April 2003 - Lystfiskeriforeningen

Nr 1117 April 2003 115. Årgang
Aprilfiskeri er dette billede ikke fra, men derimod fra februar. Læs mere inde i bladet.

Måneden hvor forventningerne til
den kommende fiskesæson hos de
fleste er størst, omtrent som bøgens
knopper, der står bristefærdige.
Inspektører, opsynsmænd og bådejere
har alle travlt med klargøring af
både og motorer, og vi efterser alle
grejet for 117. gang. Nu går det snart
løs. Forude venter geddepremiere, sandartpremiere og
Furesøkonkurrence nummer ethundrede (100). Når
man tænker lidt over sidstnævnte, er det bemærkelsesværdigt,
at generation efter generation af brave er stået
ud i den årle morgendis og kammeratligt har dystet og
godmodigt drillet fangerne og i godt lag indtaget en
fortjent bid brød og en dram. ”Same procedure as every
Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen
Det 117. fiskeår
Nr. 1117 April 2003 115. Årgang
Isbåde genintroduceres i LF.................................16133
April.....................................................................16133
Udsætning af geddeyngel.....................................16134
Erfaringer med udsætning af geddeyngel.............16135
Indhold
Fine aborrer & Foreningsmeddelelser..................16139
En februardag på Lyngby Sø................................16140
Nye mindstemål mm. ..........................................16142
Fangster nov, dec og jan.......................................16143
Isbåde genintroduceres i LF
Under de hårde vintre i 40’erne eksperimenterede LF
med isbåde på bl.a. Furesøen og Esrum Sø. Et praktisk
problem var, og er afstandene på de større søer. Derfor
blev flere design udarbejdet. En isbåd til én eller to
fiskere, og en større til 3 til 6 fiskere (efter idé fra isbådene
på Storebælt). Tegningerne til LF’s isbåde er dukket
op af arkivet ganske tilfældigt, og siden december
April
har Bådudvalget arbejdet på to isbåde efter det oprindelige
design. Disse både testes tirsdag i uge 14 i
Rødovre skøjtehal kl. 5.00. Medlemmer der ønsker at
hjælpe til eller som har erfaring med isbåde, er meget
velkomne. Efter 1. april vil isbådene være placeret i
Frederiksdal med LF nr. 4s og 10s. Der vil i tilfælde af
ny isvinter, blive afholdt kurser i issejlads.
year”. Gud ved, hvor mange liter, vi har støttet
”Ålborg” med. Selvfølgeligt skal nummer 100 ikke
glide for let i glemselen og derfor markeres lidt ekstra,
mere herom senere i Tidende.
Når sæsonen for alvor er igang bliver det
spændende at se, hvilke søer der i år byder på det bedste
fiskeri. Bliver det igen sidste års sandart-bonanza
på Arresø, Tissøs aborrer og Esrums aborrer og gedder
eller måske helt andre søer, der gør sig bemærket?
Under alle omstændigheder har
Lystfiskeriforeningen ikke bare faciliteterne men også
søerne! Knæk & bræk.
Med brav hilsen.
Formanden
16133

Udsætning af geddeyngel har været en fast del af dansk
søpleje igennem mange år, og Lystfiskeriforeningen
har været med fra starten. Mens yngeludsætninger i
søer traditionelt alene har været for at ophjælpe eller
støtte geddebestanden, er formålet som oftest med
udsætninger af yngel i dag, hovedsageligt at bidrage til
en biomanipulering, gennem geddeyngelens predation
på fredfiskyngelen. Effekten af udsætning af geddeyngel
har altid været omdiskuteret, og sidste år kom så en
afhandling der undersøger sagen nærmere, og som ligger
til grund for den følgende artikkel.
Udsætning af geddeyngel alene som bestandsophjælpende
foregår stadigvæk, men er begrænset til
enkelte søer og udsætninger i brakvand, jf. det store
projekt der er i gang i Storstrømmen.
Geddeyngelen leveres af forskellige. Det er
besluttet at der kun må anvendes geddeyngel fra
samme landsdel som udsætningsvandet befinder sig i,
og derfor findes der klækkerier fordelt over hele landet.
Selve produktionen af geddeyngel er en kunst i
sig selv, og heldigvis uden omkostninger for donorvandet
når det, som tilfældet er, er en ganske lille del af
årsproduktionen af æg, der opfiskes. De relativt få gedder,
der leverer rogn og mælk overlever normalt uden
problemer, for gedder er robuste fisk.
Den flg. artikel er et resumé af de erfaringer
der er gjort ved yngeludsætninger, men rummer tillige
så mange spændende geddeobservationer, at
Lystfiskeriforeningens medlemmer uden tvivl vil have
stor glæde af at læse den.
Red.
Billederne taget af TV på Gisselfeld Fiskeri,
Bødebækgård, Hvor Peter og Johan G. Hansen er
ansvarlig for et omfattende geddeklækkeri.

Erfaringer med udsætninger af geddeyngel
Af Christian Skov, Lene Jacobsen & Søren Berg, DFU
Udsætning af geddeyngel som et redskab i restaurering
af uklare søer har været brugt i Danmark siden slutningen
af 1980érne. Ved om foråret at udsætte geddeyngel
på 2-4 cm i meget stor tæthed, ønsker man at nedbringe
mængden af skidtfiskyngel i søerne, og dermed
indirekte forøge vandets klarhed og samtidig søens
rekreative værdi. Skidtfiskynglen lever nemlig af dyreplankton
som til gengæld lever af planteplanktonet
(alger) i vandet. Æder de udsatte smågedder mange af
skidtfiskeynglen, resulterer det i mere dyreplankton.
Mere dyreplankton vil spise flere alger og dermed
resultere i klarere vand i søen.
Tidligere forsøg har tydeligt vist at udsætning
af geddeyngel kan gøre søers vand mere klart,
men samtidig er der mange eksempler på udsætninger
uden synlig effekt. Ved Danmarks Fiskeriundersøgelser,
Afdeling for Ferskvandsfiskeri forsøger vi i disse
år at blive klogere på hvad der betinger succes eller fiasko
af en geddeudsætning, og dermed, forhåbentlig,
bidrage til at fremtidige udsætninger bliver optimeret
bedst mulig. I det følgende vil vi præsentere noget af
den viden vi hidtil har indsamlet.
To mulige årsager til
manglende effekt
I 2000 afsluttede vi en evaluering af 7 års geddeudsætninger
i en lille lavvandet uklar sø nær Randers.
Undersøgelserne viste at udsætningerne i sig selv ikke
blev afspejlet i en reduceret tæthed af skidtfiskyngel.
Til gengæld tydede noget på at udsætningerne bidrog
til at der i løbet af perioden voksede en kraftig bestand
af store gedder (> 50 cm) frem, som måske i løbet af
1998 og 1999 reducerede mængden af voksne skidtfisk
betydeligt.
Men hvad skal forklare at de små gedder ikke
havde den ønskede effekt, og forårsagede en umiddelbar
reduktionen i skidtfiskynglen? Resultaterne fra
vores undersøgelser ledte tanken mod to forskellige
forklaringer; (1) gedderne dør forholdsvis hurtig efter
udsætningen, og derfor opnås ikke den fornødne
tæthed af gedder i søen eller (2) de små gedder æder i
mindre grad skidtfiskyngel end forventet.
Dødelighed og det rette
udsætningstidspunkt
Kannibalisme blandt de udsatte gedder kan være en af
årsagerne til høj dødelighed i tiden efter udsætningen.
I den forbindelse har vi undersøgt hvilken betydning
udsætningstidspunktet har for geddeynglens overlevelse.
To år i træk blev der udsat 20.000 mærkede (se boksen)
gedder i Udbyover Sø henholdsvis sent (8. juni) og
tidligt (2. maj) på sæsonen. Gedderne der blev udsat
tidligt på sæsonen forsvandt fra søen i løbet af bare 3
uger, højst sandsynlig fordi de blev spist af de naturligt
klækkede geddeyngel der var i søen. Det er nemlig ikke
unormalt, at der i søer hvori der pågår biomanipulation,
16135

findes en mindre bestand af geddeyngel, og hvis de er
blot en smule større end det yngel der udsættes, vil de
udsatte fisk blive ædt.. Dette blev bekræftet ved, at der
i flere tilfælde blev fundet udsat geddeyngel i maverne
på søens ”vilde” geddeyngel. Modsat var gedder udsat
tidligt på sæsonen lidt større end søens egen geddeyngel,
og som man ville forvente overlevede mange flere
af dem sommeren igennem. Den tidlige udsætning forhindrede
dog ikke kannibalisme imellem de udsatte
gedder. Undersøgelser af overlevelsesmønstret baseret
på analyser af de overlevende gedders øresten (se boks
en), indikerede en mulig overdødelighed i løbet af de
Mærking af øresten
Fisk som anvendes til udsætning bliver ofte mærket,
således det er muligt at skelne dem fra vilde fisk. På
samme måde ønskede vi i forbindelse med undersøgelser
at kunne adskille udsatte gedder fra andre
gedder, men på grund af geddernes lille størrelse måtte
vi finde en anden metode en de der normalt bruges i
undersøgelser (f.eks. finneklip og diverse mekaniske
mærker). Vi endte med at anvende en metode som
mærker geddernes øresten. Øresten er små kalkstrukturer
som sidder i væskefyldte kanaler inde i hovedet
på fisk. Der er nogen usikkerhed om deres præcise
funktion, men de spiller højst sandsynlig en vigtig
rolle for fiskens hørelse og balance. En gedde har som
de fleste fisk 3 par øresten.
Ørestenene vokser i ca. samme rate som fisken, og der
16136
første 10 dage på ca. 70 %. For yderlig at bekræfte troværdigheden
af disse resultater blev forsøget gentaget
under mere kontrollerede forhold i en karpedam (0,5
ha). Dammen blev fyldt med vand i begyndelsen af
april og derefter blev der “konstrueret” en fiskebestand
bestående af skaller (geddernes fødegrundlag) og en
lille bestand af geddeyngel svarende til en naturlig produktion
i søen. Ti dage senere udsatte vi en stor pulje
geddeyngel i stil med det der bruges i biomanipulation.
Efter ca. 60 dage sluttede forsøget ved at tømme søen
for vand og dernæst indsamle de overlevende gedder.
Som ved forsøget i Udbyover Sø var dødeligheden af
indlejres således dagligt ringe af kalk på ørestenene.
Ved at nedsænke gedderne i et rødt farvestof, alizarin,
med samme kemiske struktur som kalk kan man
"snyde" fisken til at optage den røde farvestof i ørestenene
og dermed danne en rød ring i stedet for en
kalk ring. Farven er permanent og kan genfindes i ørestenene
i mindst 3 måneder efter mærkning, og gør det
således muligt at skelne det udsatte geddeyngel fra
andet geddeyngel.
Øresten afslører kannibalisme
Størrelsen af ørestene afspejler normalt fiskens længde,
og kender man ørestenes størrelse til et givet tidspunkt
kender man i princippet også fiskens længde på
samme tidspunkt. Det betyder samtidig, at størrelsen
af den røde ring, der dannes på ørestenen når de mærkes
med alizarin, afspejler fiskens længde ved mærkning.
Man kan derfor bruge mærkets størrelse til at
sige noget om geddens længde ved mærkning og
udsætning. Det betød, at vi er i stand til at afgøre, om
geddeyngel der overlever i måneder efter udsætningen
var store eller små ved udsætningen. I vores undersøgelser
fandt vi to eksempler på, at det udelukkende
var de allerstørste individer der overlevede, hvilket
gjorde det overvejende sandsynligt, at kannibalisme
(de store æder de små) var en afgørende faktor for
denne dødelighed.
Øresten fra geddeyngel mærket med farvestof.
Gedden er mærket umiddelbart før udsætning og
indfanget igen efter 7 dage. Foto: P. Grønkjær & C.
Skov.

geddeyngel udsat sent på sæsonen meget høj (98 %),
men også de tidligt udsatte havde en betydelig dødelighed
(75 %). Også i dette forsøg pegede ørestens-analyser
på, at denne dødelighed i stor udstrækning kunne
skyldes kannibalisme (Se boksen).
Kannibalisme forsøg
For at få mere indsigt i hvorfor kannibalisme opstår
blandt de små gedder, har vi udført en række kontrollerede
akvarieforsøg. Forsøgene kaster lys over hvorvidt
og hvordan, faktorer som tilstedeværelsen af alternativt
bytte (dyreplankton), mængden af gemmesteder samt
vandets klarhed påvirker kannibalismen blandt geddeyngel
de første 7 dage efter udsætning. Det viste sig, at
når gedderne havde andre fødeemner end hinanden at
vælge imellem, så blev kannibalismen i afgørende grad
reduceret. Derimod havde en øget mængde af gemmesteder,
hvilket måske kunne reducere de mindste gedders
chance for at blive opdaget, kun en lille begrænsende
effekt på kannibalismen, og kun når der
ingen alternativ føde var til stede. Forsøgene viste samtidig,
at spredningen i udsætningsstørrelse havde
afgørende betydning. Hvis alle gedderne var ens i
størrelse ved udsætningen var kannibalismen betydelig
mindre, end hvis gedderne varierede meget i størrelse.
Kannibalismen i klart vand og i meget uklart vand (sigt
på kun 20 cm!) var den samme, og derudover viste det
sig, at gedder i uklart vand voksede bedst. Dette såvel
som en række andre forsøg viser altså at vores ”barnelærdom”
om, at gedder ikke kan jage i uklart vand ikke
passer. I den forbindelse bør det også nævnes at der er
lavet undersøgelser i Danmark som peger på at det
samme gælder for større gedder i naturen.
Betydningen af gemmesteder
Tidligere undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af
rørsump og undervandsplanter betyder meget for, hvor
stor en geddeyngelbestand en sø kan indeholde (også
kaldet søens bærekapacitet). De forhold vil derfor også
have betydning for hvor stor en tæthed af geddeyngel
der kan opnås i søen efter udsætning. Nogle af vores
forsøg har vist at der også er forskel i bærekapaciteten
imellem forskellige plantetyper, sandsynligvis afhængigt
af hvor strukturerede de er, dvs. hvor mange potentielle
gemmesteder plantetypen indeholder. Løst strukturerede
vegetationstyper som f.eks. tagrør (få gemmesteder)
husede således færre geddeyngel end tæt strukturerede
habitattyper (mange gemmesteder) som f.eks.
vandplanten bukkeblad. I den forbindelse viste vores
forsøg, at det var muligt kunstigt at øge mængden af
egnede gedde-levesteder ved at udlægge grantræer i
søen.
Det er tydeligt at tilstedeværelsen af vegetation
er essentiel for mængden af smågedder i søer.Vi
formoder, at vegetationen ikke blot giver skjul til at
jage ”ud fra”, men også skjul mod selv at blive jaget
(f.eks. af en anden gedde). I den forbindelse har vi forsøgt
vi at få et mere præcist svar på, om geddeyngels
valg af levesteder hænger sammen med deres jagt efter
byttefisk. Dette blev gjort i kontrollerede forsøg, ved at
give gedderne (9-17 cm) frit valg mellem forskellige
levestedstyper med henholdsvis mange, få og ingen
gemmesteder. Deres valg af levesteder blev observeret
i forhold til fravær/tilstedeværelsen af byttefisk, dags-
16137

lys (dag/nat) og vandets klarhed (klart/uklart). Det
viste sig, at tilstedeværelsen af byttefisk generelt øgede
geddernes brug af gemmesteder i både klart og uklart
(20 cm sigt) vand. I det uklare vand havde gedderne
dog ingen speciel præference for levestedet med de
mange gemmesteder, og desuden opholdt forholdsvis
mange af gedderne sig i området helt uden gemmesteder.
Modsat foretrak gedderne i det klare vand tydeligvis
levestedet med de fleste gemmesteder, og kun få
gedder opholdt sig i de andre levesteder. Geddernes
adfærd var gennemgående den samme dag og nat.
Undersøgelsen peger således på, at gedderne bruger
skjul til at jage fra, men behovet for skjul reduceres tilsyneladende
i meget uklart vand. Dette kan skyldes, at
det uklare vand i sig selv giver skjul. Ligesom i den
foregående undersøgelse var det tydeligt, at det uklare
vand ikke forhindrede gedderne i at fange deres bytte.
Geddeynglens fødevalg
Udover høj dødelighed i tiden efter udsætningen, så
viser vores undersøgelser, at også geddernes fødevalg
potentielt kan forklare hvorfor udsætninger af geddeyngel
ikke altid resulterer i en mærkbar reduktion af
skidtfiskynglen. Tidligere udenlandske undersøgelser
har i den forbindelse vist, at gedder ned til 20 mm fanger
og spiser fiskeyngel, men modsat findes der andre
undersøgelser der illustrerer, at geddeyngel godt kan
vente med at æde fisk til de er over 100 mm. I mellemtiden
lever gedderne af dyreplankton, vandinsekter og
krebsdyr. I den sammenhæng mener mange, at gedder
er opportunister, og altså lever af det bytteemne som
der nu engang er flest af. Derfor er det forventeligt, at
geddeyngel som udsættes i forbindelse med biomanipulation,
det vil sige udsættes i søer med en ekstrem tæt
bestand af skidtfiskyngel, hovedsagelig vil leve af
disse. Vores foreløbige resultater er dog i nogen modstrid
med den antagelse. En evaluering af ca. 1000
maver fra geddeyngel indsamlet over fem år i
Udbyover Sø pegede således på, at tilstedeværelse af
høje tætheder af skidtfisk yngel i en sø ikke nødvendigvis
betinger, at geddeynglen propper sig med disse
fra den dag de bliver udsat. Selv om mængden af fiskeyngel
var høj, var gedderne i Udbyover Sø normalt
16138
større end 10 cm førend fiskeyngel blev det dominerende
fødeemne. Indtil da blev der oftere fundet dyreplankton,
insekter og små krebsdyr i geddernes maver.
Der findes en række mulige årsager til dette forhold.
Resultaterne pegede på, at byttefiskene i nogen grad
var i stand til at undslippe de små gedder ved at flygte
væk fra geddernes levesteder og f.eks. ud i åben vand,
hvor gedderne normalt ikke vil befinde sig. Det kan
dog ikke afvises, at selvom tætheden af fiskeyngel var
stor, så var tætheden af andre bytteemner endnu større,
og gedderne derfor foretrak disse. Samtidig er det
muligt, at gedderne bevidst fravalgte at spise skidtfiskeynglen,
da indfangning og håndteringen af disse
forholdsvis store og uhåndterlige bytteemner reducerede
deres beredskab overfor mulige fjender og dermed
øgede risikoen for selv blev spist. I stedet foretrak gedderne
måske små og let håndterlige fødeemner som
ubesværet kunne fanges og sluges. En sådan strategi vil
i teorien optimere den tid, hvori gedden kan holde vagt
mod at blive ædt.
Konklusion og fremtidige
undersøgelser
Vores undersøgelser hidtil har illustreret en række faktorer
som kan influere på om en geddeudsætning bliver
en succes eller om succesen udebliver og der ingenting
sker. Opdagelsen af at geddeyngel ikke spiser skidtfiskeyngel
i det omfang det var forventet, kan måske vise
sig at være en af de bedste forklaringer på, at mange
geddeudsætninger ikke er blevet afspejlet i forbedret
vandkvalitet. Det er selvfølgelig umuligt entydigt at
konkludere dette ud fra resultaterne fra bare en sø.
Derfor foretager vi i disse år undersøgelser af geddernes
fødevalg i en række søer, og disse skal helst vise et
andet mønster end det fra Udbyover Sø. Vores forsøg
har også illustreret, at kannibalisme blandt geddeynglen
i tiden efter udsætningen kan medvirke til meget
høj dødelighed blandt de udsatte kræ. Men vi har også
fundet, at den kannibalisme i nogen omfang kan begrænses,
ved blandt andet at udsætte gedder med så ens
størrelse som muligt, og ved at udsætte gedder på et
tidspunkt hvor der er rigeligt med føde. Derfor forsøger
vi i disse år, i samarbejde med geddeopdrætterne, at
udsætte geddeyngel med så ens størrelse som muligt.
Det er ligeledes vigtigt, at undgå at sætte gedder ud for
sent på sæsonen, da risikoen for at de udsatte gedder
bliver ædt af søens ”vilde” geddeyngel derved forøges.
Derfor sættes gedderne i disse år generelt tidligere ud
end førhen. Alle disse tiltag bliver løbende evalueret,
og således følger vi effekten af en række geddeudsætninger
på tætteste hold i disse år. Når undersøgelsen er
afsluttet i 2004, vil vi vide meget mere om i hvilket
omfang udsætning af geddeyngel i forbindelse med
sørestaurerings-projekter er et godt redskab og hvordan
det skal anvendes.

Fine aborrer og en gedde fra Esrum Sø
Søndag d. 2/3 drog vi 4 gutter på Esrum sø for at prøve
lidt isfiskeri. Rygtet sagde at der de sidste par dage var
taget adskillige aborrer over kiloet, så optimismen var
helt i top. Vi startede ved “Løjtnanten”, hvilket dog kun
gav nogle tusind-brødre, så vi gik længere nord på for
at prøve nogle andre pladser. Ved middagstid fandt vi
et område hvor der var rigtig mange små-aborrer, og
mellem dem, fik vi 2 meget flotte fisk på 1380 og 1350
gram. Dagen sluttede af med en gedde på 6,2 kilo fanget
af Poul Stolling på levende skalle. Birger
Foreningsmeddelelser
Nye medlemmer og genindmeldte
167,45 Lars Langgaard Iversen Parkvej 49 2830 Virum 45 85 84 22
158,95 Ole Haulberg Mikkelborg Park 15 1 tv 2970 Hørsholm 45 76 06 44
205,9 Per Jørgensen Akacievej 8 2830 Virum 28 71 27 71
217,36 Jørgen Kjærulff Bredevej 22 2830 Virum 45 85 91 40
234,8 Ib Larsen Virumvej 125, st. th 2830 Virum 45 83 04 49
241 Per Lass Askevænget 47 2830 Virum 45 85 49 30
316,32 Leif Pedersen Gl. Lyngevej 112 3450 Allerød 48 14 50 17
279,7 Peter Røtzler Møller Digterparken 64 2750 Ballerup 44 65 93 30
118,6 Torben Hangler Ryttervænget 22 3520 Farum 44 95 70 50
133,1 Michael Hegner Damgårdsvej 13 B 3460 Birkerød 45 81 60 40
348 Tom Rasmussen Søbreden 41, 1 th 2820 Gentofte 39 65 27 86
Adresseændringer
394,05 Kim Thurmann Fiolstræde 42, 1 1171 Kbh K 33 91 71 76
168,6 Bent Bille Jakobsen Folemarken 65 4800 Nykøbing F 38 71 90 04
33,6 Eilef Beck Guldbergs Have 17, st tv 2200 Kbh N. 35 39 12 30
Udmeldte
378,5 Erik von Spreckelsen Adolphsvej 36 2820 Gentofte 29 64 10 28
260 Mark Rønn Vognmandsmarken 30, 2.tv. 2100 Kbh Ø 39 29 77 32
22,5 Bertil J. Andersson Rungsted Strandvej 195 2960 Rungsted Kyst 45 76 32 02
310,2 Khartan Padkjaer Bregnevej 18, 1. lej 0003 2820 Gentofte 39 76 00 60
196,4 Per Johannesson Peter Lunds Vej 10 st. tv 2800 Lyngby 45 93 65 52
394,9 Helge Toft Dybedalsvej 33 3520 Farum
393,6 Poul E. Thomsen Bøndermosevej 2 2750 Ballerup 44 97 22 69
171,65 Sander Jacobsen Gl. Ringstedvej 6 B 4330 Hvalsø 46 40 99 91
251,7 Erik Lund Søndervej 57 2830 Virum 45 85 39 39
16139

16140
En februardag tog Webmaster og Redaktør et smut på
Lyngby Sø. Det var en god oplevelse, som billederne viser.
Bedste fisk vejede 7,7 kg. Der var hug 4 gange, men kun
2 gedder kom op (og ned igen). Alle hug på skalle.

16141

Nye mindstemål i saltvand
Bekendtgørelsen om mindstemål for fisk og krebsdyr i
saltvand er under revision, som følge af de nye EU regler
i genopretningsplanen for torsk i Østersøen. De nye
EU regler indebærer, at mindstemålet for torsk i
Østersøen og bælterne sættes i vejret fra de nuværende
35 cm. til 38 cm. Endvidere vil mindstemålet for pighvar
i alle farvande blive sat op fra de nuværende 30
cm til 35 cm. DSF
Fisk føler ikke smerte
Et blandt lystfiskere og dyrevenner ofte diskuteret
emne er, om fisk kan føle smerte. Der er foretaget
mange videnskabelige studier på området med forskellige
konklusioner – de fleste dog med den konklusion,
at det kan fisk ikke! Den seneste undersøgelse på området
er nu offentliggjort, og den konkluderer ligeledes,
at fisk ikke kan føle smerte. Den nye undersøgelse er
den mest omfattende nogen sinde. Den er foretaget af
professor i psykologi og zoologi ved Wyoming
University, James D. Rose. Undersøgelsens resultater
16142
Sælges
Johnson 4 hk motor med indb. tank
købt 1999, kørt ca. 40 timer
fremstår som ny
evt. kan stor 20 lt. benzintank medfølge.
Kr. 3600,00
Kontakt Jørgen Jensen
38-883853
Web-bookning på
www.lystfiskeriforeningen.dk
Voice-responce bookning på
tlf. 45 42 13 18
Åbent døgnet rundt
Bådprotokollen er lukket
fra 1/4 til 14/4
baseret på 15 års studier og sammenligninger mellem
nervesystemer hos fisk og hos pattedyr. Basis for konklusionen
er, at fisk ikke har det center for erkendelse
af smerte, som findes hos pattedyr i visse områder af
centralnervesystemet. DSF
Flere penge til friluftsliv
Friluftsrådet er indgået i et særligt partnerskab med
Miljøministeriet med det formål at fremme friluftsliv i
Danmark. Friluftsrådet har således besluttet at bevilge
13 mio. kr. til friluftsprojekter oven i de 13 mio. kr.,
Miljøministeriet allerede har afsat hertil. Der bliver
således 23 mio. kr. til nye friluftsprojekter i 2003 og
2004. Projekterne indkaldes fra lokalsamfundene og
foreninger landet over. Procedure omkring fremsendelse
af ansøgninger til friluftsprojekter vil senere blive
meddelt. DSF
Saldo for Fisketegnet
Slutresultatet for indbetaling af fisketegn og fiskelicens
for 2002 foreligger nu. Resultatet viser, at lyst- og fritidsfiskertegn
tilsammen indbragte 30.521.980,- kr. i
2002. Det er en stigning i forhold til 2001 på knap
400.000,- kr., da tallet var 30.129.608,- kr. I 2000 var
det samlede tal 30.099.158,- kr. og i 1999 31.170.120,kr.
I 2002 steg indtægten fra fisketegnet med 120.685,kr.
i forhold til året før, mens det for fritidsfiskere steg
med 271.685,- kr. i forhold til 2001. Der blev i alt indløst
150.925 årstegn for lystfiskere i 2002. Geografisk
topscorer var Århus amt med mere end 20.000 årstegn
efterfulgt af Fyns amt med godt 15.000 tegn,
Københavns amt med godt 14.000 tegn og
Frederiksborg Amt med godt 12.000 tegn. DSF
Vogt Dem for efterligninger!
I disse tider hvor der reklameres for “endegrej” i utallige
afskygninger i diverse lystfiskermedier, er det
måske på sin plads at gøre opmærksom på hvorledes
endegrej i virkeligheden ser ud. Blot til almindelig
oplysning og med et beskedent håb om at unødvendige
(pinefulde) forvekslinger og associationer undgås.
Red.

Station
Arresø
Bagsværd Sø
Bavelse Sø
Buresø
Esrum Sø
Farum Sø
Furesøen Fiskebæk
Furesøen Holte
Furesøen Frederiksdal
Gentofte Sø
Gyrstinge Sø
Haraldsted Sø
Lyngby Sø
Sjælsø
Søllerød Sø
Søndersø
Tissø
Tystrup Sø
Saltvand:
Præstø Fjord
I alt
Station
Arresø
Bagsværd Sø
Bavelse Sø
Buresø
Esrum Sø
Farum Sø
Furesøen Fiskebæk
Furesøen Holte
Furesøen Frederiksdal
Gentofte Sø
Gyrstinge Sø
Haraldsted Sø
Lyngby Sø
Sjælsø
Søllerød Sø
Søndersø
Tissø
Tystrup Sø
Saltvand:
Præstø Fjord
I alt
Station
Arresø
Bagsværd Sø
Bavelse Sø
Buresø
Esrum Sø
Farum Sø
Furesøen Fiskebæk
Furesøen Holte
Furesøen Frederiksdal
Gentofte Sø
Gyrstinge Sø
Haraldsted Sø
Lyngby Sø
Sjælsø
Søllerød Sø
Søndersø
Tissø
Tystrup Sø
Saltvand:
Præstø Fjord
I alt
Fangsten i november 2002
Både Gedder Aborrer Ål Sandart
Karpe Suder
Knude Nat-
Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold
9 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
10 6 0 0 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
9 5 0 0 11 0 0 0 0 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
37 26 7 42,7 27 23 17 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1
3 2 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
23 32 1 7,5 1 12 5,3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
12 20 0 0 4 20 11,8 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1
11 12 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
21 21 0 0 6 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7
7 4 2 5 17 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
48 38 6 21,5 22 1 0,25 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
13 11 5 8 1 1 1,2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
51 30 2 16,2 28 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
4 2 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
27 6 0 0 7 0 0 0 0 1 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
286 217 23 101 129 57 35,5 0 0 1 2 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 9
Fangsten i december 2002
Både Gedder Aborrer Ål Sandart
Karpe Suder
Knude Nat-
Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold
1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
6
xxx
xxx
2 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
5
xxx
xxx
3 0 0 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
5
xxx
xxx
xxx
2 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
22 11 6 14,5 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1
xxx
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
12 2 3 12,3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1
xxx
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
#### 22 9 26,8 8 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
#### 44 18 53,6 16 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Fangsten i januar 2003
Både Gedder Aborrer Ål Sandart
Karpe Suder
Knude Nat-
Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold
xxx xxx
3 5 2 10,6 14 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
xxx xxx
xxx xxx
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
xxx xxx
xxx xxx
xxx xxx
1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2
xxx xxx
xxx xxx
xxx xxx
12 15 3 9 63 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1 1 1 3,5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
xxx xxx
1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
xxx xxx
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
18 22 6 23,1 77 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2

16144
Halv pris!
Tilbud der ikke bør overses!
Vi er Danmarks største grejbutik med et
butiksareal på over 400 m2. Der er fiskegrej
fra gulv til loft, så har du ikke besøgt
os før, skulle du ta’ en tur på Frederikssundsvej
(ca. 500 m fra Nørrebro S-tog
station) og se, hvor meget grej, der kan
stuves sammen på to etager.
Frederikssundsvej 50 2400 København NV Tlf. 3888 4648
St. Torvegade 96 3700 Rønne Tlf. 5691 0370
Kan også købes i webshoppen på www.sportdres.dk
Oprydning af motorer i
Motorskuret i Frederiksdal
Da flere medlemmer har et ønske om at få en
plads i motorskuret, bedes du venligst kontakte
undertegnede for at oplyse om hvilket plads nr.
du har i motorskuret.
For at tilgodese alle i foreningen må det
være rimeligt, at et medlem kun har én plads i
motorskuret.
Såfremt der ikke har været nogen henvendelse
til undertegnede, vil jeg betragte diverse
pladser som ledige. De ledige pladser vil derefter
blive fordelt efter venteliste.
Manglende oplysninger om diverse motorer
eller andre effekter, vil medføre at effekterne
vil blive fjernet fra motorskuret senest 1.
november 2003.
Venlig hilsen
Inspektør
Henning Juhl Jensen
( Tors afløser fra 1. maj 2003 )
tlf. 45834232

Reserveret postvæsenet
Formand:
Bent Frøslee Laursen.
Mellemvang 6, 2970 Hørsholm
Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20
Sekretær:
Kaj Nielsen
Arresøgårds Sidealle 17
Ramløse, 3200 Helsinge
Telf. 48 76 33 30
Næstformand:
Gert Bendix Christensen.
Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd
Telf. 44 98 50 09.
Overinspektør:
Pál Tersztyánszky.
Hestegangen 4, 2800 Lyngby
Telf. 45 88 81 26.
Kasserer:
Henrik Pedersen
Byleddet 18, 2820 Gentofte
Telf. 39 68 05 62
Postgirokonto 640 1805
Redaktør:
Thomas Vedel
Brillerne 40, 2840 Holte
Telf. 45 80 73 21
E-mail: lf-tidende@lystfiskeriforeningen.dk
Hjemmeside og web-booking:
www.lystfiskeriforeningen.dk
Åben døgnet rundt.
Stiftet i 1886
Bådprotokol og Sekretariat:
Sussie Jørgensen
Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø
Hverdage 9-13, Tlf. 57 60 83 60
Helligdage, lørdag & Søndag lukket
Indmeldelse:
Sekretariatet (se ovenfor)
Tlf. 57 60 83 60
Bogholderiet
Lystfiskeriforeningen
Postbox 87, 3460 Birkerød
Anmeldelse af præmiefisk
Per B. Larsen
Valbyvej 2, 3230 Græsted
Telf. 48 39 13 83
Bibliotek:
Formanden
Ungdomsudvalg:
Per Ekstrøm, telf. 43 99 96 60
Bådudvalg:
Niels Boes, telf. 39 76 00 01
Miljøudvalg:
Kaj Nielsen, telf. 48 76 33 30
Trykkeri:
Silkeborg Bogtryk.
Stagehøjvej 27, Postbox 52,
8600 Silkeborg.
Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28
Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen.
Redaktion: Thomas Vedel (ansv.)
ISSN 0904-5414