Undervisningsforløb - kort

LÆRERVEJLEDNING - DEL 1 

BANEBRYDERNE 

ET UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 10. KLASSE

OPSTART... 

BANE- 

BRYDERNE 

BANE- 

BRYDERNE 

DEL 1 

OPSTART - MOTIVATION OG SAMARBEJDE 

Indhold 

Iværksætter- og innovationsbegreberne præsenteres, og eleverne taler om kendte 

iværksættere. Derefter går eleverne i grupper og laver samarbejdsaktiviteter samt en 

samarbejdsaftale for arbejdet med Banebryderne. 

Læringsmål 

Eleverne lærer at: 

Forstå begreberne iværksætteri og innovation 

Forstå vigtigheden af samarbejde for at et givet projekt kan lykkes 

Tænke på en løsningsorienteret måde 

Materialer 

Banebryderforløbets forord 

Begrebsafklaring (findes i Indledningen) 

Iværksætteri 

Udvalgte samarbejdsøvelser (findes i forlængelse 

af lektionen) 

Samarbejde 

Alle tiders opfindere’ (http://opfind.nu) 

Samarbejdsaftale (Elevhæfte) 

Selvevalueringsark (kopiark) 

Vurderingskriterier (findes i forlængelse af lektionen) 

Evt. materialer til udvalgte samarbejdsøvelser 

To runde pegepinde eller bambuspinde (mindst en meter lang) 

Almindelige tomme A4 mapper (kaldes herefter Banebrydermapper) 

Forberedelse 

Undersøg lokalsamfundet og find iværksætterhistorier. Spørg evt. UU-vejlederen 

eller det lokale erhvervsråd. Der findes endvidere inspiration til dette i pjecen ’Alle 

tiders opfindere’ som kan bestilles gratis på http://opfind.nu 

Brug eventuelt forordet og begrebsafklaringen som inspiration til et indledende 

oplæg til forløbet 

Udvælg samarbejdsøvelser efter behov 

Teamwork 

Overvej (og eventuelt udarbejd) et sæt evalueringsmål med relevans for 

klassen. 


15

Lærervejledning 

1. Tal med klassen om iværksætteri, innovation og globalisering. 

Hvad handler det om, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med det? 

2. Bed eleverne brainstorme enkeltvis i 5 minutter: hvad kendetegner efter deres 

mening en iværksætter — tænk evt. på én, de kender? 

Bed dem skrive, hvad der falder dem ind — diskutér på klassen efterfølgende. 

3. Forklar eleverne, at forløbets succes afhænger af deres evne og vilje til at samarbejde 

i grupper samt til at tænke kreativt. Del klassen ind i to grupper og bed 

hver gruppe om at stille sig på to rækker med ansigtet mod hinanden (hvis der er 

færre end 20 elever deles eleverne ikke). Eleverne/rækkerne skal stå så tæt på 

hinanden, at når de strækker højre arm ud i en 90 graders vinkel foran sig, kan du 

lægge en pegepind på deres pegefingre. 

4. Reglerne for øvelsen er som følger: Eleverne må ikke flytte sig fra rækken og må 

ikke holde fast i pinden — den skal ligge løst på alles pegefinger. Den gruppe, der 

først får lagt pinden ned på gulvet uden at tabe den, har vundet. 

5. Reflektér med klassen over følgende: hvad skete der med pinden i starten af 

øvelsen? Fulgte alle reglerne? Hvad var det, der gjorde, at de fik løst opgaven? 

Hvordan var samarbejdet i gruppen — var der nogle, der tog initiativ til at finde 

løsninger? 

6. Alt efter klassens temperament og sammensætning kan man nu vælge at benytte 

sig af en eller to af de supplerende samarbejdsøvelser. Øvelserne kan også 

bruges på et senere tidspunkt i forløbet, hvor gruppearbejdet fx ikke fungerer 

optimalt, eller hvor eleverne har behov for et ’break’ i aktiviteterne. 

7. Eftersom forløbet er bygget op omkring samarbejde, er det vigtigt, at eleverne 

etablerer nogle adfærdsregler for klassen. Det kan opnås gennem en formel samarbejdsaftale. 

Denne kan udarbejdes med udgangspunkt i gruppearbejde eller i 

plenum. Den kan også tage udgangspunkt i allerede eksisterende aftaler, som så 

tages op til revision. Under alle omstændigheder bør det færdige produkt skrives 

på en planche, underskrives af eleverne og hænges op i klassen samt kopieres til 

Banebrydermappen. I elevhæftet findes der en række centrale spørgsmål til brug 

i arbejdet med en samarbejdsaftale – eleverne kan tage udgangspunkt i dem. 

8. Del Banebrydermapper ud og snak med eleverne om, hvad de gerne vil have/ 

kan få ud af forløbet. Bed dem eventuelt om at brainstorme omkring det. Hvis der 

eksisterer en eller flere veldefinerede problemstillinger i klassen, kan de eventuelt 

danne en del af grundlaget for klassens evalueringsmål (fx. samarbej-de, 

konfliktløsning). Hvis eleverne er i stand til det, kan man udarbejde et sæt evalueringsmål 

i samarbejde med klassen — ellers kan man bruge de mål, man har 

forberedt. Evalueringsmålene fotokopieres og lægges i Banebrydermapperne. 


16

9. Gennemgå Vurderingskriterierne med eleverne og bed dem udfylde den 

første kolonne i selvevalueringsarket. Eleverne skal regelmæssigt udfylde 

et selvevalueringsark – du bestemmer, hvor ofte 

(i efterfølgende selvevalueringer skal eleverne udfylde både den første og den anden 

kolonne; sidstnævnte kan eventuelt udfyldes af henholdsvis gruppen, læreren 

eller eleven selv). 

Man kan vælge nogle gange at lade grupperne evaluere gruppearbejdet på 

selvevalueringsskemaet. Alle evalueringer lægges i Banebrydermappen til brug i 

den endelige evaluering. 

Forslag til diskussionsemner 

Hvilke iværksættere kender eleverne fra medierne eller lokalsamfundet? 

Kender eleverne iværksættere eller innovative mennesker i deres familie/omgangskreds? 

Hvad betyder det at være en del af et team? 

Hvordan tilrettelægger man samarbejdet i et team? 

Hvad vil det sige at være kreativ? Kan man være kreativ, selv om man ikke får gode 

karakterer? 

Hvad kan man få ud af et iværksætterforløb? 

Hvordan ved man, om man har iværksætteregenskaber? 


17

SAMARBEJDSØVELSER 

VI FLYVER! 

Mål 

At udvikle elevernes kreativitet og 

samarbejdsevne. 

Materialer 

Almindelige A4-ark 

Farvetuscher 

Sakse 


I denne øvelse skal eleverne oprette sit eget flyselskab. Eleverne arbejder i grupper og 

skal lave papirfly. Grupperne skal konkurrere i to forskellige kategorier: 

Flyvedistance 

Længste tid i luften 

Hver gruppe vælger en leder, en designer og en marketingchef. Derefter skal de finde 

på et firmanavn, et logo og et slogan. 

Gennem denne øvelse lærer eleverne noget om: 

At værdsætte og udnytte talenter og kompetencer 

At tage ansvar og være kreativ 

Samarbejde 

Produktion, markedsføring og design 

Hvordan det føles, når tingene mislykkes/lykkes 

At humor skaber et godt arbejdsmiljø 

At alle har forskellige spidskompetencer 


18

DU ER UNIK! 

Mål 

At eleverne viser, at de værdsætter hinandens egenskaber, interesser og 

færdigheder. 

Læringsmål 

Eleverne skal lære at: 

Anerkende hvorfor det er vigtigt at værdsætte medmenneskers forskellige 

egenskaber. 

Identificere positive egenskaber hos deres klassekammerater. 

Udvikle engagement i og interesse for andre. 

Anerkende betydningen af at blive værdsat af andre. 

Materialer 

Paptallerkener, tuscher, kuglepenne, blyanter og tape. 


1. Tal med eleverne om, hvad der kendetegner positive egenskaber. 

2. Giv eksempler på tydelige og utydelige tilbagemeldinger (fx ”Det var flot, at du 

kun havde to fejl i din diktat. Det er meget bedre end sidste gang, hvor du havde 

fem fejl” er en tydelig tilbagemelding, hvorimod ”Du klarer dig godt i diktat men 

det kunne sagtens være bedre” er en utydelig tilbagemelding). 

3. Bed eleverne sætte en paptallerken på ryggen af hinanden og giv dem 5-10 

minutter til at skrive positive udsagn om den pågældende elev på hans/hendes 

tallerken (alle skal skrive på alles tallerkener). De skal bruge positive udsagn 

som fx. ’Jeg kan godt lide, at du...’ Jeg synes, du er god til...’ ’Jeg sætter pris på, at 

du...’ 

4. Giv eleverne tid til at nyde tallerkenerne og tal med dem om, hvordan de 

oplevede øvelsen. 


19

DEN DÅRLIGE LYTTER 

Læringsmål 


Definere hvad det vil sige ikke at lytte og lære at anerkende gode lyttevaner 

Give eksempler på, hvordan man er ikke-lyttende i både ord og handling 

Mærke, hvordan dårlige lyttevaner påvirker selvtillid og kommunikationsevner 


1. Eleverne skal arbejde i par — helst med én, de ikke kender så godt. 

2. Den ene elev skal tale i et minut om noget, de brænder for, mens den anden er så 

dårlig en lytter som muligt. Efter et minut bytter man. 

3. Lav to kolonner på tavlen: ’handlinger’ og ’ord’. Sammen udfylder klassen 

kolonnerne med eksempler på, hvad der kendetegner en person, der er dårlig til 

at lytte. Eleverne bør reflektere over, hvordan det føles at blive udsat for en dårlig 

lytter. 

4. Følg gerne op med øvelsen ’Den gode lytter’ 


20

DEN GODE LYTTER 

Læringsmål 


Identificere hvad der kendetegner en god lytter 

Give eksempler på gode lytteegenskaber 

Forklare hvordan evnen til at lytte kan øge andres selvtillid 

Være bevidste om, hvordan man lytter opmærksomt 


1. Med udgangspunkt i den dårlige lytter identificerer klassen, hvad der kende-tegner 

en god lytter. 

2. Hjælp eleverne med at sætte ord på, hvordan man lytter opmærksomt med både 

kropssprog, øjenkontakt og positive opfølgningsspørgsmål — demonstrér dette 

sammen med en elev. 

3. Gentag øvelsen fra ’Den dårlige lytter’ — eleverne arbejder med den samme 

makker, men denne gang skal den lyttende være en god lytter. Byt roller. 

4. Lav to kolonner på tavlen: ’handlinger’ og ’ord’. Sammen udfylder klassen 

kolonnerne med eksempler på, hvad der kendetegner en person, der er god til 

at lytte. Eleverne bør reflektere over, hvordan det føles at blive udsat for en god 

lytter. 

5. Afslutningsvis kan eleverne bruge lidt tid på at overveje, hvad de selv kan gøre for 

at blive bedre til at lytte til andre. 


21

SJIPPETOVET 

Mål 

At eleverne bliver fortrolige med og opbygger tillid til hinanden 

At nedbryde barrierer mellem eleverne 

Materialer 

2 sjippetove eller reb 


1. Denne øvelse er muligvis ikke passende til alle klasser, da den involverer fysisk 

kontakt mellem eleverne. 

2. Flyt møblerne til siden og bed eleverne stille sig i en rundkreds med hinanden i 

hånden. 

3. Eleverne skal nu lade sjippetovet gå rundt i rundkredsen, uden at de giver slip på 

hinanden. For ekstra udfordring tilføj endnu et sjippetov, som skal gå den modsatte 

vej rundt. 

Bed eleverne reflektere over, hvilken forskel øvelsen har gjort for klassen som gruppe. 


22

SELVEVALUERING / 

VURDERINGSKRITERIER 

Vurderingskriterierne gennemgås af læreren sammen med eleverne før de udfylder 

selvevalueringsskemaet. Selvevalueringen bør gentages med jævne mellemrum gennem 

hele forløbet. 

Indsats og deltagelse 

Deltager aktivt på møder og bidrager til, at der bliver taget beslutninger. 

Deltager aktivt i produktion, salg og planlægning af disse. 

Loyalitet 

Lytter til andres meninger og er villig til at tage stilling til andres synspunkter. 

Arbejder aktivt med andres idéer. 

Udfører det arbejde han/hun har påtaget sig og overholder tidsfrister. 

Kreativitet 

Bidrager til at finde løsninger på de problemer, der opstår. 

Kommer med idéer. 

Samarbejde 

Arbejder på at opnå det bedst mulige resultat for elevvirksomheden, både 

læringsmæssigt og økonomisk. 

Sørger for ikke at holde kolleger/klassekammerater udenfor med deres 

udtalelser og holdninger. 

Ansvar 

Påtager sig ansvaret for at opgaver bliver udført og bidrager aktivt til at miljøet i 

gruppen er inkluderende og positivt. 

Selvindsigt 

Er bevidst om egne færdigheder, kompetencer, interesser og holdninger og er 

samtidig bevidst om egne begrænsninger. 

SELVEVALUERING 

23

BANE- 

BRYDERNE 

BANE- 

BRYDERNE 

KEND DIT LOKALOMRÅDE! 

Indhold 

Eleverne undersøger lokalområdets målgrupper og eksisterende produkter/serviceydelser 

og forsøger ud fra resultaterne at generere idéer til iværksætterprojekter. 

Læringsmål 


Udarbejde og gennemføre en behovsanalyse for skolen/samfundet. 

Benytte forskellige metoder til at undersøge lokale forhold 

Overveje lokalsamfundets sammensætning af industri, detailhandel og andre 

organisationer og relatere det til egne forventninger til et lokalsamfund 

Identificere muligheder og begrænsninger i lokalsamfundet 

Materialer 

”Lokalsamfundsanalyse” (elevhæfte) 

Evt. kataloger og lokalaviser 

Kort vejledning til www.noegletal.dk (kopiark) 

Forberedelse 

Book adgang til IT/internet 

Anskaf et detaljeret kort over lokalområdet 

Orientér dig på www.noegletal.dk (kort vejledning findes i kopiark) 


Eleverne starter med at brainstorme, hvad de forstår ved begrebet ’lokalsamfund’ 

— forslagene skrives op på tavlen (bemærk, at ’lokalområdet’ givetvis vil betyde 

forskellige ting, alt efter hvor i kommunen eleverne bor. Begrebet kan derfor 

defineres så bredt eller specifikt som er relevant for klassen. Fx kan man vælge at 

fokusere på skolens lokalområde eller på byens hovedgade). Der henvises derefter 

til Elevhæftet, ’Analyse af lokalsamfundet’. Her starter eleverne med at skrive deres 

egen definition på ’lokalsamfund’ og fortsætter derefter med at besvare resten af 

spørgsmålene på egen hånd. 

Eleverne skal nu foretage en grundig undersøgelse af lokalsamfundet. Undersøgelsen 

bør stille spørgsmål, som hjælper med at identificere serviceydelser, aktiviteter, 

produkter eller andet, der er behov for i lokalsamfundet, samt med at identificere mulige 

målgrupper for iværksætterprojekterne. Et kort over området kan give en idé om 

behov baseret på viden om lokale ressourcer (fx butikker, restauranter osv). Et tegn på 

en mangel kan også være udgangspunktet for udviklingen af en forretningsidé. 

Analysen kan fokusere på følgende spørgsmål: 

Hvilke butikker og virksomheder findes der i lokalsamfundet? 

Hvilke serviceydelser, herunder fritidsaktiviteter, tilbydes i dit lokalsamfund? 

Hvilke slags mennesker bor der i dit lokalsamfund (børn, ældre, enlige osv)? 

Hvordan er den omgivende natur? Hvordan er vejene, fortovene og cykelstierne? 

KEND DIT LOKALOMRÅDE 

24

BANE- 

BRYDERNE 

Hvordan bor man – i huse, lejligheder eller andre typer boliger? 

Hvilke ressourcer er begrænsede i dit lokalsamfund? 

Man kan vælge at lave en ”fact-finding mission”, hvor eleverne udvælger en gade eller 

et område og drager ud for at samle indtryk/notere sig mangler. 

Bemærk, at en del af målgruppeinformationerne kan findes på www.noegletal.dk, 

som indeholder statistiske data på kommuneniveau. Andre informationer vil kunne 

findes på kommunernes hjemmesider. 

Den viden, som eleverne indsamler om deres lokalmiljø giver dem et godt udgangspunkt 

for at finde på en god forretningsidé. Bed eleverne om, på basis af under-søgelsen, 

at overveje: 

Er der noget, som eleverne (eller andre) mangler i lokalsamfundet? 

Er der noget i lokalsamfundet, som kan forbedres eller udvikles? 

Har nogen af eleverne specielle evner eller erfaringer, som kan være nyttige (fx et 

fritidsjob, en hobby osv)? 

Hvilke produkter fra kataloger, aviser, butikker og internettet kan forbedres? 

I grupper på 4 - 6 skal eleverne nu dele deres svar med hinanden og derefter formulere 

et fælles initiativ, som kan berige eller forbedre lokalsamfundet. Bemærk, at 

det skal være et initiativ, som de tror, klassen vil kunne føre ud i livet. Skriv forslagene 

op på tavlen. 


Hvad mener eleverne om deres lokalsamfund før og efter undersøgelsen? 

Hvad skal der til, for at et lokalsamfund er ’godt’? 

Hvem har ansvaret for at lave forbedringer i lokalsamfundet? 

Hvad gør eleverne selv for at gøre lokalsamfundet til et bedre sted at være/bo? 

Hvad er idéen med at lave en lokalsamfundsanalyse, når man vil være iværksætter? 

, 

KEND DIT LOKALOMRÅDE 

25

IDÉVÆRKSTEDET 

Indhold 

Som alle andre iværksættere skal eleverne have en idé at bygge deres virksomhed på. 

Gennem forskellige aktiviteter og øvelser genererer eleverne idéer til deres virksomhed. 

Eleverne laver som udgangspunkt den samme øvelse som ’opvarmning’; derefter 

vælger læreren hvilke værktøjer, der skal tages i brug. 

Læringsmål 


Tænke kreativt og løsningsorienteret 

Der er mange forskellige måder at få idéer på 

Benytte sig af forskellige teknikker til at generere idéer 

Samarbejde kan fremme idégenereringsprocessen 

Materialer 

For at give plads til forskellige læringsstile og temperamenter gives der her nogle bud 

på, hvordan eleverne kan generere idéer i grupper. Læreren kan vælge at benytte én 

fremgangsmåde til alle elever eller evt. at gennemgå to eller tre og lade grupperne 

selv vælge, hvilken de vil benytte sig af. 

Idégenereringværktøjer (findes i forlængelse af denne lektion): 

Nyt på nyt 

Mit hverdagsproblem 

Tanker på kryds og tværs (billeder) 

Tanker på kryds og tværs med ord 

Alt om målgrupper 

Forberedelse 

Læs de forskellige værktøjer igennem og beslut fremgangsmåde 

Kopiér eventuelle kopiark og find relevante materialer/hjælpemidler 


Associationer 

Idégenerering 

Vanetænkning 

1. Start med at fortælle eleverne, at det er uhyre vigtigt at bruge tid på idéfasen. Det 

kan være svært at få nye idéer – de kommer ikke altid bare af sig selv - og det er 

endnu mere problematisk at vurdere, om en idé er god eller ej. Ved at arbejde 

med forskellige værktøjer vil eleverne blive mere bevidste om, hvordan de kan 

blive bedre til at generere idéer. 

2. For at varme eleverne op skal de nu lave en hurtig idégenereringsøvelse. Del 

eleverne ind i grupper på op til 4. 

3. Eleverne skal forestille sig et 60 cm langt rør, som er gravet ned i jorden — den 

ene ender stikker op af jorden. Der ligger en bordtennisbold i bunden af røret. 

Eleverne skal nu bruge 2 minutter i grupperne på at komme med så mange idéer 

som muligt til, hvordan man kan få bordtennisbolden op af røret. 


26

4. Efter 2 minutter stoppes processen, og eleverne læser deres løsningsforslag 

op. Der er ingen forkerte idéer — alle løsninger rummer 

muligheder. Den gruppe, som har fundet på flest løsninger, kan eventuelt 

kåres som vinder. 

5. Som afslutning på øvelsen reflekterer klassen over følgende: 

Hvem kom med de første forslag? 

Var der forskel på de første og de sidste forslag, der kom frem i gruppen? 

Hvordan føltes det at komme med forslag i gruppen? 

Hvad har eleverne lært af øvelsen? 

6. Gennemgå ét eller flere af idégenereringsværktøjerne og sæt eleverne i gang 

med at finde på idéer til deres virksomheder. 

7. I slutningen af denne proces vil der være mange idéer til rådighed for klassen. 

Skriv dem op på en flipover og vælg sammen med eleverne de idéer, som klassen 

skal arbejde videre med i næste del af udviklingsprocessen. 


Er nogle idéer bedre end andre? 

Hvem/hvad afgør, om en idé er god? 

Virker nogle idégenereringsværktøjer bedre end andre? 

Fremmer samarbejde idégenereringsprocessen? 

Hvad sker der, når man taler med andre om sine idéer? 

NYT PÅ NYT 

Materialer 

12 – 15 aviser 

En konvolut per gruppe 

1-2 sakse per gruppe 


1. Del eleverne op i grupper og giv hver gruppe 2-3 aviser, en konvolut og nogle 

sakse. Øvelsen foregår i tre stadier, og det er vigtigt, at eleverne ikke ved, hvad 

der skal ske i de kommende stadier. 

2. Første stadie — 10 minutter: Bed eleverne finde bogstaver, ord, sætninger og 

overskrifter, som de godt kan lide. De skal klippe dem ud og lægge dem i en konvolut. 

3. Andet stadie — 5 minutter: Nu skal grupperne udveksle konvolut med en anden 

gruppe. De skal kigge på bogstaverne/ordene osv. og forme nye ord ved at sætte 

udklippene sammen. Ordene skal skrives ned. 

4. Tredje stadie — 5 minutter: Grupperne skal nu udveksle konvolut med en ny 

gruppe og se, hvad de kan få ud af de ord, de nu har fået. Kan resultatet ende med 

at udmønte sig i en forretningsidé? Hvem ved! IDÉVÆRKSTEDET 

27

MIT HVERDAGSPROBLEM 

Materialer 

Papir og blyant 


1. Elevgruppen deles op i mindre grupper på 2-4 personer. Eleverne skal skiftes til 

at sige et helt tilfældigt navneord, fx ’bil’ eller ’kat’. Der behøver ikke at være sammenhæng 

mellem ordene. Alle ord skal skrives ned, indtil der er 30 ord på listen. 

2. Eleverne skal nu kigge på listen med de 30 ord og overveje, om der kan identificeres 

nogle hverdagsproblemer i forbindelse med ordene. Tag fx. ordet ’kat’. 

Hverdagsproblemer kan være: de tisser i sandkasser, forstyrrer vores nattesøvn, 

kradser i møblerne osv. Hver gruppe skal identificere 10 hverdagsproblemer i alt. 

De kan enten tage udgangspunkt i ordene eller være problemer, som dukker op 

uafhængigt af dem. I denne del af opgaven er det vigigt ikke at tænke i løsninger 

men kun at afdække problemer! 

3. Nu skal eleverne kigge nærmere på de identificerede hverdagsproblemer og 

drøfte forskellige løsninger på dem. Som en del af deres overvejelser skal de 

notere tanker omkring følgende: 

Hvilke irritationer de vil slippe af med, hvis problemet løses 

Hvordan de vil løse problemet 

Hvilke slags idéer, de kan komme i tanker om. 

4. Derefter skal eleverne vælge en løsning og skrive nogle tanker ned om: 

Hvem der skal bruge idéen og hvem der vil drage nytte af den 

Hvordan idéen fungerer og på hvilken måde, den løser problemet 

En kort beskrivelse af idéen. 

5. Eleverne præsenterer idéen for resten af klassen. 

6. Bemærk, at øvelsen også kan tage udgangspunkt i en forudbestemt problemstilling, 

som eleverne vælger de 30 ord ud fra. Hvis temaet fx. er ’børnefamilier’, 

skal både ordene, hverdagsproblemerne og løsningerne relatere sig til det. 


28

TANKER PÅ KRYDS OG TVÆRS 

(BILLEDER) 

Materialer 

Kopiark ’Tanker på kryds og tværs (billeder) 


1. Eleverne arbejder sammen i par. Den ene skal vælge et billede fra kolonne 1, 

mens den anden vælger et billede fra kolonne 2, uafhængigt af hinanden. Derefter 

fortæller de hinanden, hvad de har valgt og forsøger at komme på en forretningsidé 

ud fra dén kombination. 

2. Eksempel: Billedet af nøglen i kolonne 1 og billedet af pigen med sjippetov i 

kolonne 2. Forretningsidéer: 1) Nøglehalskæde, så pigen ikke mister sin nøgle. 

2) Smarte ’plastikjakker’ i forskellige farver og motiver til at sætte på nøglen. 3) 

Nøglelomme med velcro så nøglen sidder fast inde i lommen. 

3. Eleverne skriver deres forslag ind i skemaet og fremlægger dem for resten af 

klassen. 

TANKER PÅ KRYDS OG TVÆRS MED ORD 

Materialer 

Kopiark ’Tanker på kryds og tværs’ 


1. Bed eleverne sætte sig i grupper på 3-5 og giv dem en kopi af ’Tanker på kryds og 

tværs’ 

2. Nu skal tre af eleverne vælge et ord fra hver deres kolonne — det er vigtigt, 

at de ikke påvirker hinandens valg. Først når alle har valgt må de sige deres 

ord højt. 

3. Ved hjælp af kombinationen af disse 3 ord skal gruppen tænke sig frem til nye 

forretningsidéer. Skøre og vilde idéer er velkomne! Det er ikke tilladt at kritisere 

idéerne. Det gælder om at komme med så mange idéer som muligt. 

4. Når eleverne er færdige, vælger de de 4 bedste idéer ud og fremlægger dem 

for resten af klassen. 


29

ALT OM MÅLGRUPPER 

Materialer 

Kopiark ’Alt om målgrupper’ 

Post-it blok 

1. Start med en gennemgang og diskussion af, hvad en målgruppe er. 

Giv eksempler. Det er vigtigt, at alle forstår, hvad det er. 

2. Del eleverne ind i grupper på 3-6 elever og giv hver gruppe to post-it ark. 

Gruppen skriver en målgruppe på hvert ark. 

3. Saml arkene ind og del dem ud igen, så grupperne får to nye målgrupper. 

Ud fra disse arbejder de videre med skemaet (kopiark). 


30

BANE- 

BRYDERNE 

FRA IDÉ TIL FORRETNINGSIDÉ 

Indhold 

Eleverne vurderer deres idéer med henblik på at videreudvikle dem til en forret-ningsidé. 

De udvælger en idé, som de skal arbejde videre med i resten af forløbet 

og påbegynder arbejdet med at skabe profil, logo og slogan. 

Læringsmål 


overveje og evaluere potentielle forretningsidéer/-projekter 

give konstruktiv kritik på både egne og andres idéer 

se mulighederne i og udvikle en given idé 

Materialer 

PMI-metoden og SWOT-analyse (kopiark) 

Evt. computere 

Farveblyanter/tuscher i forskellige farver 

Eksempel på markedsundersøgelse (kopiark) 

Simpel forretningsplan (elevhæfte) 

Forberedelse 

Lav kopier af ’SWOT-analyse’ eller PMI-metoden (kopiark) 

Book evt. adgang til IT/internet 

Afprøv de beskrevne metoder med eget/elevernes eksempel 


Logo 

Slogan 

Markedsundersøgelse 

Konstruktiv 

kritik 

1. Det er vigtigt, at eleverne lærer at vurdere og diskutere de idéer, som er kommet 

frem. Det kan være vanskeligt at forudse, om en idé viser sig at være en fiasko 

eller en succes uden at se nærmere på den. To af de mest anerkendte metoder til 

dette formål er SWOT-analysen og PMI-metoden. Disse er beskrevet 

i nedenstående. 

2. Vælg enten SWOT-analysen eller PMI-metoden og gennemgå med et eksempel på 

tavlen. Bed eleverne vurdere mindst to — gerne flere — af deres idéer ud fra den 

valgte metode. 

3. Eleverne skal nu vælge én idé, som de skal videreudvikle til en forretningsidé. 

For at komme i gang med virksomheden er det vigtigt, at eleverne og læreren 

træffer en beslutning om, hvor mange virksomheder, der skal startes op. I en 

given klasse kan man vælge at have indtil flere virksomheder kørende på samme 

tid, eller man kan vælge at have én overordnet virksomhed, inden for hvilken 

eleverne deles op i ’afdelinger’ — dvs grupper. Læreren bør have en holdning til 

denne problemstilling på forhånd, da beslutningen i høj grad vil være afhængig 

af elevsammensætningen og klassedynamikken. Beslutningen kan til en vis grad 

også afhænge af, hvilke (og hvor mange) idéer, eleverne har genereret. Der bør 

være 5-7 elever i hver gruppe, da det ellers kan være svært at fordele jobrollerne 

på et senere tidspunkt. 


31

4. Når beslutningen er taget, skal eleverne formulere en forretningsidé. 

Følgende elementer skal beskrives klart og tydeligt og udgør begyndelsen 

på en simpel forretningsplan (skrives ind i elevhæftet): 

Det produkt eller den serviceydelse, der tilbydes 

Hvilke behov produktet eller serviceydelsen opfylder. Hvem er den valgte 

kundegruppe? 

Hvad der gør virksomheden specielt egnet til jeres skole eller lokalsamfund 

Hvem virksomhedens konkurrenter er, og på hvilken måde elevernes 

produkt/serviceydelse er bedre end konkurrenternes. Med andre ord, hvorfor 

virksomheden vil lykkes! 

5. Eleverne skal nu finde på et navn og en profil til virksomheden. Profilen finder 

de bl.a. ved at udarbejde et virksomhedslogo og eventuelt et slogan, som afspejler 

idéen bag virksomhedens produkt/ydelse. Her bør der også tages højde for 

virksomhedens værdisæt — dvs. dens etiske platform (det kan fx være bæredygtighed, 

økologiske varer, hjemmelavede produkter osv). Værdisættet kan også 

handle om, at virksomheden gør en positiv forskel i lokalsamfundet, eller at det 

er en særligt god arbejdsplads). Eleverne kan eventuelt udarbejde et logo i et 

billedbehandlingsprogram på computeren. Vær opmærksom på, at de ikke må 

benytte sig af andre firmaers logoer eller vilkårlige billeder på internettet — disse 

har typisk copyright begrænsninger og må ikke benyttes uden tilladelse. 

6. Hvis tiden tillader det, kan eleverne nu lave en markedsundersøgelse for at samle 

flere oplysninger om mulige kunder og deres behov. Dette kan gøres på forskellige 

måder: 

Ved at iagttage folks adfærd i situationer, hvor produktet eller serviceydel-sen 

skal anvendes (man bemærker for eksempel, at mange mennesker går til 

købmanden, og derfor er der behov for poser, der er nemme at bære). 

Ved at gennemføre interview skriftligt eller personligt om det produkt eller 

den serviceydelse, man påtænker at sælge (det kan fx være via et spørgeskema 

— se kopiark for eksempel på en simpel markedsundersøgelse). 


Hvorfor er det vigtigt at vurdere en idé, selvom den virker rigtig god? 

Hvad skal der til for, at en idé kan bruges som forretningsidé? 

Hvorfor er det vigtigt at have en profil? 

Er eleverne bevidste om nogle lokale virksomheders profiler? 

Hvad siger slogan og logo om virksomhedens profil? 

På hvilke måder kan en markedsundersøgelse påvirke éns forretningsidé? 


32

PMI-METODEN: 

HAR IDÉEN PERSPEKTIVER? 

Eksempel: Nogle af jeres forældre har bestemt, at I skal være hjemme klokken 01:30, 

når I holder fest. Forældrene kan godt hente jer. Se på eksemplet hvordan idéen bliver 

analyseret ud fra positive, negative og interessante konsekvenser. 

Plus 

Her er der brugt 5 min. 

på at finde fordele ved at 

skulle være hjemme kl. 

01.30 

Jeg ved, at nogen 

venter mig 

Jeg har mulighed for at 

blive hentet, hvis det er 

svært at komme hjem 

Det er godt, at mine 

venner skal hjem på 

samme tid som mig 

Jeg har altid nogen at 

følges hjem med 

Minus 

Her er der brugt 5 min. 

på at finde ulemper ved 

at skulle være hjemme kl 

01.30 

Andre må blive længere — 

det er flovt at skulle tidligt 

hjem 

Jeg morer mig, så jeg vil 

gerne blive længere 

Jeg skændes med mine 

forældre om tidspunktet 

Der sker mange ting efter 

jeg er gået, som de andre 

snakker om i skolen næste 

dag. Så føler jeg mig 

udenfor... 

Interessante 

konsekvenser 

Her er der brugt 5 min. på 

at undersøge, hvilke konsekvenser 

forslaget kan få 

for dig eller andre. 

Når en del af os går, er 

der også andre, der tager 

afsted, og så slutter festen 

alligevel 

Fordi vores forældre skiftes 

til at køre, får jeg som regel 

et lift. Så slipper jeg for 

besværet med at vente på 

natbus osv. 

Eftersom en del af os tager 

afsted sammen er der ikke 

så megen snakken i krogene 

om det 

33 

PMI-METODEN

SWOT-ANALYSE 

Ordet SWOT er et engelsk akronym, hvor bogstaverne står for: Strength, Weakness, 

Opportunities, Threats (styrker, svagheder, muligheder, trusler). 

Ved at vurdere en idé ud fra disse faktorer kan man begynde at overveje, på hvilken 

måde man kan arbejde med svagheder og trusler, så de i stedet bliver til styrker og 

muligheder. På baggrund af analysen kan man udarbejde en konklusion, som viser, 

hvorvidt idéen er bæredygtig eller ej. 

Her er nogle idéer til, hvilke faktorer man kan analysere idéen ud fra: 

Stærke/svage sider: 

Produktet — hvilke behov dækker det? 

Markedsføring — hvordan og hvad kommer det til at koste? Hvordan vil man 

sælge produktet — hvad er muligt? 

Produktion — hvem skal producere varen og hvorhenne? Hvem kan hjælpe/stille 

lokaler til rådighed? 

Finansiering – hvor kommer pengene fra og hvad skal de bruges til? 

Muligheder/trusler: 

Kunderne — hvem/hvor er de og hvordan tænker de? Hvilken livsstil har de? 

Konkurrenter – hvem er de og hvordan kan man bruge sin viden om dem? 

Leverandører — hvad koster materialerne og hvad skal produktet koste? 

Teknologi — det kan være dyrt at fremstille varer vha teknologi/maskiner 

Er der nogen nicher, man kan udnytte? 

SWOT-ANALYSE 

34

BANE- 

BRYDERNE 

BANE- 

BRYDERNE 

BANE- 

BRYDERNE 

LAV EN PROTOTYPE 

Indhold 

Eleverne laver en prototype af deres produkt/serviceydelse. 

Læringsmål 


Finde nye anvendelser for eksisterende materialer 

Idéer kan forbedres, samtidig med at de føres ud i livet 

Samarbejde om en prakisk aktivitet 

Materialer 

Til denne lektion er det nyttigt at samle mange husholdningsmaterialer som fx staniol, 

husholdningsfilm, tomme toiletruller/køkkenrulleruller, tomme æsker, poser osv. 

Computer/internet. 

Tips til udarbejdelse af prototyper (http://opfind.nu/de-10-trin/trin6.aspx) 

Forberedelse 

Orientér dig på http://opfind.nu/de-10-trin/trin6.aspx 

Book computer/adgang til internet 

Bed på forhånd eleverne om at medbringe ovennævnte husholdningsmaterialer 


1. Uafhængigt af, hvorvidt man tilbyder et produkt eller en serviceydelse, vil det være 

en god idé at lave en prototype. En prototype af en serviceydelse kan fx. være en 

model af ét eller flere af de redskaber, man vil bruge i ydelsen, evt. med fokus på 

hvad der gør denne ydelse bedre end lignende ydelser. Det kan også være en digital 

præsentation (film), et rollespil eller en virtuel demonstration. 

2. Ved at lave en prototype får eleverne forsikret sig om, at de har samme opfattelse af 

produktet/serviceydelsen og kan samtidig forsøge at forbedre den oprindelige idé. 

3. På http://opfind.nu/de-10-trin/trin6.aspx kan man finde mange gode tips til, 

hvordan man laver en prototype af materialer, som de fleste husholdninger 

indeholder. 

4. Hvis klassen har kontakt med det lokale erhvervsliv, vil det her være oplagt at 

inddrage deres kontakter i arbejdet, og det vil også være naturligt at hente 

inspiration i andre lignende produkter. 


Hvorfor er det en god idé at lave en prototype? 

Hvordan laver man en prototype af en serviceydelse? 

Hvilke slags materialer kan man bruge til at lave en prototype? 

Hvad får man ud af at lave en prototype? 

Hvad sker der med forretningsidéen, mens man laver en prototype? 

Forandrer den sig? 

Model 

Præsentation 

Digital 

præsentation 

LAV EN PROTOTYPE 

35

BANE- 

BRYDERNE 

MESSE / TESTPANEL 

Indhold 

Eleverne afholder en messe for forældre, lærere og repræsentanter fra lokale virksomheder 

og erhvervsskoler. Hvis eleverne afslutter forløbet efter Del 1 evaluerer de 

forløbet. 

Læringsmål 


Præsentere en vare både mundtligt og skriftligt 

Oprette en messestand 

Udvikle enkle reklamematerialer 

Materialer 

Et lokale af passende størrelse 

Borde og displayvægge 

Papirduge 

Papir/karton i forskellige størrelser 

Plakatmaling/tegne-/maleredskaber 

Computer og internet 

Evt. sodavand og chips/kaffe og småkager 

Selvevalueringsskema (kopiark) 

Udvalgte evalueringsdokumenter til Banebrydermappen 

Forberedelse 

Book adgang til computer/internet 

Sørg for at relevante samarbejdspartnere er inviteret på forhånd og bed dem stille 

udfordrende spørgsmål til elevernes idéer 

Reservér lokale(r) 

Udvælg evalueringsaktiviteter fra evalueringslektionen 


Messe 

Folder 

Udstilling 

Præsentation 

1. Eleverne har besluttet sig for en forretningsidé og har lavet en prototype af deres 

produkt/serviceydelse. Nu skal de forberede en messe, hvor de på samme tid 

præsenterer deres idé og får feedback fra kvalificerede samarbejdspartnere. 

Disse kan være undervisere fra erhvervsskolerne (UU-vejlederen har ofte kontakter), 

repræsentanter fra lokale virksomheder og/eller forældre med relevant 

erfaring. Eleverne kan også bruge hinanden som sparringspartnere, såfremt det 

skønnes, at de er i stand til at begrænse sig til undrende spørgsmål og konstruktiv 

kritik. 

2. Bed eleverne arbejde i deres elevvirksomhedsgrupper. Her skal de tage stilling 

til, hvordan de vil præsentere prototypen på messen (fx med visitkort, foldere, 

plakater eller andet) og udarbejde reklamematerialerne. 

3. På selve dagen hjælper eleverne med at sætte borde og displayvægge op, 

ind-rette messestanden og forberede eventuelle forfriskninger. 


36

4. Indled messen med en kort formel tale om forløbet indtil nu 

- husk at rose eleverne for deres indsats. 

5. Under messen skal eleverne præsentere deres idé, deres produkt/serviceydelse 

samt deres prototype. De besøgende har lov til at stille udfordrende spørgsmål, 

som kan anspore eleverne til at tænke over, hvordan produktet/idéen kan videreudvikles. 

Dog bør testpanelet være opmærksom på, at det er vigtigt hverken 

at kritisere eller rose elevernes idéer for meget — især hvis eleverne skal videre 

i Del 2. Begge kan nemlig resultere i, at eleverne mister motivationen for at arbejde 

videre med og udvikle produktet/serviceydelsen. 

6. Afslut messen med endnu en tale. Overvej, om der eventuelt skal være en præmie 

for den mest nyskabende idé (i så fald skal dommerpanelet være udpeget på 

forhånd) 

7. Hvis forløbet slutter her bør der følges op med udvalgte evalueringsaktiviteter fra 

evalueringslektionen — opsummér de oprindelige evalueringsmål og arbejd ud 

fra dem. Bed også eleverne om at udfylde selvevalueringsskemaet og sammenligne 

det med de første skemaer, de udfyldte. Tal med eleverne om, på hvilken 

måde de har ændret deres holdninger og/eller deres arbejdsindsats. 


Hvordan føles det at modtage kritik af éns idé? 

Har eleverne fået noget at vide, som de føler, de kan arbejde videre med? 

Hvem gjorde hvad i forbindelse med forberedelser til messen? Hvordan fordelte 

de rollerne? 


37

Undervisningsforløb - kort

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?