Tuberkulose i middelalderen - adbou.dk

2 MIDDELALDEREN I DANMARK
vene har været placeret eller adskilt på kirkegården vides ikke, men
gravene er blevet respekteret i vidt omfang og alle gravene er orienteret
i øst-vestlig retning parallelt med kirken. Den afdøde blev placeret på
ryggen i graven og med hovedenden i vest, således at den døde kunne
se mod øst, hvorfra den genopstandne Jesus ville komme til syne
(Arntoft, 1999).
2.3 Det middelalderlige samfund
Det middelalderlige samfund var først og fremmest et landbrugssam-
fund, hvor 90 % af befolkningen levede, arbejdede og døde ude på lan-
det. Landsbyerne var derfor den centrale enhed i samfundet. Først i
middelalderen blev landsbyerne fastliggende og produktionen blev foku-
seret på agerbrug, en omlægning der tog fart efter at klostrene introdu-
cerede hjulploven, trevangsbruget og vandmøllerne til brug på deres
egne hurtigvoksende kirkegodser (Paludan, 2000). I løbet af 1100-tallet
startede den stigning i landbrugsproduktionen, der grundlagde den de-
mografiske vækst, som varede ved indtil midten af 1300-tallet. Som
konsekvens af den øgede landbrugsproduktion blev der skabt et grund-
lag for opbygningen af det klassiske europæiske middelaldersamfund
med de fire stænder adelen og kongen, de gejstlige, borgerne og bøn-
derne (Bøgh, 2004).
2.4 Mødet mellem land og by - udvekslingen af varer
Som konsekvens af den voksende landbrugsproduktion og dannelsen af
et klassisk europæisk middelaldersamfund, opstod et voksende behov
for et forum til at udveksle varer mellem samfundets fundament bøn-
derne, og toppen, adelen. Før 1100-tallet var byer regionscentre, hvor
bisperne og magtens embedsmænd holdt til, men i løbet af 1100-tallet
fik byerne en funktion i sig selv ved at udveksle varer mellem land og
by. Byerne tjente som markedspladser for et afgrænset opland, og ef-
terhånden som antallet af byer steg op til 1300-tallet, blev bøndernes
afstand til byerne mindre og udvekslingen af varer, samt patogener,
øgedes (Paludan, 2000; Boldsen, 2007). Hovedafgrøden var korn, der
kunne sælges internationalt og som udgjorde hovedparten af befolknin-
gens primære føde. Også fisk var en stor næringskilde, men først efter
landbrugs og befolkningskrisen i midten af 1300-tallet steg andelen af
animalske produkter i form af kød og mejeriprodukter (Kjersgaard,
1977). Den øgede landbrugsproduktion og anlæggelsen af staten, der
støttede anlæggelsen af byer og samhandel, førte til den største befolk-
Tuberkulose i middelalderen 8