SÆBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SÆBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
SÆBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
926 LØVE HERRED<br />
Fig. 40. Detalje af †panel udført af Harmen snedker 1590 (s. 926). Ældre fot. i NM. - Detail of tpanel made by<br />
Harmen snedker 1590.<br />
1579« (sml. †messeklokke). Lige over panelet<br />
er nu anbragt et stykke af en tilsvarende friseindskrift,<br />
som lyder: »Her Karl Iacobsøn« herefter<br />
et bomærke og »anno 1580«. Højden af<br />
denne frise er større end på den i panelet (henholdsvis<br />
6 cm og 3,5). Gråmalet med mørkere<br />
fyldinger og lysere profillister. I sakristiet, op<br />
ad østvæggen.<br />
Det andet †panel (fig. 40), som 1902 sad på<br />
sydvæggen i sakristiet, havde ligeledes syv fyldinger<br />
med foldeværk (den ene beskåret); derover<br />
frise hvis indskrift med reliefversaler lød:<br />
»Vor Gvd lad de icke faa Mact offver os som<br />
stedse rende Storme oc trenge paa os hvg deris<br />
Band oc Snare af lad dennem ga af met Skend-<br />
sel.« Fyldingernes foldeværk var ensdannet og<br />
svarede til sidepanelerne på alterbordet i Svin-<br />
ninge (s. 717, fig. 7). Panelet afsluttedes foroven<br />
med fem lave fyldinger hvori symmetrisk<br />
bladværk, i de yderste flankerende hoved. Udformningen<br />
kendes i øvrigt fra adskillige stolegavle<br />
f.eks. i Fårevejle (Ods hrd.) og nogle<br />
prædikestole, eksempelvis Tuse (s. 610, fig. 31<br />
og 32 med henvisninger). I den midterste fyl<br />
ding læstes: »Lavris Søvrensen K(irke)w(ær-<br />
ge)n oc Ion Olsen K(irke)w(ærge) - Harmen<br />
Snedeker 1590«.<br />
Bænke. I våbenhuset står to gråmalede bæn<br />
ke, den ældste fra o. 1800 med udsavet ryg-<br />
brædt og svajet sarg samt udsavede endestykker.<br />
— Ved udgravning 1966 påvistes levn af<br />
muret †bænk langs skibets vestgavl (jfr. s. 904 og<br />
fig. 7). Formentlig er de murklodser, som korets<br />
hvælvpiller hviler på levn af lignende siddepladser.<br />
I beskrivelsen 1861 10 omtales i våbenhuset<br />
en muret bænk til kirkegangskoner<br />
tillige med en malet fyrretræsbænk. Året efter<br />
fandt synet, at den murede bænk burde udskiftes<br />
med en af træ, antagelig den ene af de to,<br />
som stadig findes her.<br />
Fire skamler, fra 1775-1850, de to med udsavet<br />
sarg og smukt udformet. Gråmalede.<br />
†Skriftestol. 1862 10 foreslog synet, at der blev<br />
lagt bræddegulv i sakristiet, da det tillige var<br />
stol for præsten, dvs. skriftestol, en ikke ualmindelig<br />
anvendelse på denne tid, jfr. f.eks.<br />
Søstrup og Tølløse (s. 175 og 233).<br />
†Degnestol. 1632 betaltes en snedker for et panel<br />
i degnestolen. 11 På foranledning af Universitetets<br />
kvæstor bad bygningsinspektør C.<br />
Hansen i november 1857 om tilladelse til at sælge<br />
bl.a. en degnestol. 92 Salget i det hele taget<br />
ansås imidlertid for upassende. I kirkebeskrivelsen<br />
1861 nævnes degnestolen ved korets<br />
sydvæg. 10<br />
†Møbler i sakristiet. 1754 var skabet så forfaldent,<br />
at det ikke var til nogen nytte. 75 Det afløstes<br />
af et nyt med lås og nøgle, der næste år