Nr. 1133 • 116. Årgang - Lystfiskeriforeningen

Nr. 1133 116. Årgang

Medlemsblad for Lystfi skeriforeningen. Det 118. fi skeår.
Nr. 1133 • Oktober 2004 • 116. Årgang
Miraklet ved Tissø ......................................... 16409
Furesøens bankekort ...................................... 16410
Vinterbådene ................................................. 16416
Grejauktion ................................................... 16416
En tidlig morgen ved Tissø ankom vi i mørke. Det
stormede og regnede og morgenen var blæksort i stedet
for den normale lysning på dette tidspunkt. Ja, det var
så mørkt at de to brave nær kunne været blevne væk
for hinanden. Kaffen blev indtaget i vort hyggelige,
endda meget hyggelige hus på stationen. Under
kaffen funderede vi - mon det var bedst at vende om
- eventuelt tage på en sø i mere læ – pokker stå i at
være tumlet så tidligt ud af fjerene og kørt en times
tid, uden at kunne komme på Tissø. Vejrmeldingerne
havde ellers lovet opholdsvejr fra de sene nattetimer.
Kaffen var drukket og vi gik ud for en sidste pejling,
inden næsen ville blive sat mod Furesøen. I selv samme
øjeblik som vi åbnede døren slog vejrudsigten til. Det
lysnede, vinden var allerede faldet til omkring fem
sekundmeter. Regnen var ophørt. Ude på søen blev
det fangstmæssigt ikke til det store – selvom mindst en
deltager havde drømt 15 kilo+ gedder natten forinden.
Man kunne derfor jo altid glæde sig over gåsetrækkene,
fi skeørnen og andre fugle. Det var faktisk lige før en
Indhold
Miraklet ved Tissø
(Vejrudsigter og et blad i livet som brav)
Foreningsmeddelelser .................................... 16418
Bekendtgørelse .............................................. 16419
LF’s Flåde ...................................................... 16421
brav kunne forstå en ornitolog. En skam vi indimellem
oplever at det modsatte ikke er tilfældet, men sådan er
folk så forskellige. Lidt efter frokost blæste det som
lovet efterhånden kraftigt op og næsen blev sat mod
Furesø efter lidt aborrer, som var der og blev til herlige
fi let’er til aftensmaden.
På Tissø fangede vi mærkeligt nok ikke alle tiders ”LF-
Grum” ; der ellers bor hos Lystfi skeriforeningen og let
kan fanges af selv børn, men vi oplevede meget andet
end fi skeri. Ærligt talt ville gode fi sk dog nok have været
skjønnere. Alligevel er livet som brav ”et så ring’ endda”
for nu at bruge mit modersmål. Dejligt at foreningen
råder over fi skeret på så mange søer, som bare venter
på at blive befi sket. Således som bestyrelsens seneste
befi skning på Esrum sø, med store forventninger og
små fi sk – dagen efter at kilo-aborrerne og et par store
gedder var i biddet. Det gælder bare om at komme ud,
helst mere end én gang per sø – knæk og bræk.
Med brav hilsen, Formanden.
16409

Myter, skrøner, fortællinger og gisninger
For kort tid siden havde jeg en lille notits i dette
Tidende omkring Furesøens Banke kort, hvor jeg
undrede mig over en manglende banke. Det pirrede
min nysgerrighed, og jeg begyndte at forske mere i de
gamle kort, og det er der kommet denne artikel ud af.
16410
Furesøens Bankekort
Jeg fandt nemlig ud af, at det i år netop er 80 år siden, at
arbejdet med fremstillingen af disse kort blev afsluttet,
og hvad er bedre end at fejre en fødselsdag eller et
jubilæum med en fortælling om kortenes tilblivelse og
måske mere interessant - hvor stammer alle de navne
og betegnelser fra. Det blev for mit vedkommende til
lidt af et detektiv arbejde, hvor både Internet, bøger

samt gamle årgange af Lystfi skeri-Tidende blev pløjet
igennem for at fi nde frem til ”historien”. Jeg fandt ikke
svar på alt, hvilket måske er meget godt. Man skal
som bekendt ikke vide alt, så bliver livet kedeligt, men
kortene rummer så mange gode historier, fortællinger
og overleveringer, at det i 80-året for arbejdets
afslutning er på sin plads at fortælle om disse kort,
der er noget enestående indenfor lystfi skeriet. For
hvem ville dog dele viden om 45 gode fi skepladser
med andre helt frivilligt og uden at tjene en krone på
projektet? Det ville Lystfi skeriforeningens daværende
sekretær Otto Wolff. En pioner inden for lystfi skeriet
i Danmark og en af de største personligheder i
Lystfi skeriforeningens næsten 120 årige historie, men
ikke nærmere om ham.
Der var 2 ankermænd på projektet. Otto Wolff og
den daværende overinspektør Rudolf Rasmussen.
Selve projektet startede allerede i 1919 efter, at man
i mange år havde efterlyst et kort over søen med
dybdeangivelser på. Et mindre kort, med de mest
kendte banker, havde allerede i 1895 set dagens lys fra
Otto Wolff`s hånd. Det angav med pejleliner de mest
kendte banker, men man manglede ligesom noget mere
præcist, og det arbejde blev først afsluttet næsten 30 år
senere i 1924. I Lystfi skeri-Tidende fra oktober 1920
fortæller Otto Wolff om projektet. Det var oprindelig
planen, at der skulle udkomme 46 bankekort (det blev
dog kun til 45), og medlemmerne kunne abonnere
på kortet, hvilket kostede den formidable sum af 10
kroner, og det var endda ikke sikkert, at denne sum
kunne dække udgifterne ved produktionen af kortet.
Der kunne kun erhverves 1 sæt pr. medlem, og beløbet
skulle indsættes på et postindbetalingskort, konto
1805, der var specielt oprettet til formålet. Kvikke
medlemmer vil konstatere, at denne konto den dag
i dag fungerer som foreningens girokonto. Til kortet
hørte et gennemsigtigt celluloid foderal, så kortene
kunne opbevares tørt. I 1920 udkom 16 kort, i 1921,
20 kort og antallet af abonnenter var da oppe på 130.
I 1922 udkom de sidste 9 kort. I Lystfi skeri-Tidende
oktober 1924 skriver Otto Wolff, at han betragter
arbejdet som afsluttet, men at man desværre ikke har
kunnet lokalisere alle de banker, som er afmærket på
oversigtskortet. Kort til bankerne F6 og S6 er ikke
udsendt, da man ikke har kunnet fi nde bankerne. Til
gengæld har man fået et ekstra kort N10 –”Grøden i
Gabet”.
Kortene udkom ikke i en kronologisk rækkefølge,
med hensyn til, hvor de er beliggende i søen, men
har alle et bogstav samt et nummer, der henviser til
de medfølgende oversigtskort. Min gennemgang og
kommentarerne til kortene vil være i forhold til, hvor
i søen de er beliggende, da der er navnesammenfald
indenfor de enkelte opdelinger af søen. Oversigten
over kortene er: 3 oversigtskort uden beskrivelser. Et
over hele søen, og 2 der viser bankernes placering i
henholdsvis den nordre og søndre del af søen. Kort
N1-N10 er banker i Næssevandet, kort S1-S5 er
banker i Stavnsholtvandet, kort F1-F8 er banker i
Fiskebækbugten, kort M1-M6 er banker i midten af
søen, kort V1-V8 er banker i Virumbugten og K1-K9
er banker i Kollekollebugten. Nogle af bankekortene er
bare nævnt ved navn, hvis der ikke knytter sig nogen
speciel historie til deres oprindelse.
Lad os begynde gennemgangen.
Næssevandet:
Kort N1: Næssebanken: ”Soldaten”
Er opkaldt efter en engelsk soldat, som efter sigende
skulle været druknet på en fi sketur på dette sted i
1807. I forbindelse med englændernes bombardement
af København i september 1807 gik en del af den
engelske hær i land ved Vedbæk allerede d. 16. august,
og det er derfor sandsynligt, at de har haft tilholdssted
på Næsseslottet. En soldat har åbenbart ikke kunnet
modstå fristelsen for at dyrke sin lidenskab for fi skeri,
og det kostede ham livet.
Kort N2: Næssebanken: ”Engelskmandens Banke”
Samme forklaring som ovennævnte. Sandsynligvis er
det den samme soldat, som går igen.
Kort N3: Næssebanken: ”Næsseknolden”
Banken er temmelig stor og opkaldt efter halvøen
Næsset, der skiller Store- og Lille Kalv.
Kort N4: ”Luknam-Grøden”
Luknam kaldes også ”Øen”. I ældre tid blev den også
kaldt Kaninholmen. Det er en moræneknold som, hvis
man ser den fra syd af godt kan se, at der er tale om en
ø. Tidligere, da Furesøens vandstand efter årstiderne
har været mere varierende, har den sandsynligvis
været afsondret som en ø. Navnet Luknam, stammer
fra en ejendom i England Lucknam som ejeren
Dronninggårds F. de Connick besøgte. Endnu ældre
skulle navnene Malta eller Maltø være.
Kort N5: Gabet: ”Rossbanken”
Banken er opkaldt efter en ældre Furesøfi sker udenfor
Lystfi skeriforeningen. Da han ikke var medlem af
Lystfi skeriforeningen, fi ndes der ikke nogle faktuelle
oplysninger om denne lystfi sker. Chr. S. Jacobsen
16411

eskriver ham i Lystfi skeri-Tidende fra august
1917 som en eminent aborrefi sker, der gik efter
småfi skestimerne og sneg sig ind på byttet lige så stille
som en kat.
Kort N6: Næssebanken: ”de Conincks Rev”
Opkaldt efter hollænderen Frédéric de Connick,
som ejede Dronninggård og byggede Næsseslottet.
De Connick tjente sine mange penge på skibsfart og
handel med Østen. De Connick opførte Næsseslottet
i årene1782-83. Hans forretningsimperium gik ned i
1821. 10 år efter hans død.
Næsseslottet: Indgår som del af en pejling i ikke mindre
end 5 bankekort. Slottet står hvor det har stået siden
1783, men træer har det jo med at vokse, og der sker meget
på 80 år, så pejlelinierne er ikke aktuelle mere.
Kort N7: ”Møllefl akket”
Navnet stammer fra en gammel vindmølle, hvor man i
mange år kunne se resterne inde på land.
Kort N8: ”Kaninsgårdsfl akket”
Kaningården er en gård hvis jorder støder ud til
søen udfor positionen. Den hørte oprindelig
sammen med Dronninggård, da de Connick i
1798 købte ejendommen og inddrog den i sine
besiddelser. Omkring år 1900 bliver den udstykket fra
ejendomsselskabet Dronninggård.
16412
Kort N9: Næssebanken: ”Thieles Banke”
Er opkaldt efter Bogtrykker Sophus Thiele, en
meget ihærdig Furesøfi sker, som også er kendt for
opfi ndelsen af Thieles krogsæt. Thiele var medlem af
Lystfi skeriforeningen fra 1893 til sin død i 1924. I
perioden 1899-01 var han bestyrelsessuppleant.
Kort N10: ”Grøden i Gabet”
Var oprindelig slet ikke tiltænkt som bankekort, men
kom med som et tillæg, da den banke som var tiltænkt
dette kort, nemlig S6 ikke kunne lokaliseres. I Store
Kalv var der tidligere, før forurening og udledninger,
en stor opblomstring af grøde hen over sommeren, og
det er denne grøde, der henvises til.
Stavnsholtvandet:
Selve navnet Stavns Holt betyder ny-byggeri. Farum
var allerede i 1100 tallet en stor by med egen kirke,
og befolkningstætheden har åbenbart været så stor,
at nogen har været nødsaget til at fl ytte længere væk
fra byen, men allerede 2-300 år før Kristi fødsel har
der sandsynligvis været beboelser. I 1885 fandt man
nemlig i en mose på Stavnsholt Overdrev et sjældent
drikkehorn, som stammer fra den periode. Hornet kan
i øvrigt ses på Nationalmuseet.
Kreb`s Villa: På bankekortene er den benævnt som Krebs
Villa, men ejendommen hedder faktisk Vigen. Det er det
mest benyttede pejlepunkt i hele kortsamlingen. På 6 kort
indgår den som pejlepunkt.
Kort S1: Stavnsholtrevet: Vestlige ende. ”Stavnsholtbanken”
Kort S2: Stavnsholtrevet: ”Det kappede træ”
Der er ingen nærmere forklaring, men hvis man ser
på kortet indgår et stort træ i pejlingen, hvor det ser
ud som om, toppen er kappet af. Deraf sandsynligvis
navnet.
Kort S3: Stavnsholtrevet: Østlige ende.
”Privatbanken”
Navnet er opstået som følge af en ordveksling

mellem Tobakshandler L.P. Larsen (formand for
Lystfi skeriforeningen i perioden 1904-1908), som til
et andet medlem kaffehandler, Axel Lundth, der havde
opdaget, at der var godt at fi ske på stedet, bemærkede:
”Nå, Skal De nu igen ud på Deres private banke”?
Kort S4: Gabet: ”De Høje Træer”
Her må vi også ty til kortet, når vi skal konkludere ud
fra navnet. I pejlingen indgår nemlig nogle høje træer.
Kort S5: ”Lille Stavnsholt”
Fiskebækbugten:
Kort F1: ”Totten”
Blev tillige kaldt for Hottentotten på grund af de
sivrør, som står på stedet.
Kort F2: ”Gerhard Andersens Banke”
Opkaldt efter en manufakturhandler Gerhard
Andersen, som fi skede meget på Furesøen. Han var
ikke medlem af Lystfi skeriforeningen, hvorfor der ikke
foreligger nærmere oplysninger om ham.
Kort F3: ”Fandens Pukkel”
Opkaldt efter ”Fandens Mose” i Nørreskoven, som
ligger lige udfor positionen. Navnet Fandens Mose
skulle ifølge forfatteren Svend Fleuron stamme fra
ældre tid, da mosen var et moras og lignede noget
”Som Fanden havde skabt”.
Kort F4: Nørreskov: ”Rokkedrejeren”
Blev også kaldt Rokkedrejerens Hul. Stedet er opkaldt
efter en Drejermester Jørgensen, som havde værksted i
kælderen ved Gl. Torvs Apothek på Strøget. Han skulle
efter sigende have været en så ihærdig fi sker, at han ikke
spildte tiden med at klæde sig af og på, når han sov i
Frederiksdal. Hans morgentoilette bestod alene i, at
spytte på begge pegefi ngre for at gnide søvnen ud af
øjnene. Ifølge Svend Fleuron´s bog om Gedden Grum
fra 1919, kommer han dramatisk af dage, da han
vikles ind i sine liner og trækkes til bunds af Grum og
drukner. Historien er dog en anden. Jørgensen døde
fredeligt i sin seng i 1913.
Kort F5: ”Skrædderbanken”
Er et lokalt meget gammelt navn fra Farum, som der
ikke fi ndes nogen nærmere oprindelse på. I det danske
sprog blev ordet skrædder tidligere ofte anvendt
nedsættende. F.eks. at noget ”forslår som en skrædder
i helvede” eller en ”skræddersjæl” som er identisk med
en ynkelig person.
Kort F6 – Findes ikke, da det er ”banken uden navn”
Der fi ndes intet kort på denne banke. Den er
markeret på oversigtskortet over hele søen med
nummer 6. I Lystfi skeri-Tidende fra 1924, efter at
hele bankeprojektet er afsluttet, fortæller Otto Wolff
hvorfor. Banken er markeret på kortet fra 1895, men
det var under arbejdet med kortene ikke lykkedes, at
fi nde den. Til gengæld havde et medlem, grosserer
Pahl i samme år til sin store forbavselse haft begge sine
blikliner siddende fast i noget grøde, da man passerede
over terrænet hvor F6 fi ndes. Så hvis man fandt stedet,
var man velkommen til at navngive banken.
Kort F7: ”Dybendal”
Er opkaldt efter en kløft inde i Nørreskoven. Ifølge
overleveringen ville smeden i Farum kun lade sin
datter gifte med en rig mand. Pejelars var lun på
datteren og ville derfor hente en skat, der var gemt i en
af kæmpehøjene i Nørreskoven. Skatten var imidlertid
bevogtet af en farlig drage, så derfor overtalte Pejelars
den stærke Ole Dybendal til at hjælpe sig. Dragen og
Ole Dybendal kom op og slås og sårede hinanden
dødeligt. Deres blod fl ød ned gennem skoven og
dannede en kløft – Dybendalsrenden. Pejelars fi k
hverken datteren eller skatten.
Kort F8: Nørreskov: ”Lille Drejer”
Drejermester Jørgensen spøger igen her. Se Kort F4.
Midten af søen:
Der er ikke meget at berette. Navnene er ikke
usædvanlige og stammer fra gammel tid. I Lystfi skeri-
Tidende konkluderer Otto Wolff, at der er tale om
meget gamle navne, som han ikke kan bidrage med
nærmere oplysninger på.
Kort M1: Store Banke: Sydøst kant
Kort M2: Store Banke: Nordvest Rand
Kort M3: Store Banke: Midte
Kort M4: Lange Banke: Nordkant
Kort M5:Lange Banke: Sydkant
Kort M6:Lange Banke: Midte
Virumbugten:
Kort V1:Frederiksdals Stenrev: ”To & To”
Som navnet siger, er bunden oversået med sten,
hvilket har kostet mange ankre gennem tiden. ”To &
To” er faktisk en del af pejlingen, idet 2 vinduer på
Næsseslottet og 2 vinduer på Frederiksdals Slot skal
være synlige.
Kort V2: ”Pranges Banke”
Er opkaldt efter tandlæge Ludvig Prange, der var
formand for Lystfi skeriforeningen i perioden 1911-
13, hvor han afl øste den daværende formand Soya-
Jensen, som døde i 1912. Prange var medlem af
Lystfi skeriforeningen fra 1897 til sin død i 1924. I
16413

1901 blev han indvalgt i bestyrelsen og fungerede der
til 1917. De fl este af årene som næstformand. I 1918
blev han udnævnt til æresmedlem. Prange blev i daglig
tale også bare kaldt for ”Lægen”.
Kort V3: ”Tusculum”
Er navnet på den meget iøjnefaldende villa, der ligger
ved Nybro lige nedenfor Marienborg. Navnet står
med guldbogstaver over indgangen. I slutningen af
1890´erne var villaen ejet af en båndhandler Hansen,
som havde forretning på Østergade i København.
Hansen var en meget ihærdig Furesøfi sker, som havde
en stor forkærlighed for denne fi skeplads. Tusculum-
Hansen, som han også blev kaldt, druknede omkring
år 1900 på en fi sketur på Furesøen.
Kort V4: ”Fly Fugl Grøden”
Har navn efter den store gule bindingsværksvilla, som
ligger lige udfor. Navnet ”Flyv Fugl” stammer fra Chr.
Winthers berømte sangtekst, som han skrev i 1828.
Han blev lige som så mange andre inspireret af de
smukke omgivelser.
Villaen Fly Fugl: En af Furesøens mest specielle og fl otteste
pejlepunkter. Optræder som pejlepunkt et par gange, og
har lagt navn til egen banke.
Villaen Fly Fugl: En af Furesøens mest specielle og fl otteste
pejlepunkter. Optræder som pejlepunkt et par gange, og
har lagt navn til egen banke.
Kort V5: ”Lille Banke”
Har fået navnet på grund af sin ringe størrelse. Chr. S.
Jacobsen nævner i en artikelserie i Lystfi skeri-Tidende
om Furesøens banker fra 1917, at det til tider er en god
fi skeplads til trods for, at Damperen på ruten mellem
Frederiksdal og Fiskebæk ”skærer” banken.
Kort V6: ”Gades Banke” eller ”Bismarck”
For over 100 år siden blev banken af de lokale kaldt
enten ”Bismarck” eller ”Dyrehavsbakken”. Det har
16414
ikke været muligt at opspore hvorfor, men navnet
Gades Banke stammer fra en balletdanser Gade,
som under sine sommerophold på ”Spurveskjul” ved
Frederiksdal fangede mange aborrer på denne position.
Der knytter sig endnu en historie til Gade. På en
fi sketur ville nogle venner overraske ham med en gave
i anledning af et jubilæum. De bandt derfor gaven,
en sølvpotageske fast i en af hans liner, mens han var
travlt optaget af fi ghte en fi sk på en anden line. Stor var
glæden, da denne fangst kom i båden.
Kort V7: ”Hjortholm Stenrev”
Blev også kaldt for ”Revet”. Navnet Hjortholm
stammer fra det Voldsted, der fi ndes nogle ubetydelige
rester af på venstre side ved Mølleåens udløb fra søen.
Sandsynligvis bygget omkring 1200 tallet og ødelagt
under ”Grevens Fejde” i 1534. Ifølge overlevering
skulle Valdemar Atterdags Frille, Tove, have haft
tilholdssted på stedet. Stenrevet har haft en meget større
udbredelse end i dag. Først og fremmest fordi man i
1880`erne fjernede en mængde store sten til byggeriet
at Middelgrundsfortet, som en del af etableringen af
forsvarsbefæstningerne omkring København. Selve
søens vandstand har inden diverse reguleringer ligget
cirka 2 meter lavere end i dag, og det er sandsynligt, at
Revet har været synligt i tørre somre.
Kort V8: ”Ingeborg”
Blev fundet og navngivet ved noget af en tilfældighed.
Otto Wolff var på en sejltur i 1890´erne med
Lystfi skeriforeningens første formand Grosserer
Ingwersen, for at overbevise ham om, at det var muligt,
at fi nde de forskellige banker ud fra 1895 kortet. Det
var lykkedes ganske let, men de fi k maskinskade og
stoppede op. Under kølen opdagede de sten og lavt
vand. De blev enige om, at navngive stedet, og mens
de diskuterede frem og tilbage, blev Hr. Thayssen
”Admiralen” kaldet, som også var med, da han var
ansvarlig for Lystfi skeriforeningens både, nervøs, da
han skulle nå toget hjem til sin datters fødselsdag. Da
datteren hed Ingeborg, blev man hurtigt enige om, at
det var navnet. I en artikelserie i Lystfi skeri-Tidende
fra 1917 omtaler Chr. S. Jacobsen tillige stedet som
”Godda´ min bare hals”, men hvorfor fortæller han
intet om.
Kollekollebugten:
Navnet Kollekolle stammer fra det oldnordiske Calte
Cotae, som man første gang støder på i 1200 tallet.
Det betyder ”kolde hytter”, og der hentydes til de
hytter, som hyrderne overnattede i, når de vogtede

kvæg på engene ned til Furesøen. Omkring 1850 lå
der en landsby, som blev købt op til en ejendom. I
1892 overtog Charles Grut Hansen ejendommen,
som han drev i over 30 år, og hvor han skabte en højt
anset besætning af Rødt dansk Malkekvæg. Når man
læser tidligere årgange af Lystfi skeri-Tidende hersker
der ingen tvivl om, at LF´erne havde et ganske godt
forhold til gården, og at der gennem mange år blev
hygget gevaldigt på Kollekolle´s jorder.
Kort K1: Kollekollebanken: Nordspidsen
Kort K2: Kollekollebanken: Sydspidsen
Kort K3: Kollekolle: ”Pepita”
Er faktisk en del af en større banke, der blev kaldt ”Den
hvide Dame”. Navnet Pepita fi ndes der intet om.
Kort K4: Jydehullet: Østsiden ”Pohls Banke”
Jydehullet hed oprindelig ”Jødehullet” på ældre kort
over Furesøen. Det er en del af et større område. Efter
sigende skulle stedet være opkaldt efter en dame, som
ofte sad på bænken i skovåbningen. Otto Wolff mente,
at det klang antisemitisk, og han ændrede navnet
på sit kort fra 1895. Senere fandt han ud af, at der
faktisk var en jyde, som engang havde fanget, som han
udtrykte det: ”En hoben aborrer i hullet”. Navnet Pohl
er kælenavnet på medlem Chr. S.Jacobsen´s hustru.
Chr. S. Jacobsen var også forfatter til en kogebog om
tilberedning af ferskvandsfi sk.
Kort K5: ”Skovbanken”
En nærmere forklaring fi ndes ikke på dette navn. Den
naturlige forklaring er, at den ligger ved skoven inde
på land.
Kort K6: Jydehullet: Sydsiden ”Den sorte Dame”
Ifølge Svend Fleuron`s ”Skovene om Fursøen” spøger
det på Frederiksdal Slot. Citat: ”Som alle gamle slotte
har også Frederiksdal sin mystik! Der tales således om
”en sort Dame” og med passende mellemrum høres
der ved midnat vognrumlen i slotsgården og en vogn
kører op for døren. Vognen kommer fra Fursøen og
forsvinder atter i den – det sunkne Hjortholm vil have
sin sten igen”.
Kort K7: ”Apothekerens Have”
Blev også kaldt for Apotekergrøden. Stedet er opkaldt
efter en apoteker Alfred Glerup, som fangede en del
store gedder på stedet. Alfred Glerup var medlem af
Lystfi skeri-foreningen fra 1902 til sin død i 1915.
Kort K8: Nørreskov: ”Uglefl akket”
Der fi ndes ingen oplysninger om navnet. I Wolff´s kort
fra 1895 er banken ikke omtalt og i Chr. S. Jacobsens
artikelserie om Furesøbankerne i Lystfi skeri-Tidende
i 1917 omtales den heller ikke. I stedet nævnes
”Ulvegranerne” , som er de grantræer, som Von Langen
plantede i 1760´erne i Nørreskoven, og som der stadig
er et tilbage af. Der har sandsynligvis holdt ugler til i og
omkring træerne, men Otto Wolff og Chr. S. Jacobsen
nævner ikke noget om stedet i deres artikler.
Kort K9: Kollekollebanken: ”Kollekollestenene”
Ingen tvivl om, at der er tale om en stenbunke af
anselig størrelse ført med fra nordlige breddegrader
ved sidste istid. Fra et foto i Lystfi skeri-Tidende juni
1917 ses en vogterdreng vande tyrekalve ved bredden
af Kollekolle, og det er tydeligt at denne bred er meget
stenet, så oprindelsen til navnet er ligetil.
Selve kortsamlingen er naturligvis på grund af alder
en kuriositet, og der fi ndes stadig mange eksemplarer
rundt om hos medlemmerne, fordi kortsættene går i
arv. Kortene måler 10 gange 15 centimeter, og det
svarer nøjagtigt til målet på nutidens ganske almindelige
privatfotos. De kan derfor anbringes i fotolommer og
indsættes i en mappe. Så er de både beskyttede samtidig
med, at man kan studere dem nærmere. Jeg anvender
en Bantex Foto-lomme nr. 2136 til opbevaring af mine
kort. De nævnte lommer har desuden den fordel, at der
er mulighed for at anbringe en lille tekstlabel ved siden
af kortet. På Lystfi skeriforeningens hjemmeside kan
du om kort tid downloade en fi l, hvor samtlige labels
og navne til de enkelte kort kan udskrives. Desuden
er der en forside til mappen samt hele denne artikel
skrevet i skemaform, hvor historien om de enkelte
banker indgår. Så kan uindviede selv sidde og kigge på
kortene, mens de læser historien. God fornøjelse!
Tidendes udsendte. - Så er den vist ”banket” på plads.
16415

Vinterbådene december 2004 til april 2005
16416
Vinterbådene
December Januar Februar Marts April
Arresø 1 båd 1 båd 1 båd 1 båd 1 båd
Motor forbudt (også el )
Bagsværd Sø 2 både 2 både 2 både 2 både 2 både
Motor forbudt (også el)
Esrum Sø LF 46+47 LF 46+47 LF 46+47 LF 46+47 Lukket
Motor er tilladt.
LF 46 er uden foreningsmotoren.
Frederiksdal LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17
Motor er tilladt.
LF 16 er fribåd.
Holte LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9
Motor er tilladt.
LF 9 er fribåd.
Lyngby Sø 5 både 5 både 5 både 5 både Lukket
Motor er tilladt.
LF 33 er fribåd.
Præstø Fjord 1 båd 1 båd 1båd 1 båd 1 båd
Motor er tilladt
Søndersø 7 både 7 både LF 14+57 LF 14+57 Lukket
Benzinmotor forbudt.
Elmotor tilladt.
LF 14 er fribåd
De resterende stationer er lukket for resten af vinteren og åbner først 1. maj (Gentofte dog 15 april).
LF Grejauktion
Den årlige grejauktion er nu fastsat til onsdag den 19. januar 2005
Indlevering af effekter sker til overinspektøren senest
den 31. december.

16418
Foreningsmeddelelser
Nyindmeldte
57,3 Rasmus Carstensen Mosevej 8 1 th 2800 Lyngby 26 13 50 79
155,5 Tobias Holmstrup Nansensgade 11, 2 1366 København K 33 14 14 91
403,8 Ib Weise Slotsvænget 17 2800 Kgs. Lyngby 45 88 00 99
Adresseændringer
10 Erik Andersen Farendløsevej 79 4100 Ringsted 40 63 74 86
28,75 Mads Bak Højbovej 8 3460 Birkerød 25 34 88 37
37,3 Claus Berg Sneppevej 51 3120 Dronningmølle
107,35 Heinz Gerhard Humlevænget 24 3480 Fredensborg 48 47 66 16
167,45 Lars Langgaard Iversen Jernbanegade 1, 2 tv 6862 Tistrup 45 85 84 22
333,66 Michael Poulsen c/o Switzer 3250 Gilleleje 28 56 45 99
Udmeldte
394,05 Kim Thurmann Kumlehøjvej 2 3790 Hasle 33 91 71 76
Fra at være tovholder er undertegnede nu blevet udnævnt til redaktør af det ærværdige tidende.
Indtil e-mailadressen er blevet ændret kan indlæg stadig sendes til
Kaj Nielsen
Arresøgårds Sidealle 17
3200 Helsinge
eller på e-mailadressen: kajni@get2net.dk
Husk ! Det er Lystfi skeriforeningens medlemmer der skriver bladet.
Undertegnede redigerer.
Kaj
Fra Naturvejleder Kaare Manniche Ebert har vi modtaget denne meddelelse:
Kære LF
Jeg har lige læst jeres fl otte medlemsblad (september, 2004). I skriver, at fi sken på forsiden er en havørred. Men
det er nu en laks. I øvrigt er det en undsluppet havbrugslaks; se på halefi nnen, den manglende rygfi nne og
brystfi nnen, der alle bærer præg af ophold i et havbrug. Det gør selvfølgelig ikke fangsten ringere; jeg ville selv
gerne fange en så stor fi sk.
Det bedste kendetegn, der i felten kan bruges til adskillelse af laks og havørred, er øjets placering. Hos laks sidder
det så langt tilbage, at det danner en vinkel på 90 grader i forhold til kæbevinklen. Øjet hos en ørred sidder
længere fremme mod snuden.
Med venlig hilsen
Kaare/Danmarks Sportsfi skerforbund
Kære Lars, Det er jo kedeligt at måtte trække en lykønskning tilbage, som du nok kan forstå vi er nødt til.
Samtidig må vi ønske dig tillykke med den fl otte laks på 8,2 kg.
Redaktionen.

Bekendtgørelse om fredningsbælter og om ophævelse af
lov om saltvandsfi skeri
I medfør af § 31, § 130, stk. 2 og 4, og § 137, stk. 2, nr.
1, i fi skeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, og efter
bemyndigelse fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om fredningsbælter i
vandområder, for hvilke der ikke er fastsat særlige regler om
fredningsbælter ved anden bekendtgørelse.
Fredningsbælter i saltvand
§ 2. Fiskeri er ikke tilladt i et fredningsbælte, der omfatter
vandområdet inden for en afstand af 500 m fra åers, bækkes
og indvandes udmunding i havet, fjorde, indvande o.lign.,
når denne udmunding har en bredde på mindst 2 m. Et
fredningsbæltes afgrænsning fastsættes ved almindeligt
dagligt højvande.
Stk. 2. I perioden fra 16. september til 15. marts, begge dage
inklusive, gælder stk. 1 også for vandløb, hvor udmundingens
bredde er mindre end 2 m.
Stk. 3. Fiskeri i et fredningsbælte er dog tilladt, når fi skeriet
udøves i medfør af afgørelser om afl øsning og statens
overtagelse af retten til fi skeri med ålegårde og andre særlige
rettigheder til fi skeri i saltvand, jf. § 24 i fi skeriloven.
Stk. 4. Erhvervsfi skeres fi skeri i et fredningsbælte kan
dog indtil videre fortsættes af pågældende fi sker i august,
september, oktober og november måned med ruser,
1) der er anmeldt og tildelt med fortrinsret,
2) der er bestemt til fangst af blankål, og
3) hvis fangståbning og arme vender mod strømmen.
Fredningsbælter i ferskvand
§ 3. § 2 gælder også for vandområder, der i henhold til lov
er blevet inddraget under de regler, der gælder for fi skeri i
ferske vande.
§ 4. Fiskeri i søer er ikke tilladt i et fredningsbælte, der
omfatter vandområdet inden for en afstand af 50 m fra
1) vandløbs indløb i og udløb fra søer, når mundingen er
mindst 1 m bred, og
2) gennemløb i broer og dæmninger.
Stk. 2. Der fi ndes ikke fredningsbælter i søer under 10 ha.
Stk. 3. Fiskeri med stang og snøre er tilladt uanset stk. 1.
§ 5. Fiskeri er ikke tilladt i:
1) Kunstigt anlagte fi skepassager.
Bekendtgørelse
2) Vandområdet inden for en afstand af 50 m fra en
fi skepassages udløb eller indløb.
Stk. 2. Hvis der efter tidligere lovgivning er truffet afgørelse
om mere vidtgående bestemmelser om fredningsbælter, skal
disse iagttages.
§ 6. Lovligt bestående faste fangstindretninger (ålekister
o.lign.) er ikke omfattet af fi skeriforbudet i § 4, stk. 1, og
§ 5.
§ 7. Hvis Fiskeridirektoratet tilslutter sig dette, kan
vandløbsmyndigheden ved etablering af fi skepassage i
et vandløb tillade, at redskaber, der har været anvendt
til erhvervsmæssigt fi skeri, fortsat skal kunne anvendes i
fi skerirettens ejers levetid. Tilladelsen kan højst gælde i 25
år.
Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan tilsvarende give tilladelse
til fi skeri med stang og snøre i eller ved en kunstigt anlagt
fi skepassage, hvis Fiskeridirektoratet tilslutter sig dette.
§ 8. Fiskeridirektoratet kan tillade, at § 4, stk. 1, og §
5 fraviges af hensyn til fangst af fi sk til klækkeanstalters
forsyning med rogn.
Stk. 2. Uanset § 4, stk. 1, kan Fiskeridirektoratet tillade, at
der i tiden 1. juni til 30. november anvendes ruser til fangst af
ål og hvis fangståbning og arme vender mod strømmen, når
pågældende fi sker hidtil har drevet et erhvervsmæssigt fi skeri,
hvortil der har været givet tilladelse til omsætning. Tilladelsen
gives indtil videre.
Stk. 3. Efter høring af det pågældende amtsråd eller
Bornholms Kommunalbestyrelse kan Fiskeridirektoratet i
særlige tilfælde tillade, at § 5, stk. 1, fraviges, hvis dette ikke
vil forringe forholdene for fi skebestanden i det pågældende
vandløb.
Straffebestemmelser
§ 9. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 2, stk.
1 og 2, § 3, § 4, stk. 1 og § 5, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I krafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juli 2004.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 970 af 1. december 1994 om
fredningsbælter i ferske vande ophæves.
§ 11. Den resterende del af lov om saltvandsfi skeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 803 af 11. november 1998, ophæves.
Fiskeridirektoratet, den 9. juli 2004
Jørgen Fredsted
16419

LF’s fl åde
Fiskevand (station) Båd nr. Bemærkninger
Arresø 35 Robåd
Bagsværd Sø 36, 37e Robåde
Bavelse 89e Robåd
Buresø 23, 24f Robåde
Esrum 40b, 41b, 42b, 43efb, 44, 45c, 46em, 47e Til påhængsmotor
Farum 55, 56f Robåde
Furesø (Holte) 1b, 2e, 3, 5em, 7c, 8, 9efb Til påhængsmotor
Furesø (Fiskebæk) 25, 26f Til påhængsmotor
Furesø (Frederiksdal) 16efb, 17e, 18em, 20c, 21c Til påhængsmotor
Gentofte 49dfb, 80d, 81d, 82e Robåde
Gyrstinge 51, 52, 53a, 54, 96, 97, 98a, 99a Robåde
Haraldsted 75e, 76, 77 Robåde
Lyngby 30, 31, 32, 33fb, 34 Til påhængsmotor
Præstø 88c Til påhængsmotor
Sjælsø 6f, 11f, 38f Robåde
Søllerød Sø 65d Robåd
Søndersø 14ffb, 15e, 57, 58, 59, 60, 61e Robåde
Tissø 68e, 69, 70 Til påhængsmotor
Tystrup 62, 63e, Robåde
a = lille træbåd, b = stor træbåd, c = stor plastbåd, d = lille Rudkøbingjolle, e = bred Ejvindjolle,
f = Frederiksdaljolle, m = foreningspåhængsmotor, fb = fribåd.
Hvor intet bogstav er anført, er båden en smal glasfi berjolle.
16421

Returadresse: Lystfi skeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød
Formand:
Bent Frøslee Laursen
Mellemvang 6, 2970 Hørsholm
Telf. 45 86 50 83,
bedst hverdage kl. 18-20
Næstformand & Sekretær:
Gert Bendix Christensen
Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd
Telf. 44 98 50 09
Overinspektør:
Pál Tersztyánszky
Hestegangen 4, 2800 Lyngby
Telf. 45 88 81 26
Kasserer:
Henrik Pedersen
Byleddet 18, 2820 Gentofte
Telf. 39 68 05 62
Postgirokonto 640 1805
Redaktør:
Kaj Nielsen
Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge
Telf. 48 76 33 30
E-mail: kajni@get2net.dk
Bådprotokol og Sekretariat:
Sussie Jørgensen
Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø
Hverdage 9-13.
Telf. 57 60 83 60
Helligdage 9-11, Lørdag & Søndag lukket
Stiftet i 1886
Indmeldelse:
Sekretariatet (se 1. spalte)
Telf. 57 60 83 60
Hjemmeside og web-booking:
www.lystfi skeriforeningen.dk
Åben døgnet rundt
Bogholderiet
Lystfi skeriforeningen
Postbox 87, 3460 Birkerød
Lystfi skeri-Tidende udgives af Lystfi skeriforeningen.
Redaktion: Bestyrelsen
ISSN 0904-5414
Anmeldelse af præmiefi sk
Per B. Larsen
Valbyvej 2, 3230 Græsted
Telf. 48 39 13 83
E-mail: medaljefi sk@lystfi skeriforeningen.dk
Bibliotek:
Formanden
Ungdomsudvalg:
Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60
Bådudvalg:
Niels Boes, Telf. 39 76 00 01
Miljøudvalg:
Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30
Trykkeri:
Silkeborg Bogtryk.
Stagehøjvej 27, Postbox 52,
8600 Silkeborg
Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28