømning og en høj metabolisme, som fx nyrerne, 

hjernen, den røde marv i knoglernes ledender og vertebraene, synes at 

blive foretrukket af bakterierne, måske fordi disse vævs små blodkar 


3 TUBERKULOSE 

lettere fanger de blodførte bakterier (Zimmerman, 1982; Aufderheide, 

1998). 


4 UDVIKLINGEN AF KNOGLELÆSIONER 


For at forstå den patologiske tilstands påvirkning af knoglerne, er det 

nødvendigt at forstå, hvad der påvirker knoglevævets opbygning, form 

og udseende. Det er nemlig ikke den patologiske tilstand, i dette tilfælde 

infektionen med Mycobacterium tuberculosis eller Mycobacterium bovi- 

ne, der forårsager knoglelæsionerne, men den stress eller påvirkning, 

som den patologiske tilstand påfører den normale og konstante ombyg- 

ning af knoglerne. (Martin, 1991; Steinbock, 1976) 

4.1 Skelettet opbygning og funktion. 

Knoglerne, der synes livløse og døde, er et multifunktionelt organ i 

kroppen, der har såvel fysiske som metabolske opgaver i kroppen. 

Knoglernes fysiske opgaver, som stillads for kroppen, beskyttelse 

af de indre organer og manipulerbare løftestænger ved kroppens bevæ- 

gelse kræver stor stivhed og styrke, hvilket opnås ved et højt indhold af 

krystalsalte, der består calcium, fosfor og kulstof. Disse krystalsalte gi- 

ver knoglerne deres døde udseende, men tjener samtidig som lager for 

de hemostatiske opgaver som knogler også har. Opgaverne består i, at 

at vedligeholde blodets niveau af ioner, her i blandt calcium, og opbyg- 

ning af blodceller i knoglemarven (Bojsen-Møller, 1994; Martin, 1991). 

Begge funktioner slider på knoglerne, så der er altid små eller store om- 

råder at reparere, vedligeholde og forandre alt efter ”kroppens” krav til 

knoglerne. Der er derfor konstant en modsatrettet proces i gang i knog- 

lerne, hvor der konstant bygges nyt knoglevæv og fjernes beskadiget, 

slidt eller overflødigt knoglevæv. Det er denne proces, der kan forstyrres 

via fejlernæring, ubalance i det endofine system eller via patologiske 

tilstande og derved forårsage dannelsen af unormalt knoglevæv, altså 

læsioner. Forstyrres ligevægten, ændres knoglevævet på en af følgende 

tre måder, eller som en kombination af måderne. 1 – knoglemassen 

reduceres, 2 – knoglemassens mineralisering og kvalitet er utilstrække- 

lig eller 3 – knoglemassen forøges (Steinbock, 1976; Martin, 1991). 

Ved tuberkuloserelaterede læsioner er det typisk en reduktion af 

knoglemassen i form af osteolytiske læsioner, der opstår efterfulgt af en 

dårligere mineralisering af knoglen når og hvis læsionen remoduleres 

(Ortner, 1999; Ortner, 1981). 



A B 

Figur 4-1: A: Udviklingen af tuberkuloserelaterede læsioner i rygsøjlen. 

1 Mykobakterierne føres via blodet til det trabekulære væv i Corpus vertebrae. 2 

Læsionen udvikles, som følge af knoglevævets reaktion på infektionen. 3 

Læsionen og bakterierne gennembryder ledfladen og bevæger sig via ”disken” 

videre til næste vertebrae. 4 Læsionen og bakterierne gennembryder ledfladen 

og spredes via de omgivende ligamenter til en ny vertebra. 5 Bakteriern kan 

spredes til det omgivende væv. B: Udviklingen af tuberkulosrelaterede 

læsioner i led og knogler. 1 Bakterierne føres via blodet ind i den synoviale 

membran eller ind i det trabekulære væv i knoglens epifyse. 2 læsionen 

udvikles, som følge af knoglevævets reaktion på infektionen. 3 Læsionen og 

bakterierne gennembryder ledfladen og bakterierne spredes via ledsækken til 

den modstående knogle eller andre omliggende væv (Panuel, et al., 1999) 

4.2 Udviklingen af tuberkuloserelaterede læsioner 

De tuberkuloserelaterede læsioner udvikles typisk fra et sekundeært 

udspring for infektionen med bakterier i knogleendernes epifyser eller 

den omkringliggende synoviale membran. Begge udspring er usynlige 

ved den osteologiske undersøgelse, da ledskækkene ikke længere findes 

og da det ikke er muligt at se ind i knoglerne. Fra infektionens udspring 

kan læsionen, organismens reaktion på tilstedeværelsen af bakterierne, 

arbejde sig længere ind i knoglens diafyse eller ud gennem ledoverfla- 

den på knoglen. Omvendt kan infektionen i ledsækken sprede sig til de 

omgivende ligamenter eller arbejde sig ind i knoglen. Uanset hvilket 

udspring infektionen har, er det først muligt at se læsionerne når de 

indvolver knogleoverfladen (Aufderheide, 1998). 

De tuberkuloserelaterede læsioner er osteolytiske, og producerer hul- 

rum i det trabekulære væv, med meget lidt reaktiv knoglevækst i mod- 

sætning til andre infektionssygdomme, der kan inficere knoglerne som 

for eksempel Stafylokokker (Ortner, 1999). På rygsøjlen har læsionerne 

et udspring, hvorfra tilstødende vertebrae, kan inficeres ved at bakteri- 

erne spredes via disks eller ligamenterne, der forbinder vertebraene 

(Ortner, 1999; Panuel, et al., 1999). Andre sygdomme, der rammer ver- 

tebraene har gerne mere end et udspring og ved tilfælde af destruktion 

af vertebraene heler læsionerne med større mængder af ny knoglevæv 



end ved tuberkulose. Tuberkulose kan inficere flere knogler på engang 

og involverer forskellige led, der ikke behøver at være symmetrisk, som 

ved for eksempel treponema eller spedalskhed (Zimmerman, 1982). 

Moderne kliniske beskrivelser af tuberkuloserelaterede læsioner overser 

ofte de mange udspring for tuberkulose, da de er svære at se på røng- 

ten og ved obduktioner (Haas, et al., 2000). 


5 METODE 

5 METODE 

Skeletmateriale er den vigtigste, og ofte eneste, kilde til tidligere be- 

folkningers liv og helbred. Ved sådanne studier er det derfor afgørende 

at bestemme alderen og kønnet af de forskellige individer præcist, samt 

at indsamle nøjagtig og fyldestgørende data om morfologiske og patolo- 

giske forandringer (Buikastra, et al., 1994; Lovell, 2000). 

5.1 Osteologi 

I det følgende beskrives metoderne til bestemmelse af skelettets alder 

og køn, samt registreringen af patologiske forandringer. 

5.1.1 Aldersbestemmelse 

Aldersbestemmelsen for børn og unge er baseret på tandudvikling og 

tandfrembrud samt længden af lemmeknoglerne og epifysernes på- 

voksning (Bass, 2005; Boldsen, et al., 2005; Lynnerup, et al., 2008; 

White, et al., 2005). Da børn og unges alder er forbundet med skelettets 

udvikling er det muligt at oversætte udviklingsstadierne af skelettet til 

et aldersinterval, altså oversætte den biologiske alder til en kronologisk 

alder. Børn kan derfor aldersbestemmes indenfor et meget lille tidsinter- 

val på et par år, mens det hos de unge er et lidt større interval på cirka 

fem år, da der er forskel i drenge og pigers udvikling. Aldersbestemmel- 

sen må derfor tage hensyn til kønsforskellen, sådan at aldersintervallet 

er dækkende for begge køn, i det børn ikke kønsbestemmes (Afsnit 

5.1.2 nedenfor). 

Aldersbestemmelsen hos voksne, der omfatter individer, hvor pelvis 

er vokset helt sammen i acetabulum (alder 15-18), er mere problema- 

tisk, da det ikke længere primært er udviklingen af skelettet, men ske- 

lettets aldring der er indikatorer for individets alder. Aldringen er indivi- 

duel i modsætning til udviklingen af skelettet, som hos børn og unge, er 

næsten universel (Boldsen, et al., 2002). I denne opgave blev de voksne 

individer aldersbestemt via to uafhængige metoder til aldersbestemmel- 

se. 

Transitions analysen, som er den ene metode, er en objektiv metode 

baseret på, at aldringen af skelettet sker gennem en fastlagt række af 

aldersstadier. Aldersstadierne opnås dog ikke ved samme alder for alle 

individer, idet ældningen jo er individuel (Boldsen, et al., 2002). Transi- 

tionen eller overgangen mellem aldersstadierne sker altså ved forskellig 


5 METODE 

hastighed og det er tidsintervallet for denne overgang, transitions analy- 

sen kan beregne statistisk og derved frembringe den mest sandsynlige 

alder for individet. Til brug for udregningen scores en række alderssta- 

dier på to områder på pelvis, nemlig facies auricularis og symphysis pu- 

bicus, og kraniesuturernes lukning (Lynnerup, et al., 2008; Boldsen, et 

al., 2002; Boldsen, et al., 2005). Disse scorer beregnes efterfølgende i 

programmet for den statistiske transitions analyse og individets alder 

beregnes. Desværre kræver metoden at områderne til scoringen af al- 

dersstadierne på pelvis og kraniet er næsten fuldstændigt bevaret, hvil- 

ket desværre ikke var tilfældet for alle 381 skeletter, der medvirkede i 

denne opgave. Som supplement til transitions analysen og som eneste 

metode til at aldersbestemme skeletter uden tilstrækkeligt bevaret kra- 

nie og pelvis, blev skeletterne også aldersbestemt ud fra subjektive al- 

derstræk på kraniet, Pelvis, tænderne og det post-kraniale skelet. (Bass, 

2005; Boldsen, et al., 2005; Lynnerup, et al., 2008; Tarp, 2009) 

Som resultat af aldersbestemmelsen har hvert individ fået en mini- 

mumalder og maksimumalder ved døden. Dette aldersinterval er deref- 

ter omregnet til en middelværdi for individets alder, da det er bedre sta- 

tistisk kun at havde ét udtryk for individets alder ved døden. 

5.1.2 Kønsbestemmelse. 

Kønbestemmelse af børn er næsten umulig, da hovedparten af de mor- 

fologiske forskelle mellem kønnene ikke er til stede, før puberteten sæt- 

ter ind (jf. 12-års alderen), og derfor er der bred enighed om ikke at 

kønsbestemme børn (Barker, et al., 2005). I denne opgave defineres 

skellet mellem barn og voksen som den totale sammenvoksning af ace- 

tabulum. (Bass, 2005; White, et al., 2005; Boldsen, et al., 2005) 

Voksne kønsbestemmes derimod vha. et antal af morfologiske kønsfor- 

skelle på kraniet, pelvis og det post-kraniale skelet. På kraniet vurderes 

morfologien af glabella, supraorbital margin, mastroid process, superior 

nuchal line, gonial angel og anterior mandible. På bækkenet vurderes 

størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle, samt vinklen 

ved skambenet (greater sciatric notch og subpubic concavity). På det 

post-kraniale skelet vurderes morfologien og størrelsen af knoglerne 

(Lynnerup, et al., 2008; Bass, 2005; White, et al., 2005; Boldsen, et al., 

2005). Ved registreringen af skeletternes køn, tildeles hvert individ en 

kønskode gående fra 1 til 7, hvor 1, 2 og 3 gives til individer med tyde- 

lig, overvejende eller svag mandlig morfologi. 4, 5 og 6 gives til indivi- 

der med svag, overvejende eller tydelig kvindelig morfologi. 4 gives til 


5 METODE 

individer, hvor det ikke er muligt at vurdere skelettets køn på grund af 

dårlig bevaring eller manglende kønsforskelle. Normalt hører børn også 

til i denne gruppe, da de per definition er umulige at kønsbestemme. 

Men i mit materiale har jeg givet børnene deres egen kønskode på 4,5 

for at kunne skelne dem fra kønsubestemmelige voksne. 

Ved brug af køn i analyserne, lægges kønskoderne sammen så kode 

1 og 2 er mænd, 3,4 og 5 er ukendt køn og 6 og 7 er kvinder. 

5.1.3 Patologi 

For hele knoglematerialet, blev der udover køn og alder også registreret 

patologiske forandringer på knoglerne i form af traumer, ledforandringer 

og patologiske forandringer relateret til infektionssygdommene spe- 

dalskhed og treponema 1 , samt FOS. I min opgave er spedalskhed, tre- 

ponema og FOS registreret som manglende ”/”, fraværende ”0” eller 

tilstedeværende ”1” i henhold til registreringsmanualer udarbejdet hos 

ADBOU for hver enkelt af disse patologiske tilstande. Kun ved undersø- 

gelsen af FOS blev der taget hensyn til, hvilke læsioner der blev regi- 

streret på skelettet, sådan at ”0” angiver fraværelsen af FOS-relaterede 

læsioner, ”1” tilkendegiver tilstedeværelsen af kompakte læsioner, ”2” 

tilkendegiver tilstedeværelsen af trabekulære læsioner, og ”3” tilkende- 

giver tilstedeværelsen af begge typer læsioner (Pedersen, 2008). Natur- 

ligvis blev der også registreret tuberkuloserelaterede læsioner på grund- 

lag af manualen beskrevet i kapitel 8 og appendiks A. 

Manualen til registrering af tuberkuloserelaterede læsioner blev ud- 

formet på baggrund af den palæopatologiske litteratur, og en indledende 

undersøgelse af 20 godt bevarede skeletter fra Gråbrøde Kloster i Oden- 

se (jf. OBM9785) (Zimmerman, 1982; Ortner, 1999; Aufderheide, 1998; 

Ortner, 1981; Steinbock, 1976). Undersøgelsen af skeletterne fra Grå- 

brødre tjente primært til at opstille beskrivelser af de tuberkuloserelate- 

rede læsioner og til afgrænsning af områderne for scoringen af de tu- 

berkuloserelaterede læsioner. Manualen lavet til registreringen af tuber- 

kuloserelaterede læsioner blev koncentreret om knogleenderne, der ud- 

gør skelettets led samt om rygsøjlen, da det er her de tuberkuloserela- 

terede læsioner oftest opstår (Afsnit 3 - Tuberkulose). I beskrivelsen af 

læsionerne blev der taget afsæt i den nævnte patologiske litteratur og 

den termologiske kodeks opstillet i Nancy Lovells 2000, for at kunne 

1 Treponema er slægtsnavnet for en række underarter af Treponema 

pallidum, der kan forårsage sygdommene pinta, yaws, bejel og syfilis 

(Schwarz, 2009). 


5 METODE 

sikre registreringen af genkendelige og sammenlignelige tuberkulosere- 

laterede læsioner på skelettet. Den fremstillede manual er gengivet i 

appendiks A. 

5.2 Statistik 

I opgaven er der gjort brug af to overordnede former for statistik: Be- 

skrivende og Analyserende statistik. Den beskrivende statistik bruges til 

at skabe overblik og beskrive data, via opsummering af data i frekvens- 

tabeller, sammenligninger af gennemsnit og afbildning af data i forskel- 

lige former for plots. Den analyserende statistik har derimod til formål at 

undersøge og analysere data for forskelle og sammenhænge via fre- 

kvensanalyser, regressioner og korrelationsanalyser for at kunne frem- 

hæve eller afkræfte opstillede hypoteser om datas opførsel (Lynnerup, 

et al., 2008). 

5.2.1 Statistiske forudsætninger 

Mine data er overvejende nominaldata, så analyserne er primært non- 

parametriske, og lavet i det statistiske program SPSS for Windows (Ver- 

sion 15, 16 og 17). Hvis intet andet nævnes er signifikans niveauet – 

skillelinjen hvor det vurderes om den undersøgte hypotese er statistisk 

sandsynlig eller usandsynlig - sat til 0,05 eller derunder. Altså mindre 

end 5 % sandsynlighed for at min testhypotese (H0) er sandsynlig. 


6 KNOGLEMATERIALETS REPRÆSENTATIVITET. 

6 KNOGLEMATERIALETS REPRÆSENTATIVITET. 

På grund af den kanoniske lov er danske middelalderkirkegårde mere 

repræsentative for sin samtid end de fleste moderne skeletsamlinger, da 

alle i middelalderen blev begravet på kirkegårdene. Kun en lille del af 

befolkningen, primært de betydende gejstlige, men senere alle der kun 

betale sig fra det, blev ikke begravet på selve kirkegården, fordi det var 

finere at blive placeret så tæt på alteret som muligt. Dette har resulteret 

i, at de øverste sociale lag er underrepræsenteret på kirkegårdene. 

At alle i middelalderen blev begravet på kirkegården, eller inde i kir- 

ken, betyder ikke at vores skeletsamlinger ikke er bias’et. Omdannelsen 

af et lig til en del af vor tids skeletsamling er en lang proces, hvor der 

konstant udskilles dele af den oprindelige repræsentative befolkning 

(Wood, et al., 1992; Milner, et al., 2000). 

Også skeletternes bevarelse selekterer informationer fra skeletterne, da 

et godt bevaret skelet er mere informativt end et mindre godt bevaret, 

hos hvem læsionerne kan være forsvundet, da knogler med patologiske 

forandringer er sværere at bevare end raske knogler (Waldon, 1994). 


7 KNOGLEMATERIALE 


Fem middelalderlige kirkegårde fra den Antropologiske Database på 

Odense Universitets (ADBOU) skeletsamling har leveret knoglematerialet 

til denne undersøgelse. 

De fem kirkegårde er alle kristne og 

dækker hele middelalderen og den tidlige 

renæssance. Som vist på figur 7-1Figur 

7-1 er knoglematerialet fordelt på alle tre 

landsdele i Danmark. Kirkegårde fra både 

by og land er repræsenteret. 

7.1.1 Udvælgelsen af skeletterne 

Fra hver kirkegård blev der tilfældigt ud- 

valgt 100 skeletter til registreringen af tu- 

berkuloserelaterede læsioner. Det viste sig 

imidlertid, at der ikke var 100 velbevarede 

skeletter fra Tirup, og det blev nødvendigt 

at supplere op med tilfældigt udvalgte ske- 

letter fra en anden jysk landsbykirkegård, 

Nordby. I alt blev der altså tilfældigt ud- 

valgt 400 skeletter fra fem kirkegårde. Det 

endelige antal af skeletter endte dog på 

381, da det efter registreringen blev nød- 

vendigt at udelukke 19 skeletter fra mate- 

rialet. 

Annulleringen skyldes, at de fundne tuberkuloserelaterede læsioner 

på kraniet ikke kunne adskilles fra andre patologiske tilstande, hvorefter 

det blev besluttet at udelade kraniet fra den endelige manual. Dermed 

annulleres registreringen af 19 skeletter, der kun kunne registreres for 

tuberkuloserelaterede læsioner på kraniet. 

7.1.2 Datering af kirkegårdene og skeletternes armstilling 

Figur 7-1: Kort over det moderne Danmark, 

med placeringen af de fem kirkegårde. 

Kilde: www.worldsmapsinfo.com 

Den nøjagtige datering af skeletter er et fundamentalt problem for stu- 

dier som dette og selv kirkegårdenes datering kan ikke bestemmes præ- 

cist. Bortset fra Tirup, der kun er dateret ud fra arkæologiske fund, er 

de øvrige kirkegårde dog tilknyttet en eller anden form for historiske 

kilder, der gør det muligt at opstille en tidsramme for deres datering 



(Skov, 2002; Kieffer-Olsen, 1994; Becher, 1999; Arntoft, 1999; Kieffer- 

Olsen, 1986) 

Sammen med den overordnede tidsramme fra de historiske kilder, 

de arkæologiske fund og i et enkelt tilfælde, Nordby (jf. C 14 dateringer) 

er det muligt at datere de enkelte kirkegårde. Den opstillede tidsramme 

kan så indsnævres eller udvides via skeletternes armstilling, ligesom 

skeletterne også selv kan rangordnes kronologisk i forhold til hinanden 

og kirkegårdens funktionsperiode. Placeringen af den afdødes arme i 

forhold til kroppen fulgte visse regler i middelalderen og de er derfor 

fælles for alle skeletter fundet på danske middelalderlige kirkegårde. 

Armstillingerne er beskrevet ved flere lejligheder og kan opdeles i 

fire hovedtyper, der afløser hinanden hen over den middelalderlige peri- 

ode i Danmark (Kieffer-Olsen, 1993). 

Figur 7-2: De fire armstillingers udseende. Armstillingerne identificeres 

primært via underarmene og håndknoglernes placering i forhold til kroppen. 

(Madsen, 2004 s. 344) 

Armstillingerne kan dog ikke bruges til en absolut datering af skeletter- 

ne, da armstillingerne afløser hinanden løbende og det derfor ikke er 

muligt at definere en præcis datering via armstillingerne. Men de fire 

armstillinger er dominerende i perioder fordelt henover middelalderen, 

så det er muligt at rangordne knoglematerialet kronologsik. 

Figur 7-2 viser en skematisk oversigt af de fire hovedtyper af 

armstillinger, der blev anvendt i den middelalderlige periode. Ved den 

ældste armstilling ”A”, som blev anvendt fra begyndelsen af middelalde- 

ren indtil første halvdel af 1300-tallet, ligger skelettets arme ned langs 

siden. Undervejs introduceres armstilling ”B”, hvor armene er let bøjet 

og hænderne er samlet over bækkenet. Armstilling ”B” bliver domine- 



rende omkring år 1300 og anvendes indtil starten af 1400-tallet. Fra 

1350 introduceres armstilling ”C”, hvor armene er bøjet i en ret vinkel 

og hænderne ligger øverst på maven. Armstilling ”C”s dominans varer 

fra slutningen at 1300-tallet indtil sidst halvdel af 1400-tallet, hvorefter 

armstilling ”D”, hvor armene er bøjet og underarmene er krydset hen 

over brystet, er dominerende i perioden fra 1450 til slutningen af 1500- 

tallet, hvor gravskikken ændrer sig og armstilling ”A” og ”B” genbruges 

(Kieffer-Olsen, 1993; Jantzen, et al., 1994) 

7.2 Nordby, FHM3970 

I udkanten af Viby J, ca. 5 km. sydøst for Århus, blev der i 1996 udgra- 

vet i alt 235 grave, indeholdende 126 skeletter, af Moesgård Museum 

(Figur 7-1). Gravene tilhørte en hidtil ukendt kirkegård, som via histori- 

ske kilder, arkæologiske fund, C 14 dateringer og skeletternes armstilling 

kunne dateres til ca. 1050 til ca. 1250. 

Den ukendte kirkegård tilskrives navnet Nordby, efter den landsby, 

der op til 1800-tallet lå i området, men som nu er smeltet sammen med 

Viby. Samme skæbne er nok overgået Nordby kirkegård, der kun ligger 

800 meter fra Viby kirke. Kirkegården i Nordby, der kun lå 30 meter fra 

et kildevæld, opdaget i 2001, har sandsynligvis været tilknyttet en hellig 

kilde, mens kirken i Viby har været tilknyttet kongsgården i Viby, der 

har været nabo til kirken. Både kilden, med tilhørende kapel, og kongs- 

gården nævnes i en præsteindberetning til Ole Worm fra 1623 (Skov, 

1996; Skov, 2002). Det samme sogn eller landområde har altså haft to 

kirkegårde på samme tid i starten af middelalderen, hvilket befolkningen 

i området ikke har været stor nok til at opretholde. Dengang var områ- 

det ikke en forstad til Århus, men et landsbysogn et par kilometer uden- 

for byen. I starten af 1200-tallet har man derfor opgivet kirkegården 

ved helligkilden, og gjort kirken i Viby til sognekirke for begge landsbyer 

(Skov, 2002). 

Af de i alt 126 grave med skeletter blev kun 42 skeletter udvalgt og 

registreret. Det lille antal skeletter skyldes, at de hovedsagligt er valgt 

for at supplere antallet af jyske landboskeletter, da Tirup kirkegård ikke 

var tilstrækkeligt bevaret. 

Skeletternes kønsfordeling vises for alle fem kirkegårde i figur 7-3 

7.3 Revshale, LFS69,72,90,92,94 

På den nordlige bred af Søndersø på Lolland, nogle kilometer øst for 

Maribo, ved Revshale, er der fundet og udgravet 202 skeletter (Figur 



7-1). Udgravningen er sket i flere omgange efter at man fandt kirkegår- 

den i 1969 i forbindelse med anlæggelsen af parcelhuse i udkanten af 

Revshale. (Snedker, 1972) Senest var i 1990, 1992 og 1994 da ”Projekt 

Refshale” undersøgte borganlægget på den nærliggende Borgø i Sønder- 

sø, og herunder også udgravede kirkegården ved Revshale for at under- 

søge dens tilhørsforhold til borgen (Kieffer-Olsen, 1994). Kirkegården 

ligner antropologisk en almindelig landsbykirkegård, da der er begravet 

både mænd, kvinder og børn på kirkegården. Men en lille overvægt af 

unge mænd, kan indikere at borgen også har brugt kirkegården til deres 

døde, men hvor stor en indflydelse dette har haft på kirkegårdens aktivi- 

teter, er det ikke muligt at afgøre (Boldsen, 1989)Der er ingen skriftlige 

kilder overleveret til kirkegården i Revshale, men de arkæologiske fund 

og skeletternes armstilling giver kirkegården en datering o. 1100–1350 

(Kieffer-Olsen, 1994). 

Af de 202 udgravede skeletter fra Revshale blev der registreret 100 

(Figur 7-3). 

7.4 Sortebrødre, SBT78,79,81 

I den østlige del af det moderne Odenses centrum lå Sortebrødre Kloster 

og kirkegård i det område, der nu kaldes Sortebrødre Torv (Figur 7-1). 

Området er blevet undersøgt i flere omgange, men i årene 1978-1981 

fandt og udgravede Møntergården i Odense 774 skeletter fra selve klo- 

steret og kirkegården. (Becher, 1999) 

Klosteret er oprettet omkring 1239, hvor sortebrødrenes orden, do- 

minikanerne, også anlagde klostre i Århus, Viborg og Slesvig. Udgrav- 

ningerne i området har vist, at klosterområdet var beboet før brødrenes 

ankomst, så det er sandsynligt, at brødrene overtog allerede eksisteren- 

de bygninger. Stort set samtidig med klostrets oprettelse, anlagde mun- 

kene en kirkegård, der var åben for befolkningen i området indtil refor- 

mationen. Sortebrødre Kloster og kirke var ikke en sognekirke, men 

tiltrak menigheden via deres bedre prædikener og dødsmesser. I 1540 

blev klosterets bygninger skænket til det nyetablerede Gråbrødre Hospi- 

tal, og i 1542 dømmes Sortebrødre Klosterkirke til nedrivning. I perio- 

den omkring reformationen havde mange byer brug for mere plads, og 

den katolske kirkes arealer blev ofte omlagt til torve, fest- eller mar- 

kedspladser under opgøret med den katolske kirke (Madsen, 2004). Sor- 

tebrødres Kirkegård undgik dog nedlæggelse, og brugtes efter 1551 af 

byen som fattigkirkegård. Flere af de udgravede skeletter er fundet be- 



gravet henover de nedrevne bygninger. Et par af de yngste grave kunne 

dateres til slutningen af 1500–tallet via møntfund (Becher, 1999), og 

det er derfor sandsynligt at kirkegården har været i brug helt op til 

1600-tallet, hvor man i 1607 gav tilladelse til nedrivning af et øde sten- 

hus på Sortebrødre Kirkegård. Sortebrødre Kirkegårdes funktion må alt- 

så være ophørt. (Christensen, 1988) 

7-3). 

I alt 97 skeletter fra Sortebrødre Kirkegård blev registreret (Figur 

7.5 Skt. Jørgen, SJG80 

I centrum af Odense blev der i perioden april 1980 til marts 1981 ud- 

gravet 1117 grave, indeholdende 1127 skeletter, af Møntergården i 

Odense (Figur 7-1). Skeletterne tilhørte spedalskhedsinstitutionen Skt. 

Jørgensgården i Odense, der i middelalderen lå lidt udenfor den østre 

byport, ved landevejen mod Nyborg. Skt. Jørgens var ikke en almindelig 

sognekirkegård, men en tilknyttet en hospitalsinstitution for individer 

med påvist spedalskhed fra Odense og det omgivende opland (Arntoft, 

1999). Spedalskhed var middelalderens mest frygtede sygdom, men den 

syge har ikke kun ventet på døden. Hele familien er formentlig flyttet 

med den syge, da masser af børnegrave vidner om, at livet gik videre. 

Historiske kilder omtaler et spedalskhedshospital i Odense omkring 

1291, men først i 1438 benævnes det som en Skt. Jørgensgård. Ud- 

gravningen daterede institutionens anlæggelse til sidste halvdel af 1200- 

tallet og skeletternes armstilling gør det sandsynligt, at institutionen 

blev anlagt omkring 1275. Fra armstillingerne kan man også se, at det 

var de første 75 år af institutionens levetid, der var størst aktivitet på 

kirkegården, for derefter aftager antallet af begravelser, for næsten at 

ophøre i 1400-tallet (Kieffer-Olsen, 1993; Arntoft, 1999). Årsagerne til 

ophøret i begravelserne er uvist, men måske fik institutionen et andet 

formål i slutningen af 1300-tallet, da spedalskheden forsvandt fra Oden- 

se i første halvdel af 1300-tallet. (Arntoft, 1999; Boldsen, 2007) 

I 1542 nedlægges alle Skt. Jørgensgårde i Danmark, og de sidste 

patienter fra Skt. Jørgensgården i Odense overflyttes til det ny Gråbrød- 

re Hospital inde i byen. Derefter er Skt. Jørgen kirkegården tilsynela- 

dende overgået til byen som fattigkirkegård, men det er usikkert om 

den har været brugt som sådan, da byen samtidig fik Sortebrødre Kir- 

kegård, der ligger inde i Odense, som fattigkirkegård. Der er i hvert fald 

ikke fundet nogen begravelser, der beviser at kirkegården har været i 



brug efter Skt. Jørgensgårdens nedlæggelse i 1542. Dateringen af kirke- 

gården kan altså lægges fra omkring 1275 til 1542, med størstedelen af 

begravelserne foretaget før 1350. I 1627 nedrives Skt. Jørgensgårdens 

bygninger og kirke (Christensen, 1988). 

I alt blev 93 skeletter registreret (Figur 7-3). 

7.6 Tirup, VKH1201 

I løbet af sommeren 1984 udgravede Vejle kulturhistoriske museum en 

hidtil ukendt kirkegård, et par hundrede meter vest for Bygholm ved 

Horsens. 

Kirkegården blev totalt udgravet, og de 569 grave indeholdt 620 ske- 

letter, hvoraf det kun var muligt at finde 49 skeletter, der var tilstræk- 

keligt bevaret til at kunne registres for tuberkuloserelaterede læsioner 

(Figur 7-3). Dette skyldes primært den meget varierende bevaring af 

skeletterne på kirkegården på grund af jordbundsforholdene, men også 

tidens tand efter udgravningen i 1984. 

Ligesom Nordby var kirkegården totalt ukendt og ingen historiske 

kilder har nogen omtale af hverken kirke eller kirkegård på stedet. Der- 

for er Tirup udelukkende dateret på grundlag af de arkæologiske fund og 

skeletternes armstilling. Kirkegården er dateret til omkring 1150 til 

1350, hvor kirkegården nedlægges, og de sidst begravede graves op og 

tages af de efterladte med til familiens nye kirke. Stednavnet Tirup, er 

kommet af det lokale marknavn Tirup, der giver mindelser om en stedlig 

bebyggelse ved det navn, som det dog har været umuligt for arkæolo- 

gerne at finde. Ud fra skeletmaterialet på Tirup er det dog lykkedes at 

anslå landsbyens størrelse til syv-otte husstande, med en befolkning på 

et par og halvfjers individer (Kieffer-Olsen, 1986; Kieffer-Olsen, 1993). 

7.7 Opsamling på knoglematerialet. 

De fem middelalderlige kirkegårde leverede knoglematerialet af 381 in- 

divider til opgaven. I forbindelse med opgaven blev individerne køns- og 

aldersbestemt i henhold til de beskrevne osteologiske metoder i kapitel 

5, samt registreret for forskellige patologiske forandringer. 

På alle fem kirkegårde har det været tale om individer af forskellig 

alder og køn. Figur 7-3 viser de fem kirkegårdes individer opdelt i køn. 



Antal individer 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Figur 7-3: De fem kirkegårdes individer opdelt i køn. Kilde: Registreringen 

af det udvalgte knoglemateriales 381 individer. 

I alt 155 mænd, 134 kvinder, 28 voksne med ubestemmeligt køn og 

64 børn, uden helt fusioneret acetabulum er repræsenteret i knoglema- 

terialet. Antallet af mænd og kvinder er statistisk set ens, da resultatet 

af Fisher’s Eksakt test for forskellen mellem antallet af mænd og kvinder 

ikke er statistisk signifikant (X 2 03,006, df=4, P(2)=0,167). Resultatet 

betyder, at forskellen mellem mænd og kvinder, 155 mænd mod 134 

kvinder, er en tilfældighed og skyldes formentlig en skævhed i knogle- 

materialet (Tabel 1). 

Nordby Revshale Sortbrødre Skt. Jørgen Tirup 

Kirkegård Mænd Kvinder I alt X 2 df 

P-værdi 

(2-siddet) 

Nordby 22 13 35 

Revshale 38 36 74 

Sortebrødre 42 30 72 3,006 4 0,167 

Skt. Jørgen 34 37 71 

Tirup 19 18 37 

Samlet 155 134 289 

Tabel 1: Fordelingen af mænd og kvinder på de fem kirkegårde. Resultatet af 

Fisher’s eksakt test for fordelingen af mænd og kvinder er opgivet i tabellen. Kilde: 

289 kønsbestemte voksne individer. 

I de følgende undersøgelser er børnene udeladt, da det på nuvæ- 

rende tidspunkt er uklart hvorledes børns vækst spiller ind på udviklin- 

gen af de tuberkuloserelaterede læsioner. Børnenes data er opgivet i 

Appendiks D, i håb om at kunne bruge data i fremtidige studier. 

Tuberkulose i middelalderen 30 

Børn 

Ukendte 

Kvinder 

Mænd

8 MANUAL 

8 MANUAL 

Registreringen af tuberkuloserelaterede læsioner er koncentreret om 

knogleenderne, der udgør skelettets led, og om rygsøjlen (5.1.3 - PATO- 

LOGI og 5 - METODE). 

I den forbindelse registreres seks hovedtyper af tuberkuloserelatere- 

de læsioner, der er opdelt efter deres lokalisering på skelettet, som be- 

skrives i de følgende afsnit. 

Som ved registreringen af de øvrige patologiske tilstande, spedalsk- 

hed, treponema og FOS, registreres det om de tuberkuloserelaterede 

læsioner er manglende ”/”, fraværende ”0” eller til stede ”1”. 

Manualen og registreringsskemaet, der blev udformet til registrerin- 

gen af tuberkuloserelaterede læsioner, er gengivet i appendiks A og B. 

8.1 Bevægelige led 

Lokalisering: 

Knogleenderne, svarende til epifyserne, der udgør skulder, albue, 

håndled, knæ og ankel, samt på enkelte løse knogler som sternum og 

femur, extremitas proximalis. 

Præcist hvilke knogleender, der scores er beskrevet nærmere i den 

udførlige manual fra appendiks A. 

Betingelser for registreringen: 

75% af knogleenderne skal være bevaret for at kunne registrere 

knoglen for tuberkuloserelaterede læsioner. 

Hver knogle scores og resultatet indføres i registreringsskemaet 

fra appendiks B. Efterfølgende scores det tilhørende led efter anvis- 

ningen i manualen, appendiks A. 

Score: 

”/” Knoglen mangler eller er bevaret mindre end 75 %. 

”0” Knoglen har ingen af de nedenfor beskrevne forandringer, men 

der kan være andre ikke tuberkuloserelaterede læsioner. 

”1” Et eller flere områder har et porøst udseende og overfladen sy- 

nes sandet og ru. Porøsiteten kan variere mellem fin- og grovkornet, 

nærmest hullet (Figur 8-1, nr. 1). Enkelte steder kan porøsiteten væ- 

re så massiv, at den har nedbrudt knogleoverfladen og man kan se 

det trabekulære væv nedenunder (Figur 8-1, nr. 2). Der kan endog 

være opstået et hulrum i det trabekulære væv under hullet. Alle kan- 

terne omkring læsionerne er skarpe og har samme farve som den 


8 MANUAL 

omgivende knogle. Der er næsten ingen reaktiv knoglevækst og der 

ses kun en svag fortykning af det blottede trabekulære væv. I eks- 

treme tilfælde kan de opståede hulrum løbe sammen og dermed 

destruere en del af knoglen (Aufderheide, 1998; Ortner, 1981; 

Steinbock, 1976). 

Figur 8-1: Højre knæ fra ung kvinde, med en såkaldt ”Kissing lesion” Et 

område med nedbrydning af knogleoverfladen er spejlet i den modstående knogleoverflade, 

således at de to modstående knoglers læsioner vil være lige overfor 

hinanden (SBT81,G266: F 17-23). (Steinbock, 1976). Foto: Louise Vigen Jørgensen 

8.2 Rygsøjlen 

Lokalisering: 

Vertebrae thoracicae, T6-T12, og Vertebrae lumbalis, L1-L5. 

Kun corpus vertebrae undersøges, da der aldrig optræder tu- 

berkuloserelaterede læsioner på arcus vertebrae. De tuberkulosere- 

laterede læsioner starter oftest anterior på facies intervertebralis 

(Ortner, 1981; Ortner, 1981). 


Score: 

75% af corpus vertebrae skal være bevaret for at knoglen kan regi- 

streres, vær dog opmærksom på om manglende bevaring skyldes 

læsioner svarende til beskrivelsen af score 1. 

Hver knogle scores og efterfølgende summeres scoren i hen- 

hold til manualen, appendiks A, under de pågældende rygsøjlesekti- 

oner i registreringsskemaet, appendiks B. 

”/” Corpus vertebrae mangler eller er bevaret mindre end 75%. 


8 MANUAL 

”0” Corpus vertebrae har ingen af de nedenstående forandringer. 

”1” Et eller flere områder på corpus vertebrae er porøst og overfla- 

den synes sandet og ru. Porøsiteten kan variere fra fin- til grovkor- 

net, nærmest hullet. Af og til bliver porøsiteten så massiv, at den 

nedbryder knogleoverfladen og man kan se det trabekulære væv 

nedenunder. Der kan endog opstå et hulrum i det trabekulære væv 

under hullet i knogleoverfladen (Mays, et al., 2001). Hulrummene 

kan blive så store, at corpus vertebrae nedbrydes indefra, og corpus 

vertebrae falder sammen. Det blottede trabekulære væv vil i så fald 

have runde fordybninger, hvis farve er som det omgivende trabeku- 

lære væv. Alle kanterne omkring læsionerne på corpus vertebraes 

overflade, og på eventuelle hulrums sider, er skarpe og der er næ- 

sten ingen synlig reaktiv knoglevækst (Ortner, 1999). Oftest ses 

der kun en svag udglatning af det blottede trabekulære væv. 

Et eventuelt kollaps af corpus vertebrae heler ved en fusion af arcus 

vertebrae og sammenvoksning af de tilbageværende rester af cor- 

pus vertebraes. Herved formes det karakteristiske knæk på rygsøj- 

len, kendt som en Pottsk pukkel (Morbus Pott) (Steinbock, 1976). 

Pottsk pukkel må ikke forveksles med en ”nedsmeltning” af corpus 

vertebrae, der skyldes forskellige former for knogleskørhed, hvor ryg- 

søjlen også danner en pukkel, fordi corpus vertebrae er blevet pres- 

set sammen af kroppens vægt. På figur 8-2 illustreres forskellen idet 

der kun er meget lidt tilbage af corpus vertebrae på figur 8-2, A, 

mens der er masser af knogle fra corpus vertebrae, der ser ud som 

om det er presset ud af form på figur 8-2, B. 

A B 

Figur 8-2: A. Pottsk pukkel. Destruktion af corpus vertebrae fører til fusion af arcus vertebrae 

og sammenvoksning af resterne af corpus vertebrae. B. Kollaps af rygsøjlen formodentlig 

på grund af osteoporose. Corpus vertebrae er ikke destrueret, men mast sammen 

A:(SBT81,G266: F 17,23), B:(SJG80,G1072: F 30-40). Foto: Louise Vigen Jørgensen 


8 MANUAL 

8.3 Ribben 

Lokalisering: 

Alle costae, på nær costa prima. 


Score: 

Costae og stumper af costae på over 10 cm sorteres og måles på 

den dorsale side. Kun samlede længder (V+H) på over 100 cm regi- 

streres. 

”/” Costae mangler eller måler mindre end 100 cm tilsammen. 

Længden af costae måles i hele cm for hver side og resultatet indfø- 

res i registreringsskemaet fra appendiks B. 

Den dorsale side af costae undersøges og alle tuberkuloserelaterede 

læsioner, som er beskrevet nedenfor, opmåles i hele cm for hver 

side og noteres. Her kan det være nødvendigt at gøre brug af finger- 

spidserne for at finde læsionerne, der kan komme til udtryk som føl- 

ger: 

Skarpt afgrænset hul med udsigt til det trabekulære væv. Kan- 

terne skal have samme farve som den omgivende knogleover- 

flade (Mays, et al., 2001) 

Riller eller skarpe bølgetoppe på skrå af costae, særligt fra om- 

rådet over sulcus costae og hen mod collum costae. Se pilene på 

figur 8-3 (Roberts, et al., 1994). 

Enkeltstående afrundede eller spidse små eksostoser, der kan 

optræde på alle områder af costae (Cirklen) på figur 8-3. 

Belægninger af glat eller støvet udseende knogle (”Mug”) 

(Santos, et al., 2006; Roberts, et al., 1994). 

Antallet af transversale fordybninger i hver side tælles og noteres. 

Figur 8-3: Udsnit af costae, med riller eller skarpe bølger på tværs af overfladen 

ovenover sulcus costae, og hen mod collum costae (LFS90,G37: F 21-27). 

Foto: Louise Vigen Jørgensen 


8 MANUAL 

8.4 Faste led 

Lokalisering: 

Facies auricularis på os coxae og os sacrum. (Ortner, 1981; 

Aufderheide, 1998) 


Score: 

75% af facies auricularis skal være bevaret for at knoglen kan regi- 

streres for tuberkuloserelaterede læsioner. 

Hver ledflade scores og efterfølgende summeres scoren, som 

beskrevet i manualen, appendiks A, under det pågældende led i re- 

gistreringsskemaet, appendiks B. 

”/” Knoglen eller facies auricularis mangler eller er bevaret mindre 

end 75% 

”0” Facies auricularis har ingen af de nedenfor beskrevne forandrin- 

ger, men der kan være andre ikke tuberkuloserelaterede læsioner. 

”1” Et område eller flere på facies auricularis er porøst og overfla- 

den synes sandet og ru. Porøsiteten kan variere mellem fin- og 

grovkornet, nærmest hullet. Enkelte steder kan porøsiteten være 

så massiv, at den har nedbrudt overfladen og man kan se det tra- 

bekulære væv nedenunder. Der kan endog være opstået et lavt 

hulrum i det trabekulære 

væv under hullet i ledfladen 

(Pil). I modsætning til de øv- 

rige læsioner relateret til tu- 

berkulose, kan der omkring 

hullerne på facies auricularis 

være knoglebump samt ure- 

gelmæssige og rodede ek- 

sostoser, som det ses på fi- 

gur 8-4 (Cirkel). Der skal 

imidlertid både være huller 

og eksostoser til stede for at 

læsionen kan registreres. Ek- 

sostoser er ikke nok, da disse 

også indgår i aldersbedøm- 

melsen af skelettet (Boldsen, et al., 2005). 

Eksostoserne gør, at hullerne ikke er så skarpt afgrænset som be- 

skrevet under de øvrige læsioner. 

Figur 8-4: Os Coxae, facies auricularis med huller 

og rodede eksorstoser (SJG80,G275: F 27-35). 



8 MANUAL 

8.5 Fossa acetabuli. 

Lokalitet: 

Fossa acetabuli på os coxae (Aufderheide, 1998; Ortner, 1981; 

Steinbock, 1976). 


Score: 

75 % af fossa acetabuli skal være bevaret for at området kan regi- 

streres for tuberkuloserelaterede læsioner. 

”/” Knoglerområdet mangler eller er bevaret mindre end 75%. 

”0” Fossa acetabuli har ingen af de nedenfor beskrevne forandrin- 

ger, men der kan være andre læsioner, som ikke er relateret til tu- 

berkulose. 

”1” Et område på mere end 2 cm i diameter af fossa acetabuli er 

dækket af ekstra knoglevæv, cirkelen på figur 8-5. Det ekstra knog- 

levæv kan have en net-agtig struktur eller være helt glat. 

Figur 8-5: Fossa acetabuli. Et område på sammenlagt mere end 2 cm i diameter 

er dækket af ekstra knoglevæv. I dette tilfælde har det ekstra knoglevæv 

en net-agtig struktur (Cirkel) (SJG80,G168: F 40-50). Foto: Louise Vigen Jørgensen 


8 MANUAL 

8.6 Nutritium forarmen. 

Lokalitet: 

”Væggene” på alle vertebrae thoracicae og vertebrae lumbalis, samt 

corpus ossis ilium (Haas, et al., 2000; Baker, 1999). 


Score: 

75% af ”væggen” på vertebraene og corpus ossis ilii skal være be- 

varet for at knoglerne kan registreres for tuberkuloserelaterede læ- 

sioner. 

Hver knogle scores og efterfølgende summeres scoren, som 

beskrevet i manualen, appendiks A, i registreringsskemaet, appen- 

diks B. 

Væggen på Corpus vertebrae. 

Tæl og noter antallet af bevarede vertebrae 

thoracicae og vertebrae lumbalis. 

Tæl og noter hvor mange af de vertebrae 

thoracicae og vertebrae lumbalis, der har 

mindst én forstørret foramen nutritium på 

over 3 mm i diameter. Se eksempel på figur 

8-6. 

Corpus ossis ilium 

”/” Området mangler eller det er bevaret 

mindre end 75%. 

”0” Ingen foramen nutritium over 3 mm i di- 

ameter. 

”1” Mindst én forstørret foramen nutritium på over 3 mm i diame- 

ter. Disse er ofte lettere nedsunket i den omgivende knogle, så der 

dannes en tragtformet indgang 

8.7 Registreringen af knoglematerialet. 

Figur 8-6: Corpus Vertebrae med 

forstørrede foramina nutricium. 

(FHM3970,DC: M 35-45) 


I nedenstående tabel opsummeres alle scoringerne fra registreringen af 

de 317 voksne individer, der er blevet registreret for tuberkuloserelate- 

rede læsioner til denne undersøgelse (Tabel 2). Af pladshensyn benæv- 

nes de tuberkuloserelaterede læsioner kun som ”læsioner” og der opgi- 

ves også kun en samlet score for de bilaterale knogler, da Fishers Ek- 

sakt test usandsynliggjorde, at der var nogen forskel i fordelingen af 

læsioner på højre og venstre side af skelettet. P(2)-værdien af Fishers 


8 MANUAL 

Eksakt test for fordelingen af læsioner mellem højre og venstre side af 

skelettet er oplyst i tabel 8-1’s yderste kolonne. 

Knogle 

Uden 

læsioner 

Læsioner 

Score 

I alt 

Læsioner 

i procent 

P (2) 

Clavicula, Extremitas acrominalis 128 15 143 10,49 0,640 

Acromion 129 6 135 4,44 1,000 

Cavitas Glenoidalis 170 2 172 1,16 0,483 

Humerus, Caput humeri 136 14 150 9,33 0,215 

Skulder 114 24 138 17,39 0,531 

Humerus, Extremitas distalis 186 9 195 4,61 0,336 

Radius, Caput radii 166 4 170 2,35 0,623 

Ulna, Extremitas proximalis 188 9 197 4,57 0,407 

Albue 169 17 186 9,14 0,247 

Radius, Extremitas distalis 170 6 176 3,41 1,000 

Ossa capri 105 27 132 20,45 0,852 

Håndled 166 30 196 15,31 0,727 

Os coxae, facies auricularis 79 126 205 61,46 0,280 

Os sacrum, facies auricularis 88 20 108 18,52 0,839 

Sacrum-iliac 83 126 209 60,29 0,297 

Femur, Extremitas proximalis 189 3 192 1,56 1,000 

Fossa acetabuli 106 68 174 39,08 0,542 

Corpus ossis ilii 151 50 201 24,88 0,893 

Hofte 100 90 190 47,37 0,911 

Femur, Extremitas distalis 163 8 171 4,68 0,497 

Tibia, Extremitas proximalis 151 5 156 3,21 1,000 

Knæ 188 10 198 5,05 0,770 

Talus 185 5 190 2,63 1,000 

Calcanus 153 9 162 5,56 0,133 

Fod 192 12 204 5,88 0,444 

Costae, læsioner 11 110 121 90,90 0,319 

Costae, transversale fordybninger 47 74 121 61,16 0,515 

Sternum 58 8 66 12,12 1,000 

Clavcula, Extremitas sternalis 150 13 163 7,98 1,000 

Vertebrae thoracicae, foramen 109 55 164 33,53 

Vertebrae lumbales, foramen 81 49 130 37,69 

T6 125 12 137 8,75 

T7 125 17 142 11,97 

T8 125 13 138 9,35 

T678 116 23 139 16,55 

T9 120 15 135 11,11 

T10 121 14 135 10,37 

T11 125 14 139 10,07 

T91011 112 23 135 17,04 

T12 131 9 140 6,43 

L1 138 5 143 3,50 

L2 130 9 139 6,47 

T12L12 129 15 144 10,42 

L3 131 11 142 7,75 

L4 128 11 139 7,91 

L5 121 9 130 6,92 

L345 119 22 141 15,60 

Tabel 2: Fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner på de 47 knogler, der blev registreret 

ifølge manualen til registrering af tuberkuloserelaterede læsioner, appendiks A. Kilde: 

317 voksne individer 

De seks hovedtyper af tuberkuloserelaterede læsioner, der scores i 

manualen til registreringen af tuberkuloserelaterede læsioner, omfatter 

47 lokaliteter på skelettet. Alle lokaliteterne har dog mindst to scoringer 


8 MANUAL 

af tuberkuloserelaterede læsioner. Det er derfor er ikke muligt at udela- 

de dele af skelettet og dermed gøre manualen mindre. 

8.8 Opsamling på registreringen af knoglematerialet 

De 47 knoglelokaliteters bevaring og antal af tuberkuloserelaterede 

læsioner er meget forskellige. 66 individer har bevaret sternum, mens 

sacro-iliac er bevaret hos 209 individer. 8 individer af de 66 individer 

med bevaret sternum er scoret for tuberkuloserelaterede læsioner 

(12,12 %), mens 126 individer ud af de 209 individer har tuberkulosere- 

laterede læsioner på sacro-iliac (60,29 %). 

Det er derfor umuligt direkte at undersøge sammenhængen mellem 

de forskellige tuberkuloserelaterede læsioner. 


9 SUPERLÆSIONERNE 


Da lokaliteternes bevaring og antal af læsioner er så forskellige som vist 

i tabel 8-1, er det nødvendigt at finde et fælles sammenligningsgrundlag 

for de tuberkuloserelaterede læsioner, så det kan undersøges, om der er 

en sammenhæng mellem de registrerede tuberkuloserelaterede læsio- 

ner. 

9.1 Udvælgelsen af superlæsionerne 

Jeg har udvalgt fire knoglelokaliteter, der alle har en række fællestræk 

og som jeg i de følgende afsnit vil kalde ”superlæsioner”, med henblik 

på skabe et fælles sammenligningsgrundlag for alle de tuberkuloserela- 

terede læsioner. 

Superlæsionerne er ikke en speciel form for tuberkuloserelaterede 

læsioner, men superlæsionerne adskiller sig i kraft af deres knoglelokali- 

teters gode bevaring, store antal af registrerede tuberkuloserelaterede 

læsioner og deres beskrivelse i den palæopatologiske litteratur. 

Alle superlæsionerne nævnes i litteraturen som nogle af de alminde- 

ligste tuberkuloserelaterede læsioner. Superlæsionerne betegner de om- 

råder, der oftest inficeres på deres del af skelettet og de fleste af super- 

læsionerne er også de mest almindelige tuberkuloserelaterede læsioner 

generelt (Aufderheide, 1998; Ortner, 1981; Steinbock, 1976). Da super- 

læsionerne er ret almindelige, er beskrivelsen af dem i den patologiske 

litteratur så detaljeret, at det er muligt at adskille disse fire superlæsio- 

ner i forhold til andre patologiske tilstande (3– TUBERKULOSE) 

9.2 Superlæsionernes bevaring 

Min registrering af knoglematerialet viser, at de pågældende knogle- 

grupper tilknyttet superlæsionerne, er blandt de bedst bevarede. Dette 

gør det sandsynligt, at de fire knogleområders læsioner – superlæsio- 

nerne - vil optræde samtidig med de øvrige tuberkuloserelaterede læsi- 

oner på andre dele af skelettet. 

Den lokalitet der optræder flest gange er sacro-iliac, som optræder 

209 gange i min registrering af knoglematerialet (Tabel 2). Desuden er 

superlæsionen sacro-iliac den mest almindelige på pelvis. Knæene sco- 

rer ligeledes højt med hensyn til bevaringen; 198 knæ ud af 317 mulige 

er bevaret. Knæet er en superlæsion, og er den lokalitet, der hyppigst 

inficeres bortset fra rygsøjlen og sacro-iliac. Lidt mindre bevaret er 



håndleddet, der er bevaret 196 gange ud af 317 mulige. Trods det er 

håndleddet alligevel det bedst bevarede led på armknoglerne. Endelig 

har jeg valgt rygsøjlesektionen T12L12 til at repræsentere rygsøjlen, 

fordi denne rygsøjlesektion er det statistisk set mest sandsynlige sted 

for placeringen af knoglelæsioner på vertebraene (Steinbock, 1976). 

T12L12 bevarelse eller frekvens af tuberkuloserelaterede læsioner er 

nemlig ikke ret forskellig fra de øvrige rygsøjlesektioners. I alt har 144 

individer bevaret mindst to vertebrae fra rygsøjlesektionen T12L12. Det 

er kun ni individer mere end den dårligst bevarede rygsøjlesktion 

T91011. De tuberkuloserelaterede læsioner på rygsøjlen er den mest 

almindelige knoglelæsion, og den eneste patognomoniske læsion for 

tuberkulose. Det er derfor vigtigt at inddrage denne læsion i gruppen af 

superlæsioner for at kunne undersøge sammenhængen mellem tuberku- 

loserelaterede læsioner (Waldon, 1994; Baker, 1999; Steinbock, 1976). 

9.3 Hvorfor ribbenene ikke er en superlæsion 

Til slut kan der argumenteres for, om ikke også ribbenene skulle 

havde været udvalgt, da megen forskning har sammenknyttet forskelli- 

ge ribbenslæsioner og tuberkulose. Ribbenslæsionerne karakteriseres 

ved at være enten osteolytiske læsioner eller forskellige former for til- 

vækst af knogle på ribbenene såsom eksostoser, riller eller belægninger 

(Afsnit 8.3, ovenfor) (Mays, et al., 2001; Santos, et al., 2006; Roberts, 

et al., 1994). 2 Desværre er der ingen klar sammenhæng mellem de un- 

dersøgte ribbens læsioner og tuberkulose. Tuberkulose er den sandsyn- 

ligste årsag, men det er umuligt at skelne læsionerne fra andre patologi- 

ske tilstande, der involverer lungerne og costae (Ortner, 1999; Mays, et 

al., 2002; Mays, et al., 2001). Læsionsandelen for costae er derfor im- 

ponerede høj, på hele 90,90 %, men det er altså uden sikker relation til 

tuberkulose. Endelig er ribbenene også dårligt bevaret, da kun 121 indi- 

vider ud af 317 (38,17 %) opfylder kravene for registrering af læsioner 

på ribbenene (Appendiks A). Til sammenligning er 196 håndled (61,83 

%), 209 Sacro-iliac (65,93 %), 198 knæ (62,46 %) og 144 rygsøjlesek- 

tioner (45,43 %) ud af 317 mulige bevaret. 

9.4 Antallet af superlæsioner 

I tabel 9-1 kan man se, at 107 af de 317 voksne individer, der blev regi- 

streret, har bevaret alle fire knoglelokaliteter tilknyttet superlæsionerne. 

2 Santos, et al., 2006 refererer en lang række artikler om emnet. 



Det er 33,75 % af de voksne, der er velbevarede nok til at kunne have 

en eller flere superlæsioner. Dette giver mig mulighed for at undersøge 

om superlæsionerne, der er de mest almindelige tuberkuloserelaterede 

læsioner, optræder sammen med nogen af de øvrige tuberkuloserelate- 

rede læsioner andre steder på kroppen. 

Antal superlæsioner Antal individer Procent 

0 31 29,0 

1 57 53,3 

2 16 15,0 

3 3 2,8 

I alt 107 100 

Tabel 3: Antallet af superlæsioner fordelt mellem de 107 voksne individer, 

der havde alle fire knogleområder tilknyttet superlæsionerne bevaret. 

Kilde: 317 voksne individer 

Da superlæsionerne dækker over de fire knoglelokaliteter med den bed- 

ste bevaring og højeste antal tuberkuloserelaterede læsioner, er det ikke 

overraskende at hovedparten af de 107 individer har en eller flere su- 

perlæsioner (Tabel 3). Ingen individer har dog superlæsioner på alle fire 

knoglelokaliteter tilknyttet superlæsionerne. 

9.5 De fire superlæsioners indbyrdes forhold. 

57 af de 76 individer med mindst én superlæsion har kun én superlæsi- 

on, men det er umuligt at sige, hvilken superlæsion det drejer sig om 

(Tabel 3). 

En opdeling af gruppen med én superlæsion viser, at 45 individer har 

sacro-iliac som den eneste superlæsion, det vil sige, at der kun er 12 

individer med én anden superlæsion end sacro-iliac (Tabel 4). 

Antallet af 

øvrige læsioner 

Sacro - iliac 

Ikke 

sacro-iliac 

I alt X 2 df. P (2) 

1 2 0 2 

2 2 0 2 

3 3 1 4 

4 8 1 9 

5 6 3 9 

6 8 3 11 

7 3 1 4 7,784 11 0,755 

8 3 0 3 

9 4 2 6 

10 0 1 1 

11 2 0 2 

12 4 0 5 

I alt 45 12 57 

Tabel 4: Fordelingen af de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner når kun sacroiliac 

eller én anden af de tre superlæsioner er til stede. Fisher’s Eksakt test for fordelingen 

af de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner med kun én superlæsion tilstede er 

opgivet i de yderste kolonner. Kilde: 57 individer med én superlæsion ud af de 107 

individer med alle fire knoglelokaliteter tilknyttet superlæsionerne bevaret. 



Fordelingen af de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner er forskellig i 

de to grupper med én superlæsion, idet de 45 individer i sacro-iliac 

gruppen har mellem 1 og 12 læsioner, mens de 12 individer fra gruppen 

med en af de andre superlæsioner kun har mellem 3 og 10 læsioner. 

Ifølge tabel 9-2 ser det ud til, at sacro-iliac forekommer oftere end de 

øvrige superlæsioner og at individer med sacro-iliac, som eneste super- 

læsion, har en større variation i antallet af øvrige tuberkuloserelaterede 

læsioner, i forhold til individer som ikke har sacro-iliac som eneste su- 

perlæsion. Denne forskel kan betyde, at sacro-iliac og de øvrige super- 

læsioner ikke udvikles tilfældigt. Fisher’s Eksakt test for fordelingen af 

læsioner mellem de to grupper af individer med én superlæsion er imid- 

lertid ikke statistisk signifikant (X 2 =7,784, df=11, P(2)=0,755). Derfor er 

fordelingen mellem de to grupper med én superlæsion ikke forskellige 

og sacro-iliacs høje frekvens og større variation mellem individernes 

øvrige tuberkuloserelaterede læsioner er bare et tilfælde. 

9.6 Sacro–iliac og de øvrige superlæsioner. 

En videre undersøgelse af de øvrige tuberkuloserelaterede læsioners 

fordeling mellem de to grupper med én superlæsion viser, at der næsten 

ingen forskel er på gruppernes gennemsnitlige antal af læsioner. De 45 

individer med sacro-iliac som eneste superlæsion har i snit 6,133 tuber- 

kuloserelaterede læsioner andre steder på skelettet pr. individ, mens de 

12 individer fra gruppen med én anden superlæsion end sacro-iliac har 

6,250 tuberkuloserelaterede læsioner andre steder på skelettet pr. indi- 

vid (Tabel 5). 

N Genst. 

Std. afvigelse. 

Std. fejl 

95 % konfidens- 

interval Min. Max. 

Min. Max. 

0 31 3,4516 2,4472 0,4395 2,5539 4,3493 0 10 

1 45 6,1333 2,9817 0,4444 5,2375 7,0292 1 12 

2 12 6,2500 2,1373 0,6169 4,8920 7,6080 3 10 

3 19 11,9474 5,0604 1,1609 9,5083 14,3864 5 21 

I alt 107 6,4019 4,2777 0,4135 5,5820 7,2218 0 21 

Tabel 5: Gennemsnittet af tuberkuloserelaterede læsioner for hver af de fire 

grupper af superlæsioner. 0 = ingen superlæsioner er til stede, 1 = kun sacro-iliac er 

tilstede, 2= en anden superlæsion end sacro-iliac er tilstede, 3= mindst to superlæsioner 

er tilstede. Kilde: 107 individer med alle fire knogleområder tilknyttet superlæsionerne 

bevaret. 

Hvis de to grupper med kun én superlæsion, ”1” og ”2”, opfattes som 

én gruppe, ses det at gennemsnittet for de øvrige læsioner andre steder 

på skelettet vokser med antallet af superlæsioner, idet gruppen af indi- 

vider uden superlæsioner kun har 3,4516 tuberkuloserelaterede læsio- 

ner pr. individ. Den samlede gruppe med én superlæsion har cirka 



6,1579 tuberkuloserelaterede læsioner pr. individ og gruppen med 

mindst to superlæsioner har hele 11,9474 tuberkuloserelaterede læsio- 

ner pr individ. 

9.7 Opsamling på superlæsionernes resultater 

Fire overlegent bevarede knoglelokaliteter med en høj frekvens af pa- 

læopatologiske beskrevne tuberkuloserelaterede læsioner, blev udnævnt 

til superlæsioner og vil i det følgende afsnit blive undersøgt for deres 

tilknytning til tuberkulose. 

Efterfølgende vil superlæsionerne være det fælles sammenlignings- 

grundlag for undersøgelsen af sammenhængen mellem de tuberkulose- 

relaterede læsioner, da superlæsionerne er så ofte forekommende, at de 

vil være til stede samtidig med de øvrige tuberkuloserelaterede læsio- 

ner. De ovenstående undersøgelser af de 107 godt bevarede individer 

med alle fire knoglelokaliteter tilknyttet superlæsionerne bevaret har 

allerede vist, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem antallet 

af superlæsioner og de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner. 


10 CT-SCANNING 


Sent i september blev det muligt, takket være vicestatsobducent Peter 

Leth på Retsmedicinsk institut, at CT-scanne et lille udvalg af individerne 

fra knoglematerialet med henblik på at undersøge arten af de tuberkulo- 

serelaterede læsioner, repræsenteret ved superlæsionerne. 

10.1 CT-scanningens fordele og udførelse 

CT-scanning, Computer Tomografi, er særlig velegnet til at undersøge 

knoglers indvendige udseende, da det er en form for røntgenundersø- 

gelse, der giver meget detaljerede billeder 

(Figur 10-1). Både traditionel røntgen og CT- 

scanning bygger på røntgenstråler, der sen- 

des gennem det scannede objekt, hvorefter 

deres afbøjning eller absorption af de væv de 

møder afspejles i farvenuancer på det færdi- 

ge røntgen- eller scanningsbillede. Røntgen 

og CT-scanning giver altså et billede af det 

undersøgte vævs evne til at sprede eller ab- 

sorbere røntgenstråler. I modsætning til det 

traditionelle røntgenapparat tager CT- 

scanneren ikke bare ét billede af knoglerne, 

men en lang række af billeder fra alle vinkler 

som efterfølgende redigeres sammen til et tværsnit af den undersøgte 

knogle. Alt efter CT-scannerens indstillinger kan disse tværsnit repræ- 

sentere skiver af knoglen på mellem 1 og 15 mm. 

På tværsnittene fremstår de hårde væv, der afbøjer flest røntgen- 

stråler, hvide, mens blødere knoglevæv, som det trabekulære væv, er 

gråt. På denne måde kan variationer i knoglevævet ses direkte som 

mørke eller hvide pletter i kontrast til det omgivende væv, hvorimod 

traditionel røntgen kun kan vise variationerne i form af skygger på rønt- 

genbilledet (Fleckenstein, et al., 2007). 

Jeg udførte selv scanningerne på Retsmedicinsk Instituts CT-scanner 

af mærket Siemens Somatom spirit dual slice CT-scanner, efter kyndig 

vejledning af visestatsobducent Peter Leth fra Retsmedicinsk Institut. 

CT-scanneren var indstillet til at lave tværsnit af 3 mms tykkelse. 

Figur 10-1: CT-scanneren på Retsmedicinsk 

institut af mærket ”Siemens 

Somatom spirit dual slice CT-scanner.” 

Foto: Peter Leth 



10.2 Præsentationen af individerne til CT-scanningen 

Da CT-scanningerne først blev planlagt sent i dette projekts forløb, var 

det kun et meget lille antal af individer der kunne blive scannet til brug 

for projektet. Der blev derfor udvalgt fire individer, hvis registrering af 

deres tuberkuloserelaterede læsioner kategoriserede dem som havende 

tuberkulose (SBT81,G266), muligvis havende tuberkulose 

(LFS1994,G201 og SBT81,G2) og værende sygdomsfri (FHM3970,BZ). 

SBT81,G266 (F 17-23) har flere tuberkuloserelaterede læsioner, 

hvoraf destruktionen af de torakale vertebrae T11 og T12, med efterføl- 

gende dannelse af et vinklet knæk på rygsøjlen, er karakteriseret som 

det klassiske symptom på knogletuberkulose (Figur 10-2 og Figur 8-2). 

SBT81,G266 har derfor tuberkulose. LFS1994,G201 (M 33-43) og 

SBT81,G2 (M30-40) har begge et antal tuberkuloserelaterede læsioner 

(12 og 8), men kun LFS1994,G201 er registreret for superlæsioner. Da 

ingen af individerne har destruerede vertebrae, er det ikke muligt ud fra 

knoglematerialet med sikkerhed at fastslå, om individerne har haft tu- 

berkulose, men registreringen af tuberkuloserelaterede læsioner gør det 

muligt, at de har haft tuberkulose. FHM3970,BZ: (F 21-24) har ingen 

tuberkuloserelaterede læsioner og er heller ikke registreret for spe- 

dalskhed, treponema eller FOS. FHM3970,BZ repræsenterer derfor et 

”raskt” individ, der ikke har været påvirket af nogen kronisk sygdom. 

10.3 CT-scanningens resultat 

Ved scanningen af SBT81,G266´s knoglelo- 

kaliteter tilknyttet superlæsionerne blev der 

observeret osteolytiske læsioner, ossøse tu- 

berkulumer, i både rygsøjlen, sacro-iliac og 

højre knæ. Derimod havde venstre knæ in- 

gen ydre tuberkuloserelaterede læsioner el- 

ler indre osteolytiske læsioner. De torakale 

vertebrae T12, T11 og T10 er delvist destru- 

eret, men de tilstødende vertebrae T7, T8, 

T9 og L1 har kun mindre læsioner på over- 

fladen. Til gengæld viser CT-billederne at 

Figur 10-2: Tværsnit, gennem den anterior 

halvdel af T9, med to osteolytiske 

læsioner i corpus vertebrae, indikeret ved 

de sorte pletter på CT-scanningen (Pile). 

(SBT81,G266: vertebra, nr. 146) 



hver af de fire vertebrae har mindst en osteolytisk læsion (Figur 10-2) 3 . 

På tværsnittet gennem højre pelvis, cirka midt igennem facies 

ris, er to ossøse tuberkulomer delvis dækket af et område med hvid- 

klumpet væv (Figur 10-3). 

Figur 10-3: Tværsnit gennem den centrale del af facies auricularis på 

højre pelvis. Området er dårligt mineraliseret, indikeret ved den store afstand 

mellem trabeklerne i det trabekulære væv (Cirklen). Lige under facies auricularis' 

ledflade er et område med klumper af hvidt væv (Pilespidsen) og på begge 

sider af, og lidt under, det hvide væv, ses to osteolytiske læsioner (Pile). 

(SBT81,G266: pelvis, nr. 50) 

Området omkring de sorte pletter og de hvide klumper på tværsnittet af 

højre pelvis er dårligt mineraliseret, indikeret ved den store afstand mel- 

lem trabeklerne i det trabekulære væv. Også på tværsnittet gennem 

højre knæs epifyser ses osteolytiske læsioner, dårlig mineralisering og 

et lag af hårdere knogle langs kanten af den osteolytiske læsion i tibias 

proximale epifyse (Figur 10-4). Yderst til venstre på tibia ses et endnu 

ikke dødt granulom, hvor knoglevævet ikke nåede at blive destrueret før 

individets død (Personlig kommentar af Eja Hilmer, Røngtenlæge, 

Middelfart Sygehus. – 2009). 

Figur 10-4: Tværsnit gennem højre femurs distale epifyse og tibias proximale 

epifyse, se også Figur 8-1. Både femurs og tibias epifyse har områder 

med dårlig mineralisering (Cirkel) og osteolytiske læsioner (Pile), men kun 

3 Alle CT-scanningerne af de fire individer er kopieret over på den vedlagte 

DVD. Bemærk at vertebraene fra G266 er scannet i rækkefølgen 

T9, L1, T8 og T7. 



Tibia har hvidt væv langs kanten af det osteolytiske hul (Pilespids). 

(SBT81,G266: nr. 50) 

LFS1994,G201 og SBT81,G2's scanningsbilleder af knoglelokalite- 

terne tilknyttet superlæsionerne har ingen sikre osteolytiske læsioner 

som hos SBT81,G266, men enkelte af de torakale vertebrae har osteoly- 

tiske læsioner som det ses på figur 10-5 og figur 10-6. Den torakale 

vertebrae T11, hos LFS1994,G201, har et enkelt klart defineret osteoly- 

tisk hul, mens T12, til højre for T11, har en ydre tuberkuloserelateret 

læsion som gennembryder knogleoverfladen (Figur 10-5). 

Figur 10-5: Tværsnit gennem de torakale vertebrae T10, T11 og T12's 

anterior del. T11 har en osteolytisk læsion (Pil), mens T12 har en tuberkuloserelateret 

læsion på den kraniale overflade (Firkant). (LFS1994,G201: T7-T12, 

nr. 51) 

SBT81,G2's lumbale vertebrae udviser også forskellige stadier af 

osteolytiske læsioner. L2 har nemlig en osteolytisk læsion lige under den 

kraniale ledflade, samtidig med at der lige ved siden af er en tuberkulo- 

serelateret læsion på den kraniale overflade (Figur 10-6). 

Figur 10-6: Tværsnit af L1, L2 og L3’s anterior del af Corpus vertebrae. 

L2 har en osteolytisk læsion (Pil), umiddelbart ved siden af er en tuberkuloserelateret 

læsion, der har gennembrudt den kraniale overflade og dannet et hulrum 

i det trabekulære væv (Firkant). (SBT81,G2: T7-L3, nr. 10) 

For både LFS1994,G201 og SBT81,G2 er det svært at finde nogen 

osteolytiske læsioner i pelvis. Under LFS1994,G201’s facies auricularis 

er knoglevævet mere regelmæssigt og ensartet i farven end hos 

SBT81,G266, men der kan dog ses en lille plet under facies auricularis til 



venstre i billedet. Det er ikke muligt med denne serie scanninger at be- 

dømme om pletten har en osteolytisk karakter (Figur 10-7). 

Figur 10-7: Tværsnit gennem pelvis, cirka midtpå facies auricularis. Vævet 

indeni pelvis er regelmæssigt og ensfarvet, med kun en enkelt sort plet der 

indikerer en mulig osteolytisk forandring af knoglevævet (Pil). (LFS1994,G201: 

T7-T12, nr. 152) 

SBT81,G2 har heller ingen umiddelbare osteolytiske læsioner i pel- 

vis (Figur 10-8), men det trabekulære væv er ikke så regelmæssigt og 

tæt som på scanningsbillederne af LFS1994,G201’s pelvis (Figur 10-7). 

Områderne lige under facies auricularis er mørkere end det omgivende 

knoglevæv, hvilket indikerer, at det trabekulære væv er udtyndet eller 

dårligt mineraliseret. I cirklen til venstre på figur 10-8, er der et næsten 

sort område, et hul, men som ved scanningen af LFS1994,G201 er det 

umuligt at fastslå, om hullet har en osteolytisk karakter. 

Figur 10-8:Tværsnit gennem pelvis, cirka midt igennem facies auricularis. 

Det trabekulære væv virker udtyndet, da der ses et mørkere område lige 

bag ved facies auricularis ledflade (Cirkel) og et område i cirklen til venstre, 

kunne ligne et hul, men det er umuligt at fastslå, om det har en osteolytisk karakter 

(Pil). Det lille lyn indikerer en morfologisk revne i facies auricularis. 

(SBT81,G2: pelvis nr. 99) 

Endelig kunne der på scanningsbillederne af SBT81,G2's håndledsknog- 

ler observeres en osteolytisk læsion, uden forudgående registrering af 

tuberkuloserelaterede læsioner på overfladen (Figur 10-9). 



Figur 10-9: Tværsnit gennem carpalerne 

os scaphoid og en del af os 

lunatum. Os scaphoid til højre har en 

tydelig sort plet, som indikerer en 

osteolytisk læsion (SBT81,G2: Carpaler 

nr. 57). 

Scanningsbillederne af FHM3970,BZ var i modsætning til de øvrige bille- 

der helt uden sorte pletter eller ujævn fordeling af det trabekulære væv 

(Figur 10-10, Figur 10-11 og Figur 10-12). 

Figur 10-10: Tværsnit gennem de torakale vertebrae T10 og T11's anterior 

del. Det trabekulære væv er ensfarvet, regelmæssigt og der er ingen huller. 

Overfladen er også hel og uden buler af nogen art. (FHM3970,BZ: Vertebrae 

nr. 88) 

Det trabekulære væv i vertebraene på figur 10-10 er ensfarvet og 

opbygget i et regelmæssigt gittermønster. Overfladen er ubrudt og be- 

står af hårdere knogle end det trabekulære væv, da det er lysere. 

Figur 10-11: Tværsnit gennem pelvis, cirka midt på facies auricularis. 

Det trabekulære væv under facies auricularis er ensfarvet og jævnt fordel, uden 

klumper af hvidt eller sorte huller. (FHM3970,BZ: Pelvis nr. 22) 

På pelvis og i knæet er det trabekulære væv også ensfarvet (Figur 

10-11 og Figur 10-12) og omgivet af hårdere knogle, der udgår fra selve 

knoglens overflade, men i modsætning til vertebraene er det trabekulæ- 

re væv ikke så regelmæssigt, men orienteret i retning af det tryk og 



træk som knoglerne påvirkes af under brug. Denne specielle indretning 

er tydeligst på scanningsbilledet af FHM3970,BZ’s knæ (Figur 10-12). 

Figur 10-12: Tværsnit gennem begge knæs epifyser. Det trabekulære 

væv er regelmæssigt og uden spor af udtyndning eller sorte pletter, der indiker 

osteolytiske læsioner.(FHM3970,BZ: Knæ nr. 73) 

10.4 Opsamling på CT-scanningerne 

De osteolytiske læsioner, indikeret ved sorte pletter på CT- 

scanningerne, kunne observeres på hovedparten af de scannede knogler 

tilhørende SBT81,G266. Også LFS1994,G201 og SBT81,G2’s knogler 

havde osteolytiske læsioner, selvom det kun var muligt med sikkerhed 

at observere osteolytiske læsioner på LFS1994,G201 og SBT81,G2’s ver- 

tebrae. LFS1994,G201 med 3 superlæsioner havde kun osteolytiske læ- 

sioner i vertebraene og måske under facies auricularis (Figur 10-7), 

mens SBT81,G2 uden superlæsioner havde osteolytiske læsioner i ver- 

tebraene og håndrodsknoglerne. Til gengæld havde FHM3970,BZ ingen 

ydre eller indre læsioner på knoglerne tilknyttet superlæsionerne. 

De osteolytiske læsioner er derfor bedst repræsenteret hos individer 

med tuberkuloserelaterede læsioner i form af superlæsioner. Og begge 

typer af læsioner, de indre osteolytiske og de ydre superlæsioner, er 

klart bedst repræsenteret hos SBT81,G266, individet der via Pottsk puk- 

kel er sikkert diagnosticeret med tuberkulose. Superlæsionerne kan der- 

for siges at være karakteristisk for tuberkulose, uden dog at være så 

entydige som Pottsk pukkel. 


11 SAMMENHÆNGEN MELLEM LÆSIONERNE 


I dette afsnit undersøges det om der er en sammenhæng mellem su- 

perlæsionerne og de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner andre steder 

på skelettet. Undersøgelsen omfatter 43 krydstabeller mellem superlæ- 

sionerne og de øvrige 36 enkeltknogler, syv led og fire rygsøjlesektio- 

ner. 

Tabel 6 viser sammenhængen mellem antallet af superlæsioner og 

Clavicula, Extremitas Acromialis. 

Antal 

superlæsioner 

Clavicula, Ex. acr. 

Uden Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 26 0 26 0 % 

1 37 3 40 7,5 % 

2 10 4 14 28,6 % 

3 1 1 2 50 % 

I alt 74 8 82 9,8 % 

Tabel 6:Krydstabel mellem antallet af superlæsioner og Calvicula, Extremitas 

acromialis. Andelen af tuberkuloserelaterede læsioner af det scorede antal enkeltknogler 

er opgivet i den yderste kolonne. Kilde: 107 individer med alle fire knogleområder 

tilhørende superlæsionerne bevaret. 

Som det ses i den yderste kolonne er andelen af læsioner stigende med 

antallet af superlæsioner. Så selv om læsionerne kun udgør 9,8 % af de 

82 bevarede knogler, så udgør andelen af læsioner henholdsvis 28,6% 

og 50%, når læsionerne på clavicula, extremitas acromialis optræder 

sammen med to og tre superlæsioner. Fisher’s Exact test for sammen- 

hængen mellem clavicula, extremitas acromialis og superlæsionerne er 

statistisk signifikant, hvilket betyder, at der er en statistisk signifikant 

sammenhæng mellem superlæsionerne og clavicula, extremitas acro- 

mialis (X 2 =10,897, df=3, P(2)=0,007). 

11.1 Signifikante læsioner 

23 ud af 43 krydstabeller mellem antallet af superlæsionerne og de øvri- 

ge tuberkuloserelaterede læsioner var statistisk signifikante, med et 

signifikansniveau på under 0,05. Alle 43 krydstabeller er opgivet i ap- 

pendiks C med resultatet af Fisher’s Exact test. 

Af de 23 statistisk signifikante tuberkuloserelaterede læsioner er de ni 

læsioner en del af de knoglelokaliteter, der summeres for at skabe de 

fire superlæsioner. Det er derfor kun 14 læsioner, der er signifikant 

sammenhængende med superlæsionerne, da det må siges at være for- 



ventet at enkeltlæsionerne, der udgør superlæsionerne er sammenhæn- 

gende med superlæsionerne. 

Alle 23 signifikante tuberkuloserelaterede læsioner, på nær os 

sacrum, havde en positiv sammenhæng mellem antallet af superlæsio- 

ner og andelen af læsioner, som det er beskrevet i Tabel 6. Denne 

sammenhæng er også gældende for størstedelen af de ikke signifikante 

læsioner. 

11.2 Ikke signifikante læsioner 

Tabel 7 viser krydstabellen mellem antallet af superlæsioner og skulde- 

ren. Også her kan man, i den yderste kolonne, se, at andelen af de øvri- 

ge tuberkuloserelaterede læsioner er stigende med antallet af superlæ- 

sioner. De øvrige tuberkuloserelaterede læsionerne udgør 20,6 % af de 

87 bevarede knogler, men igen topper andelen af læsioner, når de op- 

træder sammen med to og tre superlæsioner. Denne gang er sammen- 

hængen dog ikke statistisk signifikant, da resultatet af Fisher’s Exact 

test overskrider signifikansniveauet på 0,05 (X 2 = 6,615, df=3 og P(2) 

=0,075). Det betyder, at der ikke er nogen sammenhæng mellem skul- 

deren og superlæsionerne, på trods af at læsionerne fordeler sig på 

samme måde som de tuberkuloserelaterede læsioner der var signifikan- 

te. 

Antal 


Skulderen 

Uden Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 26 2 28 7,1 % 

1 32 10 42 23,8% 

2 10 5 15 33,3% 

3 1 1 2 50% 

I alt 69 18 87 20,6% 

Tabel 7: Krydstabel mellem antallet af superlæsioner og skulderen. Andelen af 

tuberkuloserelaterede læsioner af det scorede antal enkeltknogler er opgivet i den yderste 

kolonne. Kilde: 107 individer med alle fire knogleområder tilhørende superlæsionerne 

bevaret. 

Kun acrominalis, cavitas glenoidalis, os sacrum- facias auricularis, ta- 

lus, sternum, clavicula- extremitas sternalis, L2, L3, L4, L5 og L345 har 

en andel af de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner, der topper et an- 

det sted end ved tre superlæsioner. 

11.3 Sammenhængen er der altid 

Den positive sammenhæng mellem de tuberkuloserelaterede læsioner 

og antallet af superlæsioner er der stadigvæk, uanset om de tuberkulo- 

serelaterede læsioner rent faktisk har en statistisk signifikant sammen- 



hæng med superlæsionerne. Tabel 8 viser krydstabellen mellem antallet 

af superlæsioner og talus. 

Antal 


Talus 

Uden Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 24 1 25 4,17% 

1 44 1 45 2,2% 

2 12 2 14 14,28% 

3 1 0 1 0% 

I alt 81 4 85 4,7 % 

Tabel 8: Krydstabel mellem antallet af superlæsioner og Talus. Andelen af tuberkuloserelaterede 

læsioner af det scorede antal enkeltknogler er opgivet i den yderste kolonne. 

Kilde: 107 individer med alle fire knogleområder tilhørende superlæsionerne 

bevaret. 

I dette tilfælde er den positive sammenhæng mellem andelen af læsio- 

ner og antallet af superlæsioner ikke så tydelig, da der ikke er nogen 

score, der optræder sammen med tre superlæsioner. Den samlede andel 

af læsioner for alle 85 bevarede knogler er 4,7 %. Ved én superlæsion 

falder andelen til 2,2 %, men så stiger den igen til 14,28 % ved to su- 

perlæsioner. Ligesom de øvrige knogler, på nær os sacrum og L2, hvis 

højeste læsionsandel lå sammen med et andet superlæsions antal end 

tre, så er der ingen sammenhæng mellem talus og superlæsionerne, da 

resultatet af Fisher’s Exact test ikke er statistisk signifikant (X 2 =4,547, 

df=3, P(2) =0,191). 

11.4 Opsamling på læsionernes sammenhæng 

I 23 tilfælde har der været en positiv sammenhæng mellem andelen af 

tuberkuloserelaterede læsioner og antallet af superlæsioner. Men ten- 

densen strækker sig udover de tuberkuloserelaterede læsioner for hvem 

sammenhængen er statistisk signifikant (signifikante læsioner), for så 

godt som alle de tuberkuloserelaterede læsioner udviser denne sam- 

menhæng med superlæsionerne. Dette indikerer, at der er langt flere 

biologiske signifikante sammenhænge end statistiske. Den manglende 

statistiske signifikans må derfor skyldes mangler i knoglematerialet. En 

undersøgelse af de signifikante læsioner understøtter denne påstand, 

idet alle ikke signifikante led og rygsøjlesektionerne består af enkelt- 

knogler, som er statistisk signifikante med superlæsionerne. For eksem- 

pel er T7 og T8 statistisk signifikante med superlæsionerne, men det er 

T678 ikke, hvilket der ikke er nogen forklaring på (Appendiks C). Det må 

derfor være utilstrækkelige data, der har gjort dem ikke signifikante. På 

denne måde kan der argumenteres for, at de fleste af knoglelokaliteter- 

ne i min manual er signifikant sammenhængen med superlæsionerne, 



og at det er nødvendigt med et større materiale for at kunne finde og 

udelukke ”sande” ikke tuberkuloserelaterede læsioner. 

Da superlæsionerne er karakteristisk for tuberkulose og udviser en 

positiv sammenhæng med de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner, er 

det logisk at antage, at antallet af tuberkuloserelaterede læsioner kan 

være afgørende for individets sandsynlighed for at have tuberkulose. I 

det følgende undersøges sammenhængen mellem superlæsionerne og 

de øvrige tuberkuloserelaterede læsioner nærmere og sandsynligheden 

for at have mindst én superlæsion udregnes. 


12 SANDSYNLIGHEDEN FOR MIN. ÉN SUPERLÆSION 


På baggrund af den beskrevne sammenhæng mellem superlæsionerne 

og, navnlig, de signifikante tuberkuloserelaterede læsioner (signifikante 

læsioner), må det være muligt at opstille sandsynligheden for tilstede- 

værelsen af mindst én superlæsion på baggrund af antallet af signifikan- 

te læsioner. 

12.1.1 Signifikante læsioner 

Den fundne ligning for sammenhængen mellem de signifikante læsioner 

og mindst én superlæsion er oplyst i Tabel 9, kolonne B. Hvis der ikke 

var nogen sammenhæng mellem de signifikante læsioner og mindst én 

superlæsion, ville hældningen, det øverste tal i kolonne B, ikke være 

forskelligt fra 0. Men som vist i det forrige afsnit er der en sammenhæng 

mellem de signifikante læsioner og superlæsionerne da ligningens hæld- 

ning er 3,155, hvilket er signifikant forskelligt fra 0, da ”Wald”-testens 

resultat for undersøgelsen af hældningens afvigelse fra 0 er statistisk 

signifikant (t=21,837, df=1, P=0,000). Det er derfor ikke bare en tilfæl- 

dighed, at der kan opstilles en ligning for sammenhængen mellem de 

signifikante læsioner og mindst én superlæsion. 

B Std.fejl Wald df. P Exp(B) 

Signifikante 3,155 0,675 21,837 1 0,000 23,446 

Konstant -3,945 0,944 17,461 1 0,000 0,019 

Tabel 9: Testværdier for sammenhængen mellem mindst én superlæsion 

og de 23 signifikante læsioner fra appendiks C. Kilde: 317 voksne individer 

registreret for signifikante tuberkuloserelaterede læsioner 

Via ligningen for sammenhængen mellem de signifikante læsioner og 

superlæsionerne kan sandsynligheden for at have mindst én superlæsion 

ved x-antal signifikante læsioner opstilles. 



Figur 12-1: Sandsynligheden for tilstedeværelsen af mindst én superlæsion 

ved X antal signifikante læsioner. Kilde: 317 voksne individer. 

Figur 12-1 viser, at der er en meget stor sandsynlighed for tilstede- 

værelsen af mindst én superlæsion allerede ved to signifikante læsioner, 

og ved tre eller flere signifikante læsioner er der næsten 100 % chance 

for at registrere en af de fire superlæsioner, hvis individet har et eller 

flere af knoglelokaliteterne tilknyttet superlæsionerne bevaret. 

I forrige kapitel var det tydeligt, at der var en sammenhæng mellem 

superlæsionerne og næsten alle de tuberkuloserelaterede læsioner, 

selvom sammenhængen ikke var statistisk signifikant for alle. Derfor 

burde det også være muligt at opstille en tilsvarende ligning og sand- 

synlighed for mindst en superlæsion ved X antal tuberkuloserelaterede 

læsioner. 

12.1.2 Tuberkuloserelaterede læsioner 

Ligningen for sammenhængen mellem mindst én superlæsion og alle de 

tuberkuloserelaterede læsioner er også statistisk signifikant forskellig fra 

0, selvom hældningen ikke er så stor som ved sammenhængen mellem 

de signifikante læsioner og mindst én superlæsion. Hældningen for 

sammenhængen mellem mindst én superlæsion og de tuberkuloserela- 

terede læsioner er kun 0,463 (Tabel 10), men resultatet af Wald-testen 

for hældningens forskellighed fra 0 er også statistisk signifikant 

(t=17,224, df=1, P=0,000). Der er altså også en sammenhæng mellem 



mindst én superlæsion og alle de tuberkuloserelaterede læsioner, ikke 

bare de signifikante. 

B S.E Wald df. Sig Exp(B) 

Alle 

læsioner 

0,463 0,111 17,224 1 0,000 1,588 

Konstant -1,455 0,542 7,120 1 0,008 0,236 

Tabel 10: Test værdier for sammenhængen mellem mindst én superlæsion 

og de tuberkuloserelaterede læsioner. Kilde: Registreringen af 317 

voksne individer. 

Sandsynligheden for mindst én superlæsion (Figur 12-2), udregnet på 

baggrund af ligningen for sammenhængen mellem mindst én superlæsi- 

on og de tuberkuloserelaterede, er ikke så stejl som på figur 12-1, idet 

sammenhængen mellem mindst én superlæsion og de tuberkuloserela- 

terede læsioner ikke er så stærk som ved de signifikante læsioner. 

Trods det er der alligevel mere end 80 % sandlighed for, at et individ 

med syv tuberkuloserelaterede læsioner har mindst én superlæsion, og 

dermed sandsynligvis vil have tuberkulose. 

Figur 12-2: Sandsynligheden for tilstedeværelsen af mindst én superlæsion 

ved X antal læsioner andre steder på skelettet. 

12.2 Opsamling på mindst én superlæsion 

Ved hjælp af de opstillede sandsynligheder, afbilledet i figur 12-1 og 

figur 12-2, er det muligt at estimere om et individ ville have mindst én 

superlæsion, uanset om individet har bevaret nogen af de fire knogle- 

områder, der er tilknyttet superlæsionerne. På figurerne ses det at et 

individ med to signifikante læsioner har 90% sandsynlighed for at havde 

haft mindst én superlæsion, der er karakteristisk for tuberkulose. Det er 



derfor sandsynligt at individer med to eller flere signifikante læsioner 

har haft tuberkulose. Det samme er gældende for de øvrige tuberkulo- 

serelaterede læsioner hvor individet skal have syv eller flere læsioner for 

at sandsynligheden for at have haft minimum én superlæsion, og derved 

også tuberkulose, kommer op over de 80%. 

På denne måde er det muligt at registrere en større andel af ukom- 

plette skeletter for tuberkulose, da det er muligt at estimere om indivi- 

det ville havde haft mindst én superlæsion på baggrund af de bevarede 

og registrerede tuberkuloserelaterede læsioner, og det bliver derved 

også muligt at lave en bedre estimering af tuberkuloses prævalens i 

skeletsamlingerne da det er muligt at afgøre hvor mange individer i ske- 

letsamlingen, der sandsynligvis har haft tuberkulose. 


13 FORDELINGEN AF INDIVIDER MED LÆSIONER 


Mit knoglemateriale tæller 317 voksne individer. De voksne individer 

udgøres af 155 mænd, 134 kvinder og 28 voksne individer med ukendt 

køn. Af de 317 voksne individer har 216 individer en eller flere tuberku- 

loserelaterede læsioner, og 187 individer har ligeledes en eller flere sig- 

nifikante tuberkuloserelaterede læsioner (signifikante læsioner). 

I de følgende afsnit undersøges det om fordelingen af individer med 

læsioner er ens for de to køn, kirkegårdene samt ’land og by’. 

13.1 Forholdet mellem mænd og kvinder 

Af knoglematerialets 289 mænd og kvinder har 209 individer en eller 

flere tuberkuloserelaterede læsioner. I dette afsnit undersøges fordelin- 

gen af læsioner er ens for de to køn. 

13.1.1 Tuberkuloserelaterede læsioner. 

Tabel 11 viser fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner mellem 

mænd og kvinder på de enkelte kirkegårde, og samlet. 

Kirkegård 

Køn χ2 Mænd Kvinder I alt 

df P (2) 

Odds 

Ratio 

Uden læsioner 4 3 7 

Nordby Læsioner 18 10 28 0,122 1 1,000 1,350 

I alt 22 13 35 


Revshale Læsioner 27 27 54 0,146 1 0,796 0,818 

I alt 38 36 74 


Sortebrødre Læsioner 32 19 51 1,400 1 0,296 1,853 

I alt 42 30 72 


Skt. Jørgen Læsioner 24 22 46 0,962 1 0,456 1,636 

I alt 34 37 71 


Tirup Læsioner 16 14 30 0,249 1 0,693 1,524 

I alt 19 18 37 


Samlet Læsioner 117 92 209 1,673 1 0,235 1,406 

I alt 155 134 289 

Tabel 11: Fordelingen af mænd og kvinder med tuberkuloserelaterede læsioner. Fisher’s 

Eksakt test og Odds ratio for fordelingen af mænd og kvinder med og uden tuberkuloserelaterede 

læsioner er oplyst for de enkelte kirkegårde og samlet i de yderste kolonner. Kilde: 

289 individer med bestemt køn. 

På fire ud af fem kirkegårde er der en overvægt af mand med tuberku- 

loserelaterede læsioner, kun på Revshale er antallet af mænd og kvinder 

med læsioner nøjagtig det samme. Den fundne Odds Ratio, forskellen 

mellem mænds og kvinders risiko for at have tuberkuloserelaterede læ- 

sioner, viser endvidere at mændene har en større risiko end kvinder for 



at have læsioner, da Odds Ratio ligger over 1. Kun på Revshale har 

kvinderne en større risiko end mændene for at have en eller flere tuber- 

kuloserelaterede læsioner, da Odds Ratio er mindre end 1(Odds ra- 

tio(mænd/kvinde)=0,980). 

På trods af den observerede overvægt af, og større risiko for, tuber- 

kuloserelaterede læsioner hos mænd, er der ingen forskel i fordelingen 

af tuberkuloserelaterede læsioner mellem de to køn, da Fisher’s eksakt 

test ikke er statistisk signifikant. P(2)-værdierne er, som det ses ovenfor, 

større end signifikansniveauet på 0,05 (Tabel 11). 

Nedenfor undersøges det om fordelingen af individer med signifikante 

læsioner også er ens, og om kvinderne også har en større risiko for at få 

signifikante læsioner. 


Kun 182 voksne individer, 102 mænd og 80 kvinder, har en eller flere 

signifikante læsioner. Tabel 12 viser, at der er flere mænd med signifi- 

kante læsioner end kvinder. 

Kirkegård Køn 

χ2 Mænd Kvinder I alt 

df P (2) 

Odds 

Ratio 

Nordby 

Uden sig. læs. 

Sig. læsioner 

5 

17 

5 

8 

10 

25 0,991 1 0,444 2,125 

I alt 22 13 35 

Revshale 



13 

25 

13 

23 

26 

48 0,029 1 1,000 1,087 

I alt 38 36 74 

Sortebrødre 



17 

25 

12 

18 

29 

43 0,002 1 1,000 0,980 

I alt 42 30 72 

Skt. Jørgen 



13 

21 

18 

19 

31 

40 0,781 1 0,474 1,530 

I alt 34 37 71 

Tirup 



5 

14 

6 

12 

11 

26 0,218 1 0,728 1,400 

I alt 19 18 37 

Samlet 



53 

102 

54 

80 

107 

182 1,149 1 0,329 1,299 

I alt 155 134 289 

Tabel 12: Forholdet mellem mænd og kvinder med signifikante læsioner. Fisher’s Eksakt 

test og Odds ratio for fordelingen af mænd og kvinder med og uden signifikante læsioner er 

oplyst for de enkelte kirkegårde og samlet. Kilde: 289 kønsbestemte individer. 

Også denne gang er mænds risiko for at få signifikante læsioner større 

end kvindernes, da odds ratio er større end 1 på alle kirkegårdene. Kun 

på Sortebrødre er kvindernes risiko for at få signifikante læsioner større 

end mændenes(Odds ratio(mænd/kvinde)=0,980). 

Resultatet af Fishers Eksakte test for fordelingen af signifikante læsi- 

oner mellem mænd og kvinder er ikke statistisk signifikant, så ligesom 

det var tilfældet med de tuberkuloserelaterede læsioner er der ingen 



forskel på fordelingen af signifikante læsioner mellem de to køn (Tabel 

12). 

13.1.3 Opsamling på forholdet mellem mænd og kvinder 

De tuberkuloserelaterede og signifikante læsioner er fordelt ligeligt mel- 

lem mænd og kvinder, selvom mænds risiko for at få læsioner er større 

end kvindernes (Tabel 11 og Tabel 12). 

At mænd oftere udvikler læsioner end kvinder betyder ikke nødven- 

digvis at mændene er prædisponeret for tuberkulose. Ortner (1981) 

mener at mænd er prædisponeret for tuberkulose, mens Zimmermann 

(1982) mener det modsatte. Johnston (1993) forklarer at kvinder, uvist 

af hvilken årsag, oftere dør af tuberkulose, når sygdommen introduceres 

i en ny befolkning. Samtidig forklarer han, at mænd oftere dør af tuber- 

kulose når epidemien er for nedadgående. Ingen af teorierne kan dog 

efterprøves på mit knoglemateriale, da det kun er muligt at undersøge 

de to køns disponering for knogletuberkulose, hvilket ikke er helt det 

samme som at være disponeret for tuberkulose. Kun få individer, der er 

smittet med tuberkulose, vil udvikle aktiv tuberkulose og kun en lille del 

af dem vil udvikle tuberkuloserelaterede læsioner. Risikoen for at få 

knoglelæsioner er derfor ikke så meget et spørgsmål om at være dispo- 

neret for tuberkulose, men det at være stærk nok til at overleve længe 

nok med sygdommen til at udvikle læsioner. (Wood, et al., 1992). 

Mænd er derfor nok mere disponeret for knogletuberkulose, men det er 

ikke sikkert, at mænd er mere disponeret end kvinder, for at få tuberku- 

lose. 

13.2 Fordelingen mellem kirkegårdene 

De 317 individer kommer fra fem forskellige kirkegårde og i dette afsnit 

undersøges det, hvorvidt fordelingen af individer med læsioner er ens 

for kirkegårdene. 


Fisher’s Eksakt test for fordelingen af individer med tuberkuloserelatere- 

de læsioner mellem de fem kirkegårde er ikke statistisk signifikant 

(χ 2 =7,742, df=4, P(2)=0,100 ). Det betyder at individerne med tuberku- 

loserelaterede læsioner er ligeligt fordelt mellem de fem kirkegårde 

(Tabel 13). 



Kirkegård 

Uden 

Læsioner 

Læsioner I alt χ2 Df P(2) 

Nordby 

O 

F 

7 

11,5 

29 

24,5 

36 

Revshale 

O 

F 

25 

26,1 

57 

55,9 

82 

Sortebrødre 

O 

F 

29 

26,1 

53 

55,9 

82 7,742 4 0,100 

Skt. Jørgen 

O 

F 

32 

25,2 

47 

53,8 

79 

Tirup 

O 

F 

8 

12,1 

30 

25,9 

38 

I alt 101 216 317 

Tabel 13: Fordelingen af individer med en eller flere tuberkuloserelaterede 

læsioner på kirkegårdene. I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) 

antal individer med læsioner for hver kirkegård, ved udregningen af Fishers Eksakt 

test, der er oplyst i tabellen. Kilde: 317 voksne individer. 

På trods af den ligelige fordeling af individer med tuberkuloserelaterede 

læsioner mellem kirkegårdene, er der en tendens til at der er flere indi- 

vider med tuberkuloserelaterede læsioner på landsbykirkegårdene, 

Nordby, Revshale og Tirup, end på Skt. Jørgen og Sortebrødre (Tabel 

13-3). Den største forskel er på Skt. Jørgen hvor der er syv individer 

mindre med tuberkuloserelaterede læsioner end forventet. På Sorte- 

brødre er der kun tre mindre, mens Nordby og Tirup begge har fire indi- 

vider mere med tuberkuloserelaterede læsioner end forventet. 


Samme tendens gør sig gældende for fordelingen af individer med signi- 

fikante læsioner mellem kirkegårdene. Fisher’s Eksakt test for fordelin- 

gen af individer med signifikante læsioner mellem kirkegårdene er ikke 

statistisk signifikant (χ 2 =6,673, df=4, P(2)=0,154). Det betyder at indivi- 

derne med signifikante læsioner også er ligeligt fordelt mellem de fem 

kirkegårde (Tabel 14). 

Kirkegård 

Uden Sig. 

læsioner 

Sig. 

læsioner 

I alt χ2 df P(2) 

Nordby 

O 

F 

10 

14,8 

26 

21,2 

36 

Revshale 

O 

F 

32 

33,6 

50 

48,4 

82 

Sortebrødre 

O 

F 

38 

32,4 

44 

48,4 

82 6,673 4 0,154 

Skt. Jørgen 

O 

F 

38 

32,4 

41 

46,6 

79 

Tirup 

O 

F 

12 

15,6 

26 

22,4 

38 

I alt 130 187 317 



Tabel 14: Fordelingen af individer med en eller flere signifikante læsioner på kirkegårdene. 

I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) antal individer med 

læsioner for hver kirkegård, ved udregningen af Fishers Eksakt test, der er oplyst i tabellen. 

Kilde: 317 voksne individer. 

Skt. Jørgen og Sortebrødre har henholdsvis fem og fire individer min- 

dre end forventet med signifikante læsioner (Tabel 14). Endvidere har 

Nordby og Tirup henholdsvis fem og fire individer mere end forventet 

med signifikante læsioner (Tabel 14). Revshale har også en lille over- 

vægt af individer med signifikante læsioner, idet at der er to individer 

mere end forventet med signifikante læsioner. 

13.2.3 Opsamling på fordelingen mellem kirkegårdene 

Både Sortebrødre og Skt. Jørgens har en tendens til at have færre indi- 

vider med læsioner, mens landsbykirkegårdene Nordby, Revshale og 

Tirup har flere individer med læsioner end forventet. 

Da den observerede forskel mellem kirkegårdene ikke er statistisk 

signifikant er det ikke muligt at afgøre om tendensen til at Skt. Jørgen 

har færre individer med læsioner end forventet skyldes en tilfældighed 

eller kirkegårdens spedalske klientel. 

Spedalskhed forårsages af samme bakteriestamme (Mycobacterium 

leprae), som tuberkulose (Mycobacterium bovine og Mycobacterium tu- 

berculosis). Derfor vil der ved smitte med enten Mycobacterium bovine 

eller Mycobacterium tuberculosis udvikles antistoffer, der senere vil be- 

skytte individet mod smitte med Mycobacterium leprae, hvis individet 

altså overlever den første smitte med Mycobacterium bovine eller Myco- 

bacterium tuberculosis (Manchester, 1991; O'Neill, 1993). Denne kryds- 

immunitet har formentlig været den afgørende faktor for faldet i spe- 

dalskheds prævalens og senere udryddelse på landet i løbet af 1500- 

tallet, mens Skt. Jørgensgårdene, ved de større byer, via isolation af de 

syge har brudt smittekæden. Dette medført et brat fald i spedalskhe- 

dens prævalens op til midten af 1300-tallet, hvor spedalskhed anses for 

udryddet i Odense (Boldsen, 2007). Smitte med Mycobacterium leprae 

giver desværre ikke grundlag for en lignende krydsimmunitet mod tu- 

berkulose. Den spedalske kan derfor godt få tuberkulose, hvilket øger 

den spedalskes risiko for at dø, da individets konstante dødsrisiko så vil 

være under indflydelse af to kroniske sygdomme (Wood, et al., 1992). 

Det var derfor forventet at andelen af individer med læsioner på Skt. 

Jørgens var forskellig fra de øvrige kirkegårde, da spedalskhed og tu- 



berkuloses interaktion burde ændre de spedalskes disponering for tu- 

berkulose. 

13.3 Fordelingen mellem land og by. 

I afsnit 13.2 kunne der observeres en tendens til at de tre landsbykirke- 

gårde Nordby, Revshale og Tirup havde flere individer med læsioner end 

Sortebrødre og Skt. Jørgen. 

I det følgende undersøges fordelingen af individer med læsioner mel- 

lem landsbykirkegårdene og Sortebrødre. Skt. Jørgen udelukkes fra un- 

dersøgelsen da det ikke er en normal sognekirke. 


De tre kirkegårde fra landet, Nordby, Revshale og Tirup, har tilsammen 

et større antal af individer med tuberkuloserelaterede læsioner end for- 

ventet. I alt er der observeret 116 individer med tuberkuloserelaterede 

læsioner på landet, hvor der kun var forventet 110,8 individer (Tabel 

15). På trods af overvægten af individer med tuberkuloserelaterede læ- 

sioner på landet er der ingen forskel i fordelingen af individer med tu- 

berkuloserelaterede læsioner mellem land og by, da resultatet af Fi- 

sher’s Eksakt test ikke er statistisk signifikant (χ 2 =2,469, df=1, 

P(2)=0,134). 

Uden 

Lokalitet 

Læsioner I alt χ 

Læsioner 

2 df P (2) 

O 40 116 

Land 

156 

F 45,2 110,8 2,469 1 0,134 

O 29 53 

By 

82 

F 23,8 58,2 

I alt 69 169 238 

Tabel 15: Fordelingen af individer med tuberkuloserelaterede læsioner mellem 

land og by. I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) antal individer 

med tuberkuloserelaterede læsioner på landet og i byen, som er fremkommet ved 

udregningen af Fishers Eksakt test, der er oplyst i tabellen. Kilde: 238 voksne fra 

by- eller landsbykirkegårde. 

13.3.2 Signifikante læsioner. 

I tabel 13-6 ses samme tendens som i tabel 13-5, da der igen er flere 

individer på landet med signifikante læsioner end forventet. 102 obser- 

verede individer med signifikante læsioner mod 95,7 forventede (Tabel 

16). Resultatet af Fishers Eksakt test for fordelingen af signifikante læsi- 

oner mellem land og by betyder, at der ikke er nogen forskel i fordelin- 

gen af individer med signifikante læsioner, da testresultatet ikke er sta- 

tistisk signifikant (χ 2 =3,117, df=1, P(2)=0,093). 



Lokalitet 

Uden Sig. 

læsioner 

Sig. 

læsioner 

I alt χ2 df P (2) 

Land 

By 

O 

F 

O 

F 

54 

60,3 

38 

31,7 

102 

95,7 

44 

50,3 

156 

82 

3,117 1 0,093 

I alt 92 146 238 

Tabel 16: Fordelingen af individer med signifikante læsioner mellem land og 

by. I tabellen oplyses de observerede (O) og forventede(F) antal individer med signifikante 

læsioner fra udregningen af Fishers Eksakt test, der også er oplyst i tabellen. 

Kilde: 238 individer fra by- eller landsbykirkegårde. 

13.3.3 Opsamling på fordelingen mellem land og by 

På foranledning af det foregående afsnit 13.2 blev det undersøgt om der 

var en signifikant forskel i fordelingen af individer med læsioner mellem 

land og by. Det var der ikke, men antallet af individer med læsioner var 

dog større på landet end på Sortebrødre. 

Forskellen mellem land og by kan forklares ud fra den tidsmæssige 

forskel mellem kirkegårdene fra landet og byen. De tre landsby kirke- 

gårde, Nordby, Revshale og Tirup, er alle dateret til at være grundlagt 

og nedlagt i perioden 1050-1350, mens Sortebrødre kan dateres fra 

omkring 1239 til 1600 (7 - KNOGLEMATERIALE). 

I løbet af 1300-tallet sker der en omlægning af landbrugsproduktio- 

nen i Danmark som følge af den agrare krise og den faldne befolkning 

efter udbruddene af pest. (2 – MIDDELALDEREN I DANMARK). Landbru- 

get omlægges til det langt mindre krævende studeopdræt og fremover 

steg forbruget og eksporten af kød og mejeriprodukter. På denne måde 

eksponeres en stor del af befolkningen for en naturlig vaccine mod tu- 

berkulose i form af Mycobacterium bovine, som også den moderne Cal- 

mette-vaccine er baseret på (Boldsen, 2007; Manchester, 1991). 

13.4 Fordeling mellem armstillingerne 

For at undersøge om tendensen til at andelen af individer med læsio- 

ner bliver mindre i løbet af den middelalderlige periode, sådan som det 

kan observeres i ovenstående afsnit undersøges fordelingen af individer 

med læsioner mellem de kronologiske rangordnede armstillinger. 

Skelettets armstilling er ikke altid ens for højre og venstre arm, men 

ved et sådant tilfælde, er den højest liggende arm registreret som indi- 

videts korrekte armstilling, da armene efter døden kan falde ned men 

ikke op. 


I alt 163 individer fra de tre landsbykirkegårde og Sortebrødre kunne 

kronologiseres via deres armstilling (Tabel 17). 



Resultatet af Fisher’s Eksakt test var ikke statistisk signifikant (χ 2 

=4,781, df=3, P(2)=0,133 ). Det betyder at andelen af individer med 

tuberkuloserelaterede læsioner er ligeligt fordelt mellem armstillingerne. 

Der er dog en lille overvægt af individer med tuberkuloserelaterede læ- 

sioner ved armstilling C. 

Armstilling I alt χ 2 df P (2) 

Læsionstype 

A B C D 

O 19 13 1 1 

Uden læsioner 

34 

F 15,2 13,3 4,6 0,8 

4,781 3 0,133 

O 54 51 21 3 

Læsioner 

129 

F 57,8 50,7 17,4 3,2 

Samlet 73 64 22 4 163 

Tabel 17: Fordelingen af individer med tuberkuloserelaterede læsioner 

mellem de kronologisk rangordnede armstillinger. I tabellen oplyses de 

observerede (O) og forventede(F) antal individer med tuberkuloserelaterede 

læsioner fra udregningen af Fishers Eksakt test, der også er oplyst i tabellen. 

Kilde: 163 individer med bestemmelig armstilling fra landsbykirkegårdene 

og Sortebrødre. 


Individerne med signifikante læsioner er ligeligt fordelt mellem de fire 

armstillinger, da resultatet af Fisher’s Eksakt test for forskellen mellem 

armstillingerne ikke var statistisk signifikant (χ 2 =3,109, df=3, 

P(2)=0,354). Andelen af individer med signifikante læsioner er dog større 

ved armstilling C (Tabel 18), ligesom det er tilfældet i tabel 13-7. 

Armstilling I alt χ 2 Df P (2) 

Læsionstype 

A B C D 

Uden signifikante O 24 19 3 1 

47 

læsioner F 21 18,5 6,3 1,2 

3,109 3 0,354 

Signifikante O 49 45 19 3 

116 

læsioner F 52 45,5 15,7 2,8 

Samlet 73 64 22 4 163 

Tabel 18: Fordelingen af individer med signifikante læsioner mellem de 

kronologisk rangordnede armstillinger. I tabellen oplyses de observerede 

(O) og forventede(F) antal individer med signifikante læsioner fra udregningen 

af Fishers Eksakt test, der også er oplyst i tabellen. Kilde: 163 individer med 

bestemmelig armstilling fra landsbykirkegårdene og Sortebrødre. 

13.4.3 Opsamling på fordelingen mellem armstillingerne 

Der er en overvægt af individer med læsioner ved armstilling C, selvom 

forskellen ikke er statistisk signifikant. 

Perioden for armstilling C’s brug, fra sidste halvdel af 1300-tallet til 

sidste halvdel af 1400-tallet, er kendetegnet af flere udbrud af pest og 

en omfattende landbrugskrise, som har fået befolkningstallet og den 

almene sundhed til at falde dramatisk. Under sådanne forhold er det 

naturligt at læsionernes prævalens, der er underlagt individets almene 

sundhed og modstandskraft, pludselig stiger. 



13.5 Opsamling på fordelingen af individer med læsioner 

Der var ingen statistisk signifikante forskelle i fordelingen af individer 

med læsioner mellem køn, kirkegårdene, ’land og by’ og armstillingerne. 

Der blev fundet en øget risiko hos mænd for at få knoglelæsioner, hvil- 

ket afspejles ved tendensen til at mændenes andel af individer med læ- 

sioner er større en kvindernes. Endvidere blev der konstateret en forskel 

i andelen af individer med læsioner på kirkegårdene, sådan at Skt. Jør- 

gen og Sortebrødre har færre individer med læsioner end landsbykirke- 

gårdene – Nordby, Revshale og Tirup. Hvilket kan skyldes forskelle i 

kirkegårdenes datering, samt eksempelvis Skt. Jørgens klientel. 

I det følgende afsnit undersøges antallet af læsioner pr individ, for at 

belyse udviklingen af læsioner, da det muligvis kan belyse, hvorfor 

landsbykirkegårdene har flere individer med læsioner end Sortebrødre 

og Skt. Jørgen. 


14 FORDELINGEN AF LÆSIONER 



De 317 voksne er registreret for tilsammen 7336 lokaliteter, der kunne 

scores i henhold til manualen for registreringen af tuberkuloserelaterede 

læsioner (Appendiks A). I alt blev der registreret 1229 tuberkuloserela- 

terede læsioner og 487 signifikante tuberkuloserelaterede læsioner (sig- 

nifikante læsioner). 

I det følgende undersøges det om antallet af læsioner er varierende 

for de forskellige køn, kirkegårde og ’land og by’. 

14.1 Fordelingen af læsioner mellem mænd og kvinder. 

I afsnit 13.1 viste det sig, at fordelingen af mænd og kvinder med læsi- 

oner var ens, men at mænd har en lidt større risiko for at få læsioner 

end kvinder. I dette afsnit undersøges det gennemsnitlige antal læsioner 

for mænd og kvinder. 


Som det ses i figur 14-1 er der oftest et højere antal af mænd med et 

bestemt antal af tuberkuloserelaterede læsioner end kvinder. Kun fem 

gange er der flere kvinder end mænd med et bestemt antal af tuberku- 

loserelaterede læsioner. 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 16 18 21 23 

Antal tuberkuloserelaterede læsioner 

Mænd 

Kvinder 

Figur 14-1: Antallet af tuberkuloserelaterede læsioner hos de to køn. 

Kilde: 289 kønsbestemte individer. 

I alt har mændene 695 tuberkuloserelaterede læsioner, mens kvinderne 

kun har 502 tuberkuloserelaterede læsioner. Det betyder at mændene i 

snit har 4,48 læsioner, mens kvinderne kun har 3,75. De to køns 95 % 

konfidensinterval for gennemsnittet af tuberkuloserelaterede læsioner er 



dog overlappende, hvilket antyder at der ikke er nogen forskel mellem 

de to køns gennemsnitlige antal af læsioner (Tabel 19). 

Køn N Genst. 

Std. 

afvigelsen. 

Std. fejl 


Interval Min. Max. 

Min. Max. 

Mænd 155 4,48 4,504 0,362 3,77 5,20 0 21 

Kvinder 134 3,75 4,290 0,371 3,01 4,46 0 23 

Samlet 289 4,14 4,414 0,260 3,63 4,65 0 23 

Tabel 19: Det gennemsnitlige antal tuberkuloserelaterede læsioner pr. mand eller 

kvinde. Kilde: 289 kønsbestemte individer. 


Mann-Whitney testen viser, at mændene ikke har en større sandsynlig- 

hed for at have flere læsioner end kvinderne, da resultatet ikke er stati- 

stisk signifikant (U=9261, n(1)=155, n(2)=134, P(2)=0,108). Det er derfor 

en tilfældighed, at mændene har flere tuberkuloserelaterede læsioner 

end kvinderne i tabellen. 


Som beskrevet ved figur 14-1 er der også en overvægt af mænd med et 

bestemt antal signifikante læsioner på figur 14-2. Kun fire gange er an- 

tallet af kvinder med et bestemt antal læsioner større end mændenes. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 11 12 

Antal signifikante læsioner 

Mænd 

Kvinder 

Figur 14-2: Antallet af signifikante læsioner hos de to køn. Kilde: 289 

kønsbestemte individer. 

De i alt 487 signifikante læsioner er fordelt med 278 signifikante læ- 

sioner hos mændene og 217 signifikante læsioner hos kvinderne. Der er 

altså en forskel i antallet af læsioner hos de to køn, men resultatet af 

Mann-Whitney testen er ikke statistisk signifikant, og det er derfor ikke 

sandsynligt at mændenes antal af læsioner er højere end hos kvinderne 

(U=9619, n(1)=155, n(2)=134, P(2)=0,263). Tabel 20 viser også, at gen- 



nemsnittet af signifikante læsioner for de to køn er næsten ens. De 278 

signifikante læsioner skal fordeles mellem 155 mænd, hvilket giver et 

gennemsnit på 1,74 signifikante læsioner pr. mand, mens kvindernes 

217 signifikante læsioner skal fordeles mellem 134 kvinder, hvilket giver 

et gennemsnit på 1,54 signifikante læsioner. Som på tabel 14-1 er 95 % 

konfidensintervallerne for det gennemsnitlige antal signifikante læsioner 

hos de køn overlappende. 

Køn N Gnsn. Std. afvigelse. Std. fejl 



Min. Max. 

Mænd 155 1,74 2,101 0,169 1,41 2,08 0 12 

Kvinder 134 1,54 2,051 0,177 1,19 1,89 0 11 

Samlet 289 1,65 2,077 0,122 1,41 1,89 0 12 

Tabel 20: Det gennemsnitlige antal signifikante læsioner pr. mand eller kvinde. Kilde: 

Registreringen af 289 kønsbestemte individer. 

14.1.3 Opsamling på fordelingen af læsioner mellem kønnene 

Der er ingen forskel i de to køns fordeling af læsioner og den umiddelba- 

re tendens til, at mændene har et større antal læsioner end kvinderne er 

ikke statistisk signifikant. Den observerede tendens hænger dog godt 

sammen med mænds større risiko for at udvikle læsioner, som blev ob- 

serveret i på tabel 13-1 og tabel 13-2. 

14.2 Fordelingen af læsioner på kirkegårdene. 

De 216 voksne individer med læsioner er statistisk ligeligt fordelt mel- 

lem de fem kirkegårde afsnit 13.2. I dette afsnit undersøges det gen- 

nemsnitlige antal læsioner pr. individ på de fem kirkegårde. 


De fem kirkegårde har et varierende antal af tuberkuloserelaterede læ- 

sioner. Det største antal tuberkuloserelaterede læsioner, 329, findes på 

Sortebrødre. Derefter følger Revshale, der har 298 tuberkuloserelatere- 

de læsioner, Skt. Jørgen med 247 og Tirup med 226 tuberkuloserelate- 

rede læsioner. Det laveste antal har Nordby med kun 129 tuberkulose- 

relaterede læsioner for alle individerne på kirkegården. Da antallet af 

individer på kirkegårdene varierer, er det Tirup, der har det højeste 

gennemsnit af tuberkuloserelaterede læsioner pr. individ, efterfulgt af 

Sortebrødre, Revshal, Nordby og Skt. Jørgen (Tabel 21). 

Kirkegårde N Gnsn. 

Std. 

afvigelse. 

Std. fejl 



Min. Max. 

Nordby 36 3,58 3,138 0,523 2,52 4,65 0 11 

Revshale 82 3,63 4,005 0,442 2,75 4,51 0 21 

Sortebrødre 82 4,01 5,017 0,554 2,91 5,11 0 23 



Skt. Jørgen 79 3,13 3,571 0,402 2,33 3,93 0 14 

Tirup 38 5,95 5,803 0,941 4,04 7,82 0 21 

Samlet 317 3,88 4,408 0,248 3,39 4,36 0 23 

Tabel 21: Det gennemsnitlige antal tuberkuloserelaterede læsioner pr. individ på hver 

kirkegård. Kilde: 216 voksne individer med tuberkuloserelaterede læsioner 

Kirkegårdenes gennemsnitlige antal tuberkuloserelaterede læsioner pr. 

individ ligger mellem 3,13 og 5,95, men 95 % konfidensintervallerne for 

de gennemsnitlige antal af tuberkuloserelaterede læsioner pr. individ er 

alligevel næsten ens (Figur 14-3). 

Figur 14-3: Boxplot for antallet af tuberkuloserelaterede læsioner pr. 

individ med læsioner for de fem kirkegårde. Stregen er det gennemsnitlige 

antal, og den grå boks er intervallet hvor 95 % af individernes gennemsnitlige 

antal læsioner vil være. Kilde: 216 voksne individer med tuberkuloserelaterede 

læsioner. 

Kruskal-Wallis testen indikerer, at de fem kirkegårdes individer har 

samme antal læsioner, da testens resultat ikke er statistisk signifikant 

(K=7,458, df= 4, P(2)>0,05). 


Som i det foregående afsnit varierer antallet af signifikante læsioner, 

således at Nordby har 51 signifikante læsioner, Tirup 91, Skt. Jørgen 92, 

Sortebrødre 125 og Revshale 128 signifikante læsioner. Men det er igen 

Tirup, der har det største gennemsnit på 2,39 signifikante læsioner og 

Skt. Jørgen, der har det mindste gennemsnit med kun 1,16 signifikante 

læsioner pr. individ (Tabel 22). 



Kirkegårde N Gnsn. 

Std. 

afvigelse. 

Std. fejl 

95 % konfidensinterval 

Min. Max. 

Min. Max. 

Nordby 36 1,42 1,279 0,212 0,99 1,85 0 5 

Revshale 82 1,56 2,109 0,233 1,10 2,02 0 12 

Sortebrødre 82 1,52 2,262 0,250 1,03 2,02 0 11 

Skt. Jørgen 79 1,16 1,418 0,160 0,85 1,48 0 5 

Tirup 38 2,39 2,814 0,457 1,47 3,32 0 11 

Samlet 317 1,54 2,044 0,115 1,31 1,76 0 12 

Tabel 22: Det gennemsnitlige antal signifikante læsioner pr. individ på hver kirkegård. 

Kilde:187 voksne individer med signifikante læsioner. 

De fem kirkegårdes 95 % konfidensintervaller for antallet af signifikante 

læsioner er igen næsten ens (Tabel 22), men, bortset fra Tirup, ligger 

intervallerne mere samlet i forhold til de tilsvarende boxplot for gen- 

nemsnittet af tuberkuloserelaterede læsioner (Figur 14-3 og Figur 14-4). 

Figur 14-4: Boxplot for antallet af signifikante læsioner pr. individ med 

læsioner for de fem kirkegårde. Stregen er det gennemsnitlige antal, og den 

grå boks er intervallet hvor 95 % af individernes gennemsnitlige antal læsioner 

vil være. Kilde: 187 voksne individer med signifikante læsioner 

Hos de signifikante læsioner er der heller ingen forskel i antallet af 

læsioner mellem de fem kirkegårde da Kruskal-Wallis testen ikke er 

signifikant (K=5,974, df= 4, P(2)>0,05). 



14.2.3 Opsamling på fordelingen på kirkegårdene 

Der var ingen statistisk signifikant forskel i antallet af læsioner på de 

enkelte kirkegårde, men der er en tendens til, at Tirup her det højeste 

gennemsnit af læsioner, mens Nordby og Skt. Jørgen har de laveste. 

Det gennemsnitlige antal læsioner pr. individ på kirkegårdene hænger 

ikke umiddelbart sammen med andelen af individer med læsioner. Ek- 

sempelvis har Nordby den største andel af individer med læsioner, mens 

det gennemsnitlige antal læsioner pr individ er et af de laveste. 

14.3 Opsamling på fordelingen af læsioner 

Der var ingen statistisk signifikant forskel i det gennemsnitlige antal af 

læsioner mellem de to køn og kirkegårdene. Men det blev klart, at ud- 

viklingen af læsioner hænger sammen med individets evne til at overle- 

ve. 

Skt. Jørgens klientel er spedalske og deres kroniske sygdom betyder, 

at deres overlevelse er ringere end individerne fra de andre fire kirke- 

gårde. Derfor kan den observerede lave andel af individer med læsioner, 

samt Skt. Jørgen’s lave gennemsnitlige antal læsioner pr individ skyldes, 

at de ikke har været stærke nok, til at overleve med sygdommene læn- 

ge nok til, at kunne udvikle tuberkuloserelaterede læsioner. 

Antallet af læsioner er derfor en indikator for individets overlevelse 

med tuberkulose, efter at det har spredt sig til knoglerne. 

Det er derfor nødvendigt, at undersøge individernes overlevelse, hvis 

forskellen mellem fordelingen af individer med læsioner og det gennem- 

snitlige antal af læsioner skal undersøges til bunds. 


15 OVERLEVELSE 


I de følgende afsnit undersøges det om individernes overlevelse kan 

forklare de observerede tendenser til forskelle i fordelingen af individer 

med læsioner og gennemsnitlige antal af læsioner. 

15.1 Overlevelsen for mænd og kvinder 

Alle 289 kønsbestemte voksne kunne aldersbestemmes i henhold til me- 

toderne til aldersbestemmelse (5 METODE), hvilket gav alle individerne 

en middelværdi for alderen på mellem 15 og 70 år. De to køns alders- 

fordeling er, som det ses i figur 15-1, næsten ens. 

Figur 15-1: Kaplan-Meier overlevelseskurver for mænd og kvinder. Kurven 

der repræsenterer kvinderne er solid, mens mændenes er stiplet. Kilde: 

289 kønsbestemte voksne individer 

De to kurver repræsenterer henholdsvis mænd og kvinders alder ved 

døden (Figur 15-1). På figuren ses det at mænd lever længere end kvin- 

der, symboliseret ved en mindre nedadgående stiplet kurve, indtil be- 

gyndelsen af 40’erne, hvorefter de to kurver er næsten sammenfalden- 

de. Mændenes estimerede gennemsnitsalder er 36,14 år, mens kvinder- 

ne i gennemsnit lever til de er 34,4 år (Tabel 23). 



På trods af denne forskel er forløbet af kurverne, kønnenes overlevel- 

se, ikke forskellige fra hinanden, da Log Rank testen for forskellen mel- 

lem de to kurver ikke er statistisk signifikant (Log Rank(Mantel-Cox), 

χ 2 =1,436, df=1, P=0,231). Det betyder, at selvom mændene umiddel- 

bart ser ud til at leve længere, så er der ingen forskel i de to køns over- 

levelse og gennemsnitsalder. 

Estimeret 

95 % konfidens interval 

Køn 

aldersgennemsnit 

Standard fejl 

Max Min 

Mænd 36,135 0,716 34,732 37,539 

Kvinder 34,403 0,858 32,722 36,084 

Samlet 35,332 0,554 34,246 35,000 

Tabel 23: Det estimerede aldersgennemsnit ved døden for hvert køn. 

Kilde: Registreringen af 289 kønsbestemte voksne. 

15.1.1 Opsamling på mænds og kvinders overlevelse 

De to køns overlevelse er altså ens, på trods af at mændene har en bed- 

re overlevelse end kvinderne indtil omkring 40’erne, hvilket giver mæn- 

dene en højere gennemsnitsalder ved døden end kvinderne. Denne for- 

skel mellem kønnenes overlevelse skyldes, at yngre kvinder i den fertile 

alder har en ekstra risiko for at dø end de jævnaldrende mænd (3 TU- 

BERKULOSE). 

15.2 Overlevelsen for de to køn med læsioner 

I de foregående kapitler kunne der observeres en tendens til at 

mænd havde en overvægt af individer med læsioner og et højere antal 

læsioner pr. individ. I det følgende undersøges det om kønnenes overle- 

velse kan forklare denne tendens. Som tidligere beskrevet er der i alt 

289 kønsbestemte voksne individer, hvoraf 209 mænd og kvinder har en 

eller flere tuberkuloserelaterede læsioner. Endvidere er der 182 mænd 

og kvinder som har en eller flere signifikante tuberkuloserelaterede læ- 

sioner (signifikante læsioner) (Tabel 11 og Tabel 12). 

I figur 15-2 ses Kaplan-Meier kurverne for mænd og kvinders overle- 

velse med henholdsvis tuberkuloserelaterede læsioner (A og B) og signi- 

fikante læsioner (C og D). På graferne ser det ud til, at individerne med 

læsioner lever længere end individerne uden. Især for kvinderne er der 

stor afstand mellem kurverne for individer med læsioner, den solide 

kurve, og uden læsioner, den stiplede kurve. Der er dog ingen statistisk 

signifikant forskel mellem de solide og stiplede kurver på Kaplan-Meier 

kurverne A, B og C, hvilket betyder, at de tuberkuloserelaterede og sig- 

nifikante læsioner ikke har nogen statistisk signifikant indflydelse på 



individets overlevelse og sundhed. Resultatet af Log Rank testen for for- 

skellen mellem overlevelsen med eller uden læsioner var nemlig ikke 

statistisk signifikant for graferne A, B og C (Figur 15-2). Undtagelsen er 

Kaplan-Meier kurverne, på graf D, hvilket betyder at kvinderne med sig- 

nifikante læsioner er statistisk signifikant ældre end individerne uden 

læsioner (Log Rank(Mantel-Cox), χ 2 =4,840, df=1, P=0,28). 

A 

Log Rank(Mantel-Cox), X 2 =2,539, 

df=1, P=0,111 

C 


Tuberkuloserelaterede læsioner 

Signifikante læsioner 


B 


df=1, P=0,467 

df=1, P=0,164 

df=1, P=0,28 

Figur 15-2: Kaplan-Meier overlevelse kurver for henholdsvis mænd og kvinder. A og C 

viser mændenes overlevelse med eller uden den ene af de to typer læsioner. C og D viser 

kvinders overlevelse med eller uden en af de to typer læsioner. For alle fire grafer gælder det 

at den stiplede linje repræsenterer individer uden læsioner, mens den solide linje repræsenterer 

individer med en eller flere læsioner. Resultatet af Log Rank testen for forskellen mellem 

de to kurver er opgivet under graferne. Kilde: 289 kønsbestemte voksne individer 

D 

Log Rank(Mantel-Cox), X 2 =4,840


15.2.1 Opsamling på overlevelsen for de to køn med læsioner 

Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem de to køns overlevelse 

med eller uden læsioner. Dog er der et ukendt antal individer, især unge 

kvinder, som dør med og på grund af tuberkulose, uden at disse indivi- 

der har nået at udvikle læsioner. Den manglende mulighed for at finde 

alle syge individer, og ikke kun dem der har levet længe nok til at kunne 

udvikle læsioner, kan i nogen grad forklare, hvorfor individerne uden 

læsioner tilsyneladende lever i kortere tid end individerne med læsioner 

(Figur 15-2). At kvinderne med signifikante læsioner på figur 15-2:D er 

signifikant ældre end individerne uden læsioner skyldes sandsynligvis, at 

kvinderne uden signifikante læsioners overlevelse er påvirket af de unge 

kvinders større risiko for at dø, hvilket har øget aldersforskellen mellem 

kvinderne med og uden signifikante læsioner (Personlig kommentar af 

Jesper Boldsen – 2009). 

At det forholder sig sådan støttes af figur 14-3, der viser kvinder over 

35 års overlevelse med og uden siglæsioner. På denne figur er forskellen 

mellem de to kurver langt mindre og den er ikke længere signifikant(Log 

Rank(Mantel-Cox), χ 2 =0,160, df=1, P=0,689). Den signifikante forskel 

på figur 14-2:D skyldes altså en tidsbegrænset forskel i de to gruppers 

overlevelse, hvilket for kvinder kan forklares med den øgede dødsrisiko i 

den fertile alder (Wood, et al., 1992). 



Figur 15-3: Kaplan-Meier kurve for kvinder over 35 år med eller uden 

signifikante læsioner. Den solide kurve indikerer gruppen af kvinder med læsioner, 

mens den stiplede kurve indikerer kvinder uden læsioner. Kilde: 63 

kvinder over 35 år. 

Paradoksalt nok kan man i dette tilfælde se effekten af sygdommen på 

individerne uden læsioner. 

15.3 Individernes overlevelse på kirkegårdene 

I dette afsnit undersøges de to køns overlevelse med eller uden læsioner 

på hver kirkegård for at klarlægge om det kan forklare fordelingen af 

individer med læsioner og det gennemsnitlige antal af læsioner. 


I Figur 15-4 ses mænds og kvinders overlevelse med og uden tuberku- 

loserelaterede læsioner opdelt for de enkelte kirkegårde. Af de ti grafer 

er der kun én, hvor forskellen mellem individernes overlevelse med og 

uden tuberkuloserelaterede læsioner er statistisk signifikant, idet Log 

Rank testen for forskellen mellem de to kurver er statistisk signifikant 

(χ 2 =3,883, df=1, P(2)=0,049). Det betyder, at kvinderne med læsioner 

på Skt. Jørgen er signifikant ældre end kvinderne uden læsioner. Denne 

forskel kan formentlig skyldes det lille datasæt, da forskellen kun lige er 

signifikant (Tabel 11) eller at kvinderne på Skt. Jørgen i forvejen har en 

forøget risiko for død på grund af spedalskhed. Til gengæld er Log Rank 

testen for de øvrige ni grafer ikke statistisk signifikant, hvilket betyder, 

at der ikke er nogen forskel i overlevelsen for individerne med eller uden 

læsioner på de andre kirkegårde (Figur 15-4). 

Log Rank (Mantel-Cox), χ 2 =0,097, 

df=1, P =0,756 

Nordby 


df=1, P =0,245 




df=1, P =0,831 


df=1, P =0,063 


df=1, P =0,668 

Revshale 

Sortebrødre 

Skt. Jørgen 


df=1, P =0,967 


df=1, P =0,701 


df=1, P =0,049 




df=1, P =0,333 

Tirup 


df=1, P =0,434 

Figur 15-4: Kaplan-Meier kurver for mænd og kvinder med og uden tuberkuloserelaterede 

læsioner på de enkelte kirkegårde. Den solide kurve repræsenterer individer med 

læsioner og den stiplede individer uden læsioner. Resultatet af Log Rank testen for forskellen 

mellem de to kurver, de to grupper af individers overlevelse, er opgivet under graferne. Kilde: 

289 kønsbestemte individer fra fem kirkegårde. 

Da overlevelsen for individerne med eller uden læsioner på de enkelte 

kirkegårde ikke er forskellige, er aldersgennemsnittet for de to køn med 

eller uden læsioner heller ikke forskellig, selvom det ser ud til, at indivi- 

derne med læsioner bliver ældre end individerne uden læsioner (Tabel 

24). Kun for Skt. Jørgens kvinder er der en statistisk signifikant forskel 

mellem kvinderne med og uden læsioners overlevelse, da resultatet af 

grafens Log Rank test var statistisk signifikant (Figur 15-4). 

Kirkegård Køn Gruppe 

Nordby 

Revshale 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Sortebrødre Mænd 

Estimeret 


Standard fejl 

95 % konfidens 

interval 

Min Max 

Uden læsioner 39,250 3,376 32,633 45,867 

Læsioner 38,972 1,201 36,619 41,326 

Samlet 39,023 1,119 36,830 41,215 

Uden læsioner 25,333 3,346 18,776 31,891 

Læsioner 31,500 2,797 26,018 36,982 

Samlet 30,077 2,346 25,478 34,676 

Uden læsioner 31,818 2,450 27,017 36,620 

Læsioner 31,648 1,610 28,492 34,804 

Samlet 31,697 1,328 29,094 34,301 

Uden læsioner 28,833 4,319 20,368 37,298 

Læsioner 33,630 1,083 31,508 35,752 

Samlet 32,431 1,357 29,770 35,091 

Uden læsioner 35,450 1,796 31,930 38,970 

Læsioner 39,313 1,258 36,848 41,777 

Samlet 38,393 1,070 36,295 40,491 



Skt. Jørgen 

Tirup 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Uden læsioner 36,909 3,535 29,980 43,839 

Læsioner 38,605 2,541 33,625 43,586 

Samlet 37,983 2,035 33,995 41,972 

Uden læsioner 34,150 2,943 28,382 39,918 

Læsioner 33,813 1,604 30,670 36,955 

Samlet 33,912 1,400 31,167 36,656 

Uden læsioner 30,333 1,670 27,061 33,606 

Læsioner 33,705 1,909 29,964 37,445 

Samlet 32,338 1,334 29,724 34,952 

Uden læsioner 34,000 6,658 20,950 47,050 

Læsioner 41,906 3,468 35,109 48,704 

Samlet 40,658 3,111 34,560 46,756 

Uden læsioner 46,250 5,154 36,148 56,352 

Læsioner 37,893 3,299 31,426 44,359 

Samlet 39,750 2,868 34,129 45,371 

Tabel 24: Det estimerede aldersgennemsnit ved døden for hvert køn med eller 

uden tuberkuloserelaterede læsioner på de enkelte kirkegårde. Kilde: 289 

kønsbestemte voksne 


I figur 15-5 ses mænd og kvinders overlevelse med og uden signifikante 

læsioner opdelt for de enkelte kirkegårde. Igen er der ni grafer hvor 

forskellen mellem de individers overlevelse med eller uden læsioner ikke 

er statistisk signifikant, da Log Rank testens resultat er større end 0,05. 

Også her er der en forskel for Skt. Jørgens kvinders overlevelse med 

eller uden læsioner, da Log Rank testens resultat er statistisk signifikant 

(χ 2 =9,114, df=1, P(2)=0,003). Denne forskel mellem kvindernes overle- 

velse på Skt. Jørgen er klart mere signifikant end for de tuberkuloserela- 

terede læsioner, men igen kan den opnåede forskel bedst forklares som 

en konsekvens af det lille datasæt og kvindernes spedalskhed. 

Log Rank (Mantel-Cox), X 2 =0,745, 

df=1, P =0,074 

Nordby 


df=1, P =0,388 




df=1, P =0,780 


df=1, P =0,169 


df=1, P =0,821 

Revshale 

Sortebrødre 

Skt. Jørgen 


df=1, P =0,250 


df=1, P =0,567 


df=1, P =0,003 




df=1, P =0,263 

Tirup 


df=1, P =0,902 

Figur 15-5: Kaplan-Meier kurver for mænd og kvinder med og uden signifikante læsioner 

på de enkelte kirkegårde. Den solide kurve repræsenterer individer med læsioner og 

den stiplede individer uden læsioner. Resultatet af Log Rank testen for forskellen mellem de to 

kurver, de to grupper af individers overlevelse, er opgivet under graferne. Kilde: 289 kønsbestemte 

individer fra fem kirkegårde. 

Da overlevelsen for individerne med eller uden læsioner ikke adskiller 

sig fra hinanden for andre end Skt. Jørgens kvinder, er der ingen forskel 

mellem aldersgennemsnittene for hvert køns overlevelse med eller uden 

læsioner på de fem kirkegårde. 

Kirkegårde Køn Gruppe 

Nordby 

Revshale 

Sortebrødre 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Estimeret 


Standard fejl 

95 % konfidens 

interval 

Min Max 

Uden sig. Læsioner 40,400 2,857 34,801 45,999 

Sig. Læsioner 38,618 1,217 36,233 41,003 

Samlet 39,023 1,119 36,830 41,215 


Sig. Læsioner 33,563 2,718 28,235 38,890 

Samlet 30,077 2,346 25,478 34,676 


Sig. Læsioner 32,080 1,679 28,789 35,371 

Samlet 31,697 1,328 29,094 34,301 


Sig. Læsioner 34,609 1,140 32,374 36,843 

Samlet 32,431 1,357 29,770 35,091 


Sig. Læsioner 40,040 1,194 37,700 42,380 

Samlet 38,393 1,070 36,295 40,491 


Sig. Læsioner 38,806 2,678 33,557 44,054 

Samlet 37,983 2,035 33,995 41,972 

Skt. Jørgen Mænd Uden sig. Læsioner 34,346 2,308 29,822 38,870 



Tirup 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Sig. Læsioner 33,643 1,802 30,110 37,176 

Samlet 33,912 1,400 31,167 36,656 


Sig. Læsioner 35,605 1,840 31,998 39,212 

Samlet 32,338 1,334 29,724 34,952 


Sig. Læsioner 43,036 3,502 36,172 49,899 

Samlet 40,658 3,111 34,560 46,756 


Sig. Læsioner 39,167 3,541 32,227 46,106 

Samlet 39,750 2,868 34,129 45,371 

Tabel 25: Det estimerede aldersgennemsnit ved døden for hvert køn med eller 

uden signifikante læsioner på de enkelte kirkegårde. Kilde: 289 kønsbestemte 

voksne fordelt på de 5 kirkegårde. 

15.3.3 Opsamling på individernes overlevelse på kirkegårdene. 

I tabel 15-2 og tabel 15-3 ses aldersgennemsnittene for de enkelte køn 

med eller uden læsioner på kirkegårdene. I tabellen ses det, at mænde- 

ne er ældre end kvinderne, på nær på Revshale, hvor kvinderne er 

ældst, hvilket betyder at mændene har større risiko for at få og udvikle 

flere læsioner, da de ikke har samme overrisiko for at dø under venteti- 

den på læsioner (afsnit 13.1 og 14.1). På Revshale er forholdet lige om- 

vendt, hvilket også kan ses i afsnit 13.1 og 14.1, da kvinderne her har 

den største risiko for at udvikle læsioner. Endvidere ses det i tabellerne, 

at kirkegårdenes aldersgennemsnit for mænd og kvinder svarer til det 

gennemsnitlige antal af læsioner pr. individ. Tirup har den bedste over- 

levelse for både mænd og kvinder og er samtidig den kirkegård med det 

største antal læsioner pr individ. Skt. Jørgen, der har det laveste gen- 

nemsnit af læsioner pr. individ har, også den laveste gennemsnitsalder 

for kvinder og mænd (Tabel 19 og Tabel 20). 

15.4 Læsionernes indflydelse på overlevelsen 

Kurven for kvinderne på Revshale (Figur 15-4 og Figur 15-5) har et 

skift omkring 30’erne, hvor kvinderne med læsioner får en dårligere 

overlevelse end kvinderne uden læsioner, indikeret ved et stejlere fald 

af den solide kurve, hvorefter den stiplede kurve krydser over. Overdø- 

deligheden i den fertile alder gør kontrasten mellem kvinderne med og 

uden læsioner mere tydelig. 


Ved undersøgelsen af de tuberkuloserelaterede læsionernes effekt på 

kvindernes overlevelse bruges Cox regression til at bestemme sammen- 



hængen mellem kvindernes overlevelse, når ventetiden på læsionerne 

indregnes i regressionen (Tabel 26). 

Covariable B Std. fejl Wald df P Exp(B) 

Ventetid 0,207 ,071 8,431 1 0,004 1,230 

Læsioner -6,460 2,163 8,917 1 0,003 ,002 

Tabel 26: Resultatet af Cox regression for de tuberkuloserelaterede læsionernes 

effekt på kvindernes overlevelse efter at ventetiden er overstået. 

Kilde: 36 kvinder på Revshale Kirkegård 

Regressionens resultat viser, at de tuberkuloserelaterede læsioner har 

en sammenhæng med kvindernes overlevelse, da resultatet for Cox re- 

gression er statistisk signifikant for både ventetiden og de tuberkulose- 

relaterede læsioner (Læsioner, t=8,971, df=1, P=0,003) (Ventetid 

t=8,431, df=1, P=0,004). 

Ud fra regressionens koefficienter, som opgives i kolonne B, er det 

muligt at tidsbestemme hvornår individerne med læsioner får en dårlige- 

re overlevelsesevne. For kvinder med tuberkuloserelaterede læsioner, 

sker dette skift når de er omkring 31.2 år. Tidspunktet kan genfindes på 

Kaplan-Meier kurven, hvor kvinderne med læsioners overlevelse laver et 

brat dyk (Figur 15-4). 


De signifikante læsioner har, som de tuberkuloserelaterede læsioner, 

en indflydelse på kvinderne fra Revshales overlevelse. Testresultatet for 

sammenhængen mellem kvindernes overlevelse og de signifikante læsi- 

oner er statistisk signifikant, når ventetiden indregnes i regressionen 

(Sig.Læsioner, t=7,873, df=1, P=0,003) (Ventetid, t=7,873, df=1, 

P=0,003) (Tabel 27). Koefficienterne estimerer tidspunktet for hvornår 

de signifikante læsioner forringer kvindernes overlevelse. Dette sker når 

kvinderne i gennemsnit er 33,5 år. 

Covaiable B Std. Fejl Wald df P. Exp(B) 

Ventetid 0,217 ,077 7,873 1 0,005 1,243 

Sig. Læsioner -7,270 2,463 8,710 1 0,003 ,001 

Tabel 27: Resultatet af Cox regression for de signifikante læsioners indflydelse 

på kvindernes overlevelse efter at ventetiden er overstået. Kilde: 36 

kvinder på Revshale Kirkegård 

Da læsionernes effekt umuligt kun kan være gældende for Revshales 

kvinder, undersøges de tuberkuloserelaterede og signifikante læsioners 

effekt på alle mænd og kvinders overlevelse (Figur 15-2, A og B, C og 

D). 



Covarianter B Std. Fejl Wald df P Exp(B) 

Ventetid ,007 ,023 ,102 1 0,749 1,007 

Læsioner -0,527 ,828 ,404 1 0,525 0,591 

Kun læsioner -0,268 ,189 2,020 1 0,155 0,765 

Tabel 28: Resultatet af Cox regression for de tuberkuloserelaterede læsioners 

indflydelse på mændenes overlevelse efter at ventetiden er overstået. 

Kilde: 155 mænd fra de fem kirkegårde 

Hverken ventetiden eller læsionerne har nogen statistisk signifikant 

sammenhæng med mændenes overlevelse ifølge resultaterne af Cox 

regression, som ikke var statistisk signifikant. I den først del af regres- 

sionen blev læsionernes sammenhæng med overlevelsen undersøgt med 

ventetiden på læsioner indregnet. Da resultatet ikke var statistisk signi- 

fikant, blev kun læsionernes sammenhæng undersøgt, hvilket heller ikke 

gav et statistisk signifikant resultat (Tabel 28 og Tabel 29). Det er end- 

videre ikke muligt umiddelbart at se noget skift i mændene med læsio- 

ners risiko for at dø på Figur 15-2: A og C. 

Covarianter B Std. Fejl Wald df P Exp(B) 

Ventetid 0,019 0,021 0,850 1 0,356 1,020 

Sig. læsioner -0,896 0,759 1,394 1 0,238 0,408 

Kun sig. læsioner -0,212 0,171 1,529 1 0,216 0,809 


på mændenes overlevelse efter at ventetiden er overstået. Kilde: 155 

mænd fra de fem kirkegårde 

Ventetiden og de tuberkuloserelaterede læsioner havde ikke nogen sta- 

tistisk signifikant indflydelse på kvindernes overlevelse. Resultatet af 

Cox regression for først de tuberkuloserelaterede læsioners sammen- 

hæng med individernes overlevelse med ventetiden indregnet, og efter- 

følgende kun de tuberkuloserelaterede læsioner alene, var ikke statistisk 

signifikant (Tabel 30). 

Covarianter B Std. fejl Wald df P Exp(B) 

Ventetid 0,028 0,020 2,017 1 0,156 1,028 

Læsioner -1,070 0,683 2,453 1 0,117 0,343 

Kun læsioner -0,127 0,188 0,456 1 0,499 0,881 

Tabel 30: Resultatet af Cox regression for de tuberkuloserelaterede læsioners 

indflydelse på kvindernes overlevelse efter at ventetiden er overstået. 

Kilde: 134 kvinder fra de fem kirkegårde 

Alene for kvinder med eller uden signifikante læsioner er der en sam- 

menhæng mellem de signifikante læsioner og individernes overlevelse, 

når ventetiden bliver indregnet. Resultatet af Cox Regression er nemlig 

statistisk signifikant, hvilket betyder, at de signifikante læsioner har en 

indflydelse på kvindernes overlevelse (Sig. Læsioner, t=8,051, df=1, 

P=0,005) (Ventetid, t=5,671, df=1, P=0,017). Fra regressionens koeffi- 



cienter kan de signifikante læsionernes indflydelse dateres til omkring 

40,9 år (Tabel 31). 

Covarianter B Std. fejl Wald df P Exp(B) 

Ventetid 0,048 0,020 5,671 1 0,017 1,049 

Sig. læsioner -1,967 0,693 8,051 1 0,005 0,140 


på kvindernes overlevelse efter at ventetiden er overstået. Kilde: 134 

kvinder fra de fem kirkegårde 

Figur 15-2: B og D viser, at begge grafer for kvindernes overlevelse har 

en betydelig ventetid på læsionerne. Det er dog kun på grafen for de 

signifikante læsioner, at forskellen mellem de to kurver er signifikant, 

hvilket sandsynligvis er årsagen til, at Cox Regression kunne finde en 

sammenhæng mellem de signifikante læsioner og kvindernes overlevel- 

se. 

15.4.3 Opsamling på læsionernes indflydelse på overlevelsen 

Kun kvindernes signifikante læsioner har øjensynligt en statistisk signifi- 

kant effekt på deres overlevelse, men dette skyldes sandsynligvis kvin- 

dernes overdødelighed i den fertile periode, hvilket gør det lettere at 

observere læsionernes effekt på overlevelsen hos kvinderne. 

Mændenes overlevelse med eller uden læsioner har muligvis for lidt 

forskelle til, at Cox regression kan påvise en sammenhæng mellem 

mændene med og uden læsioner. 

Det må antages, at der for alle individer gælder det, at læsionerne vil 

have en negativ indflydelse på overlevelsen for individerne, når venteti- 

den på læsionerne er overstået og at det herefter er muligt at undersø- 

ge forskellen i overlevelsen for individerne med og uden læsioner. 

15.5 Opsamling på overlevelse 

Der var ingen statistisk signifikante forskelle på individernes overlevel- 

ser med eller uden læsioner. Alligevel fandtes der en generel tendens til, 

at mændene levede længere end kvinderne, ligesom individerne med 

læsioner så ud til at leve længere end individerne uden læsioner. Begge 

forskelle skyldes en ventetid på læsioner, der betyder, at smittede indi- 

vider der når at dø inden de udvikler læsioner, for kvinder er dette sær- 

ligt tydeligt på grund af den fertile periode, vil blive lagt i samme pulje 

som uden sygdom, så kvinderne og individerne uden læsioner vil se ud 

til at have en kortere levetid end mændene og individerne med læsio- 

nerne. Denne forskel i de jævnaldrende mænd og kvinders dødelighed 

forklarer også mændenes tendens til at have flere læsioner pr. individ 



end kvinderne. Der er simpelthen flere smittede mænd end kvinder, der 

klarer ventetiden, hvorfor der er flere mænd der kan nå at udvikle læsi- 

oner. Det samme gør sig gældende for kirkegårdene, hvor det gennem- 

snitlige antal læsioner pr. individ på kirkegården forklares af individer- 

nes gennemsnitlige levealder. På Tirup kirkegårde bliver begge køn æl- 

dre end på de øvrige kirkegårde, hvilket betyder, at flere individer på 

Tirup overlever ventetiden på læsioner og derfor kan nå at udvikle flere 

læsioner. Efter læsionernes udvikling sker der en forringelse af indivi- 

derne med læsioners overlevelse, for kvindernes vedkommende omkring 

de 30, men det må formodes også at være gældende for mændene, 

selvom deres resultater for læsionernes indflydelse ikke var statistisk 

signifikante. 


16 ANDRE PATOLOGISKE TILSTANDE 


Udover registreringen af tuberkuloserelaterede læsioner blev knoglema- 

terialet, som beskrevet i 5- METODE, også registreret for knogleforan- 

dringer relateret til spedalskhed, treponema og FOS. 

I det følgende undersøges fordelingen af tuberkuloserelaterede læsi- 

oner og signifikante tuberkuloserelaterede læsioner (signifikante læsio- 

ner), mellem individerne med én af de tre patologiske tilstande, spe- 

dalskhed, treponema eller FOS. 

16.1 Spedalskhed 

I alt 280 voksne individer opfyldte betingelserne for scoring af spedalsk- 

hed, hvoraf 141 havde en eller flere læsioner knyttet til denne sygdom. 


I gruppen af individer, der kunne scores for spedalskhed, var der 194 

individer med en eller flere tuberkuloserelaterede læsioner (Tabel 32). 

Læsioner 

Uden 

læsioner 

Læsioner I alt 

2 

df P (2) 

Uden spedalskheds 

læsioner 

Spedalske 

O 

F 

O 

F 

47 

42,7 

39 

43,3 

92 

96,3 

102 

97,7 

139 

141 

1,245 1 0,301 

Samlet 86 194 280 

Tabel 32: Fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner mellem individerne registreret 

for spedalskhed. I tabellen opgives det observerede(O) og forventede(F) antal 

individer med tuberkuloserelaterede læsioner fremkommet ved udregningen af Fisher’s 

Eksakt test, der også oplyses i tabellen. Kilde: 280 individer scoret for spedalskhed. 

Fisher’s Eksakt test for fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner 

mellem individerne registreret for spedalskhed, var ikke statistisk signi- 

fikant( 2 =1,245, df=1, P(2)=0,301). Det betyder, at de tuberkuloserela- 

terede læsioner er ligeligt fordelt mellem de spedalske og ikke spedalske 

individer, selvom der er flere tuberkuloserelaterede læsioner end forven- 

tet hos de spedalske individer (Tabel 32). 


Af de 280 individer, der kunne scores for spedalskhed, havde 172 

mindst en signifikant læsion (Tabel 33). 



Læsioner 

Uden Sig. 

læsioner 

Sig. 

læsioner 

I alt 

2 

df P(2) 

Uden spedalskheds 

læsioner 

Spedalske 

O 

F 

O 

F 

62 

53,6 

46 

54,4 

77 

85,4 

95 

86,6 

139 

141 

4,240 1 0,049 

Samlet 108 172 280 

Tabel 33: Fordelingen af signifikante læsioner mellem individerne registreret for 

spedalskhed. I tabellen opgives det observerede(O) og forventede(F) antal individer signifikante 

læsioner fremkommet ved udregningen af Fisher’s Eksakt test, der også oplyses i 

tabellen. Kilde: 280 individer scoret for spedalskhed. 

Resultatet af Fisher’s Eksakt test for fordelingen af individer med signifi- 

kante læsioner mellem individerne registreret for spedalskhed betyder, 

at der er en statistisk signifikant forskel i fordelingen ( 2 =4,240, df=1, 

P(2)=0,049). I dette tilfælde betyder det, at andelen af individer med 

signifikante læsioner er klart overrepræsenteret hos de spedalske i for- 

hold til de ikke spedalske. Omvendt er individer uden signifikante læsio- 

ner dominerende hos gruppen af individer uden spedalskhed (Tabel 33). 

16.1.3 Opsamling på fordelingen ved spedalskhed. 

Spedalske individer har flere signifikante læsioner end individerne, der 

ikke er spedalske. Antallet af spedalske med tuberkuloserelaterede læsi- 

oner er også større end hos de ikke spedalske, men her er forskellen 

ikke statistisk signifikant. 

I det næste afsnit undersøges fordelingen af individer med læsioner 

hos individerne scoret for treponema. 

16.2 Treponema 

292 voksne individer opfyldte betingelserne for at kunne scores for tre- 

ponema, hvoraf 81 havde mindst en læsion tilknyttet treponema. 


210 individer af de i alt 292 individer, der kunne scores for treponema, 

havde mindst en tuberkuloserelateret læsion (Tabel 34). 

Uden 

2 

Læsioner 


df P(2) 

Læsioner 

Uden treponema O 63 148 

211 

læsioner F 59,3 151,7 

1,187 1 0,311 

O 19 62 

Treponema 

81 

F 22,7 58,3 

Samlet 82 110 292 

Tabel 34: Fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner mellem individerne registreret 

for treponema. I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) antal individer 

med tuberkuloserelaterede læsioner som er fremkommet ved udregningen af Fisher’s 

Eksakt test, der også er oplyst i tabellen. Kilde: 292 individer scoret for treponema. 



Resultatet af Fisher’s Eksakt test for fordelingen af individer med tuber- 

kuloserelaterede læsioner er ikke statistisk signifikant ( 2 =1,187, df=1, 

P(2)=0,311). Det betyder, at individerne med tuberkuloserelaterede læ- 

sioner er fordelt ligeligt mellem individerne med eller uden treponema 

(Tabel 34). 


Af de 292 individer der kunne scores for treponema, havde 182 individer 

også en eller flere signifikante læsioner (Tabel 35). 

Læsioner 

Uden Sig. 

læsioner 

Sig. 

læsioner 

I alt 

2 

df P(2) 

Uden treponema 

læsioner 

Treponema 

O 

F 

O 

F 

87 

79,5 

23 

30,5 

124 

131,5 

58 

50,5 

211 

81 

4,108 1 0,044 

Samlet 110 182 292 

Tabel 35: Fordelingen af signifikante læsioner mellem individerne registreret for 

treponema. I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) antal individer med 

signifikante læsioner fremkommet ved udregningen af Fisher’s Eksakt test, der også er 

oplyst i tabellen. Kilde: 292 individer scoret for treponema. 

Ligesom det var tilfældet for fordelingen af individer med signifikante 

læsioner mellem individerne registreret for spedalskhed (Tabel 33), er 

fordelingen af individer med signifikante læsioner mellem individerne 

med eller uden treponema statistisk signifikant ( 2 =4,108, df=1, 

P(2)=0,044). Det betyder, at individerne med treponema har en større 

andel af signifikante læsioner end individerne uden treponema. 

16.2.3 Opsamling på fordelingen ved treponema 

Ligesom hos individerne med spedalskhed, har individerne med trepo- 

nema signifikant flere signifikante læsioner. Denne gang var det kun de 

signifikante læsioner, der var fordelt forskelligt mellem individerne med 

eller uden treponema læsioner, selvom der også var en tendens til at 

være flere tuberkuloserelaterede læsioner hos individerne med trepo- 

nema. 

16.3 Opsamling på fordelingen ved spedalskhed og trepo- 

nema 

Individer med infektionssygdommene spedalskhed og treponema har 

oftere signifikante læsioner end individer uden disse sygdomme, hvilket 

indikerer, at der er en sammenhæng mellem udviklingen af de signifi- 

kante læsioner og andre patologiske tilstande. 



Spedalskhed og treponema er begge kroniske infektionssygdomme, 

der har en negativ indvirkning på individets sundhed og modstandskraft. 

Det var derfor forventet, at individerne med disse sygdomme ville have 

flere tuberkuloserelaterede og signifikante læsioner end individer uden 

læsioner, som er tilknyttet til spedalskhed og treponema. 

Men hvordan har det ukendte patogen for FOS påvirket fordelingen af 

individer med tuberkuloserelaterede og signifikante læsioner? 

16.4 FOS 

Af de 310 individer, der kunne scores for FOS, havde blot 34 individer 

læsioner, som kan knyttes til sygdommen. 


215 af de 310 individer, der kunne scores for FOS, havde en eller flere 

tuberkuloserelaterede læsioner (Tabel 36). Resultatet af Fisher’s Eksakt 

test for fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner mellem individer- 

ne med eller uden FOS er statistisk signifikant ( 2 =4,565, df=1, 

P(2)=0,032). 

Læsioner 

Uden 

læsioner 


2 

Df P(2) 

Uden FOS læsioner 

FOS 

O 

F 

O 

F 

90 

84,6 

5 

10,4 

186 

191,4 

29 

23,6 

276 

34 

4,565 1 0,032 

Samlet 95 215 310 

Tabel 36: Fordelingen af individer med tuberkuloserelaterede læsioner mellem 

individerne med eller uden FOS. I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) 

antal individer med tuberkuloserelaterede læsioner fremkommet ved udregningen af Fisher’s 

Eksakt test, der også er oplyst i tabellen. Kilde: 310 individer scoret for FOS 

Det betyder, at fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner er forskel- 

lig for individerne med eller uden FOS. I dette tilfælde er andelen af in- 

divider med tuberkuloserelaterede læsioner større hos individerne med 

FOS, end hos individerne uden FOS (Tabel 36). 


186 af de 310 individer, der kunne scores for FOS, havde mindst én sig- 

nifikant læsion (Tabel 37). 

Læsioner 

Uden Sig. 

læsioner 

Sig. 

Læsioner 

I alt 

2 

Df P(2) 

Uden FOS læsioner 

FOS 

O 

F 

O 

F 

116 

110,4 

8 

13,6 

160 

165,6 

26 

20,4 

276 

34 

4,317 1 0,042 

Samlet 124 186 310 

Tabel 37: Fordelingen af signifikante læsioner mellem individerne med eller uden 

FOS. I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) antal individer med signifi- 



kante læsioner fremkommet ved udregningen af Fisher’s Eksakt test, der også er oplyst i 

tabellen. Kilde: 310 individer scoret for FOS 

Som ved de øvrige undersøgelser af fordelingen af individer med signifi- 

kante læsioner er Fisher’s Eksakt test statistisk signifikant ( 2 =4,317, 

df=1, P(2)=0,032). Det betyder, at der ikke er en ligelig fordeling af sig- 

nifikante læsioner mellem individerne med eller uden FOS. Som før har 

individerne med FOS en højere andel af signifikante læsioner end indivi- 

derne uden FOS. 

16.4.3 Resultatet af fordelingen ved FOS. 

Som den eneste af de tre patologiske tilstande, hvis interaktion med 

tuberkuloserelaterede læsioner er blevet undersøgt, er fordelingen af 

både tuberkuloserelaterede og signifikante læsioner større hos indivi- 

derne med FOS end dem uden FOS. Denne forskel mellem FOS og de to 

andre sygdomme, spedalskhed og treponema, kan selvfølgelig skyldes 

en bedre relation til tuberkulose, men også det meget lille antal af FOS 

læsioner kan være en del af forklaringen. Endelig er det muligt, at der er 

sket en forveksling af tuberkuloserelaterede læsioner og de trabekulære 

FOS læsioner, hvis beskrivelse er meget lig den for tuberkuloserelatere- 

de læsioner på knogleenderne (Pedersen, 2008). 

16.4.4 Forveksling af FOS og tuberkuloserelaterede læsioner 

Da de trabekulære FOS læsioner er meget lig de tuberkuloserelaterede 

og signifikante læsioner, var det nødvendigt at undersøge, om de tuber- 

kuloserelaterede og signifikante læsioner optræder ligeligt mellem de to 

typer af FOS læsioner. En eventuel overrepræsentation ved de trabeku- 

lære læsioner kunne betyde, at de trabekulære FOS læsioner og de tu- 

berkuloserelaterede læsioner forveksledes. 

Uden Sig. Sig. 

2 

Læsioner 

I alt 

df P(2) 

læsioner læsioner 

O 3 7 

Compact erosion 

10 

F 2 8 

1,042 1 0,358 

O 2 13 

Trabecular erosion 

15 

F 3 12 

Samlet 5 20 25 

Tabel 38: Fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner mellem de to 

typer af læsioner tilknyttet FOS. I tabellen oplyses de observerede(O) og 

forventede(F) antal individer med tuberkuloserelaterede læsioner fremkommet 

ved udregningen af Fisher’s Eksakt test, der også er oplyst i tabellen. Kilde: 34 

individer scoret for ”Compact erosion” eller ”Trabecular erosion” 

Fisher’s Eksakt test for fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner 

mellem de to typer af læsioner tilknyttet FOS er ikke statistisk signifi- 

kant, hvilket betyder, at de tuberkuloserelaterede læsioner er fordelt 



ligeligt mellem de to FOS læsioner( 2 =1,042, df=1, P(2)=0,358). Dette 

ses også tydeligt i tabellen, hvor det observerede og forventede antal af 

tuberkuloserelaterede læsioner er næsten ens (Tabel 38). Også fordelin- 

gen af de signifikante læsioner er fordelt ligeligt mellem de to typer af 

FOS tilknyttede læsioner (Tabel 39), idet Fisher’s Eksakt test ikke er 

statistisk signifikant ( 2 =4,001, df=1, P(2)=0,075). 


2 

Læsioner 

I alt 

df P(2) 


O 5 5 

Compact erosion 

10 

F 2,8 7,2 

4,001 1 0,075 

O 2 13 

Trabecular erosion 

15 

F 4,2 10,8 

Samlet 7 18 25 

Tabel 39: Fordelingen af signifikante læsioner mellem de to typer af læsioner 

tilknyttet FOS. I tabellen oplyses de observerede(O) og forventede(F) 

antal individer med signifikante læsioner fremkommet ved udregningen af Fisher’s 

Eksakt test, der også er oplyst i tabellen. Kilde: 34 individer scoret for 

”Compact erosion” eller ”Trabecular erosion” 

De tuberkuloserelaterede og signifikante læsioner er altså ligeligt fordelt 

mellem de to typer af FOS-læsioner, og det må derfor antages at for- 

vekslingen af de trabekulære FOS relaterede læsioner og de tuberkulo- 

serelaterede læsioner på knogleenderne ikke er sket. 

16.5 Summen af patologiske tilstande 

De undersøgte patologiske tilstande, spedalskhed, treponema og FOS, 

har alle vist sig at have en større andel af individer med signifikante 

læsioner end gruppen af individer uden patologiske tilstande. Flere af 

individerne har læsioner fra mere end én af de tre undersøgte sygdom- 

me. Hvordan er fordelingen af tuberkuloserelaterede og signifikante læ- 

sioner mellem individerne, med eller uden læsioner, fra mindst én af de 

andre patologiske tilstande? 


I alt 313 individer kunne scores for en eller flere af de tre andre patolo- 

giske tilstande spedalskhed, treponema eller FOS. Af dem havde 167 

individer læsioner tilknyttet en eller flere af de øvrige patologiske til- 

stande. I alt var der 215 individer, som også havde en eller flere tuber- 

kuloserelaterede læsioner (Tabel 40). 

Læsioner 

Uden 

læsioner 


Ingen 

sygdom 

O 

F 

56 

45,7 

90 

100,3 

146 

Sygdom 

O 

F 

41 

52,3 

125 

114,7 

167 

Samlet 98 215 313 


2 

Df P (2) 

6,763 1 0,010


Tabel 40: Fordelingen af tuberkuloserelaterede læsioner mellem individer 

med en eller flere læsioner fra andre patologiske tilstande. I tabellen oplyses 

både de observerede(O) og forventede(F) antal af individer med signifikante læsioner 

fremkommet ved beregningen af Fisher’s Eksakt test, der også oplyses i tabellen. 

Kilde: 313 individer der kunne registreres for enten spedalskhed, treponema 

eller FOS. 

Resultatet af Fisher’s Eksakt test for fordelingen af tuberkuloserelatere- 

de læsioner mellem individer med en eller flere læsioner fra andre pato- 

logiske tilstande er statistisk signifikant ( 2 =6,763, df=1, P(2)=0,010). 

Det betyder, at der er en større andel af tuberkuloserelaterede læsioner 

blandt individerne med læsioner tilknyttet de andre patologiske tilstan- 

de. 


I alt 313 individer kunne scores for en eller flere af de tre andre patolo- 

giske tilstande spedalskhed, treponema eller FOS. Af dem havde 167 

individer læsioner tilknyttet en eller flere af de øvrige patologiske til- 

stande og 186 havde signifikante læsioner (Tabel 41). 


2 

I alt 

df P (2) 


Ingen O 75 71 

146 

sygdom F 59,2 86,8 

13,225 1 0,000 

O 52 115 

Sygdom 

167 

F 67,8 99,2 

Samlet 127 186 313 

Tabel 41: Fordelingen af signifikante læsioner mellem individer med en 

eller flere læsioner fra andre patologiske tilstande. I tabellen oplyses både 

de observerede(O) og forventede(F) antal af individer med signifikante læsioner 

fremkommet ved beregningen af Fisher’s Eksakt test, der også oplyses i tabellen. 

Kilde: 313 individer der kunne registreres for enten spedalskhed, 

treponema eller FOS. 

Der er i høj grad en forskel i fordelingen af signifikante læsioner mellem 

individerne med læsioner tilknyttet en eller flere af de andre patologiske 

tilstande, idet resultatet af Fisher’s eksakt test er statistisk signifikant 

( 2 =13,225, df=1, P(2)=0,000). 

16.5.3 Opsamling på summen af patologiske tilstande. 

Som for de øvrige patologiske tilstande, er andelen af tuberkuloserelate- 

rede og signifikante læsioner større hos individerne med mindst en læsi- 

on fra de øvrige tre patologiske tilstande, end hos individerne uden læ- 

sioner. På trods af, at individerne med læsioner, tilknyttet en af de øvri- 

ge tre patologiske sygdomme, er summeret, er deres samlede antal sta- 

digvæk mindre end antallet af individer med tuberkuloserelaterede og 

signifikante læsioner. Kun 167 individer kan scores for mindst en læsion 



tilknyttet de tre øvrige patologiske tilstande, hvorimod 215 individer har 

en eller flere tuberkuloserelaterede læsioner. Selv hvis man kun ser på 

de 186 individer, som har signifikante tuberkuloserelaterede læsioner, 

så er der stadig flere individer med tuberkuloserelaterede læsioner end 

der er individer med minimum én læsion tilknyttet de tre andre patologi- 

ske tilstande (Tabel 40 og Tabel 41). 

16.6 Opsamling på de andre patologier 

Det at være syg kan tiltrække andre sygdomme, sådan at de tuberkulo- 

serelaterede læsioner for en stor del af individerne, er til stede sammen 

med læsioner fra andre patologiske tilstande. 

De tuberkuloserelaterede læsioners store antal giver indtryk af en 

meget højere andel af individer med tuberkulose, end de øvrige tre pa- 

tologiske tilstande. 


17 PRÆVALENSEN AF KNOGLETUBERKULOSE 


I et tidligere kapitel blev det vist at de signifikante læsioner var relateret 

til er karakteristiske for tuberkulose og det er derfor muligt at estimere 

prævalensen for knogletuberkulose ved døden på grundlag af resulta- 

terne fra kapitlet om sandsynligheden for minimum én superlæsion. 

17.1 Skeletprævalencens karakteristika. 

En sygdoms prævalens ved døden, eller skeletprævalensen som den 

kaldes, er ikke den samme som sygdommens prævalens i en levende 

befolkning. For det første er det svært at afgøre hvilke skeletter der i 

sandhed har haft en bestemt sygdom, da det ikke er muligt at lave en 

egentlig diagnose, men man må basere sig på sandsynligheder 

(Lynnerup, et al., 2008) For det andet sker der en skævvridning i for- 

holdet mellem syge og raske ved døden. De stærke individer lever vide- 

re og de svage dør, og derfor er skeletsamlinger altid en samling af sva- 

ge og syge individer, der på et givet tidspunkt, deres død, var for svage 

til at leve videre (Wood, et al., 1992; Petersen, 2008). Der er derfor 

altid en overvægt af svage og syge individer i skeletsamlingen i forhold 

til den levende befolkning, hvilket vil gøre skeletprævalensen større end 

den egentlige prævalens af sygdommen i den levende befolkning. Ende- 

lig er skeletprævalensen ikke et udtryk for sygdommens prævalens på 

et bestemt tidspunkt, men for hele perioden hvori skeletterne fra skelet- 

samlingen blev begravet. For en dansk middelalderkirkegårde dækker 

denne periode hele kirkegårdens funktionstid og omfatter derfor en pe- 

riode på et par hundrede år. Skeletprævalensen er derfor et gennemsnit 

for funktionsperiodens hvilket vil skjule udsving i sygdommens præva- 

lens og generelt have et højere gennemsnit for hele perioden end den 

virkelige prævalens (Lynnerup, et al., 2008). 

I tilfældet med tuberkulose vil skeletprævalensen for knogletuberku- 

lose derfor være højere end den var i den levende befolkning i middelal- 

deren, men nok ikke højere end den virkelige prævalens af tuberkulose i 

alle dens former, da antallet af individer med andre former for tuberku- 

lose må have været højere end antallet af individer med knogletuberku- 

lose. Det er derfor muligt at tuberkuloses skeletprævalens vil være tæt- 

tere på den rigtige sygdomsprævalens for peioden end skeletprævalen- 

cen normalt er. Og med hensyn til ”diagnosticeringen” af tuberkulose, er 



det allerede vidst i dette projekt at individer med to eller flere signifikan- 

te tuberkuloserelaterede læsioner har en stor sandsynlighed for at have 

haft tuberkulose (12 -SANDSYNLIGHEDEN FOR MIN. ÉN SUPERLÆSION) 

17.2 Udregningen af skeletprævalensen 

Sandsynligheden for at have mindst en superlæsion er over 90% allere- 

de ved 2 signifikante tuberkuloserelaterede læsioner, mens individerne 

med én signifikant læsion har 30 % sandsynlighed for at have tuberku- 

lose, hvilket betyder at cirka hvert tredje individ fra denne gruppe sand- 

synligvis også vil have haft tuberkulose. Det samlede antal individer 

med sandsynlig tuberkulose er derfor antallet af individer med mindst to 

superlæsioner, samt en tredjedel af individerne med kun én signifikant 

læsion (Tabel 42). 

Kirkegårde N N 

Prævalensen 

ved døden 

Std. fejl 

95% Konfidens interval 

Min Max 

Nordby 19 (15+3,63) 36 0,53 4,359 0,29 0,77 

Revshale 37 (31+6,27) 82 0,45 6,083 0,31 0,59 

Sortebrødre 33 (28+5,28) 82 0,40 5,745 0,27 0,53 

Skt. Jørgen 34 (31+3,33) 79 0,43 5,831 0,29 0,58 

Tirup 21 (18+2,66) 38 0,55 4,583 0,32 0,79 

Samlet 

144 

317 0,45 12 0,38 0,53 

(123+21,3) 

Tabel 42: Den estimerede skeletprævalens for tuberkulose på hver kirkegård. 

Estimatet er baseret på sandsynligheden for mindst én superlæsion. 

Kilde: 317 individer fordelt mellem kirkegårdene. 

Tabel 42 viser at tuberkulose i hele den middelalderlige periode lå på et 

niveau mellem 0,38 og 0,53, hvilket placerer landsbykirkegårdene om- 

kring og lidt over den maksimale prævalens for hele perioden, da Tirup, 

Nordby og Revshales skeletprævalense ligger over eller svarer til den 

samlede skeletprævalens på 0,45. 95% Konfidensintervallerne for Tirup 

og Nordby er ret store, men antallet af individer er også lille hvilket gør 

usikkerheden omkring skeletprævalensen større. Sortebrødre og Skt. 

Jørgen placerer sig begge to under gennemsnittet for hele perioden. 

17.3 Opsamlingen af prævalensen 

De tidlige landsbykirkegårde, Nordby og Tirup har en højere skeletpræ- 

valens end de øvrige kirkegårde, og den samlede periode, hvilket passer 

godt sammen med tendensen til, at disse kirkegårde havde et større 

antal individer med læsioner end forventet. At hele perioden har en 

prævalens på mellem 0,38 og 0,53 betyder, at tuberkulose allerede i 

starten af middelalderen har været endemisk, hvilket de høje skelet- 



prævalenser på de tidlige middelalderkirkegårde, Nordby, Revshale og 

Tirup, vidner om. I løbet af middelalderen falder skeletprævalensen til- 

syneladende og skeletprævalensen på Sortebrødre ligger under den 

samlede periodes skeletprævalens, hvilket også kunne observeres, da 

Sortebrødre havde mindre individer med læsioner end forventet ved 

fordelingen af individer med læsioner mellem kirkegårdene (afsnit 13.2). 

Endelig har Skt. Jørgen en skeletprævalens svarende til den samlede 

skeletprævalens, hvilket ikke rigtig stemmer med Skt. Jørgens mindre 

antal af individer med læsioner end forventet, dårlige overlevelse og 

gennemsnitlige antal af læsioner. Eneste forklaring må være at de ”få” 

individer med læsioner på Skt. Jørgen må have et højere antal af signifi- 

kante læsioner på trods af deres ellers manglende evne til at overleve 

ventetiden på læsioner. 43 individer skal dele 92 signifikante læsioner, 

hvilket betyder, at hvert individ med signifikante læsioner har i snit 2,13 

signifikante læsioner (Tabel 13-2 0g Tabel 14-4) Dette kan betyde, at 

spedalskhed på en eller anden måde fertilizer udviklingen af læsioner, 

da intet andet antyder, at individerne fra Skt. Jørgen ellers ville være i 

stand til at overleve ventetiden på læsioner. 


18 DISKUSSION 

18 DISKUSSION 

De signifikante tuberkuloserelaterede læsioner, og en del af de øvrige 

tuberkuloserelaterede læsioner, er stærkt relateret til tuberkulose i kraft 

af deres signifikante sammenhæng med superlæsioner, som er karakte- 

ristiske for tuberkulose. 

18.1 Læsioner 

Superlæsionerne er defineret som karakteristiske for tuberkulose, i 

kraft af deres bevaring og høje frekvens blandt de beskrevne patologi- 

ske forandringer ved tuberkulose i den palæopatologiske litteratur. End- 

videre blev det påvist ved hjælp af CT-scanningerne, at superlæsionerne 

var repræsenteret oftere hos et individ med tuberkulose end hos andre 

individer, for hvem det var mindre sandsynligt, at de døde på grund af 

tuberkulose. 

Kun ganske få af de epidemiologiske tests har været statistisk signifi- 

kante og har dermed belyst en egentlig forskel mellem de analyserede 

variabler, men en tendens til at mænd og kvinder har en forskel i risiko- 

en for at udvikle læsioner, har kunnet spores og forklares ved, at syge 

kvinder i den fertile alder har en større risiko for at dø, allerede inden de 

når at udvikle læsioner. Dette betyder, at forholdet mellem de raske og 

syge kvinder ændres markant i modsætning til mændene, fordi en stør- 

re andel af de syge mænd overlever ventetiden og udvikler læsioner. 

Dette resulterer i, at mændene udgør en større andel af individerne med 

læsioner og har et større gennemsnitligt antal af læsioner. 

En indikator på mændenes bedre evne til at overleve indtil udviklin- 

gen af læsioner er, at deres gennemsnitlige levealder statistisk set er 

højere end kvindernes. 

Den eneste signifikant test for de epidemiologiske undersøgelser af 

de to køn kom ved undersøgelsen af kønnenes overlevelse med eller 

uden læsioner. Kvinderne udviste samlet en signifikant forskel i overle- 

velsen for kvinder med og uden signifikante læsioner og Skt. Jørgens 

kvinder overlevelse med eller uden tuberkuloserelaterede og signifikante 

læsioner var også signifikant forskellige. Det var derfor muligt at obser- 

vere en ændring af overlevelsen med læsioner for kvinderne på Revsha- 

le Kirkegård. I starten af 30’erne sker der et brat fald i overlevelsen for 

kvinder med læsioner, der betyder at de fremover har en større risiko 

for at dø på grund af tuberkulose. Tendensen kunne kun observeres hos 


18 DISKUSSION 

Revshales kvinder, hvis forskel i overlevelsen for kvinderne med og 

uden læsioner var statistisk signifikant. Efterfølgende kunne læsionernes 

negative indflydelse på alle kvinder med signifikante læsioners overle- 

velse påvises. 

18.2 Kirkegårdene 

For kirkegårdene kunne de observerede, men ikke statistiske signifi- 

kante, forskelle, forklares ved forskelle i individernes overlevelse og ske- 

letprævalensen. Den første observerede forskel var fordelingen af indi- 

vider med læsioner, en grov indikator for skeletprævalensen, der vidste 

at de tidlige landsbykirker generelt havde en større andel af individer 

med læsioner end den senere Sortebrødre-kirkegård. Derimod var for- 

delingen af det gennemsnitlige antal læsioner helt anderledes, hvilket er 

en afspejling af den generelle sundhed for kirkegårdens befolkning, da 

det gennemsnitlige antal læsioner pr. individ og individernes overlevelse 

er sammenhængende. 

Individerne på Sortebrødre og Tirup, som henholdsvis havde den hø- 

jeste og laveste skeletprævalens, havde den samme evne til at overleve 

og udvikle læsioner, men havde ikke samme fordeling af individer med 

læsioner. Forskellen, der ikke er statistisk signifikant, må nødvendigvis 

forklares med ændringer i de sociale forhold og/eller den øgede konsu- 

mering af mælk og kødprodukter som skete efter 1350érne, altså efter 

at Tirup og de øvrige landsbykirkegårde var blevet nedlagt. 

18.2.1 Skt. Jørgen 

Skt. Jørgen har lidt en særstatus, da dens klientel alle har haft spe- 

dalskhed, hvilket i høj grad har påvirket individernes sundhed og overle- 

velse. Individer med andre patologiske tilstande, havde statistisk signifi- 

kant tendens til at optræde sammen med, hvilket indikerer at sygdom 

påvirker individet sundhed og overlevelse, på den måde at har individet 

først fået en sygdom, er det ikke længere modstandskraft nok til at 

modvirke andre sygdomme. Som forventeligt havde Skt. Jørgen mindre 

individer end forventet med læsioner, det mindste antal gennemsnit af 

læsioner pr. individ og den dårligste overlevelse. Alligevel har næsten 

alle individer med læsioner to eller flere signifikante læsioner, hvilket 

giver Skt. Jørgen en større skeletprævalens end Sortebrødre. Om dette 

bare er et tilfælde, for ingen af de nævnt forskelle har som sagt været 

statistisk signifikante, er umuligt at svare på uden yderligere undersø- 


18 DISKUSSION 

gelser som forhåbentlig, på baggrund af de heri skildrede resultater vil 

foranlediges og muliggøres. 


19 KONKLUSION 

19 KONKLUSION 

Superlæsionernes optræden i knoglematerialet, beskrivelserne i den 

paleopatologiske litteratur og Ct-scanningerne beviser at superlæsioner- 

ne er karakteristisk for tuberkulose. Dette betyder at de signifikante 

læsioner, men også en stor del af de tuberkuloserelaterede læsioner, er 

relateret til tuberkulose, i kraft af deres sammenhæng med superlæsio- 

nerne. Det er derfor muligt at estimere individets patologiske status 

med hensyn til tuberkuloses på grundlag af en række tuberkuloserelate- 

rede læsioner beskrevet i min manual, der er langt mindre alvorlige og 

derfor også tidligere læsioner og mere almindelige, end Pottsk Pukkel, 

der er for sjælden til at kunne benyttes til epidemiologiske undersøgel- 

ser af knoglematerialet. 

På grundlag af registreringen af tuberkuloserelaterede læsioner blev 

læsionerne undersøgt epidemiologisk. Den epidemiske del viste ingen 

signifikante forskelle, udover at syge får flere læsioner, hvilket tilskrives 

individernes i forvejen dårlige helbred og forøgede risiko for at dø. Til 

gengæld blev det fundet, at mænd og kvinder har tendens til ikke at 

have den samme risiko for udviklingen af læsioner, hvilket kan forklares 

med kønnenes forskellige dødelighed. 

Også mellem kirkegårdene var der en sammenhæng mellem indivi- 

dernes overlevelse og udvikling af læsioner, da kirkegårdene, hvis be- 

folkning havde den bedste overlevelse, også havde de fleste læsioner. 

Udviklingen af læsioner kan altså kun ske hvis klientellet er stærkt nok 

til at leve med deres sygdom, indtil den er kronisk og de udvikler læsio- 

ner. Samtidig blev det fundet at læsionerne, eller sygdommen, får en 

livsforkortende karakter ”sent” i livet, da det først er efter ventetiden på 

læsionerne, at læsionernes indflydelse på overlevelsen kan iagttages. 

Endelig blev prævalensen udregnet på grundlag af den fundne sam- 

menhæng mellem de signifikante læsioner og superlæsionerne, der er 

fundet til at være karakteristiske for tuberkulose. Den fremkomne varia- 

tion af skeletprævalensen for de fem kirkegårde må henrøre sociale for- 

hold udenfor knoglematerialets informations niveau der medfører et skift 

i tuberkuloses prævalens mellem de tidlige landsbykirkegårde og Sorte- 

brødre da intet andet synes at kunne forklare mindre prævalens på Sor- 

tebrødre. 


20 SUMMARY 

20 SUMMARY 

The purpose with this dissertation is to record and define tuberculosis 

lesions, which will form a basis for a better estimate of the individual 

pathological condition in the future. 

In use for the project, there were drawn up a manual for the recording 

of such lesions. 289 men and women from Danish cemeteries from the 

Middle Ages, was subsequently scored accordingly to the manual. The 

recording turned out to contain 4 super lesions, which were characteris- 

tic for tuberculosis and in connection with the other lesions, made it 

possible to classify other tuberculosis related lesions. 14 lesions out of 

47 were statistically significant in connection with the superlesions. On 

this ground, it was made possible to define the diagnosis of the tubercu- 

losis to 2 significant lesions. After this, the results were used to an epi- 

demiological investigation in the Danish Middle Ages. 


21 CITEREDE VÆRKER 


Andrén, Anders: Ad sanctos - de dodas plats under medeltiden [Bogsektion] // 

Middelalderens Kirkegårde / red. Dahlerup Koch, Hanne. - Højbjerg : Hikuin, 

2000. - Årg. 27. 

Arntoft, Eskil: De spedalskes hospital. Udgravning af Sankt Jørgensgården i 

Odense [Bog]. - Odense : Odense Bys Museer, 1999. 

Aufderheide, Arthur C. & Rodriguez-Martin, Conrado: Infectious diseases 

[Bogsektion] // The Cambridge Encyclopedia of Human Paleopathologyu. - 

Cambridge (UK) : Cambridge University Press, 1998. 

Baker, Brenda J.: Early manifestations of tuberculosis in the skeleton 

[Bogsektion] // Tuberculosis, Past and Present / red. Pálfi, György [et al.]. - [s.l.] : 

Golden Book Publisher Ltd. Tuberculosis Foundation, 1999. 

Barker, Brenda J., Dupras, Tosha L. og Tocheri, Matthew W.: The Osteology of 

Infants and Children [Bog] / red. Steele, D. Gentry. - [s.l.] : Texas A&M university 

antropology series, 2005. - Årg. 12. 

Bass, William M.: Human Osteology: A Laboratory and Field Manual [Bog]. - USA : 

Missouri Archaeological Society, Inc., 2005. - 5. 

Becher, Eva: Skt. Peters kloster i Odense. Sortebrødre klosters historie ca 1239- 

ca.1539 [Rapport] : Specialeopgave. - Odense : Syddansk Universitet, Center for 

historie, 1999. 

Bojsen-Møller, Finn: Knoglevæv og knogler [Bogsektion] // Bevægelsesapparatets 

Anatomi. - Købernhavn : Gyldendal, 1994. 

Boldsen, J.L. og Milner, G.R.: Humanosteologiske metoder, Rapport-manual. 

[Rapport]. - Odense : ADBOU, Syddansk Universitet, 2005. 

Boldsen, Jesper: Beretning over skeletterne fra Refshale Pladsen, Maribo 

Landsogn, Storstrøms Amt. [Rapport]. - Odense : Afdelingen for Socialmedicin, 

1989. 

Boldsen, Jesper Lier [et al.]: Transition analysis: a new method for estimating age 

from skeletons [Bogsektion] // Paleodemography. Age distributions from skeletal 

sampels / red. Hoppa, Robert D. og Vaupel, James W. - Cambridge : Cambridge 

University Press, 2002. 

Boldsen, Jesper Lier: Leprosy in Medieval Denmark - A comprehensive analysis 

[Rapport] : Doctoral thesis. - Odense : University of Southern Denmark, 2007. 

Buikastra Jane E. og Ubelaker Douglas H.: Standards, for data collection from 

human Remains [Bog]. - Arkansas : [s.n.], 1994. 

Bøgh Anders: Samfundet [Bogsektion] // Dagligliv i Danmarks middelalder - en 

arkæologisk kulturhistorie / red. Roesdahl, Else. - Århus : Aarhus 

Universitetsforlag, 2004. 

Christensen, Annemette S.: Middelalderbyen Odense [Bog] / red. Madsen, Per 

K.. - Viby J : Centrum, 1988. 

Fleckenstein, P. og Tranum-Jensen, J.: Klinisk billeddianostik [Bogsektion] // 

Bevægelsesapparatets anatomi / forfatter Bojsen-Møller, Finn. - København 

2001 : Munksgaard, 2007. - 12. udgave. 



Gutierrez, Cristina: Parallel Origin and Diversity of Tuberculosis Agents and 

Humans [Online] // New York Academy of Science - www.nyas.org. - 2009. - maj 

2009. - http://www.nyas.org/ebriefreps/main.asp?intSubsectionID=5102#. 

Hershkovitz, Israel og Gopher, Avi: Is Tuberculosis associated with early 

domistication of cattel:Evidence from the Levant [Bogsektion] // Tuberculosis, 

Past and Present / forfatter Pálfi, György [et al.]. - [s.l.] : Golden Book Publisher 

Ltd., Tuberculosis Foundation, 1999. 

Haas, Christian J. [et al.]: Molecular Evidence for different Stages of Tuberculosis 

in Ancient Bone Sampels from Hungary [Artikel] // American Journal of Physical 

Antropology. - [s.l.] : WILEY-LISS, 2000. - 113. - s. 293-304. 

Jantzen, Connie, Kieffer-Olsen, Jakob og Madsen, Per Kristian: De små brødres 

hus i Ribe [Tidsskrift]. - [s.l.] : Mark og Montre, 1994. - s. 26-36. 

Johnston, William D.: Tuberculosis [Bogsektion] // The Cambridge world history 

of human disease / red. Kiple Kenneth F.(ed.). - Cambridge (USA) : Cambridge 


Jonsson, Randolph: [Online]. - 25. september 2009. - 8. oktober 2009. - www.rawmilk-facts,com. 

Kieffer-Olsen, J., Boldsen,J.L og Pentz, P.: En nyfunden kirke ved Bygholm 

[Bogsektion] // Vejle Amts Årbog 1985-86. - Vejle : Konrad Jørgensen Bogtrykkeri 

A/S, Kolding, 1986. 

Kieffer-Olsen, Jacob: Grav og gravskik i det middelalderlige Danmark [Rapport] : 

Ph.d-opgave. - Århus : Århus Universitet, 1993. 

Kieffer-Olsen, Jacob: Udgravningsberetning Refshale, Maribo Landsogn, Musse 

herred, Maribo Amt [Rapport] : Upubliceret rapport. - Maribo : Lolland-Falsters 

Stiftsmuseum, 1994. 

Kjersgaard, Erik: Mad og øl i Danmarks middelalder [Bog]. - Odense : Fyens 

Stiftsbogtrykkeri, 1977. 

Lovell, Nancy C.: Paleopathological descriptions and diagnosis [Bogsektion] // 

Biological Antropology of the Human Skeleeton / red. Katzenberg, M. Anne og 

Saunders, Shelley R.. - New York : [s.n.], 2000. 

Lynnerup, Niels [et al.]: Alders- og kønsvurdering [Bogsektion] // Biologisk 

Antropologi med human osteologi / red. Lynnerup, Niels, Bennike, Pia og Iregren 

,Elisabeth. - København : Gyldendal, 2008. 

Lynnerup, Niels og Boldsen, Jesper: Basal statestik [Bogsektion] // Biologisk 

antropologi med human osteologi / red. Lynnerup, Niels, Bennike, Pia og Iregren, 

Elisabeth. - København : Gyldendal, 2008. 

Lynnerup, Niels og Boldsen, Jesper: Paleodemografi og paleoepidemiologi 

[Bogsektion] // Biologiske antropologi med human osteologi / red. Lynnerup, 

Niels, Bennike, Pia og Iregren, Elisabeth. - København : Gyldendal, 2008. 

Madsen, Per Kristian: Sygdom og død [Bogsektion] // Dagligliv i Danmarks 

middelalder - en arkæologisk kulturhistorie / red. Roesdahl, Else. - Århus : Aarhus 

Universitetsforlag, 2004. 

Manchester, Keith: Tuberculosis and leporosy: Evidence for interaction of disease 

[Bogsektion] // Human Paleopathology: current syntheses and future options / 



red. Ortner, Donald J. og Aufderheide, Arthur C.. - Washington : Smithsonian 

Institution Press, 1991. 

Martin, Debra L.: Bone histology and paleopathology: Methodological 

considerations [Bogsektion] // Human Paleopathology: current syntheses and 

future options / red. Ortner, Donald J. og Aufderheide, Arthur C.. - [s.l.] : 

Smithsonian Institute, 1991. 

Mays, S. [et al.]: Paleopathological and Biomolecular Study of Tuberculosis in 

Medieval Skeletal Collection From England [Artikel] // American Journal of 

Physical Antropology. - [s.l.] : Wiley-Liss, inc., 2001. - 114. - s. 298-311. 

Mays, S., Fysh, E. og Taylor, G.M.: Investigation of the Link between Visceral 

Surface Rib Leions and Tuberculosis in a Medieval Skeletal Series From England 

Using Ancient DNA [Artikel] // American Journal of Physical Antropology. - [s.l.] : 

Wiley-Liss, 2002. - 119. - s. 27-36. 

Milner, George R., Wood, James W. og Boldsen, Jesper L.: Paleodemography 

[Bogsektion] // Biological Antrophology of the Human Skeleton / red. Katzenberg , 

M. Anne og Saunders, Shelly R.. - [s.l.] : Wiely-Liss, 2000. 

Mokrousov, Igor [et al.]: Origin and primary dispersal of the Mycobacterium 

tuberculoses Beijing genotype: Clues from human phylogeography. [Online] // 

Genome Research. - September 2005. - 2009. - 

http://genome.cshlp.org/content/15/10/1357.full?sid=d1ce40fc-6eab-40e3-8b56- 

30c07f5435d8. - Udgivet: Genome Reseach 2005, nr. 15, s. 1357-1367. 

O'Neill, Ynez Violé: Diseases of the Middel Ages [Bogsektion] // The Cambridge 

World History of human Disease. / red. Kiple, Kenneth F.. - Cambridge : Cambridge 


Ortner, Donald J.: Paleopathology:Implications for the history and evolution of 

tuberculosis [Bogsektion] // Tuberculosis, Past and Present / red. Palfi, György [et 

al.]. - [s.l.] : Golden Book Publisher LDT., Tuberculosis Foundation, 1999. 

Ortner, Donald J. og Putschar, Walter G.J.: Identification af Pathological 

Conditions in Human Skeletal Remains. [Bog]. - Washington : Smithsonian 

Institution Press, 1981. - Årg. 28. 

Paludan, Helge: Danmark før 1332 [Bogsektion] // Danmarks historie - i 

grundtræk / forfatter Paludan Helge [et al.] / red. Busck Steen og Poulsen 

Henning. - Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2000. 

Panuel, Michel [et al.]: Radiological differential diagnosis of skeletal tuberculosis 

[Bogsektion] // Tuberculosis, Past and Present / red. Pálfi György [et al.]. - [s.l.] : 

Golden book Publisher LTD., Tuberculosis Foundation, 1999. 

Pedersen, Dorthe: Focal Osteolytic Syndrome, - the definition and epidemiological 

analysis of a newly recognised pathological condition in Danish Medieval 

skeletons [Rapport] : Upubliceret speciale. - Odense : Syddansk universitet, 2008. 

Petersen, Hans Chr.: Det osteologiske paradoks [Bogsektion] // Biologisk 

Antropologi med human osteologi / red. Lynnerup, Niels, Bennike, Pia og Iregren, 

Elisabeth. - København : Gyldendal, 2008. 

Roberts, C.A., Lucy, D. og Manchester, K.: Inflammatory Lesions of Ribs. An 

Analysis of the Terry Collection [Artikel] // American Journal of Physical 

Antropology. - [s.l.] : WILEY-LiSS, 1994. - 95. - s. 169-182. 



Roesdahl, Else: Indledning [Bogsektion] // Dagligliv i Danmarks middelalder - en 

arkæologisk kulturhistorie. - Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2004. 

Santos, Ana Luísa og Roberts, Charlotte Ann: Anatomy of a Serial Killer: 

Differential Diagnosis of Tuberculosis Based on Rib Lesions of Adult Individuals 

From the Coimbra Skeletal Collection, Portugal [Artikel] // American Journal of 

Physical Antropology. - [s.l.] : Wiley-Liss, 2006. - 130. - s. 38-49. 

Schwarz Susanne Syphilis in medieval and early post-medieval Danmark - an 

osteological analysis [Rapport] : Unpubliched master thesis.. - Odense : University 

of Southern Denmark, 2009. 

Skov Hans FHM 3970 Viby Tømmerhandel (Nordby Tømmerhandel) [Rapport] : 

Upubliceret udgravningsrapport. - Århus : Forhistorisk Museum Mosegård, 1996. 

Skov Hans Hellig Niels´kilde // Skalk. - 2002. - s. 23-28. 

Snedker Kjeld H. Revshale, Maribo Landsogn, Musse Herred, Begravelsesplads fra 

middelalder. [Rapport] : Upubliceret udgravningsrapport. - Maribo : Lolland- 

Falsters Stiftsmuseum, 1972. 

Steinbock R. Ted Paleopathological Diagnosis and Interpretation. Bone Diseases in 

Ancient Human Populations [Bog]. - USA : Charles c. Thomas, 1976. - s. 17-55, 170- 

191. 

Steinbock R. Ted Tuberculosis [Bogsektion] // Paleopathological Diagnosis and 

Interpretation. Bone Diseases in Ancient Human Populations. - USA : CHarles c. 

Thomas, 1976a. 

Tarp Peter CEI-Analyse - Ny metode til aldersbestemmelse ved døden i 

skeletsamlinger [Rapport] : Upubliceret speciale. - Odense : Syddansk Universitet, 

2009. 

Ulsig Erik Senmiddelalderen 1340-1523 [Bogsektion] // Danmarks historie - i 

grundtræk / forfatter Paludan Helge [et al.] / red. Busck Steen og Poulsen 

Henning. - Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2000. 

Vincent Veronique og Perez Maria C. Gutierrez The agent of tuberculosis 

[Bogsektion] // Tuberculosis, Past and Present / red. Pálfi G [et al.]. - [s.l.] : Golden 

Book Publisher Ltd. Tuberculosis Foundation, 1999. 

Waldon Tony Counting the Dead. The epidemiology of skeletal populations 

[Bog]. - Chichester : john Wiley & Sons Ltd., 1994. 

White Tim D. og Folkens Pieter A. The Human Bone Manual [Bog]. - USA : Elsevier 

Academic Press, 2005. 

WHO Tuberculosis [Online] // WHO, World Healt Organization. - 15. November 

2009. - 2009. - http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs104/en/index.html. 

Wikipedia Tuberculosis [Online] // Wikipedia, the free encyclopedia. - 9. Marts 

2009. - 2009. - http://en.wikipedia.org/wiki/Tuberculosis. 

Wood James W. [et al.] The Osteological Paradox. Problems of Inferring 

Prehistoric Health from Skeletal Sampels [Artikel] // Current Antropology. - 343- 

370 1992. - 33. - 4. 

Zimmerman Michal R. Atlas of Human Paleopathology [Bog]. - USA : Praeger 

Publisher, 1982. 




22 APPENDIKS 

22 APPENDIKS 

APPENDIKS A .............................................................................................................. I 

1. Articulatio humeri. ............................................................................................ II 

2. Articulatio cubiti ............................................................................................... III 

3. Articulatio radiocarpalis ................................................................................... IV 

4. Articulatio sacroiliaca ........................................................................................ V 

5. Articulatio Coxae .............................................................................................. VI 

6. Articulatio Coxae II .......................................................................................... VII 

7. Os Coxae .......................................................................................................... VII 

8. Articulatio genus ............................................................................................ VIII 

9. Tarsus ............................................................................................................... IX 

10. Costae ............................................................................................................. X 

11. Sternum and Sternalis .................................................................................... XI 

12.1. Vertebrae, Foramen nutritium .................................................................. XII 

12.2. Vertebrae, Corpus vertebrae .................................................................... XIII 

APPENDIKS B .......................................................................................................... XIV 

APPPPENDIKS C ....................................................................................................... XV 

Signifikante test. ................................................................................................. XV 

Ikke signifikante test. ......................................................................................... XIX 

APPENDIKS D ........................................................................................................ XXIII 


22 APPENDIKS 

APPENDIKS A 

Tuberkulose i middelalderen I

22 APPENDIKS 

1. Articulatio humeri. 

Scoring of the epiphyses and metaphyses, 

and bone areas, of Clavicula, Extremitas 

acromialis, Acrominalis, Cavitas glenoidalis 

and Humerus, Caput humeri which make 

up the shoulder. 

Among children and young people the described 

lesions will occur at the area between 

the metaphysic and epiphysis 

75 % of each bone area has to be preserved 

for the bone to be registered. 

/ The bone is missing, or preserved less than 75 % 

0 

1 

Normal smooth bone, which have no lesions as described below, 

but there may be other lesions related to post-mortem damages 

or other pathological conditions. 

The lesion evolves through various steps, which can be present 

at the same time. 

The first step is the presence of an erosive area, which can be 

more or less grained. Later the grained area evolved into a cluster 

of edgy pits. The fusion of pits will perforate the bone surface 

and cause an oval, circular or coalesced shaped hole at the bone 

surface, and the trabecular bone will be exposed. 

It is important that the edges of the hole and the trabecular 

bone are sharp and have the same coloration as the surrounding 

bone, or the lesion will be due to post-mortem changes and not 

tuberculosis. 

Often there will be no reactive bone growth at the lesion, except 

for a slight smoothing of the exposed trabecular bone. 

Due to the lesions the overall look of the bone may look worn 

out, and there can be eburnation at the articular surface at a 

young age. The eburnation are not scored, it is only a part of the 

general description of the lesions. 

After the registration of each of the single bones the registrations are 

combined under the title: Shoulder. 

If at least three single bones are preserved a “0” is noted, and if just 

one of the preserved bones are registered as” 1”, then the Shoulder 

also is noted as “1” 

Tuberkulose i middelalderen II

22 APPENDIKS 

2. Articulatio cubiti 

Scoring of the epiphyses and metaphyses 

of Humerus, Extremitas distalis, Radius, 

Caput radii and Ulna, Extremitas proximalis 

which make up the elbow. 

Among children and young people the described 

lesions will occur at the area between 

the metaphysic and epiphysis 

75 % of the bone surface in the scoring 

area has to be preserved for the bone to 

be registered. 


0 

1 





at the same time. The first step is the presence of an erosive 

area, which can be more or less grained. Later the grained area 

evolved into a cluster of edgy pits. The fusion of pits will perforate 

the bone surface and cause an oval, circular or coalesced 

shaped hole at the bone surface, and the trabecular bone will be 

exposed. 




tuberculosis. 





young age. The eburnation are NOT scored, it is only a part of 

the general description of the lesions 


combined under the title: Elbow 

If at least two single bones are preserved a “0” is noted, and if just 

one of the preserved bones are registered as” 1”, then Elbow also is 

noted as “1” 

Tuberkulose i middelalderen III

22 APPENDIKS 

3. Articulatio radiocarpalis 

Scoring of the epiphysis and metaphysic of 

Radius, Extremitalis distalis and the entire 

bones of Os capitatum, Os lunatum and Os 

scaphoid/navicular which make up the 

wrist. 

The lesions are located at the edges of the 

joint surfaces. 

Lesions at the carpals are often rounded at 

the edges. 

Among children and young people, the 

described lesions will occur at the area 

between the metaphysic and epiphysis. 

75 % of the distal Radius, and two fully 

preserved carpals of one side, has to be 

preserved for the bones to be registered. 



0 but there may be other lesions related to post-mortem damages 


The lesion evolves through various steps, which all can be present 


area, which can be more or less grained. Later the grained 

area evolved into a cluster of edgy pits. Sometimes the rim of 

the pits can be raised from the surrounding bone surface. The 

combination of clusters will perforate the bone surface and 

cause an oval, circular or coalesced shaped hole at the bone 

1 surface, and the trabecular bone will be exposed. 

Opposed to almost any other lesions there can be reactive bone 

growth at this lesion, in particular at the carpal bones, where 

the lesions often are rounded. 

Sometimes the bone growth may even alternate the looks of the 

carpal bones, but be aware of registering this as a tuberculosis 

lesion, because it occur much more often due to trauma than 

tuberculosis. 


combined under the title: Wrist 

If at least one single bone is preserved a “0” is noted, and if just one 

of the preserved bones are registered as” 1”, then Wrist also is noted 

as “1” 

Tuberkulose i middelalderen IV

22 APPENDIKS 

4. Articulatio sacroiliaca 

Facies auricularis of the Os coxae, as well 

as of the Os sacrum are scorede. 

The lesion is mostly located at the posterior 

half of the joint surface. 

At least 75 % of each Facies auricularis 

has to be preserved for the area to be 

scored 

/ The bone is missing, or the bone is preserved less than 75 % 

0 

1 






area, which can be more or less grained. Later the grained 

area evolved into a cluster of edgy pits. The combination of clusters 

will perforate the bone surface and cause an oval, circular or 

coalesced shaped hole at the bone surface, and the trabecular 

bone will be exposed. The step of perforation is mostly supplemented 

by bone bumps and irregularly, rounded exostoses. (ill. 

12) The reactive bone growth which causes the exostoses also 

tends to smoothen out the lesions edges. 

There can be penetrations without the exostoses, but exostoses 

without penetration is NOT a lesion, only an indication of age. 

After the registration of Facies auricularis, the registrations are combined 

under the title: Sacro-iliac 

If at least one Facies auricularis from each side is preserved a “0” is 

noted, and if just one of the preserved Facies auricularis are registered 

as” 1”, then Sacro-iliac also is noted as “1” 

Tuberkulose i middelalderen V

22 APPENDIKS 

5. Articulatio Coxae 

Scoring of Femur, Extremitas proximalis. 

Among children and young people, the described 

lesions will often occur at the area 

between the metaphysic and epiphysis. 

At least 75 % of the bone surface in the 

scoring area has to be preserved. 


0 

1 














tuberculosis. 







Tuberkulose i middelalderen VI

22 APPENDIKS 

6. Articulatio Coxae II 

The Fossa acetabuli is scored. 

At least 75% of the bone surface in the 

scoring area should be preserved. 


0 

1 

Fossa acetabuli is normal looking, and have no new bone growth, 

or the area of new bone is less than 2 cm in diameter. 

An area of no less than 2 cm in diameter, are covered by new 

bone growth whish can be smooth or mesh like. 

7. Os Coxae 

The region above the acetabulum, Corpus 

ossis ilii, is scored. 

At least 75 % of the area has to be preserved 

to score it. 


0 

1 

There area is normal looking and have no lesions as described 

below, or the foramen nutritium is less than 3 mm in diameter. 

The area of Corpus ossis ilii is hypervascular. At least one foramen 

nutritium is more than 3 mm in diameter. The area around 

the biggest of the foramen nutritium can be sunken in, and the 

opening of the foramen nutritium will have the shape of a funnel. 

Set a slidingscale at 3mm, and see if it can pass through the 

opening of the foramen nutritium in question. 

After the registration of each of the single bones Femur, Extremitas 

proximalis, Fossa acetabuli and Corpus ossis ilii the registrations are 

combined under the title: Hip. 

If at least two of the tree mentioned bones, Femur, Extremitas 

proximalis, Fossa acetabuli and Corpus ossis ilii, are preserved a “0” 

is noted, and if just one of the preserved bones are registered as” 1”, 

then the hip also is noted as “1” 

Tuberkulose i middelalderen VII

22 APPENDIKS 

8. Articulatio genus 

Femur, Extremitas distalis and Tibia, Extremita proximalis are 

scored. 

Among children and young people, the described lesions will often 

occur at the area between the metaphysic and epiphysis. 

At least 75 % of each scoring area has to be preserved in order to 

score it. 

/ The bone is missing, or the area is preserved less than 75 % 

0 

1 

Normal smooth bone, which have no lesions as described below, but there may be 

other lesions related to post-mortem damages or other pathological conditions. 

The lesion evolves through various steps, which can be present at the same time. 

The first step is the presence of an erosive area, which can be more or less 

grained. Later the grained area evolved into a cluster of edgy pits. The fusion of 

pits will perforate the bone surface and cause an oval, circular or coalesced shaped 

hole at the bone surface, and the trabecular bone will be exposed. 

It is important that the edges of the hole and the trabecular bone are sharp and 

have the same coloration as the surrounding bone, or the lesion will be due to 

post-mortem changes and not tuberculosis. 

Often there will be no reactive bone growth at the lesion, except for a slight 

smoothing of the exposed trabecular bone. 

Due to the lesions the overall look of the bone may look worn out, and there can 

be eburnation at the articular surface at a young age. The eburnation are not 

scored, it is only a part of the general description of the lesions. 

After the registration of each of the single bones, the registrations are combined under 

the title: Knee. 

If at least one bone from each side is preserved a “0” is noted, and if just one of the 

preserved are registered as” 1”, then knee also is noted as “1” 

Tuberkulose i middelalderen VIII

22 APPENDIKS 

9. Tarsus 

Talus and Calcanus are scored. 

The lesions can be located all over the 

bones. 

At least 75 % of each bone has to be preserved 

in order to be scored. 


0 

1 











It is important that the edges of the hole and the trabecular bone 

are sharp and have the same coloration as the surrounding bone, 

or the lesion will be due to post-mortem changes and not tuberculosis. 







After the registration of Talus and Calcanus, the registrations are combined 

under the title: Foot. 

If at least one of the bones from each side is preserved a “0” is noted, 

and if just one of the preserved bones are registered as” 1”, then foot 

also is noted as “1” 

Tuberkulose i middelalderen IX

22 APPENDIKS 

10. Costae 

All Costae, except Costae prima can be 

scored. 

The lesions are primarily located on the dorsal 

side of the costae. 

Costae, or pieces of costae has to be at least 

10 cm in length, measure on the dorsal side, 

if they are to be scored. 

The costae are sorted and measured in cm. for each 

Step I 

Step II 

Step 

III 

side. 

If the added length for both sides is less than 100 cm, 

or there are no costae preserved a “/” is noted and the 

scoring stops here. 

If the added length is more than 100 cm, the added 

length for each side is noted. (l + r = 100) 

Each lesion, describes below are measured in cm, and 

the added length for the lesions of each side are noted. 

(You might have to use your fingertips to “see” the lesions) 

Osteolytic lesions with sharpe edges and exposure of 

the trabecular bone. The lesion can have an oval or 

coalesced shape and the same coloration as the surrounding 

bone. There will be no reactive bone growth. 

This lesion will often occur on the ventral side of the 

costae. 

Ridges, or very narrow waves, across the area above 

Sulcus costae and towards Collum costae. 

Rounded or sharp exostoses, wich can be seen in all areas 

of the dorsal costae. 

Layers of smooth or dusty looking new bone. 

The transversal bloodvessels are counted and noted for 

each side. 

Tuberkulose i middelalderen X

22 APPENDIKS 

11. Sternum and Sternalis 

Sternum and Clavicula, Extremitas sternalis 

are scored. 

The lesions are primarily located on the dorsal 

side op Sternum. 

At least 75% of each bone has to be preserved 

in order to score it. 


0 

1 














tuberculosis. 

Like the costae, sternum can also be covered by a layer of 

smooth or dusty looking new bone. Besides that there will be no 

reactive bone growth at the lesion, except for a slight smoothing 

of the exposed trabecular bone 

Tuberkulose i middelalderen XI

22 APPENDIKS 

12.1. Vertebrae, Foramen nutritium 

All thoracic and lumbar vertebrae are scored. 

At least 75% of the “wall” of each Corpus 

vertebra has to be preserved in order to 

score it. 

Thoracic vertebrae 

The numbers of thoracic vertebrae, which “walls” are pre- 

Step I served more than 75% are noted. If there are no thoracic 

vertebrae, or they are preserved less than 75% a “/” are 

noted, and the scoring of the thoracic vertebrae stops here. 

The numbers of thoracic vertebrae with hypervascularity and 

foramen nutritium larger than 3 mm are noted. The area 

around the biggest of the foramenn nutritium can be sunken 

in, and the opening of the foramen nutritium will have the 

Step II shape of a funnel. 

Set a slidingscale at 3mm, and see if it can pass through the 


Lumbar vertebrae 

The numbers of lumbar vertebrae, which “walls” are pre- 

Step I served more than 75% are noted. If there are no lumbar 

vertebrae, or they are preserved less than 75% an “/” are 

noted, and the scoring of the lumbar vertebrae stops here. 

The numbers of lumbar vertebrae with hypervascularity and 

foramen nutritium larger than 3 mm are noted. The area 

around the biggest of the foramen nutritium can be sunken 

Step II in, and the opening of the foramen nutritium will have the 

shape of a funnel. 

Set a sliding scale at 3mm. and see if it can pass through the 


Tuberkulose i middelalderen XII

22 APPENDIKS 

12.2. Vertebrae, Corpus vertebrae 

The Cervical vertebrae and the first five of 

the thoracic vertebrae are excluded from 

scoring. 

The lesions are located at the central or anterior 

part of Corpus vertebrae, never at the 

Arcus vertebrae. 

The lesions on the vertebrae are THE classic 

location of tuberculosis related lesions. 

At least 75% of Corpus Vertebrae has to be 

preserved in order to score it. 

The bone is missing, or the bone is preserved less than 75 %. 

/ Pay special attention to the fact, that a large part of the Corpus 

vertebrae can be destrued due to lesions described below, if so 

Corpus Vertebrae is scored as “1” 

The surface of the Corpus vertebrae have a velvet like looks, like 

0 sugar. The bone does not have any lesions as described below, 

but there may be other lesions related to other conditions 





of edgy pits. Sometimes the rim of the pits can be raised 

from the surrounding bone surface. The combination of clusters 

will perforate the bone surface and cause an oval, circular or 

coalesced shaped hole at the bone surface, and the trabecular 

1 bone will be exposed. At the vertebrae the lesions may ekspand 

in the trabecular bone, where it creates a round or bowl like cavity. 

If the cavity get big enough or joins together, the vertebrae 

body can be damaged and collapse. This creates a kyphosis at 

the spine also known as “morbus Pott” or “Pott´s disease.” 

The way to disguise between this kind of lesion and insunificant 

preservation is that the lesion have sharp edges and a rounded 

or bowlike shape of the cavity A post mortal lesions would have 

a bright colouration and the shape of the cavity would be ragged 

and highly irregulary. 

After the registration of the thoracic and lumbar vertebraes, the registrations 

are combined under the titles: T678, T91011, T12L12 and 

L345 

If at least one of the vertebrae from each section is preserved a “0” is 

noted, and if just one of the preserved vertebra is registred as” 1”, the 

section also is noted as “1” 

Tuberkulose i middelalderen XIII 

B

22 APPENDIKS 

APPENDIKS B 

TUBERCULOSIS 

Location 

Site number 

Grave nr. 

Age Sex 

1. Articulatio humeri Left Right 7. Os Coxae Left Right 

Clavicula, Ex. acromialis Corpus ossis ilii 

Acrominalis Hip 

Cavitas glenoidalis 8. Articulatio genus 

Humerus, Caput humeri Femur, Extremitas distalis 

Shoulder Tibia, 

proximalis 

Extremitas 

2. Articulatio cubiti Knee 

Humerus, 

distalis 

Extremitas 

9. Tarsus 

Radius, Caput radii Calcanus 

Ulna, Extremitas proximalis 

Talus 

Elbow Foot 

3. Articulatio radiocarpalis 10. Costae 

Radius, Extremitas distalis 

Added length in cm. 

Ossa carpi Length of lesions in cm. 

Wrist Nr.of transversal bloodvessels 

4. Articulatio sacroiliaca 11. Sternum and Sternalis 

Os Coxae, Facies auricularis 

Sternum 

Os Sacrum, Facies auri- 

Clavicula, Extremitas 

cularis 

sternalis 

Sacro-iliac 12.1 Foramen nutritium 

5. Articulatio Coxae Nr. of vertebrae thoracicae 

Femur, 

proximalis 

Extremitas 

Foramen nutritium 

6. Articulatio Coxae II Nr. of vertebrae lumbales 

Fossa acetabuli 

12.2 Corpus vertebrae 

Foramen nutritium 

T6 T7 T8 T678 T9 T10 T11 T91011 

T12 L1 L2 T12L12 L3 L4 L5 L345 

Notes 

Tuberkulose i middelalderen XIV

22 APPENDIKS 

APPPPENDIKS C 

Signifikante test. 

Antal 


Clavicula, Ex. acr. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 26 0 26 0 % 

1 37 3 40 7,5 % 

2 10 4 14 28,6 % 

3 1 1 2 50 % 

I alt 74 8 82 9,8 % 

Tabel 43: Fisher’s eksakt test, X 2 = 10,897, df = 3, P (2)-værdi = 0,007. 

Antal 


Humerus, Ex. dis. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 28 0 28 0 % 

1 52 2 54 3,7 % 

2 14 1 15 6,7 % 

3 1 2 3 66,7 % 

I alt 95 5 100 5 % 

Tabel 44: Fisher’s eksakt test, X 2 =11,233, df = 3, P (2)-værdi = 0,004. 

Antal 


Ulna, Ex. proximalis 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 28 0 28 0 % 

1 53 2 55 3,6 % 

2 11 2 13 15,4 % 

3 2 1 3 33,4 % 

I alt 94 5 99 5,1 % 

Tabel 45: Fishers’s eksakt test, X 2 = 7,845, df = 3, P (2)-værdi = 0,27 

Antal 


Albue 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 28 0 28 0 % 

1 49 5 54 9,3 % 

2 12 2 14 14,3 % 

3 0 3 3 100 % 

I alt 89 10 99 10,1 % 


Antal 


Radius, Ex. distalis 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 30 0 30 0 % 

1 51 2 53 3,8 % 

2 12 2 14 14,3 % 

3 1 2 3 66,7 % 

I alt 96 6 100 6 % 


Antal 


Ossa Carpi 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 15 0 15 0 % 

1 32 8 40 20 % 

2 10 4 14 28,6 % 

3 0 2 2 100 % 

I alt 57 14 71 19,8 % 

Tabel 48: Fishers’s eksakt test, X 2 = 10,645, df = 3, P (2)-værdi = 0,006. 

Tuberkulose i middelalderen XV

22 APPENDIKS 

Antal 


Os Coxae, Facies. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 28 0 28 0 % 

1 13 43 56 76,8 % 

2 0 16 16 100 % 

3 0 3 3 100 % 

I alt 41 62 103 60,2 % 

Tabel 49: Fishers’s eksakt test, X 2 =69,071, df = 3, P (2)-værdi = 0,000. 

Antal 


Os Sacrum, Facies. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 21 0 21 0 % 

1 32 12 44 27,3 % 

2 8 3 11 27,3 % 

3 1 0 1 0 % 

I alt 62 15 77 19,5 % 


Antal 


Femur, Ex. proximalis 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 30 0 30 0 % 

1 56 0 56 0 % 

2 15 1 16 6,3 % 

3 2 1 3 33,4 % 

I alt 103 2 105 2 % 


Antal 


Fossa acetabuli 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 19 5 24 20,8 % 

1 25 26 51 51 % 

2 6 9 15 60 % 

3 0 2 2 100 % 

I alt 50 42 92 45,7 % 


Antal 


Femur, Ex. distalis 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 29 0 29 0 % 

1 56 1 57 1,8 % 

2 13 3 16 18,8 % 

3 1 2 3 66,7 % 

I alt 99 6 105 5,7 % 

Tabel 53: Fishers’s eksakt test, X 2 = 16,081 df = 3, P (2)-værdi = 0,000. 

Antal 


Tibia, Ex.proximalis 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 22 0 22 0 % 

1 46 1 47 2,1 % 

2 11 1 12 8,3 % 

3 1 1 2 50 % 

I alt 80 3 83 3,6 % 


Tuberkulose i middelalderen XVI

22 APPENDIKS 

Antal 


Calcanus 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 23 0 23 0 % 

1 41 1 42 2,4 % 

2 8 3 11 27,3 % 

3 0 1 1 100 % 

I alt 72 5 77 6,5 % 

Tabel 55: Fishers’s eksakt test, X 2 = 13,875, df = 3, P (2)-værdi) = 0,001. 

Antal 


Fod 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 26 1 17 5,9 % 

1 45 2 47 4,3 % 

2 11 3 14 21,4 % 

3 0 1 1 100 % 

I alt 82 7 89 7,9 % 


Antal 


Vertebrae lumbales, 

foramen nutritium 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 15 12 27 41,4 % 

1 37 11 48 22,9 % 

2 7 9 16 56,3 % 

3 1 2 3 66,7 % 

I alt 60 34 94 36,2 % 


Antal 


T7 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 25 2 27 7,4 % 

1 45 6 51 11,8 % 

2 11 4 15 26,7 % 

3 1 2 3 66,7 % 

I alt 82 14 96 14,6 % 

Tabel 58: Fishers’s eksakt test, X 2 = 7,924, df = 3, P (2)-værdi) = 0,036. 

Antal 


T8 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 26 0 26 0 % 

1 43 7 50 14 % 

2 12 3 15 20 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 63 11 94 11,7 % 


Antal 


T10 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 27 0 27 0 % 

1 43 4 47 8,5 % 

2 11 3 14 21,4 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 83 8 91 8,8 % 

Tabel 60: Fishers’s eksakt test, X 2 = 7,841 df = 3, P (2)-værdi = 0,035. 

Tuberkulose i middelalderen XVII

22 APPENDIKS 

Antal 


T11 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 25 1 26 3,8 % 

1 49 2 51 3,9 % 

2 9 5 14 35,7 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 85 9 94 9,6 % 


Antal 


T91011 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 25 1 26 3,8 % 

1 42 7 49 14,3 % 

2 9 5 14 35,7 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 78 14 92 15,2 % 


Antal 


T12 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 26 0 16 0 % 

1 51 2 53 3,8 % 

2 13 2 15 13,3 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 92 5 97 5,2 % 


Antal 


L1 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 31 0 31 0 % 

1 56 1 57 1,8 % 

2 14 2 16 12,5 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 103 4 107 3,7 % 


Antal 


L2 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 29 0 29 0 % 

1 54 0 54 0 % 

2 11 5 16 31,3 % 

3 3 0 3 0 % 

I alt 97 5 102 4,9 % 


Tuberkulose i middelalderen XVIII

22 APPENDIKS 

Ikke signifikante test. 

Antal 


Acrominalis 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 23 1 24 4,2 % 

1 37 2 39 5,2 % 

2 14 1 15 6,7 % 

3 2 0 2 0 % 

I alt 76 4 80 5 % 


Antal 


Cavitas Glenoidalis 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 28 0 28 0 % 

1 43 1 44 2,3 % 

2 15 1 16 6,2 % 

3 3 0 3 0 % 

I alt 89 2 91 2,2 % 


Antal 


Humerus, Caput hum. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 24 3 27 11,1 % 

1 40 6 46 13 % 

2 12 2 14 14,3 % 

3 1 1 2 50 % 

I alt 77 12 89 13,5 % 


Antal 


Skulder 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 26 2 28 7,1 % 

1 32 10 42 23,8 % 

2 10 5 15 33,3 % 

3 1 1 2 50 % 

I alt 69 18 87 20,7 % 


Antal 


Radius, Caput radii 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 27 0 27 0 % 

1 49 2 51 3,9 % 

2 14 0 14 7,1 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 92 3 95 31,6 % 


Antal 


Corpus ossis ilii 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 21 8 29 27,6 % 

1 41 14 55 25,5 % 

2 10 6 16 37,5 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 74 29 103 28,2 % 


Tuberkulose i middelalderen XIX

22 APPENDIKS 

Antal 


Hofte 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 19 10 29 34,5 % 

1 23 31 54 57,4 % 

2 5 11 16 68,8 % 

3 1 2 3 66,7 % 

I alt 48 54 102 53 % 

Tabel 72: Fishers’s eksakt test, X 2 =6,195 df = 3, P (2)-værdi = 0,090. 

Antal 


Talus 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 24 1 25 4 % 

1 44 1 45 2,2 % 

2 12 2 14 14,3 % 

3 1 0 1 0 % 

I alt 81 4 85 4,7 % 


Antal 


Costae, læsioner 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 2 21 23 91,3 % 

1 2 41 43 95,3 % 

2 0 13 13 100 % 

3 0 3 3 100 % 

I alt 4 78 82 95,1 % 


Antal 


Costae, 

trans. fordyb. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 8 15 23 65,2 % 

1 15 28 43 65,1 % 

2 4 9 13 69,3 % 

3 1 2 3 66,6 % 

I alt 28 54 82 65,9 % 


Antal 


Sternum 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 13 1 14 7,1 % 

1 25 5 30 16,7 % 

2 8 1 9 11,1 % 

3 2 0 2 0 % 

I alt 48 7 55 12,7 % 


Antal 


Clavicula, Ex. sterna. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 28 1 29 3,4 % 

1 47 5 52 9,6 % 

2 13 2 16 12,5 % 

3 3 0 3 0 % 

I alt 91 9 100 9 % 


Tuberkulose i middelalderen XX

22 APPENDIKS 

Antal 


Vertebrae thoracicae, 

Foramen nutritium. 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 22 8 30 26,7 % 

1 39 15 54 27,8 % 

2 9 4 16 25 % 

3 0 3 3 100 % 

I alt 70 33 103 32 % 


Antal 


T6 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 24 2 26 7,7 % 

1 44 5 49 10,2 % 

2 14 2 16 12,5 % 

3 1 2 3 33,7 % 

I alt 83 11 94 11,7 % 


Antal 


T678 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 23 3 26 11,5 % 

1 41 10 51 19,6 % 

2 11 4 15 26,7 % 

3 1 2 3 66,7 % 

I alt 76 19 95 20 % 


Antal 


T9 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 23 1 24 4,2 % 

1 42 6 48 12,5 % 

2 13 3 16 18,8 % 

3 2 1 3 33,3 % 

I alt 80 11 91 12,1 % 


Antal 


L3 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 28 1 29 3,4 % 

1 51 4 55 7,3 % 

2 12 3 15 20 % 

3 3 0 3 0 % 

I alt 94 8 102 7,8 % 


Antal 


L4 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 25 2 27 7,4 % 

1 50 5 55 9,1 % 

2 11 3 14 21,4 % 

3 2 0 2 0 % 

I alt 88 10 98 10,2 % 


Tuberkulose i middelalderen XXI

22 APPENDIKS 

Antal 


L5 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 20 1 21 4,8 % 

1 48 4 52 7,7 % 

2 11 3 14 21,4 % 

3 2 0 2 0 % 

I alt 81 8 89 9 % 


Antal 


L345 

Ingen Læsion 

Score i alt 

Andelen af 

læsioner 

0 24 4 28 14,3 % 

1 47 8 55 14,5 % 

2 10 5 15 33,3 % 

3 2 0 2 0 % 

I alt 83 17 100 17 % 


Tuberkulose i middelalderen XXII

22 APPENDIKS 

APPENDIKS D 

Knogle 

Uden 

læsioner 

Læsioner 

Score 

I alt 

Læsioner 

i procent 

Clavicula, Extremitas acrominalis 33 0 33 0 

Acromion 21 0 21 0 

Cavitas Glenoidalis 40 0 40 0 

Humerus, Caput humeri 44 0 44 0 

Skulder 30 0 30 0 

Humerus, Extremitas distalis 50 0 50 0 

Radius, Caput radii 40 1 41 2,44 

Ulna, Extremitas proximalis 41 1 42 2,38 

Albue 44 2 46 4,35 

Radius, Extremitas distalis 37 1 38 2,63 

Ossa capri 4 0 4 0 

Håndled 38 1 39 2,56 

Os coxae, facies auricularis 33 14 47 29,79 

Os sacrum, facies auricularis 2 0 2 0 

Sacrum-iliac 33 13 46 28,26 

Femur, Extremitas proximalis 48 1 49 2,04 

Fossa acetabuli 5 0 5 0 

Corpus ossis ilii 38 0 38 0 

Hofte 32 1 33 33,33 

Femur, Extremitas distalis 38 2 40 5,00 

Tibia, Extremitas proximalis 33 4 37 10,81 

Knæ 40 4 44 9,09 

Talus 18 1 19 5,26 

Calcanus 19 1 20 5,00 

Fod 24 1 25 4,00 

Costae, læsioner 38 8 46 17,39 

Costae, transversale fordybninger 46 0 46 0 

Sternum 8 0 8 0 

Clavcula, Extremitas sternalis 38 2 40 5,00 

Vertebrae thoracicae, foramen 11 33 44 75,00 

Vertebrae lumbales, foramen 12 22 34 64,70 

T6 30 0 30 0 

T7 32 0 32 0 

T8 30 0 30 0 

T678 32 0 32 0 

T9 33 0 33 0 

T10 33 0 33 0 

T11 33 0 33 0 

T91011 34 0 34 0 

T12 31 1 32 3,13 

L1 34 0 34 0 

L2 30 0 30 0 

T12L12 31 1 32 3,13 

L3 32 0 32 0 

L4 30 0 30 0 

L5 26 0 26 0 

L345 31 0 31 0 

Tabel D: Registreringen af 64 børn for tuberkuloserelaterede læsioner. 

Tuberkulose i middelalderen XXIII 

P (2)

Tuberkulose i middelalderen - adbou.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?