SÆBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

908 LØVE HERRED
Fig. 17. Dydefigur. Detalje af romansk kalkmaleri
på korbuens underside, jfr. fig. 15 (s. 908). LL fot.
1978. - Virtue. Detail of Romanesque wall-painting on
the soffit of the chancel arch.
himmelske vision flankeres af fire stående personer:
mod nord Maria og en mand, mod syd
Johannes, ligeledes med ledsagende mandsperson.
Disse ledsagefigurer har alene en bog som
attribut og forestiller muligvis apostelparret,
Peter og Paulus. 45 Billedfremstillingen indrammes
af ædelstensprydet bånd og afsluttes forneden
af frise, sammensat af perspektivisk mæan-
der over en tungebort, aftonet fra mørkerødt
over okker til hvidt. Vinduessmigen har en
bort af firkløverblomster i cirkelslag, hvis nedre
del er en rekonstruktion.
Trods en meget hårdhændet afdækning og
flere efterfølgende restaureringer, af hvilke
Kornerups omfattede rene rekonstruktioner
(størstedelen af søndre halvdels stående figurer
og Lukasoksen), så må kompositionen i sine
hovedtræk betragtes som autentisk. 46 Derimod
er vigtige detaljer utvivlsomt gået tabt eller forvansket
af Kornerup. 47
Koret. Apsisbuen har afstribede bånd, og
fragmenter over hvælvet viser, at der i sviklerne
på korets østvæg har været malet stiliserede
træer, som de bl.a. kendes fra Paradisfremstillinger.
48 På nordre overvæg ses svage spor af
figurfremstilling. Korets billeder har foroven
simpel afstribning.
På korbuens underside (fig. 15, 17) er malet en
dekoration, bestående af fem dydemedaljoner,
som forbindes af prismestave og indrammes af
stribede bånd; baggrunden mellem medaljonerne
udfyldes af et mønster, bestående af
spinkle korsblomster i kvadratiske felter. Dyderne
repræsenteres af frontale brystbilleder af
kvinder, hvis kroner og andre smykker leder
tanken mod byzantinske prinsesser. Navnene
har været angivet med majuskler på medaljonernes
cirkelslag. Kun de tre øverste er nu synlige
og muligvis til dels fejlagtigt restaureret. 49 I
topmedaljonen »charitas« (Kærlighed), flankeret
af »spes« (Håb) mod syd og »paciencia«
(Tålmod) mod nord.
Af triumfvæggens udmaling ses nu kun en
stump af den øvre afstribning, idet maleripudsen
er hugget ned og erstattet af hvidtet pudslag
inden hvælvslagningen. 50
Teknik, farver og stil. Malegrunden, der nu
bedst iagttages på korets overvægge er en glittet
puds, øjensynlig opsat direkte over den udglattede
fugemørtel. Der har antagelig været
arbejdet i en blanding af fresco- og seccoteknik,
således at konturtegning og dækfarver er bundet
ind i den endnu våde puds, mens de finere
detaljer er lagt på al secco. Til baggrunden i
apsisbilledet og korbuens medaljoner er benyttet
blå farve over sort undermaling, hvilket forklarer
den gråsorte farve, som nu dominerer
apsiden. Kun på korets overvægge ses endnu
spor af den tidligere blå ultramarin, som oprindelig
har givet malerierne deres eksklusive
præg. Til konturtegning, dragter og ornamen­
tale indramninger er benyttet rødbrunt, mørke
og lyse okkerfarver samt hvidt og i enkelte tilfælde
grønt (mæanderfrisen og Johannesapost-
len). Glorierne er gulbrune.