Juli / August 2010 - Lystfiskeriforeningen

været ramt flere gange tidligere – også i perioder uden
en karpebestand. Spørgsmålet er blot, om der er vilje til
at forhindre det ved at opsætte pumper.
At fiskedød ikke nødvendigvis er godt for vandmiljøet
er set flere gange af undertegnede i tidens løb. Meget
ofte er det nemlig rovfisk som gedder og ål, der er hårdt
ramt af vinterdød (i Gentofte blev der fundet mange
hundrede af døde ål, mens gedderne i denne omgang
gik mere eller mindre fri). Efterfølgende har fredfiskene
næsten frit spil. Et godt eksempel er Gyngemosen ved
Gladsaxe, som frem til isvinteren 1995-96 var klarvandet
og grødefuld. Mosen blev hårdt ramt og ændrede
karakter. Fredfiskene fik overtaget og grøden forsvandt
fuldstændig. Fiskedøden kan dog også være positiv for
vandkvaliteten. Ofte er søerne meget klarvandede året
efter en fiskedød, men effekten fortager sig normalt i
løbet af et års tid, da den manglende konkurrence resulterer
i meget store årgange af fredfisk (typisk skaller).
Endelig er jeg stærk modstander af den holdning til
karper, som flere gange har været luftet i debatten i løbet
af vinteren. Karpens modstandere får det nærmest
til at lyde som om karper og et godt vandmiljø er to
uforenelige størrelser. Intet ligger længere fra sandheden.
Lad os nu lige huske, at Gentofte Sø, som er en
af de reneste søer i Københavnsområdet, har haft en
fin karpebestand i mange år til stor glæde for områdets
lystfiskere. Det er helt rigtigt, at karper KAN have en
synlig negativ effekt på vandmiljøet, men det samme
kan siges om de fleste karpefiskearter – det handler blot
om mængden af fisk. Faktisk viser Fiskeatlassets undersøgelser,
at det ofte er andre karpefisk, der er de mest
talrige, selv om karperne ved første øjekast er lettest at
få øje på, da de ofte opholder sig i overfladen. I forbindelse
med Fiskeatlassets undersøgelser er der fundet
adskillige eksempler på vande uden karper, hvor det
var tætte bestande af hhv. karusser, sølvkarusser, skaller,
rudskaller, rimter, sudere, brasener og græskarper,
der var ”skyld” i den dårlige vandkvalitet. De værste
syndere er brasener, der fx ophvirvler dobbelt så meget
sediment som karperne. Brasenbestanden i Gentofte
Sø var, som de fleste brugere af søen ved, mangedoblet
i løbet af de seneste 10 år, og stimerne kunne ofte ses
på lang afstand, da de ofte havde opmudret store områder
af søen. Det problem er sandsynligvis løst for en
årrække, for brasenerne i søen er mindst lige så hårdt
ramt af isvinteren som karperne.
At give fiskene skylden for den dårlige vandkvalitet
er måske i det hele taget også at gå for langt. Man bør
ikke se bort fra, at den dårlige vandkvalitet i de fleste
17400
tilfælde som udgangspunkt skyldes flere hundrede års
menneskelig forurening med næringssalte. At det kan
forrykke konkurrencen til fordel for de mest hårdføre
karpefisk, bør ikke komme som en overraskelse. Fiskebestandene
indretter sig nemlig blot efter de vilkår, vi
stikker ud.
For lige at vende tilbage til karperne. Det er rigtigt,
at de giver problemer nogle steder – også i Danmark.
Fælles for næsten alle studier af karpernes ødelæggende
effekt på vegetationen/vandkvaliteten er dog, at der er
tale om meget store tætheder af karper – ofte helt op til
500-1.000 kg/ha. I det eneste egentlige danske forsøg
af den type blev det konkluderet, at den nedre grænse
for en negativ miljøpåvirkning er 150-250 kg/ha, og
man som regel vil opleve en reduceret sigtdybde ved
tætheder på 400-500 kg/ha. I alle tilfælde er der tale
om tætheder, der ligger langt over hvad man finder i
hovedparten af de danske søer (også i Gentofte Sø), og
så høje tætheder vil normalt kun forekomme i småsøer,
hvor karperne er i stand til at yngle. Karperne har dog
aldrig ynglet i Gentofte Sø, og der er ikke noget, der
tyder på, at det vil ske i fremtiden. Det er nemlig tilsyneladende
ikke temperaturen, der er den største barriere
for karpernes ynglesucces, men konkurrence fra
andre fiskearter.
Også angrebet på selve karpefiskeriet finder jeg
uunderbygget. Alle, der kender til Gentofte Sø, ved
godt, at en stor del af karpefiskeriet foregår som såkaldt
”dappefiskeri”, hvor der ikke forfodres. Brugerne
af søen ved også godt, at voldsom forfodring kun har
negative effekter – man tiltrækker nemlig store mængder
af generende fugle (især blishøns). Jeg ved godt,
at der ikke foreligger tal, men på baggrund af hundredvis
af ture til søen er det min klare overbevisning
at mængden af fuglefoder, der tilføres søen er 50-100
gange så stor, som hvad der tilføres som forfodring under
fiskeri. Tænk blot på de store mængder af foder,
der er hældt ud til fuglene i løbet af den forgangne
vinter. Fuglene fodres desuden ved søen hele året, mens
karpefiskeriet (og fiskeri i det hele taget) er begrænset
til de varmeste måneder.
Jeg ser derfor slet ingen problemer i at der udsættes
nye karper, hvis det er, hvad brugerne af søen måtte
ønske. Man skal blot sikre sig, at der ikke udsættes så
mange karper, at de overstiger de anbefalede mængder
i takt med, at de vokser. I Gentofte Sø vil et par hundrede
sættefisk sandsynligvis være passende, for man
må formode at højst halvdelen overlever til en størrelse,
hvor de er i sikkerhed for rovfisk og fugle.