27.07.2013 Views

difoet-nyt 65.vp - heerfordt.dk

difoet-nyt 65.vp - heerfordt.dk

difoet-nyt 65.vp - heerfordt.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

diføt<strong>nyt</strong><br />

Sydengland:<br />

Fantastiske korncirkler<br />

Hartmut Müller:<br />

TRINÆR LOGIK<br />

Brev til Bearden:<br />

Magnetmotoren<br />

gør fremskridt<br />

Steiner og Kant<br />

Fra værkstedet:<br />

Målinger og status<br />

Mystisk kraft i rummet:<br />

Skal tyngdeloven<br />

skrives om?<br />

NR. 65.2 / OKTOBER 2001 KR. 25,-<br />

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK


2<br />

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK<br />

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse<br />

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med<br />

naturen og dens metoder, at ud<strong>nyt</strong>te dens energier på bedst<br />

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer<br />

og at reducere allerede forekommende indgreb i<br />

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets<br />

vilkår forbedres.<br />

www.<strong>difoet</strong>.<strong>dk</strong><br />

Foreningens bestyrelse<br />

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@sca.csc.com<br />

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 36 47 11 05<br />

Albert Hauser - Næstformand, bibliotekar<br />

Ålevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 75 80 24 14<br />

Mogens Larsen - Kasserer - techni@worldonline.<strong>dk</strong><br />

Gammel Køge Vej 492, 2650 Hvidovre<br />

Christian Heerup - christian.heerup@tempcold.<strong>dk</strong><br />

Aldershvilevej 21A, 2880 Bagsværd<br />

Arne Christensen - Tidsskriftlæsekreds<br />

Agertoften 27, 2750 Ballerup<br />

arne.christensen@mail.tele.<strong>dk</strong><br />

Jan Koed - Redaktør - jan-koed@inet.uni2.<strong>dk</strong><br />

Carl Bernhards Vej 15, st.tv., 1817 Frederiksberg C<br />

Jørgen Olsen - Suppleant<br />

Gærdesangervej 2, 3300 Frederiksværk<br />

Børge Frøkjær-Jensen - Revisor<br />

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />

Girokonto<br />

939-4966 DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />

Medlemskab<br />

Enhver med interesse for DIFØT’s arbejde kan optages<br />

som medlem af foreningen. Medlemskab opnås ved at indsætte<br />

1 års kontingent på girokonto 939-4966. Årskontingent:<br />

250,- kr. Abonnement kun for biblioteker: 125,- kr.<br />

Forsiden<br />

Med dette ansigt prentet i<br />

en kornmark i det sydlige<br />

England, august 2001, blev<br />

grænserne for korncirkelfænomenet<br />

flyttet endnu<br />

engang. I en form for ra-<br />

ster, hvor de lyse områder<br />

dannes af det nedlagte<br />

korn, dannes et billede,<br />

som skal ses fra luften for<br />

at komme til sin ret. Læs<br />

mere om efterårets korncirkler<br />

på side 10-12.<br />

19. årgang nr. 65.2, okt. 2001<br />

Redaktør: Jan Koed<br />

Redaktionens adresse<br />

diføt <strong>nyt</strong><br />

Carl Bernhards Vej 15, st.tv.<br />

1817 Frederiksberg C<br />

tel 33 22 37 28<br />

fax 33 22 37 26<br />

email redak@<strong>difoet</strong>.<strong>dk</strong><br />

Udgivelse<br />

diføt <strong>nyt</strong> udgives af Dansk<br />

Institut for Økologisk Teknik<br />

og udsendes til foreningens<br />

medlemmer.<br />

Hvor ikke andre er nævnt, er<br />

udenlandske manuskripter<br />

oversat af redaktøren.<br />

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.<br />

Bladet u<strong>dk</strong>ommer med fire<br />

numre om året.<br />

Oplag: 250 eksemplarer<br />

Tryk: Vester Kopi, København<br />

ISSN 0900-1816<br />

Indhold<br />

Universets trinære logik 3<br />

Okkult kemi<br />

Imponerende korncirkel<br />

7<br />

ryster skeptikerne 10<br />

Fra metafysik til fysik II 13<br />

Brev til Bearden 18<br />

Statusrapport 26<br />

Påvisning af fri energi<br />

Kort<strong>nyt</strong><br />

28<br />

Mystisk kraft i rummet 30<br />

Brændstofceller 31<br />

Svulster og mobiltelefoner 31<br />

Forenings<strong>nyt</strong> 32


Logik:<br />

Universets trinære logik<br />

Af dr.rer.nat. Hartmut Müller<br />

I diføt <strong>nyt</strong> 64 gav Albert Hauser en fyldig<br />

introduktion til den tysk-russiske fysiker<br />

Hartmut Müller, som er en særdeles aktiv<br />

forsker og teoretiker inden for adskillige<br />

grænseoverskridende erkendelsesområder. I<br />

denne artikel behandler han et logisk-matematisk<br />

problem, som ses i sammenhæng<br />

med hans teori om ’Global Scaling’.<br />

Kan universet tænke? For mennesker,<br />

der betragter sig selv som en del af universet,<br />

er det et retorisk spørgsmål. Uanset<br />

hvordan vi definerer det at »tænke«,<br />

må svaret være »Ja«. Universet er ikke<br />

blot i besiddelse af én hjerne, men sågar<br />

ufatteligt mange og særdeles forskellige<br />

hjerner, alene på planeten Jorden. Dertil<br />

kommer, at de er forbundet med hinanden<br />

i et netværk – af en global stående<br />

gravitationsbølge. Den stående bølge er<br />

årsagen til den globale synkronisme og<br />

muliggør en global kommunikation<br />

uden tidsforsinkelse.<br />

For global kommunikation med en<br />

stående gravitationsbølge som bærebølge<br />

er afstande uden betydning. Forståelsesproblemer<br />

på grund af manglende<br />

kompabilitet mellem sender og modtager<br />

eksisterer ikke, fordi det er den stående<br />

gravitationsbølge, der i sig selv<br />

uophørligt gendanner universet og dermed<br />

garanterer universets isomorfi.<br />

Er global kommunikation teknisk<br />

mulig? Radio Jerevan ville svare: I princippet<br />

– ja. Men nu er teknik jo noget, der<br />

ikke findes i naturen. Eller mere udførligt:<br />

(Moderne) Teknik er noget så primi-<br />

tivt, at det ikke kan findes i naturen, fordi<br />

den ikke ville kunne overleve. Udsagnet<br />

sigter ikke alene til den moderne kommunikationsteknik,<br />

der for enhver transmission<br />

må generere en fremadskridende<br />

(ikke en stående) bærebølge og derfor<br />

er lænket til grænsen for lysets hastighed.<br />

Lige så primitiv er den af menneskehånd<br />

fremstillede kunstige hjerne –<br />

computeren.<br />

I milliarder af år eksperimenterede<br />

naturen med uorganiske mineraler, ikke<br />

mindst siliciumkrystaller, omtrent på<br />

samme måde som vi i dag gør det med en<br />

loddekolbe. Dengang var det bakterier<br />

og alger, der gjorde arbejdet. De løste opgaven<br />

hurtigt og præcist. Historien gentager<br />

sig altså, selvfølgelig på et andet niveau<br />

på skalaen.<br />

Vores high-tech-arsenal repræsenterer<br />

et fortidigt udviklingsniveau, som naturen<br />

for længst har overhalet. Det gælder<br />

både på hardware-siden og for softwaren.<br />

Moderne computere er ikke gode til at<br />

tænke, fordi den binære (toværdi) logik,<br />

som man har påtvunget den, ikke kender<br />

til frihed og derfor heller ikke til kreativitet.<br />

Naturen tænker ikke binært, men<br />

trinært (treværdi), omtrent på den måde<br />

vi selv tænker.<br />

I naturen kan fysiske værdier ikke stige<br />

eller falde i det uendelige. Det er også<br />

tilladt med en konstant værdi, i hvert<br />

fald i et øjeblik. Kun på denne måde er de<br />

stabile strukturer, som universet består<br />

af, mulige. Den trinære dialektik er universets<br />

indre logik. Den tillader enhver<br />

fysisk størrelse x at forhøje sin værdi, at<br />

3


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

holde den konstant eller formindske<br />

den. Anvendt på tiden t (hastighed) tillades<br />

derfor tre fortegn: dx/dt > 0,<br />

dx/dt = 0 og dx/dt < 0. De tre alternativer<br />

modsvarer de (logiske) værdier +1<br />

(ja), 0 (ubestemt) og -1 (nej) af den matematiske<br />

funktion sign(dx/dt), som den<br />

trinære matematiske logik bygger på.<br />

Den er grundlaget for den trinære regneteknik,<br />

der for første gang blev realiseret<br />

i 1958 på Lomonosov-universitetet i<br />

Moskva.<br />

De logiske (boolske) variabler i moderne<br />

computere kan imidlertid kun antage<br />

én af to værdier, 1 (ja) eller 0 (nej). Et<br />

udsagn kan altså kun være »sandt« eller<br />

»falsk«. Denne binære (toværdi) logik er<br />

ikke kun virkelighedsfjern, den er også<br />

årsagen til næsten alle hardware- og software-problemer,<br />

som enhver PC-ejer må<br />

trækkes med:<br />

1. Faren for at processoren bliver for<br />

varm (derfor skal der hele tiden køre<br />

én eller flere ventilatorer).<br />

2. En permanent risiko for, at processoren<br />

brænder sammen.<br />

3. Et voldsomt behov for høje taktfrekvenser.<br />

4. Højfrekvent stråling.<br />

5. Et gigantisk behov for hukommelse.<br />

6. Monstrøse operativsystemer.<br />

7. Omstændelige programmeringssprog.<br />

8. Uforholdsmæssig lang kilde- eller<br />

maskinkode.<br />

Alle disse åbenlyse mangler i den moderne,<br />

binære computerteknik har en fælles<br />

årsag: For at kunne realisere det manglende<br />

tredje, logiske alternativ, er det<br />

nødvendigt med et usædvanligt stort antal<br />

forbindelser mellem binære omskif-<br />

4<br />

Inden for rammerne af den trinære logik skal der<br />

kun ét skridt til at bestemme fortegnet af x. For at<br />

udføre den samme logiske operation inden for<br />

rammerne af en binær logik behøves der to<br />

skridt.<br />

tere. Dermed nedsættes ikke kun processorens<br />

pålidelighed, dens »tankeprocesser«<br />

bliver væsentligt langsommere,<br />

dens effektive hastighed falder eksponentielt<br />

med antallet af de forbundne<br />

omskiftere. Derfor er det for komplicerede<br />

processorer nødvendigt med stadig<br />

højere taktfrekvenser, som i dag allerede<br />

befinder sig i gigahertz-området og som<br />

genererer sundhedsskadelig elektromagnetisk<br />

stråling. Som en fysisk sideeffekt<br />

varmes processoren så meget op, at<br />

konstruktionen og størrelsen af en computer<br />

afgøres af varmeudviklingen og<br />

ventilatorens pladsbehov.<br />

Det voldsomme forbrug af logiske<br />

ressourcer, der inden for rammerne af en<br />

binær logik er nødvendig for at realisere<br />

det manglende tredje logiske alternativ,<br />

er også grunden til de moderne operativsystemers<br />

og programmers gigantiske<br />

hukommelsesforbrug. Af samme grund<br />

er programmeringssprog blevet omstændelige<br />

og genererer uforholdsmæssig<br />

lang kilde- eller maskinkode.<br />

Menneskets måde at tænke på er baseret<br />

på en trinær logik. Vore ytringer er


Setun<br />

Datoen er den 23. april 1956. I laboratoriet<br />

for beregningsteknik i Moskvas<br />

statslige Lomonosov-universitet begynder<br />

ingeniørerne på udviklingen<br />

af en miniregnemaskine, der omkostningsmæssigt<br />

og i størrelse og driftssikkerhed<br />

er beregnet til laboratoriebrug<br />

på universiteter. Man undersøger<br />

ulemperne ved de eksisterende<br />

maskiner, laver u<strong>dk</strong>ast til nye operativsystemer<br />

og arkitekturer inklusive<br />

deres sammenhæng med det tekniske<br />

udstyr. Man forcerer arbejdet med<br />

magnetiske omskiftere (ferritkerner),<br />

da transistoren endnu ikke er tilgængelig;<br />

radiorør kommer på forhånd<br />

ikke i betragtning. Det er ingen sag at<br />

skaffe ferritkerner og dioder, og<br />

derfor er man i stand til selv at konstruere<br />

det hele. Projektets initiativtager<br />

er Sergey Sobolev, en verdenskendt<br />

matematiker. Til projektets leder<br />

og eneste praktiker i begyndelsen<br />

udvælges den 31-årige ingeniør i radioteknik,<br />

Nikolay Brusentsov.<br />

Hans opgave var at udvikle en binær<br />

miniregnemaskine baseret på<br />

magnetiske omskiftere. Allerede på<br />

dette tidspunkt fik Brusentkov ideen<br />

til at udvikle et trinært system i stedet.<br />

Det muliggjorde fremstillingen af meget<br />

enkle og driftssikre omskiftere,<br />

der er baseret på magnetforstærkere<br />

og arbejder i impulsmodus. Brusentsov<br />

udviklede kredsløbet til en trinær<br />

additionsmaskine, der umiddelbart<br />

virkede tilfredsstillende. Da Sobolev<br />

hørte om hans ønske om at udvikle en<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

trinær regnemaskine, støttede han<br />

med begejstring ideen. Brusentsov<br />

fortsatte derfor med at udvikle flere<br />

trinære omskiftere.<br />

Allerede i 1958 havde medarbejderne<br />

i laboratoriet (nu drejede det sig<br />

om næsten 20 ingeniører og videnskabsmænd)<br />

med egne hænder fremstillet<br />

den første trinære regnemaskine.<br />

Deres glæde lader sig ikke beskrive,<br />

da regnemaskinen efter 10 dages<br />

test fungerede fejlfrit. Maskinen blev<br />

kaldt Setun efter Setun-floden ikke<br />

langt fra universitetet.<br />

Det sovjetiske ministerråd overlod<br />

arbejdet med at sætte regnemaskinen<br />

Setun i serieproduktion til Fabrikken<br />

for Matematiske Maskiner i Kasan.<br />

Seriemodellen blev præsenteret på<br />

Unionsudstillingen, og Kasan producerede<br />

50 regnemaskiner af Setun-modellen,<br />

hvoraf 30 anvendtes på højere<br />

uddannelsesinstitutter i USSR. Maskinen<br />

blev med held sat i drift i forskellige<br />

klimazoner (bl.a. i Aschchabad,<br />

Duschanbe, Machatschkala, Irkutsk,<br />

Jakutsk, Odessa), og det var praktisk<br />

talt overflødigt med teknisk service eller<br />

reservedele.<br />

Den videreudviklede model Setun<br />

70 var i drift fra 1970 i Moskvas Statsuniversitet.<br />

Senere blev der anvendt<br />

halvlederelementer i konstruktionen.<br />

Setun 70-maskinens succesperiode<br />

sluttede i 1987. På trods af en lavineagtig<br />

international efterspørgsel blev<br />

den statsligt organiserede produktion<br />

indstillet. Såvel IBM og Microsoft havde<br />

en finger med i spillet i denne<br />

undertrykkelseskampagne.<br />

HM<br />

5


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

altid trinære, netop fordi der i realiteten<br />

altid gives tre alternativer. En bilist er<br />

ikke altid tvunget til at køre i højre- eller<br />

venstresving, han kan også køre ligeud.<br />

Han er heller ikke tvunget til enten at accelerere<br />

eller bremse op, han kan også<br />

bevæge sig med en konstant hastighed.<br />

Det er ikke nødvendigt altid at tale sandt<br />

eller lyve, det kan også forekomme, at<br />

der er noget man ikke ved.<br />

Naturligvis kan trinære situationer<br />

også programmeres inden for rammerne<br />

af den binære logik. Men for hvert trinært<br />

skridt kræves der altid to binære logiske<br />

skridt. Er trinære situationer koblet<br />

sammen i et (indviklet) hierarkisk mønster,<br />

vokser det logiske ressourceforbrug<br />

som en lavine – inden for rammerne af<br />

den trinære logik som 3 n , inden for rammerne<br />

af den binære logik som 6 n , hvor n<br />

er antallet af hierarkiske niveauer. For at<br />

afvikle blot 10 trinære hierarkiske logiske<br />

niveauer kræver den binære logik således<br />

2 10 = 1024 gange så mange logiske<br />

skridt. I sammenligning med den trinære<br />

logik er det et hastighedstab på<br />

102.400%!<br />

Dette enkle eksempel viser den trinære<br />

logiks overlegenhed i forhold til<br />

den binære, især når det drejer sig om<br />

komplekse afgørelser. Men også i forbindelse<br />

med beregninger af negative tal er<br />

trinære varianter nødvendige, beregninger<br />

som i dag med et tilsvarende merforbrug<br />

(logisk og tidsmæssigt) imiteres ved<br />

hjælp af binær logik.<br />

Det er ikke alene vores måde at tænke<br />

på, der bygger på trinær logik. Det gælder<br />

også for fysikken, naturen, ja hele<br />

universet. Universets primære tripletstruktur<br />

på den logaritmiske skala er trinær:<br />

vækstzoner (+), stabilitetsøer (0) i<br />

knudepunkterne af den globale gravita-<br />

6<br />

tionsbølge og henfaldszoner (-) veksler<br />

med hinanden med lige store afstande<br />

(se diføt <strong>nyt</strong> 64, s. 26). Rytmen hos den<br />

globale, stående gravitationsbølge er<br />

som hos én der danser vals: 1-2-3, 4-5-6,<br />

7-8-9, … , 160, 161, 162(0). Stabilitetsøerne<br />

er to logaritmiske enheder bred, væksthhv.<br />

henfaldszonerne optager hver én<br />

logaritmisk enhed (i forhold til basis<br />

e = 2,718…). Intervallerne mellem egenfrekvenserne<br />

i universets forskellige skalaniveauer<br />

(3 1), (6 1), … (162 1) er<br />

logaritmiske kvinter (2/3). Universet er<br />

altså stemt som en (logaritmisk) violin.<br />

Det står allerede i dag klart, at den binære<br />

computerteknologi ikke vil overleve<br />

på langt sigt. Udviklingen af computeren<br />

har gjort os rigere på værdifulde<br />

erfaringer, som omsat til den trinære logik<br />

vil føre til en ny computerrevolution.<br />

Trinære computere vil adskille sig væsentligt<br />

fra de sædvanlige binære maskiner:<br />

ved deres intelligens, fleksibilitet,<br />

stabilitet, hastighed, fravær af sundhedsmæssige<br />

risici og ultrakompakte konstruktion<br />

(nanoteknologi).<br />

I samarbejde med Moskvas Lomonosov-Universitets<br />

Fakultet for Computermatematik<br />

og Kybernetik og Instituttet<br />

for Anvendt Matematik ved Universitetet<br />

i St. Petersborg arbejder Instituttet for<br />

Rum-Energi-Forskning (IREF) på udviklingen<br />

af den trinære processor TP3000<br />

og det trinære neurale netværk TNN.<br />

Artiklen er oversat fra det tyske, alternative tidsskrift<br />

raum&zeit 111, maj/juni 2001 s. 54-55, Die<br />

trinäre Logik des Universums. På de følgende<br />

fem sider i raum&zeit går forfatteren i dybden<br />

med emnet. Interesserede kan evt. henvende<br />

sig direkte til bladet på adressen:<br />

redaktion@ehlersverlag.de. Mere om IREF’s<br />

forskningsprojekter kan ses på hjemmesiden:<br />

www.raum-energie-forschung.de


Anmeldelse:<br />

Okkult kemi<br />

Af dr. Mahadeva Srinivasan<br />

Dr. Stephen M. Phillips: ’ESP of Quarks<br />

and Superstrings’. New Delhi 1999, New<br />

Age International Publishers. ISBN<br />

81-224-1209-2.<br />

Forfatteren til denne bog, dr. Stephen<br />

Phillips, er en anerkendt videnskabsmand<br />

inden for teoretisk fysik med eksamen<br />

først fra Cambridge University i England<br />

og dernæst fra University of California<br />

i midten af 1970’erne, hvorfra han fik<br />

sin doktorgrad i teoretisk partikelfysik.<br />

Udtrykket »ESP« i bogens titel henviser<br />

til studier udført ved hjælp af Extra Sensory<br />

Perception (oversanselig erkendelse),<br />

blot ikke af bogens forfatter, men af to andre<br />

personer, Annie Besant og C. W.<br />

Leadbeater. Phillips’ bog undersøger de<br />

mere end 100 år gamle »clairvoyante«<br />

opdagelser af Besant og Leadbeater om<br />

strukturen og beskaffenheden af »atomernes«<br />

subatomare partikler. For rigtigt<br />

at kunne værdsætte bogens emne vil det<br />

være på sin plads at fortælle lidt om baggrunden.<br />

1. De oprindelige, clairvoyante studier<br />

blev udført gennem en periode på over<br />

38 år mellem 1895 og 1933 af de to »teosoffer«<br />

Besant og Leadbeater, som vides<br />

at have været i besiddelse af usædvanlige<br />

psykiske evner.<br />

2. De anvendte en særlig mental evne,<br />

der første gang er beskrevet i Patanjalis<br />

klassiske arbejde (400 f.Kr.), Yoga Sutraer,<br />

som »anima«, evnen til »bevidst at for-<br />

positiv UPA negativ UPA<br />

mindske sin bevidsthed til atomstørrelse<br />

og derved opnå viden om det mikroskopiske«.<br />

(Anima er den første af de otte<br />

»siddhier«, som den seriøst praktiserende<br />

yoga-udøver antages at kunne opnå.)<br />

3. Ved at tage denne særlige form for »mikro-psi«-evne<br />

i anvendelse udførte Besant<br />

og Leadbeater nogle særdeles detaljerede<br />

studier af hvert af de 92 naturligt<br />

forekommende grundstoffer foruden<br />

nogle af deres isotoper.<br />

4. Resultaterne af deres systematiske<br />

studier, der begyndte med brint (det første<br />

grundstof), blev første gang offentliggjort<br />

som artikler i tidsskriftet Theosophist<br />

og senere redigeret til en bog med titlen<br />

Occult Chemistry, der u<strong>dk</strong>om i sin førsteudgave<br />

i 1908. I et appendiks i Phillips’<br />

bog bringes en komplet liste over de<br />

oprindelige referencer.<br />

5. Den teknik, som blev anvendt af Besant<br />

og Leadbeater, er beskrevet i Occult<br />

Chemistry som følger: Besant udvalgte et<br />

tilfældigt atom af det stof, hun ønskede<br />

at studere, og ved at tage en »særlig form<br />

for viljestyrke« i anvendelse opløste hun<br />

det trin for trin, indtil hun nåede frem til<br />

»det ultimative fysiske atom« (eng. Ultimate<br />

Physical Atom eller UPA), som alt stof<br />

er gjort af. Hun talte derefter antallet af<br />

UPA’er i et atom fra hvert grundstof i det<br />

periodiske system. (Fx rapporterede<br />

hun, at hun iagttog 18 UPA’er i et brintatom<br />

og 4.267 i ét uranatom!).<br />

7


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

6. Da de nåede til grundstof nr. 10, neon,<br />

opdagede teosofferne, at nogle atomer<br />

havde 360 UPA’er, mens andre havde 402<br />

UPA’er. De clairvoyante havde således<br />

opdaget eksistensen af isotoper 13 år før<br />

Astons påvisning af isotoper ved hjælp<br />

af hans massespektrograf.<br />

Ved en tilfældighed stødte Phillips på bøgerne<br />

om okkult kemi under sin studietid<br />

i Californien og har siden ikke kunnet<br />

slippe sin fascination af fænomenet. Han<br />

har brugt det meste af et kvart århundrede<br />

på at forstå UPA’ens sande identitet<br />

set i lyset af den nuværende partikelfysik.<br />

Bogen er resultatet af Phillips’ vedholdende<br />

søgen. Han er nået til den<br />

konklusion, at UPA’erne som observeret<br />

af de clairvoyante må være subkvarker,<br />

der endnu ikke er opdaget af fysikerne.<br />

Resultatet er han nået frem til gennem en<br />

meget detaljeret analyse af de trinvise<br />

opløsningsdiagrammer og den fuldstændige<br />

beskrivelse af de subatomare<br />

partikler, der udgjorde det, som de clairvoyante<br />

mente måtte være atomer. Beskrivelserne<br />

omfatter 48 grundstoffer i<br />

Occult Chemistry. I bogens kapitel 5, der<br />

spænder over 150 sider, foretages en systematisk<br />

undersøgelse af de kvantitative<br />

data, der leveres af Besant og Leadbeater<br />

for hvert af de 48 grundstoffer.<br />

Phillips har været i stand til at gøre<br />

rede for hver eneste partikel, der er beskrevet<br />

af de to clairvoyante, idet han<br />

som forudsætning har formuleret to antagelser:<br />

a) At de beskrevne UPA’er er<br />

subkvarker, hvor en positiv subkvark har<br />

en ladning på +5/9 og en negativ subkvark<br />

en ladning på -4/9. b) At en opkvark<br />

er sammensat af to positive subkvarker<br />

og én negativ subkvark, mens en<br />

8<br />

ne<strong>dk</strong>vark er sammensat af to negative<br />

subkvarker og én positiv subkvark.<br />

Phillips præsenterer særdeles overbevisende<br />

argumenter til fordel for konklusionen,<br />

at det de to clairvoyante iagttog<br />

rent faktisk var de subatomare partikler,<br />

som de påstod. Han påpeger den »i sandhed<br />

bemærkelsesværdige grad af konsistens<br />

mellem de psykiske observationer<br />

og de foreliggende kendsgerninger om<br />

atomkernernes kvark-sammensætning«.<br />

Alligevel stiller han sig tvivlende<br />

over for de clairvoyantes påstand om, at<br />

de af dem beskrevne »mikrofysiske atomer«<br />

(Micro Physical Atoms eller MPA) er<br />

individuelle atomer i grundstofferne,<br />

som de findes i naturen. Phillips er<br />

nødsaget til at konkludere, at MPA’erne<br />

er kunstigt skabte »kvasi-nukleare systemer<br />

af kvarker og subkvarker i bundne<br />

tilstande« dannet af resterne af to atomer<br />

af grundstoffet, som går i stykker som en<br />

følge af den psyko-kinetiske indblanding<br />

fra de clairvoyantes »viljestyrke«.<br />

På denne måde er han i stand til dels at<br />

forklare de 18 UPA’er i brintens MPA,<br />

dels den tilnærmelsesvise proportionalitetsfaktor<br />

på 18 mellem antallet af UPA’er<br />

observeret i en MPA og det undersøgte<br />

grundstofs atomnummer.<br />

Phillips fortsætter derefter med at fortolke<br />

den detaljerede beskrivelse af et<br />

individuelt UPA, som den er givet af teosofferne,<br />

i lyset af den for tiden accepterede<br />

teori om superstrenge.<br />

Det er værd at notere sig, at bogens<br />

forord er skrevet af den fremtrædende<br />

indiske atomfysiker og tidligere formand<br />

for Den indiske Atomenergikommission,<br />

dr. Raja Ramanna, som skriver: »Såfremt<br />

viden, der er opnået gennem intuition,<br />

har stået sin prøve efter 100 år, så forekommer<br />

det indlysende, at den metode,


disse mennesker har anvendt, bør<br />

underkastes en kritisk undersøgelse set i<br />

lyset af dels ’en skolet bevidsthed’, dels<br />

’hjernens neurofysiologiske struktur’.«<br />

Da bogen Occult Chemistry første gang<br />

blev udgivet i 1908, blev den afvist som<br />

»ren nonsens«, fordi dens opdagelser var<br />

helt uforenelige med det billede, man<br />

havde af atomet og kernen på det<br />

tidspunkt. Dr. Stephen Phillips’ samvittighedsfulde<br />

indsats har genoplivet<br />

interessen for det fascinerende, hundredårige<br />

arbejde. Hans analyse og konklusioner<br />

understøtter med al ønskelig<br />

tydelighed gyldigheden af de clairvoyante<br />

observationer meget langt hen<br />

ad vejen. Læseren af denne bog kan ikke<br />

undgå at komme til at fundere over, at<br />

MPA klassificeret i 7<br />

forskellige typer.<br />

spiger håndvægt<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

menneskets sind i sandhed har bevist sin<br />

overlegenhed over stoffet, og det på en<br />

særdeles overbevisende måde. Phillips<br />

beskæftiger sig indgående med den betydning,<br />

som opdagelserne i Occult Chemistry<br />

vil få for menneskets syn på natur<br />

og virkelighed.<br />

Denne anmeldelse er oversat fra Infinite Energy<br />

36, marts/april 2001. Samme nummer bringer<br />

udførlige omtaler af den clairvoyante forskning.<br />

Endvidere bringes en artikel af Stephen Phillips<br />

på engelsk fra det indiske tidsskrift Physics<br />

News.<br />

I diføt <strong>nyt</strong> 8, marts 1987 bragtes en 8 sider lang<br />

artikel om fænomenet baseret på en tidligere udgave<br />

af Phillips’ bog, Extra-Sensory Perception<br />

of Quarks, fra 1980.<br />

tetraeder terning oktaeder<br />

stænger stjerne<br />

9


Korncirkel:<br />

Imponerende korncirkel<br />

ryster skeptikerne<br />

Af Andy Thomas<br />

Den 13. august blev der opdaget en ny<br />

formation, der har rystet mange mennesker<br />

i deres grundvold. Med fraktallignende<br />

elementer, som dem der blev lanceret<br />

ved Stonehenge og derefter Windmill<br />

Hill i 1996, er denne seksarmede<br />

spiralform et af de mest veludviklede<br />

tegn, der nogensinde er dukket op.<br />

Figuren består af ca. 400 cirkler, der<br />

dækker et anseligt område på mellem<br />

10<br />

Milk Hill, Wiltshire, aug. 2001.<br />

Foto: Steve Alexander<br />

245 og 460 m alt afhængig af kilden til oplysningerne<br />

(senere oplyst til ca. 333 m –<br />

red.anm.). Den er under alle omstændigheder<br />

meget, meget stor, og fly og helikoptere<br />

har måttet flyve højere end sædvanligt<br />

for at få hele figuren med. Set fra<br />

jorden er det i realiteten umuligt at overskue<br />

den. Herfra ligner den en labyrint af<br />

cirkler i alle størrelser adskilt fra hinanden<br />

af en tynd væg af strå. Men fra luften<br />

afsløres dens virkelige skønhed og ufattelige<br />

præcision.


Efter en mat sommer med mønstre,<br />

der efter nogles mening har været uden<br />

særlig interesse, og med en korncirkelscene,<br />

der har været præget af forvirring<br />

og bevidst udspredelse af rygter om<br />

svindel, forekommer dette mønster at<br />

komme som en gave i sidste øjeblik. Det<br />

vil sætte selv de mest indædte skeptikere<br />

på prøve og måske give tvivlerne <strong>nyt</strong><br />

mod, de tvivlere der har været udsat for<br />

den seneste tids nedgørelsespropaganda<br />

og de mange eksperimenter med menneskeskabte<br />

korncirkler.<br />

Selv »korn-knuseren« John Lundberg<br />

fra Circlemakers giver i sin seneste email<br />

udtryk for, at han er imponeret. Han skriver:<br />

»Hvis denne figur var menneskeskabt,<br />

skulle figuren fremstilles i løbet af<br />

4 timer, som er den tid det tager at komme<br />

ind i marken og ud igen under dække<br />

af nattemørket. Når figuren så består af<br />

over 400 cirkler, hvoraf nogle måler omkring<br />

21 m i diameter, betyder det, at der<br />

skal produceres en cirkel hvert halve minut<br />

– og så er der ikke afsat tid til udmålingen<br />

og afsætningen – kun »nedtrampningen«<br />

af kornet. Uden at overdrive<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

kan man roligt sige, at denne figur bryder<br />

grænser… det er til at blive ør i<br />

hovedet af!«<br />

Det bedste bud fra de mest støjende<br />

skeptikere har været, at der »går rygter«<br />

om den nye korncirkel, hvilket er det<br />

samme som at sige, at de ikke har nogen<br />

anelse om, hvad eller hvem der har lavet<br />

den. Der er dog ingen tvivl om, at de<br />

snarest muligt vil stampe et eller andet<br />

nonsens op af jorden, blot for at føle sig<br />

bedre tilpas.<br />

Fraktalmønstret ligger på toppen af<br />

Milk Hill, Nr Alton Barnes, Wiltshire, på<br />

selve højdedragene, så der er faktisk ingen<br />

steder, det kan ses på afstand. Enten<br />

må man op at flyve eller også lade sig<br />

hypnotisere ved at gå rundt i selve mønstret.<br />

Rapporten er skrevet den 17. august og kan læses<br />

på engelsk ved at gå ind på hjemmesiden<br />

med adressen www.swirlednews.com. Nærbillederne<br />

af figuren herunder er optaget af Stuart<br />

Dike. Billederne kan ses i farver på The Crop Circle<br />

Connector www.cropcircleconnector.com<br />

11


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

Chilbolton Radio Telescope, nr Wherwell, Hampshire, aug. 2001. Fotos: Steve Alexander<br />

Der er blevet rapporteret om to formationer,<br />

der skulle være dannet søndag den<br />

19. august 2001 i en hvedemark nær ved<br />

radioteleskopet i Chilbolton, Hampshire.<br />

Den ene er en særdeles mærkelig,<br />

rektangulær dannelse med nogle figurer,<br />

der tydeligvis minder om en slags digital<br />

kode, hvor koden vises som et mønster af<br />

stående korn.<br />

Den anden formation er også temmelig<br />

enestående; i første omgang forekommer<br />

det at være en tilfældig samling stående,<br />

cirkulære klynger af varierende<br />

størrelse, der også rummes inden for en<br />

rektangulær form. Men kommer man på<br />

afstand af mønstret og kan overskue det,<br />

ser man pludseligt – næsten spøgelsesagtigt<br />

– et ansigt, der kikker på én fra<br />

12<br />

kornmarken! Vi har<br />

aldrig set noget lignende.<br />

Det særligt interessante<br />

er, at dette<br />

»rasteransigt« og kodestriben<br />

ved siden<br />

af radioteleskopet<br />

minder utroligt meget<br />

om den form for<br />

kodet information, vi<br />

sendte ud i rummet<br />

med Voyager-rumskibet.<br />

Kunne det være<br />

et svar eller et slags<br />

intergalaktisk ekko?<br />

Karen Douglas


Filosofi:<br />

Fra metafysik til fysik II<br />

- og hermed trækkes tæppet væk under den etablerede videnskab!<br />

Af Ernst Rasmussen<br />

Denne anden og afsluttende del af artiklen<br />

er fortsat fra diføt <strong>nyt</strong> 64, side 8-11.<br />

Men for nu at trænge dybere ind i de ting<br />

som Kant faktisk opdagede, så er der dog<br />

en person der her fortjener at blive<br />

nævnt – og denne person er Rudolf Steiner.<br />

Selvom Steiner i sin doktorafhandling<br />

i filosofi (bearbejdet i bogform med titlen:<br />

»Sandhed og videnskab«) behandler<br />

hvad man kunne kalde »et opgør med<br />

den traditionelle Kants teorier« som et<br />

klart hovedtema, så er det dog tankevækkende<br />

at konstatere hvor mange<br />

sammenfald der nu her kan findes mellem<br />

Steiners eget syn på verdenserkendelsen<br />

set i forhold til Kants nye (reviderede)<br />

syn på samme sag. Inden jeg, på<br />

baggrund af EF’s beskrivelser, vil skitsere<br />

et par eksempler på dette, bør man dog<br />

først nævne et grundlæggende forhold<br />

som er karakteristisk for de to store filosoffers<br />

syn på erkendelsen rent generelt.<br />

Steiner opponerer flere steder imod<br />

den såkaldte »a priori« ide der er så<br />

karakteristisk for Kants – gennem mange<br />

år fastholdte – påstand om at noget måtte<br />

forudsættes »for inden« dvs. før den<br />

egentlige erkendelsesakt kunne begynde.<br />

Og i så fald måtte denne erkendelse<br />

altid være »begrænset af disse forudsætninger«<br />

(som f.eks. kunne være tiden og<br />

rummet). Sammenk<strong>nyt</strong>tet med dette var<br />

også ideen om at selve tingenes væsen<br />

(»tingene i sig selv«) lå gemt »inde i« eller<br />

»bag ved« tingene, men på en måde så de<br />

aldrig kunne »trænge igennem« til et felt<br />

eller et stadie hvor de kunne erkendes.<br />

Overfor dette kunne Steiner hævde:<br />

Hvad <strong>nyt</strong>ter det at postulere et eller andet<br />

mystisk væsen inde i tingen hvis dette<br />

væsen aldrig kan give sig udslag i det<br />

ydre hvor tingene kan iagttages og forstås?<br />

For at illustrere hvorledes man i stedet<br />

burde betragte denne sag anvender Steiner<br />

flere steder et meget simpelt, men instruktivt<br />

billede. Man kunne forestille sig<br />

en klump smeltet lak, hvori man, med<br />

sin signetring, sætter et særligt aftryk.<br />

Den materialistisk indstillede person ville<br />

nu i lakken søge blot det mindste fnug<br />

af metal fra mødet med ringen som bevis<br />

på, at der virkelig, fra et helt andet område,<br />

var overført noget som kunne have<br />

ændret lakken. Da han imidlertid slet intet<br />

kunne finde ville han begynde at udspekulere<br />

forskellige teorier om hvad<br />

der kunne være sket. Men her overser<br />

man netop det væsentlige siger Steiner.<br />

Signetringen har jo sat et aftryk i lakken<br />

hvor der står Møller! På samme måde bør<br />

man også betragte den fysiske verden –<br />

som »et aftryk«, hvor man, med den rette<br />

indstilling, har mulighed for at »aflæse«<br />

principper og lovmæssigheder fra en<br />

ganske anden (Steiner ville sige »åndelig«)<br />

verden, skønt man ikke finder noget<br />

»åndeligt stof« gemt i de fysiske former.<br />

Det ser ud til at Kant (i sit sidste værk)<br />

nærmer sig en noget lignende opfattelse.<br />

13


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

Teorien om »tingen i sig selv« bliver nu<br />

endelig forkastet til fordel for det man nu<br />

i stedet skal søge – nemlig: »Ideen om tingen«!<br />

Kant definerer nu materien på to<br />

måder: 1) som »udvidelse i rummet« og<br />

2) som »bevægelse i tiden« og stiller<br />

spørgsmålet: Hvorledes frembringer<br />

materien et legeme? Han svarer selv: Et<br />

legeme fremstår som et sammenspil mellem<br />

tiltrækning og frastødning. Men det<br />

er en »sammenhængskraft« (kohæsion)<br />

der afbalancerer disse kræfter i forhold<br />

til hinanden. Denne kohæsion er nu atter<br />

bestemt af to ting – dels en kraft der<br />

virker i »kontakten« (altså ikke, i lighed<br />

med gravitationen, som en gennemtrængende<br />

kraft) – og dels som en<br />

sammenpresning af de til enhver tid virkende<br />

æter-svingninger.<br />

Resultatet af disse overvejelser blev<br />

nu at enhver opfattelse af et ydre objekt<br />

var bestemt af »materiens bevægende<br />

kræfter«. Det var denne nye opfattelse<br />

(æter-virkningen) som gjorde det muligt<br />

at opfatte selve rummet som noget der<br />

kunne »sanses«. Dette skabte forståelse<br />

for en virkelig helhed mellem alle bevægende<br />

kræfter i naturen. Vi kunne sige<br />

fysiske såvel som psykiske bevægelseskræfter<br />

under én hat!<br />

Hvorledes ser Steiner nu på disse<br />

ting? Også her finder vi – endog på et<br />

meget tidligt tidspunkt i hans liv – en<br />

særlig opmærksomhed overfor matematikken<br />

(især geometriens) muligheder<br />

for at vise os en del af virkeligheden,<br />

hvor vi kan gøre erfaringer (og komme til<br />

erkendelser) i en ren tankeverden. Faktisk<br />

blev det, på et senere tidspunkt i Steiners<br />

liv, en ambition for ham at udvikle<br />

en erkendelsesvej, der – med matematikkens<br />

deduktive metode som forbillede –<br />

kunne føre til lige så logiske og eksakte<br />

14<br />

resultater også i forskningsområder<br />

udenfor det rent abstrakte aritmetiske og<br />

geometriske område. Man kunne vel –<br />

selv om Steiner ikke selv bruger det udtryk<br />

tale om at der her arbejdes metafysisk,<br />

i og med forskellen på ren matematik<br />

og metafysik netop er den, at medens<br />

førstnævnte er en ren formel tankeoperation<br />

så postulerer sidstnævnte –<br />

udover en lige så streng formalisme –<br />

også at kunne udsige noget om selve virkeligheden<br />

(det ontologiske).<br />

Steiner hævdede at der var to veje til<br />

verdenserkendelse: iagttagelse og tænkning,<br />

og at videnskaben – indtil videre – i<br />

høj grad har undervurderet den sidste af<br />

disse. (NB: det er her vigtigt at man skelner<br />

nøje mellem »spekulation« – som<br />

hele tiden bragte videnskaben på vildveje<br />

– og så egentlig »tænkning« som Steiner<br />

gør rede for det).<br />

På få sider kan man naturligvis ikke<br />

trænge i dybden med så store og vanskelige<br />

spørgsmål, men en vigtig ting kan<br />

der dog peges på: Skønt matematikken<br />

udvikler sine begreber deduktivt så gør<br />

den dog sine store nye opdagelser i pludselige<br />

intuitive glimt – som noget der<br />

»anskues umiddelbart« i en indre verden.<br />

Dette var Kant fuldstændig klar<br />

over og Steiner påpeger det i undertitlen<br />

til sit hovedværk (»Frihedens filosofi«)<br />

der kan betragtes som en art fortsættelse<br />

af den nævnte doktorafhandling »Sandhed<br />

og videnskab«. Her står det præcist<br />

formuleret på denne måde: »Sjælelige<br />

iagttagelser efter naturvidenskabelig<br />

metode«. Der anvises her øvelser til det<br />

som kaldes »forvandlingen af tænkningen«.<br />

Steiner hævder at den egentlige<br />

virkelighedsforståelse ikke kan opnås<br />

gennem naturvidenskaben som vi kender<br />

den i dag, men kun hvis vi formår »at


nærme den materielle yderverden mere<br />

til menneskets indre liv«.<br />

Vi har gennem århundreder oplevet<br />

en stadig stærkere adskillelse mellem det<br />

såkaldte »objektive« overfor det såkaldte<br />

»subjektive« – en nødvendig forudsætning<br />

for den almene videnskabsudvikling.<br />

Steiner betragtede i den forbindelse<br />

Kants (klassiske) værker som den nyere<br />

tids mest effektive konstruktion for at<br />

opretholde denne adskillelse. Men nu<br />

bevæger udviklingen sig ind i en ny fase<br />

(Og det ny-opdagede Kant-manuskript<br />

er vel i sig selv et af de mest tankevækkende<br />

argumenter for dette forhold).<br />

Kant talte i sine tidligere værker om at<br />

mennesket kun lever i sine forestillinger<br />

– et omkvæd som mange andre filosoffer<br />

nu også sang med på. Steiner var nu i øvrigt<br />

ikke uenig i dette, men gik dog et<br />

skridt videre da han et sted, meget lakonisk,<br />

tilføjede: »Men hvad er baggrunden<br />

for forestillingsdannelsen – Det er<br />

kardinalspørgsmålet!« Hvad der her<br />

lægges op til er dette, at disse »forestillinger«<br />

ikke er af ren subjektiv art. Noget sådan<br />

kan man i hvert fald ikke blot – rent<br />

»a priori« – postulere. Dette kan kun afgøres<br />

ud fra en ren erkendelsesmæssig<br />

bestemmelse tilføjede Steiner. »Den der<br />

tror at intet af den virkelige ’ting i sig selv’<br />

kan leve op i bevidstheden fordi denne ting,<br />

rent materielt, ikke kan vandre over i sjælen,<br />

han er materialist, også selv om han tror han<br />

er idealist – hans materialisme er blot så meget<br />

desto dybere fordi den er vandret over i<br />

selve erkendelsen« (S ogV).<br />

Skal der kastes lys over hele erkendelsen,<br />

så må det ske fra et udgangspunkt<br />

der er helt og aldeles uberørt af denne<br />

virksomhed. Man kunne her forestille<br />

sig den »rene iagttagelse« som måske<br />

kun det nyfødte barn oplever den. Dette<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

er naturligvis kun en forestilling vi kan<br />

gøre os. Dog tjener dette det formål at vi<br />

kan forstå den logiske sammenhæng<br />

som der her skal gøres rede for.<br />

På denne baggrund (af ren iagttagelse)<br />

konfronteres vi med det man kunne<br />

kalde: »Det umiddelbart givne verdensbillede«<br />

(blottet for enhver form for erkendelse).<br />

På denne baggrund må vi<br />

også sige at »bevidstheden« såvel som<br />

»jeg-forestillingen« hører med til det<br />

umiddelbart givne. Det forhold der evt.<br />

måtte eksistere mellem disse to kan kun<br />

afgøres af erkendelsen. Vi bestemmer<br />

altså ikke erkendelsen ud fra bevidstheden,<br />

men tværtimod bevidstheden ud<br />

fra erkendelsen! Skal vi nu finde den virkelige<br />

forbindelse mellem tingene i verden,<br />

og det vi udvikler gennem vores<br />

tænkning, så må vi gribe fat dér hvor vi<br />

kan finde »noget der er homogent med<br />

erkendelsen«. »Vi må finde det område<br />

hvor vores erkendende virksomhed ikke<br />

blot forudsætter noget givet, men selv står<br />

virksom (skabende) midt i dette umiddelbart<br />

givne. Kun ved netop at holde<br />

strengt fast på det givne (som vi ikke forstår)<br />

kan vi komme frem til det som ikke<br />

er givet. Forudsætningen for virkelig forståelse<br />

er altså, at der eksisterer noget som<br />

vi selv skaber (og dermed forstår helt intimt)<br />

– og dette noget er begreberne,ogher<br />

altid startende med jeg-begrebet.<br />

Steiner er nu ikke alene om at hævde<br />

at tanken i sig selv allerede eksisterer i<br />

verden objektivt og uafhængigt af os.<br />

Den meget anerkendte amerikanske videnskabsmand<br />

William James kunne<br />

f.eks. udtrykke sig således: »I dag tænker<br />

det meget i mig« – akkurat som ville vi<br />

sige: »I dag regner det meget«. Denne<br />

usædvanlige (men altså ikke ganske<br />

ukendte) ide om et sådan eksisterende<br />

15


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

»tankestof« svarer sandsynligvis til<br />

Kants æter-ide.<br />

Hvad det nu (ifølge Steiner) drejer sig<br />

om er at »gennemtrænge virkeligheden<br />

med begreber således at denne virkelighed<br />

kan gøres til genstand for tænkende<br />

betragtning«. Kun når tænkningen – ud<br />

fra sig selv – (dvs. gennem begrebsdannelsen)<br />

skaber orden i verdensbilledet<br />

kan den virkelige erkendelsesproces gå i<br />

gang.<br />

I og med at tænkningen får en forbindelse<br />

i stand mellem to adskilte dele af<br />

verdensindholdet så har den dog ikke<br />

derfor (ud fra sig selv) bestemt noget om<br />

disse dele. Den afventer blot hvad der skal<br />

gi sig af sig selv ud fra den form eller »konfiguration«<br />

som den har skabt. Tænkningen<br />

er en formdannende kraft ganske på<br />

linje med de formdannende kræfter vi<br />

finder andre steder i den fysiske natur<br />

(jvf. morfogeneseprincippet som det<br />

f.eks. beskrives af Rupert Sheldrake). Og<br />

da tænkningen altså kun udøver en sådan<br />

formel virksomhed så udsiger den intet<br />

a priori om det givne (som Kant oprindeligt<br />

mente), men frembringer blot<br />

(a posteriori) de former som ligger til<br />

grund for at fænomenernes lovmæssigheder<br />

og sammenhænge kan afsløre sig.<br />

Erkender vi en bestemt sammenhæng<br />

– kausalitet – mellem forskellige<br />

dele så skyldes dette altså ikke som den<br />

engelske filosof David Hume påstod blot<br />

»en vane« – fordi vi er vant til at se bestemte<br />

ting følge hinanden (et synspunkt<br />

som Kant kæmpede med i årevis<br />

for at frigøre sig fra), men derimod pga.<br />

det som gir sig selv ud fra delene. Denne<br />

mystiske kausalitet er altså ikke noget<br />

der »lægges til« tingene, men noget som<br />

væsensmæssigt tilhører delene selv. Vi opdager<br />

dem blot i vores erkendelse når vi<br />

16<br />

forholder os på den rette åbne og fordomsfri<br />

måde i vores begrebsdannelse.<br />

Det ser nu ud til at Kant har været på<br />

sporet af lignende tanker. Förster<br />

nævner her: The discovery of the reflective<br />

judgment as an autonomous faculty. Ide<br />

kendte værker var det blevet fremstillet<br />

som en opgave for tænkningen at fremprojicere<br />

et særligt punkt i forstillingen<br />

hvorimod den kunne rette sine anstrengelser<br />

for at komme til en forståelse. I<br />

Op.post indses det nu at man også her<br />

kan finde et udspring for selve materiens<br />

bevægende kræfter. (Vi ved da også allerede<br />

at tanker kan bevæge ting). Dette<br />

førte til at materien ikke længere blev betragtet<br />

som en blind mekanisme, men<br />

som noget der besad systematik og var<br />

formålsbestemt. Det var denne erkendelse<br />

der overbeviste Kant om at en<br />

»overførsel« (fra det metafysiske grundlag<br />

for naturvidenskaben til fysikken)<br />

var mulig.<br />

Sammenligner vi nu den opfattelse<br />

der gør sig gældende i Kants tidligere<br />

værker hvor erkendelsen starter med<br />

sanserne, går videre til forståelsen og ender<br />

med tænkningen, så er synspunktet<br />

nu det at tingene må foregå i den<br />

modsatte rækkefølge (altså startende<br />

uden noget a priori med erkendelsen<br />

idet tankerne eksisterer uafhængigt – eller<br />

»udenfor« tid og rum). Tidligere blev<br />

iagttagelse/opfattelse betragtet som en<br />

kombination af tilsynekomst og bevidsthed<br />

– nu blev denne definition udvidet.<br />

Skulle en tilsynekomst gælde for noget<br />

der kunne opfattes, måtte man være i<br />

stand til at forestille sig, at der var noget<br />

der dukkede op i bevidstheden pga. den<br />

indflydelse (!) objektet udøvede på sanserne.<br />

(NB: Vi står her overfor en ganske<br />

lignende opfattelse som hos Steiner,


hvor begreberne heller ikke blev betragtet<br />

som blot og bart abstrakte og »tomme«<br />

billeder af omgivelserne, men noget<br />

– vel egentlig udefinerbart som det siges<br />

– der netop tillader en sådan indflydelse<br />

fra omgivelserne.)<br />

Endnu tættere på Steiners grundtanker<br />

kommer vi i et senere afsnit (i EF’s<br />

bog), hvor der tales om at erkendelsen<br />

starter med selverkendelsen (!). Det første<br />

skridt i retning af denne »bevidsthed<br />

om jeget« er et skridt der forvandler det<br />

hidtil »skjulte« og isolerede subjekt til et<br />

objekt (men et ganske særligt objekt!)<br />

blandt den ydre virkeligheds andre<br />

objekter. Fra dette stadium opnås et helt<br />

gennemskueligt og sikkert punkt hvorfra<br />

man kan gå i gang med erkendelsen<br />

af alle andre ting i verden.<br />

Det er her begreberne om æteren spiller<br />

en særlig rolle. Beviset for denne<br />

æter-ide fremtræder netop også for Kant<br />

som en forbindelse (sammensmeltning)<br />

af en subjektiv og en objektiv del. Ved det<br />

subjektive forstås her »den samlede erfaring<br />

af de bevægende kræfter« der påvirker<br />

subjektet. Ved den objektive del<br />

forstås »naturens egen ordnede enhed<br />

og bevægende kræfter«. Ud fra forbindelsen<br />

af disse to – hvor vi finder »bevægelse«<br />

som det gennemgående element –<br />

tilstræbes det at demonstrere hvorledes<br />

det der er subjekivt holdbart også må<br />

være det der er objektivt virkeligt.<br />

For Kant var æter-ideen ikke længere<br />

en hypotese der var nødvendig for at forklare<br />

fysiske fænomener, men simpelthen<br />

noget der kunne deduceres direkte<br />

fra visse erfaringer. Denne nye æter-ide<br />

fremtræder altså ikke blot som noget der<br />

er nødvendigt for forståelsen af stoffet,<br />

men også som nøglen til »selvbestemmelsens<br />

ide« og dette bliver (af EF) be-<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

tragtet som: »Kulminationen af Kants sidste<br />

værk og med dette formodentlig også kulminationen<br />

af hans samlede værk. Her forvandles<br />

subjektet (jeget) til et objekt der kan erfares<br />

som ’noget der besidder sig selv’ og her findes<br />

grundlaget for den store ændring i Kants filosofi.«<br />

Og her er det passende at erindre om<br />

– som Steiner ville sige det – at »videnskabens<br />

sande værdi er den filosofiske<br />

påvisning af dens resultaters rent menneskelige<br />

betydning.« Men netop dette<br />

har vi i dag skubbet til side støttet af<br />

Kants gamle dogme om erkendelsens begrænsning.<br />

Videnskaben holder sig nu<br />

til de såkaldte »kendsgerninger« og legitimerer<br />

sin erkendelse pragmatisk, dvs.<br />

gennem sine <strong>nyt</strong>tevirkninger, sin effektivitet<br />

i planlægning, beregning og kontrol,<br />

der bliver til kalkulation. Dette sker<br />

netop under henvisning til »fornuftens<br />

begrænsning« dvs. til dette at der ikke<br />

eksisterer en »ren rational erkendelse«<br />

(som metafysikken prætenderer at<br />

være). Men hvis filosofi ikke bare skal<br />

være vore meninger OM verden så må<br />

det forudsættes at der er en mening I verden<br />

og Kants råd til den der ønsker at<br />

vinde indsigt i dette lyder: »Fat mod til at<br />

betjene dig af din egen forstand.«<br />

Intet er for vidunderligt til at<br />

være sandt, hvis det blot er foreneligt<br />

med naturlovene.<br />

I den sammenhæng er eksperimentet<br />

den bedste prøve på foreneligheden.<br />

Michael Faraday<br />

17


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

18


Magnetkraft:<br />

Brev til Bearden<br />

I de seneste numre af bladet har der været<br />

sat fokus på Tom Bearden og udviklingen af<br />

den såkaldte MEG, ’Motionless Electromagnetic<br />

Generator’, ’generatoren uden bevægelige<br />

dele’. Der skulle angiveligt være fremstillet<br />

flere prototyper, der giver overskud af<br />

energi. Generatoren skulle være under patentering<br />

og være klar til produktion om et<br />

år.<br />

Tom Bearden er en særdeles aktiv herre,<br />

der gerne kommunikerer med omverdenen.<br />

Via Internet har vi fået en sjælden mulighed<br />

for at følge projektets fremdrift næsten fra<br />

måned til måned.<br />

Sendt: Fredag 31. august 2001<br />

Emne: Er du den store T. Bearden??? svar<br />

venligst<br />

Du modtager sikkert mange emails.<br />

Så jeg skal gøre det kort.<br />

Jeg studerer til elektroingeniør på<br />

Georgia Institute of Technology.<br />

Jeg har hørt så mange rygter om<br />

Howard Johnsons motor, Kawai-processen<br />

osv.<br />

1. Er du, personligt, i besiddelse af et<br />

fungerende overskudsapparat?<br />

2. Er du villig til at medbringe et sådant<br />

apparat – eller andet bevis – til et universitet<br />

og diskutere det med en forsamling<br />

af gamle professorer (dvs.<br />

det etablerede videnskabelige samfund)?<br />

Jeg vil kunne rejse pengene til et så-<br />

dant arrangement, hvis vi fik garanti for,<br />

at du er i besiddelse af et fungerende apparat.<br />

De har ikke en chance for at afvise<br />

en person med Deres troværdighed (administrerende<br />

direktør med PhD, tidligere<br />

officer i hæren m.m.).<br />

Jeg ser det som den hurtigste og nemmeste<br />

måde til at ryste videnskabens<br />

fundament og afsløre store sandheder,<br />

som alt for længe har været overset.<br />

Julian<br />

Sendt: Fredag 31. august 2001<br />

Emne: RE: Er du den store T. Bearden???<br />

svar venligst<br />

Hej Julian. Ja, jeg er Tom Bearden,<br />

hvad det så vil sige (hvilket sikkert afhænger<br />

af hvem der siger det!). Jeg har<br />

også afgangseksamen fra Georgia Tech,<br />

1971, MS kernekraft. Jeg har arbejdet<br />

med fire ægte overskudsprojekter, hvor<br />

alle gav et overskud af energi med basis i<br />

et elektromagnetisk system. De demonstrerede<br />

alle visse nye fænomener, og<br />

alle havde de eller har mindst ét område<br />

og én funktion, der bryder med den klassiske<br />

ligevægtstermodynamik og den<br />

klassiske viden om elektricitet. Men ingen<br />

af dem overtræder fysikkens love,<br />

energiens bevarelse eller åbne systemers<br />

termodynamik, dvs. systemer langt fra<br />

en ligevægtstilstand i deres energiudveksling<br />

med et aktivt miljø. De afslørede<br />

dog alle visse fænomener, der afgjort<br />

ikke findes i den almindelige elektriske<br />

19


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

»værktøjskasse«, og endda visse fænomener,<br />

der er særdeles sjældne i selve fysikken,<br />

skønt de forekommer og er kendte<br />

inden for begrænsede områder. Nogle<br />

af disse »ekstremt oversete« fænomener<br />

er stadig juridisk beskyttede, idet en kollega<br />

og jeg har indsendt en patentansøgning<br />

om anvendelsen af disse fænomener.<br />

Imidlertid vil min kommende bog i<br />

2002, der udgives af World Scientific,omhandle<br />

også disse fantastiske fænomener.<br />

Det er lige så let at producere negativ<br />

energi som positiv energi, hvis systemet<br />

rent faktisk giver overskudsenergi. Derfor<br />

vil et system, der er en blanding af de<br />

to, også give særlige problemer. Et enkelt<br />

eksempel: et kalorimeter kan ikke anvendes<br />

med nogen sikkerhed til at måle<br />

på et sådant blandingssystem, fordi det<br />

vil måle effekten af forskellen mellem<br />

den positive energi, der opvarmer væsken,<br />

og den negative energi, der afkøler<br />

den på samme tid. Min og min kollegas<br />

patentansøgning løser opgaven med at<br />

håndtere denne blandingssituation, ja<br />

den transformerer den negative energi<br />

til positiv energi, som dermed kan bruges<br />

til at give systemet et overskud af<br />

energi. Her gælder det samme, at fænomenet<br />

eksisterer i fysikken omend temmelig<br />

skjult, samt at det er bevist, men<br />

kun lidt kendt. Men til næste år vil vi frigive<br />

de centrale spørgsmål, efter at vi har<br />

fået tid til at indlevere vores udenlandske<br />

patentansøgninger.<br />

Vi er tilsammen fem personer i dette<br />

MEG-projekt, hvor MEG står for Motionless<br />

Electromagnetic Generator; men jeg er<br />

ikke hovedopfinderen. Vi er i øjeblikket i<br />

besiddelse af et fungerende laboratorieeksperiment<br />

– et der giver overskud af<br />

energi. Det gælder også for adskillige an-<br />

20<br />

dre personer, som jeg samarbejder med<br />

privat.<br />

Som patentlovgivningen ser ud i dag,<br />

er der intet opfinderhold, der kunne finde<br />

på at gøre det du foreslår, medmindre<br />

de er komplet idioter. Fx har vi fremsendt<br />

to patentansøgninger og vil fremsende<br />

yderligere et par stykker, og ifølge reglerne<br />

gives der ingen mulighed for en »offentlig<br />

demonstration« før 1) man har<br />

fået tildelt et patent i USA og 2) også har<br />

indsendt og fået tildelt sine udenlandske<br />

patenter. Medmindre man altså ønsker<br />

at annullere sine intellektuelle ejendomsrettigheder<br />

og forære dem væk til<br />

alle og enhver. Georgia Tech ville selv på<br />

tilsvarende måde vogte strengt på sin<br />

egen opfindelse, indtil man havde fået<br />

overstået papirarbejdet. Det gør tekniske<br />

universiteter alle vegne. Der verserer i<br />

øjeblikket en appelsag ved højesteret,<br />

som hvis dommen stadfæstes vil betyde,<br />

at enhver opfindelse i fremtiden med lethed<br />

kan omgås ved at tilføje en ekstra<br />

spole eller noget tilsvarende simpelt. For<br />

tiden er alle mindre opfindere, som er<br />

ved deres fulde fem, yderst forsigtige.<br />

Den mindste fejl og flere års arbejde og<br />

ihærdig indsats kan være spildt på et<br />

øjeblik.<br />

Hverken jeg eller andre opfindere har<br />

behov for at bevise eksistensen af elektriske<br />

systemer med en COP > 1,0 ! (COP<br />

= Coefficient Of Performance = ydelseskoefficient).<br />

Fysikken har bevist det for<br />

længe siden, men det har ikke været tilladeligt<br />

at bringe det ind i den elektrotekniske<br />

videnskab. Fx producerer Bohren-eksperimentet<br />

COP = 18, og det<br />

ikke-lineære optiske laboratorium ved<br />

Georgia Tech er i stand til at udføre eksperimentet<br />

når som helst. Naturligvis er<br />

det ikke et »kraftværk«, men som en


»energi-transduktionsproces« afgiver<br />

systemet 18 gange så meget energi, som<br />

man putter ind i systemet i henhold til<br />

normale beregningsmetoder. Vi har for<br />

længe siden i adskillige artikler forklaret<br />

effekten. Den fremherskende forklaring,<br />

der gives af partikelfysikere, er den, at<br />

overskudsenergien bliver absorberet fra<br />

vakuumet. Jeg forklarer det simpelthen<br />

inden for rammerne af energiflowets to<br />

komponenter: den almindelige afledede<br />

Poynting-komponent og den for længe<br />

siden afviste ikke-afledede komponent.<br />

Jeg har også udnævnt sidstnævnte komponent<br />

til at være den energi, der producerer<br />

den overskudsenergi, der holder<br />

sammen på spiral-galaksernes arme. En<br />

anden komponent af energi-flowet (den<br />

negative energi-komponent) har jeg udnævnt<br />

til at være kilden til den antigravitation,<br />

der accelererer udvidelsen af universet,<br />

hvilket nu er bevist eksperimentelt.<br />

…<br />

Den lille opfinder eller opfindergruppe<br />

er under hårdt pres for hele tiden at<br />

opnå den tilstrækkelige opbakning og<br />

økonomiske støtte til et projekt uden at<br />

komme til at forære det hele væk. Du må<br />

forstå, at sådan er landets love, og det afspejler<br />

ikke nødvendigvis mine personlige<br />

holdninger. Hver gang vi demonstrerer<br />

(under strenge betingelser om<br />

fuld diskretion – som universiteterne for<br />

øvrigt ikke vil skrive under på) vores<br />

MEG for betydningsfulde investorgrupper,<br />

anmoder investorerne videnskabelige<br />

forskergrupper om at undersøge os<br />

omhyggeligt, videnskabeligt så vel som<br />

teknisk. Allerede her bliver vi afvist – eller<br />

finansfolkene møder ikke op til vores<br />

demonstration. Så enkelt er det. Den<br />

proces vi ud<strong>nyt</strong>ter – Aharonov-Bohm-effekten<br />

– eksisterer ikke i den klassiske<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

elektrodynamik, der bruges af elektronikingeniører.<br />

Den har dog været kendt<br />

inden for fysikken siden 1959, og der eksisterer<br />

nu over 2.000 artikler om den,<br />

hundreder af ekperimentelle beviser osv.<br />

…<br />

Vi har altså med fuldt overlæg brudt<br />

med den klassiske ligevægts-termodynamik,<br />

da den kun gælder for systemer i<br />

ligevægt eller så tæt på, at den forsvindende<br />

uligevægt kan ignoreres. I stedet<br />

gælder de åbne, dissipative [spredendede]<br />

systemers termodynamik. Prigogine<br />

fik Nobelprisen i 1977 for sit bidrag til<br />

netop denne form for termodynamik. I<br />

sådanne åbne, dissipative systemer med<br />

en uligevægt i forhold til et aktivt miljø,<br />

dvs. det aktive lokale vakuum og rumtidens<br />

aktive lokale krumning, er det tilladeligt<br />

for systemet at udføre fem »magiske«<br />

funktioner, som dine egne professorer<br />

har lært dig var »imod termodynamikkens<br />

love«. De glemmer at sige, at<br />

disse virkninger kun er forbudt inden for<br />

én gren af termodynamikken, netop dér<br />

hvor systemer i ligevægt samvirker med<br />

omgivelserne.<br />

Systemets fem magiske funktioner er:<br />

1. selv-organiserende (hvilket betyder<br />

en indbygget evne til selvregulering<br />

og selvopbygning i form af potentiel<br />

energi),<br />

2. selv-oscillerende eller selv-roterende,<br />

3. afgivelse af mere energi end operatøren<br />

selv lægger ind i systemet<br />

(overskudsenergien modtages frit<br />

fra det aktive miljø),<br />

4. selv-kørende med og uden belastning<br />

(al energien modtages frit fra<br />

det aktive miljø) og<br />

5. udvisning af negativ entropi.<br />

21


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

Alle ladninger og dipoler udfører allerede<br />

de fem funktioner. Da den aktive<br />

energi i ethvert elektrisk kraftsystem<br />

hidrører fra dens kildeladning (hvilket<br />

indbefatter dipolernes kildeladninger),<br />

og da denne energi flyder frit fra den aktive,<br />

brudte symmetri mellem på den ene<br />

side ladningen og dipolen og på den anden<br />

det aktive miljø, følger heraf, at makrosystemer,<br />

der består af sådanne ladninger<br />

og dipoler, i realiteten modtager<br />

al deres tredimensionale, elektromagnetiske<br />

energi fra deres omgivelser! Ikke fra<br />

generatorens aksel eller den kemiske<br />

energi i batteriet! Heraf følger også, at det<br />

i hvert fald i teorien er muligt at have et<br />

makrosystem, der med den rette udformning<br />

vil udføre samtlige de fem<br />

funktioner, som hver eneste ladning og<br />

dipol inden i dem allerede udfører – hele<br />

tiden.<br />

Det er ikke det du har lært i timerne.<br />

Men det er ikke desto mindre sandt, og<br />

det er streng videnskab, der allerede er<br />

publiceret i naturvidenskabelige tidsskrifter.<br />

Den findes endnu ikke i den<br />

elektrotekniske litteratur! Men det gør<br />

beskrivelserne af og teorien bag Aharonov-Bohm-effekten<br />

heller ikke. Der er<br />

mængder af elektromagnetiske fænomener<br />

i fysikken, der ikke figurerer inden<br />

for elektroteknikken, som kun er en lille<br />

underafdeling af fysikken – tilmed en<br />

gammel og forældet underafdeling.<br />

Inden for elektroteknikken har dine<br />

lærere i bedste fald måske allerede lært<br />

dig en grov tilnærmelse, der kan være til<br />

<strong>nyt</strong>te i forbindelse med COP < 1,0-systemer.<br />

I værste fald har de undervist i en<br />

særdeles mangelfuld lære, der allerede<br />

delvist er modbevist i avanceret fysik. I<br />

1956 forudsagde Lee og Yang den brudte<br />

symmetri; i begyndelsen af 1957 beviste<br />

22<br />

Wu og hendes kolleger den eksperimentelt,<br />

herunder ulige ladningers brudte<br />

symmetri (som fx en dipol). Det betød en<br />

så gennemgribende forandring af fysikken,<br />

at Lee og Yang fik Nobelprisen samme<br />

år, 1957.<br />

Den brudte symmetri i en dipol betyder,<br />

at når først dipolen er dannet, så vil<br />

den – hvis man blot lader den »sidde på<br />

sin plads«, så den ikke går til grunde–ial<br />

evighed udgyde elektromagnetisk energi<br />

i alle retninger i det tredimensionale<br />

rum. Det er ikke noget problem i partikelfysikken;<br />

her anerkender fysikerne<br />

(det er bevist både eksperimentelt og teoretisk),<br />

at enhver ladning eller dipol<br />

uophørligt absorberer virtuel fotonenergi<br />

fra det sydende vakuum. Desuden ligger<br />

der i definitionen af »brudt symmetri«,<br />

at noget af denne absorberede<br />

energi ikke vender tilbage til vakuumet<br />

som virtuelle fotoner, men integreres i<br />

den observerbare fotonenergi og bliver<br />

genudsendt til det tredimensionale rum<br />

som virkelig, observerbar, elektromagnetisk<br />

energi. Enhver professor der ikke<br />

forstår det, forstår ikke ladningernes fysik.<br />

Punktum. Det er ikke mig, der skal<br />

»bevise« noget, der har været veldokumenteret<br />

længe, og som allerede har fået<br />

tilkendt Nobelprisen! Det er op til professorerne<br />

at læse litteraturen og lære noget<br />

eller også se bort fra det og vedblive med<br />

at være dogmatiske. …<br />

I videnskaben er der den regel, at man<br />

skal læse litteraturen. Det gælder også<br />

fysiklitteraturen, da elektromagnetismen<br />

og elektrodynamikken er underafdelinger<br />

af fysikken.<br />

At sådan noget rod er blevet forsvaret<br />

i så lang tid, er en sørgelig egenskab ved<br />

den amerikanske og vestlige naturvidenskab,<br />

især da andre lande i verden


har militariseret den højsymmetriske<br />

elektrodynamik, der allerede indgår i<br />

lærebøgerne (i fysikken, ikke elektroteknikken).<br />

Jeg har gennem lang tid fulgt<br />

denne udvikling og offentliggjort billeder<br />

af et nedslag fra et sådant våben i<br />

nærheden af en amerikansk rumfærgeopsendelse<br />

m.v. Det er virkelighed, våbnene<br />

er virkelige, og den fortsatte afvisning<br />

fra det amerikanske videnskabelige<br />

samfunds side af at beskæftige sig med<br />

højsymmetri-elektromagnetisme er en<br />

parodi på vores forsvarsevne. Et eksempel:<br />

pionererne inden for ultra-bredbåndsradaren,<br />

Barrett og Harmuth, blev<br />

alvorligt angrebet, bagtalt, forhånet og<br />

slået oven i hovedet for deres frækhed.<br />

Mens forhånelserne stod på, kunne man<br />

i almindelig handel købe en lille<br />

UWB-radar, der blev brugt til at detektere<br />

hulrum i fx jorden eller kraftige betonstøbninger.<br />

Selvfølgelig havde Barrett,<br />

Harmuth og de andre ret, mens de<br />

etablerede amerikanske elektro- og radarteknikere<br />

var helt forkert på den. Efter<br />

en voldsom kamp vandt Barrett, Harmuth<br />

og de andre til sidst slaget og fik<br />

oprejsning. Og så skete der noget sælsomt.<br />

Nogle af de mest fremtrædende videnskabsmænd,<br />

der var blandt de mest<br />

uforsonlige kritikere af UWB-projektet<br />

og dets virkemåde, er i dag kendt som<br />

»Mr. Ultrawideband Radar«. Som tiderne<br />

dog skifter! Der var aldrig nogen, der<br />

sagde undskyld til Harmuth og Barrett.<br />

I modsætning til hvad der er god latin<br />

på universiteterne, sker fremskridtene<br />

inden for videnskaben ikke gennem fordomsfri<br />

ræsonneren, men som et hundeslagsmål<br />

mellem rodfæstede interesser<br />

og revolutionerende <strong>nyt</strong>ænkning.<br />

Dertil skal siges, at megen radikal <strong>nyt</strong>ænkning<br />

er forkert; blot det at være ra-<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

dikal og ny er ikke nogen garanti for<br />

sandhed eller »klar til eksperiment«.<br />

Hvorom alting er, så har vi inden for<br />

AIAS måttet forsvare os voldsomt mod<br />

beskyldninger om »perpetual motion«<br />

og »nonsens« i de førende tidsskrifters<br />

bedømmelsesproces. Men vi har holdt<br />

stand med succes og har allerede fået offentliggjort<br />

videnskabelige artikler i<br />

førende tidsskrifter, artikler der forklarer<br />

hvordan den elektromagnetiske generator<br />

uden bevægelige dele virker. …<br />

I mellemtiden har vores lille gruppe<br />

(omkring MEG) oprettet et joint-venture-samarbejde<br />

med et statsligt laboratorium<br />

i materialevidenskab ved et<br />

nationalt videnskabsakademi i et venligtsindet<br />

fremmed land med henblik på<br />

at udføre den resterende del af den påkrævede<br />

MEG-forskning og for at kunne<br />

levere de første 2 kW enheder til salg om<br />

1 år. Vores plan er helt enkelt at udvikle<br />

en kommerciel enhed og at producere<br />

den til verdensmarkedet. Og vi gør fremskridt<br />

lige nu. Vi var utroligt glade for at<br />

opdage, at videnskabsfolkene ved det<br />

nævnte videnskabsakademi var fortrolige<br />

med og anvendte højsymmetri-elektrodynamik<br />

og i realiteten har<br />

undervist i det i deres skoler i mere end<br />

12 år. Her var der overhovedet ingen<br />

vanskeligheder med at forstå det aktive<br />

vakuums udveksling med systemet,<br />

hvordan systemet kan udvinde og bruge<br />

den elektriske energi fra dette vakuum<br />

osv. Derimod er det vores erfaring, at vi i<br />

USA altid geråder i diskussion med<br />

elektroingeniører, der helt ærligt ikke<br />

ved meget om fysik, og som er fuldstændigt<br />

ude af stand til enten at forstå eller<br />

håndtere et sådant projekt.<br />

Men vi deler alt, hvad vi har mulighed<br />

for, med vore unge læsere, men altid<br />

23


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

med den grundholdning, at kan læseren<br />

bruge det, er det fint, for det er meningen<br />

med det. Hvis læseren ikke kan bruge<br />

det til noget, så opfordrer vi ham eller<br />

hende til at arkivere materialet lodret og<br />

se at komme videre. Vi er ikke interesserede<br />

i »debatter« og andet vrøvl, som er<br />

det rene tidsspilde, hvis man gerne vil<br />

have udført et fornuftigt stykke arbejde.<br />

Det hele står og falder med, om det lykkes<br />

os at få udviklet et overskudssystem<br />

og få det ud på markedet. Det er vores<br />

opgave. Men må jeg minde dig om de<br />

skrækkelige angreb, som Ovshinsky var<br />

ude for i forbindelse med hans amorfe<br />

halvledere, der også var »i modstrid med<br />

naturlovene – det vidste enhver idiot!«<br />

Til sidst modtog Ovshinsky støtte fra Japan<br />

(vores egne videnskabsmænd i<br />

Amerika »vidste«, at det i bedste fald beroede<br />

på en misforståelse hos Ovshinsky<br />

eller i værste fald på svindel). Men en<br />

skønne dag vågnede vores »eksperter«<br />

op og opdagede adskillige tusind eksemplarer<br />

af maskinen, der fungerede<br />

særdeles udmærket med Ovshinskys<br />

amorfe halvledere, som vores videnskabelige<br />

samfund havde angrebet og fordømt<br />

så lidenskabeligt. Enhver videnskabshistoriker<br />

kan give dig i hundredvis<br />

af lignende eksempler.<br />

De artikler vi citerer er ikke »rygter«,<br />

som du kan konstatere ved selv at læse<br />

dem i de tidsskrifter, hvori de bringes.<br />

Det gælder også Bohren-eksperimentet,<br />

ladningen og dipolens brudte symmetri<br />

og elektromagnetisk energi fra vakuumet.<br />

Der er allerede givet Nobelpriser inden<br />

for områder, der har forbindelse<br />

med overskudssystemer, og det er ikke<br />

vores opgave at efterprøve Nobelkommitteens<br />

særdeles grundige undersøgelser,<br />

og hvad der allerede er etableret som<br />

24<br />

kendt fysik gennem eksperimenter. At<br />

det ikke nævnes i beskrivelserne af<br />

elektroteknikkens udvikling er uvæsentligt;<br />

Ovshinskys amorfe halvledere var<br />

heller ikke kendt.<br />

At få vores universiteter til at blive bevidste<br />

om og bruge den fysik, der allerede<br />

har bevist sin gyldighed og er til rådighed,<br />

er noget helt andet. Men det er<br />

heldigvis ikke min opgave. Min opgave<br />

er det at levere den oplyste læser tilstrækkelig<br />

gyldig information om fysikken<br />

til at ve<strong>dk</strong>ommende selv kan tage<br />

stilling og derefter selv læse den citerede<br />

litteratur og – hvis ve<strong>dk</strong>ommende selv er<br />

indstillet på det – begynde at tænke på sit<br />

eget eksperimentelle arbejde. Jeg ønsker<br />

simpelthen, at han skal begynde med<br />

det, som jeg brugte 30 møjsommelige år<br />

på at opdage allerede fandtes i fysikken –<br />

og derfra komme videre. Jeg er en gammel<br />

knark, der prøver videregive det,<br />

som jeg med møje og besvær har lært, så<br />

at de der arbejder videre ikke behøver at<br />

opfinde den dybe tallerken igen, men<br />

kan bygge videre på min viden.<br />

Det er hvad vi forsøger at gøre, så godt<br />

som muligt.<br />

Mange hilsner<br />

Tom Bearden, PhD Fellow Emeritus, Alpha<br />

Foundation’s Institute for Advanced Study<br />

Theoretical Research, Magnetics Energy<br />

Limited.<br />

I denne oversættelse er de teoretiske diskussioner<br />

i vidt omfang udeladt. Overspringelserne<br />

er angivet ved … Interesserede læsere<br />

henvises til diføt <strong>nyt</strong> 61, 62, 64 og<br />

www.cherniere.org<br />

Gengivelserne på side 18 og 25 er fra en artikel<br />

offentliggjort i Foundations of Physics Letters<br />

14(1), feb. 2001, s. 87-94.


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

25


Eksperiment:<br />

Statusrapport<br />

Af Albert Hauser<br />

Som de implicerede er blevet informeret<br />

om i diføt <strong>nyt</strong> 60 og 61, har foreningen i<br />

sommeren 2000 in<strong>dk</strong>øbt et Meyl-Teslaanlæg.<br />

Den i diføt <strong>nyt</strong> 61, side 29 oplyste<br />

pris på ca. kr. 8000,- kunne reduceres<br />

med kr. 2000,-, men de hidtil foretagne<br />

forsøg med udstyret har desværre ikke<br />

ført til de (af prof. Meyl) lovede resultater.<br />

Der vil i det følgende komme en beskrivelse<br />

af de allerede foretagne forsøg,<br />

og der er planlagt yderligere forsøg, som<br />

udstyret ifølge nye ideer giver mulighed<br />

for.<br />

RQM-kontoen blev i 1998 flyttet til<br />

Alm. Brand Bank, Vejle nr. 7681 470480-5.<br />

Dette er en seniorkonto, der giver (bedre)<br />

renter, men kun over kr. 25.000,- indestående,<br />

hvorfor jeg har suppleret samme<br />

med egne midler.<br />

Efter at nogle sponsorer havde trukket<br />

deres indskud tilbage, stod der kr.<br />

15.000,- og fratrukket købesummen til<br />

Meyl-anlægget er resten i dag kr. 9.000,-.<br />

Når beløbet i dag fordeles på de 15 andele<br />

(hvoraf 2 indskydere har indsat 2 andele),<br />

så udgør hver andel nu kr. 600,-.<br />

Som man kan læse i diføt <strong>nyt</strong> 64, så er<br />

der i Tyskland et <strong>nyt</strong> frienergiprojekt i<br />

gang, der ifølge de oplyste planer (side<br />

16) muligvis kommer tidligere på markedet<br />

end det længe ventede RQM-projekt.<br />

Jeg kan tilføje, at flere foreningsmedlemmer<br />

allerede arbejder med det i<br />

diføt <strong>nyt</strong> 63, side 30-31 beskrevne<br />

MEG-projekt (se også side 18-25 i dette<br />

blad – red.anm.).<br />

26<br />

Konklusion<br />

Flere årtiers forskning i fri energi har udover<br />

diverse prototyper endnu ikke ført<br />

til et alment anvendeligt produkt. Internettet<br />

har dog givet nogle muligheder,<br />

der foruden det endnu ikke færdigafprøvede<br />

Meyl-apparat, tilbyder MEG-trafoen,<br />

G-elementet samt andre tiltag, hvoraf<br />

det i diføt <strong>nyt</strong> 61, side 19-21 beskrevne<br />

antityngdesystem ifølge min<br />

mening også burde undersøges nærmere.<br />

Første forsøgsresultater<br />

med Meyl-anlægget<br />

1. Energioverførsel<br />

1.1 Eksperimentator:<br />

Ing. Albert Hauser<br />

1.2 Sted og dato:<br />

DK-7160 Tørring, 26.10.00<br />

1.6 Forsøgsgennemførelse:<br />

Opstilling som beskrevet ved Meyl,<br />

først med 0,5 m, senere med2mogtil<br />

sidst med 6 m afstand.<br />

Alle indstillinger er let at ramme,<br />

men kommer personer tæt på sendekuglen<br />

eller kølepladen af generatoren,<br />

hvad der nemt sker ved betjeningen<br />

(finindstillingen) af anlægget,<br />

så opstår der fejlvisninger (af<br />

lysdioderne).<br />

2. Tilbagevirkning (fra modt. på sender)<br />

Opstilling som beskrevet ved Meyl<br />

(nu og fremover altid 6 m).<br />

Indstillingen var svær at ramme, måske<br />

fordi jeg ikke var opmærksom på<br />

kropsnærheden.


Da indstillingen var fundet gik jeg videre<br />

til forsøg 3.<br />

3. Påvisning af fri energi<br />

3.2 Sted og dato:<br />

DK-7160 Tørring, 27.10.00<br />

Opstilling som ved forsøg 2 og måling<br />

med to multimetre (som beskrevet<br />

hos Meyl).<br />

Jeg har tre multimetre, to digitale<br />

JEMCO DS 105 og CEM DT-830B og<br />

det analoge JEMCO US 105.<br />

Alle tre instrumenter viser mellem 66<br />

og 70 mV ved modtageren og mellem<br />

5 og 10 mV ved senderen.<br />

Dette indikerer en forstærkning til<br />

modtageren fra 7 til 14.<br />

Forsøgsvurderinger<br />

Det fungerer efter opskriften, men<br />

skal vurderes af en fagmand, der efter<br />

gennemgangen af printene (der<br />

mangler et diagram) kan go<strong>dk</strong>ende<br />

de anvendte forbindelser.<br />

Det er derfor for tidligt for mig at<br />

fortsætte med forsøgene om Overlyshastigheden<br />

og Uvirksom Faraday-bur.<br />

Videre forsøgsresultater<br />

med Meyl-anlægget<br />

Efter at have oversat den tyske brugervejledning<br />

til Demo-Set til dansk og sendt<br />

denne til de fire DIFØT-medlemmer, der<br />

ytrede interesse, gik jeg den 26/10-2000<br />

selv i gang med forsøgene.<br />

Nr. l, 2 og 3, dvs. Energioverførsel, Tilbagevirkning<br />

(fra sender til modtager) og<br />

Påvisning af fri energi, blev gennemført og<br />

målt med almindelige voltmetre og så tilforladelige<br />

ud (se ovenstående).<br />

Den 1/11 mødtes jeg med Esben<br />

Pedersen og Bjørn Petersen, begge<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

elektroingeniører, på Fyn og forsøgene<br />

blev gentaget og tillige kontrolleret med<br />

oscilloskop og strømmen målt over en<br />

modstand.<br />

Nu viste de tre første forsøg sig mindre<br />

positive og Esben beholdt Meyl-sættet for<br />

at foretage et grundigere eftersyn.<br />

Den efterfølgende rapport med tegninger<br />

viser resultatet, der stort set bekræfter<br />

den schweiziske el-ing. André<br />

Wasers kritik i tidsskriftet raum&zeit 107.<br />

Denne kritik havde jeg i mellemtiden<br />

også oversat til dansk, og vi var alle tre<br />

forbavset over, at medens indtrykket af<br />

demo-sættet og den tilhørende vejledning<br />

og baggrundsforklaring er, at det er<br />

højprofessionelt, så er sættet og sikkert<br />

også det ca. dobbelt så dyre (ca. kr.<br />

10.000) eksperimentsæt uvirksomt.<br />

Forsøgene 4 og 5, dvs. Overlyshastighed<br />

og Uvirksomt Faraday-bur blev ikke<br />

gennemført, da de påståede »stående<br />

bølger« ikke kunne opnås.<br />

I det schweiziske NET-Journal er der<br />

bragt flere Meyl-forsøgsberetninger af<br />

personer fra både Schweiz og Tyskland,<br />

der alle har målt sættet på simpel måde,<br />

som jeg selv i begyndelsen. Resultaterne<br />

er derfor positive.<br />

Den tidligere nævnte André Waser<br />

har dog i NET-Journal 5/12 offentliggjort<br />

en professionel måling af det mere avancerede<br />

eksperimentsæt, og hans konklusion<br />

er lige som hans første beretning i<br />

raum&zeit 107 negativ.<br />

Meyl-sættet, der transporteres i en<br />

standar<strong>dk</strong>uffert, er for tiden udlånt til<br />

Ole Nielsen, Århus, der evt. sammen<br />

med Ib Bang, Tebstrup, vil foretage de i<br />

begyndelsen af artiklen omtalte følgeforsøg.<br />

27


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

Forsøg:<br />

Påvisning af fri energi<br />

Denne rapport er specifik omkring<br />

Meyls forsøg til påvisning af fri energi.<br />

Som udgangspunkt har interessen været<br />

at finde frekvensgeneratorens afgivne<br />

effekt og sende/modtage-systemernes<br />

modtagne effekt.<br />

Opsætningen af anlægget<br />

Frekvensgenerator forbundet med »sender«<br />

via en 10,87 ohms modstand. Der er<br />

be<strong>nyt</strong>tet en HF neutral kulmodstand<br />

(ikke spiralvunden), og farvekoden er<br />

yderligere fjernet. Frekvensgeneratorens<br />

output er sat lavt, idet her optræder<br />

den bedste 50% duty cycle. Jordledningen<br />

(»ground«) er valgt til 6 meter. Afstanden<br />

mellem de to kugler er mellem<br />

0,5 og 1 meter.<br />

Ved gennemløb af frekvensbåndet ses<br />

tydeligt to resonanstoppe, et ved ca. 5<br />

MHz og et lidt kraftigere ved ca. 7,5 MHz<br />

(aflæst på oscilloskopsweep). Ydermere<br />

ses også tydeligt, at faseforholdet mellem<br />

strøm og spænding fra generatoren<br />

ændrer sig markant omkring resonans.<br />

Ved resonans er cos.fi. 1. Følgende måling<br />

er udmålt ved ca. 7,5 MHz resonans.<br />

Anvendte måleinstrumenter<br />

Tektronix 453 A, 10 Mohm prober,<br />

bruges til måling af frekvensgeneratorens<br />

spændingsforhold.<br />

Leader LBO 507 A, 10 Mohm probe,<br />

bruges til måling af »modtager«spænding.<br />

YF 3502 og DT 830 B til måling af DC<br />

spænding og strøm (modstandsberegning).<br />

28<br />

Udmåling af referencemodstand<br />

Ohmmåling med YF 3502 giver en værdi<br />

på 10,8 ohm.<br />

Strøm/spændingsmåling giver ved 2,0<br />

volt og 184 mA en beregnet modstand på<br />

10,87 ohm.<br />

Spænding over referencemodstand:<br />

ch 1 = 4,0 mVpp<br />

Udregnet effektivværdi = 1,42 mV<br />

Spænding over »sender«-modstand:<br />

ch 2 = 12,2 mVpp<br />

Udregnet effektivværdi = 4,33 mV<br />

Afgiven generatorspænding =<br />

ch 1 + ch 2 = 5,75 mV<br />

Afgiven generatorstrøm =<br />

(I=U/R) 1,42 m/10,87 = 0,13 mA


Afgiven generatoreffekt =<br />

(P=U*I) 5,75 m*0,13 m = 0,75 microW<br />

»sender«-effekt over 100 ohm modst. =<br />

(P=U^2/R) 4,33 m^2/100 =<br />

0,19 microW<br />

Spænding over »modtager«-modstand:<br />

14,0 mVpp<br />

Udregnet effektivværdi = 4,96 mV<br />

»modtager«-eff. over 100 ohm modst. =<br />

(P = U^2/R) 4,96 m^2/100 =<br />

0,25 microW<br />

Sammentrukket<br />

Generator: 0,75 microW<br />

»sender«: 0,19 microW<br />

»modtager«: 0,25 microW<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

Konklusion<br />

Selv om »modtager« har større effekt<br />

påtrykt end »sender«, er der dog stadig et<br />

tab i forhold til generatorens afgivne effekt.<br />

Esben Pedersen<br />

29


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

En uforklarlig kraft trækker i fjerne rumskibe.<br />

Forskere er nået frem til den<br />

konklusion efter at have foretaget en<br />

dybtgående analyse af banerne efter de<br />

rumsonder, der er nået langt ud i rummet.<br />

Det kan være en forsvindende lille og<br />

upåagtet effekt i selve rumskibet, men<br />

videnskabsfolkene gør opmærksom på,<br />

at det også kan være det første tegn på, at<br />

vi bliver nødt til at ændre på vores forståelse<br />

af tyngdekraften.<br />

»Det er næsten som om rumsonderne<br />

ikke opfører sig i overensstemmelse med<br />

de kendte love for tyngdekraften«, sagde<br />

dr. John Anderson fra NASA’s Jet Propulsion<br />

Laboratory. Han tilføjede: »Vi har arbejdet<br />

med dette problem i adskillige år,<br />

og vi har taget højde for alt vi kunne<br />

komme i tanke om.«<br />

Den ukendte kraft synes at virke på<br />

fire rumsonder, der befinder sig spredt<br />

rundt om i vores solsystem.<br />

Pioneer 10 blev opsendt i retning mod<br />

de ydre planeter i 1972. Den er nu godt<br />

og vel forbi Jupiter, men har stadig radio-<br />

30<br />

Kort<strong>nyt</strong><br />

’Pioneer’-rumskibet på vej mod stjernerne.<br />

Mystisk kraft i rummet<br />

kontakt med Jorden. Ved at studere<br />

Doppler-effekten i radiosignalerne fra<br />

sonden har videnskabsfolkene været i<br />

stand til at beregne, hvor hurtigt sonden<br />

bevæger sig. Siden 1980 har dens bane<br />

været registreret med meget stor nøjagtighed.<br />

Det mystiske er, at Pioneer 10 bremser<br />

mere op, end den burde.<br />

Man troede i første omgang, at det<br />

måske skyldtes en påvirkning fra et lille<br />

luftudslip, eller at den blev trukket ud af<br />

kurs på grund af et uopdaget objekt i solsystemet.<br />

Mysteriet blev yderligere forstærket,<br />

da en analyse af banen efter søsterrumskibet<br />

Pioneer 11, der blev opsendt i 1973,<br />

viste, at også den blev påvirket af den<br />

samme mystiske effekt.<br />

Men Pioneer 11 befinder sig i den<br />

modsatte side af solsystemet i forhold til<br />

Pioneer 10, omkring 22 mia. km væk. Det<br />

betyder, at effekten ikke kan skyldes en<br />

tyngdekraftpåvirkning fra et eller andet<br />

uopdaget objekt.<br />

Hvis man dertil lægger, at den samme<br />

uforklarlige effekt måske også har påvirket<br />

rumskibet Galileo på dens rejse til Jupiter<br />

og rumsonden Ulysses, der er i bane<br />

om Solen, så sidder vi med en gåde af format<br />

som solsystemet.<br />

Der vil inden længe i et førende astronomisk<br />

tidsskrift blive offentliggjort en<br />

artikel, hvor dr. Anderson og kolleger<br />

fremlægger et bemærkelsesværdigt studie<br />

i Pioneer-rumskibenes tilstand og alle<br />

de svage kræfter, som de kan være påvirket<br />

af.<br />

»Vores analyser tyder meget på, at det<br />

er vanskeligt at forstå, hvordan blot en<br />

eneste af disse mekanismer kan forklare<br />

omfanget af den observerede anomali i<br />

Pioneers opførsel«, sagde forskerholdet.


Det er blevet påpeget, at rumskibets<br />

sporingsdata har vist en tyngdekraftsafvigelse,<br />

der kun kan iagttages over meget<br />

store afstande. Det er blevet understreget,<br />

at effektens styrke synes at være<br />

relateret til to af universets fysiske konstanter:<br />

lysets hastighed og den fart,<br />

hvormed universet udvider sig.<br />

Men andre har afvist dette som<br />

værende for fantasifuldt, idet de argumenterer<br />

med, at hvis Pioneer-anomalien<br />

virkelig havde betydning for vores forståelse<br />

af tyngdekraften, så ville fænomenet<br />

også være nærværende i forbindelse<br />

med planeternes baner omkring Solen –<br />

hvad det ikke er.<br />

Effekten savner endnu en forklaring,<br />

og da alle de fire involverede sonder aldrig<br />

vender tilbage til Jorden og dermed<br />

aldrig vil blive undersøgt, så vil vi måske<br />

aldrig få en forklaring.<br />

Dr. David Whitehouse<br />

BBC News Online, 15.05.01<br />

Brændstofceller<br />

Den tyske Siemenskoncerns datterselskab,<br />

Siemens Westinghouse Power Corp.,<br />

bygger nær Pittsburgh i USA en fabrik til<br />

produktion af brændstofceller. Der bliver<br />

500 arbejdspladser. Produktionen<br />

kommer til at omfatte brændstofceller og<br />

specielle generatorer til brug i f.eks. hospitaler<br />

og kontorbygninger. Brændstofceller<br />

producerer elektrisk strøm fra naturgas<br />

og brint og udleder kun vand og<br />

kultveilte. (USA Today).<br />

ErhvervsBladet 05.10.01<br />

Svulster følger<br />

mobiltelefonen<br />

diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

En bestemt type hjernesvulster er langt<br />

mere tilbøjelige til at sætte sig i den side<br />

af hovedet, som mobiltelefonen holdes<br />

imod end i den modsatte. Det viser en<br />

svensk undersøgelse.<br />

Det svenske forskerteam, der ledes af<br />

professor Lennart Hardell fra Örebro<br />

Medical Centre Hospital i Sverige, er endnu<br />

ikke færdig med at analysere resultaterne,<br />

men den nu offentliggjorte delundersøgelse<br />

underbygger tidligere mindre<br />

studier. Undersøgelsen, der blev offentliggjort<br />

på en konference i London,<br />

har sammenlignet brugen af mobiltelefoner<br />

blandt 1.617 patienter, der alle har<br />

fået diagnosticeret hjernecancer siden<br />

1997, med en rask kontrolgruppe.<br />

Selv om Lennart Hardell ikke har fundet<br />

noget, der overordnet tyder på, at<br />

brug af mobiltelefoner øger hjernecancer,<br />

har forskerne fastslået, at en bestemt<br />

type hjernesvulster optræder to en halv<br />

gang så ofte i mobiltelefonsiden af<br />

hovedet. Til Financial Times siger Lennart<br />

Hardell, at der er brug for længere observationer,<br />

før det kan afgøres, om mobiltelefoner<br />

udgør en øget risiko i forbindelse<br />

med hjernesvulster.<br />

Seniorforsker og læge Christoffer<br />

Johansen, Kræftens Bekæmpelse, har endnu<br />

ikke set den svenske undersøgelse,<br />

men siger til Politiken, at han ikke vil afvise,<br />

at der kan være en sammenhæng<br />

mellem svulsternes placering og mobiltelefonen.<br />

Birgitte Aabo<br />

Politiken 11.06.01<br />

31


diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />

32<br />

Gabs’ hjørne<br />

Vejret i november:<br />

Vejret begynder som øklima. Efter en<br />

storm kommer der et omslag. Vi begynder<br />

på første afsnit af den kommende vinter.<br />

Vinden går om i øst - barometret stiger og<br />

kulden tager over sidst på måneden. November<br />

ender med sne og nattefrost.<br />

Vejret i december:<br />

DMI gør meget ud af at vi får en hvid JUL,<br />

og det bliver meget spændende at se<br />

hvordan de klarer det, for helt hen mod<br />

JUL ser det lovende ud. Men så kommer<br />

der et kraftigt lavtryk med nedbør og<br />

storm. Det kan gå nord om eller lige her<br />

hen over og så giver det tø. Hvis det går<br />

sydligere kan det give alle tiders snestorm<br />

og så lige i juledagene. Sidst i december<br />

vil vi få stigende barometer, vejret vil blive<br />

endnu koldere, vi står lige foran en god<br />

gammeldags vinter, som blev bebudet for<br />

2 år siden.<br />

Jordskælv:<br />

Den 20. sept. 2001 varsler Gabs jordskælv<br />

i Mexico 16.10.01 og 12.02.02.<br />

Jordskælvet i Mexico kom 15.10.01, hvilket<br />

ligger komfortabelt inden for usikkerhedsmargenen<br />

på 2 dage.<br />

Internet:<br />

Gabs hjemmeside www.itai.<strong>dk</strong>/arnegabs<br />

Forenings<strong>nyt</strong><br />

KOMMENDE MØDER<br />

Operation Infinite Justice<br />

TIRSDAG DEN 13. NOVEMBER har vi<br />

inviteret Steve Robertson til at give sin<br />

version af begivenhederne den 11. september<br />

og det egentlige formål bag<br />

amerikanernes krigserklæring mod<br />

international terrorisme. Steve er clairvoyant<br />

med hensyn til at kunne hente informationer<br />

fra fremtiden. Foredraget<br />

holdes på engelsk.<br />

Møder i foråret 2002<br />

Bestyrelsen har reserveret følgende mødedatoer:<br />

tirsdagene den 19. februar, 19.<br />

marts og 16. april.<br />

<br />

Møderne foregår i:<br />

Østerbrohuset, Århusgade 103<br />

2100 København Ø<br />

Vi starter kl. 19.30. Entré for medlemmer<br />

og gæster er 30 kr. I pausen kan der købes<br />

the, kaffe eller andre forfriskninger ved<br />

medborgerhusets buffet. -red<br />

Web-adresser<br />

Ved det sidste medlemsmøde med Albert<br />

Hauser 23.10. blev der nævnt nogle<br />

hjemmesider, som flere af de fremmødte<br />

var interesserede i at stifte bekendtskab<br />

med. Adresserne følger her:<br />

utenti.tripod.it/testatikmachine/introindex.htm<br />

som er en »uofficiel« hjemmeside dedikereret<br />

Methernithas energimaskiner. Prima fotos.<br />

www3.htl-hl.ac.at/homepage/hcrs/index.html<br />

en guldgrube for folk med lyst til selv at eksperimentere.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!