Prædiken af Frede Møller - Vinderslev: Vinderslev

Prædiken af Frede Møller Palmesøndag 17. april 2011
man forleden læse, at i vor tid bliver alt, hvad der hedder religiøsitet, stille og
roligt pillet ud af mennesker, ligesom uvidenheden jo nærmest er grænseløs,
når det drejer sig om det bibelske stof. Det får man tydeligt bekræftet, når man
ser udsendelsen ”Hvem vil være millionær?” Her er der nærmest ingen huller i
uvidenheden.
Nej, blomsterpigens ja til kongens frieri er bestemt ikke nogen given sag.
Men hvad med dig og mig, her hvor vi går ind til den stille uge?
Er vi rede til at sige ja til ham på en sådan måde, så det forandrer vort liv?
Så vi vier vort liv til at følge ham, som er kongen, og så vi er parate til at vandre
lydighedens vej og give afkald, sådan som han gjorde det?
Give afkald på vor tid, så søndagens gudstjeneste er et usvigeligt sikkert
programpunkt.
Give afkald på vore penge, så vi giver til dem, der ikke kender vor Herre Jesus
Kristus og til dem, der lider nød?
Kort sagt: Er vi villige til at lade kongen holde sit indtog i vort liv, så vi ikke bare
råber ”Hosianna i det højeste” , når han holder sit indtog iblandt os søndag
formiddag, men også følger hans vej i hverdagens mange gøremål, hvor det
ikke er ord, der er det afgørende, men handling? Synlig kærlighed?
Konge – det er han, men spørgsmålet er, om vi ser det?
Om vi ser den guddommelige vej, som går nedad, hvor en konges vej normalt
går opad? Om vi ser, hvor stort det er, at han giver afkald for at komme til os,
og hvordan han ydmyger sig til dødens på et kors for vor frelses skyld?
”Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne”,
skriver apostlen Paulus.
En dag skal hver eneste knæ bøje sig for ham. En dag skal hver eneste tunge
bekende: Jesus Kristus er Herre.
Det sker i himlen, dvs. af den himmelske hærskare, englene.
Det sker på jorden, hvor alle skal se, hvem han er, når han kommer i sin
himmelske herlighed på den yderste dag. Tænk engang: Humanistisk Samfund
vil den dag bøje knæ for ham - uden at det dog bliver til frelse!
Det sker under jorden, fordi også alle djævle og dæmoner en dag tvinges til at
indse, at slaget er definitivt tabt, og Jesus Kristus er Herre.
Måtte vi så også bøje knæ for ham og prise ham som kongernes konge og
herrernes herre!
Intet i verden er vigtigere end blomsterpigens ja til den ydmyge, sagtmodige
konge. Amen.
4