difoet-nyt 53.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføt ⋅ nyt 53.2 hjulet rundt, som så snurrede hurtigere. Metallet havde med andre ord nu fået en »dobbelt hukommelse«. Hvordan vil folk, der kender til læren om metaller, da forklare huskemetallernes specielle egenskaber? Til at begynde med kan man konstatere, at ikke alle fænomener, der optræder, endnu har fået en forklaring. Man forstår fx ikke, hvordan metallet, når det genoptager sin oprindelige form ved opvarmning, kan udøve en større kraft end den der behøves for at omforme det, når det er koldt. Det virker med andre ord, som om det giver mere energi fra sig end det modtager, hvilket strider mod termodynamikkens læresætninger. Heller ikke dets »dobbelte hukommelse« og dets »indlæringsevne«, som bl.a. vistes af Ridgway Banks’ maskine, er det lykkedes nogen at forklare tilfredsstillende. Man ved imidlertid nogenlunde, hvad det er der sker i et stykke nitinol, som skiftevis afkøles og opvarmes. Ligesom i andre legeringer, fx i den blanding af jern og kul som vi kalder stål, sker en forvandling mellem forskellige krystalformer ved temperaturforandringer. Nitinol til energiproduktion I nitinolet findes fire forskellige faser, såkaldte martensitter, der består af rombeformede krystaller. Disse danner »plader« i nitinolet, som ved en mekanisk påvirkning kan glide i forhold til hinanden. I denne tilstand er nitinolet altså blødt og bøjeligt. Når det opvarmes, forandres de rombeformede krystaller til kubiske krystaller, som danner højtemperaturformen af nitinol, kaldt austenit (fast opløsning). Ved denne forandring genoptager krystallerne deres oprindelige leje, og metalstykket får altså igen den form 16 Banks nitinolmotor består af et hjul med eger, som er horisontalt monteret over en rund vandbeholder. Den inderste ende af hver ege sidder i et leje på krumtaparmen, som sidder på hjulakslen. Midt på hver ege er den ene ende af et stykke nitinoltråd gjort fast. Den anden ende er fastgjort i hjulets fælg, og mellem disse to fastgjorte ender hænger nitinoltråden ned i vandet. Hver ege kan frit bevæge sig gennem et hul i fælgen. Vandbeholderen er opdelt i to lige store halvdele med en skillevæg gennem beholderens centrum. I den ene halvdel findes koldt vand, i den anden varmt. Når nitinoltrådene kommer i kontakt med vandet, bøjer de sig eller retter sig ud, hvorved de bevægelige eger skubbes ud eller trækkes ind og således påvirker krumtaparmen og hjulakslen. Resultatet er, at hjulet roterer og afgiver mekanisk energi, i dette tilfælde 0,5 watt. det havde før omformningen. Da de kubiske krystaller har vanskeligt ved at bevæge sig, bliver metalstykket også hårdere og får en metallisk klang. Ved at ændre proportionerne af de metaller, der indgår i legeringen, kan man flytte det temperaturområde, i hvilket de beskrevne overgange sker. 55% nikkel og 45% titan giver fx et nitinol, der reagerer ved stuetemperatur. Den temperaturforskel, som kræves for at få en reaktion, varierer med legeringens renhed, og ligger sædvanligvis mellem 2 og 10 grader. Man kan altså udnytte meget små temperaturforskelle, hvilket vi senere skal se kan anvendes i praksis. Det er ikke kun nitinol, der udviser denne »form-huskeeffekt« (Shape Memory Effect, SME). Den findes også i det såkaldte huskemessing, som i øvrigt minder meget om almindeligt messing. Det består af kobber, zink og aluminium og har et brugbart anvendelsesinterval på 30° i temperaturområdet ÷70°–150°. Prisen er lavere end nitinols, både når det gælder fremstilling og bearbejdning.
Det er derfor dette huskemetal hidtil er blevet anvendt mest. Siden begyndelsen af 1970’erne er arbejdet med huskemetaller blevet mere intenst især i England, Schweiz, Belgien, Vesttyskland, Japan og USA. Over 400 videnskabelige artikler er blevet skrevet, og der er indgivet flere end 100 patentansøgninger. Det er hovedsageligt tre områder, der er aktuelle: Energiproduktion, almindelige tekniske konstruktioner og biomedicinske anvendelser. diføt ⋅ nyt 53.2 Som allerede nævnt i indledningen regner man med, at en energiproduktion baseret på nitinolgeneratorer vil vise sig at have en langt bedre økonomi end alle andre hidtil kendte energikilder. Ved nitinolkonferencen i Silver Spring kom man frem til, at et nitinolanlæg, der gik døgnet rundt, skulle kunne betale sig selv på mellem 18 og 24 måneder og derefter producere gratis energi. Der er specielt to typer af energiproduktion, som nitinol skulle være veleg- 17
Page 1 and 2: diføt⋅nyt Nikola Tesla - moderne
Page 3 and 4: Biokrystallisation: Vitalitet fra j
Page 5 and 6: jekt undersøgt en lang række gule
Page 7 and 8: Pressemeddelelse 21. maj 1998 Risø
Page 9 and 10: Forum Salmonella og andre dyresygdo
Page 11 and 12: mener man instrumentets evne til at
Page 13 and 14: levet udført af det ortodokse vide
Page 15: Huskemetal: Banks’ nitinolmotor I
Page 19 and 20: Selvbiografi: Personlige optegnelse
Page 21 and 22: gik, mindskedes konflikten, og til
Page 23 and 24: var opfinder. Det var det eneste je
Page 25 and 26: Anmeldelse: Tesla rekonstrueret Af
Page 27 and 28: Sensationelle avishistorier om »tr
Page 29 and 30: Foreningsnyt DIFØT er på Internet
Page 31 and 32: dens naturlige ressourcer af olie,

difoet-nyt 53.vp - heerfordt.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?