SÆBY KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

920 LØVE HERRED
Fig. 31. Romansk font af granit (s. 920). LL fot.
1978. - Romanesque font of granite.
kirkeværger, manglede den lille klokke, hvormed
antagelig menes messeklokken, som kirkeværgen
Ebbe Degn 1608 fik tilladelse til at
sælge, da den ikke mere kunne bruges; den blev
købt af notarius for 1½ rdl. 11
Alterskranke, 17-1800’rne, 79 af smedejern,
med messingknopper midt på de lodrette standere
og som afslutning foroven. Halvrund,
vandret overligger af rundjern.
Font (fig. 31), romansk, af granit, tvm. 91
cm, højde 94 cm. Skaftets brede vulst er cementeret
fast til skålformet kumme med afløbshul
i bunden. En spinkel rundstav er markeret
ved mundingsranden. Den plumpe font
har svage mindelser om Gierslevs (Løve hrd.).
1838 62 ønskedes fonten flyttet fra sin daværende
plads i tårnet op i koret, hvor den stod 1861. 10
Ved kirkens hovedreparation 1864-65 må den
være ført til sydkapellet (jfr. fig. 12), 80 hvorfra
en flytning til koret anbefaledes 1900 42 og
iværksattes 1902. 38 Nu ved korbuens nordre
vange.
En fontekumme eller vievandskar?, 81 romansk,
af granit, tvm. 75 cm, står i præstegårdshaven.
Den bægerformede kumme har ingen dekoration.
Fredet jfr. skrivelse af 5.febr. 1969.
Dåbsfad, anskaffet 1858, udført af galvano-
plastiker [C.] Møller efter tegning af Lorentz
Frölich. 82 Tvm. 69 cm. Fadet er signeret: »L.
Frölich pinx(it) L. Vieth sculp(sit) 1857« (L. F.
tegnede det, L. V. modellerede det). Det indkøbtes
sammen med andre tilsvarende til de
øvrige kirker, som hørte under Universitetet,
f.eks. Ganløse (DK. Frborg. s. 2462).
* Dåbsfad, fra o. 1550, sydtysk, af messing,
blev 1941 skænket til Kristkirken i Tønder
(DK. SJyll. s. 965).
Et †dåbsfad, af tin, blev skuret 1621, 11 og
nævnes i inventariet 1647 sammen med et messingbækken.
78.
Dåbskande, 1861, af tin, 26 cm høj, af nyklassisk
form, svarende til f.eks. Skamstrups (s. 834
med fig. 27), dog lidt slankere. Nævnt 1861. 10
†Fontelåg. 1632 29 blev der truffet aftale med
en snedker om et ottekantet »dække« af eg, i
billedsniderværk.
†Korskranke. Et korgitter omtales indirekte
1625, da låsen på kordøren blev repareret, 11 og
1629, da der købtes en nøgle til samme. Ved
synet 1838 bemærkedes det ønskelige i, at dørene,
som skilte kirken fra koret, måtte blive
fjernet, da de både mørknede og hindrede passagen
op til og fra altret. Der er muligvis gået
en del år, før ønsket blev efterkommet; 1849
fandtes i al fald fodstykket, hvorpå korets træværk
hvilede i forrådnet stand. 31 I beskrivelsen
1861 nævnes det imidlertid ikke. 10
Korbuekrucifiks (fig. 32). Figuren er fra
1500’rnes begyndelse, korstræet fra 1250-
o. 1300. Den to meter høje, langstrakte skikkelse
er skåret rundt, dvs. uden hulning i ryggen.
Alle fingre og næsten alle tæer er fornyet.
Hovedet hælder mod højre skulder, og snoede
hårlokker falder ned foran begge skuldre.
Det bølgede hageskæg er omhyggeligt delt på
midten. Stor, åbent snoet tornekrone, nu uden
torne. Øjnene er skæve 83 og næsten helt lukke­
de, næsen lang og lige, munden åben. De lange,
magre arme og ben har markerede muskler
og årer. I den stærkt hvælvede brystkasses højre
side stor, åben vunde. Om lænden ligger det