Generel uddannelsesprogram - Videreuddannelsesregion Nord

REGIONSHOSPITALET RANDERS
: Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse
Udarbejdet af:
Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Knudsen, Medicinsk Afdeling, tee@rc.aaa.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge, Hans Boie, Ortopædkirurgisk Afdeling, hbo@rc.aaa.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge, Thor Knudsen, Organkirurgisk Afdeling, tks@rc.aaa.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge, Nicolai Spjeldnæs, Urologisk Afdeling, nss@rc.aaa.dk
Uddannelseskoordinator Almen Medicin, Anne Okholm, Distrikt Øst, anne_okholm@oncable.dk
Overlæge Henrik Byrge, Psykiatrisk Afdeling Randers, hby@psykiatri.aaa.dk
HR-Konsulent, Heino Christiansen, Administrationen, hlc@rc.aaa.dk
Revision af januar 2008.

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING………………………………………………………………………… 3
1.1. Fakta om Regionshospitalet Randers…………………………………………… 4
1.2. Generelt Introduktionsforløb, Regionshospitalet Randers…………….……… 4
1.3. Politikker og værdier på Regionshospitalet Randers………………………….. 4
2. DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE, BAGGRUND OG FORMÅL……….... 6
3. PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØB……………………………..... 7
3.1. Forløbssammensætninger og antal, Regionshospitalet Randers………….… 7
3.2. Læringsstrategi…………………………………………………………….………. 7
3.3. Læringsmetoder………………………………………………………………..….. 8
3.4. Obligatoriske kurser under basisuddannelsen……………………………...….. 8
3.5. Adgang til litteratur m.v……………………………………………………...……. 8
3.6. Evaluering……………………………………………………………………..…… 9
4. PRÆSENTATION AF ANSÆTTELSESSTEDER……………………….....…… 10
4.1. Præsentation af Medicinsk Afdeling……………………………………..……… 10
4.2. Præsentation af Organkirurgisk Afdeling……………………………………….. 13
4.3. Præsentation af Ortopædkirurgisk Afdeling………………………………..…… 15
4.4. Præsentation af Urologisk Afdeling………………………………………….….. 17
4.5. Præsentation af Almen Praksis………………………………………………….. 19
4.6. Præsentation af Regionspsykiatrien Randers………………………………..… 21
5. KONKRETE LÆRINGSMÅL……………………………………………….……… 23
BILAG…………………………………………………………………………….……… 24
: Organisationsdiagram over Regionshospitalet Randers.
: Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som læge.
: Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse.
: Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse.
: Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Almen Praksis.
: Konkrete læringsmål, Organkirurgisk Afdeling – Almen Praksis.
: Konkrete læringsmål, Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis.
: Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling.
: Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Psykiatrisk Afdeling.
: Skema, Introduktionssamtale.
: Skema, Justeringssamtale.
: Skema, Slutevalueringssamtale.
: Skema, Attestation for gennemført uddannelseselement.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 2/24
Revideret januar 2008

1. INDLEDNING
Fra efteråret 2008 erstattes den hidtige turnusuddannelse af en klinisk
basisuddannelse af 12 måneders varighed. Regionshospitalet Randers er et af de
hospitaler i Region Midtjylland der tilbyder de medicinske kandidater et
basisuddannelsesforløb i samarbejde med almen praksis og psykiatrien. Konkret
tilbydes der følgende forløb:
• Medicinsk - Almen Praksis
• Medicinsk - Psykiatri
• Medicinsk - Urologi
• Ortopædkirurgisk - Almen Praksis
• Organkirurgisk - Almen Praksis
Dette uddannelsesprogram beskriver Regionshospitalet Randers
basisuddannelsesforløb. Programmet giver dels overordnet og generel information
om Regionshospitalet Randers og dels en detaljeret gennemgang af de kliniske
basisforløb, herunder forløbssammensætning, læringsstrategi, konkrete læringsmål
for de respektive forløbssammensætninger osv.
1.1. Fakta om Regionshospitalet Randers.
Regionshospitalet Randers hører under Region Midtjylland og dækker
optageområderne Norddjurs-, Syddjurs-, Favrskov- og Randers Kommuner.
Regionshospitalet tilbyder et bredt udbud af behandlinger og undersøgelser inden for
de fleste specialer og ledes af en tværfaglig hospitalsledelse bestående af en
hospitalsdirektør, en cheflæge og en chefsygeplejerske. Hospitalet har 15 afdelinger
med hver sin afdelingsledelse, der typisk består af en ledende overlæge og en
oversygeplejerske. Disse er:
• Administration
• Anæstesiologisk Afdeling
• Billeddiagnostisk Afdeling
• Børneafdelingen
• Ergo- og fysioterapien
• Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling
• Jysk Sexologisk klinik
• Klinisk Biokemisk Afdeling
• Klinisk Fysiologisk Afdeling
• Medicinsk Afdeling
• Organkirurgisk Afdeling
• Ortopædkirurgisk Afdeling
• Patienthotellet
• Patientkøkken / Kliniske diætister
• Patologisk Institut
• Teknisk Afdeling
• Urologisk Afdeling
• Øjenklinikken
• Øre-, næse- og halsklinik
I alt ca. 1800 ansatte og 385 sengepladser. Organisationsdiagram og kort over
hospitalet er vedlagt som bilag.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 3/24
Revideret januar 2008

Hospitalets seneste indberetning af aktivitets- og produktivitetsniveauet fremgår af
tabel nedenfor:
Udviklingen i aktiviteten 2004 2005 2006
Udskrivninger 29.102 29.263 30.053
Ambulante besøg 119.611 120.704 126.862
Dagkirurgiske besøg 4.981 5.524 7.169
Operationer, incl. Endoskopier 31.738 32.347 32.795
Udvikling i produktiviteten 2004 2005 2006
Aktivitetsværdien (DRG + DAGS) 907.868 930.122 967.602
Regnskabsresultat 724.815 745.900 775.263
Produktivitet 1,25 1,25 1,25
Regionshospitalet Grenaa hører organisatorisk under Regionshospitalet Randers,
hvor fælles hospitalsledelsen er placeret. Det daværende Grenaa
sygehus og Randers Centralsygehus fusionerede 1. november 2003 til ét hospital.
Fusionen medførte en lang række organisatoriske omlægninger på det
daværende Grenaa sygehus. Flere funktioner blev nedlagt eller samlet i
Randers, mens andre funktioner er fastholdt.
Regionshospitalet Grenaa består i dag således af en ambulant medicinsk og
kirurgisk funktion, der dækker lokalområdet omkring Grenaa. Der er et
døgnbemandet sengeafsnit, jordemoderkonsultation, røntgenafsnit, laboratorium,
blodbank og skadestue til akut modtagelse i dagtimerne.
1.2. Generelt introduktionsforløb, Regionshospitalet Randers.
Den første hverdag i hver måned afholdes introduktion for nyansatte, hvor der
gennemføres en generel introduktion til Hospitalet. Den generelle introduktion
fortsættes med gennemgang af fire moduler af 2-3 timers varighed. Disse afholdes
løbende og er introduktion til: Diagnose Relaterede Grupper (DRG), Kvalitets- og
kompetenceudvikling, Hospitalets IT-systemer og håndtering af brand. Der bliver
udsendt særskilt information om det generelle introduktionsforløb til Hospitalet.
1.3. Politikker og værdier på Regionshospitalet Randers.
Der er fastsat og udarbejdet en række lokale politikker på Regionshospitalet
Randers. Disse tager alle udgangspunkt i hospitalets værdier, som er:
• Respekt; Vi har klare forventninger til hinanden, vi værdsætter alles bidrag til
helheden, vi har behov for alles bidrag, vi anerkender forskellighed med hensyn til
faglighed og holdninger
• Dialog; Vi sikrer relevant deltagelse, vi giver mulighed for inddragelse i og
indflydelse på beslutningerne.
• Udviklingsvilje; Vi sørger for vedvarende udvikling/vi udvikler os vedvarende, vi
søger balance mellem drift og udvikling, alle har mulighed for at deltage i
udviklingsopgaver.
• Engagement; Vi inspirerer og motiverer hinanden, vi har brug for kreativitet og
nytænkning, mening med tingene motiverer.
• Åbenhed; Vi har gennemskuelige beslutningsprocesser, alle har nem adgang til
relevant information, alle bidrager til rettidig information.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 4/24
Revideret januar 2008

• Troværdighed; Der er sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør, vi holder
hvad vi lover, vi kan stole på hinanden.
• Dristighed; Vi er risikovillige og alle tager ansvar, vi læres af vores fejl, vi ser
muligheder, vi handler.
En af de politikker der kort skal nævnes her, er politikken for kompetenceudvikling
idet hospitalet ligger vægt på vedvarende faglig og personlig udvikling. I denne
fremgår, at. ”vi uddannelse, læring og udvikling højt på et hospital, der udvikler sig
løbende. Vi realiserer sygehusets og afdelingernes mål gennem planlagt
kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling og læring foregår overalt – både
monofagligt og tværfagligt gennem daglig praksis og planlagte
uddannelsesaktiviteter. Det er nødvendigt, for at alle ansatte kompetent kan møde
faglige og personlige udfordringer. Ansvaret for dette påhviler både ledere og
medarbejdere.”
Hospitalets politikker er samlet i folderen ”Personalepolitik for Regionshospitalet
Randers” og vil blive gennemgået under opholdet på hospitalet.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 5/24
Revideret januar 2008

2. DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE, BAGGRUND OG FORMÅL
Den kliniske basisuddannelse består af to delansættelser af hver 6 måneder.
Grundlaget for indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen er fastlagt af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriet) i:
• Bekendtgørelse om Tilladelse til selvstændigt virke som læge,
• Bekendtgørelse om Lægers kliniske basisuddannelse,
• Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse.
Disse forefindes på www.sst.dk og er ligeledes vedlagt som bilag.
Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk
embedseksamen og er således en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en
omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og
videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge,
fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke samt forberede valg af fremtidigt
speciale.
Formålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens
tilladelse til selvstændigt virke som læge. Endvidere sikre en god overgang fra
universitetsstudiets skolastiske læringskultur til den kliniske arbejdspladskultur.
I den lægelige videreuddannelse opereres med 7 roller: Medicinsk Ekspert,
Kommunikator, Sundhedsfremmer, Samarbejder, Leder/Administrator, Akademiker
og Professionel. Efter endt basisuddannelse skal lægen kunne fungere
tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i
speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin.
Som nævnt inkluderer basisuddannelsen to gange 6 måneders ansættelse. Første
del-ansættelse skal være på en afdeling med akut funktion og relativt stort
patientindtag for at lære håndteringen af den akutte patient. Anden del-ansættelse
kan være på en afdeling eller i almen praksis, hvor der fokuseres mere på de øvrige
aspekter af det lægelige arbejde.
Der henvises til målbeskrivelsen for klinisk basisuddannelse (vedlagt som bilag).
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 6/24
Revideret januar 2008

3. PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØB
I Region Midtjylland vil ca. 12 af de mulige stillingsforløb være knyttet til
Regionshospitalet Randers i samarbejde med Almen praksis og Psykiatrisk afdeling,
Randers. Forløbene er sammensat således, at de første 6 måneder fokuserer på
akutte medicinske og kirurgiske patientforløb og kompetencer knyttet til dette, mens
de sidste 6 måneder fokuseres på de mere kroniske forløb og samspil mellem
forskellige sektorer i sundhedsvæsnet.
3.1. Forløbssammensætninger og antal, Regionshospitalet Randers.
1. ansættelsessted 2. ansættelsessted Startdato
1. Medicinsk Afd. Regionspsykiatrien, Randers
2. Medicinsk Afd. Regionspsykiatrien, Randers
3. Medicinsk Afd. Urologisk Afdeling
4. Medicinsk Afd. Urologisk Afdeling
5. Medicinsk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
6. Medicinsk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
7. Organkirurgisk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
8. Organkirurgisk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
9. Organkirurgisk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
10. Ortopædkirurgisk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
11. Ortopædkirurgisk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
12. Ortopædkirurgisk Afd. Almen Praksis, RM, Distrikt Øst
3.2. Læringsstrategi.
For hver læge i klassificeret stilling udpeges en klinisk vejleder (hovedvejleder).
Vejlederen skal være ansat i en højere stillingskategori. Det er den kliniske vejleders
ansvar at præsentere sig og byde velkommen til den uddannelsessøgende snarest
efter tiltrædelsen, herunder sikre at den uddannelsessøgende gennemfører
afdelingens og hospitalets introduktionsprogram. Derudover skal den kliniske
vejleder:
• Afholde introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler med den
uddannelsessøgende.
• Afholde introduktionssamtale indenfor de 2 første uger af ansættelsen.
• I forbindelse med introduktionssamtalen, og sammen med den
uddannelsessøgende, udarbejde den individuelle uddannelsesplan for
ansættelsesperioden og sikre, at denne gennemføres.
• Supervisere eller anvise supervision af den uddannelsessøgende læges
uddannelsesforløb, og inspirere den uddannelsessøgende til relevante kurser og
videnskabelige aktiviteter.
• Sammen med den uddannelsessøgende sikre at de i målbeskrivelsen anførte
kompetencer opnås og godkende disse.
Til brug og hjælp til introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler er skemaer
vedlagt som bilag.
I skemaet under konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse er anført
læringsrammer for de enkelte kompetencer. Læringsmålene er
minimumskompetencer og dækker ikke hele spektret af sygdomsbilleder og
procedurer i den enkelte afdeling eller almen praksis, men giver gode muligheder for,
at basislægen når et højere læringsniveau.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 7/24
Revideret januar 2008

3.3. Læringsmetoder.
• Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning: Det er den primære
læringsmetode at basislægen lærer mens lægen arbejder, gennem vejledning og
supervision i den kliniske funktion. Denne vejledning og supervision sker i et
samarbejde, hvor basislægen selv er opsøgende og de kliniske vejledere løbende
giver feedback i situationen.
• Selvstudium: Det vil løbende være nødvendigt dels at være inde i arbejdsstedets
vejledninger og instrukser og dels at tilegne sig supplerende baggrundsviden.
Dette påhviler enhver læge og dette skal basislægen indarbejde som en god
arbejdsrutine, med vejledning og hjælp fra hovedvejleder og kliniske vejledere.
Derfor er viden om adgang til tidsskrifter, bibliotek m.m. en del af introduktionen,
så basislægen får adgang til de nødvendige redskaber.
• Undervisning: Det er en stor del af lægers kompetence at kunne formidle et
budskab. Dette er derfor en kompetence, der skal fokuseres på fra start. Det er
vigtigt at basislægen ofte træner fremlæggelse i større eller mindre fora, med
vejledning og feedback. Der er rig lejlighed til dette både i de kliniske
hospitalsafdelinger og i praksissammenhæng. Kompetencen vil kunne nås til et
basisniveau, men skal løbende trænes. Det er vigtigt at vejleder hjælper inden
fremlæggelse med feedback på basislægens planlagte oplæg (formål, mål, form,
indhold, o.s.v.) og at der hver gang gives efterfølgende feedback.
• Kursusdeltagelse under vejledning: Kursusudbyttet øges betydeligt hvis der
forud for kursus forberedes sammen med vejleder, i forhold til forventet udbytte
samt plan for opfølgning med anvendelse af tillærte kompetence i klinikken
efterfølgende.
• Konferencefremlæggelse: Det er vigtigt at fremlæggelse trænes under
vejledning, så basislægen kan optimere denne kompetence. Dette kan foregå på
ved morgenmøder, morgenkonferencer, tværfaglige konferencer, etc. Feedback
umiddelbart efterfølgende er vigtigt for fortsat læring og udvikling.
3.4. Obligatoriske kurser under basisuddannelsen.
Den uddannelsessøgende skal gennemgå tre obligatoriske kurser. Disse er:
• Kursus i kommunikation: www.cvuvita.dk
• Kursus i læring: www.ckurn.dk/laegekurser
• Kursus i akut behandling og ambulancetransport: centraliseret kursus under
udarbejdelse.
Det er den uddannelsessøgendes eget ansvar at tilmelde sig de obligatoriske kurser,
der dels fungerer som læringsmetode og dels indgår som en del af godendelse til
kompetence. Det er derfor vigtigt, at den uddannelsessøgende inden start på kursus
har sikret sig den nødvendige baggrundsviden og sat sig ind i kursusindhold og mål.
Efter endt kursus følges kursusudbytte op ved næste vejledersamtale.
Generelt kan der læses mere om kurser på www.videreuddannelsen-nord.dk.
3.5. Adgang til litteratur m.v.
Regionshospitalet Randers er tilmeldt www.uptodate-online.com. Dette er en
omfattende opdateret amerikansk lærebog, der efterhånden omfatter flere specialer.
Ydermere er hospitalets sundhedsfaglige bibliotek bemandet med to bibliotekarer,
der er behjælpelige med litteratursøgning og rekvirering af artikler. Via det
sundhedsfaglige biblioteks hjemmeside er der også adgang til Regionens
elektroniske tidsskrifts abonnementer.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 8/24
Revideret januar 2008

3.6. Evaluering.
I skemaet under konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse er anført
evalueringsmetoder. Skemaer til strukturerede evalueringer er under udarbejdelse på
Regions niveau. Når disse foreligger vedlægges de uddannelsesprogrammet.
Evaluering af kompetencerne skal foretages af ældre kollega, der har
vejlederfunktion og har den fornødne kompetence. Det behøver ikke at være
hovedvejlederen. Den læge, der har foretaget evalueringen, attesterer i
uddannelsesprogrammet, når kompetencen er opnået.
Foruden introduktionssamtalen og den løbende kontakt mellem hovedvejleder og
den uddannelsessøgende skal der holdes justeringssamtale efter 3 måneder og
slutevalueringssamtale efter 6 måneders ansættelse. Der foreligger skemaer til disse
samtaler – disse er vedlagt som bilag.
Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke som læge
skal der foruden udfyldt ansøgningsskema indsendes skema til oversigt over lægelig
beskæftigelse, attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer (er
vedlagt), attestation for gennemførte generelle kurser samt underskrevet skema med
godkendte hovedkompetencer (er vedlagt – udarbejdes af Regionen).
Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk, hvor der
ligeledes forefindes information om Vejledning og evaluering i den lægelige
videreuddannelse, inspektorordningen, målbeskrivelser, speciallægekommissionens
betænkning og bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger. Endvidere anbefales
Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside, www.videreuddannelsen-nord.dk, og
de videnskabelige selskabers hjemmesider.
Spørgsmål og problemer i relation til uddannelsesforløb, der ligger udover den
almindelige vejlederrolle, skal forelægges afdelingens uddannelsesansvarlige
overlæge eller ledende overlæge.
Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprogrammet og
uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den
uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den
uddannelsessøgende og vejlederen forpligtet til at orientere den
uddannelsesansvarlige overlæge.
Ved afsluttet uddannelsesforløb er det vigtigt, at den uddannelsessøgende
udfærdiger en evaluering af afdelingen/almen praksis. Dette gøres via
www.evaluer.dk.
Det tilstræbes, at den uddannelsesansvarlige overlæge deltager ved
slutevalueringssamtalen, eller har særskilt samtale med den uddannelsessøgende
om uddannelsesforløbet i afdelingen.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 9/24
Revideret januar 2008

4. PRÆSENTATION AF ANSÆTTELSESSTEDER
4.1. Præsentation af Medicinsk Afdeling.
Medicinsk afdeling på Regionshospitalet Randers hører til landets største med 187
senge – inklusiv 16 dialysesenge der hører under nefrologisk afdeling, Skejby
Sygehus. Afdelingen modtager uselekterede patienter indenfor de intern medicinske
specialer fra det tidligere Århus Amts nordlige region og Djursland med et
optageområde på ca. 200.000 personer. Der er omkring 11.700 indlæggelser om året
og 37.000 patienter gennem ambulatorier og daghospitaler.
Indtil 1. august 2007 var afdelingen opdelt i to selvstændige afdelinger (M1 og M2).
Den endelige struktur efter sammenlægningen er endnu ikke helt på plads. Der
forventes en opdeling i 9 afsnit. Et akut modtageafsnit (A4) hvor hovedparten af de
medicinske patienter indlægges igennem. Endvidere afsnit med følgende
grenspecialer: Kardiologi, Lungemedicin og allergologi, Endokrinologi,
Gastroenterologi og hepatologi, Reumatologi og hæmatologi, Infektionsmedicin,
Geriatri og Apopleksi (APO).
Hvert af de medicinske grenspecialer har tilknyttet ambulatorium og daghospital.
Inden for de ovenstående grenspecialer er der mindst ansat en grenspecialiseret
speciallæge. Hvert sengeafsnit er bemandet med team bestående af overlæger,
eventuelt afdelingslæger, læger i hoveduddannelsesforløb og reservelæger. Antallet
af læger i det enkelte team fastlægges ud fra det relative antal lægelige funktioner på
det enkelte afsnit. Teamtilknytningen er for især yngre læger ikke rigid.
Der er ansat ca. 70 læger i afdelingen, fordelt på 25 overlæger, 4 afdelingslæger og
~ 45 yngre læger.
Afdelingen deltager i den kliniske del af studenterundervisningen ved Århus
Universitet. Der er tilknyttet 4 kliniske lektorer. Der er uddannelsesstillinger i
basisuddannelsen, introduktionsstillinger i intern medicin og hoveduddannelsesforløb
i almen medicin samt følgende intern medicinske specialer: kardiologi, lungemedicin,
endokrinologi, gastroenterologi, reumatologi, infektionsmedicin og geriatri.
Indplacering i vagtstrukturen (for-, mellem- eller bagvagt) afhænger af erhvervede
kompetencer. Læger i den kliniske basisuddannelse indgår i forvagten.
Afdelingsledelse:
• Ledende overlæge Jens Oluf Pedersen
• Oversygeplejerske Inger Marie Jaillet
Uddannelsesansvarlig overlæge:
• Overlæge Terje Erdal Knudsen, TEE@rc.aaa.dk
4.1.1. Introduktionsforløb, Medicinsk Afdeling.
Inden ansættelse udsendes uddannelsesprogram, rulleskema, konferenceplan,
undervisningsprogram, den lille akutte instruks, vagt- og arbejdsplan.
Den nyansatte møder kl. 8.30 (torsdage kl. 8.00) ved konferencelokalet, hvor
han/hun modtages af den uddannelsesansvarlige eller ledende overlæge. Den nye
læge præsenterer sig kort på morgenkonferencen.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 10/24
Revideret januar 2008

• De første 2½ dag afholdes fælles sygehusintroduktion. Indbydelse til dette
udsendes af hospitalsledelsen.
• 3. dag: Introduktion til skadestuen ved sygeplejerske kl. 13.00. Introduktion til akut
medicinsk modtageafsnit (A/B 4) ved sygeplejerske kl. 13.30
• 3. eller 4. dag: introduktion og rundvisning ved uddannelsesansvarlig overlæge.
• 4. dag: orientering og undervisning om hjertestopbehandling ved kardiologisk
overlæge og om apopleksi ved overlæge Ole Davidsen.
• 4. eller 5. dag: rådgivning om journalnotater og diktering ved sekretær og
overlæge.
Foruden en hovedvejleder tildeles den uddannelsessøgende en fadder. Fadderen er
en læge fra eget vagtlag. Det er fadderens opgave, foruden vejlederen, at hjælpe
den nyansatte til rette i den første tid med praktiske råd og vejledning. Endvidere
skabe de nødvendige kontakter med medarbejdere indenfor og udenfor afdelingen,
som den nye skal samarbejde med. Fadderen hjælper med, at den nyansatte bliver
fortrolig med såvel formelle som uformelle kutymer på afdelingen.
Introduktionssamtale med vejleder skal afholdes indenfor 2 uger. Ved denne samtale
udfærdiges individuel uddannelsesplan. Inden basislægen har selvstændig vagt
deltages i 1-2 dagfølgevagter og 1 aftenfølgevagt.
4.1.2. Arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling.
Hvert sengeafsnit er bemandet med et team bestående af overlæger, afdelingslæger
og yngre læger med forskelligt kompetenceniveau – herunder basislæger. Antallet af
læger i det enkelte team fastlægges ud fra det relative antal lægelige funktioner på
det enkelte afsnit.
Det enkelte team varetager følgende funktioner:
• Stuegang på sengeafdeling (alle).
• Stuegang/samtaler med dagpatienter (primært speciallæger og erfarne yngre
læger).
• Stuegang på patienter på akut modtageafsnit (primært speciallæger og erfarne
yngre læger).
• Supervision af stuegang på intensivafdeling (speciallæger).
• Journalskrivning på elektive patienter til afsnittet (alle).
• Teamkonference (alle, også de læger fra teamet, der arbejder i daghospital og
ambulatorium).
• Ambulatorium indenfor afdelingens specialer (primært speciallæger og erfarne
yngre læger).
• Skopifunktion (gastroenterologer og lungemedicinere).
Basislægen tilknyttes et afsnit, hvor det tilstræbes, at vedkommende har dagfunktion,
men denne tilknytning kan fraviges af hensyn til arbejdsplanlægningen.
Stuelæge/undersøgelseslæge funktion: hjælper med at skrive journaler på elektive
patienter. I undersøgelsesambulatoriet foretages elektive lumbalpunkturer og
knoglemarvsundersøgelser. I hjerteklinikken arbejds-EKG’er og elektive DCkonverteringer.
En stor del af arbejdet består af vagt. Basislægen indgår i forvagten. Vagtteamet
består af 4 forvagter/mellemvagt, 2 bagvagter og overlæger i beredskabsvagt.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 11/24
Revideret januar 2008

Basislægen vil således ikke være alene i vagt. Der vil altid være samtidig
tilstedeværelse af læge med tilladelse til selvstændigt virke (gennemført
turnus/basisuddannelse). Vagtstrukturen evalueres og tilpasses løbende. Afdelingen
modtager alle medicinske sygdomme. Vagtarbejdet indeholder derfor et betydeligt
uddannelsesmæssigt potentiale. Det tilstræbes, at vagtholdet dimensioneres efter, at
der i vagten er tid til refleksion, konferering og feedback fra mere erfarne kollegaer.
Der afholdes vagtkonference med afgående og tilgående vagthold samt overlæge.
Foruden læring ved deltagelse i de forskellige team-, vagt- og specialekonferencer
(se konferenceplan) afholdes løbende undervisning i akutte medicinske tilstande og
hver torsdag kl. 8-9 undervisning for alle afdelingens læger – fortrinsvis i medicinske
emner. Undtagen den 1. torsdag i måneden hvor der afholdes lægemøde styret af
yngre lægers tillidsrepræsentant.
• Basislægen trænes i kommunikation blandt andet ved fremlæggelse af patienter
til konference, samtaler med patienter og pårørende samt funktion som fadder.
• Sundhedsfremmer ved samtaler med de mange medicinske patienter der har
livsstilsrelaterede lidelser.
• Samarbejder ved deltagelse i teamarbejde, struktureret vagtoverlevering og
samarbejde med øvrigt sundhedspersonale.
• Professionel ved at lære sine begrænsninger, erkende og reflektere over egen
viden samt præstere høj kvalitet i patientbehandlingen.
• Leder/Administrator ved at indgå i behandlingsteams i forbindelse med vagt og
stuegang. Det forventes, man tager aktivt del i vagt- og arbejdstilrettelæggelsen i
samarbejde med de læger, der udarbejder planerne.
• Akademiker ved at udvide sin teoretiske viden ved læsning i lærebøger og
tidsskrifter samt undervisning af kollegaer i forbindelse med
eftermiddagskonferencerne. Den uddannelseskoordinerende yngre læge
skemalægger og uddelegerer dette.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 12/24
Revideret januar 2008

4.2. Præsentation af Organkirurgisk Afdeling.
Organkirurgisk afd. fungerer som akut og elektiv sygehus for et befolknings underlag
på ca. 280.000 indbyggere. Afdelingen er en bred kirurgisk afdeling med mave-tarm
kirurgisk funktion og mamma-endokrin funktion. Der udføres såvel klassisk
laparotomier som avanceret laparoskopier og endoskopier. Inden for mama-endokrin
kirurgi er afdelingen opdateret til nyeste operationsteknikker med blandt andet
brystbevarende kirurgi og sentinel node. Afdelingen deltager fra primo 2008 i
screenings-funktionen af bryst cancer.
Organkirurgisk afdeling består af 2 sengeafdelinger med i alt 42 stationære senge,
heraf et akut kirurgisk modtageafsnit med 18 sengepladser. Der er selvstændigt
ambulatorium, endoskopisk afsnit, dagkirurgisk afsnit og sekretariat. Der er 5 senge
afsat til mamma-endokrin kirurgiske patienter, disse er beliggende på urologisk
afdeling.
Afdelingens lægenormering er pt. på 29 lægestillinger fordelt på: 8 Overlæger, 3
Afdelingslæger, 5 Hoveduddannelse, 2 Introduktions uddannelse og 11
Reservelæger.
Afdelingen i Randers betjener Regionshospitalet i Grenå med kirurgisk
gastroenterologi; dagkirurgi, ambulatorium og endoskopi to dage om ugen.
Afdelingen deltager i studenterundervisningen af studenter på 3. og 8. semester.
Alle basislæger indgår i vagtfunktion og dagligt arbejde på linje med øvrige
reservelæger i afdelingen, ud fra hensyn til uddannelsestrin og kvalifikationer.
Alle uddannelsessøgende læger tildeles en vejleder.
Afdelingsledelse:
• Ledende overlæge Knud Thygesen Nielsen
• Oversygeplejerske Lis Smed
Uddannelsesansvarlig overlæge:
• Overlæge Thor Knudsen, TKS@rc.aaa.dk
4.2.1. Introduktionsforløb, Organkirurgisk Afdeling.
Inden ansættelsen udsendes: Velkomstbrev, uddannelsesprogram, rulleskema, vagt-
og arbejdsplan samt oplysning om vejleder.
• Den nyansatte møder kl. 07,45 ved kirurgisk konferencerum på plan 3, hvor han/
hun modtages af yl. skemalægger og den uddannelsesansvarlige overlæge. Den
nye kollega præsenterer sig kort ved morgenkonferencen.
• De første 3 dage afholdes fælles sygehusintroduktion. Indbydelse til dette
udsendes af sygehusledelsen.
• Dag 4 vises basislægen rundt på afdelingen af en af sine kolleger, man besøger
her relevante sengeafdelinger, ambulatorier, akut modtage afdeling C-6,
operationsafdelingen, skadestue, røntgen og sekretariat.
• De følgende 2-3 dage følger basislægen en af sine kolleger i dagtidens forskellige
funktioner og går med som følgevagt. Der vil typisk være 2 aften-følgevagter,
inden første selvstændige vagt.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 13/24
Revideret januar 2008

Der findes mellemvagt i huset til kl. 18,00 på hverdage. Der er bagvagt i huset hele
døgnet.
Basislægen har fået tilsendt oplysning om hovedvejleder, og inden for de første 2
uger skal man have aftalt tid til introduktionssamtale. Basislægen bør selv være
opsøgende og sikre sig at der bliver aftalt en tid på minimum ½ time. Ved denne
samtale skal der udfærdiges en individuel uddannelsesplan.
4.2.2. Arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling.
Basislægen indgår i lægestaben svarende til kompetence niveauet.
Man deltager i stuegangsfunktion/ stuelæge funktion m. undersøgelse og
journalskrivning på elektive patienter.
• Der deltages i ambulatoriefunktion.
• Der deltages i operationer.
• Der deltages i forvagter.
• Der deltages i undervisning.
• Der deltages i konferencer og møder.
En stor del af arbejdet består i vagtarbejde. Basislægen indgår i forvagten, og har her
støtte af mellemvagten til kl. 18,00 og derefter af bagvagten resten af døgnet. Der vil
således altid være ældre kolleger i vagt i huset, sammen med basislægen. Alle
akutte abdominer vil altid blive vurderet af bagvagten før behandling eller
udskrivning.
Vagtarbejdet er meget varieret da afdelingen modtager alle typer af akutte
abdominer, samt akut urologi. Uddannelsespotentialet er derfor stort og varieret. Det
er derfor også vigtigt at der under vagten bliver tid til refleksion og feedback med
mellemvagt eller bagvagt.
Hver torsdag fra kl 08,00 – 09,00 er der fælles undervisning i afdelingen, og hver
anden måned en torsdag, er der fælles undervisning med patologisk institut. Det
forventes at basislægebn bidrager aktivt til undervisningen.
• Basislægen trænes i kommunikation blandt andet ved fremlæggelse af patienter
til konference, samtaler med patienter og pårørende, samt ved vejleder samtaler.
• Træning i sundhedsfremmer ved samtaler med patienter, der lider af livsstils
relaterede sygdomme.
• Samarbejder ved deltagelse i afdelingsarbejde, vagtsamarbejde samt team
relation i lægegruppen.
• Professionel ved at lære sine begrænsninger, erkende og reflektere over egen
viden, indhente ny viden og præstere høj kvalitet i patientbehandling.
• Leder og administrator ved at indgå i behandlingsteams i forbindelse med vagt og
stuegang. Det forventes, man tager aktivt del i vagt- og arbejdstilrettelæggelsen i
samarbejde med de læger, der udarbejder planerne.
• Akademiker ved at udvide sin teoretiske viden ved selv studier i lærebøger og
tidsskrifter, samt undervisning i afdelinger.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 14/24
Revideret januar 2008

4.3. Præsentation af Ortopædkirurgisk Afdeling.
Ortopædkirurgisk Afdeling er en af de større afdelinger i regionen. Der er ca. 30
læger ansat, fordelt på 10 overlæger, 3 afdelingslæger og læger i introduktions- og
hoveduddannelsen samt basisuddannelsen.
Afdelingen er ortopædkirurgisk bredbaseret med regionsfunktion indenfor hofte-
/knæallo-plastik, traumatologi, skulder-/albuekirurgi, idrætstraumatologi og skopisk
kirurgi, hånd-/fod-kirurgi samt børneortopædi, hvor der til hvert interesseområde er
allokeret en eller flere overlæger.
Til afdelingen hører Regionshospitalet Grenå, hvor der foretages ambulante
operationer, samt en skadefunktion der er åben i dagtimerne og ambulatorium.
Afdelingen har således ”udefunktion” på Regionshospitalet Grenå.
Den samlede elektive operative virksomhed på Regionshospitalet Randers/Grenå er
på over 2500 operationer om året. Derudover modtager skadestuen over 30.000
skader årligt.
Afdelingen deltager i den kliniske del af studenterundervisningen ved Århus
Universitet, og dertil knyttet kliniske lektorer.
Indplaceringen i vagtberedskabet efter uddannelsestrin og kvalifikation.
Alle uddannelsessøgende læger vil få tildelt en vejleder.
Afdelingsledelse:
• Ledende overlæge Jørn Jensen
• Oversygeplejerske Hanne Mark
Uddannelsesansvarlig overlæge:
• Overlæge Hans Boie, HBO@rc.aaa.dk
4.3.1. Introduktionsforløb, Ortopædkirurgisk Afdeling.
Alle uddannelsessøgende læger vil få tilsendt en uddannelsesmappe indeholdende
introduktionsprogram, arbejdsplan, instrukser og diverse andre informationer.
Hospitalet vil afholde et generelt introduktionsprogram for alle nyansatte læger de
første 2½ dage. Afdelingen vil derefter lave et introduktionsprogram i 5 dage. Her vil
man blive introduceret i de forskellige afdelingsfunktioner (detaljeret program vil
befinde sig i mappen).
Der vil være en del undervisning først og fremmest i form af supervision, men også
formel undervisning fast hver torsdag. Derudover vil alle uddannelsessøgende læger
fremlægge en case of the day med jævne mellemrum.
Undervisning og case of the day finder sted efter morgenkonference kl. 08.00.
Vi har et lille færdighedslaboratorium, hvor man kan øve sig i basale kirurgiske
færdigheder.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 15/24
Revideret januar 2008

4.3.2. Arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling.
Basislægen vil arbejde som forvagt, vagtstrukturen består af forvagt, mellemvagt og
bagvagt.
Bortset fra journalskrivning vil basislægen altid arbejde sammen med en ældre
kollega, således er der mulighed for supervision og der kan altid tilkaldes en
”sweeper” (fra bagvagtslaget) i tvivlstilfælde.
Basislægen vil først og fremmest arbejde i skadestuen og ambulatoriet. Desuden vil
der være dage, hvor man assisterer på OP, skriver journaler eller har
uddannelsesdage, hvor en overlæge følges.
Lægen må påregne at tilse dårlige patienter på afdelingen med også medicinske
problemstillinger.
Vagtarbejde foregår i skadestuen. Skadestuen er visisteret og har døgnåbent.
Under ophold på afdelingen vil der, ud over rolle som medicinsk ekspert, være
mulighed for at træne og øve de andre seks lægeroller.
Basislægen må være indstillet på at undervise og får tildelt administrative opgaver.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 16/24
Revideret januar 2008

4.4. Præsentation af Urologisk Afdeling.
Urologisk afdeling på Regionshospitalet Randers dækker urologi i det tidligere Århus
Amts nordlige region med et optageområde på ca. 280.000 personer (tirsdage og
torsdage dækker vi også Horsens optageområde, så vi når op over 400.000). Vi har
ca. 8.000 ambulante besøg og 2.000 operationer om året. Vores sengeafdeling A6
har 16 urologiske senge. Vi har 2-4 senge i det kirurgiske akut afsnit C6. I dagtiden
er du tilknyttet urologien. I vagttiden indgår du i vores fælles forvagtslag, der dækker
både urologi og organkirurgi. På visse tidspunkter er der også en mellemvagt. Der er
altid speciallæger i både urologi og organkirurgi i bagvagt eller bag-bagvagt.
Organkirurgisk bagvagt har tilstedeværelsesvagt.
Lægebemandingen omfatter 4 overlæger, heraf en ledende. En afdelingslæge/1.
reservelæge. Der er 6 læger under uddannelse. To i urologisk hoveduddannelse. To i
urologisk introduktionsuddannelse. To i basisuddannelse. Vi har læger i fokuserede
ophold, herunder gynækologer, kirurger og almen medicinere.
Vi dækker stort set hele urologien og er en funktionsbærende enhed (FBE). Du har
mulighed for at se patienter med kræft i nyrer, urinvejene, prostata og testes.
Udredning og behandling af vandladningsforstyrrelser, urinvejsinfektioner, hæmaturi
og meget andet.
Afdelingen deltager i den kliniske del af studenterundervisningen ved Århus
Universitet.
Afdelingsledelsen:
• Ledende overlæge Søren Christensen-Dalsgaard
• Oversygeplejerske Susanne H. Lauritzen
Uddannelsesansvarlig overlæge:
• Nicolai Spjeldnæs, NSS@rc.aaa.dk
4.4.1. Introduktionsforløb, Urologisk Afdeling.
Inden ansættelse udsendes introduktionsprogram og vagtplan. Du møder kl. 7.50
ved urologisk konferencelokale, 3. sal lokal 3.028 og præsenterer dig/præsenteres
kort på morgenkonferencen.
Den første uge afholdes introduktion.
• 1. dag: Rundvisning på afdelingen. Går med på stuegang.
• 2. dag: Går med på operationsgangen.
• 3. dag: Går med i ambulatoriet.
• 4. dag: Går med dagvagten
• 5. dag: Går med til flexskopi
I løbet af de første 5 dage gennemføres kursus i akutte urologiske tilstande og
kateteranlæggelse.
Foruden en vejleder tildeles du en fadder. Fadderen er en læge fra eget vagtlag. Det
er fadderens opgave, sammen med vejlederen, at hjælpe dig til rette i den første tid
med praktiske råd og vejledning. Endvidere skabe de nødvendige kontakter med
medarbejdere indenfor og udenfor afdelingen, som du skal samarbejde med.
Fadderen hjælper dig med at komme ind i de forskellige arbejdsgange og kutymer på
afdelingen.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 17/24
Revideret januar 2008

Introduktionssamtale med vejleder skal afholdes indenfor 2 uger. Ved denne samtale
udfærdiges en individuel uddannelsesplan. Inden samtalen får du nogle stikord, så
du kan forberede dig. Inden du har selv har vagt har du 1-2 dagfølgevagter og 1
aftenfølgevagt.
4.4.2. Arbejdstilrettelæggelse og kompetenceudvikling.
Hver morgen mødes alle læger til morgenkonference kl. 7.50. Det sidste døgns
akutte patienter gennemgåes. Hvis der er sygdom blandt lægerne ændres
arbejdsfordelingen, der eller fremgår af vores ugeplan. Efter morgenkonferencen
deltager alle i røntgenkonferencen, hvor det sidste døgns røntgenbilleder
gennemgåes. Der er afdelingskonference på A6 kl. 8.25, dog ikke torsdage. Hver
torsdag er der undervisning fra kl. 8 – 9. Om torsdagen er der også
patologkonference kl. 15.00 – 15.30.
Basislæger har mulighed for at dække et ugentligt reservelægeambulatorium, hvor
man vurderer patienter, anlægger katetre og klargør patienter til operation. Hver dag
er der stuelægefunktioner og stuegangsfunktion. To eller tre dage om ugen er der
flexcystoskopier. Alle dage er der operationer. Du vil hurtigt blive oplært i visse
procedurer, som for eksempel anlæggelse af katetre og flexscopi og blive evalueret.
Indtil da må der ikke udføres procedurer uden supervision. Det forventes at man
lærer mange kliniske færdigheder de første to måneder og opnår alle kompetencer
under medicinsk ekspert (punkt 1 til 8 under konkrete læringsmål). Tredje og fjerde
måned er især fokuseret på de kroniske patientforløb (punkt 9). De to sidste måneder
lægges der fokus på kommunikation og samarbejde. Du vil løbende blive evalueret.
Vedrørende operative færdigheder vil du blive tilbudt oplæring ved sygehusets
simulator og mindre operative indgreb.
Du mødes hver uge med din vejleder, typisk er det skemalagt om onsdagen. Her
udfylder i logbog, og planlægger hvilke kompetencer du skal opnå den kommende
tid. Ved introduktions- justerings og slutevalueringssamtale deltager som hovedregel
den uddannelsesansvarlige overlæge foruden dig og vejlederen. En del af arbejdet
består af vagt. Basislægerne indgår i forvagten. Afdelingen modtager alle
organkirurgiske og urologiske sygdomme. Vagtarbejdet indeholder derfor et
betydeligt uddannelsesmæssigt potentiale. Vagthyppigheden vil optimalt være hver
12. dag, men det ligger ikke fast endnu. Dagvagterne rapporterer kl. 16 i
operationsafdelingens kaffestue til det nye vagthold. Om morgen afrapporteres både
til organkirurgerne (kl. 7.45) og bagefter til urologerne.
• Basislægen trænes i kommunikation blandt andet ved fremlæggelse af patienter
til konference, samtaler med patienter og pårørende samt funktion som fadder.
• Sundhedsfremmer ved samtaler med de mange urologiske patienter der har
livsstilsrelaterede lidelser.
• Samarbejder ved deltagelse i teamarbejde, struktureret vagtoverlevering og
samarbejde med øvrigt sundhedspersonale.
• Professionel ved at lære sine begrænsninger, erkende og reflektere over egen
viden samt præstere høj kvalitet i patientbehandlingen.
• Leder/Administrator ved at indgå i behandlingsteams i forbindelse med vagt og
stuegang. Det forventes, man tager aktivt del i vagt- og arbejdstilrettelæggelsen i
samarbejde med de læger, der udarbejder planerne.
• Akademiker ved at udvide sin teoretiske viden ved læsning i lærebøger og
tidsskrifter samt undervisning af kollegaer.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 18/24
Revideret januar 2008

4.5. Præsentation af Almen Praksis, Region Midtjylland, Distrikt Øst.
Ansættelsen som praksisreservelæge foregår i almen praksis, som tilstræbes
geografisk placeret i hospitalets optageområde. Din kliniske vejleder i almen praksis
er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge, og dermed kan uddanne
og vejlede yngre kolleger, såvel i den kliniske basisuddannelse som
uddannelseslæger på vej i den almen medicinske speciallægeuddannnelse.
4.5.1. Faget almen medicin.
Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet
(WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere:
”Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige
læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder,
køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie,
lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig
også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske,
psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de
sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved
gentagne kontakter.
Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed,
forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker
direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige
ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med
adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for
udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de
værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg.”
4.5.2. Uddannelsesforløbet.
I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil du
og din tutorlæge i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og
hvad praksis kan tilbyde dig. I vil ved denne samtale gennemgå
uddannelsesprogrammets kompetencer, som danner basis for dit ophold i praksis.
Der udarbejdes en individuel og realistisk uddannelsesplan, som beskriver hvordan
kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt
supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og tidspunkt og rammer
for de efterfølgende samtaler mellem praksisreservelægen og tutorlægen.
De første uger i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge
en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne
og arbejdsgangen at kende, og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får
du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at
arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden.
De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for ”mesterlære”, idet
tutorlægen som regel arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Du er naturligvis
velkommen til at kontakte tutorlægen (eller en anden ledig læge i klinikken), såfremt
du er i tvivl om noget eller ønsker at spørge til husets behandlingsprincipper.
Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor du og din tutorlæge dels
vil gøre op, hvor langt du er nået, og dels planlægge dine sidste 3 måneder i praksis,
med henblik på at få godkendt alle de planlagte kompetencer.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 19/24
Revideret januar 2008

Umiddelbart før afslutningen af din praksisreservelægetid vil du og din tutorlæge
foretage en slutevalueringsamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken.
Evalueringen, der skal være skriftlig, skal rumme både tutorlægernes vurdering af dig
og din vurdering af praksis som uddannelsessted. Evalueringen af praksis sendes til
uddannelseskoordinator Gitta Nørgaard; Skødstrup Lægepraksis.
4.5.3. Introduktions- og temadage.
Der vil i løbet af de første uger blive afholdt introduktionskursus over 2 dage ved
blandt andet uddannelseskoordinatorerne. Endvidere vil der under dine 6 måneders
ansættelse som praksisreservelæge blive afholdt 3 temadage i Region Midt – distrikt
ØST. Det vil sige for praksisreservelæger tilknyttet den østlige del af regionen. I
Introduktionsdagene og temadagene er obligatoriske og skal betragtes som
arbejdsdage, og du skal melde dit lovlige fravær i klinikken den dag. Disse dage er
udover det faglige input tænkt som netværksskabende, idet du herigennem møder
dine kolleger.
Informationer til dig som praksisreservelæge – herunder om introduktions- og
temadagenes tidspunkt og indhold – vil du kunne finde på hjemmesiden for Region
Midtjylland, www.praksis.dk, klik på udvikling og uddannelse - og derefter på
videreuddannelse – og du er i mål. Så husk at hold dig orienteret der.
4.5.4. Tildeling af praksis.
Du vil ca. 3-4 måneder efter din start på den kliniske basisuddannelse få tildelt en
praksis. Samtidig får du tilsendt en praksispræsentation. Du opfordres til at aftale et
besøg i din tildelte praksis et par uger før din tiltræden. På den måde kan I få hilst på
hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken inden den formelle start.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 20/24
Revideret januar 2008

4.6. Præsentation af Regionspsykiatrien Randers.
Regionspsykiatrien Randers modtager patienter over 21 år fra tre kommuner i
Region Midtjylland: Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune med et
folkningsgrundlag på ca. 175.000 indbyggere.
Der er to sengeafdelinger (32 patienter) og 4 lokalpsykiatriske centre.
Afdelingsledelse:
• Ledende overlæge Ulla Just Mortensen
• Oversygeplejerske Valborg Iversen
Basislægen forventes primært at skulle opnå sine kompetencer (konkrete læremål)
ved at arbejde på en af de psykiatriske sengeafdelinger, men vil også få mulighed for
udvikling af kompetencer i lokalpsykiatrien (distriktspsykiatri og mobilteam) specielt
med henblik på det kroniske patientforløb.
Kompetencerne opnås gennem superviseret klinisk arbejde og teoretisk uddannelse.
Basislægen vil normalt arbejde på samme afd. som hovedvejlederen med gode
muligheder for daglig kontakt og vejledning.
Aktivitetsnøgletal
Udskrevne patienter 2007 612
Ambulante patienter 2007 445
Ambulante kontakter 2007 12.108
4.6.1. Beskrivelse af den lægelige vagtstruktur.
Regionspsykiatrien i Randers har uden vakante stillinger 10-skiftet forvagt
(afdelingslæger, 1. reservelæger, læger i hoveduddannelse, læger i
introduktionsstilling, almen praksis læger, basislæger) og 9-skiftet bagvagt
(overlæger).
Basislæger vil i dagtiden oplæres i vagtfunktionen af forvagten (følgevagt).
4.6.2. Afdelingens uddannelsesmiljø.
Ledende overlæge Ulla Just Mortensen er også uddannelsesansvarlig overlæge.
Der er normeret 10 overlægestillinger, hvoraf 8 er besat.
Der er normeret 12 yngre læger (inklusiv 1 basislæge).
Ved vakante stillinger anvendes eksterne læger til vagtarbejde for at sikre
tilstedeværelsen i dagtiden for de uddannelsessøgende.
Afdelingen har en overlæge med ekspertise i psykoterapi, der tilbyder fælles
supervision for yngre læger een gang om ugen (en time).
Ledende overlæge Ulla Just Mortensen har Balint-gruppe een gang ugentligt
(af 45 minutter).
Der er fælles morgen- og middagskonferencer, hvor der specielt fokuseres på de
akutte indlæggelser.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 21/24
Revideret januar 2008

Efter morgenkonference tilbydes afgående vagt supervision af overlæge.
Der er ugentlige klinikker af en times varighed, hvor yngre læger bliver superviseret i
relation til konkret patientforløb.
Een gang månedligt er der lægemøde med drøftelse af blandt andet yngre lægers
funktions- og uddannelsesforhold.
Der tilbydes månedligt to timers teoretisk undervisning.
Der er således mange tilbud, hvor basislægen har mulighed for udvikling af de
forskellige lægeroller (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, professionel,
leder og akademiker).
Der findes instrukser og vejledninger på psykiatriens hjemmeside.
Der henvises i øvrigt til inspektorrapport for afdelingen (www.sst.dk).
4.6.3. Introduktionsforløb, Regionspsykiatrien Randers.
Nyansatte tilbydes generel introduktion til psykiatrien. Basislægen vil få tilsendt et
introduktionsprogram, der varer 2 uger. I denne periode vil basislægen få tilbudt
teoretisk undervisning i for eksempel psykiatriloven, i udfyldelse af tvangsskemaer, i
teoretisk og praktisk oplæring i ect, overvære modtagelse af akutte patienter
sammen med vagthavende, gennemgange på afdelingen, oplæring i vagtarbejde i
øvrigt med mere.
Første hovedvejledersamtale med udfærdigelse af uddannelsesplan finder ligeledes
sted i forbindelse med introduktionen.
Basislægen tilbydes konflikthåndteringskursus.
Den nyansatte møder kl. 08.30 dagligt i konferencelokalet, hvor morgenkonferencen
holdes. Den nye læge præsenterer sig kort ved tiltrædelsen.
4.6.4. Basislægens daglige arbejde i psykiatrien.
Basislægens daglige arbejde foregår i teams på afdelingen, hvor samarbejdsrollen
kan udvikles.
Kommunikatorrollen, som er central i psykiatrien, læres igennem samtaler med
akutte og kronisk syge patienter, med pårørende, med det øvrige personale og
kolleger.
Basislægens professionelle rolle udvikles bland andet i forbindelse med vagtarbejde,
hvor man konfronteres med sine begrænsninger, og hvor man tvinges til at erkende
og reflektere over disse. Man lærer desuden her at prioritere.
Rollen som medicinsk ekspert i relation til den kronisk syge patient udvikles dels på
afdelingen blandt andet ved journalgennemgang dels i lokalpsykiatrien, hvor
samarbejde med socialpsykiatrien finder sted.
Leder/administratorrollen udvikles ved at indgå i behandlingsteams i forbindelse med
det daglige arbejde og vagtarbejde.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 22/24
Revideret januar 2008

5. KONKRETE LÆRINGSMÅL
De konkrete læringsmål for respektive uddannelsesforløb, eksempelvis Medicinsk –
Psykiatrisk forløb, er vedlagt som bilag.
Læringsmålene er alle struktureret efter ensartet skabelon, angivende:
• Kompetence,
• Mål,
• Delmål,
• Læringsmetode,
• Evalueringsmetode,
• Læringssted og godkendelse,
• Signatur + dato vejleder.
Eksempel på konkrete læringsmål for foløbeet ”Medicinsk Afdeling – Almen Praksis”:
Medicinsk ekspert
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau.
Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt og senest inden udgangen af
den første måned. Der afholdes kursus i forbindelse med sygehus- og afdelingsintroduktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
1.1 Initiere
hjertestopbehandling,
inkl. hjertemassage,
ventilation og DC-stød
på relevant indikation.
1.2 Give livreddende
primær medicinsk
behandling.
Systematisk
færdighedstræning
på obligatorisk
kursus med
praktiske øvelser,
evt. i færdighedslaboratorium.
Godkendt
færdighedstræningskursus.
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
I bilag forefindes konkrete indlæringsmål for følgende uddannelsesforløb:
• Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Almen Praksis.
• Konkrete læringsmål, Organkirurgisk Afdeling – Almen Praksis.
• Konkrete læringsmål, Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis.
• Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling.
• Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Psykiatrisk Afdeling.
De bilagte skemaer angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende
delmål, lærings- og evalueringsmetode.
Signatur +
dato
vejleder
For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af
hvert læringsmål.
For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ
evaluering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et
ansættelsessted, foretages én evaluering hvert sted.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 23/24
Revideret januar 2008

BILAG
: Organisationsdiagram over Regionshospitalet Randers.
: Kort over Regionshospitalet Randers.
: Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som læge.
: Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse.
: Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse.
: Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Almen Praksis.
: Konkrete læringsmål, Organkirurgisk Afdeling – Almen Praksis.
: Konkrete læringsmål, Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis.
: Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling.
: Konkrete læringsmål, Medicinsk Afdeling – Psykiatrisk Afdeling.
: Skema, Introduktionssamtale.
: Skema, Justeringssamtale.
: Skema, Slutevalueringssamtale.
: Skema, Attestation for gennemført uddannelseselement.
Regionshospitalet Randers, Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse 24/24
Revideret januar 2008

Anæstesiologiskafdeling
Ledende
Overlæge
Hans Skriver
Jørgensen
Oversygeplejerske
Jane Madsen
Dagkirurgi
Grenaa
Organisationsplan for Regionshospitalet Randers
og Regionshospitalet Grenaa
Patienthotel
Hotelchef
Merete Falkenfleth
Klinisk
biokemisk
afdeling
Ledende
Overlæge
Erik Vittinghus
Led. Bioanalytiker
Ole B. Kjeldsen
Medicinsk
afdeling
Ledende
Overlæge
Jens Oluf Bruun
Pedersen
Oversygeplejerske
Inger Marie Jaillet
Billeddiagnostisk
afdeling
Ledende
Overlæge
Niels L. Biskjær
Oversygeplejerske
Karin Geiger
HOSPITALSLEDELSEN
Hospitalsdirektør Cheflæge Chefsygeplejerske
Gert Sørensen Morten Noreng Karin Valbæk
Børne
afdelingen
Ledende
Overlæge
Rune W. Næraa
Oversygeplejerske
Bente Fogh
Patologisk
institut
Ledende
Overlæge
Hans Svanholm
Led. Bioanalytiker
Jette K. Jensen
Klinisk
Fysiologisk
afdeling
Ledende
Overlæge
Henrik
Bertelsen
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ledende
Overlæge
Jørn Jensen
Oversygeplejerske
Hanne Mark
Kirurgisk
ambulatorium.
Skadefunktionen
Grenaa
Kirurgisk
afdeling
Ledende
Overlæge
Knud Thygesen
Oversygeplejerske
Lis Smed
Sengeafsnit
Grenaa
Administra-
Administrationen
tionen
5. funktionsledere
Administrationschef
Christina Breddam
Urologisk
afdeling
Ledende
Overlæge
Søren Christensen-
Dalsgaard
Oversygeplejerske
Susanne
Lauritzen
Køkken/
Kantine
Cheføkonoma
Bente Sloth
Gynækologisk
/obstetrisk
afdeling incl.
Jordemodercentret
Ledende
Overlæge
Astrid Højgaard
Oversygeplejerske
Nina Søndergaard
Chefjordemoder
Sidsel Arnfred
Teknisk
afdeling
Teknisk chef
Niels McLean
Hosie
September 2007

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
REGIONSHOSPITALET RANDERS
KONKRETE LÆRINGSMÅL FOR DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE
MEDICINSK AFDELING M – ALMEN PRAKSIS
1/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
Medicinsk ekspert
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært
niveau.
Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt og senest inden
udgangen af den første måned. Der afholdes kursus i forbindelse med sygehus- og
afdelingsintroduktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmeto
de
1.1 Initiere
hjertestopbehandli
ng, inkl.
hjertemassage,
ventilation og DCstød
på relevant
indikation.
1.2 Give
livreddende primær
medicinsk
behandling.
Systematisk
færdighedstræni
ng på
obligatorisk
kursus med
praktiske
øvelser, evt. i
færdighedslaboratorium.
Godkendt
færdighedstræningskursus.
Læringssted
og
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der
indgår i afdelingens daglige kliniske praksis.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetod
e
Læringssted
og
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
Optage og tolke Klinisk arbejde. Struktureret
arbejds-EKG
klinisk
Foretage og tolke
observation.
spirometri.
afdeling
Foretage GU inkl.
Almen
cytologisk
prøvetagning og
procedurer ved
relevante
podninger.
praksis
Foretage otoskopi Almen
praksis
Foretage
Almen
synstavleundersøgelse
af
voksne og børn
praksis
Foretage
Almen
vaccination af børn
samt foretage
tetanusprofylakse.
praksis
Signatur +
dato vejleder
2/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
Foretage måling af
hæmoglobin,
blodsukker, SR,
CRP i praksis
laboratorium
Foretage
ledundersøgelse,
ryg, knæ, skulder,
nakke, hofte.
Almen
praksis
Almen
praksis
3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til
konkrete patienter.
3.1 Foretage en fokuseret anamnese-optagelse og objektiv undersøgelse.
3.2 Ordinere relevante parakliniske undersøgelser.
3.3 Stille tentativ diagnose på baggrund heraf.
3.4 Iværksætte primær behandling.
3.5 Give en klar fremstilling heraf til journal.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød.
Patienten med
feber.
Patienten med
mistanke om
malign lidelse.
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for
patienter med afdelingens almindeligst forekommende lidelser.
4.1 Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske
resultater.
4.2 Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød.
Patienten med feber,
herunder sepsis.
Patienten med
mistanke om malign
lidelse
Klinisk arbejde
med elektive
patientforløb
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
3/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
Diarre: Vurdere AT,
mulig ætiologi. Evt.
indlæggelse eller
udredning/behandling
i AP (lab.
Rådgivning).
Urinvejsinfektion:
skelne mellem
førstegangsinfektion
og recidiverende
infektion
Svimmelhed: Skelne
mellem neurologiske,
oftalmologiske,
otologiske, kredsløbs
og muskulære
årsager. Obj. us inkl.
neurologi evt. EKG
og lab. )
Træthed: Identificere
alm. somatiske samt
psykogene årsager.
Demens: Udrede
med demens-test,
blodprøver,
anamnese. Henvise
til evt. yderligere
udredning. (neurolog,
CT-scanning)
Almen praksis
Almen praksis
Almen praksis
Almen praksis
Almen praksis
5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere
effekten heraf.
5.1 Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og
parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser.
5.2 Følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten
af den iværksatte behandling.
5.3 Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød, herunder
respirations-
insufficiens.
Patienten med feber,
herunder sepsis.
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
4/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
Patienten med malign
lidelse, herunder
smertebehandling.
Åndenød: Kende
principperne for akut
og kronisk behandling
af astma og KOL.
Graviditet:
Konstatering af
graviditet,
blødning/smerter,
profylaktiske
svangreundersøgelser,
abortvejledning.
Iskæmisk
hjertesygdom:
Tilstand med
brystsmerter eller
hjerteinsufficiens
Udslæt: Skelne
mellem infektiøst og
allergisk udslet samt
eksemer i forhold til
relevant behandling.
Medicinsk
afdeling
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
godkendelse
6.1 Overholde Klinisk arbejde Vejledersamtaler Medicinsk
tavshedspligt. under løbende med struktureret afdeling
6.2 Indhente supervision og gennemgang af Medicinsk
informeret samtykke. feedback, der forskellige afdeling
6.3 Foretage ligsyn. ansporer til indberetninger, Medicinsk
kritisk dødsattester eller afdeling
6.4 Udfærdige refleksion. lignende som Medicinsk
dødsattest.
basislægen har afdeling
6.5 Foretage
udarbejdet. Medicinsk
indberetning til
cancerregister og/eller
kliniske databaser (fx
NIP)
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
5/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
6.6 Udarbejde
sygemeldinger og
andre indberetninger
til offentlige
myndigheder m.v.
Kørekortattest.
Anmeldelse af
arbejdsbetingede
lidelser/arbejdsulykker.
Begyndelses-
Statusattest.
ASK attester
(forsikringsattester).
Almen
praksis
7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til
behandlingskomplikationer.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Mistanke om
allergisk reaktion.
Vurdere mulige
medicinbivirkninger.
Væskebalanceproblemer.
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
med feedback,
der ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refeksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere
behandling/visitation.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
8.1 Patienten med
sløret bevidstheds-
niveau.
8.2 Patienten med
vejrtrækningsproblemer.
8.3 Patienten med
febertilstand.
8.4 Patienten med
akutte
smertetilstande.
8.5 Patienten med
blødningstilstand.
8.6 Patienten med
akut operationskrævende
tilstand.
Basislægen
indgår i det
akutte
beredskab i
vagtarbejde.
Læringsrammen
er derfor klinisk
arbejde med
løbende
supervision, der
ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur +
dato vejleder
6/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
8.7 Patienten med
depressive
tilstande eller
angst-symptomer.
Medicinsk
afdeling
9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning
for det kroniske patientforløb.
9.1 Overskue patientforløb og udviklingen i sygdommen.
9.2 Foretage relevant justering af igangsat behandling.
9.3 Diskutere, hvordan afdelingens indsats koordineres med øvrige behandlere,
hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Rygsmerter Klinisk arbejde Vejledersamtaler
godkendelse
Almen
med kroniske med struktureret praksis
Hovedpine patientforløb gennemgang af Almen
under løbende journaler, der praksis
Diabetes supervision og ansporer til Almen
feedback, der refleksion. praksis
Hypertension ansporer til
Almen
kritisk
praksis
Depression refleksion.
Afdelingsundervisning.
Selvstudium.
Almen
praksis
Kommunikator
10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med
patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
10.1 Informere
relevant om
diagnose og
behandling til
patienter og
pårørende.
10.2 Fremlægge,
videregive og
diskutere en klinisk
problemstilling klart
og præcist med
kollegaer og andre
samarbejdspartnere.
Selvstændigt
klinisk arbejde
og obligatorisk
kommunikationskursus.
Struktureret klinisk
observation og
godkendt
kommunikationskursus.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur +
dato
vejleder
7/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
10.3 Udvise empati,
respekt og
situationsfornemmelse
i
dialogen med
patient og/eller
pårørende.
Sundhedsfremmer
Medicinsk
afdeling
11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit
kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
11.1 Afdække forhold i
patientens aktuelle livs-
og sygdomssituation og
andre
helbredsmæssige
forhold som kan have
betydning for prognose-
og
behandlingsmuligheder.
11.2 Informere om
forebyggelse af
væsentlige
livsstilssygdomme.
Rygestopvejledning.
Vægtreduktion.
Samarbejder
12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og
respekt for egen og andres roller.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
12.1 Kunne indgå i
og reflektere over
samarbejdsrelationer
med såvel
lægekolleger som
andet
sundhedspersonale.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Signatur
+ dato
vejleder
Signatur +
dato
vejleder
8/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
12.2 Demonstrere
forståelse for
samarbejdet på
tværs af specialer og
sektorer som
forudsætning for det
gode patientforløb.
Professionel
Medicinsk
afdeling
13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
13.1 Handle i
henhold til
gældende lov og
etiske konventioner.
13.2 Reflektere over
egen viden og evner
samt erkende egne
begrænsninger.
13.3 Demonstrere
forståelse og
lydhørhed overfor
etiske
problemstillinger i
daglig praksis.
Leder/administrator
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
Signatur +
dato
vejleder
14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og
funktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
14.1 Strukturere og
prioritere det kliniske
arbejde.
14.2 Lede relevante
behandlingsteams.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
godkendelse
Medicinsk
afdeling
refleksion. Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
9/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Almen Praksis
Akademiker
15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og
vidensdeling i relation til klinisk arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
15.1 Søge viden
med relevans for det
kliniske arbejde og
forholde sig kritisk til
kilder.
15.2 Undervise
kollegaer og andre
personalegrupper.
Selvstændigt
klinisk arbejde,
superviseret
videnssøgning,
diskussioner i
kollegialt forum,
obligatorisk
læringskursus,
oplæg givet ved
afdelingsmøde.
Strukturerede
vejledersamtaler
der ansporer til
refleksion, samt
struktureret
vurdering af oplæg
givet ved
afdelingsmøde og
godkendt kursus i
læring.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
10/10

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
REGIONSHOSPITALET RANDERS
KONKRETE LÆRINGSMÅL FOR DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE
KIRURGISK AFDELING K – ALMEN PRAKSIS
1/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Medicinsk ekspert
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært
niveau.
Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt og senest inden
udgangen af den første måned. Der afholdes kursus i forbindelse med sygehus- og
afdelingsintroduktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmeto
de
1.1 Initiere
hjertestopbehandli
ng, inkl.
hjertemassage,
ventilation og DCstød
på relevant
indikation.
1.2 Give
livreddende primær
medicinsk
behandling.
Systematisk
færdighedstræni
ng på
obligatorisk
kursus med
praktiske
øvelser, evt. i
færdighedslaboratorium.
Godkendt
færdighedstræningskursus.
Læringssted
og
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der
indgår i afdelingens daglige kliniske praksis.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetod
e
Foretage GU incl.
Cytologisk
prøvetagning og
procedurer ved
relevante
podninger
Fjerne hudtumorer
og vorter.
Udtage materiale
til dyrkning og
resistensbestemm
else fra blod, urin,
sår og
legemsåbninger
Foretage otoskopi
Foretage synstavle
undersøgelse af
børn og voksne
Klinisk arbejde. Struktureret
klinisk
observation.
Klin arb Struktureret
klinisk
observation
Læringssted
og
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
Signatur +
dato vejleder
2/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Foretage
vaccination af børn
samt foretage
tetanusprofylakse
Foranledige
hjemmeblodtryksm
åling
Foretage
graviditetstest,
urinstix og
mikroskopi af urin
Foretage
lungefunktionsund
ersøgelse
(Vitalografi + EKG)
Foretage måling af
hæmoglobin,
blodsukker,SR,
CRP i praksis
laboratorium
Foretage
ledundersøgelse,
ryg, knæ,skulder,
nakke og hofte
3. Basislægen
skal kunne
applicere den
diagnostiske
proces i forhold
til konkrete
patienter.
Klin arb Strukt klin.
Observation
Klinisk arbejde Klin. Strukt
observation
Almen
praksis
Almen
praksis
Klin arb Klin. Strukt obs Almen
praksis
Klin. Arb Klin. Strukt obs Almen
praksis
Klin. Arb Klin. Strukt obs Almen
praksis
Klin arb Klin strukt obs Almen
praksis
Klin. Arb Klin strukt obs Almen
praksis
Klin. Arb. Klin. Strukt obs Almen
praksis
Delmål
3.1 Foretage en fokuseret anamnese-optagelse og objektiv undersøgelse.
3.2 Ordinere Læringsmetode Evalueringsmetod Læringssted
relevante
e
og
parakliniske
undersøgelser.
godkendelse
3.3 Stille tentativ Klinisk arbejde Vejledersamtaler Kirurgisk
diagnose på med løbende med struktureret afdeling
baggrund heraf. supervision og gennemgang af
Signatur + dato
vejleder
3/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
3.4 Iværksætte
primær
behandling.
3.5 Give en klar
fremstilling heraf til
journal.
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for
patienter med afdelingens almindeligst forekommende lidelser.
4.1 Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske
resultater.
4.2 Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
Akut abdomen
Patienten med feber,
herunder sepsis.
Patienten med
mistanke om malign
lidelse
Træthed. Identificere
almindelige somatiske
og psykogene årsager.
Demens udredning og
vurdering.
Svimmelhed –
udredning og årsager.
Kroniske
abdominalsmerter:
Undersøgelser som ved
akut abdomen. Skelne
mellem smerter og akut
abdomen. Starte evt.
yderligere udredning
med lab. Aff. Prøver
Diarre: Vurdere
AT,mulig ætiologi,evt.
indlæggelse eller
udredning/behandling i
AP(lab. Rådgivning)
Klinisk arbejde
med elektive
patientforløb
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
------------ --------------- Almen
praksis
--------------- --------------- Almen
praksis
Signatur
+ dato
vejleder
4/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Urinvejsinfektion:
Skelne mellem
førstegangs infektion
og recidiverende
infektion
Svimmelhed: Skelne
mellemneurologiske,
oftalmologiske,
otologiske, kredsløbs
og muskulære årsager.
Obj us
inkl.neurologievt. EKG
og lab
Inkontinens:
Iværksætte relevant
udredning, herunder
væske-vandladnings
skema til tolkning,
informere og evt
henvise til relevante
instanser
Demens: Udrede med
demens-test,
blodprøver, anamnese.
Henvise til evt.
yderligere
udredning(neurolog,CTscan)
------------ --------------- Almen
praksis
------------- -------------- Almen
praksis
----------------- ------------- Almen
praksis
------------- --------------- Alm. praksis
5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere
effekten heraf.
5.1 Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og
parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser.
5.2 Følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten
af den iværksatte behandling.
5.3 Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød, herunder
respirations-
insufficiens.
Patienter med feber
herunder sepsis
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Kirurgisk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
5/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Patienten med malign
lidelse, herunder
smertebehandling.
Graviditet.
Konstatering af
graviditet,
blødning/smerter,
svangreundersøgelse,
abortvejledning
Iskæmisk
hjertesygdom og
hjerteinsufficiens.
Udslæt. Infektiøst,
allergisk, ekcem.
Kirurgisk
afdeling
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
Anæmi ------ --------- Almen
praksis
Åndenød: Kende -------------- ----------- Almen
principperne for akut
og kronisk behandling
af astma og KOL
praksis
6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
godkendelse
6.1 Overholde Klinisk arbejde Vejledersamtaler Kirurgisk
tavshedspligt. under løbende med struktureret afdeling
6.2 Indhente supervision og gennemgang af Kirurgisk
informeret samtykke. feedback, der forskellige afdeling
6.3 Foretage ligsyn. ansporer til indberetninger, Kirurgisk
kritisk dødsattester eller afdeling
6.4 Udfærdige refleksion. lignende som Kirurgisk
dødsattest.
basislægen har afdeling
6.5 Foretage
udarbejdet. Kirurgisk
indberetning til
cancerregister og/eller
kliniske databaser (fx
NIP)
afdeling
6.6 Udarbejde
Almen
sygemeldinger og
andre indberetninger
til offentlige
myndigheder m.v.
Kørekortsattest
Anmeldelse af
arbejdsbetingede
praksis
Signatur +
dato
vejleder
6/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
lidelser/arbejdsulykker.
Begyndelsesstatusattest.
ASK attester
(forsikringsattester)
7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til
behandlingskomplikationer.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Mistanke om
allergisk reaktion.
Vurdere mulige
medicinbivirkninger.
Væskebalanceproblemer.
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
med feedback,
der ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refeksion.
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere
behandling/visitation.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
8.1 Patienten med
sløret bevidstheds-
niveau.
8.2 Patienten med
vejrtrækningsproblemer.
8.3 Patienten med
febertilstand.
8.4 Patienten med
akutte
smertetilstande.
8.5 Patienten med
blødningstilstand.
8.6 Patienten med
akut operations-
krævende tilstand.
8.7 Patienten med
depressive
tilstande eller
angst-symptomer.
Basislægen
indgår i det
akutte
beredskab i
vagtarbejde.
Læringsrammen
er derfor klinisk
arbejde med
løbende
supervision, der
ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur +
dato vejleder
7/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning
for det kroniske patientforløb.
9.1 Overskue patientforløb og udviklingen i sygdommen.
9.2 Foretage relevant justering af igangsat behandling.
9.3 Diskutere, hvordan afdelingens indsats koordineres med øvrige behandlere,
hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Diabetes mellitus –
kende principperne for
behandling.
Den hjertesyge patient
– kende principperne
for behandling af
iskæmisk
hjertesygdom,
hjerteinsufficiens,
kronisk atrieflimren og
hypertension.
Den lungesyge patient
– kende principperne
for behandling af KOL
og astma.
Patienten med led- og
muskelsmerter –
indblik i differentialdiagnostiske
overvejelser og
behandlingsprincipper.
Kommunikator
Klinisk arbejde
med kroniske
patientforløb
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Afdelingsundervisning.
Selvstudium.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med
patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
10.1 Informere
relevant om
diagnose og
behandling til
patienter og
pårørende.
Selvstændigt
klinisk arbejde
og obligatorisk
kommunikationskursus.
Struktureret klinisk
observation og
godkendt
kommunikationskursus.
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
Signatur +
dato
vejleder
8/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
10.2 Fremlægge,
videregive og
diskutere en klinisk
problemstilling klart
og præcist med
kollegaer og andre
samarbejdspartnere.
10.3 Udvise empati,
respekt og
situationsfornemmelse
i
dialogen med
patient og/eller
pårørende.
Sundhedsfremmer
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit
kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
11.1 Afdække forhold i
patientens aktuelle livs-
og sygdomssituation og
andre
helbredsmæssige
forhold som kan have
betydning for prognose-
og
behanslingsmuligheder.
11.2 Informere om
forebyggelse af
væsentlige
livsstilssygdomme.
Herunder vægtkontrol
Rygeophør
Alkohol begrænsning
Motionens betydning
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
Signatur
+ dato
vejleder
9/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Samarbejder
12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og
respekt for egen og andres roller.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
12.1 Kunne indgå i
og reflektere over
samarbejdsrelationer
med såvel
lægekolleger som
andet
sundhedspersonale.
12.2 Demonstrere
forståelse for
samarbejdet på
tværs af specialer og
sektorer som
forudsætning for det
gode patientforløb.
Professionel
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
Kirurgisk
afdeling
13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
13.1 Handle i
henhold til
gældende lov og
etiske konventioner.
13.2 Reflektere over
egen viden og evner
samt erkende egne
begrænsninger.
13.3 Demonstrere
forståelse og
lydhørhed overfor
etiske
problemstillinger i
daglig praksis.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
Signatur +
dato
vejleder
Signatur +
dato
vejleder
10/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Kirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Leder/administrator
14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og
funktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
14.1 Strukturere og
prioritere det kliniske
arbejde.
14.2 Lede relevante
behandlingsteams.
Akademiker
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
refleksion. Kirurgisk
afdeling
15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og
vidensdeling i relation til klinisk arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
15.1 Søge viden
med relevans for det
kliniske arbejde og
forholde sig kritisk til
kilder.
15.2 Undervise
kollegaer og andre
personalegrupper.
Selvstændigt
klinisk arbejde,
superviseret
videnssøgning,
diskussioner i
kollegialt forum,
obligatorisk
læringskursus,
oplæg givet ved
afdelingsmøde.
Strukturerede
vejledersamtaler
der ansporer til
refleksion, samt
struktureret
vurdering af oplæg
givet ved
afdelingsmøde og
godkendt kursus i
læring.
godkendelse
Kirurgisk
afdeling
kirurgisk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
Signatur +
dato
vejleder
11/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
REGIONSHOSPITALET RANDERS
KONKRETE LÆRINGSMÅL FOR DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE
ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING O - ALMEN PRAKSIS
1/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Medicinsk ekspert
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært
niveau.
Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt og senest inden
udgangen af den første måned. Der afholdes kursus i forbindelse med sygehus- og
afdelingsintroduktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmeto
de
1.1 Initiere
hjertestopbehandli
ng, inkl.
hjertemassage,
ventilation og DCstød
på relevant
indikation.
1.2 Give
livreddende primær
medicinsk
behandling.
Systematisk
færdighedstræni
ng på
obligatorisk
kursus med
praktiske
øvelser, evt. i
færdighedslaboratorium.
Godkendt
færdighedstræningskursus.
Læringssted
og
godkendelse
Ortopædkiru
rgisk
afdeling
Ortopædkiru
rgisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der
indgår i afdelingens daglige kliniske praksis.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetod
e
Foretage
suturering af sår.
Foretage kirurgisk
assistance.
Foretage basal
frakturbehandling.
Udtage materiale
til dyrkning og
resistensbestemmelse
fra blod,
urin, sår og
legemsåbninger.
Foretage GU inkl.
cytologisk
prøvetagning og
procedurer ved
relevante
podninger.
Klinisk arbejde. Struktureret
klinisk
observation.
Klinisk arbejde. Struktureret
klinisk
observation.
Klinisk arbejde. Struktureret
klinisk
observation.
Klinisk arbejde. Struktureret
klinisk
observation.
Læringssted
og
godkendelse
Ortopædkiru
rgisk
afdeling
Ortopædkiru
rgisk
afdeling
Ortopædkiru
rgisk
afdeling
Almen
praksis
Almen
praksis
Signatur +
dato vejleder
2/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Foretage otoskopi Almen
praksis
Foretage
Almen
synstavle-
praksis
undersøgelse af
voksne og børn
Foretage
Almen
vaccination af børn
praksis
samt foretage
tetanusprofylakse.
Foranledige
Almen
hjemmeblodtryk-
praksis
måling
Foretage
Almen
graviditetstest,
praksis
urinstix og
mikroskopi af urin.
Foretage
Almen
lungefunktionsund
praksis
ersøgelse
(Vitalografi) + EKG
Foretage måling af
Almen
hæmoglobin,
praksis
blodsukker, SR,
CRP i praksis
laboratorium
Fjerne hudtumorer
Almen
og vorter.
praksis
Foretage
Almen
ledundersøgelse,
praksis
ryg, knæ, skulder,
nakke, hofte.
3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til
konkrete patienter.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
3.1 Foretage en
fokuseret
anamneseoptagelse
og
objektiv
undersøgelse.
3.2 Ordinere
relevante
parakliniske
undersøgelser.
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ortopædkirurgisk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
3/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
3.3 Iværksætte
primær
behandling af
lettere traumer.
3.4 Give en klar
fremstilling heraf
til journal.
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ortopædkirurgisk
afdeling
4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for
patienter med afdelingens almindeligst forekommende lidelser.
4.1 Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske
resultater.
4.2 Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
Visitation af patienter
i skadestuen til egen
eller andre
afdelinger.
Kroniske
abdominalsmerter:
Undersøgelse som
ved akut abdomen.
Skelne mellem
smerter og akut
abdomen. Starte evt.
yderligere udredning
med lab. Aff. prøver
Diarre: Vurdere AT,
mulig ætiologi. Evt.
indlæggelse eller
udredning/behandling
i AP (lab.
Rådgivning).
Urinvejsinfektion:
skelne mellem
førstegangsinfektion
og recidiverende
infektion
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion
Ortopædkirurgisk
afdeling
Almen praksis
Almen praksis
Almen praksis
Signatur
+ dato
vejleder
4/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Svimmelhed: Skelne
mellem neurologiske,
oftalmologiske,
otologiske, kredsløbs
og muskulære
årsager. Obj. us inkl.
neurologi evt.EKG og
lab. )
Træthed: Identificere
alm. somatiske samt
psykogene årsager.
Inkontinens:
Iværksætte relevant
udredning, herunder
væskevandladningsskema
til tolkning, informere
og evt. henvise til
relevante instanser.
Demens: Udrede
med demens-test,
blodprøver,
anamnese. Henvise
til evt. yderligere
udredning. (neurolog,
CT-scanning)
Almen praksis
Almen praksis
Almen praksis
Almen praksis
5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere
effekten heraf.
5.1 Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og
parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser.
5.2 Følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten
af den iværksatte behandling.
5.3 Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
Iværksatte basal
behandling af
ortopædkirurgiske
patienter/skadestue-
patienter.
Opfølgning af
ortopædkirurgiske
patienter i
ambulatoriet.
Åndenød: Kende
principperne for akut
og kronisk behandling
af astma og KOL.
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ortopædkirurgisk
afdeling
Almen praksis
Signatur
+ dato
vejleder
5/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Graviditet:
Konstatering af
graviditet,
blødning/smerter,
profylaktiske
svangreundersøgelser,
abortvejledning.
Iskæmisk
hjertesygdom:
Tilstand med
brystsmerter eller
hjerteinsufficiens
Udslæt: Skelne
mellem infektiøst og
allergisk udslet samt
eksemer i forhold til
relevant behandling.
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
6.1 Overholde Klinisk arbejde Vejledersamtaler Ortopædkirurgisk
tavshedspligt. under løbende med struktureret afdeling
6.2 Indhente supervision og gennemgang af Ortopædkirurgisk
informeret samtykke. feedback, der forskellige afdeling
6.3 Foretage ligsyn. ansporer til indberetninger, Ortopædkirurgisk
kritisk dødsattester eller afdeling
6.4 Udfærdige refleksion. lignende som Ortopædkirurgisk
dødsattest.
basislægen har afdeling
6.5 Foretage
udarbejdet. Ortopædkirurgisk
indberetning til
cancerregister og/eller
kliniske databaser (fx
NIP)
afdeling
6.6 Udarbejde
sygemeldinger og
andre indberetninger
til offentlige
myndigheder m.v.
Kørekortattest.
Anmeldelse af
arbejdsbetingede
lidelser/arbejdsulykker.
Begyndelses-
Statusattest.
ASK attester
(forsikringsattester).
Almen praksis
Signatur
+ dato
vejleder
6/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til
behandlingskomplikationer.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
Mistanke om
allergisk reaktion.
Vurdere mulige
medicinbivirkninger.
Postoperative
komplikationer.
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
med feedback,
der ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refeksion.
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ortopædkirurgisk
afdeling
8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere
behandling/visitation.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
Primær
modtagelse og
evt. visitation af
patienter med
nedenstående
tilstande.
8.1 Patienten med
sløret
bevidsthedsniveau.
8.2 Patienten med
vejrtrækningsproblemer.
8.3 Patienten med
febertilstand.
8.4 Patienten med
akutte
smertetilstande.
8.5 Patienten med
blødningstilstand.
8.6 Patienten med
akut operationskrævende
tilstand.
Basislægen
indgår i det
akutte
beredskab i
vagtarbejde.
Læringsrammen
er derfor klinisk
arbejde med
løbende
supervision, der
ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Ortopædkirurgisk
afdeling
Signatur
+ dato
vejleder
Signatur +
dato
vejleder
7/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
8.7 Patienten med
depressive
tilstande eller
angst-symptomer.
9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning
for det kroniske patientforløb.
9.1 Overskue patientforløb og udviklingen i sygdommen.
9.2 Foretage relevant justering af igangsat behandling.
9.3 Diskutere, hvordan afdelingens indsats koordineres med øvrige behandlere,
hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Rygsmerter Klinisk arbejde Vejledersamtaler
godkendelse
Almen
med kroniske med struktureret praksis
Hovedpine patientforløb gennemgang af Almen
under løbende journaler, der praksis
Diabetes supervision og ansporer til Almen
feedback, der refleksion. praksis
Hypertension ansporer til
Almen
kritisk
praksis
Depression refleksion.
Afdelingsundervisning.
Selvstudium.
Almen
praksis
Kommunikator
10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med
patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
10.1 Informere
relevant om
diagnose og
behandling til
patienter og
pårørende.
10.2 Fremlægge,
videregive og
diskutere en klinisk
problemstilling klart
og præcist med
kollegaer og andre
samarbejdspartnere.
Selvstændigt
klinisk arbejde
og obligatorisk
kommunikationskursus.
Struktureret klinisk
observation og
godkendt
kommunikationskursus.
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ortopædkirurgisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur
+ dato
vejleder
8/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
10.3 Udvise empati,
respekt og
situationsfornemmelse
i
dialogen med
patient og/eller
pårørende.
Sundhedsfremmer
Ortopædkirurgisk
afdeling
11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit
kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
11.1 Afdække forhold i
patientens aktuelle livs-
og sygdomssituation og
andre
helbredsmæssige
forhold som kan have
betydning for prognose-
og
behandlingsmuligheder.
11.2 Informere om
forebyggelse af
væsentlige
livsstilssygdomme.
Rygestopvejledning.
Vægtreduktion.
Samarbejder
12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og
respekt for egen og andres roller.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
12.1 Kunne indgå i
og reflektere over
samarbejdsrelationer
med såvel
lægekolleger som
andet
sundhedspersonale.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
Ortopædkirurgisk
afdeling
Signatur
+ dato
vejleder
Signatur
+ dato
vejleder
9/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
12.2 Demonstrere
forståelse for
samarbejdet på
tværs af specialer og
sektorer som
forudsætning for det
gode patientforløb.
Professionel
Ortopædkirurgisk
afdeling
13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
13.1 Handle i
henhold til
gældende lov og
etiske konventioner.
13.2 Reflektere over
egen viden og evner
samt erkende egne
begrænsninger.
13.3 Demonstrere
forståelse og
lydhørhed overfor
etiske
problemstillinger i
daglig praksis.
Leder/administrator
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Almen
praksis
Almen
praksis
Almen
praksis
Signatur +
dato
vejleder
14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og
funktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
14.1 Strukturere og
prioritere det
kliniske arbejde.
14.2 Lede
relevante
behandlingsteams.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
Ortopædkirurgisk
afdeling
refleksion. Ortopædkirurgisk
afdeling
Signatur
+ dato
vejleder
10/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Ortopædkirurgisk Afdeling – Almen Praksis
Akademiker
15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og
vidensdeling i relation til klinisk arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted og
godkendelse
15.1 Søge viden
med relevans for
det kliniske arbejde
og forholde sig
kritisk til kilder.
15.2 Undervise
kollegaer og andre
personalegrupper.
Selvstændigt
klinisk arbejde,
superviseret
videnssøgning,
diskussioner i
kollegialt forum,
obligatorisk
læringskursus,
oplæg givet ved
afdelingsmøde.
Strukturerede
vejledersamtaler
der ansporer til
refleksion, samt
struktureret
vurdering af oplæg
givet ved
afdelingsmøde og
godkendt kursus i
læring.
Ortopædkirurgisk
afdeling
Ortopædkirurgisk
afdeling
Signatur
+ dato
vejleder
11/11

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
REGIONSHOSPITALET RANDERS
KONKRETE LÆRINGSMÅL FOR DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE
MEDICINSK AFDELING M – UROLOGISK AFDELING
1/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
Medicinsk ekspert
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært
niveau.
Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt og senest inden
udgangen af den første måned. Der afholdes kursus i forbindelse med sygehus- og
afdelingsintroduktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmeto
de
1.1 Initiere
hjertestopbehandli
ng, inkl.
hjertemassage,
ventilation og DCstød
på relevant
indikation.
1.2 Give
livreddende primær
medicinsk
behandling.
Systematisk
færdighedstræni
ng på
obligatorisk
kursus med
praktiske
øvelser, evt. i
færdighedslaboratorium.
Godkendt
færdighedstræningskursus.
Læringssted
og
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der
indgår i afdelingens daglige kliniske praksis.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetod
e
Optage og tolke
arbejds-EKG
Foretage og tolke
spirometri
Anlægge
urinvejskatetre
Flexcystoskopere
Klinisk arbejde. Struktureret
klinisk
observation.
Læringssted
og
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
2/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til
konkrete patienter.
3.1 Foretage en fokuseret anamnese-optagelse og objektiv undersøgelse.
3.2 Ordinere relevante parakliniske undersøgelser.
3.3 Stille tentativ diagnose på baggrund heraf.
3.4 Iværksætte primær behandling.
3.5 Give en klar fremstilling heraf til journal.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød.
Patienten med
feber.
Patienten med
mistanke om
malign lidelse.
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for
patienter med afdelingens almindeligst forekommende lidelser.
4.1 Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske
resultater.
4.2 Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød.
Patienten med
feber, herunder
sepsis.
Patienten med
mistanke om
malign lidelse
Patienter med
akutte
nyrestensmerter
Patienter med blod
i urinen
Patienter med akut
urinretention
Klinisk arbejde
med elektive
patientforløb
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
3/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere
effekten heraf.
5.1 Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og
parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser.
5.2 Følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten
af den iværksatte behandling.
5.3 Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød, herunder
respirations-
insufficiens.
Patienten med
feber, herunder
sepsis.
Patienten med
malign lidelse,
herunder
smertebehandling.
Patienten med
urinvejssten
Patienten med
blod i urinen
Patienten med
urinretention
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
6.1 Overholde
tavshedspligt.
6.2 Indhente
informeret
samtykke.
6.3 Foretage
ligsyn.
6.4 Udfærdige
dødsattest.
6.5 Foretage
indberetning til
cancerregister
og/eller kliniske
databaser (fx
PROSBASE)
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
forskellige
indberetninger,
dødsattester eller
lignende som
basislægen har
udarbejdet.
godkendelse
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
4/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
6.6 Udarbejde
sygemeldinger og
andre
indberetninger til
offentlige
myndigheder m.v.
Urologisk
afdeling
7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til
behandlingskomplikationer.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Mistanke om
allergisk reaktion.
Vurdere mulige
medicinbivirkninger.
Væskebalanceproblemer.
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
med feedback,
der ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Urologisk
afdeling
8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere
behandling/visitation.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
8.1 Patienten med
sløret bevidstheds-
niveau.
8.2 Patienten med
vejrtrækningsproblemer.
8.3 Patienten med
febertilstand.
8.4 Patienten med
akutte
smertetilstande.
8.5 Patienten med
blødningstilstand.
8.6 Patienten med
akut operations-
krævende tilstand.
8.7 Patienten med
depressive
tilstande eller
angst-symptomer.
Basislægen
indgår i det
akutte
beredskab i
vagtarbejde.
Læringsrammen
er derfor klinisk
arbejde med
løbende
supervision, der
ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Urologisk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur +
dato vejleder
5/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning
for det kroniske patientforløb.
9.1 Overskue patientforløb og udviklingen i sygdommen.
9.2 Foretage relevant justering af igangsat behandling.
9.3 Diskutere, hvordan afdelingens indsats koordineres med øvrige behandlere,
hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Planlægge et forløb
for patient med
blære/prostatakræft
Orientere patient om
planlagte forløb
Vurdere og justere
smertebehandling
Planlægge en
udskrivelse
Klinisk arbejde
med kroniske
patientforløb
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Afdelingsundervisning.
Selvstudium.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Kommunikator
10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med
patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
10.1 Informere
relevant om
diagnose og
behandling til
patienter og
pårørende.
10.2 Fremlægge,
videregive og
diskutere en klinisk
problemstilling klart
og præcist med
kollegaer og andre
samarbejdspartnere.
10.3 Udvise empati,
respekt og
situationsfornemmelse
i
dialogen med
patient og/eller
pårørende.
Selvstændigt
klinisk arbejde
og obligatorisk
kommunikationskursus.
Struktureret klinisk
observation og
godkendt
kommunikationskursus.
godkendelse
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur +
dato
vejleder
6/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
Sundhedsfremmer
11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit
kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
11.1 Afdække forhold i
patientens aktuelle livs-
og sygdomssituation og
andre
helbredsmæssige
forhold som kan have
betydning for prognose-
og
behanslingsmuligheder.
11.2 Informere om
forebyggelse af
væsentlige
livsstilssygdomme.
Samarbejder
12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og
respekt for egen og andres roller.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
12.1 Kunne indgå i
og reflektere over
samarbejdsrelationer
med såvel
lægekolleger som
andet
sundhedspersonale.
12.2 Demonstrere
forståelse for
samarbejdet på
tværs af specialer og
sektorer som
forudsætning for det
gode patientforløb.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
godkendelse
Urologisk
afdeling
Urologisk
afdeling
Signatur
+ dato
vejleder
Signatur +
dato
vejleder
7/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
Professionel
13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
13.1 Handle i
henhold til
gældende lov og
etiske konventioner.
13.2 Reflektere over
egen viden og evner
samt erkende egne
begrænsninger.
13.3 Demonstrere
forståelse og
lydhørhed overfor
etiske
problemstillinger i
daglig praksis.
Leder/administrator
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og
funktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
14.1 Strukturere og
prioritere det kliniske
arbejde.
14.2 Lede relevante
behandlingsteams.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
godkendelse
Urologisk
afdeling
refleksion. Urologisk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
8/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Urologisk Afdeling
Akademiker
15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og
vidensdeling i relation til klinisk arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
15.1 Søge viden
med relevans for det
kliniske arbejde og
forholde sig kritisk til
kilder.
15.2 Undervise
kollegaer og andre
personalegrupper.
Selvstændigt
klinisk arbejde,
superviseret
videnssøgning,
diskussioner i
kollegialt forum,
obligatorisk
læringskursus,
oplæg givet ved
afdelingsmøde.
Strukturerede
vejledersamtaler
der ansporer til
refleksion, samt
struktureret
vurdering af oplæg
givet ved
afdelingsmøde og
godkendt kursus i
læring.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
9/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
REGIONSHOSPITALET RANDERS
KONKRETE LÆRINGSMÅL FOR DEN KLINISKE BASISUDDANNELSE
MEDICINSK AFDELING M – REGIONSPSYKIATRIEN RANDERS
1/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
Medicinsk ekspert
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært
niveau.
Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt og senest inden
udgangen af den første måned. Der afholdes kursus i forbindelse med sygehus- og
afdelingsintroduktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmeto
de
1.1 Initiere
hjertestopbehandli
ng, inkl.
hjertemassage,
ventilation og DCstød
på relevant
indikation.
1.2 Give
livreddende primær
medicinsk
behandling.
Systematisk
færdighedstræni
ng på
obligatorisk
kursus med
praktiske
øvelser, evt. i
færdighedslaboratorium.
Godkendt
færdighedstræningskursus.
Læringssted
og
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der
indgår i afdelingens daglige kliniske praksis.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetod
e
Læringssted
og
godkendelse
Medicinsk
Optage og tolke Klinisk arbejde. Struktureret
arbejds-EKG
klinisk
afdeling
Foretage og tolke
observation. Medicinsk
spirometri
afdeling
PSE-interview. Psykiatrisk
afdeling
ECT behandling.
Psykiatrisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
2/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til
konkrete patienter.
3.1 Foretage en fokuseret anamnese-optagelse og objektiv undersøgelse.
3.2 Ordinere relevante parakliniske undersøgelser.
3.3 Stille tentativ diagnose på baggrund heraf.
3.4 Iværksætte primær behandling.
3.5 Give en klar fremstilling heraf til journal.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød.
Patienten med
feber.
Patienten med
mistanke om
malign lidelse.
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for
patienter med afdelingens almindeligst forekommende lidelser.
4.1 Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske
resultater.
4.2 Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød.
Patienten med
feber, herunder
sepsis.
Patienten med
mistanke om
malign lidelse
Den affektive
patient.
Den skizofrene
patient.
Patient med
tilpasningsreaktion.
Klinisk arbejde
med elektive
patientforløb
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
3/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere
effekten heraf.
5.1 Iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og
parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser.
5.2 Følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten
af den iværksatte behandling.
5.3 Ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Patienten med
åndenød, herunder
respirationsinsufficiens.
Patienten med feber,
herunder sepsis.
Patienten med
malign lidelse,
herunder
smertebehandling.
Klinisk arbejde
med løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Abstinensbehandling. Psykiatrisk
afdeling
Antidepressiv
Psykiatrisk
behandling.
afdeling
Behandling med
Psykiatrisk
beroligende medicin.
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
6.1 Overholde
tavshedspligt.
6.2 Indhente
informeret
samtykke (indblik i
psykiatriloven).
6.3 Foretage
ligsyn.
6.4 Udfærdige
dødsattest.
6.5 Foretage
indberetning til
cancerregister
og/eller kliniske
databaser (fx NIP)
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
feedback, der
ansporer til
kritisk
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
forskellige
indberetninger,
dødsattester eller
lignende som
basislægen har
udarbejdet.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
4/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
6.6 Udarbejde
sygemeldinger og
andre
indberetninger til
offentlige
myndigheder m.v.
(tvangsprotokoller).
Psykiatrisk
afdeling
7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til
behandlingskomplikationer.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
Mistanke om
allergisk reaktion.
Vurdere mulige
medicinbivirkninger.
Væskebalanceproblemer.
Klinisk arbejde
under løbende
supervision og
med feedback,
der ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refeksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Medicinsk
afdeling
8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere
behandling/visitation.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
8.1 Patienten med
sløret bevidstheds-
niveau.
8.2 Patienten med
vejrtrækningsproblemer.
8.3 Patienten med
febertilstand.
8.4 Patienten med
akutte
smertetilstande.
8.5 Patienten med
blødningstilstand.
8.6 Patienten med
akut operations-
krævende tilstand.
8.7 Patienten med
depressive
tilstande, angstsymptomer
samt
akut psykose.
Basislægen
indgår i det
akutte
beredskab i
vagtarbejde.
Læringsrammen
er derfor klinisk
arbejde med
løbende
supervision, der
ansporer til
refleksion.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur +
dato vejleder
5/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning
for det kroniske patientforløb.
9.1 Overskue patientforløb og udviklingen i sygdommen.
9.2 Foretage relevant justering af igangsat behandling.
9.3 Diskutere, hvordan afdelingens indsats koordineres med øvrige behandlere,
hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
godkendelse
Den lungesyge Klinisk arbejde Vejledersamtaler Medicinsk
patient – kende med kroniske med struktureret afdeling
principperne for patientforløb gennemgang af
behandling af KOL under løbende journaler, der
og astma.
supervision og ansporer til
Affektive lidelser. feedback, der refleksion. Psykiatrisk
ansporer til
afdeling
Skizofreni
kritisk
Psykiatrisk
refleksion.
Afdelingsundervisning.
Selvstudium.
afdeling
Kommunikator
10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med
patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
10.1 Informere
relevant om
diagnose og
behandling til
patienter og
pårørende.
10.2 Fremlægge,
videregive og
diskutere en klinisk
problemstilling klart
og præcist med
kollegaer og andre
samarbejdspartnere.
10.3 Udvise empati,
respekt og
situationsfornemmelse
i
dialogen med
patient og/eller
pårørende.
Selvstændigt
klinisk arbejde
og obligatorisk
kommunikationskursus.
Struktureret klinisk
observation og
godkendt
kommunikationskursus.
godkendelse
Psykiatrisk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Signatur +
dato vejleder
Signatur +
dato
vejleder
6/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
Sundhedsfremmer
11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit
kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
11.1 Afdække forhold i
patientens aktuelle livs-
og sygdomssituation og
andre
helbredsmæssige
forhold som kan have
betydning for prognose-
og
behanslingsmuligheder.
11.2 Informere om
forebyggelse af
væsentlige
livsstilssygdomme.
Samarbejder
12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og
respekt for egen og andres roller.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
12.1 Kunne indgå i
og reflektere over
samarbejdsrelationer
med såvel
lægekolleger som
andet
sundhedspersonale.
12.2 Demonstrere
forståelse for
samarbejdet på
tværs af specialer og
sektorer som
forudsætning for det
gode patientforløb.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Vejledersamtaler
med struktureret
gennemgang af
journaler, der
ansporer til
refleksion.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
godkendelse
Psykiatrisk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Signatur
+ dato
vejleder
Signatur +
dato
vejleder
7/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
Professionel
13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
13.1 Handle i
henhold til
gældende lov og
etiske konventioner.
13.2 Reflektere over
egen viden og evner
samt erkende egne
begrænsninger.
13.3 Demonstrere
forståelse og
lydhørhed overfor
etiske
problemstillinger i
daglig praksis.
Leder/administrator
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
refleksion.
godkendelse
Psykiatrisk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Psykiatrisk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og
funktion.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
14.1 Strukturere og
prioritere det kliniske
arbejde.
14.2 Lede relevante
behandlingsteams.
Selvstændigt
klinisk arbejde.
Strukturerede
vejledersamtaler,
der ansporer til
godkendelse
Medicinsk
afdeling
refleksion. Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
8/9

Regionshospitalet Randers, Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Forløbet: Medicinsk Afdeling – Regionspsykiatrien Randers
Akademiker
15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og
vidensdeling i relation til klinisk arbejde.
Delmål Læringsmetode Evalueringsmetode Læringssted
og
15.1 Søge viden
med relevans for det
kliniske arbejde og
forholde sig kritisk til
kilder.
15.2 Undervise
kollegaer og andre
personalegrupper.
Selvstændigt
klinisk arbejde,
superviseret
videnssøgning,
diskussioner i
kollegialt forum,
obligatorisk
læringskursus,
oplæg givet ved
afdelingsmøde.
Strukturerede
vejledersamtaler
der ansporer til
refleksion, samt
struktureret
vurdering af oplæg
givet ved
afdelingsmøde og
godkendt kursus i
læring.
godkendelse
Medicinsk
afdeling
Medicinsk
afdeling
Signatur +
dato
vejleder
9/9

Introduktionssamtale
Personlig uddannelsesplan
Navn: ____________________________________ Stilling: _____________
Checkliste for gennemgang af:
Afdelingsinstruks _____
Katastrofeplan _____
Introduktionsprogram _____
Målbeskrivelse og uddannelsesprogram _____
Curriculum vitae _____
Faglig udvikling:
Uddannelsesplan for aktuel ansættelse
Teoretisk:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Klinisk:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Kurser/kongresser:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Forskning:
Igangværende/tidligere forskning:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
1
Regionshospitalet Randers

Forskningsplan/opgaver under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Undervisning:
Erfaring:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Undervisningsopgaver under aktuelle ansættelse:
Intern :
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Extern:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Samarbejde/kommunikation med kolleger (intern/extern), andre
personalegrupper og med patienter/pårørende:
Erfaring:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Opgaver og fokusområder under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
2
Regionshospitalet Randers

Administration:
Opgaver og fokusområder under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Karriereplaner:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Uddannelsessøgendes opgaver:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Vejleders opgaver:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Næste samtale planlagt til: ____________________________________
____________ __________________________________________________
dato uddannelsessøgende
kopi til: uddannelsessøgende, vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge.
3
Regionshospitalet Randers

Justeringssamtale nr. ______
Navn: _____________________________________ Stilling: _____________
Uddannelsesprogram, portefølje gennemgået:___
Status og justering af plan for aktuel ansættelse
Faglig udvikling:
Teoretisk:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Klinisk:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Kurser/kongresser:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
1
Regionshospitalet Randers

Forskning:
Forskningsplan/opgaver under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Undervisning:
Undervisningsopgaver under aktuelle ansættelse:
Intern:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Ekstern:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Samarbejde/kommunikation med kolleger (intern/extern), andre
personalegrupper og med patienter/pårørende:
Opgaver og fokusområder under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
2
Regionshospitalet Randers

Administration:
Opgaver og fokusområder under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Karriereplaner:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Uddannelsessøgendes opgaver:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Vejleders opgaver:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
3
Regionshospitalet Randers

Vigtigste problemer:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Forventes forløbet godkendt:
______Ja ______Nej
(hvis nej, orienteres uddannelsesansvarlig overlæge)
Næste samtale planlagt til: ____________________________________
____________ __________________________________________________
dato uddannelsessøgende
kopi til: uddannelsessøgende, vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge.
4
Regionshospitalet Randers

Slutevalueringssamtale
Navn: _____________________________________ Stilling: _____________
CPR:______________________
Ansættelsesperiode:____________________________
Speciale:_____________________________________
Uddannelsesprogram, portefølje gennemgået: ________
Den uddannelsessøgende læge har evalueret afdelingen: ________
Uddannelsesforløbet godkendt og attesteret: ________
Faglig udvikling:
Status for aktuel ansættelse
Teoretisk:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Klinisk:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Kurser/kongresser:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Forskning:
Forskningsplan/opgaver under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
1
Regionshospitalet Randers

Undervisning:
Undervisningsopgaver under aktuelle ansættelse:
Intern :
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Ekstern:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Samarbejde/kommunikation med kolleger (intern/extern), andre
personalegrupper og med patienter/pårørende:
Status – videre indsats og fokusområder:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Administration:
Status – videre opgaver og fokusområder:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Karriereplaner:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
Fremtidige uddannelsesforhold og forløb:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
2
Regionshospitalet Randers

Vigtigste problemer under aktuelle ansættelse:
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
___________________________________________________________________
____________ ________________________________________________
dato Uddannelsessøgende
____________ ________________________________________________
dato Vejleder
____________ ________________________________________________
dato Udd. ansvarlig overlæge
kopi til: uddannelsessøgende, vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge. Kopi af
dette dokument arkiveres i den uddannelsessøgende læges personalesag på
uddannelsesstedet.
3
Regionshospitalet Randers

Attestation for tidsmæssigt gennemført
uddannelseselement i basis- eller speciallægeuddannelsen
Læge……………………………………………. CPR…………………-………..
har som basisuddannelse/ introduktionsuddannelse / del af
hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen
i…………………………………………
gennemført
Ansættelse ved ………………………………………………………………………..
(Uddannelsesstedets navn og afd.)
i perioden fra: …………………………………… til: ………………………………………..
Det attesteres, at:
Den uddannelsessøgende læge har haft funktion i det anførte tidsrum; det
bekræftes samtidig, at der ikke har været sygefravær mv. der overstiger 10 % af
uddannelsesdelen.
Sted og dato………………………………………………….………………………………..
Uddannelsesansvarlig overlæges underskrift……………………………………..………
Uddannelsesansvarlig overlæges stempel

BEKENDTGØRELSE OM TILLADELSE TIL SELVSTÆNDIGT VIRKE
SOM LÆGE
I medfør af § 3 og § 31, stk. 1, lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og efter forhandling med
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, fastsættes:
§ 1. Sundhedsstyrelsen meddeler tilladelse til selvstændigt virke som læge.
Stk. 2. For at opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge, skal en læge have
gennemgået et klinisk uddannelsesforløb på 12 måneder (klinisk basisuddannelse).
Stk. 3. Uddannelsen skal omfatte:
1) 12 måneders ansættelse på sygehus fordelt med 2 ansættelser af hver 6
måneders varighed på afdelinger med forskellige specialer eller
2) 12 måneders ansættelse fordelt med 6 måneders ansættelse på sygehus og 6
måneders ansættelse i almen praksis.
Stk. 4. Ved fravær, bortset fra ferie i henhold til ferieloven eller til overenskomst,
svarende til mere end 10 pct. af den fastsatte varighed af en given del af
uddannelsen, jf. stk. 3, forlænges uddannelsestiden tilsvarende.
§ 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder en målbeskrivelse for uddannelsen, som angiver,
hvilke kompetencer der skal være opnået i et uddannelsesforløb.
Stk. 2. Vurdering af lægens opnåede kompetencer sker ved løbende evaluering på
den uddannelsesgivende afdeling og i praksis.
§ 3. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra de uddannelseskrav, der er nævnt i § 1,
stk. 2 og 3, såfremt lægen har gennemgået anden uddannelse, der efter
Sundhedsstyrelsens vurdering kan sidestilles hermed.
§ 4. Sundhedsstyrelsen fastlægger to gange årligt på grundlag af tilmelding fra
lægestuderende og læger uddannet ved et dansk sundhedsvidenskabeligt fakultet
antallet af uddannelsesforløb, der er nødvendige for, at lægevidenskabelige
kandidater kan gennemgå den i § 1, stk. 2, omhandlede uddannelse.
Sundhedsstyrelsen fastlægger fordelingen af antallet af kandidater mellem de
videreuddannelsesregioner, der er nævnt i § 34 i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og oplyser de regionale råd
for lægers videreuddannelse herom.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for lægers adgang til at opnå det i § 1,
stk. 2, omhandlede uddannelsesforløb.
§ 5. Læger, der opfylder kravene i overensstemmelse med overenskomst om fælles
nordisk arbejdsmarked for læger og direktiver vedtaget af De Europæiske
Fællesskaber vedrørende etableringsfrihed m.v. for læger, har ret til selvstændigt
virke som læge.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008, og gælder for de kliniske
basisuddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. august 2008 eller derefter. Samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 1727 af 21. december 2006 om uddannelse til
selvstændigt virke som læge.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 24. oktober 2007
Lars Løkke Rasmussen
/ John Erik Pedersen

BEKENDTGØRELSE OM LÆGERS KLINISKE BASISUDDANNELSE
BEK nr 1256 af 25/10/2007
Offentliggørelsesdato: 02-11-2007. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Kapitel 1 Den kliniske basisuddannelse
Kapitel 2 Ansættelse
Kapitel 3 Evaluering
Kapitel 4 Tilmelding
Kapitel 5 Særlig fordeling
Kapitel 6 Udsættelse af det tilbudte forløb
Kapitel 7 Indberetning
Kapitel 8 Ikrafttræden
I medfør af § 31, i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed og under henvisning til § 4, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1247 af 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som
læge, fastsættes:
Kapitel 1
Den kliniske basisuddannelse
§ 1. Den kliniske basisuddannelse omfatter et af Sundhedsstyrelsen fastsat antal
uddannelsesforløb, der anvises lægestuderende og læger, der tilmelder sig
ordningen, jf. § 9.
Stk. 2. På grundlag af tilmelding fra lægestuderende og læger uddannet ved et dansk
sundhedsvidenskabeligt fakultet, fastlægger Sundhedsstyrelsen to gange årligt
antallet af uddannelsesforløb. Sundhedsstyrelsen udmelder herefter det nødvendige
antal forløb til de regionale råd for lægers videreuddannelse, som udmønter den
regionale uddannelseskapacitet.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastlægger efter rådgivning fra prognose- og
dimensioneringsudvalget under det nationale råd for lægers videreuddannelse
antallet af kliniske basisuddannelsesforløb, der skal indeholde ansættelse i almen
praksis.
§ 2. Den kliniske basisuddannelse omfatter en 12-måneders reservelægeansættelse
fordelt med seks måneder i to specialer. Hvis uddannelsen omfatter 12 måneders
ansættelse på sygehuse skal det regionale råd for lægers videreuddannelse sikre, at
flest mulige specialer inddrages ved sammensætningen af uddannelsesforløb.
Stk. 2. Den første ansættelse skal finde sted på et sygehus, mens den anden
ansættelse kan finde sted på sygehus eller hos en alment praktiserende læge, der er
godkendt som praksistutor af de regionale råd for lægers videreuddannelse.

§ 3. De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger det enkelte
uddannelsesforløb og godkender uddannelsesprogrammer og praksistutorer, således
at kompetencerne i den gældende målbeskrivelse kan opfyldes.
Stk. 2. De regionale råd for lægers videreuddannelse sikrer, at der på alle afdelinger
er udarbejdet uddannelsesprogrammer.
Stk. 3. Ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende læge udarbejder inden for
rammerne i uddannelsesprogrammet en individuel uddannelsesplan, der beskriver
forventninger til kompetenceudvikling for den enkelte læge, og hvorledes denne
kompetenceudvikling forventes at finde sted.
§ 4. Den kliniske basisuddannelse kan først påbegyndes, når den pågældende har
opnået autorisation som læge.
§ 5. Sundhedsstyrelsen meddeler tilladelse til selvstændigt virke til læger, der har
dokumenteret erhvervelse af de kompetencer, som er angivet i målbeskrivelsen for
den kliniske basisuddannelse i forud godkendte uddannelsesforløb.
Kapitel 2
Ansættelse
§ 6. Ansættelse i et klinisk basisuddannelsesforløb gennemføres som
fuldtidsansættelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ansættelse i et klinisk basisuddannelsesforløb på deltid eller skiftevis på
fuldtid og deltid kan, under forudsætning af, at der kan indgås aftale med
ansættelsesmyndigheden, finde sted i forbindelse med delvis genoptagelse af
arbejdet under barselsorlov eller forældreorlov.
Stk. 3. Ansættelse i et klinisk basisuddannelsesforløb på deltid eller skiftevis på
fuldtid og deltid kan, under forudsætning af, at der kan indgås aftale herom med
ansættelsesmyndigheden, godkendes, når særlige personlige forhold taler herfor.
Deltidsansættelse godkendes af det regionale råd for lægers videreuddannelse, der
endvidere fastsætter den nødvendige forlængelse af uddannelsesvarigheden ved
deltidsansættelse.
Stk. 4. Deltidsansættelse i henhold til stk. 2 og 3 skal udgøre mindst halvdelen af
arbejdstiden i en fuldtidsansættelse. Deltidsansættelsen skal indeholde alle de
uddannelsesgivende elementer, som er indeholdt i en tilsvarende fuldtidsansættelse.
Stk. 5. Ved deltidsansættelse efter stk. 2 og 3 forlænges uddannelsestiden
forholdsmæssigt, således at den samlede uddannelsestid svarer til den, der kræves i
en fuldtidsansættelse.
§ 7. Ved fravær – bortset fra ferie (herunder særlige feriedage) i henhold til ferieloven
eller overenskomst – svarende til mere end 10 % af den fastsatte varighed for en
given uddannelsesdel forlænges uddannelsestiden med den samlede
fraværsperiode. Ved fravær forstås fraværsperioder på grund af sygdom, graviditet,
barsel, omsorgsdage, adoption eller andre særlige grunde.

Stk. 2. Forlængelse af ansættelsen eller erstatningsansættelsen skal mindst være af
samme varighed som fraværet. Erstatningsansættelse godkendes af det regionale
råd for lægers videreuddannelse forud for ansættelsen.
Kapitel 3
Evaluering
§ 8. Den enkelte læges kliniske basisuddannelsesforløb evalueres løbende af den
uddannelsesgivende afdeling med mulighed for justering samt ved afslutningen af
det enkelte uddannel-ses-element.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for godkendelse af
uddannelsesforløbet.
Kapitel 4
Tilmelding
§ 9. Lægestuderende og læger uddannet ved et dansk sundhedsvidenskabeligt
fakultet kan tilmelde sig den kliniske basisuddannelse efter at have indstillet sig til
den lægevidenskabelige kandidateksamen. Sundhedsstyrelsen fastsætter fristen for
tilmelding.
Stk. 2. Tilmelding til den kliniske basisuddannelse kan uden nærmere begrundelse
udskydes i op til 2 år efter afsluttet kandidateksamen. Det påhviler lægen selv at
holde sig underrettet om tidsfrister for tilmelding.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 nævnte
tidsfrist.
Stk. 4. Tilmelding til den kliniske basisuddannelse efter stk. 1 og 2 kan kun ske én
gang.
§ 10. Sundhedsstyrelsen og regionerne tilrettelægger hhv. tilmeldings- og
ansættelsesproceduren således, at den kliniske basisuddannelse kan påbegyndes
snarest muligt efter opnåelse af kandidatgrad og senest 3 mdr. regnet fra 1. februar
og 1. august.
Stk. 2. Regionerne indsender halvårligt indberetninger fra det forgangne halvår om
ventetiden, jf. stk. 1, til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen offentliggør halvårligt de i stk. 1 omtalte ventetider på
klinisk basisuddannelsesforløb.
§ 11. Lægestuderende og læger vælger uddannelsesforløb i nummerrækkefølge
efter lodtrækning.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder nærmere regler for tilmeldingsfrister,
formularkrav samt den praktiske gennemførelse af de lægestuderendes valg af
forløb.

§ 12. Lægestuderende og læger, der ikke tager imod et anvist forløb, udgår af
ordningen.
Kapitel 5
Særlig fordeling
§ 13. Lægestuderende og læger, der har fået godkendt særlige hensyn, jf. § 15,
indgår ikke i lodtrækningen og vælger et klinisk basisuddannelsesforløb efter eget
ønske.
§ 14. Ægtefæller og samlevende med samme folkeregisteradresse kan trække
fællesnummer. Tilsvarende gælder, såfremt ægtefællen/samleveren består eksamen
et semester senere. I disse tilfælde tilmeldes begge den kliniske basisuddannelse for
den, der forventes at bestå kandidateksamen først. Gennemførelsen kan ske med et
halvt års forskydelse. Ordningen gælder også såfremt ægtefællen/samleveren er
omfattet af bestemmelsen om særlige hensyn, jf. § 15.
§ 15. Såfremt det kan dokumenteres, at der hos ansøgeren eller dennes nærmeste
familie foreligger alvorlig sygdom og de i relation hertil hørende behandlings-,
omsorgs- eller pasningsproblemer nødvendiggør særlig hensyntagen, kan der efter
ansøgning tildeles et klinisk basisuddannelsesforløb efter eget ønske. Samme
hensyn kan tages, hvis det kan sandsynliggøres, at afviklingen af den kliniske
basisuddannelse vil medføre ganske særlige og meget alvorlige sociale problemer
for den pågældende.
Stk. 2. Det påhviler ansøgeren selv at fremskaffe den fornødne dokumentation fra
behandlende læger, relevante myndigheder eller andre.
Stk. 3. Ansøgning om særlige hensyn indsendes til Sundhedsstyrelsen inden udløb
af den fastsatte tidsfrist.
Stk. 4. Ved afgørelse om tildeling af et klinisk basisuddannelsesforløb på baggrund af
særlige hensyn, rådgives Sundhedsstyrelsen af et udvalg til bedømmelse af de
indkomne ansøgninger. Udvalgets medlemmer udpeges af Danske Regioner,
Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af
Yngre Læger og Foreningen af Danske Lægestuderende.
Stk. 5. Afgørelse træffes af Sundhedsstyrelsen. Afgørelsen kan påklages til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
§ 16. Lægestuderende og læger, der får tildelt en klinisk basisuddannelses-Ph.d.
(tidligere turnus-Ph.d.-blok) ved et af de sundhedsvidenskabelige fakulteter i
Danmark, udgår af lodtrækningen og får tildelt basisuddannelse i den
videreuddannelsesregion, hvor Ph.d. forløbet afvikles.
Stk. 2. Ordningen med klinisk basisuddannelses-Ph.d. omfatter højst tolv blokke
fordelt med fem blokke i Region Øst, tre blokke i Region Syd og fire blokke i Region
Nord pr. fordeling.

Stk. 3. Det påhviler ansøgeren selv at fremsende dokumentation for det tildelte Ph.d.
forløb. Dokumentation indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 3 måneder før
påbegyndelse af den kliniske basisuddannelses-Ph.d.
§ 17. Lægestuderende og læger kan tilmelde sig »Klinisk basisuddannelse i
Forsvaret«, hvilket indebærer seks måneders tjeneste ved et af Forsvarets
Sundhedscentre. Den kliniske basisuddannelse i Forsvaret skal finde sted i den
sidste af de to ansættelser.
Stk. 2. De regionale råd for lægers videreuddannelse tilrettelægger i samarbejde
med Forsvarets Sundhedstjeneste det godkendte uddannelsesforløb og godkender
uddannelsesprogrammer, således at kompetencerne i den gældende målbeskrivelse
kan opfyldes.
Stk. 3. De regionale råd for lægers videreuddannelse sikrer i samarbejde med
Forsvarets Sundhedstjeneste, at der på Forsvarets Sundhedscentre er udarbejdet
uddannelsesprogrammer.
Stk. 4. Ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende læge udarbejder inden for
rammerne i uddannelsesprogrammet en individuel uddannelsesplan, der beskriver
forventninger til kompetenceudvikling for den enkelte læge, og hvorledes denne
kompetenceudvikling forventes at finde sted.
Stk. 5. Den første sygehusansættelse vil blive afviklet i det område, hvor
sundhedscentret er placeret. Lægestuderende og læger, der tilmelder sig ordningen,
udgår af den ordinære fordeling og deltager forlods i en særlig lodtrækning om
tildeling af ønskede sundhedscentre. Ordningen kan ikke anvendes i kombination
med de i §§ 14, 15 og 16 nævnte særlige fordelinger, ligesom bytning ikke kan finde
sted.
Stk. 6. Ordningen »Klinisk basisuddannelse i Forsvaret« omfatter højst 10 kandidater
pr. fordeling. Kandidater, der tildeles »Klinisk basisuddannelse i Forsvaret« fordeles
før øvrige kandidater. Kandidater, der efter særlig lodtrækning ikke tildeles »Klinisk
basisuddannelse i Forsvaret« indgår efterfølgende i den ordinære lodtrækning.
Stk. 7. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for »Klinisk basisuddannelse i
Forsvaret« herunder for godkendelsesproceduren.
§ 18. Under særlige omstændigheder kan det tildelte forløb i den kliniske
basisuddannelse overflyttes efter skriftlig aftale mellem de berørte regionale råd for
lægers videreuddannelse.
Kapitel 6
Udsættelse af det tilbudte forløb
§ 19. Lægestuderende og læger tilmeldt den kliniske basisuddannelse har ret til
midlertidig udsættelse af det tilbudte forløb i forbindelse med orlov i henhold til
gældende lovgivning.
§ 20. Mandlige lægestuderende og læger, der ønsker at aftjene værnepligt uden at
være omfattet af bestemmelsen i § 17, har ret til midlertidig udsættelse af det tilbudte

uddannelsesforløb, så længe værnepligten varer. Udsættelse af den kliniske
basisuddannelse på grund af aftjening af værnepligt meddeles til det regionale råd
for lægers videreuddannelse i den videreuddannelsesregion, hvor basisuddannelsen
afvikles.
Stk. 2. Klinisk basisuddannelsesforløb skal tilbydes senest 3 måneder efter
værnepligts afslutning i overensstemmelse med de i § 10 tilrettelagte
ansættelsesprocedurer.
§ 21. Lægestuderende og læger, der er tilmeldt den kliniske basisuddannelse og er
ansat eller har tilbud om ansættelse i Ph.d.-stilling eller anden forskerstilling, kan på
baggrund af dokumentation fra vedkommende universitet eller anden
forskningsinstitution, gives udsættelse indtil udløb af stillingen, dog maksimalt 4 år
efter kandidateksamen.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til den ansættelsesmyndighed, hvor
lægen har fået tildelt uddannelsesforløbet. Ansøgning skal indsendes senest 3
måneder før en ønsket udsættelse. Ved ansøgninger indsendt efter denne frist afgør
vedkommende videreuddannelsesregion, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Kapitel 7
Indberetning
§ 22. De regionale råd for lægers videreuddannelse indberetter halvårligt til
Sundhedsstyrelsen antallet af opslåede og besatte forløb i den kliniske
basisuddannelse, herunder den konkrete forløbssammensætning.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for indberetningens form og
indhold, herunder tidsfrist for indberetningerne.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008 og gælder for de kliniske
basisuddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. august 2008 eller derefter. Samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2007 om lægers
turnusuddannelsesforløb.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2007 om lægers turnusuddannelsesforløb
finder fortsat anvendelse for turnusuddannelsesforløb påbegyndt før den 1. august
2008.
Sundhedsstyrelsen, den 25. oktober 2007
Jesper Fisker
/ Eva Hammershøy

Sundhedsstyrelsens
målbeskrivelse for den
kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse
Redaktion
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
Emneord: Lægers videreuddannelse, uddannelse, turnus
Kategori: Vejledning
Sprog: Dansk
URL: http://www.sst.dk
Version: 1,0
Versionsdato: 5. november 2007
Elektronisk ISBN: 978-87-7676-582-8
Format: pdf
Udgivet af: Sundhedsstyrelsen
2

Indholdsfortegnelse
1. Introduktion 4
2. Formålene med den kliniske basisuddannelse 4
3. Læringsmål i den kliniske basisuddannelse 6
4. Obligatoriske kurser 9
5. Evaluering 10
6. Dokumentation 11
7. Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse 11
Læringsmål: Den Medicinske Ekspert 11
Læringsmål: Kommunikator 15
Læringsmål: Sundhedsfremmer 16
Læringsmål: Samarbejder 16
Læringsmål: Professionel 17
Læringsmål: Leder/administrator 17
Læringsmål: Akademiker 17
8. Checkliste 19
3

1. Introduktion
I henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 1247 af 24. oktober 2007 om
tilladelse til selvstændigt virke som læge følger hermed målbeskrivelse for den kliniske
basisuddannelse.
Formålet med den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til
selvstændigt virke som læge.
Alle læger, som ønsker at gennemgå en videreuddannelse til speciallæge, skal først have opnået en
autorisation som læge og have tilladelse til selvstændigt virke som læge.
Målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse beskriver de kompetencer, der skal være opnået
ved afslutningen af uddannelsen. Målbeskrivelsen skal ledsages af afdelings-/praksisspecifikke
uddannelsesprogrammer og af individuelle uddannelsesplaner.
Læringsmålene i den kliniske basisuddannelse er minimumskrav. Læringsmålene refererer til de 7
roller i speciallægeuddannelsen: Medicinsk Ekspert, Kommunikator, Sundhedsfremmer,
Samarbejder, Leder/Administrator, Akademiker og Professionel. Definitionen af disse roller er
tilpasset de krav, der bør stilles til basislægen på dette uddannelsestrin, og de er samtidig en vigtig
guideline for den uddannelsesgivende afdeling i forhold til rammer for og indhold i lægens kliniske
arbejde.
Læringsmålene er inddelt i to kategorier: Overordnede læringsmål og delmål. Læringsmålene er
brede og generelle. Det vil derfor kunne variere fra afdeling til afdeling og fra praksis til praksis,
hvad der præcist kræves for at basislægen kan varetage opgaverne tilfredsstillende det pågældende
sted.
Læringsmålene og delmålene skal derfor gøres eksplicitte i uddannelsesprogrammerne af de enkelte
afdelinger/praksis. Det skal således i den lokale implementering af målbeskrivelsen fastlægges
yderligere, hvad læringsmålene og delmålene konkret indebærer det pågældende sted. Det skal
understreges, at den lokale udmøntning under alle omstændigheder skal stå i et passende forhold til
målbeskrivelsens indhold.
Målbeskrivelsen er således anvendelig for såvel basislægen som for den uddannelsesgivende
afdeling/praksis. Der ønskes på én gang en klar tilkendegivelse af kravene til fremtidens
speciallæger og til de afdelinger/praksis, der skal uddanne fremtidens speciallæger. Målbeskrivelsen
skal desuden kunne fungere som kilde til såvel formativ som summativ evaluering af læreprocessen.
2. Formålene med den kliniske basisuddannelse
Et centralt formål med den kliniske basisuddannelse er, at den skal fungere som en læringsramme
for den nyuddannede læges overgang fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde med
alt, hvad det indbefatter af såvel medicinske ekspertiser som kommunikative og professionelle
kompetencer mv. Det drejer med andre ord om at "lære at være læge" ved rent faktisk at være læge,
at komme til at føle sig "hjemme i den hvide kittel", og at tage det dertil hørende ansvar på sig
samtidig med at evnen til at kunne varetage dette udvikles.
4

Allerede tidligt i medicinstudiet stifter den studerende bekendtskab med den kliniske verden og
oplever der forskellen på det at lære i en skolastisk sammenhæng og det at lære på en arbejdsplads,
hvor hensynet til patienterne kommer først. Forskellen på disse to måder at lære på kan forenklet
opstilles således:
Fra: → → → Til:
Skolastisk læringskultur
Identitet og adfærd som studerende
Ansvar for at opsøge og erhverve sig
viden og kunnen med primært henblik på
beståelse af eksaminer (og senere
kandidatgrad)
Observatør:
Regelbaseret læring baseret på generelle,
eksternt bestemte mål
Ansvarsfri deltagelse i forbindelse med
klinikophold
Kommunikation / samarbejde:
Foregår mellem medstuderende og med
lærerkræfter med samme forståelse og
forventninger
Primært ansvar ift. egen læring og evt.
medstuderendes
Fokus på viden:
Succes måles på erhvervet og
demonstreret/præsenteret teoretisk viden
Kontekst: Eksamen
Anvendelse: vil ofte være som isoleret
præsentation ved eksaminer
Fokus på fagets delementer:
Viden tilegnes fragmenteret i kraft af
pensum, fagopdeling mv. og
eksamensformer
At blive præsenteret for entydighed i
lærebøger:
Den boglige fremstillings forenkling af
forekomsten af lægefaglige
emner/fænomener
5
Klinisk arbejdspladskultur:
Identitet og adfærd som læge, kollega og
medarbejder
Ansvar for at opsøge læring og erhverve
sig både ny praktisk erfaring og ny
teoretisk viden mv. med henblik på
optimal patientbehandling
Aktør:
Erfaringsbaseret læring baseret på
personlige, integrerede og
praksisbaserede mål
Ansvar for patienter
Kommunikation / samarbejde:
Ansvar for situationsrelevant information
og samarbejde med patienter og med
andre faggrupper med anden forståelse
og andre forventninger
Foregår som kollegial udveksling med
relevant klinisk ageren og
patientbehandling som formål
Fokus på kunnen:
Succes måles på viden omsat i relevant
klinisk praksis
Kontekst: Patientbehandling/-forløb
Anvendelse: vil ofte være af længere
varighed og/eller kræve opfølgning
Fokus på fagets helheder:
Behov for at kunne kombinere faglig
viden fra flere områder og se deres
relevans på tværs af de kliniske
sammenhænge de forekommer i
At blive præsenteret for og forvente
kompleksitet
Den kliniske virkeligheds
uforudsigelighed og flertydighed
forekommende i sygdomsbilleder hos
konkrete patienter / patientforløb

Under studiet bevæger den studerende sig ideelt set fra venstre mod højre i ovenstående skema i
kraft af, at den teoretiske viden bliver bragt i spil i klinisk sammenhæng, og i takt med, at der
opbygges et vist fagligt overskud på baggrund af fortrolighed med de procedurer og arbejdsformer
og samarbejdsrelationer, der karakteriserer det kliniske arbejde.
Basislægen skal således have mulighed for at nå nærmere definerede læringsmål i forhold til
overordnede praktiske procedurer, samarbejde, at lede og fordele, at lade sig lede, at kommunikere
med patienter/ pårørende/kolleger/andet personale, centrale medicinske ekspertområder og være
bevidst om sit eget kompetenceniveau.
Dette indebærer, at lægen under den kliniske basisuddannelse skal opnå et fagligt fundament, som
sikrer, at han/hun anvender den nødvendige viden og de tilhørende færdigheder til at kunne
varetage modtagelse af såvel akutte som elektive patienter.
Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et
grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et
indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin.
Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til
sundhedsvæsenets opbygning. Det er derfor væsentligt, at basislægen erhverver sig kendskab til
varetagelsen af længerevarende patientkontakter og kroniske sygdomsforløb. Det kroniske
patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen
opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et
behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor
være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet
sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå
i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb.
Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i
løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til
speciallægeuddannelsen.
Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne
faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende
erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens
speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er
væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de
bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest
konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale.
3. Læringsmål i den kliniske basisuddannelse
Da det drejer sig om generelle læringsmål, vil disse kunne nås ved ansættelse i forskellige kliniske
afdelinger og i almen praksis. Udvælgelsen af hvilke afdelinger der bedst kan bidrage til den
kliniske basisuddannelse afhænger af mange forhold, og uddannelsesforløbene i den kliniske
basisuddannelse må derfor nødvendigvis planlægges regionalt.
6

• Der bør indgå én afdeling med betydelig akut-funktion i alle uddannelsesforløb.
• De kliniske ansættelser skal placeres på afdelinger/praksis, hvor patientflowet har et sådant
omfang, at basislægen kan nå læringsmålene.
Ansættelse i almen praksis skal som udgangspunkt placeres i samme område som
sygehusansættelsen.
De generelle læringsmål indeholder flere delmål. Delmålene udspecificerer håndteringen af en
given basal klinisk funktion eller patient- eller sygdomskategori.
Skal man således fx kunne håndtere en patient med hjertestop på en tilfredsstillende måde, kræver
det, at man følger en række nærmere (muligvis afdelingsspecifikke) fastlagte procedurer, mens man
i andre situationer fx forventes at kunne vælge et sæt af relevante undersøgelser eller forventes at
kunne udvise en for situationen passende kommunikations- eller samarbejdsform i forhold til
patienter, plejepersonale mv. Et delmål er derfor ét af flere nødvendige elementer i det overordnede
læringsmål. Delmålene fungerer samtidig som retningslinjer for både basislægen og
vejlederen/praksistutor til sikring af, at man i tilstrækkeligt omfang når rundt om en klinisk
arbejdsopgave eller problemstilling.
Målbeskrivelsens læringsmål er minimumskrav. Minimumkravene skal være dækket af det
afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogram og af basislægens individuelle læringsplan, som
danner grundlaget for den formelle godkendelse af basisuddannelsen.
Da der er tale om minimumskrav vil der være mulighed for, at basislægen individuelt i samarbejde
med afdelingen/praksis kan stræbe efter et højere læringsniveau.
Læringsmålene skal være opnået ved den kliniske basisuddannelses afslutning, men det forudsættes,
at læringsmålene evalueres løbende.
Den strukturelle fremstilling af læringsmålene i den kliniske basisuddannelse sker i forhold til de 7
roller i speciallægeuddannelsen. De 7 roller er angivet med afsnitsnummering. De enkelte
læringsmål og delmål er nummereret fortløbende. Den Medicinske Ekspert indeholder 9 læringsmål
med hver sine delmål, hvorimod de øvrige 6 roller hver kun indeholder ét læringsmål samt nogle
delmål.
Den kliniske beslutningsproces udgør selve kernen af den lægefaglighed, der udmøntes i den
medicinske ekspertrolle.
Kompetence i den kliniske beslutningsproces introduceres og øves under medicinstudiet, men skal
for alvor cementeres under den kliniske basisuddannelse. Den kliniske beslutningsproces er
kompleks, og måden kliniske beslutninger træffes på, varierer fra læge til læge. Nedenfor er den
7

kliniske beslutningsproces præsenteret i et forenklet diagram 1 , der har fungeret som ramme for
målbeskrivelsen omkring den kliniske ekspertrolle:
Viden om
Sygdoms-
billedet
Viden om
behandlings-
prognoser
Patient-læge
Data indsamles
Diagnosen stilles
Er diagnosen
Tilstrækkelig?
Behandling vælges
Behandlingsresultat
registreres
Færdigheden i at træffe kliniske beslutninger afhænger, lige som andre kliniske processer, blandt
andet af lægens faglige udviklingstrin. Den nyuddannede læge vil derfor typisk arbejde sig igennem
den kliniske beslutningsproces trin for trin, følge faste retningslinier og samlet bruge lang tid på
processen. Den erfarne læge vil ikke blot være hurtigere og være mere bevidst om, hvor han/hun er
i processen, men også kunne springe fra trin til trin afhængig af, hvilken patient han/hun står over
for.
Basislægen skal altså i løbet af sin kliniske basisuddannelse overordnet set blive hurtigere, mere
bevidst om de enkelte trin, mere selvstændig og mere fleksibel i sin kliniske beslutningsproces.
Betingelsen for, at denne faglige udvikling kan finde sted er, at basislægen eksponeres for et stort
antal konkrete patientsituationer, hvor den kliniske beslutningsproces kan øves under vejledning.
Der er i uddannelsesmæssig sammenhæng en hårfin balance mellem behovet for at få overblik og
for at opnå faglig ekspertise. Der er med andre ord behov for både bredde og dybde i uddannelsen,
men dybden og bredden tjener ikke samme uddannelsesmæssige formål.
1 Skitsen er baseret på ”Fig. 1: Rutediagram, som viser gangen i den kliniske beslutningsproces” fra Wulff HR &
Gøtzsche PC: Rationel Klinik, Munksgaard Danmark, 2006
JA
8
NEJ
Monitorering af
behandling

Bredden - overblikket - er bl.a. vigtigt for at kunne samarbejde på tværs af specialerne og have blik
for, at en patient kan have behov for faglig ekspertise fra flere forskellige specialer på en gang samt
for at basislægen kan træffe det bedst mulige valg af speciallægeuddannelse.
Dybden er en forudsætning for udvikling af medicinsk ekspertise. Denne ekspertise kræver, at
basislægen får mulighed for at opbygge en stor erfaringsbase af specifikke, repræsentative (eller
typiske), kliniske ”billeder” baseret på konkrete patientkontakter, som kan bruges som analogier,
når basislægen står over for nye kliniske problemstillinger. Basislægen har m.a.o. brug for at
befinde sig i et stort antal kliniske situationer og have et væld af patientkontakter indenfor et
begrænset område, for at disse erfaringer kan bruges som billeder på ”hvordan man gør” i
fremtidige situationer. Der skal altså være mulighed for genkendelighed fra situation til situation,
hvilket kræver, at der er tid til fordybelse.
I listen af læringsmål er den kliniske beslutningsproces, herunder monitorering af
behandlingsindsats, beskrevet som den vil udmønte sig i basislægens arbejde med hhv. akutte og
kroniske patienter på en afdeling eller i en almen praksis.
Dertil kommer to læringsmål vedr. nogle få nødvendige kliniske procedurer i forhold til hhv.
behandlingskomplikationer og genoplivning. Mht. behandlingskomplikationer gælder det, at
basislægen har brug for at kunne handle relevant, hvad enten disse ses på en hospitalsafdeling eller i
praksis. Mht. genoplivning er det sådan, at enhver læge er forpligtet til at udnytte sin faglige viden
til, om muligt, at redde liv såvel på arbejde som i privatlivet. En læge skal i de professionelle
omgivelser kunne mere end svarende til almindelig førstehjælp, og en systematisk træning i denne
færdighed medvirker til at reducere evt. utryghed for den akutte situation hos basislægen.
4. Obligatoriske kurser
De tre videreuddannelsesregioner har ansvaret for afholdelsen af de obligatoriske kurser på
baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende generelle kurser i den kliniske
basisuddannelse for læger. I alt afholdes ni dages obligatorisk kursusvirksomhed. For information
om retningslinier for evaluering og kriterier for godkendelse af kurserne henvises til
Sundhedsstyrelsens vejledning.
Kursus i kommunikation
Formålet med kurset i kommunikation er at sikre basislægernes muligheder for at erhverve de i
målbeskrivelsens læringsmål 10 opstillede kompetencer vedrørende kommunikation. Kurset udgør
sammen med selvstændigt klinisk arbejde læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør fem
dage, heraf en dags kursus i akut kommunikation.
Kursus i læring
Formålet med kurset i læring er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i
målbeskrivelsens læringsmål 15 opstillede kompetencer vedrørende akademikerrollen. Kurset udgør
sammen med selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og diskussioner i kollegialt
forum læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør to dage med en til to måneders
mellemrum.
9

Kursus i akut behandling og ambulancetransport
Formålet med kurset i akut behandling og ambulancetransport er at understøtte basislægernes
muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kurset udgør alene
læringsrammen for læringsmål 1. Endvidere indgår kurset som en del af læringsrammen for
læringsmål 8, hvor det dog primært og i langt den væsentligste grad er det daglige kliniske arbejde,
der udgør læringsrammen. Kurset udgør to dage med et væsentligt element af færdighedstræning.
5. Evaluering
Evalueringen skal medvirke til at styrke den enkelte basislæges faglige refleksion og udvikling.
Evalueringen har dog også karakter af formel godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed
af uddannelsen som adgangsgivende til speciallægeuddannelse. Opnåelse af læringsmålene skal
således attesteres.
Læringsmålene for den kliniske basisuddannelse er udformet som generelle læringsmål. Målene vil
således kunne opnås ved ansættelse på flere typer af afdelinger ligesom evalueringen vil være
praktisk gennemførlig og overkommelig i hverdagen. Overvejelser om evalueringsmetoder må ikke
medvirke til, at basislægens eller vejlederens opmærksomhed fjernes fra selve læringsmålene,
uanset om der er tale om en evalueringsmetode, der har til hensigt at fremme refleksion, eller om
der er tale om en formel attestation.
Evalueringen i den kliniske basisuddannelse bør således kunne danne grundlag for en refleksion
over læreprocessen og læringsrammerne for både basislægen og evaluator (vejleder, anden senior
læge, afdeling/praksis).
Der bør i den kliniske basisuddannelse lægges stor vægt på vejledersamtalen som led i evalueringsprocessen.
Det er centralt, at der er en tæt dialog og et tæt samarbejde mellem basislægen og
vejlederen, der tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af bestemte kliniske problemstillinger,
journalaudits eller i en drøftelse af basislægens udførelse af en procedure el. lign.
Denne evalueringsform forudsætter, at basislægen og vejleder har tilstrækkelig mulighed for at
være i løbende kontakt, og at evaluering eller drøftelse af problemstilling med en anden end
vejlederen ordentligvis bør ske efter konkret aftale. Det indebærer også, at basislægen og vejlederen
så vidt muligt bør være tilknyttet samme afsnit.
Det er desuden vigtigt, at evalueringen i den kliniske basisuddannelse foregår systematisk, og at der
anvendes gennemprøvede evalueringsmetoder samt, at evalueringen er formaliseret, sådan at
basislægen på forhånd er klar over, hvordan og på hvilke præmisser evalueringen af ham/hende vil
finde sted.
I målbeskrivelsen er anført en række læringsmål, hvor evalueringen skal foregå struktureret f. eks.
ved struktureret klinisk observation, struktureret gennemgang af journaler eller struktureret
vejledersamtale. I den forbindelse skal ”struktureret” forstås sådan, at der forud for evalueringen er
opstillet klare kriterier for, hvad der skal bedømmes, hvordan det skal foregå, samt hvad der skal til
for at læringsmålet kan godkendes. Kriterierne skal være kendt både af basislægen og vejlederen.
10

Evalueringen skal indeholde elementer af summativ evaluering med henblik på godkendelse og af
formativ evaluering med henblik på at anspore til kritisk refleksion hos basislægen
6. Dokumentation
Ved ansøgning til Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke som læge skal der foruden
udfyldt ansøgningsskema indsendes skema til oversigt over lægelig beskæftigelse, attestation for
tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer, attestation for gennemførte generelle kurser samt
underskrevet checkliste. Herudover skal der betales et gebyr for tilladelsen.
Checklisten og attestation for tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer gælder i underskrevet
form indtil den elektroniske logbog træder i kraft.
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes de dokumenter, den uddannelsessøgende
læge har brug for ved ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke som læge. Her kan også læses
mere om ansøgningsproceduren og krav til dokumentation.
7. Konkrete læringsmål for den kliniske basisuddannelse
Den Medicinske Ekspert indeholder læringsmål 1-9. De seks øvrige roller udgør læringsmål 10-15.
Læringsmål: Den Medicinske Ekspert
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau
Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt i den kliniske basisuddannelse og
senest inden udgangen af den 1. måned.
Delmål:
Lægen skal kunne:
1.1 initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant
indikation
1.2 give livreddende primær medicinsk behandling
Læringsramme
Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i
færdighedslaboratorium.
Evaluering
Godkendt færdighedstræningskursus.
2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i
afdelingens/praksis’ daglige kliniske praksis
Eksempler på sådanne færdigheder:
• suturere sår
11

• foretage gynækologisk undersøgelse
• optage arbejds-EKG
• foretage lumbalpunktur
• fjerne fremmedlegemer
De for afdelingen/praksis relevante færdigheder skal konkretiseres i uddannelsesprogrammet.
Læringsramme
Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende.
Evaluering
Struktureret klinisk observation.
3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter
Processen i forhold til dette læringsmål er beskrevet i figur i afsnit 3.
Delmål:
Basislægen skal kunne:
3.1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse
3.2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser
3.3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf
3.4 iværksætte primær behandling
3.5 give en klar fremstilling heraf til journal
Læringsramme
Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion.
Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.
4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med
afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser
Delmål:
Basislægen skal kunne:
4.1 reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater
4.2 journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten.
Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen
skal kunne håndtere.
Læringsramme
Klinisk arbejde med elektive patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til
kritisk refleksion.
12

Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.
5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf
Delmål:
Basislægen skal kunne:
5.1 iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og
parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis’ instrukser
5.2 følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af
den
iværksatte behandling
5.3 ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten
Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen
skal kunne håndtere.
Læringsramme
Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion.
Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.
6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning
Delmål:
Lægen skal i sin kliniske praksis kunne:
6.1 overholde tavshedspligt
6.2 indhente informeret samtykke
6.3 foretage ligsyn
6.4 udfærdige dødsattest
6.5 foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser
6.6 udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v.
Uddannelsesprogrammet skal indeholde en liste over de indberetninger, attester mv., der er
almindeligt forekommende i afdelingen/praksis, som basislægen skal kunne udfylde.
Læringsramme
Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion.
Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign.
som basislægen har udarbejdet.
13

7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer
Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante
behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er:
• sårinfektion
• blødning
• feber
• smerter
• anafylaksi
• fejlmedicinering
• blodtryksfald
• væskebalanceproblemer
• hudmanifestationer
• psykiske reaktioner
De for afdelingen/praksis relevante behandlingskomplikationer skal konkretiseres i
uddannelsesprogrammet.
Læringsramme
Klinisk arbejde under løbende supervision og med feedback, der ansporer til kritisk refleksion.
Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.
8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant
behandling/visitation
Delmål:
Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder:
8.1 patienten med sløret bevidsthedsniveau
8.2 patienten med vejrtrækningsproblemer
8.3 patienten med febertilstande
8.4 patienten med akutte smertetilstande
8.5 patienten med blødningstilstand
8.6 patienten med akut operationskrævende tilstand
8.7 patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer
Læringsramme
Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. Læringsrammen er
derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion.
Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.
14

9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske
patientforløb
Delmål:
Basislægen skal kunne:
9.1 overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen
9.2 foretage relevant justering af igangsat behandling
9.3 diskutere, hvordan en afdelings/praksis’ indsats koordineres med øvrige behandlere,
hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner
Eksempler på kliniske billeder hos den kronisk syge patient, som det forventes, at en basislæge kan
håndtere:
• rygsmerter
• arthrose
• diabetes mellitus
• depression
• hypertension
Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen
skal kunne håndtere.
Læringsramme
Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til
kritisk refleksion.
Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.
Læringsmål: Kommunikator
10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende,
kollegaer og andre samarbejdspartnere
Delmål:
Basislægen skal kunne:
10.1 informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende
10.2 fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med
kolleger og andre samarbejdspartnere
10.3 udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller
pårørende.
Læringsrammer
Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus.
15

Evaluering
Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus.
Læringsmål: Sundhedsfremmer
11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde
Delmål:
Basislægen skal kunne:
11.1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og
andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og
behandlingsmuligheder
11.2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme
Læringsrammer
Selvstændigt klinisk arbejde.
Evaluering
Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion.
Læringsmål: Samarbejder
12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og
andres roller
Delmål:
Basislægen skal:
12.1 kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som
andet sundhedspersonale
12.2 demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som
forudsætning for det gode patientforløb
Læringsrammer
Selvstændigt klinisk arbejde.
Evaluering
Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion.
16

Læringsmål: Professionel
13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde
Delmål:
Basislægen skal kunne:
13.1 handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner
13.2 reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger
13.3 demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis
Læringsrammer
Selvstændigt klinisk arbejde.
Evaluering
Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion.
Læringsmål: Leder/administrator
14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion
Delmål:
Basislægen skal kunne:
14.1 strukturere og prioritere det kliniske arbejde
14.2 lede relevante behandlingsteams
Læringsrammer
Selvstændigt klinisk arbejde.
Evaluering
Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion.
Læringsmål: Akademiker
15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation til
klinisk arbejde
Delmål:
Basislægen skal kunne:
Læringsrammer
15.1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder
15.2 undervise kollegaer og andre personalegrupper
17

Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum,
obligatorisk læringskursus, oplæg givet ved afdelingsmøde/ møde i praksis.
Evaluering
Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion, samt struktureret vurdering af oplæg
givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring.
18

8. Checkliste
Den medicinske ekspert
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
19
Uddannelsessøgende læge
signatur dato
1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau
Initiere hjertestopbehandling,
inkl. hjertemassage, ventilation
og DC stød på relevant
indikation
Give livreddende primær
medicinsk behandling
2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i
afdelingens/praksis’ daglige kliniske praksis
Vigtigste konkrete færdigheder oplistes:
3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter
Foretage en fokuseret
anamneseoptagelse og objektiv
undersøgelse
Ordinere relevante parakliniske
undersøgelser

Stille tentativ diagnose på
baggrund heraf
Iværksætte primær behandling
Give en klar fremstilling heraf
til journal
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
20
Uddannelsessøgende læge
signatur dato
4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med
afdelingens/praksis mest almindelig forekommende lidelser
Reflektere diagnostisk på
baggrund af det samlede
kliniske billede og parakliniske
resultater
Journalføre udredningsplanen
og de informationer, der er
givet til patienten.
Vigtigste konkrete udrednings- og behandlingsregimer oplistes:
5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf
Iværksætte relevante
behandlingstiltag på baggrund
af det samlede kliniske billede
og parakliniske resultater i
overensstemmelse med

afdelingens/praksis’ instrukser
Følge patientens kliniske
tilstand og parakliniske fund
med henblik på at følge
effekten af den iværksatte
behandling
Ændre eller justere
behandlingen ud fra relevant
vurdering af effekten
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
Vigtigste konkrete udrednings- og behandlingsregimer oplistes:
6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning
Overholde tavshedspligt
Indhente informeret samtykke
Foretage ligsyn
Udfærdige dødsattest
Foretage indberetning til
cancerregister og/eller kliniske
databaser
21
Uddannelsessøgende læge
signatur dato

Udarbejde sygemeldinger og
andre indberetninger til
offentlige myndigheder m.v.
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til
behandlingskomplikationer
Vigtigste konkrete behandlingskomplikationer oplistes:
8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant
behandling/visitation
Patienten med sløret
bevidsthedsniveau
Patienten med
vejrtrækningsproblemer
Patienten med febertilstande
Patienten med akutte
smertetilstande
Patienten med
blødningstilstand
Patienten med akut
operationskrævende tilstand
22
Uddannelsessøgende læge
signatur dato

Patienten med depressive
tilstande eller angstsymptomer
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
23
Uddannelsessøgende læge
signatur dato
9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske
patientforløb
Overskue patientforløbet og
udviklingen i sygdommen
Foretage relevant justering af
igangsat behandling
Diskutere, hvordan en
afdelings/praksis’ indsats
koordineres med øvrige
behandlere, hjemmepleje,
socialvæsen og andre relevante
institutioner
Vigtigste konkrete udrednings – og behandlingsregimer oplistes:
Kommunikator
10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende,
kollegaer og andre samarbejdspartnere

Informere relevant om
diagnose og behandling til
patienter og pårørende
Fremlægge, videregive og
diskutere en klinisk
problemstilling klart og præcist
med kolleger og andre
samarbejdspartnere
Udvise empati, respekt og
situationsfornemmelse i
dialogen med patient og/eller
Pårørende
Sundhedsfremmer
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
24
Uddannelsessøgende læge
signatur dato
11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde
Afdække forhold i patientens
aktuelle livs- og
sygdomssituation og andre
helbredsmæssige forhold som
kan have betydning for
prognose- og
behandlingsmuligheder
Informere om forebyggelse af
væsentlige livsstilssygdomme

Samarbejder
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
25
Uddannelsessøgende læge
signatur dato
12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og
andres roller
Kunne indgå i og reflektere
over samarbejdsrelationer med
såvel lægekolleger som andet
sundhedspersonale
Demonstrere forståelse for
samarbejdet på tværs af
specialer og sektorer som
forudsætning for det gode
patientforløb
Professionel
13. Basislægen skal agere professionelt i det kliniske arbejde
Handle i henhold til gældende
lov og etiske konventioner
Reflektere over egen viden og
evner samt erkende egne
begrænsninger
Demonstrere forståelse og
lydhørhed overfor etiske
problemstillinger i daglig
praksis

Leder/administrator
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
26
Uddannelsessøgende læge
signatur dato
14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion
Strukturere og prioritere det
kliniske arbejde
Lede relevante
behandlingsteams
Akademiker
15. Basislægen skal udvise en akademisk tilgang til videnssøgning og vidensdeling i relation
til klinisk arbejde
Søge viden med relevans for
det kliniske arbejde og
forholde sig kritisk til kilder
Undervise kollegaer og andre
personalegrupper
Obligatoriske kurser
Kursus i kommunikation
Kursus i læring
Kursus i akutbehandling og

ambulancetransport
Uddannelsesgivende læge
signatur dato
27
Uddannelsessøgende læge
signatur dato