Juli / August 2010 - Lystfiskeriforeningen

Juli / August 2010 Nr. 1190 • 122. Årgang
17395

17396
PrISer I verDeNSKlASSe
Ironfeather II
En eftertragtet klassiker.
9,9´, 4-delt.
Vælg mellem #5-6-8-9
Normalpris 2.499,- Nu 1.499,-
Penn Slammer
Super stærkt fastspolehjul med 6 kuglelejer og
metalspole – ”En klassiker”.
Findes i 4 størrelser. Normalpris 1.499,- Nu 999,-
Fenwick ”Thunderstick” 7,4`
Bådkastestang til multi- eller fastspolehjul.
Stangen er kun fremstillet til os.
Den er 3-delt, så den er meget
transportvenlig Kun 899,-
Transportrør der matcher 100,-
Gulp Alive
Slå kloen i
et godt tilbud
Markedets mest suveræne kunstagn..!
Bl.a. sandorm, børsteorm, tobis.
Vejl. 199,- pr. stk. 2 stk. kun 300,-
Fenwick Fluestænger
Fenwick topmodel ”Techna AV” - vi har alle modeller..!
Techna AV er Fenwick´s mest avancerede stangserie.
Klingens geniale konstruktion gør, at du kan lægge linen
præcis, hvor du ønsker det - selv i hård blæst.
Priseksempel:
9´ #5, 4-delt. Normalpris kr. 3.499,- Nu 1.499,-
12,6´ #8/9, 4-delt. Normalpris kr. 3.999,- Nu 1.499,-
Ambassadeur Dracula
Ambassadeur ”Dracula” str. 6000
Vores egen specialmodel
Kun produceret i 100 eksemplarer Kun 1.000,-
Alle typer
-50%
Fenwick Flueliner
Fra #5 - #12, både énhånds- og tohånds liner
Normalpris 599,- Nu 299,-
HVIDOVRE SPORT
v/Poul Riboe
Hvidovrevej 158 · 2650 Hvidovre
Tlf. 3675 1315
www.hvidovresport.dk

Sommertid ..................................................... 17397
Geddekonkurrencen på Søndersø ................... 17398
Synspunkter vedr. Gentofte Sø ....................... 17399
Geddeudsætning i Gyrstinge .......................... 17401
Køkkenskriverens Krebs ................................. 17402
Kodeord: Præcision! ....................................... 17404
Endelig blev det lidt lunere og mere behageligt ude på
søerne. De sidste både kom gennem vintertrængslerne
og i vandet. Sandartpremieren og Furesøkonkurrencen
gav både spændende dyster med dybets rovfisk og godt
socialt samvær i andre Brave’s selskab.
Nu går vi sommerferien i møde med mere tid til
fiskeri og sammen med vore nærmeste. Arbejdet skal jo
ikke tage al vor dyrebare fisketid.
Noget arbejde i Lystfiskeriforeningen fortsætter
dog sommeren over:
- Vort bibliotek vil være flyttet til nyt domicil.
- Vor hjemmeside vil afslutte første etape af sin rekalibrering.
Der vil være nye funktioner og muligheder for
dialog. Det er nu yderligere op til ca. 12 redaktører af
hver sit emneområde at sørge for regelmæssige opdateringer,
nyheder og anden spændende læsning.
- Forberedelser og klargøring til vort spektakulære 125
års jubilæum fortsætter. Der er virkeligt noget at glæde
dig til om ca. 285 dages tid. Mere herom på hjem-
Medlemsblad for Lystfi skeriforeningen. Det 124. fi skeår.
Nr. 1190 • Juli / August 2010 • 122. Årgang
Indhold
Sommertid
Overinspektørnyt ........................................... 17405
Forside ........................................................... 17405
Fangstopgørelser 2007, 2008 og 2009 ............ 17406
LF præmiefi sk pr. 31. maj 2010...................... 17408
Foreningsmeddelelser ..................................... 17409
mesiden, og i Tidende, henover efteråret og i dagene
op til jubilæet. Sæt allerede nu kryds ved dagen 15.
april 2011.
Sidst, men ikke mindst, skal der dog fiskes. Alle
Brave ønskes en god sommer, godt fiskeri og medvind
i sejlretningen.
Med brav hilsen,
Formanden
Foto: Dan Ekman 23.06.2007. Ferie på Furesøen.
17397

17398
Geddekonkurrencen på Søndersø
Fotos: Henrik Larsen
Lørdag d. 8. maj var ”en kanon god dag” kunne inspektørparret
Werner Larsen og Hans Stammerjohan
på Søndersøstationen samstemmende meddele.
Til trods for en ikke særlig lovende vejrudsigt med regn
og blæst, som havde forårsaget adskillige afbud, var der
mødt 9 LF´ere op til konkurrencen. De fik imod alle
odds en pragtfuld dag på søen. Dagen startede med
morgenbrød og en smule til at smøre halsen med, medens
den sidste regn forsvandt og vinden lagde sig.
Efter at man var blevet enige om at fiske fra kl. 8.00
til kl. 14.00, blev bådene efter klargøring sendt af sted.
”Om der blev fanget fisk?” ”Jo… der blev nok fanget
flere gedder end der normalt bliver fanget ved Furesøkonkurrencen”,
mente Werner og bestemt også pæne
fisk. I alt 23 gedder i vægtklassen fra 2,6 til 6,2 kg, 1
aborre på ca. 1 kg, 1 brasen på 3,5 kg og så blev der
lige hilst på et par sandarter også. De tæller dog ikke da
sandarten er totalfredet i maj.
Starten er gået...
1. præmie med en gedde på 6,2 kg gik til Benjamin
Møller, som ud over adskilligt glimrende grej også fik
overrakt den nye Søndersø-vandrepokal plus en minipokal
som evigt minde om den glorværdige dag.
2. præmie med en gedde på 6,0 kg gik til Michael
Christoffersen.
3. præmie med en gedde på 5,8 kg gik til Pál Tersztánszky.
2. og 3. præmie fik også rigtigt godt grej med hjem.
Alle grejpræmier er sponsoreret af Ballerup Fiskemagasin.
Red.
Vinderne.

Henrik Carl, LF-medlem de sidste 10 år, har ikke blot
lystfiskeri som fritidsbeskæftigelse, men har også i sit
professionelle virke valgt at beskæftige sig med fisk.
Henrik Carl er forsker og fiskespecialist på Statens
Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet
og er i øjeblikket travlt optaget af arbejdet med det
store Fiskeatlasprojekt. Han skriver flg..
Der har i forbindelse med vinterens fiskedød i Gentofte
Sø (og mange andre søer) været luftet utallige
teorier om vinterdød generelt og i Gentofte Sø i særdeleshed.
Jeg har i forbindelse med mit arbejde med at
kortlægge udbredelsen af fiskene i Danmark modtaget
oplysninger om fiskedød i flere hundrede søer, og jeg
har selv lavet talrige undersøgelser af fænomenet. Jeg
vil derfor gerne benytte lejligheden til at dele mine erfaringer
med andre og forhåbentlig også rette nogle af
de misforståelser, der florerer.
Man læser ofte, at fiskedød indtræffer, hvis søerne
bundfryser. Det er både rigtigt og forkert. Der er ingen
danske ferskvandsfisk, der tåler bundfrysning. Søer der
bundfryser, rummer derfor som udgangspunkt ingen
fisk. Isen bliver herhjemme sjældent over 30-40 cm
tyk, og de fleste søer med fisk er dybere. Det der normalt
sker er, at ilten i vandet under isen bruges op,
samtidig med at der ophobes affaldsstoffer i vandet.
I forbindelse med skriveriet om fiskedøden i Gentofte
Sø har det flere gange været nævnt, at det ikke
er en god idé at lave våger, da man risikerer at vække
fiskene fra deres dvale i mudderet, så de øger iltforbruget
og dør. Denne antagelse er som hentet ud af den blå
luft. For det første er det de færreste fiskearter, der går
i dvale, og et ophold nede i mudderet ville slå de fleste
fisk ihjel. Hvis fiskene virkelig gik i dvale ville isfiskeri
næppe være så populært i de nordligste egne af verden,
som det er. Det er rigtigt, at nogle af karpefiskene kan
gå i dvale, men de gør det langt fra altid. Fiskeatlassets
erfaringer viser da også, at de fleste fiskearter er aktive
under isen midt om vinteren. Blandt de arter der kan
gå i dvale er karussen, men det er en af de få arter,
der kan klare sig helt uden ilt i en længere periode.
De fleste andre fisk nedsætter blot aktivitetsniveauet.
Når det så er sagt, er det rigtigt, at man kan skræmme
fiskene til døde ved at lave for meget postyr. Det ses
undertiden i havedamme, hvis man tramper gentagne
Synspunkter vedr. Gentofte Sø
Henrik Carl med karpe. D. 25.06.2008.
gange på isen, men mig bekendt er det ikke et problem
i naturlige søer. Der ser i hvert tilfælde ikke ud
til at være en sammenhæng mellem færdsel på isen og
fiskedød. Hvorvidt det betaler sig at lave våger er dog
en helt anden ting. Forsøg fra 1970’erne viste, at våger
kun havde en hel lokal effekt. Skal det hjælpe, bør
man tilslutte en eller anden form for pumpe, evt. en
kompressor, der ilter eller skaber noget omrøring. I de
søer, hvor undertegnede har observeret forskellige effektive
tiltag for at forbedre iltforholdene, er der i hvert
tilfælde ikke registreret vinterdød - selv ikke i vande,
hvor man ville forvente fiskedød. Fiskedøden i Gentofte
Sø kunne med andre ord sandsynligvis have været
undgået, hvis der var opsat en række pumper tidligt
på vinteren, mens våger alene næppe ville have gjort
en forskel.
Det er også en udbredt misforståelse, at fiskedød
kun indtræffer i søer, der ikke er i balance, og at det
er sundt for søen, at få ”ryddet op” en gang imellem.
Fiskedød forekommer nemlig i næsten alle typer af lavvandede
søer – også i søer med en god vandkvalitet.
Faktisk er de meget grødefyldte søer (som Gentofte Sø)
i speciel risiko for at opleve iltsvind, for grøden bruger
store mængder af ilt, når den nedbrydes. Udsætning af
karper (eller andre fisk) har derfor ikke nogen indflydelse
på risikoen for at Gentofte Sø igen bliver ramt af
fiskedød. Den gør den højst sandsynligt, da den har
17399

været ramt flere gange tidligere – også i perioder uden
en karpebestand. Spørgsmålet er blot, om der er vilje til
at forhindre det ved at opsætte pumper.
At fiskedød ikke nødvendigvis er godt for vandmiljøet
er set flere gange af undertegnede i tidens løb. Meget
ofte er det nemlig rovfisk som gedder og ål, der er hårdt
ramt af vinterdød (i Gentofte blev der fundet mange
hundrede af døde ål, mens gedderne i denne omgang
gik mere eller mindre fri). Efterfølgende har fredfiskene
næsten frit spil. Et godt eksempel er Gyngemosen ved
Gladsaxe, som frem til isvinteren 1995-96 var klarvandet
og grødefuld. Mosen blev hårdt ramt og ændrede
karakter. Fredfiskene fik overtaget og grøden forsvandt
fuldstændig. Fiskedøden kan dog også være positiv for
vandkvaliteten. Ofte er søerne meget klarvandede året
efter en fiskedød, men effekten fortager sig normalt i
løbet af et års tid, da den manglende konkurrence resulterer
i meget store årgange af fredfisk (typisk skaller).
Endelig er jeg stærk modstander af den holdning til
karper, som flere gange har været luftet i debatten i løbet
af vinteren. Karpens modstandere får det nærmest
til at lyde som om karper og et godt vandmiljø er to
uforenelige størrelser. Intet ligger længere fra sandheden.
Lad os nu lige huske, at Gentofte Sø, som er en
af de reneste søer i Københavnsområdet, har haft en
fin karpebestand i mange år til stor glæde for områdets
lystfiskere. Det er helt rigtigt, at karper KAN have en
synlig negativ effekt på vandmiljøet, men det samme
kan siges om de fleste karpefiskearter – det handler blot
om mængden af fisk. Faktisk viser Fiskeatlassets undersøgelser,
at det ofte er andre karpefisk, der er de mest
talrige, selv om karperne ved første øjekast er lettest at
få øje på, da de ofte opholder sig i overfladen. I forbindelse
med Fiskeatlassets undersøgelser er der fundet
adskillige eksempler på vande uden karper, hvor det
var tætte bestande af hhv. karusser, sølvkarusser, skaller,
rudskaller, rimter, sudere, brasener og græskarper,
der var ”skyld” i den dårlige vandkvalitet. De værste
syndere er brasener, der fx ophvirvler dobbelt så meget
sediment som karperne. Brasenbestanden i Gentofte
Sø var, som de fleste brugere af søen ved, mangedoblet
i løbet af de seneste 10 år, og stimerne kunne ofte ses
på lang afstand, da de ofte havde opmudret store områder
af søen. Det problem er sandsynligvis løst for en
årrække, for brasenerne i søen er mindst lige så hårdt
ramt af isvinteren som karperne.
At give fiskene skylden for den dårlige vandkvalitet
er måske i det hele taget også at gå for langt. Man bør
ikke se bort fra, at den dårlige vandkvalitet i de fleste
17400
tilfælde som udgangspunkt skyldes flere hundrede års
menneskelig forurening med næringssalte. At det kan
forrykke konkurrencen til fordel for de mest hårdføre
karpefisk, bør ikke komme som en overraskelse. Fiskebestandene
indretter sig nemlig blot efter de vilkår, vi
stikker ud.
For lige at vende tilbage til karperne. Det er rigtigt,
at de giver problemer nogle steder – også i Danmark.
Fælles for næsten alle studier af karpernes ødelæggende
effekt på vegetationen/vandkvaliteten er dog, at der er
tale om meget store tætheder af karper – ofte helt op til
500-1.000 kg/ha. I det eneste egentlige danske forsøg
af den type blev det konkluderet, at den nedre grænse
for en negativ miljøpåvirkning er 150-250 kg/ha, og
man som regel vil opleve en reduceret sigtdybde ved
tætheder på 400-500 kg/ha. I alle tilfælde er der tale
om tætheder, der ligger langt over hvad man finder i
hovedparten af de danske søer (også i Gentofte Sø), og
så høje tætheder vil normalt kun forekomme i småsøer,
hvor karperne er i stand til at yngle. Karperne har dog
aldrig ynglet i Gentofte Sø, og der er ikke noget, der
tyder på, at det vil ske i fremtiden. Det er nemlig tilsyneladende
ikke temperaturen, der er den største barriere
for karpernes ynglesucces, men konkurrence fra
andre fiskearter.
Også angrebet på selve karpefiskeriet finder jeg
uunderbygget. Alle, der kender til Gentofte Sø, ved
godt, at en stor del af karpefiskeriet foregår som såkaldt
”dappefiskeri”, hvor der ikke forfodres. Brugerne
af søen ved også godt, at voldsom forfodring kun har
negative effekter – man tiltrækker nemlig store mængder
af generende fugle (især blishøns). Jeg ved godt,
at der ikke foreligger tal, men på baggrund af hundredvis
af ture til søen er det min klare overbevisning
at mængden af fuglefoder, der tilføres søen er 50-100
gange så stor, som hvad der tilføres som forfodring under
fiskeri. Tænk blot på de store mængder af foder,
der er hældt ud til fuglene i løbet af den forgangne
vinter. Fuglene fodres desuden ved søen hele året, mens
karpefiskeriet (og fiskeri i det hele taget) er begrænset
til de varmeste måneder.
Jeg ser derfor slet ingen problemer i at der udsættes
nye karper, hvis det er, hvad brugerne af søen måtte
ønske. Man skal blot sikre sig, at der ikke udsættes så
mange karper, at de overstiger de anbefalede mængder
i takt med, at de vokser. I Gentofte Sø vil et par hundrede
sættefisk sandsynligvis være passende, for man
må formode at højst halvdelen overlever til en størrelse,
hvor de er i sikkerhed for rovfisk og fugle.

Gedderne skal kontrolmåles...
Udsætningsholdet instrueres...
Geddeudsætning i Gyrstinge
Foto: Bent Nygaard Madsen. D. 25.05.2010.
...før de er klar til udsætning.
...og der sætttes ud.
17401

17402
Køkkenskriverens Krebs
”Endelig” siger passionerede krebsefiskere i foreningen
når kalenderen når 1. august. For ukyndige
kommer her forklaringen. Den europæiske
flodkrebs er i Danmark fredet i perioden 1/10 -
31/7 (hunkrebs) og 1/10 – 31/3 (hankrebs). Dvs.
at hankrebsene må fanges fra 1. april og hunkrebsene
fra 1. august. Begge er fredet efter 30. september.
De fleste starter dog krebsesæsonen 1. august,
så behøver man ikke at kønsbestemme fangsten.
Mindstemålet er 9 cm, der måles fra pandetornen
til den faste bagkant af hale- eller svømmeviftens
midterste stykke. Findes bl.a. i Furesø hvor medlemmerne
må fiske dem med krebsebrikker.
B
A
Flodkrebs
Illustration: Linda Nyman.
Publiceret med tilladelse fra
MSNaturverket
Den almindelige flodkrebs kendes på dens generelt
mørke farve. Den har en stribe små tænder langs
grænsen mellem hoved og rygskjold. Føles tydeligt
med fingrene (A). Den har mørke ensfarvede
klør, som er rødlige på undersiden, og har et mørkt
”tommelled”, ofte med en signalrød vorte (B). Kløerne
er lange og mandelformede med tydelige indbugtninger
dækket af mange småpigge og vorter.
Hvis den holdes omkring rygskjoldet, kan kløerne
ikke vendes bagud.
Galizisk sumpkrebs eller tyrkerkrebs, som den
også kaldes, blev indført fra især Tyrkiet til Danmark
i en kort periode efter 2. Verdenskrig til udsætning
i smådamme. Der kom tilsyneladende også lidt ud i
Furesøen, hvor den siden næsten har fortrængt den
naturligt forekommende danske flodkrebs. Altså en
invasiv art, der bør bekæmpes. Derfor er der ingen
fredningstid og ej heller mindstemål. Og der er rigtig
mange i Furesøen. Dykkere har samlet dem ind
med hobbynet i store mængder og det er kendt at
adskillige Furesøfiskere får mange gode måltider på
krebsebrikkerne.
Tyrkerkrebs
Foto: Dan Ekmann. D. 13.08.2008

Dens generelle farve er fra det gullig-grønlige til
det okkerbrune. Den har meget lange, slanke klør
uden indbugtninger og forholdsvis lange antenner i
forhold til kroppen. Og så skal man passe på med at
holde dem omkring rygskjoldet. De kan få kløerne
meget langt tilbage og kan give et kraftfuldt håndtryk.
Signalkrebsen, der så vidt vides ikke findes i
Furesøen, men i adskillige åsystemer og damme på
Sjælland, er en endnu mere problematisk krebseart,
der er indført til Danmark fra Amerika. Den er resistent
overfor den vandskimmelsvamp, der forårsager
krebsepest. Krebsepesten udrydder både flod- og tyrkerkrebsen,
så den skal bekæmpes med alle midler.
Det er derfor vigtigt at meddele myndighederne,
dvs. Skov og Naturstyrelsen, når og hvis den fanges!
Denne krebs ligner en bodybuilder, idet den
B
A
Signalkrebs
Illustration: Linda Nyman.
Publiceret med tilladelse fra
MSNaturverket
fremtræder meget ”muskuløs” Den har ingen pigge
langs grænsen mellem hoved og rygskjold (A). Kløerne
er ofte lyse på undersiden og har et hvidt – lysviolet
”tommelled” (B) og er brede og muskuløse
med glat overflade med indsænkede porer. Ligeledes
er hoved og rygskjold glat med porer og hele dyret er
tydelig brunt.
Lær at kende forskel på de tre krebsearter og spis
de to sidste hele året og pas på den etnisk danske.
De levende krebs skal aflives ved at komme i kogende
lage. Det kan synes brutalt. Men køkkenskriveren
kan ikke finde andre metoder der er hurtigere.
Brug en stor gryde, f.eks. 10 l og fyld ca. 8 l vand i
den. Tilsæt dernæst flg.:
2 dl salt
2 spiseskefulde sukker
1 teskefuld sort peber
5-6 store dildskærme (med blomster)
og få lagen til at bulderkoge.
Kom de levende krebs i med hovedet først hurtigt
efter hinanden, lad vandet komme i kog igen og kog
dem i ca. 8 minutter. Sluk for gryden og lad krebsene
stå og afkøle i lagen. Det er vigtigt at de står i lagen
så længe som muligt, da det er i lagen at den fine
smag udvikles.
Den smukke røde farve der fremkommer ved
krebsens kogning skyldes at der i skallen findes flere
farver der tilsammen giver krebsens farve . De fleste
bliver ødelagt ved opvarmning, så kun den røde
farve, der ikke påvirkes af kogning, er tilbage efter
kogning.
Kan serveres med hjemmebagt ristet brød og
smør til. Kølig hvidvin eller øl og snaps kan bruges
som tilbehør. Dog vil for mange snapse ødelægge den
gode smag. Og det er jo synd. Først trækkes halen
af, dernæst fjernes rygskjoldet og fedtlaget lige under
skjoldet spises. Herefter klemmes og suges kødet ud
af benene, kløerne åbnes og kødet her spises. Til sidst
spises halen efter at man har fjernet tarmen.
Husk skylleskål. Man spiser med fingrene. Velbekomme!
17403

Der sidder en mand i LF’ s bestyrelse der, om nogen,
hænger sig i små detaljer. Milligram og millimeter!
Til ham går det ikke at sige: ”fisken var sådan cirkus 1
meter lang og vejede omtrent…”. Næ, næ, det hedder
”gedden var 1,07 meter lang og vejede 8,10 kg”. Det
er selvfølgelig vores vejemester Per B. Larsen, også
kendt som ”unge Larsen” der her er tale om.
En forårsdag i 1977 var Per en tur i Jagt- og Fiskerimagasinet
for at købe lidt nyt tiltrængt fiskegrej. Per faldt
i snak med en høflig ung ekspedient, lydende navnet
Svend Erik Vardrup, som anbefalede ham at melde
sig ind i Lystfiskeriforeningen, da det var foreningen
at være medlem af, hvis man var bidt af at fiske. Og
således blev det.
Per blev tilknyttet bestyrelsen som suppleant i
1999, og har været et fast medlem lige siden. ”Jeg varetager
først og fremmest præmiefisk registreringen og
har selv været med til at ændre reglerne, så de passer til
nutiden. Jeg har tidligere været inspektør på stationen
ved Esrum Sø, og har de sidste mange år været vinterinspektør
samme sted. Ellers hjælper jeg til hvor jeg
kan, både fysisk men også med nye idéer og tiltag. Jeg
har altid arbejdet for, at LF’ s medlemmer skal have
de bedste fiskemuligheder året rundt, og jeg har derfor
været stor fortaler for mange vinterbåde samt flere både
og fiskemuligheder generelt”.
Det gode kammeratskab i LF betyder meget for
Per, og han er nærmest ”fast inventar” ved de fleste af
foreningens arrangementer, og så holder han meget af
at hygge sig med venner og andre lystfiskere på de forskellige
stationer.
Det er ingen hemmelighed at Per går meget op i
”det med størrelse og vægt”. I næsten lige så mange
år som han har været LF’er har han haft en post i Det
Danske Rekordudvalg. Per ved alt der er at vide om
fiskerekorder, lige meget om vi taler vægt- eller linerekorder.
Bismervægten er altid i tip top stand og perfekt
udvejet ned til milligrammet. Og det er selvfølgelig
også derfor at Per er LF’s officielle ”vejemester” ved
Furesø konkurrencen, ligesom man altid kan få vejet
fangsten helt korrekt, hvis han er i nærheden.
Per er, stort set, interesseret i alle fiskerige vande,
og i LF regi er det for tiden Esrum Sø og Furesøen der
får besøg af Per. ”Jeg fisker mest efter de store fisk, altså
17404
Kodeord: Præcision!
Foto: Tue Askaa
størrelse i forhold til arten,
da jeg synes det er den største
udfordring, og så er de
store også de sværeste at
fange”. Og der er blevet til
rigtig mange store fisk gennem
tiden. Som han beskedent
udtrykker det: ”Ja, jeg
har jo et væld af store torsk,
har rundet de 400 over
målet. Min største fra Øresund
er på 25,8 kg, og min
personlige rekord er fra området ud for Hanstholm på
26,3 kg. Fra det område kommer også en agn- fanget
vraglange på 21,1 kg, hevet op fra 120 meters dybde,
samt en havtaske på 18,1 kg, der på fangsttidspunktet
kun var 400 gram under den gældende danske rekord.
Så er det blevet til to aborrer over 2 kg samt 19 aborrer
over de 1,5 kg. Af gedder har jeg fanget 363 over fem
kg, størstedelen fra LF’s vande. Min største gedde på
12,8 kg stammer fra den svenske skærgård, hvorfra jeg
også har fanget en havørred på 9,3 kg. Det er også blevet
til adskillige sandarter over seks kilo. ”I flg. Anders
Boes fanger Per også ”kællingeknuder” og små sløjfer”.
En af mine store fiskeoplevelser stammer fra Norge,
hvor jeg - for snart mange år siden - fiskede ved Namsens
bred og krogede, fightede og landede en laks på 16,5 kg
helt uden hjælp fra andre. Det overskygger stadig meget
andet. Og nåh ja, fra Nordnorge kommer der så også en
stak helleflyndere op til 36,6 kg, ej at forglemme”.
Det var historien om Per B. Larsen, en mand med helt
styr på Excel, fangststatistik og vægten! Og hvis nogen
undre sig over hvad ”B” står for kan vi oplyse, at det
står for ”brasen”. Hvorfor? Tja, det er man velkommen
til selv at spørge ham om! Red.

Overinspektørnyt Forsiden
Det er glædeligt at der er rift om bådene med de nye
motorer på Esrum Sø. Der er kvitteret for 71 både og
det er også glædeligt, at der er fanget en del gedder af
rimelig størrelse på søen.
Det er dog knap så glædeligt at nogle medlemmer ikke
kan holde vand under kølen. Propellen på båd nr. 45
er 2 gange i maj måned blevet slået skæv ved sejlads på
meget lavt vand. Sørg for at der er vand under kølen.
Der er hele 233.200.000 m 3 vand i Esrum Sø med en
gennemsnitsdybde på 13,5 m. Pris for reperation er ca.
4000 kr. pr. gang, som de øvrige medlemmer skal betale!
Samtidig er den første benzintank ikke afleveret
efter endt brug. Lad os håbe det er en forglemmelse
og at den hurtigt kommer tilbage. Den koster også de
øvrige medlemmer unødige penge.
1/1 s.ann. Fisk&Fri 31/08/05 14:44 Side 1
Magasinet for lystfiskere –
Danmarks mest læste lystfiskermagasin.
Bladet udkommer 10 gange
om året.
Forsiden 21/04/05 16:10 Side 1
FOCUS PÅ:
MARKEDETS
BEDSTE
VADE-
JAKKER
REKORD-
STORE
KARUSSER
PÅ LET
GREJ
LAKSE-
SUCCES PÅ
BORNHOLM
SPECIMENTIP:
TROLLING:
Nr. 4. Maj 2005. Nok. kr. 54.00. DK kr. 49.50
STORT TEMA:
MAJGEDDER
PÅ KUNSTAGN
VARDE Å:
ET AF EUROPAS
BEDSTE LAKSEVANDE
DANMARK RUNDT:
HER
FANGES
DE STORE
KYST-
ØRREDER
BK 05/05-05 - 02/06-05
9 770108 200008
Fisk & Fri
er
skrevet
af nogle
af
landets
mest
erfarne
0 4
lystfiskere.
På www.fiskogfri.com kan du bestille et prøveabonnement,
og se de mange spændende tilbud!
Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf. 33 11 14 88.
Det er sandsynligvis det
mest fotograferede motiv
i verden. Alligevel er det
hver gang storslået. Ved
solnedgang passerer lyset
et tykkere lag atmosfære
end når solen står højt
på himlen. Nanopartikler
i atmosfæren spreder
det grønne og blå lys, så
kun det langbølgede røde
kommer gennem. Her set af Tue Askaa en aften på Furesøen.
D. 08.06.2007.
Deadlines for flg. numre af
Lystfiskeri-Tidende
September-nummeret 2. august
Oktober-nummeret 3. september
November-nummeret 1. oktober
Seniorgruppen:
Helge Kartman, Birkevej 21, 4140 Borup
Telf.: 57527590
E-mail: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk
Læs om seniorerne på
www.lystfiskeriforeningen.dk
17405

17406
Fangstopgørelser 2007, 2008 og 2009
Redaktøren har lagt sammen, divideret og kommenteret
og kan hermed (om end noget sent) fremlægge
følgende resultater for den samlede fangst fra foreningsbådene
i årene 2007, 2008 og 2009:
Det kan blandt andet læses af statistikken, at topscoreren
for brug af vore søer er Furesøen med 687 (2007),
867 (2008) og 794 (2009) kvitteringer. medens Esrum
Sø med 473 (2007), 398 (2008) og 362 (2009) fisketure
kommer ind på en andenplads og med Lyngby Sø
på tredjepladsen med 257 (2007), 271 (2008). Søndersø
har i 2009 overhalet Lyngby Sø med 300 fisketure
mod Lyngbys 214. Stationen har jo også fået et
gevaldigt løft med det nye hus.
I 2007 er der registreret 4278 gedder, 1220 aborrer, og
73 sandart fanget på 2338 fisketure.
Dette skulle give 1,83 gedde, 0,5 aborre og 0,03 sandart
pr. fisketur.
I 2008 er der registreret 3482 gedder, 830 aborrer og
283 sandart fanget på 2526 fisketure.
Dette skulle give 1,38 gedde, 0,3 aborre og 0,1 sandart
pr. fisketur.
I 2009 er der registreret 2883 gedder, 1003 aborrer og
132 sandart fanget på 2338 fisketure.
Dette skulle give 1,23 gedde, 0,4 aborre og 0,06 sandart
pr. fisketur.
Det vil sige, at de ærede medlemmer i 2007 i gennemsnit
fangede knap 2 gedder pr. tur og skulle ud at fiske
2 gange for at fange en aborre og 33 gange for at
ramme en sandart, medens der i 2009 blev fanget ca.
1 gedde pr. fisketur, knap 2 aborrer og der skulle fiskes
ca. 16 gange for at fange en sandart. I 2008 kunne man
dog nøjes med at tage ud 10 gange før man fangede en
sandart. Forudsat naturligvis at man fiskede på en af de
søer der huser kræet.
Og så kan man selv vurdere om det passer med ens
egen fangstjournal for perioderne.
Som det desværre kan konstateres har medlemmerne
de sidste 3 år haft store problemer med at veje
de fangne fisk, eller også har sekretariatet ikke kunnet
tyde det skrevne i rapportbogen. Der mangler simpelthen
vægtangivelser for størstedelen af de fangne fisk og
derfor er det ikke muligt at se, hvor store fisk der egentlig
er hjemtaget. Og det er brandærgerligt, da der så
kommer huller i den statistiske opgørelse af fangsterne
der strækker sig over hundrede år tilbage.
Og specielt ærgerligt fordi Lystfiskeriforeningens
fangststatistik er så enestående, at den i øjeblikket danner
grundlag for en videnskabelig afhandling, der vil
blive offentliggjort i både Lystfiskeri-Tidende og internationalt.
Mere herom i løbet af 2011 når resultaterne
er færdigbearbejdet.
Altså…Når du når frem til søen, hvor du har bestilt båd,
skriver du dig ind i rapportbogen med navn og LF-nummer.
Forhåbentlig fanger du i løbet af fisketuren adskillige
dejlige fisk, som du beslutter at bringe hjem til kødgryderne.
Du skal så, når du afskriver båden, for hver art skrive
hvor mange du tager med hjem, plus deres samlede vægt.
For alle arter, på nær aborre og ål, skal du også skrive hvor
mange der er udsat. Har du af uransagelige grunde intet
fanget, skal du afskrive båden med 0.
Husk at skrive tydeligt og læseligt, så der ikke er tvivl
om det fangne.
Ved vurdering af statistikken, på næste side, er det
op til hver enkelt at vurdere hvor stor indflydelse de
manglende data vil have.

Station
Arresø
Bagsværd Sø
Bavelse Sø
Buresø
Esrum Sø
Farum Sø
Furesøen Fiskebæk
Furesøen Holte
Furesøen Frederiksdal
Gentofte Sø
Gyrstinge Sø
Haraldsted Sø
Lyngby Sø
Sjælsø
Søllerød Sø
Søndersø
Tissø
Tystrup Sø
Saltvand:
Præstø Fjord
I alt
Der skal gøres opmærksom på at flg. rapporter mangler: Bavelse Sø: Juni, juli, aug. og nov. Buresø: Maj, juni, aug. og nov.
Tystrup Sø: Maj. Lyngby Sø: Juni, juli og aug. Søndersø: Sep. Gentofte Sø: Okt. og nov. Gyrstinge Sø: Nov. Tissø: Nov.
Den samlede Den samlede fangst fangst 2008 2008
Station Station
Både Både Gedder Gedder Aborrer Aborrer Ål
Tegn. Kvitt. Tegn. stk. Kvitt. kg stk. uds. kg stk. uds. kg stk. stk. kg kg stk.
Ål
stk. kg
Sandart Sandart
kg stk. uds. kg stk. uds.
Karpe Karpe
kg. stk. uds. kg. stk. uds.
Suder Suder Knude Knude Nat- Natkg.
stk. uds. kg. stk. uds. kg. stk. uds. kg. ophold uds. ophold
Arresø Arresø
2 02 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Bagsværd Bagsværd Sø Sø
77 6 77 ? 6 34? 034 0 400 12 40 312 6,3 3 6,3 7 17 15,4 1 15,4 1 01 0 0 0 0 0
0
Bavelse Bavelse Sø Sø
7 07 0 20 02 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Buresø Buresø
78 9 78 ? 9 68? 84 68 ? 84 0? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Esrum Sø Esrum Sø
398 172 398 172 ? 768 ? 315 768 315 ? 0? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Farum Sø Farum Sø
23 1 23 ? 1 14? 114 0,9 1 0,9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Furesøen Furesøen Fiskebæk Fiskebæk
Furesøen Furesøen Holte Holte
397 107 397 107 ? 389 ? 52 389 ? 52 0? 0 111 0 111 ? 9? 09 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Furesøen Furesøen Frederiksdal Frederiksdal 470 109 470 109 ? 317 ? 192 317 192 ? 0? 0 84 0 ? 84 54? 054 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Gentofte Gentofte Sø Sø
121 10 121 ? 10 76? 1 76 ? 1 4? 4,25 4 4,25 0 0 0 0 0 10 01 0 0 0 0 0
0
Gyrstinge Gyrstinge Sø Sø
137 47 137 ? 47 118 ? 25 118 ? 25 140 ? 54,3 140 54,3 0 0 10 01 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Haraldsted Haraldsted Sø Sø
38 37 38 ? 37 60? 160 1,03 1 1,03 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Lyngby Sø Lyngby Sø
271 68 271 ? 68 110 ? 110 0 0 15 0 ? 15 4? 13,1 4 13,1 1 01 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Sjælsø Sjælsø
129 54 129 ? 54 392 ? 392 1 ? 1 0? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Søllerød Søllerød Sø Sø
39 239 5,4 2 18 5,4 818 4,4 8 4,4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Søndersø
Søndersø
265 84 265 240 84 226 240 195 226 195 ? 11 ? ? 11 1? 4,4 1 4,4 8 08 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Tissø Tissø
53 43 53 ? 43 87? 20 87 29,9 20 29,9 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Tystrup Tystrup Sø Sø
Saltvand: Saltvand:
21 11 21 24 11 43 24 18 43 ? 18 0? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
0
Præstø Præstø Fjord Fjord
I alt I alt
2526 760 2526 ?? 760 2722 ?? 830 2722 ?? 830 210 ?? ?? 210 203 ?? ?? 203 80 ?? 180 15,4 1 15,4 1 1
Der skal gøres opmærksom på, at flg. rapporter mangler: Bavelse: Juni til november. Fiskebæk: Lukket i 2008.
Gentofte Sø: Sep., okt. og nov.
Station
Arresø
Bagsværd Sø
Bavelse Sø
Buresø
Esrum Sø
Farum Sø
Furesøen Fiskebæk
Furesøen Holte
Furesøen Frederiksdal
Gentofte Sø
Gyrstinge Sø
Haraldsted Sø
Lyngby Sø
Sjælsø
Søllerød Sø
Søndersø
Tissø
Tystrup Sø
Saltvand:
Præstø Fjord
I alt
Den samlede fangst 2007
Både Gedder Aborrer Ål Sandart
Karpe Suder
Knude Nat-
Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold
3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
61 7 18,5 117 0 0 27 ? 3 10,8 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0
10 9 ? 5 21 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
29 3 7 38 20 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
473 226 ? 759 416 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
27 2 3,8 38 28 ? 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0
26 2 13 34 2 1,2 0 0 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0
279 41 120 172 160 ? 0 0 14 54,5 14 0 0 4 0 0 0 0 0 0
382 21 ? 161 332 ? 0 0 23 ? 4 2 8,14 1 0 0 1 0 0 0
168 11 ? 96 12 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
137 117 ? 87 12 ? 77 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
28 1 6,5 10 11 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
257 52 ? 302 24 ? 4 ? 4 15 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
171 67 ? 617 25 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
28 3 ? 9 1 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
197 51 ? 191 30 ? 8 4 1 3,5 1 1 7 1 0 0 0 0 0 0
38 7 ? 5 53 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
18 7 19,6 51 44 ? 0 0 2 4,7 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2338 523 ?? 3755 1220 ?? 116 ?? 47 ?? 26 3 15,1 6 0 1
Den samlede fangst 2009
Både Gedder Aborrer Ål Sandart
Karpe Suder
Knude Nat-
Tegn. Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. ophold
3 0 0 0 1 0,4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
83 1 1 15 1 0,8 12 5 5 17 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0
14 0 0 37 20 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
79 10 18,7 30 89 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
362 83 ? 531 444 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
25 1 2,6 8 1 0,4 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
35 17 ? 14 13 ? 0 0 3 10,5 0 0 0 0 0 0 0 1 2,6 0
356 64 214 243 71 ? 0 0 21 ? 20 0 0 0 0 0 0 0 0 0
433 93 ? 337 76 ? 0 0 39 283 21 0 0 0 0 0 0 0 0 0
70 12 ? 15 2 1,3 3 ? 0 0 0 1 10 1 0 0 0 0 0 0
173 33 ? 183 15 ? 0 0 1 3,4 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0
23 7 17,1 6 2 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
214 22 ? 153 1 1 0 0 6 19 1 1 12 1 0 0 0 0 0 0
72 9 21,5 195 3 2,1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
29 9 16,7 9 3 ? 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
300 57 189 204 207 ? 7 ? 5 11,2 3 0 0 1 0 0 0 0 0 0
49 6 15,5 29 26 26,2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
18 14 ? 36 28 ? 0 0 0 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2338 438 ?? 2045 1003 ?? 22 ?? 80 ?? 52 2 22 3 1 2,6
Der skal gøres opmærksom på, at flg. rapporter mangler: Gentogte Sø: Maj, sep., okt. og nov. Gyrstinge Sø: Aug.
Haralsted Sø: Maj. Lyngby, Søllerød ogTystrup Søer: Aug. Tissø: Okt. og nov.
17407

17408
LF præmiefisk pr. 31. maj 2010
Dato: Fiskeart: Fanger: Vægt: Fiskevand: Redskab: Vidne:
22.05.10 Gedde Jesper Karlsen 209,63 12,050 Furesøen Blink Tage Meincke
01.05.10 Gedde Thomas V. Petersen 337,3 11,000 Esrum sø Jerk Bait Mads Larsen
13.05.10 Gedde Morten Just Svendsen 385,2 9,800 Esrum sø Lev. agn Takanori Miyashita
19.05.10 Gedde Niels Bendtsen 36,1 9,400 Esrum sø Wobler Henrik Bahrenscheer
14.05.10 Gedde Henrik Bahrenscheer 28 7,800 Esrum sø Lev. agn Per Mikkelsen
30.05.10 Gedde Jimmi Pedersen 314,8 7,300 Furesøen Wobler Michael Ringgive
24.05.10 Gedde Jimmi Pedersen 314,8 7,220 Furesøen Wobler Mads Hickl
11.05.10 Gedde Paul Leth 316,8 7,200 Gentofte sø Spin Kaj V. Torp
01.05.10 Gedde Anders Vernersen 403,96 7,000 Esrum sø Lev. agn Kristoffer Dalhoff
07.02.10 Aborre Jan Raarup 336 1,750 Farum sø Pirk Jens Svane
22.05.10 Aborre Henrik Bahrenscheer 28 1,380 Esrum sø Lev. agn Anders Vernersen
Niels Bendtsen, 9,4 kg. Foto: Henrik Bahrenscheer.
Henrik Bahrenscheer, 7,8 kg. Foto: Per Mikkelsen. Thomas V. Petersen, 11kg. Foto: Mads Larsen.

Det største udvalg...
I den største butik...
Til den bedste pris...
Foreningsmeddelelser
Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648
Store Torvegade 96 - 3700 Rønne - Tlf. 5691 0370
www.fiskegrej.dk - sportdres@sportdres.dk
NYE OG GENINDMELDTE
24 Palle Armstrong Østre Paradisvej 49 2840 Holte 2010 45 42 19 46
37,35 Johan Bjerg Mosevænget 16 3450 Allerød 2010 12 16 58 59
63,2 Niki Christiansen Bakkevej 15 2765 Smørum 2010 53 53 50 95
71,97 Torben Christensen Mølleåparken 31, 2, L 2800 Kgs. Lyngby 2010 45 93 1797
237,48 Henrik Larsen Ruugvænget 30, 2. th 2750 Ballerup 2010 21 43 02 53
251,2 Thomas Lunau Ålekestevej 153 2720 Vanløse 2010 61 16 85 53
316,55 Morten B.Pedersen Vesterbro 57 3500 Værløse 2010 55 88 02 89
365,55 Philip L. Sonnichsen Ermelundsvej 41, 10 2820 Gentofte 2010 53 61 03 50
398,1 Marc Ussingkær Buegangen 100 4100 Ringsted 2010 60 13 02 91
ADRESSEÆNDRINGER
290,85 Ole Nielsen Lystoftevænget 139 2800 Kgs. Lyngby 2008 26 60 45 10
17409

Id nr.: 47726
Formand:
Bent Frøslee Laursen
Mellemvang 6, 2970 Hørsholm
Telf. 45 86 50 83
bedst hverdage kl. 18-20
Næstformand og redaktør:
Kaj Nielsen
Arresøgårds Sidealle 17
3200 Helsinge
Telf. 48 76 33 30
E-mail:
LF-tidende@Lystfi skeriforeningen.dk
Sekretær:
Per Ekstrøm
Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup
Telf. 43 99 96 60
E-mail: fredagsklubben@post.tele.dk
Overinspektør:
Henrik Bahrenscheer
Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød
Tlf. 48 14 28 60 • Mobil: 50 10 12 28
E-mail: henrik.bahrenscheer@tiscali.dk
Kasserer:
Anders Vernersen
Kighusvænget 4, 3400 Hillerød
Tlf. 48 24 55 01
E-mail: ahv@lf.dk
Sekretariat:
Sussie Jørgensen
Mandag og torsdag
mellem 18 og 19
Helligdage lukket,
Telf. 28 20 83 60
Bådprotokol:
Hvidovre Sport
Mandag til fredag 9 - 17
(kun hverdage)
Lørdag 9 - 14 (kun hverdage)
17410
Telf. 36 75 13 15
Stiftet i 1886
Indmeldelse:
Sekretariatet (se 1. spalte)
Telf. 57 60 83 60
Hjemmeside og web-booking:
www.lystfi skeriforeningen.dk
Åben døgnet rundt
Bogholderiet
Lystfi skeriforeningen
Postbox 87, 3460 Birkerød
Anmeldelse af præmiefi sk
Per B. Larsen
Møllebakken 2, 3230 Græsted
Telf. 21 93 17 84
E-mail:
medaljefi sk@lystfi skeriforeningen.dk
Bibliotek:
Midlertidigt lukket.
Ungdomsudvalg:
Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60
Bådudvalg:
Ulf Hansen, Telf. 45 85 37 30
Redaktion:
Signe Boes, Telf. 36 17 44 36
Miljøudvalg:
Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30
Grafi sk tilrettelæggelse:
Falk og musen
Telf. 48 14 66 04
Trykkeri:
Rosendahls
Telf. 76 10 11 12
Lystfi skeri-Tidende
udgives af
Lystfi skeriforeningen.
Redaktion: Bestyrelsen • ISSN 0904-5414
Returadresse: Lystfi skeriforeningen,
Postbox 87, 3460 Birkerød