Tekst 1

9. klasse - Læseprøve 12
elever skal have lektier for. Ja, der står end ikke noget om, at skolen har ret til at give eleverne lektier for. I loven
og tilhørende bekendtgørelser står der, at eleverne skal undervises i de og de fag i så og så mange timer. Når
skolerne derudover pålægger eleverne hjemmearbejde, sker det faktisk uden hjemmel i (skolen, beviser, fagrækken,
loven).
Ganske vist kan man i de store klasser få noget fornuftigt ud af lektier, hvis man altså bruger dem rigtigt. Lektier i
folkeskolens første klasser er derimod under (ingen, alle, alverdens, ligelige) omstændigheder spild af tid. Ja,
lektier er måske ligefrem skadelige, fordi de ødelægger elevernes (frygt for, lyst til, evne for, angst for) at lære. Det
øger også (uligheden, ligheden, venskabet, fjendskabet) mellem de børn, hvis forældre kan og vil hjælpe, og dem,
der er mindre heldigt stillet. Det betyder, at Rosa med akademikerforældrene næsten får for meget hjælp, mens
Annas mor, der er enlig og arbejder på skiftehold, er for træt til at hjælpe Anna, når hun har (fri, ferie, hvilet sig,
læst og regnet).
At lektier ikke virker, er ikke det samme, som at det er overflødigt at træne og øve sig, når man skal lære noget.
Tværtimod, værdien af øvelse og træning er meget grundigt dokumenteret, og vi har i den danske folkeskole haft
for lidt respekt for værdien af træning.
Men træningen bør foregå på skolen og ikke i hjemmet. Kan man ikke nå det hele i de almindelige
undervisningstimer, bør man gøre lektierne til et fast indslag i SFO’erne og lave lektiecafeer på skolen. Hvis der er
faste rammer, og hvis der er voksne til rådighed med hjælp og støtte, får eleverne (mindre, intet, mere, alt) ud af
træningen.
Hvad med de østasiatiske lande og Finland, som ligger i toppen af PISA-ranglisten, når unges skolefærdigheder
måles og sammenlignes? I disse lande laver eleverne masser af lektier. Beviser det ikke deres værdi? Nej, ikke
uden videre. Det er nemlig afgørende, hvordan eleverne og deres forældre ser på lektierne. Hvis de vitterlig er
præstationsorienterede og disciplinerede, kan de godt få noget ud af det.
Hvis det derimod kniber med motivationen, og lektierne bliver set som en uoverkommelig (beklagelse,
fornærmelse, besværgelse, belastning) for både forældre og elever, bliver udbyttet ringe.
Ifølge Alfi Kohn er det problemet i USA, og det er grunden til, at han foreslår, at lektierne helt afskaffes.
Hvis eleverne ikke får noget ud af at sidde og svede over bøgerne derhjemme, som flere undersøgelser viser, mener
jeg derfor, at vi lige så godt kan tage (affære, afsked, fat, konsekvensen) og droppe dem.
I alt fald i de små klasser.
Samvirke
© Gyldendal 2009