Håndbog Taktik for delingen - Hjemmeværnet

Hjemmeværnsskolen
Taktik for
delingen
HVS 3000-001-21 JAN 2008

Har du forslag til ændringer i dette hæfte, så send dem til:
Hjemmeværnsskolen
Service- og administrationssektionen
Nymindegablejren
6830 Nr. Nebel
Tak for hjælpen
Tlf. nr. 765 23 397 • E-mail: hvs@hjv.dk • www.hjv.dk
- 2 -

Om at være delingsfører
Denne bog har en hovedperson: Dig. Delingsføreren. Den fortæller
om delingen og om delinger, men den handler først og fremmest
om dig og din opgave.
At være delingsfører er et af de sværeste og mest udfordrende job,
der eksisterer. Du er langt fra det sted, hvor de store beslutninger
træffes. Beslutninger, som er bestemmende for, hvad du og din deling
skal gøre. Og samtidig er du altid meget tæt på dit mandskab
og de spørgsmål de stiller; du bliver dem ofte svar skyldig. Det
er ikke rart, men det er de faktiske forhold. Det kan næppe være
meget anderledes.
Det betyder, at du er nødt til at stole på, at dine foresatte – hele
vejen op gennem systemet – vil og kan gøre det bedste, for opgaven
og dig.
Det betyder også, at du er nødt til at have tillid til dine soldater,
for det er dem, der skal løse opgaven for dig.
Det betyder endelig og allermest, at de skal have tillid til dig.
Tillid er ikke noget, man kan forlange eller beordre. Tillid skal
man gøre sig fortjent til. Hver dag og hele tiden. Selv om man har
gjort sig fortjent til den og har fået den, så kan den mistes igen i
en håndevending. Med mindre den er solidt forankret gennem
lang tid og mange fælles prøvelser. Det gode gamle danske udtryk
”Grundfæstet tillid” forklarer fi nt, hvad der menes.
Dit bedste middel til at gøre dig fortjent til dine soldaters tillid og
til at bevare den, er at kommunikere så direkte som muligt med
dem. Jamen, du har jo dine gruppeførere, så hvorfor ikke bruge
dem? Det skal du også – når det er på sin plads. De er sikkert
dygtige og kan deres ting, men det er dig, der har ansvaret for, at
delingen optræder som deling og løser sine opgaver. Som deling.
Du har lige netop så mange folk, at du kan kende dem alle sammen
godt. Med deres gode og dårlige sider. Du kan nå dem alle
med din stemme, og du kan se dem i øjnene, når du giver farlige
og ubehagelige opgaver til dem. Du er ”formand på teglværket”.
Gruppeførerne er sjakbajser. Gruppeførere skal supplere dine
ordrer med nødvendige detaljer og gode råd og anvisninger. De
skal holde folk i gang med at løse opgaven. Men du stiller opgaven.
Du er ham, der ved bedst, for du har jo også været menig og
gruppefører en gang. Du kan håndværket.
- 3 -

Til din hjælp har du blandt andet:
• Huskeordet OPTISIMU og
• 5. punktsbefalingen.
Opgaven er altid det styrende for dit virke som delingsfører.
Den anden del af delingsførervirket er at yde den størst mulige
omsorg for dit mandskab. At undgå unødvendige tab og unødigt
besvær. Kunsten består i at fi nde den rigtige balance mellem at
løse opgaven i den ånd, den er givet, og at bevare mandskabets
tillid til, at du ikke stiller dem over for uløselige eller uigennemtænkte
opgaver.
Kommunikation er en to-vejs sag. Dine soldater er nødt til at høre
på dig. Det er jo dig, der giver ordrerne. Men du er også nødt til
at høre på dem. Det er dumt ikke at gøre det. De er tænkende væsener
med mange erfaringer og gode ideer, som du og resten af
delingen kan have fordel af. Sommetider er de også bange, usikre
og ængstelige mennesker, som har brug for opmuntring, trøst og
vejledning fra dig.
En af de helt sikre måder at miste dine folks tillid på er, at drage
dine foresattes ordrer og dispostioner i tvivl. Hvis du er uenig
med din foresatte – eller ikke forstår den ordre, du har fået – så
henvend dig til ham og få det afklaret på tomandshånd. Men lad
være med at drage foresattes ordrer i tvivl over for dit mandskab.
Næste gang vil de drage dine beslutninger i tvivl. Og hvem kan
bebrejde dem det?
Hjemmeværnet i det 20-ende og 21-ende århundrede
Hjemmeværnet opstod som et produkt af 2. Verdenskrig og modstandsbevægelsen.
Dets formål var at bistå det øvrige forsvar
med at løse de mange opgaver, som forsvaret måtte forudse at
skulle løse, hvor Danmark kom i krig.
Hovedopgaverne for hjemmeværnet i den periode var at overvåge
territoriet – til lands, til vands og i luften. Samt at bevogte
mindre objekter og yde modstand for at sinke og svække fjenden,
indtil de andre værn kunne gøre noget alvorligt ved det. Den
vigtigste opgave var overvågning. Hjemmeværnet var de andre
- 4 -

værns øjne og ører. Det var hjemmeværnet indrettet godt til. Det
var spredt ud over hele landet i kompagnier, eskadriller og fl otiller.
Og dér blev de. Også selv om fjenden eventuelt skulle erobre
deres del af Danmark. Så gik hjemmeværnet under jorden i overlevelsesområder,
for fortsat at kunne observere, melde og for at
kunne kæmpe.
Med Sovjetunionens sammenbrud i 1989/90 ændrede truslen
sig. Der var ikke længere nogen militær trussel mod Danmark.
Hæren blev reduceret i 90´erne, og de opgaver, som de nedlagte
enheder af hæren (forsvaret) tidligere løste, blev pålagt hjemmeværnet.
Først og fremmest mange af de større bevogtningsopgaver.
Det betød, at hjemmeværnet måtte lave sig selv om. Nu
var der mindre brug for overvågning, men meget mere brug for
bevogtning af vores infrastruktur – ganske vist mod en noget diffus
trussel.
Det betød endvidere, at det gamle ”hjemegnsprincip” som
stavnsbandt hjemmeværnet til det lokale samfund – uanset hvor
militært uinteressant det måtte være – blev til en begrænsning.
Det var simpelthen nødvendigt at kunne fl ytte hjemmeværnet
derhen, hvor opgaverne nu en gang lå. Så ”hjemegnsprincippet”
blev ændret til et ”kapacitetsprincip” 1 . Hjemmeværnet skulle
fremover producere ”kapaciteter” som kunne fl yttes derhen, hvor
de store opgaver var.
At dette var den rigtige vej at gå blev tydeligt for enhver, da terrorister
den 11. september 2001 ødelagde World Trade Center i
New York og dræbte tusindvis af uskyldige mennesker. Og dem,
som måtte have glemt det, fi k en ny påmindelse den 11. marts
2004 ved terrorbombningen af et antal lokaltog i Madrid.
Men hvordan beskytter man samfundsvitale interesser og objekter
med militære magtmidler i et demokratisk retssamfund i
fredstid? Det kan man jo ikke. Det strider mod vores Grundlov
og retsopfattelse. Hvordan overvåger man i fredstid potentielt
samfundsskadelige grupper med militære enheder? Det må vi
ikke, og det vil vi ikke bruges til. Det er en opgave for politiet.
Men behovet er der jo, og politiet kan ikke overkomme det hele.
- 5 -

Den nærliggende løsning er at kunne være klar til at stille en
militær overvågnings- og bevogtningskapacitet til rådighed for
totalforsvaret, når behov opstår. Og det kan hjemmeværnet.
Hjemmeværnet kan ”levere varen”, men det er totalforsvaret, der
bestemmer spillereglerne.
Man kan sige, at hjemmeværnet er tilbage, hvor det startede
– næsten. Overvågning er igen kommet i højsædet. Men ikke
længere overvågning med en uniformeret og skarpt bevæbnet
hjemmeværnsgruppe på Bavnehøj. Det er passé. Nu er det overvågning
udført af ”hverdagens helte” i civil, som passer deres
daglige dont, samtidig med at de holder øjne og ører åbne og
ved, hvor og hvordan de skal afl evere en melding om de observationer,
de har gjort.
Krig i og i nærheden af Danmark er en fjern og ret teoretisk mulighed.
Men den kan ikke helt udelukkes. Krig kan opstå lige så
pludseligt, som sandsynligheden for den forsvandt i 1990. Men
særlig sandsynligt er det ikke. Terror derimod er en meget troværdig
og sandsynlig trussel.
Terror er et middel – et afskyeligt middel – til at opnå politiske
formål. Man kan ikke erobre og beherske et land med terror, men
man kan terrorisere beslutningstagere og befolkninger til at give
politiske indrømmelser, som er imod deres egne interesser. Bare
for at få fred. Det er ren afpresning.
Det er dét, hjemmeværnet kan være med til at modvirke.
Hjemmeværnet kan også være med til at afbøde virkningerne af
et terrorangreb, når det alligevel blev gennemført. Hjemmeværnet
består af organiserede, uddannede og udrustede enheder,
som er under kommando og trænet til at løse mange typer opgaver.
Hjemmeværnets kerneydelser er og bliver de samme.
• Overvågning.
• Bevogtning.
• Militær hjælp til samfundet.
- 6 -

Hensigten med denne håndbog
Det er hensigten, at denne håndbog kan være din hjælp til at
forstå de delelementer der skaber grundlag for en god føring af
en vilkårlig deling. Da det er din opgave at kunne løse en given
opgave ved brug af en => fl ere grupper. Grupperne kan være fra
egen organiseret enhed eller en til opgaven sammensat enhed.
For at få effekten af grupperne er det vigtigt at alle har samme
forståelse for opgaven, kender din hensigt og er med på at du vil
korrigere i din opfattelse af opgaveløsning efterhånden som tiden
går. Får at opnå denne effekt, kræver det at alle mand deltager
i løsningen af opgaven samtidig. Alle de værktøjer som erfaringsmæssigt
er skabt, har du muligheden for at få kendskab til i
denne håndbog.
- 7 -

- 8 -

Indholdsfortegnelse
1. Kapitel, Grundlag ....................................................................... 15
1.1. Generelt ............................................................................ 15
1.2. Vilkår for opgaveløsning .............................................. 15
1.3. Beredskab ......................................................................... 21
1.4. Sikring .............................................................................. 22
1.5. Samvirke .......................................................................... 22
1.6. Forbindelse ...................................................................... 23
1.7. Delingens faglige tjeneste .............................................. 23
1.8. Signaltjeneste ................................................................... 28
2. Kapitel, Beskrivelse af de enkelte delingstyper i HJV ........ 31
2.1. Sikrings-/overvågningsdelingen ................................. 31
2.2. Bevogtningsdelingen ...................................................... 33
2.3. Motoriseret infanteridelingen ....................................... 35
2.4. Motoriseret overvågningsdelingen .............................. 37
2.5. Patruljeindsatsdelingen ................................................. 41
2.6. Politidelingen .................................................................. 43
2.7. Personellets ansvar og pligter ....................................... 45
3. Kapitel, føringsvirksomhed ...................................................... 47
3.1. Generelt ............................................................................ 47
3.2. Handlinger og overvejelser forud for befalingsudgivelsen
........................................................................ 47
3.3. DF overvejelser og RECCE ............................................ 48
3.4. Førervirksomhedens hovedpunkter for DF ............... 56
3.5. Eksempelvis føringsvirksomhed for DF ..................... 58
4. Kapitel, faglig tjeneste ............................................................... 65
4.1. Generelt ............................................................................ 65
4.2. Rekvisition ....................................................................... 65
4.3. Forsyningstjenesten ........................................................ 65
4.4. Ødelæggelse af MAT ..................................................... 66
4.5. Sanitetstjeneste ................................................................ 66
4.6. Felthygiejne ...................................................................... 67
4.7. Drivmidler/Løbenumre: ............................................... 67
- 9 -

5. Kapitel, Signaltjeneste ............................................................... 69
5.1. Generelt ........................................................................... 69
5.2. Signalmidlernes anvendelse .......................................... 69
5.3. Sikkerhed ......................................................................... 69
5.4. Radiomateriel .................................................................. 70
6. Kapitel, sikring ............................................................................ 71
6.1. Generelt ............................................................................ 71
6.2. Nærsikring og nærforsvar ............................................. 71
7. Kapitel, March ............................................................................. 73
7.1. Almindeligt ...................................................................... 73
7.2. Opgaven .......................................................................... 73
7.3. Tilrettelæggelse af en march ......................................... 73
7.4. Forskydningens gennemførelse ................................... 74
7.5. Deltagelse i en større enheds forskydning ................. 75
7.6. Marchtekniske begreber ............................................... 75
7.7. Større enheders gennemførelse af en forskydning .... 77
7.8. Vognkommandørens pligter ......................................... 77
7.9. Fremrykning .................................................................... 78
7.10. Tilbagegang ................................................................... 82
8. Kapitel, Beredskabsområde ...................................................... 83
8.1. Generelt ............................................................................ 83
8.2. Krav til BSO ..................................................................... 83
8.3. Forberedelse .................................................................... 84
8.4. Delingen ankommer til kontaktpunktet/
udrykkepunktet .............................................................. 85
8.5. Kontrol .............................................................................. 86
8.6. Ingen forkommando ....................................................... 86
8.7. Ophold i BSO ................................................................... 87
8.8. Forhold overfor formodede og erkendte trusler ........ 87
8.9. Afmarch fra BSO ............................................................. 88
8.10. Beredskabsforanstaltninger ......................................... 89
8.11. Eksempelvis befaling for et beredskabsområde ....... 92
9. Kapitel, Overvågning ............................................................... 101
9.1. Styrende overvejelser ................................................... 101
9.2. Truslen ........................................................................... 101
- 10 -

9.3. Modtræk ......................................................................... 101
9.4. HVK ressourcer ............................................................. 101
9.5. HVK planlægning ......................................................... 102
9.6. Udførelse ........................................................................ 102
9.7. DF/OV-ENH føringsvirksomhed .............................. 104
9.8. Overvågningens udførelse .......................................... 106
9.9. Overvågningslinie ........................................................ 107
10. Kapitel, Kamp fra stilling ...................................................... 109
10.1. Almindeligt .................................................................. 109
10.2. Tilrettelæggelse ........................................................... 111
10.3. Kampens gennemførelse ........................................... 113
10.4. Kamp fra stilling i mørke ........................................... 115
10.5. Kamp i by, generelt .................................................... 118
11. Kapitel, Objektnærsikring .................................................... 121
11.1. Generelt ........................................................................ 121
11.2. Tilrettelæggelse ........................................................... 122
11.3 Gennemførelse ............................................................. 122
12. Kapitel, Bevogtning ................................................................ 125
12.1. Generelt ........................................................................ 125
12.2. Formål ........................................................................... 125
12.3. Ansvar for bevogtning ............................................... 125
12.4. Bevogtningstrin ........................................................... 127
12.5. Principper for bevogtning ......................................... 128
12.6. Fredsmæssig bevogtning ........................................... 128
12.7. Defi nition ..................................................................... 129
13. Kapitel, Angreb ....................................................................... 131
13.1. Almindeligt .................................................................. 131
13.2. Defi nition ..................................................................... 131
13.3. Virkemidler .................................................................. 131
13.4. Ilden .............................................................................. 131
13.5. Bevægelse ..................................................................... 132
13.6. Retning ......................................................................... 132
13.7. Reorganisering ............................................................ 133
13.8. Begreber i forbindelse med angreb .......................... 133
13.9. Tilrettelæggelse ........................................................... 134
- 11 -

13.10. RECCE ........................................................................ 135
14. Kapitel, Militær hjælp ........................................................... 137
14.1. Almindelig hjælp ........................................................ 137
14.2. Katastrofehjælp ........................................................... 139
14.3. Særlig hjælp til politiet ............................................... 139
15. Kapitel, Huskeord ................................................................... 141
15.1. Føringsvirksomhed .................................................... 141
15.2. Klar til kamp ................................................................ 141
15.3. Stillingsindtagelse og ildåbning/ildoverfald ......... 141
15.4. Stillingsskifte ............................................................... 142
15.5. March ............................................................................ 142
15.6. Befaling for delingens storm ..................................... 142
15.7. Ordre til underlagte våbensystemer ........................ 143
16. Kapitel, Kommando- og kontrolforhold ........................... 145
16.1. Kommando– og kontrolforholdsskema .................. 145
16.2. Kommando- og støtteforhold ................................... 148
16.3. BSO og March .............................................................. 149
17. Kapitel, Personellets placering og pakning af køretøjer,
HJVMOTINFDEL ......................................................................... 151
17.1. Pakningsbestemmelser – MAN 8 ............................. 151
17.2. Pakningsbestemmelser – MAN 10 ........................... 154
17.3. Personellets placering ................................................ 157
18. Kapitel, Personellets placering og pakning af køretøjer,
MOTOVDEL ............................................................................ 159
18.1. Pakningsbestemmelser delingsførerkøretøjet ........ 159
18.2. Pakningsbestemmelser næstkommanderendes
køretøj og anhænger ................................................... 161
18.3. Pakningsbestemmelser for gruppeførerkøretøjet .. 163
18.4. Pakningsbestemmelser for observatørkøretøjet ..... 165
19. Kapitel, Sammenhæng i 5 pkt. befaling ............................ 167
19.1. Generelt ........................................................................ 167
- 12 -

19.2. Opbygning ................................................................... 167
19.3. Delingsførerens forberedelser før
befalingsmodtagelse .................................................. 168
19.4. 5-pkt. befaling .............................................................. 171
19.6. Kalkebefaling ............................................................... 176
Bilag 1. Eksempel på Førerens kort ........................................... 177
Bilag 2. Eksempel på Soldatens kort ......................................... 180
Bilag 3. Troppetegn ....................................................................... 183
- 13 -

- 14 -

Kapitel 1, Grundlag
1.1. Generelt
For alle delingstyper er der en række begreber, regler, omstændigheder
og forhold, som spiller en betydelig rolle for alt, hvad
delingen foretager sig eller udsættes for. Delingsføreren (DF) må
kende disse forhold, så de kan være fundamentet for hans førings-virksomhed.
De er beskrevet neden for og dækker følgende:
• Vilkår for opgaveløsning (rammen om egne aktiviteter samt
FJ handlemuligheder overfor DEL/UAFD)
• Beredskab og sikringsforanstaltninger for alle
• Samvirke og forbindelse
• Faglig tjeneste, og
• Signaltjeneste
1.2. Vilkår for opgaveløsning
1.2.1.Rammen
Delingen (DEL) løser sine opgaver inden for Danmarks område
og under forhold som er fredsmæssige eller meget tæt på at være
fredsmæssige. Befolkningen vil derfor generelt have en forventning
om, at livet går videre på sin vante måde, og have meget
lidt forståelse for indgreb mod dens bevægelsesfrihed. Opgaveløsningen
må derfor – uanset hvor vanskeligt det kan være i den
enkelte situation – altid tage så vidtgående hensyn til det øvrige
samfunds funktioner som muligt. Opgaverne skal løses med
mindst mulig gene for andre borgere og deres ejendom. Disse
hensyn vil normalt blive givet i form af regler for magtanvendelse,
som fastsætter hvad DEL må og ikke må gøre. Til gengæld vil
DF kunne påregne lokalbefolkningens støtte – især hvad angår
oplysninger om formodet fjendtlig virksomhed og placering.
DEL løser sin opgave ved bedst mulig brug af sine organisatoriske
midler og eventuelt tildelte ekstra midler. DF skal derfor
kende sit personels, sine våbens og sit øvrige materiels ydeevne
og begrænsninger. DF bør tilsvarende have størst muligt kendskab
til organisation, vilkår og muligheder for andre hjemme-
- 15 -

værns- og totalforsvarsenheder, som DF skal kunne samarbejde
med. Sådanne informationer kan fås hos kompagnichefen samt i
denne håndbog.
DEL løser altid sine opgaver under kommando af en foresat
chef. Normalt vil det være under kommando af chefen for det
kompagni, som DEL tilhører. Men det kan også være chefen for
et nabokompagni eller chefen for et hjemmeværnsafsnit. I visse
situationer kan DEL være afgivet under ”Taktisk Kontrol” under
en politimester. Normalt vil DF vide, hvem han kan henvende sig
til med eventuelle spørgsmål eller støttebehov, og hvem han skal
rapportere til.
1.2.2. Truslen (fjenden) som begreb er en diffus størrelse. I
denne håndbog er ”fjenden” enhver form for organiseret eller
uorganiseret aktivitet, som har til formål at skade Danmark, dets
befolkning og dets infrastruktur. Fjenden dækker således alt fra
en enkelt tyveknægt eller hærværksmand til en velorganiseret og
udrustet gruppe terrorister, der tales om 3 katagorier:
• Terrorisme.
• Kriminelle
• Den utilfredse borger.
Forsvaret indsættes principielt IKKE mod demonstrationer og
civile personer.
1.2.2.1. Terrorisme
Terrorisme er i dag den absolut fagligste trussel og den direkte
årsag til, at Politiet kan anmode Forsvaret om hjælp til løsning af
civile opgaver, f.eks. bevogtning af civile objekter.
Den største trussel mod den indsatte styrke skabes ved ekstremister
styret af politisk og/el. religiøs fanatisme og deres mulighed
for adgang til våbensystemer/eksplosiver m.v. Deres angreb vil
rette sig mod konkrete militære og/el. samfundsvigtige objekter
eller mod befolkningen generelt (f. eks ved større forsamlinger el.
objekter med en stor menneskemængde/-gennemstrømning).
- 16 -

Enkeltpersoner/Mindre grupper
Vil afhængigt af adgang til våbensystemer/eksplosiver m.v.
kunne skabe følgende trusler mod såvel objektet som mod den
indsatte styrke:
• Anbringelse af bomber
• Person- eller køretøjsbårne selvmordsbomber
• Skydning under forbikørsel (primært i bil, motorcykel)
• Indtrængen mhp. sabotage eller gennemførelse af gidseltagning
af nøglepersoner
• Fjernangreb m. panservåben, morterer, snigskytter
• Forurening under brug af kemiske/biologiske kampstoffer
Større netværk eller organisationer
Kan forberede og gennemføre:
• Større gidselaktioner mod befolkningsgrupper el. nøglepersoner
efter en ulovlig indtrængen
• Større koordinerede selvmordsaktioner evt. under anvendelse
af fl y
• Forurening med brug af CBRN-kampmidler mod samfundsvigtige
infrastrukturer og/el. større menneskemængder.
1.2.2.2. Kriminelle
Vil primært udgøre en trussel mod en indsat styrke gennem ulovlig
indtrængen m.h.p. tyveri af let omsættelige varer eller et målrettet
tyveri mod de ting, som bevogtes eller på anden vis sikres.
f.eks. våben.
En person/Flere kriminelle personer
Ved en ubevæbnet indtrængen, vil en fysisk trussel primært udgøres
mod det indsatte personel gennem fysisk modværge ved
pågribelse såsom håndgemæng og/el. brug af slagværktøjer. Ved
en bevæbnet indtrængen vil risiko for ildkamp med håndvåben
kunne opstå ved en anråb-/pågribelsessituation.
Organiseret kriminalitet
Vil ligeledes kunne udgøre ovennævnte trusler. Derudover vil en
sådan organisation, hvis det økonomiske udbytte er tilstrækkeligt
- 17 -

stort, kunne forventes at gennemføre et koordineret/kompliceret
indbrud med en evt. vildledningsmanøvre, hvorunder brug af
våben vil kunne forekomme.
1.2.2.3. Utilfredse borgere
En/Mindre gruppe af utilfredse borgere:
Utilfredshed kan udgøre en trussel mod indsatte styrker el. materiel/våben/køretøjer/fl
y/skibe m.v. som befi nder sig I/på indsættelsesområdet:
• Psykisk og fysisk chikane
• Ulovlig indtrængen m.h.p. hærværk eller sabotage.
Psykisk og fysisk chikane:
En indsat styrke kan for den utilfredse borger symbolisere den
autoritet, som vedkommende er imod. Det kan få den utilfredse
borger til at vende sin utilfredshed mod styrken. Dette kan udmønte
sig i alt lige fra tilråb, håndgemæng, kasteskyts og brug af
slagredskaber m.v. mod styrken og objektet.
En fysisk blokade vil oftest koncentrere sig omkring adgangsveje,
startbaner, havneudløb m.v. og kan blive gennemført som ”sit-
down” aktioner herunder sammen- el. fastlænkning af personer
el. indsættelse af andre fysiske blokader med køretøjer m.v.
Blokader håndteres altid af politiet.
Ulovlig indtrængen: Ekstremister blandt de utilfredse borgere
kan søge at tiltvinge sig adgang til indsatsområder m.h.p. at gennemføre
hærværk/sabotage.
Større gruppe af utilfredse borgere:
Større grupper vil udover trusler tilsvarende kunne skabe chikane
gennem;
• Demonstrationer
• Blokade af adgangsveje
- 18 -

Demonstration:
Forsvaret indsættes IKKE mod demonstrationer.
En demonstration udgør ikke nødvendigvis en trussel mod bevogtningsstyrken.
Demonstrationer er i Danmark tilladt efter
Grundlovens § 79, hvor det hedder at, Borgerne har ret til uden
forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige
forsamlinger har politiet ret til at overvære. Men samtidigt rummer
paragraffen også en indskrænkning af demonstrationsretten:
Forsamlinger under åben himmel kan forbydes i tilfælde af at
der frygtes for den offentlige fred..
En lovlig anmeldt demonstration har ret til at bevæge sig gennem
en bys gader mod et sted, hvorfra man vil demonstrere. Folkemængden
kan dog blive så stor, at den kan være svær at håndtere
både for politiet og for demonstrationen selv.
Skulle enkeltpersoner eller mindre grupper forsøge at tiltvinge
sig adgang til et indsatsområde, skal den indsatte styrke handle
jf. udgivne regler for magtanvendelse.
1.2.2.4. Fredsforhold
Den mest sandsynlige trussel – som altid er til stede, også i fred
- er hærværk, tyveri, sabotage og terroraktioner, udført af få personer
eller enkeltpersoner, som ligner alle andre borgere. Deres
aktiviteter kan fi nde sted i alle døgnets timer. De vil blive gennemført
på sekunder eller få minutter, ofte uden at nogen bemærker,
at de har fundet sted før langt senere. Eller også vil de være
meget voldsomme i et bevidst forsøg på at skabe frygt, kaos og
panik. Målene for terroraktioner vil typisk være civile mål, hvor
der er mulighed for at ramme mange mennesker på én gang og
dermed skabe udbredt rædsel i befolkningen og opsigt i medierne.
Det er netop terroraktionens formål at destabilisere samfundet.
Terroraktioner vil sandsynligvis blive udført i større byer
(hovedstadsområdet). Ellers kommer den ikke på verdenspressens
landkort. Terrortruslen mod et landdistrikt eller en mindre
provinsby vil derfor ikke være det mest sandsynlig.
- 19 -

1.2.2.5. Spændingsperiode
I en spændingsperiode, hvorunder danske militære enheder
eventuelt er involveret i kamphandlinger uden for landet i en
fredsskabende eller anden form for militær operation (”Military
Operations Other Than War”), vil truslen have samme karakter
som beskrevet oven for, men vil derudover også kunne blive udført
professionelt af ikke-uniformerede specialstyrker.
1.2.2.6. Krigstilstand
Den mindst sandsynlige trussel mod Danmark er egentlige militære
operationer, herunder sø- og luftlandsætninger, udført af regulære
styrker. Under en sådan egentlig krigssituation vil truslen
fra de tidligere omtalte sabotage- eller terrorgrupper fortsat eksistere,
men den vil være nemmere at erkende, idet der da normalt
vil blive pålagt hele befolkningen restriktioner med hensyn til
bevægelsesfrihed. Disse restriktioner vil vanskeliggøre sabotørers
og terroristers arbejde i et vist omfang.
1.2.2.7. Truslens karakter og dens betydning for opgaveløsningen
Modstanderen vil af al magt opnå sit forehavende og forhindre
DEL i at løse sin opgave. DF skal til stadighed søge at skaffe sin
bedst mulige information om modstanderen. Om hans våben,
hans organisation, hans materiel og hans taktik. Kun derved kan
han vurdere, hvorledes han bedst kan imødegå truslen/modstanderen.
Eksempler:
Hvis truslen er en lovlig og anmeldt demonstration mod et bevogtet
objekt, er der ikke behov for at sætte maskingeværer og
panserværnsvåben i stilling eller at have skarpladte våben på
sig. I det tilfælde vil tilstedeværelse af et par politifolk, en hundegruppe
og en megafon sandsynligvis være mere velegnede
midler.
Hvis truslen er tyveri fra et bevogtet objekt, vil det være hensigtsmæssigt,
at hele objektet og dets omgivelser er klart oplyst hele
døgnet og indrammet med pigtråd, også selv om bevogtningsstyrken
dermed kan ses tydeligt.
- 20 -

1.3. Beredskab
Forsvarets Beredskabsplan er styrende for forsvarets beredskab
og for aktivering af enheder til forsvaret. Den er samtidig det
værktøj, der gør det muligt at aktivere netop dét, der er brug for.
HJVBST 122-001, Beredskabet ved hjemmeværnet, fastsætter
bestemmelser for aktivering. Men den giver ingen anvisninger
for fastsættelsen af beredskabet ved aktiverede enheder (”taktisk
beredskab”).
Beredskab - i den taktiske betydning – er den tidsfrist, inden for
hvilken DEL skal kunne påbegynde løsningen af en bestemt opgave
eller kunne indlede en march. Er DEL ikke indsat, vil KC
normalt befale et beredskab for DEL, udtrykt som et antal timer
eller minutter. Han kan supplere ved at befale enkeltforanstaltninger
for at sikre sig, at DEL kan være klar til tiden. KC vil fastsætte
det lavest mulige beredskab for at bevare DEL kampkraft
intakt. I takt med ændringer i situationen vil KC kunne hæve
(skærpe) eller sænke (lette) det taktiske beredskab. DF må aldrig
selv sænke et befalet beredskab.
DF omsætter beredskabet til en række enkeltforanstaltninger,
som grupperne og personellet i DEL skal følge. Dette skal sikre,
at DEL er klar senest ved udløbet af den angivne tidsfrist. Foranstaltningerne,
som kan benyttes i forbindelse med forskellige
tidskrav, fi ndes under pkt. 8.10. beredskabsforanstaltninger.
1.3.1. Kampberedskab er den højeste form for beredskab og betyder,
at hele DEL umiddelbart skal være i stand til at kæmpe.
Kampberedskab slider hårdt på DEL kampkraft og kan kun opretholdes
i en begrænset tidsperiode.
I rolige perioder, fx under ophold i en stilling i forbindelse med
bevogtning, hvor DEL ikke er i føling med fjenden, kan og bør DF
beordre dele af personellet til at løse faglige opgaver eller til at
hvile i stillingen. Men det må kun ske på DF ordre. Det må ikke
overlades til den enkelte eller til gruppeførerne at slække på beredskabet.
Ansvaret for DEL samlede beredskab er alene DF.
Eksempelvis kunne DF i den beskrevne situation befale, at
- 21 -

• GF eller NK/GRP, MGSK eller MGHJ samt yderligere én
mand i hver GRP skal observere og være rede til at kæmpe,
• To mand pr. GRP må på skift gå 25 – 30 bagud fra stillingen
for at forrette deres nødtørft
• Øvrige må hvile og forpleje i de angivne stillinger eller umiddelbart
bag dem, men skal beholde udrustningen på.
1.4. Sikring
DEL skal til enhver tid og uden nærmere ordre beskytte sig mod
overraskende fjendtlig virksomhed. DF er ansvarlig for DEL sikring.
Han skal hele tiden gøre sig klart, hvordan en evt. trussel
overraskende kan gribe ind mod DEL og træffe de nødvendige
sikringsforanstaltninger i forhold til truslen.
For ikke at slide unødigt på DEL kampkraft skal DF bruge færrest
mulige midler til sikring. En god regel er, at højst en trediedel af
DEL personel bør være afsat til sikring.
Sikringsforanstaltninger kan – alt efter truslens karakter - omfatte
• Udnyttelse af skjul, spredning og dækning
• Slørings-, lyd-, lys og spordisciplin
• Nærsikring og nærforsvar.
• Poster
• Elektronisk overvågning/afl ytning
1.4.1. Nærsikring skal forhindre, at DEL overraskende bliver
udsat for ild fra fl adbanevåben og forsøg på at trænge ind i DEL
område. Den etableres ved en konstant overvågning af det terræn,
som DEL er placeret i eller bevæger sig igennem.
Nærforsvar skal ved kamp afvise overraskende angreb fra en vilkårlig
retning.
Nærsikring og nærforsvar etableres altid og er ofte sammenfaldende.
1.5. Samvirke
Der eksisterer et antal meget præcist defi nerede og af NATO fastsatte
kommando-, kontrol- og støtteforhold. Det er en kompleks
verden at sætte sig ind i, og det er inderligt overfl ødigt på de-
- 22 -

lingsplan. For DF handler det først og fremmest om vilje til samarbejde.
Opgaverne løses nu en gang bedst, når alle samarbejder
om det.
Samvirke kan etableres mellem to eller fl ere enheder, enten ved at
lade en enhed have befalingsret over en anden, eller ved at lade
den ene støtte den anden, eller ved at de to enheder gensidigt
støtter hinanden. Samvirket mellem to eller fl ere enheder er altid
befalet ovenfra.
I det første tilfælde kunne DEL eksempelvis få befalingsret over
en hundegruppe.
I det andet tilfælde kunne en HJVDEL få til opgave at støtte en af
redningsberedskabets indsatssektioner under bekæmpelse af en
større brand.
I det tredje tilfælde kunne det være to HJVDEL, som gensidigt
støttede hinanden under løsning af en afsøgningsopgave.
Under alle omstændigheder vil KMP befale:
• Til hvem og/eller af hvem støtten skal ydes,
• formålet med støtten,
• hvor, hvornår og hvilken støtte, der skal ydes, samt
• koordinationsforanstaltninger.
1.6. Forbindelse
KMP har ansvaret for forbindelse til DEL.
DF har ansvaret for at skabe forbindelse til enheder, hvis tilstedeværelse
og handlinger kan have betydning for DEL (og omvendt).
Forbindelse til naboer sker ved fysisk kontakt, normalt ved at DF
eller næstkommanderende (NK) opsøger naboer og udveksler
oplysninger om opgave, fjenden og egen situation, om mulighederne
for gensidig støtte samt om signalmæssige forhold.
1.7. Delingens faglige tjeneste
Når DEL er aktiveret og under kommando af sit eget KMP, vil
grundlaget for den faglige tjeneste være kendt og normalt nedfældet
i KMP ”Blivende Bestemmelser under Feltforhold” (BBF).
Under fredsberedskab, hvor der fx ikke er udskrevet køretøjer, og
- 23 -

enheden kan være sammensat af personel, der har meldt sig frivilligt
til løsning af en opgave, er grundlaget mere usikkert. Den
faglige tjeneste vil i den situation blive befalet til enheden.
Uanset den aktuelle situation skal DF tilstræbe at gennemføre
den faglige tjeneste efter de retningslinier, der er beskrevet i det
følgende.
Den faglige tjeneste ved DEL bygger på standardprocedurer og
omfatter:
• Forsyningstjeneste
• Transporttjeneste
• Vedligeholdelsestjeneste
• Sanitetstjeneste og
• Personeltjeneste.
Ansvarsfordeling
DF har ansvaret for DEL faglige tjeneste. NK/DEL forestår den
praktiske gennemførelse af tjenesten, støttet af delingstroppen og
GF.
Nøgleordene for en effektiv faglig tjeneste er kommandoføring
og kontrol.
DF sikrer DEL effektivitet og kampkraft ved at:
• Rekvirere støtte i tide,
• holde KMP orienteret om den faglige situation,
• hindre forkert brug af våben, udrustning og materiel,
• skabe tid og vilkår for den nødvendige vedligeholdelse,
• holde et vågent øje med personellets sundheds- og hygiejnetilstand,
og
• gennemtvinge, at der holdes orden i biler, i stillinger og i underbringelsesområder.
1.7.1. Forsyningstjeneste
Forsyningstjenesten skal erstatte DEL forbrug og tab af forplejning,
drivmidler, våben, ammunition og øvrige forsyninger. DF
udnytter enhver mulighed til at bringe DEL beholdninger af våben,
ammunition, drivmidler, mørkekampmateriel og signalmidler
op på det normerede tal, også hvor forbruget har været meget
- 24 -

egrænset. F.eks. skal DEL biler altid tankes op, når der er mulighed
for det, selv om tankene er 75% fulde. Øvrige forsyninger
genforsynes ved lejlighed.
DEL beholdninger (som kan variere meget efter situation og
delingstype) er grundlaget for at opgøre forsyningsbehov og rekvirere
forsyninger. NK/DEL skal altid have rede på grundlaget
i form af oversigter, materiellister o.lign. kopieret ned til lommeformat.
Har DEL fået underlagt en anden enhed, vil kommando/kontrolforanstaltninger
2 fremgå af det befalede. DF har ansvaret for den
underlagte enheds genforsyning.
Forsyningsbehovet opgøres ved at trække størrelsen af den nuværende
beholdning fra den normerede beholdning. Forsyningsbehovet
omsættes til en uformel rekvisition, som skal indeholde:
Hvad der ønskes, hvor det ønskes og senest hvornår det ønskes.
DEL melder altid om forbrug af ammunition og drivmidler, når
25%, 50% og 75% af grundbeholdningen er forbrugt.
Levering. KMP bestemmer, om DEL skal afhente forsyningerne
ved KMP forsyningspunkt (FSPKT) eller om det vil levere de
rekvirerede forsyninger. Hvis forsyningerne leveres af KMP, har
DEL ansvaret for at udstille nødvendig vejvisning, så leveringen
kan gennemføres hurtigt og præcist.
1.7.1.1. Forplejning. DEL kan anvende forskellige forplejningsformer
(selvforplejning med kostpenge, transportkost, anvist spisested,
feltrationer). KMP vil befale, hvilken forplejningsform, der
skal anvendes i den aktuelle situation.
DF bestemmer – afhængigt af situation og beredskab – hvornår
varm forplejning kan tilberedes.
Drikkevand skaffes lokalt (indtil eventuel forurening er erkendt).
Herefter rekvirer DEL vand ved KMP.
1.7.1.2. Drivmidler. Optankning fi nder sted efter KMP bestemmelse,
normalt ved at KMP anviser én eller fl ere lokale tankstationer,
som DEL kan benytte. Købet afregnes med drivmiddelcheck.
1.7.1.3. Ammunition. Genforsyning sker efter rekvisition eller
efter befaling fra KMP. Efter behov må DF sørge for at omfordele
resterende ammunition, indtil der er genforsynet.
- 25 -

1.7.1.4. Feltbefæstningsmaterialer og hindremidler. Såfremt
DEL skal bruge feltbefæstnings-materialer og/eller hindremidler
i forbindelse med løsning af en (bevogtnings-)opgave, vil det
blive befalet af KMP. KMP kan enten sørge for levering af materialerne,
eller det kan pålægge DEL selv at hente materialerne ved
en tømmerhandel el.lign.
Modtagelsen af materialerne skal forberedes grundigt (afl æssested
eller -steder, sikkerhed, optælling og kontrol). Afl æsning et
forkert sted koster arbejde og tid.
1.7.1.5. Andre forsyningsgenstande rekvireres ved KMP efter
behov.
1.7.2. Transporttjeneste
DEL vil enten råde over lejede eller udskrevne civile biler.
Kun et fåtal af civile biler er bygget til at kunne leve op til feltmæssig
brug i længere tid. DF har ansvaret for, at de tildelte biler
kun benyttes i overensstemmelse med deres formåen.
Bilerne er normalt udleveret til GRP. Køretøjerne er at betragte
som puljemateriel, men det er DF alene, der bestemmer over deres
brug.
1.7.3. Vedligeholdelsestjeneste
Vedligeholdelsestjenesten har til formål at bevare materiellet i
brugbar stand, hurtigt at reparere defekt materiel samt bjærge
havarerede biler.
DF afsætter den nødvendige tid, igangsætter vedligeholdelse og
kontrollerer sammen med NK/DEL og GF, at vedligeholdelsestjenesten
gennemføres. Der bør afholdes eftersyn af våben og
biler mindst én gang i døgnet. Beredskabet er styrende for, om
våben m.v. kan adskilles.
Reparabelt materiel repareres hurtigst muligt. Hvis DEL ikke selv
kan reparere det, melder den til KMP, som enten kan reparere det
hurtigt eller kan ombytte det.
Hvis en af DEL biler ikke længere kan bruges, melder DEL til
KMP. KMP kan enten sørge for at den bliver bjærget og repareret,
eller sørge for, at der udleveres en erstatningsbil. Den havarerede
bil tømmes for udrustning og materiel, som fordeles på de resterende
biler. Køreren følger sin bil indtil den kan returnere til DEL
- 26 -

eller til han får udleveret en anden.
DF må gøre sig klart, at såvel reparation som levering af nyt materiel
kan tage lang tid. Han vil derfor ofte være tvunget til at justere
sin organisation og dermed også opgavefordelingen mellem
GRP.
1.7.4. Sanitetstjenesten omfatter:
• Forebyggende sundhedstjeneste
• Førstehjælp til syge og sårede
• Evakuation af syge, sårede og døde.
DF har ansvaret for tilsyn med den almene sundhedstilstand og
hygiejne. Han skal især søge tidligst muligt at erkende symptomer
på smitsomme sygdomme, misbrug og kamptræthed (stress).
Konstaterer han herved én eller fl ere af disse tilstande, melder
han til KMP, som herefter tager de nødvendige forholdsregler.
Såfremt personel i DEL kommer til skade eller bliver såret som
følge af kamp, transporteres det til skadestue til behandling, enten
ved at tilkalde hjælp på Alarm 112, eller ved transport med
DEL egne biler eller en sanitetsgruppe. DF valgmuligheder vil
fremgå af den befaling, han har modtaget fra KMP.
Personlig udrustning følger den sårede, mens dennes våben, ammunition
og funktions-udrustning bliver ved DEL.
1.7.5. Personeltjeneste
DF melder til KMP om sårede, døde og savnede. Opstår der personelmangler
i DEL, omplacerer DF rådigt personel under hensyntagen
til DEL opgave.
Han orienterer KMP om ændringer i personellets tilstand og moral.
Når der tilgår erstatningspersonel, sørger DF for, at det bliver
godt modtaget og hurtigt falder ind i DEL.
Fanger afvæbnes og visiteres, så snart de er taget. Herefter melder
DF til foresat for at få en forholdsordre.
1.7.6. Andre faglige forhold vil blive beordret, iværksat eller reguleret
af KMP.
- 27 -

1.8. Signaltjeneste
1.8.1. Førernes placering. DF skal altid vide, hvor foresat kommandostation
(KSN) er placeret, og hvordan han kan komme i
forbindelse med den. Hvis KC befi nder sig et andet sted end på
KSN, skal DF også vide det. Tilsvarende skal han holde foresat
orienteret om sit opholdssted.
Under kamp eller når kamp forestår, er DF altid ved sin DEL, såfremt
dette er muligt.
1.8.2. Signalmidler. Hærhjemmeværnets forskellige delingstyper
er udrustet med signalmateriel, som bedst muligt tilgodeser løsningen
af de opgaver, de skal løse. Der kan derfor ikke fastlægges
fi rkantede regler for signalmidlernes anvendelse. Den enkelte
delingstype vil indgå på sit KMP signalnet og få sine anvisninger
om den rette brug fra KMP.
Ved aktivering og indsættelse under alt andet end krig må det
forudses, at personellets medbragte mobiltelefoner vil udgøre et
muligt signalmiddel.
1.8.3. Signalprocedurer. HJV bruger samme signalprocedurer
som hæren. På DEL og KMP signalforbindelser bruges normalt
klart sprog, eventuelt suppleret med aftalte skjuleord.
Radiotavshed benyttes normalt ikke af HJV-enheder, men kan
forekomme, hvor HJV er indsat sammen med enheder af hæren.
Radiotavshed indebærer, at stationen skal være tændt, indstillet
på den befalede kanal og afl yttet af en fører eller en signalmand.
Det gør det muligt for foresat at sende ”svar ikke- signaler” til
orientering for underlagte enheder, og det sikrer, at DEL hurtigt
kan komme i kontakt med foresat, hvis der opstår en situation,
som berettiger DF til at bryde radiotavsheden.
1.8.4. Genkendelse og identifi kation. Uniformering og brug af
militære køretøjer giver en vis sandsynlighed for, at en person
eller en enhed er, hvad den giver sig ud for. Men det er ikke en
garanti. Fjenden kan optræde i erobret (eller købt) uniform og udrustning.
Derfor skal identifi kation altid kontrolleres ved mindste
mistanke. Et militært identitetskort (ID-kort) giver en vis sikkerhed,
men kan være stjålet eller forfalsket. Som yderligere identifi -
- 28 -

kation benyttes kendeord, som udgives for et døgn ad gangen og
gælder fra kl. 1200 den ene dag til kl. 1159 den følgende dag.
- 29 -

- 30 -

Kapitel 2, Beskrivelse af de enkelte delingstyper
i HJV
2.1. Sikrings-/ overvågningsdelingen
2.1.1. Generelt
2.1.1.1. Tilhørsforhold:
Sikrings-/ overvågningsdelingen (SIK-/OVDEL) indgår i det
almindelige områdekompagni. SIK-/OVDEL er normalt selvstændigt
indsat i sikrings-/overvågnings-/eller mindre kampopgaver,
såsom kamp fra stilling. OV-/SIKDEL er under ledelse af
områdekompagniet.
2.1.1.2. Opgaver:
Fredstid: SIK-/OVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance
inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige
totalforsvarsenheder.
Krig: SIK-/OVDEL primære opgave er, at gennemføre overvågning,
sikring i et nærmere angivet antal timer/terrænområde.
2.1.1.3. Andre opgaver:
SIK-/OVDEL skal endvidere kunne gennemføre:
• Kamp fra stilling (Nærforsvar).
• Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.
2.1.1.4. Vilkår:
SIK-/OVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som
uoverskueligt terræn. SIK-/OVDEL skal endvidere kunne løse
opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.
2.1.1.5. Ikke indsat:
Når SIK-/OVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement
2.1.1.6. Samvirke:
SIK-/OVDEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra
distriktsområdet, samt enheder fra Totalforsvaret.
- 31 -

2.1.1.7. Enheder og personel:
SIK-/OVDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et
befalet kommandoforhold, herunder:
• En eller fl ere sikrings-/overvågningsgrupper.
• En eller fl ere hundeførere.
2.1.2. Organisation
SIK-/OVDEL er organiseret i en deltrop, og tre sikrings-/overvågningsgrupper.
Deltroppen kan bestå af:
• Delingsfører.
• Næstkommanderende DEL.
• Signalmand/kører.
Sikrings-/overvågningsgrupper består af:
• Gruppefører.
• Næstkommanderende gruppe.
• Geværskytter
• Geværskytte
• Geværskytte
• Geværskytte
• Geværskytte
• Geværskytte
• Geværskytter/sygehjælper
• Kører/geværskytte
2.1.3. Standardfremgangsmåder
SIK-/OVDEL løser sine opgaver i rammen af områdekompagniet
eller distriktet. SIK-/OVDEL primære opgave er, at yde assistance
inden for områderne brand, redning og miljø eller overvåge/
sikre samfundsvigtige installationer indenfor områdekompagniets-/distriktets
geografi ske område øvrige enheder. SIK-/OVDEL
løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper i en eller fl ere
givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.
- 32 -

2.2. Bevogtningsdelingen
2.2.1. Generelt
2.2.1.1. Tilhørsforhold:
Bevogtningsdelingen (BEVDEL) indgår i det almindelige områdekompagni.
BEVDEL er normalt selvstændigt indsat i bevogtnings-/overvågnings-/sikrings-/eller
mindre kampopgaver,
såsom kamp fra stilling. BEVDEL er under ledelse af områdekompagniet.
2.2.1.2. Opgaver:
Fredstid: BEVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance
inden for områderne brand, redning og miljø, samt fredsmæssig
bevogtning under politiets ledelse og assistance til de øvrige totalforsvarsenheder.
Krig: BEVDEL primære opgave er, at gennemføre bevogtning,
overvågning, sikring i et nærmere angivet i tid og rum (terrænområde).
2.2.1.3. Andre opgaver:
BEVDEL skal endvidere kunne gennemføre:
• Kamp fra stilling (Nærforsvar).
• Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.
2.2.1.4. Vilkår:
BEVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt
terræn. BEVDEL skal endvidere kunne løse opgaver i
mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.
2.2.1.5. Ikke indsat:
Når BEVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement
2.2.1.6. Samvirke:
BEVDEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra distriktsområdet,
samt enheder fra Totalforsvaret.
- 33 -

2.2.1.7. Enheder og personel:
BEVDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet
kommandoforhold, herunder:
• En eller fl ere bevogtningsgrupper
• En eller fl ere overvågnings-/sikringsgrupper.
• En eller fl ere hundeførere.
2.2.2. Organisation
BEVDEL er organiseret i en deltrop, og tre bevogtningsgrupper.
Deltroppen kan bestå af:
• Delingsfører.
• Næstkommanderende DEL.
• Signalmand/kører.
Bevogningsgruppen består af:
• Gruppefører.
• Næstkommanderende gruppe.
• Let maskingeværskytter
• Let maskingeværhjælper
• Dysekanonskytte
• Dysekanonhjælper
• Geværskytte/grantkaster
• Geværskytte
• Geværskytter/sygehjælper
• Kører/geværskytte
2.2.3. Standardfremgangsmåder
BEVDEL løser sine opgaver i rammen af områdekompagniet eller
distriktet. BEVDEL primære opgave er, at yde assistance inden
for områderne brand, redning og miljø eller bevogte/overvåge-
/sikre samfundsvigtige installationer indenfor områdekompagniets-/distriktets
geografi ske område øvrige enheder. BEVDEL
løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper i en eller fl ere
givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.
- 34 -

2.3. Den motoriseret infanterideling
2.3.1. Generelt
2.3.1.1. Tilhørsforhold
Den motoriseret infanterideling (MOTINFDEL) indgår i totalforsvarsregionens
(TFR) motoriseret infanterikompagni eller Hærhjemmeværnsdistriktets
motoriseret infanterikompagni.
MOTINFDEL er normalt indsat i sikrings-/bevogtnings-/ eller
kampopgaver, såsom kamp fra stilling. MOTINFDEL er under
ledelse af infanteri-/det motoriserede infanterikompagniet.
2.3.1.2. Opgaver.
Fredstid: MOTINFDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance
inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige
totalforsvarsenheder.
Krigstid: MOTINFDEL primære opgave er, at gennemføre sikring-/bevogtning
eller kamp fra stilling i et nærmere angivet terrænområde.
2.3.1.3. Andre opgaver
MOTINFDEL skal endvidere kunne gennemføre:
• Overvågning
• March
• Postering
• Rensning
• Angreb
• Objektnærsikring.
2.3.1.4. Vilkår
MOTINFDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som
uoverskueligt terræn.
MOTINFDEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under
nedsat sigtbarhed, året rundt.
2.3.1.5. Ikke indsat
Når MOTINFDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement
- 35 -

2.3.1.6. Samvirke
MOTINFDEL skal kunne samvirke med alle andre enheder fra
Totalforsvaret.
2.3.1.7. Enheder og personel
MOTINFDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et
befalet kommandoforhold, herunder:
• En eller fl ere sikrings-/overvågningsgrupper.
• En eller fl ere bevogtningsgrupper
• En eller fl ere infanterigrupper-/motoriseret infanterigrupper
• En eller fl ere hundeførere.
2.3.2. Organisation
MOTINFDEL er organiseret i en deltrop, og tre motoriseret infanterigrupper.
Deltroppen kan bestå af:
• Delingsfører.
• Næstkommanderende DEL.
• Signalmand.
Den motoriseret infanterigruppe består af:
• Gruppefører.
• Næstkommanderende gruppe.
• Let maskingeværskytte.
• Let maskingeværhjælper.
• Dysekanonskytte.
• Dysekanonhjælper.
• Geværskytte/granatkaster.
• Geværskytte/sygehjælper.
• Letmaskingeværskytte/reservekører.
• Kører/letmaskingeværhjælper.
2.3.3. Standardfremgangsmåder
MOTINFDEL løser sine opgaver i rammen af kompagniet eller
distriktet. MOTINFDEL primære opgave er at varetage de
af HHD/TFR pålagte opgaver, indenfor HHD/TFR geografi ske
- 36 -

område og i samarbejde med øvrige enheder. MOTINFDEL løser
sine opgaver ved, at indsætte sine grupper samlet i en given opgavetyper.
2.4. Motoriseret overvågningsdelingen
2.4.1. Generelt
2.4.1.1. Tilhørsforhold
Den motoriserede overvågningsdeling (MOTOVDEL) indgår i
totalforsvarsregionens (TFR) stabskompagni. MOTOVDEL er
normalt indsat i overvågnings-/opklaringsopgaver, men kan ligeledes
indsættes i mindre kampopgaver såsom kamp fra stilling
eller objektnærsikring. MOTOVDEL er under ledelse af stab TFR.
2.4.1.2. Opgaver
Fredstid: MOTOVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance
inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige
totalforsvarsenheder.
Krig: MOTOVDEL primære opgave er, at gennemføre overvågnings-/opklaringsopgaver
i et nærmere angivet terrænområde.
2.4.1.3. Andre opgaver
MOTOVDEL skal endvidere kunne gennemføre:
• Flankesikring/sidesikring
• Eskorte
• Mindre kampopgaver, herunder:
o Kamp fra stilling
o Postering
o Objektnærsikring
o Tilbagegang med føling, eller føling ved opfang
2.4.1.4. Vilkår
MOTOVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som
uoverskueligt terræn. MOTOVDEL skal endvidere kunne løse
opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.
- 37 -

2.4.1.5. Ikke indsat
Når MOTOVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement
2.4.1.6. Samvirke
MOTOVDEL skal kunne samvirke med alle andre enheder fra
Totalforsvaret.
2.4.1.7. Enheder og personel
MOTOVDEL kan få underlagt enheder af optil gruppestørrelse
eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold.
2.4.2. Organisation
MOTOVDEL er organiseret i en deltrop, og tre motoriseret overvågningsgrupper.
Deltroppen kan bestå af:
• Delingsfører
• Kører/CBRN-/signalmand for DF
• Næstkommanderende DEL.
• Kører/forsyningshjælper NK/DEL
Den motoriseret overvågningsgruppe består af:
• Gruppefører
• Observatør/næstkommanderende GRP
• 2 x Let maskingeværskytte
• Kører/signalmand/dysekanonskytte/geværskytte/ for GF
• Kører/panserværnsskytte/granatkaster/geværskytte for OBS
2.4.3. Standardfremgangsmåder
MOTOVDEL standardfremgangsmåder baserer sig på X-metoder,
herunder:
- 38 -

METODE X HASTIGHED
Kolonne/Hurtigkørsel X 5 Jf. ordre
Kontinuerlig X 4 20 – 30 KM/T
Springvis uden
afsidning
X 3 6 – 8 KM/T
Springvis med
afsidning
X 2 4 – 5 KM/T
Afsiddet X 1 2 – 3 KM/T
2.4.3.1. Kolonne-/hurtigkørsel:
Kolonne/Hurtigkørsel, benævnes X 5. Hastigheden er jf.. ordre.
Metoden vi her benytter kaldes for kontinuerlig fremrykning,
under denne form bevæger hele DEL sig på samme tid fremad på
marchvejen, som enten er befalet eller selvvalgt.
Sikringsforanstaltninger: Observatørens vogn sikre fra kl. 5 til 7
(foran vognen) GF’s vogn sikre fra kl. 11 til 13 (bagved vognen).
Der byttes når GF og OBS vogne bytte plads.
2.4.3.2. Kontinuerlig:
Kontinuerlig kørsel benævnes X 4. Hastigheden er her ca.. 20 - 30
km/t, afhænger af terrænet. DEL benytter her standartformation.
( 1 GRP - DF/ORDO - 2 GRP - NK/DELTROP - 3 GRP) Med sikringsretninger
som tidligere skitseret.
2.4.3.3. Springvis u. afsidning:
Springvis u. afsidning, benævnes X 3. Hastigheden er her ca.. 6 - 8
km/t.
Ved springvis skal forstås, at de enkelte vogne ”springer buk”
over hinanden.Dette kan ske på fl g., måder;
Uden afsidning: Dette sker ved at afsøgningen og sikringen/støtte
fra OBS-punktet
sker opsiddet. Metoden sker når føling med FJ kan forventes, og
- 39 -

der er krævet høj fremrykkertempo. Den er forholdsvis hurtig,
men giver personellet mindre sikkerhed og ringere mulighed for
OBS.
Opslutning: er den ”normale” metode, hvor den sikrende/støttende
del slutte op til den springende del, når denne er på plads i
næste OBS-punkt.
Overspring: kan gennemføres, hvis den sikrende/støttende del
kan se næste OBS-punkt foran den del, der lige har afsluttet et
spring.
2.4.3.4. Springvis med afsidning:
Springvis med afsidning, benævnes X 2 ,her er hastigheden 4 - 5
km/t.
Med afsidning: gennemføres ved at afsøgningen og sikring/støtte
fra OBS-punkt sker med afsidet personel. Metoden anvendes
når føling med FJ er opnået eller umiddelbart forestående. Den er
langsom men giver personellet stor sikkerhed og god mulighed
for OBS.
2.4.3.5. Afsiddet:
Afsiddet, benævnes X 1, her er hastigheden 2 - 3 km/t. Denne
metode anvendes når der er føling med FJ eller sammenstød
med FJ er nært forestående, metoden anvendes tillige hvor TN er
uoverskueligt (byer/skove).
2.4.3.6. Terrænet
Længden af springene afhænger af TN og støtten. Følgende generelle
regler for springene lægges til grund:
• I TN, hvor OBS afstanden er mindre end de sikrende/støttende
våbens effektive skudafstande, vælges næste OBS-punkt så
langt fremme, som der er muligt at observere.
• I åben TN kan der springes ud til den effektive skudafstand af
de sikrende/støttende våben, såfremt at der her fi ndes skjul
eller mulighed for stillingsindtagelse.
• Findes der inden for de sikrende/støttende våbens effektive
- 40 -

skudafstand hverken skjul eller mulighed for stillingsindtagelse,
kan springendes længde vælges til halvdelen af den effektive
skudafstand, eller hele enheden kan vælge at passere
det åbne TN i ét samlet spring evt. støttet af anden ENH.
2.5. Patruljeindsatsdelingen
2.5.1. Generelt
2.5.1.1. Tilhørsforhold
Patruljeindsatsdelingen (PTR DEL) indgår i stabskompagniet
HHD. PTR DEL er normalt indsat i opklaring-/overvågningsopgaver
eller kampopgaver, såsom kamp fra stilling. PTR DEL er
under ledelse af STAB/HHD
2.5.1.2. Opgaver
Fredstid: HJV DEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance
inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige
totalforsvarsenheder.
Krig: PTR DEL primære opgave er, opklaring eller overvågning
af et nærmere angivet pkt. eller terrænområde.
2.5.1.3. Andre opgaver
PTR DEL skal endvidere kunne gennemføre:
• Bevogtning
• Kamp fra stilling/Postering
• Rensning
• Objektnærsikring.
• Angreb
2.5.1.4. Vilkår
PTR DEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som
uoverskueligt terræn. PTR DEL skal endvidere kunne løse opgaver
i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.
2.5.1.5. Ikke indsat
Når PTR DEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement.
- 41 -

2.5.1.6. Samvirke
PTR DEL skal kunne samvirke med øvrige enheder fra Totalforsvaret.
2.5.1.7. Enheder og personel
PTR DEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet
kommandoforhold, herunder:
• En eller fl ere sikrings-/overvågningsgrupper
• En eller fl ere bevogtningsgrupper
• En eller fl ere infanterigrupper
• En eller fl ere hundeførere.
2.5.2. Organisation
PTR DEL er organiseret i en deltrop, og tre patruljeindsatsgrupper.
Deltroppen kan bestå af:
• Delingsfører
• Næstkommanderende DEL
• Kører/signalmand
Patruljeindsatsgruppen består af:
• Patruljefører
• Næstkommanderende PTR
• Patruljemand/let maskingeværskytte
• Patruljemand/let maskingeværhjælper
• Patruljemand/panserværnsskytte
• Patruljemand/granatkaster
• Patruljemand/sygehjælper
• Patruljemand/kører
2.5.3. Standardfremgangsmåder
PTR DEL løser sine opgaver i rammen af distriktet. PTR DEL
primære opgave er at varetage de af distriktet pålagte opgaver,
indenfor distriktets geografi ske område og i samarbejde med øvrige
enheder. PTR DEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine
grupper samlet eller hver for sig, i en given opgavetype.
- 42 -

2.6. Politidelingen
2.6.1. Generelt
2.6.1.1. Tilhørsforhold:
Politidelingen (PODEL) indgår i et politikompagni. PODEL er
normalt selvstændigt indsat i politimæssige sammenhæng, men
kan ligeledes varetage bevogtnings-/overvågnings-/sikringsopgaver.
PODEL er under ledelse af Politikompagniet.
2.6.1.2. Opgaver:
Fredstid: PODEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance
inden for det politimæssige område (almindelig hjælp til politiet),
samt brand, redning og miljø,fredsmæssig bevogtning under politiets
ledelse og assistance til de øvrige totalforsvarsenheder.
Krig: PODEL primære opgave er, at gennemføre bevogtning,
overvågning, sikring i et nærmere angivet i tid og rum (terrænområde).
2.6.1.3. Andre opgaver:
PODEL skal endvidere kunne gennemføre:
• Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.
2.6.1.4. Vilkår:
PODEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt
terræn. PODEL skal endvidere kunne løse opgaver i
mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.
2.6.1.5. Ikke indsat:
Når PODEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement
2.6.1.6. Samvirke:
PODEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra distriktsområdet,
samt enheder fra Totalforsvaret.
- 43 -

2.6.1.7. Enheder og personel:
PODEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet
kommandoforhold, herunder:
• En eller fl ere overvågnings-/sikringsgrupper.
• En eller fl ere hundeførere.
2.6.2. Organisation
PODEL er organiseret i en deltrop, og tre politigrupper.
Deltroppen kan bestå af:
• Delingsfører
• Næstkommanderende DEL
• Signalmand/kører
Politigruppen består af:
• Gruppefører
• Næstkommanderende gruppe
• Let maskingeværskytter
• Let maskingeværhjælper
• Geværskytte
• Geværskytte
• Geværskytte
• Geværskytte
• Geværskytter/sygehjælper
• Kører/geværskytte
2.6.3. Standardfremgangsmåder
PODEL løser sine opgaver i rammen af politikompagniet eller
distriktet. PODEL primære opgave er, at yde assistance til politiet
(almindelig hjælp til politiet) samt assistance inden for områderne
brand, redning og miljø eller bevogte/overvåge-/sikre samfundsvigtige
installationer indenfor politiregionens geografi ske
område. PODEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper
i en eller fl ere givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.
- 44 -

2.7. Personellets ansvar og pligter
2.7.1. Delingsfører (DF):
Har ansvaret for DEL føring og for løsning af de pålagte opgaver.
Når DEL er indsat, skal DF være ved DEL. DF skal nøje kende
og forstå de gældende taktiske principper og fremgangsmåder
for DEL anvendelse. Han skal til enhver tid kende foresatte myndigheds
opgaver og hensigt således, at han kan handle i overensstemmelse
hermed - især i en uventet situation han skal i størst
mulig omfang personligt gennemfører rekognoscering af befalede
opgaver. Han skal have et indgående kendskab til sit PSN og
MAT’s muligheder og begrænsninger således, at det kan udnyttes
bedst muligt. Dette gælder tillige for den støtte, han kan få fra
andre ENH.
Disciplinen i DEL skal nøje overvåges, og tendenser til opløsning
eller opgivelse skal imødegås. DF skal stille store krav til sig selv
og sit PSN, men samtidig have PSN velfærd for øje og undgå at
udsætte det for unødig fare og belastninger.
Den faglige tjeneste er DF’s ansvar. Han må personligt drage
omsorg for, at MAT sikres mod tab og ødelæggelse og imødegå
ethvert tilløb til misligholdelse og misbrug. Han må gøre det klart
for PSN, at MAT tilstand er afgørende for DEL kampkraft. Når
som helst at situationen tillader det, skal han iværksætte genforsygning,
vedligeholdelse og kontrol.
DF kontrollerer GRP løsning af pålagte opgaver.
2.7.2. Næstkommanderende deling (NK/DEL):
DEL NK er stedfortræder for DF og dennes nærmeste hjælper.
Det er NK opgave at gøre DEL klar til kamp. Han fører DEL
under DF fraværd og skal kunne overtage kommandoen umiddelbart
ved DF forfald. NK forestår den praktiske gennemførelse
af DEL faglige tjeneste efter DF direktiv. Han vil ofte forestå forskydningen
af DEL samt indretning af underbringelse. Han kan
endvidere pålægges opgaver i forbindelse med kontrolvirksomhed
og befalingsmodtagelse.
- 45 -

2.7.3. Signalmand/kører (SIG/KØ):
SIG/KØ skal forestå DEL signaltjeneste i overensstemmelse med
DF direktiv. Han er ansvarlig for VEDL af evt. tildelt køretøj og
for dets pakning og sløring. Han fremfører køretøjet efter DF anvisninger.
Han betjener DELTROP RDO, og når DF ikke selv kan
lytte på nettet til FM, orienterer han DF om signaler, der vedr.
DEL.
Har DEL oprettet permanent telefonforbindelse, betjener han
TLF.
- 46 -

Kapitel 3, Føringsvirksomhed
3.1. Generelt
Ved føringsvirksomhed forstås de aktiviteter, som DF gennemfører
med det formål at løse en opgave rettidigt og bedst muligt.
Lige som andre ledelsesprocesser kan den opdeles i
• planlægning (forud for opgaveløsningen)
• tilrettelæggelse (dispositioner forud for opgaveløsningen og
befaling for opgavens løsning)
• gennemførelse (føring under opgaveløsningen)
• kontrol (før, under og efter opgaveløsningen)
3.2. Handlinger og overvejelser forud for befalingsudgivelsen
Grundlaget for DF planlægning og tilrettelæggelse er opgaven og
situationen, herunder tid og midler.
Føringsvirksomheden forud for opgaveløsningen omfatter DF
overvejelser, rekognoscering (RECCE), hans beslutning og befaling.
Den kan desuden omfatte iværksættelse af forberedelser,
som kan foretages på forhånd.
Når DEL skal påbegynde løsning af en ny opgave, vil den ofte få
et varsel. På baggrund af dette påbegynder DF straks sine forberedelser.
Han skal herunder
• sætte sig ind i opgaven og studere kortet
• orientere DEL og beordre beredskabs- og andre foranstaltninger
iværksat
• gøre klar til at modtage KC befaling.
Tiden, der er til rådighed, kan variere meget. DF skal straks vurdere,
hvordan den rådige tid bedst kan udnyttes. Den skal under
alle omstændigheder tilstræbes disponeret således, at gruppeførerene
(GF) får så meget tid til rådighed som muligt til forberedelse.
Helst 2/3 af den totalt rådige tid. Hvis GF ikke får mulighed
for at deltage i RECCE forud for opgaveløsningen, er deres
tidsbehov dog minimalt.
- 47 -

DF møder til KC befalingsudgivelse så betids, at han kan nå at
tegne operationskalken ind på sit kort. I fortsættelse af KC befaling
skal han benytte muligheden for at stille spørgsmål til de
punkter, han måtte være i tvivl om – herunder til det formål der
ønskes opnået med hans DEL opgave – og til gensidige støtte- og
kommandoforhold.
Efter KC befaling koordinerer DF med førere for de enheder, som
DEL skal samarbejde med. Ofte må aftalerne indskrænke sig til
aftaler for tid og sted for et senere koordinationsmøde.
Hvis DEL ikke er varslet om den pålagte opgave på forhånd,
varsler DF sin NK pr. telefon direkte fra KC befalingsudgivelsessted,
så forberedelser kan sættes i gang ved DEL, og ingen tid går
til spilde.
3.3. DF overvejelser og RECCE giver ham grundlaget for beslutningen.
Overvejelserne skal dække de emner, der er anført neden
for.
3.3.1. Opgave
På baggrund af den stillede opgave udarbejder DF en oversigt
over de enkeltopgaver, den indebærer for ham selv og for DEL.
3.3.2. Tid
DF udarbejder en tidsplan for sin egen føringsvirksomhed og for
DEL forberedelser. Tidsplanen udarbejdes på baggrund af den
rådige tid, de enkelte opgaver for ham selv og for DEL samt vigtige
tidspunkter og aftaler. Det er ofte en fordel at starte bagfra
(”hvornår skal vi være klar til at løse opgaven”). Herefter fastlægges
lys- og mørkeperioder for at få en idé om, hvornår GRP
senest skal se det terræn, de skal løse opgaven i.
3.3.3. Situation
DF detaljerede kendskab til situationen danner grundlag for hans
vurdering af mulighederne. På baggrund af KC befaling og DF
øvrige viden vurderes oplysningerne om fjendens og egen situation
samt vejr- og lysforhold.
3.3.3.1. Om fjendens situation giver KC normalt en vurdering
af fjendens styrke, organisation, taktik og handlingsmuligheder.
- 48 -

DF omsætter dette til fjendens handlingsmuligheder i relation til
DEL opgave.
3.3.3.2. Om egen situation skal DF vurdere betydningen af
• Den faglige situation og andre forhold, som har betydning for
kampkraften
• Naboers placering og opgaver, herunder især deres muligheder
for at støtte DEL, samt
• Andre muligheder for støtte
3.3.4. Terrænet
Terrænet er en faktor, som byder på fordele og begrænsninger for
begge parter. I forbindelse med sin RECCE skal DF undersøge og
vurdere terrænets muligheder ud fra huskeordet NOSKA:
• N øgleområder
• O bservations- og ildafgivelsesfelter
• S kjul-/ sløring og dækning
• K øretøjs- og personelhindringer (Passabilitet og hindringer)
• A dgangsveje (bevægeterræn)
Endvidere skal DF overveje evt. civile forhold, herunder krigens
love og regler for magtanvendelse.
3.3.4.1. Terrænskitse
Da 2 cm hærkort normalt ikke er detaljerede nok, udarbejder DF
en skitse udvisende FJ og egne muligheder, de enkelte gruppers
venstre- højrebegrænsninger, skiftestillinger, terrænhindringer,
fremrykke- og tilbagegangsveje, muligheder for anbringelse af
køretøjer, underbringelsesmuligheder af personel i skjul og dækning.
Den færdige skitse støtter DF i valg af løsning og ved udgivelse af
befaling (aktuel terræn eller terrænbord).
3.3.5. Vejr- og lysforhold vurderes for at afklare indfl ydelse på
observation og herunder især egen rådighed over mørkekampmateriel
i forhold til fjendens. Vejrforholdenes indfl ydelse på
DEL kampkraft vurderes ligeledes kritisk.
- 49 -

3.3.6. Muligheder
På baggrund af vurderingen af opgaveanalysen, tiden, situationen,
terræn-, lys- og vejrforholdene fastlægger DF fjendens
handlingsmuligheder og egne mulige løsninger.
Vurderingen gennemføres bedst under RECCE, hvor foreløbige
antagelser om støttemuligheder og terrænmæssige muligheder
kan afklares.
De justerede muligheder sammenholdes (et mentalt krigsspil:
Hvis FJ gør H1 og jeg gør M1, hvad sker der så? Hvis FJ gør H2
og jeg gør M1, hvad sker der så? Hvis FJ gør H1 og jeg gør M2,
hvad sker der så? Hvis FJ gør H2 og jeg gør M2, hvad sker der
så?).
FJ MULIGHED H1
FJ MULIGHED H2
MIN MULIGHED M1 MIN MULIGHED M2
Det er en dårlig
løsning. FJ vinder
Det er en god
løsning. DEL vinder,
men …..
Det er en god
løsning. DEL vinder
Det er en god
løsning. DEL vinder,
men …..
Den mulighed, der giver de bedste chancer for at løse opgaven,
og som bedst tilgodeser krigens love, vælges (I eksemplet ovenfor
er det M2). DF overvejer, hvordan eventuelle svagheder (det
”men….” som dukkede op ved konfrontation mellem H2 og M2)
bedst kan afhjælpes eller imødegås.
Den valgte og justerede mulighed er DF beslutning. Den skal nu
omsættes til en befaling og formidles til delingen.
3.3.7. Kort tid til rådighed
Med kort tid til rådighed kan DF ikke nå at gennemføre en så
omfattende føringsvirksomhed som beskrevet oven for. Han må
prioritere. Det vigtigste er, at han gør sig klart, hvad opgaven indebærer,
og hvordan tiden bedst udnyttes. Det giver ham mulighed
for at sætte DEL i gang, mens han så selv kan fortsætte sine
overvejelser og træffe beslutninger efterhånden som grundlaget
afklares, eller han tvinges til det af situationens udvikling. Igen
udarbejdes om muligt en tidsplan.
- 50 -

3.3.8. Befalingsudgivelse
Befalingen har til formål at:
• Orientere om situationen,
• fordele opgaverne på underenhederne,
• tildele midlerne til opgavernes løsning, og
• tilrettelægge samarbejdet.
Den gives altid som en 5 punkts befaling:
1. SITUATION
2. OPGAVE
3. UDFØRELSE
4. FAGLIG TJENESTE
5. SIGNALTJENESTE
Detaljer vedrørende de enkelte punkter fremgår af KAP 19.
Afhængig af situationen giver DF enten en foreløbig befaling/
endelig befaling eller en fuldstændig befaling. Den foreløbige
befaling danner grundlag for GF føringsvirksomhed og giver dermed
GF mulighed for at få indfl ydelse på detaljer i beslutningen,
efter at de har gennemført deres detailrekognoscering. Hvis der
ikke er mulighed for, at GF kan deltage i RECCE, gives normalt
alene en endelig befaling. Såfremt DF ikke selv har modtaget endelig
befaling fra KC, må han nøjes med at give en foreløbig befaling
og efterfølgende – når KC befaling er modtaget – supplere
med de ting, som har været uafklaret indtil da.
Det kan være hensigtsmæssigt at give dele af en befaling løbende
under forberedelserne. I så fald er der tale om stykvise befalinger,
som dog altid skal sammenfattes til en endelig befaling til
sidst.
For opgavetyperne overvågning, bevogtning, kamp fra stilling og
objektnærsikring gælder følgende:
• Foreløbig befaling er en indretningsbefaling,
• Endelig befaling er kampens førelse, og
• Fuldstændig befaling er både indretning og kampens førelse
i en og samme befaling.
- 51 -

3.3.9. Formidling af befalingen
Det ideelle er, at DF selv kan give befalingen til den samlede DEL
og på et sted, hvorfra terrænet, som opgaven skal løses i, kan
overskues af alle. Det sikrer en fælles opfattelse af tingene, det
sparer tid, og det forebygger misforståelser. GF kan så herefter
supplere med detailordrer til enkeltpersoner og/eller –våben.
Hvis DEL ikke kan placeres, så den kan se terrænet på forhånd,
kan DF lette formidlingen ved hjælp at et improviseret terrænbord
eller en skitse i stort format.
3.3.10. Kontrol
DF kontrollerer, at de pålagte opgaver udføres efter hans hensigt,
og at pålagte restriktioner og påbud efterkommes.
3.3.11. Føring under udførelse af befalingen
I udførelsesfasen placerer DF sig så han personligt kan følge
situationen. På baggrund af informationer fra foresat og evt. naboer,
egne iagttagelser og meldinger fra GRP, fortsætter han sin
føringsvirksomhed, idet han:
• Løbende opdaterer sit billede af situationen
• Løbende informerer sin NK og sine GF
• Tilpasser sin plan
• Samordner og justerer GRP indsats
• Kontrollerer, at pålagte opgaver løses
3.3.12. Meldinger
Meldinger danner et væsentligt grundlag for føringsvirksomheden.
Meldinger skal – for at have værdi – være præcise, kortfattede
og rettidige. De skal altid opbygges efter remsen: NÅR – HVAD
– HVOR – HVORLEDES – JEG/VI.
DF holder foresat underrettet om fjenden og om egne dispositioner.
Han har pligt til at melde:
• Ved første føling med fjenden, og hvis føling går tabt
• Om fjendens brug af CBRN-kampmidler
• Ved ændringer i fjendens aktivitet eller gruppering
• Når terræn, der formodes besat af fjenden, fi ndes ubesat
• Når fjenden forstyrrer eller infi ltrerer på DEL signalmidler
- 52 -

• Når fjenden bruger køretøjer, våben eller materieltyper, der
ikke hidtil er set i området
• Om fjendens overtrædelse af krigens love.
3.3.13. Føringsprincipper
En række almene føringsprincipper ligger til grund for DF føringsvirksomhed.
Disse principper er baseret på sund fornuft og
på århundreders erfaringer. Men de er også indbyrdes modstridende
– eller kan være det. De er ikke egentlige værktøjer, som
DF kan bruge direkte i sin føringsvirksomhed. De må snarere
betegnes som måleinstrumenter, som DF kan og bør bruge til at
teste om hans beslutning er god nok.
3.3.13.1. Målet
Det første princip handler om målet. Hvad er det for en hensigt,
der skal opnås med den opgave, DEL har fået? Opgaven kan
være klar eller mindre klart formuleret. DF kunst er at analysere
sig frem til – eller spørge sig frem til – hvad det er for en hensigt,
der skal opnås af DEL. Spørgsmålet er derfor ikke bare hvad,
men også hvorfor. Hvad er formålet? Svaret på dette vil i høj grad
hjælpe DF til at løse opgaven rigtigt. Ikke bare til at løse den.
3.3.13.2. Offensiven
Det andet princip handler om offensiven. Det er et voldsomt ord
at bruge på delingsniveau. For DF er det nok mere relevant at
tale om initiativ – om at være proaktiv. Man skal ikke bare sidde
passivt og vente på at se, hvad fjenden vil gøre og så reagere på
det. Så er man i baghånd. Hvis man selv tager initiativet og bruger
sin handlefrihed, før fjenden har taget den fra én, så er det
fjenden, der bliver nødt til at reagere. Så er det ham, der er i baghånd.
Det er her, DF kan udfolde sine kreative talenter.
3.3.13.3. Tyngde
Det tredje princip handler om tyngde. Man kan også kalde det
koncentration af de midler, man har til rådighed. DF bestræber
sig på at koncentrere overlegen kampkraft på det afgørende sted
og det afgørende tidspunkt
- 53 -

3.3.13.4. Økonomi med kræfterne
Det fjerde princip handler om økonomi med kræfterne. DEL
kræfter er begrænsede. De skal bruges dér og på det tidspunkt,
hvor de bedst tilgodeser opfyldelsen af målet. Så må sekundære
opgaver vente til der bliver ledig kapacitet.
3.3.13.5. Kræfternes samspil
Det femte princip handler om kræfternes samspil. Rollefordelingen,
kunne man også kalde det. Når fl ere enheder skal arbejde
sammen om at løse en bestemt opgave, skal de bruges i overensstemmelse
med deres natur – deres formåen.
3.3.13.6. Bevægelse
Det sjette princip handler om bevægelse. Bevægelsen har til formål
at placere egen kampkraft i en gunstig position i forhold til
fjenden på det rette tidspunkt. Det stiller store krav til DEL fysiske
bevægelighed - også kaldet mobilitet – men især til DF åndelige
bevægelighed. Til hans evne til at forudse fjendens næste
træk og komme ham i forkøbet.
3.3.13.7. Overraskelse
Det syvende princip handler om overraskelse. Overraskelse
tilstræber at ramme fjenden uforberedt. I en situation, hvor han
ikke har paraderne oppe. Overraskelse kan opnås ved at indsætte
DEL på et sted, på et tidspunkt eller på en måde, som fjenden
ikke forventer. Det skaber panik. Selv små enheder, der overrasker
en meget større fjendtlig styrke, kan opnå forbløffende resultater.
3.3.13.8. Sikring
Det ottende og sidste princip handler om sikring. Sikring tilstræber
at undgå, at fjenden overrasker os. Den skabes ved aktive og
passive sikringsforanstaltninger. Sikring må aldrig få et sådant
omfang, at den stillede opgave ikke kan løses. Man kan slide en
enhed op med sikringsforanstaltninger.
3.3.13.9. Yderligere faktorer
Der er et par faktorer mere, som ikke regnes med blandt principperne,
men som altid spiller en rolle:
- 54 -

3.3.13.9.1. Reserven
Uanset niveau – om det er en lokalforsvarsregion eller en deling
– bør føreren tilstræbe at have en reserve, som ikke forud er befalet
til at løse en bestemt opgave. Den har han nemlig brug for,
når dén situation indtræder, som han ikke havde forudset. Hvis
han ingen reserve har, kan han ikke reagere. Så er det fjenden,
der dikterer kampens betingelser. Ideelt for en DEL er det at have
en gruppe (GRP) som reserve, men mindre kan gøre det. Et hold
på tre-fi re mand vil normalt være tilstrækkeligt. Når reserven er
indsat/brugt, må DF hurtigst muligt skaffe sig en ny reserve ved
udsparing fra andre enheder.
3.3.13.9.2. Friktion
Friktion vil altid opstå og påvirke DEL og dens opgaveløsning.
Jo mere presset DEL er af uvished, usikkerhed, angst, vejret,
mangel på søvn, sult og træthed, desto større er sandsynligheden
for, at der vil opstå friktion. Friktion giver sig udslag i misforståelser,
fejlkørsel, utilsigtet ildåbning, mangelfuld vedligeholdelse,
uigennemtænkte handlinger og konfl ikter mellem personellet. DF
skal af al magt søge at forebygge eller afhjælpe de faktorer, der
medfører friktion. Det gør han bedst ved at informere sine folk og
ved at kontrollere, at givne ordrer og påbud efterfølges.
Friktion forebygges endvidere ved enkle planer og klare og entydige
befalinger.
3.3.13.9.3. Moralen
Moralen påvirkes af de samme faktorer, som frembringer friktion.
Tab af moral kan i et vist omfang modvirkes ved begrundet
optimisme, og ved aldrig at stille opgaver til soldaterne, som de
ikke selv tror på, at de kan løse.
En velfungerende faglig tjeneste er en nødvendig forudsætning
for at opretholde moralen. Soldaten skal opleve, at hans DF tænker
på ham. At han får sin forplejning. At han får den nødvendige
hvile under de bedst opnåelige vilkår. At han vil få hurtig
og effektiv hjælp, hvis han bliver såret. At han har de midler,
han skal bruge for at løse den pålagte opgave. At han får den opmærksomhed,
som han mener at have krav på.
En afgørende faktor for moralen er, at DF er sammen med sin
DEL og deler dens vilkår.
- 55 -

3.4. Føringsvirksomhedens hovedpunkter for DF
1). Opgaveanalysen, herunder:
a. Opgavens formål og natur, herunder:
(1) Opgaven formuleret af KC (DEL skal, forberede, forudse..)
(2) Naboenheders og reservens opgaver og muligheder
analyseres m.h.p. fastlæggelse naboenhedernes og
reservens indfl ydelse på/ begrænsninger for egen opgaveløsning.
(3) FJ overordnede muligheder set ud fra KC vurdering.
b. Enkeltopgaver,
(med udgangspunkt i eget ordrepunkt og fælles
bestemmelser uddrages samtlige eksplicitte og implicitte
opgaver)
c. Afhængighed, (er egen opgaveløsning afhængig,
af andre enheders opgaveløsning, bindinger som
krigens love m.v.)
d. Tiden contra opgaven, (samtlige opgivne tidspunkter
og tidskrav anføres på en tidslinie dækkende
egne og FJ forhold)
2). Situationen og de mulige løsninger
a. Situationens indfl ydelse på FJ og egne handlinger
(1) Den FJ situation, herunder:
• FJ styrke
• FJ sammensætning
• FJ bevæbning/ildkraft
• FJ svagheder/sårbarhed
• FJ moral
- 56 -

(2) Egen situation, herunder:
• Styrke
• Sammensætning
• Bevæbning/ildkraft
• Udefra kommende støtte muligheder
• Svagheder/sårbarhed
(3) Belysningsforhold og vejr, herunder:
• Evt. ændring af passabilitet
• Lys/sigtbarhed/observationsmuligheder
(4) Terrænet, herunder:
• Passabilitet
• Hindremuligheder
• Vejnet
• Observations og ildafgivelsesmuligheder
• Skjul/dækningsmuligheder
• Underbringelsesmuligheder
b. FJ handlemuligheder (på baggrund af ovennævnte opstilles
FJ handlemuligheder indenfor delingens interesseområde)
(skriv en manøvreplan)
c. Egne mulige løsninger(på baggrund af ovennævnte opstilles
egne mulige løsninger) (skriv en manøvreplan)
3). Indfl ydelse af FJ handlemuligheder på egne mulige løsninger,
herunder:
• FJ reaktion ↔ egen modreaktion = vurdering??? (Alle FJ
handlemuligheder gennemtænkes/afprøves på hver enkel
af egne mulige løsninger).
• Hvilke(n) mulighed(er) kan umiddelbart forkastes
4). Justering og optimering af den valgte løsning, herunder
• Evt. alternative stillinger
• Tilførsel af midler
• Placering af GRP
• Til-/afgangsveje
• Koordination/gensidig støtte med andre enheder
- 57 -

5). Beslutning => befaling
3.5. Eksempelvis føringsvirksomhed for DF
VARSEL (modtaget pr. TLF af DF/
BEVDEL i BSO 230700 A APR):
DF skal stille til befalingsudgivelse 230800
A ved MEDCOM fabrik i MARLØSE
(KOORDINAT) for at få ordrer for DEL
bevogtning af fabrikken fra 231600 A.
DF ordrer, overvejelser og handlinger
- Ordre til Vagthavende: Få fat i NK og i min kører/signalmand
– nu!
Herefter DF ”ordrer til sig selv”: Studér kortet: Der er ca. 50 km
til MARLØSE
- hvad er opgaven: Bevogtning fra 231600 A. Jeg må gå ud fra,
at det er hele DEL, der skal indsættes. Det er om ca. 9 timer. Det
tager en time at køre derhen. Vi er på beredskab 2 timer. Det
betyder, at DEL kan køre herfra kl. 0930 og være i MARLØSE
ca. 1030. Så er der 5½ time til, at BEV skal være på plads.
- hvad med min egen tidsplan: Jeg kører lige om lidt, så jeg kan
nå at være i MARLØSE til tiden. BEF-udgivelsen tager nok det
meste af en time. Så er kl. 0900. DEL kommer 1030. Det giver
mig 1½ time til RECCE og forberedelse af BEF.
- DEL kan have modtaget BEF ca. 1100. Det giver den 5 timer i
dagslys til at grovindrette bevogtningen. Det kan DEL godt nå,
men så er der alle de andre ting, som jeg skal have koordineret
med MEDCOM og med KC o.s.v. Det tager tid.
Delkonklusion 1: Jeg er nødt til at give en supplerende
befaling til DEL kl. 1500 vedrørende adgangsforhold, regler for
magtanvendelse og alt det dér.
- 58 -

- Hvornår bliver det mørkt? Ikke før ved 21-tiden. Vi har
muligheder for at arbejde videre efter kl. 1600 med de ting, der
ikke er på plads.
Der har vi NK og kører/signalmand. Hør her!
- DEL skal bevogte MEDCOM i MARLØSE fra i dag kl. 1600.
- Kører, du gør bilen klar, smører madpakker til os og skaffer
en kande kaffe. Vi skal køre om et kvarter. Vi kommer ikke
tilbage hertil.
- NK, du gør DEL klar. Afmarch herfra 0930 til MEDCOM i
MARLØSE. Du ved, hvor det er. Jeg møder DEL dér kl. 1030
og giver foreløbig befaling. Derefter skal der arbejdes. Du
har mit mobilnummer, ikke?
Tid: 230715 A APR. DF forlader BSO 230725 A og når - med minimale
overskridelser af hastighedsbegrænsningerne – frem til
MEDCOM 230800 A.
Delkonklusion 2: Uanset det befalede beredskab, er førerpersonel
(og deres nærmeste hjælpere) altid på et meget højt beredskab.
Tid: 230840 A APR. KC afslutter sin befalingsudgivelse. Af den er
det fremgået, at
• BEVDEL skal overtage bevogtningen af MEDCOM´s fabrik i
MARLØSE fra 231600 A
• Der er indført OVERVÅGNINGSBEREDSKAB ved alle HHD
enheder, og at KDODEL(-) er aktiveret ved det KMP, som
BEVDEL hører til
• MEDCOM beskræftiger ca. 80 medarbejdere, som fortrinsvis
kommer til og fra arbejde i egen bil eller med en kollega. Daglig
arbejdstid er fra 0730 – 1530.
Daglig leder/MEDCOM og lederen af MEDCOM´s sikkerhedsorganisation
var med til befalingsudgivelsen og er klar til at svare
på spørgsmål og koordinere.
- 59 -

DF umiddelbare ønsker/spørgsmål:
1. Jeg vil gerne – inden kl. 1500 – have en komplet liste over
medarbejdere, biler, mc, m.v. som har lovlig adgang til området.
Tilsvarende en liste over leverandører og servicevirksomheder,
som plejer at arbejde for MEDCOM.
2. Jeg vil gerne – nu – have en hurtig rundvisning på
virksomheden samt en påvisning af de foranstaltninger, der er
forberedt i virksomhedens beredskabsplan. Det må max. vare
en halv time.
3. Jeg har brug for virksomhedens ”signalordre” – telefonlister,
organisationsdiagrammer o.lign. – nu!
4. Er der en kantine el.lign. hvor mine folk kan spise?
5. Har ledelsen forberedt medarbejderne på, at de fra i dag kl.
1600 skal arbejde under militær bevogtning? Hvis ja: Hvordan
har de reageret? Hvis nej: Så få det gjort med det samme.
Der er lidt hektisk aktivitet med mobiltelefonerne.
Tid: 230900 A APR: DF og lederne fra MEDCOM starter på REC-
CE.
Samtidig overvejer DF opgaven:
- 60 -

Delopgave Overvejelser Delkonklusion
1. MEDCOM skal
være bevogtet fra
231600 A APR og
i en ikke nærmere
defi neret periode
2. I morgen
tidlig ankommer
MEDCOM s
medarbejdere
ca. 0715 og skal
checke ind.
3. Faglig tjeneste:
Forplejning og
underbringelse
samt evt.
supplerende
natobservationsudstyr
1. DEL kommer
1030 og har fået sin
befaling ca. 1100.
Jeg kan ikke nå at få
afklaret alle detaljer
inden 1030, så der er
behov for at følge op
med en ny befaling
senere.
Den skal dække
vores samspil med
fabrikken og forhold i
mørke.
2. Hvor længe kan
DEL opretholde BEV
effektivt? Bliver vi
afl øst?
Det har de ikke prøvet
før. Det kan give
problemer. Vi kender
dem ikke. Der er brug
for, at ledelsen er til
stede.
- 61 -
Skal gives så tidligt,
at foran-staltninger
for BEV i mørke kan
udføres i dagslys.
2. Afklares med KC i
løbet af i dag.
Aftal med ledelsen,
at én eller fl ere
ledere skal være ved
adgangskontrollen
fra 0700 i morgen
tidlig.
Skal afklares hurtigt. Opgave for NK fra
1100.

DF tidsplan ser nu sådan ud:
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21
Mørke
BEF
vedr.
mørke
BEV på
plads
Supplerende
ordrer
BEF
slut
Indretning til BEV i
mørke
DEL indretter sig BEV i kraft. Arbejdet
fortsætter. MEDCOM tom fra
ca. 1600
- 62 -

Samt 270700 – 270800: Indcheckning af medarbejdere sammen
med ledere fra MEDCOM.
Under rekognosceringen får DF afklaret
Situationen:
a. Fjenden
b. Egne forhold
c. Terrænet
d. Vejr- og lysforhold
Disse emner og opstilling af mulige løsninger behandles ikke
yderligere i dette eksempel, men indgår i de eksempler, som
knytter sig direkte til de taktiske emner i de efterfølgende kapitler.
- 63 -

- 64 -

Kapitel 4, Delingens faglige tjeneste
4.1. Generelt
DF har ansvaret for delingens faglige tjeneste, herunder:
• Rekvirere støtte i tide,
• At holde kompagniet orienteret om den faglige situation
• Gennem kontrol at hindre misbrug,
• Skabe tid og muligheder for den nødvendige vedligeholdelse
• Forberede gennemførelsen ved omtanke at placere og
klargøre materiel og køretøjer samt vejvisning
• At indarbejde standardprocedurer
NK/DEL forestår den praktiske gennemførelse støttet af delingstroppen
og gruppeførerne.
4.2. Rekvisition
Delingen rekvirerer den faglige støtte på en af følgende måder:
• Via telefon eller radio
• Ordonnans eller henvendelse til forsyningspunktet
• Ved kompagniets ordreudgivelse
• Når kontakt- og forsyningsvogn, eller andre fra kommandodelingen,
er ved delingen.
4.3. Forsyningstjenesten
Forsyningstjenesten er inddelt i følgende områder:
• forplejning
• drivmidler
• ammunition
• øvrige forsyninger herunder, våben og materiel m.v.
- 65 -

NK/DEL skal have de nødvendige oversigter – ”LOMMEBOGS-
FORMAT”, herunder:
• Optællingslister og nummerlister
• SÆTFORT
• KMP organisationsskema
• Pakningsbestemmelser
Forbrug eller tab er det samme som delingens behov og er ordre
til genforsyning. Ved tab af støtte genstande (LMG, DYKN, el.
lign) meldes straks til KMP.
Rekvisitionen skal som minimum indeholde:
• HVAD der ønskes
• HVOR det ønskes
• HVORNÅR det ønskes
Delingen melder, når 25%, 50%, eller 75% af grundbeholdningen
af ammunition og drivmidler er forbrugt. Ammunition og drivmidler
genforsynes i takt med forbruget. Øvrige genstande ved
lejlighed. Er AMMVG eller DMVG tildelt KMP, benyttes enhver
kamppause til genforsyning op til GBH.
KV/NK fastsætter evt. en prioriteringsrækkefølge for genforsyningen
af DEL/DISPENH. Har KMP ikke umiddelbart adgang til
genforsyningen af AMM, foretager DF snarest den nødvendige
omfordeling inden for DEL.
4.4. Ødelæggelse af MAT
Intet MAT må i brugbar stand falde i FJ hånd, men skal ødelægges.
SANITETSMATERIEL må ikke ødelægges!!!
4.5. SAN-tjeneste
Vedr. sårede fortager DEL/DISPENH fl g.:
• Der ydes førstehjælp, og standardudrustningen incl. våben
placeres ved den sårede,
• SANGRP tilkaldes og den sårede afl everes til SANGRP. Melding
til KDOBM om den såredes afgang fra KMP.
- 66 -

Evt. transporteres sårede efter deres tilstand direkte til FBP/HHD
eller samles i reder. Melding om stedet til KDOBM eller en SAN-
ENHED. KDOBM kontrollerer, at den/de sårede afhentes.
4.6. Felthygiejne
Skift af undertøj, sokker m.v. fortages jævnligt. Personlig kropsvask
foretages mindst én gang i døgnet. Vask af hænder foretages
jævnligt, og altid før/efter måltider og efter toilet besøg. Intet
affald må henkastes i naturen, men skal opsamles i poser, og afl everes
i beholdere eller til FSBM. Latriner skal graves til en dybde
af min. 50-75 cm og jævnes efter brug. Uforbrugt, opsparet forplejning
i uholdbar emballage skal nøje undersøges inden brug.
Frugt, grønsager m.v. modtaget/købt af civile skal rengøres/koges
omhyggeligt før brug.
4.7. Drivmidler/Løbenumre (listen er til øvelses/uddannelsesbrug)
ART LB. Nr.
Diesel olie D1
Motorbenzin D2
Petroleum D3
Benzin, extration D4
Olie, 0-190 (under 0 grader) D5
Olie, 0-192 (under 0 grader) D6
Olie, 0-194 (renseolie) D7
Gearolie (0-226) D8
Motorolie (0-236) D9
Motorolie (0-237) D10
Glycol-s D11
Sprit D12
Smøreolie, Tubine (0-134) D13
Gearolie (0-208) D14
- 67 -

Olie, HYDR.PRES. (0-635) D15
Bremsevæske (H-542) D16
Olie (H-540) D17
Antidugvæske D18
Rensevæske D19
Destilleret vand D20
Instrument fedt (G-354) D21
Universal fedt (G-403) D22
Grafi tfedt D23
Silikonefedt (S-736) D24
Rensevæske optik D25
Talkum D26
Linsepapir D27
Totaktolie D28
- 68 -

Kapitel 5, Signaltjeneste
5.1. Generelt
DF har ansvaret for delingens signaltjeneste, herunder at gældende
bestemmelser og procedure overholdes.
5.2. Signalmidlernes anvendelse
5.2.1. Radio
Så snart RDO-nettene er etablerede, skal KAMPPROCEDURE
anvendes og unødig brug af kaldetal og indledende opkald
UNDGÅS.
Fælles net (KMP-net) anvendes normalt under march. Afhænger
dog af den enkelte CH vurdering.
5.2.2. Telefon
KSN/KMP tilslutter sig offentligt TLF-net i størst mulig omfang.
KSN/KMP etablerer forbindelse (offentligt TLF-net, FTLF-forbindelse
og/eller MOTORD) til KSN/AFS eller KSN/HHD, jf.
BBF/KMP DISPENH opretter FTLF-forbindelse til KSN eller KC
kampstade P.O. Normalt i BSO ved beredskab 30 min. og lavere.
5.2.3. Ordonnans
KMP DISPENH sender ALARMORDONNANS til KSN/KMP i
BSO ved RDO-tavshed, når FTLF-forbindelse ikke er etableret.
5.3. Sikkerhed
5.3.1. Netkontrolstation (NCS)
KSN/KMP (= KDOBM) er NCS. KDOBM overvåger RDO-disciplinen
på KMP-net, og påtaler brud på denne (evt. i forbindelse
med KC’s BEF-udgivelse).
5.3.2. RDO-tavshed
Opretholdes normalt på KMP-, DEL-, og SEK-net.
• under ophold i BSO, samt
• under forskydning, fremrykning, angreb, udvigende kamp og
forsvar indtil der opnås føling med FJ.
- 69 -

I forbindelse med RDO-tavshed lyttes der normalt på KMP-net i
BSO samt i øvrige situationer på alle RDO-net, med mindre der
for den enkelte situation er befalet andet.
Ved FJ-meldinger og i nødsituationer brydes RDO-tavsheden.
Sendeeffekt ”HIGH” sendeeffekt anvendes kun, når ”LOW” ikke
er tilstrækkeligt.
5.3.4.Kodepunktsystemet
Nulpunktet placeres på koordinantfryds på kort, og benævnes
med fonetisk bogstav. Positioner angives med bogstavet sammen
med afstanden i siden efterfulgt med afstanden i højden. Afstanden
opgives i hele antal hundrede meter. Er afstanden 0 m, angives
dette ved ” +- 0”
Eks.: R – 8 + 6.
+
%
R
+
%
5.4. Radiomateriel
Nødantenne (=1/4 – antenne)
72 = antennelængde i meter.
FRQ (MHz)
Eks.: 72 = 2,17meter.
32.90 MHz
- 70 -

Kapitel 6, Sikring
6.1 Generelt
DEL skal ved sikringsforanstaltninger beskytte sig mod overraskende
FJ virksomhed. Kun ved sikring kan DEL handlefrihed
bevares længst muligt.
DF er ansvarlig for DEL sikring. Han skal hele tiden gøre sig
klart, hvordan FJ overraskende kan gribe ind mod DEL og træffe
de nødvendige sikringsforanstaltninger i forhold hertil.
For af bevare DEL kampkraft skal DF anvende færrest mulige
midler til sikring. En god regel er, at højest en tredjedel af DEL
personel bør være afsat til sikring.
Sikringsforanstaltninger omfatter:
• Udnyttelse af skjul, spredning og dækning.
• Slørings- lyd, lys- og spordisciplin.
• Nærsikring og næsforsvar.
6.2 Nærsikring og nærforsvar
6.2.1. Generelt
DEL skal altid etablere nærsikring og under ophold på stedet
endvidere forberede nærforsvar.
Nærsikring skal forhindre, at DEL overraskende udsættes for ild
fra fl adbanevåben samt FJ patruljer. Nærsikring etableres ved at
overvåge det terræn, hvor DEL er placeret eller bevæger sig gennem.
Nærforsvar skal afvise overraskende angreb fra en vilkårlig retning.
6.2.2. Bevægelse
Under bevægelse udnyttes terrænets skjul og dækning gennem
rigtigt valg af fremrykkervej.
Spredning bør normalt være min. 100 – 150 m mellem køretøjerne
og 50 – 100 m mellem de afsiddede grupper.
DEL nærsikrer sig selv gennem den observation, der uden nærmere
ordre skal etableres af personellet.
- 71 -

6.2.3. Kortvarig holdt
Under korte holdt udnyttes terrænets skjul og dækning ved at
placere køretøjer i bevoksning eller i tilslutning til bygninger.
Spredningen bør være min. 50 m mellem køretøjerne. Skjul prioriteres
frem for spredning.
Der nærsikres fra køretøjerne og ved udstilling af poster i farligste
retninger, der ikke kan overskues fra køretøjerne.
Nærforsvaret gennemføres fra hurtigt forberedte stillinger for
DEL personel.
6.2.4. Langvarigt holdt
Under længerevarende holdt udnyttes terrænets skjul og dækning
ved at placere køretøjerne under tag, i bevoksning eller til
tilslutning til bygninger. Terrænets skjul suppleres i nødvendigt
omfang med sløring. Spredning bør være min. 50 m mellem køretøjerne.
Skjul prioriteres frem for spredning.
DEL nærsikrer sig selv ved at udstille poster, således der kan observeres
i alle retninger.
Nærforsvaret forberedes ved at indrette stillinger til alt peronel i
DEL. Stillingerne skal kunne besættes inden for få sekunder. Besættelse
af nærforsvarsstillingerne skal indøves.
- 72 -

Kapitel 7, March
7.1. Almindeligt
Der skelnes mellem forskellige marchformer: Forskydning, fremrykning,
tilbagegang.
Kapitlet omhandler primært forskydning, da det er denne marchform
som vil blive brugt og anvendt i fredstid.
Defi nition: En forskydning er en bevægelse til et forud angivet
område, som – af den enhed som udfører den – forudsættes
gennemført uden kamp.
Forskydningen (marchen) har til formål at bringe enheden til stedet
for sin indsættelse i rette tid og med den størst mulige kampkraft
i behold.
Forskydningen ophører, når marchmålet er nået, eller når DEL
indsættes eller inddrages i kamp.
7.2. Opgaven
Opgaven stilles af foresat myndighed, som normalt befaler
marchvej, samt marchmål eller opgave i fortsættelse af marchen.
Herudover kan befales detaljer vedrørende marchens igangsættelse
og afslutning samt regulerings- og kontrolforanstaltninger
under marchen.
7.3. Tilrettelæggelse af en march
DEL skal altid kunne iværksætte en march med det varsel, der er
fastsat gennem det befalede beredskab.
DEL skal normalt marchere alene og relativt kort. I den situation
vil vognkommandørerne oftest kende vejen og målet. DF kan nøjes
med at befale/beskrive afmarchtidspunktet, march-vejen og
marchmålet samt afstand mellem bilerne – normalt ca. 100 m.
Skal DEL undtagelsesvis forskyde over længere afstand ad en
marchvej og til et marchmål, som ikke er kendt af vognkommandørerne,
tegner han en ruteskitse, som angiver start- og slutpunkt,
marchvejen og karakteristiske punkter på og ved denne
(vejkryds, landsbynavne o.lign) samt et målestoksforhold og en
nordpil. (se eksemplet på næste side).
- 73 -

IP
7.4. Forskydningens gennemførelse
7.4.1. Umiddelbart før det befalede afmarchtidspunkt befaler DF
”sid op”. Når han har modtaget klarmeldinger fra vognkommandørerne
befaler han ”fremad” til sin kører og starter ud på marchen.
Han holder øjenkontakt til den bagved kørende bil, ligesom
vognkommandørerne i de andre biler holder øje med den bil, der
kører bag dem. Såfremt en vognkommandør mister øjenkontakten
med den bagved kørende bil, gør han holdt og venter på, at
den igen slutter op. Såfremt der ikke sluttes op inden for en rimelig
tid (5 minutter), sidder vognkommandøren og et par mand
til nærsikring af og går tilbage ad marchvejen for at undersøge,
hvad årsagen kan være.
7.4.2. Ved march ad en motorvej kan denne metode dog ikke
anvendes. Marchen fortsættes til det sted, hvor marchvejen for-
- 74 -
RL LONE
UP

lader motorvejen. Umiddelbart efter afkørslen gøres holdt, og
kolonnen afventer, at øvrige biler igen slutter op, inden marchen
fortsættes. Såfremt de manglende biler ikke slutter op inden for
en rimelig tid (set i forhold til trafi ksituationen), melder DF til
foresat og fortsætter marchen med den del af sin enhed, som han
har rådighed over.
7.4.3. Ved ankomst til marchmålet bringes bilerne bort fra vejen,
så afsidning kan foretages uden risiko for påkørsel. Der udstilles
nærsikring, og herefter anbringes bilerne på den måde, der er
mest hensigtsmæssig i forhold til opgaven.
DF melder til foresat, at DEL er ankommet til marchmålet, og går
så i gang med at løse den pålagte opgave.
7.5. Deltagelse i en større enheds forskydning
DEL kan blive befalet til at indgå i en større enheds marchformation.
Han skal derfor kunne modtage, forstå og omsætte den foresattes
marchbefaling til brug i sin egen DEL. Neden for er omtalt
en række marchtekniske begreber, som han skal kende og kunne
anvende.
7.6. Marchtekniske begreber
Marchvejen bestemmes af foresat enhed. Marchvejen vil
normalt blive givet på en kalke, som også vil indeholde nogle
af de andre begreber, der er omtalt herefter.
Kolonneform, afstand mellem bilerne, lygteføring og
kolonnehastighed fastsættes af kolonneføreren (KC eller
NK/KMP)
.
Kompagniet benytter normalt dråbekolonne, hvor hver
enkelt dråbe består af 3- 8 biler. DEL vil derfor altid udgøre
en dråbe, også hvis den er forstærket med andre, mindre
enheder fx en SANTPGRP. Afstanden mellem dråberne bør
være mindst 500 m. Afstanden mellem de enkelte biler bør
ikke være under 50 m. Andre kolonneformer er åben kolonne
og sluttet kolonne. De benyttes normalt aldrig.
- 75 -

Lygteføringen er normalt nærlys.
Kolonnehastigheden er det antal kilometer, som
tilbagelægges på en time inkl. evt. hvil og andre befalede
holdt. Kørehastigheden (= det tal, der kan aflæses
på speedometeret) vil derfor altid være højere end
kolonnehastigheden.
Kolonnehastigheden kan variere. På almindelig vej vil den
typisk være ca. 50 - 60 km/t og på motorvej 80 - 90 km/tr.
DEL (dråbernes) indrykkepunkt (IP) befales af KC. Det
placeres på det nærmeste sted på marchvejen, som alle
dråber kan nå direkte fra deres opholdssted. Det bør være et
let kendeligt punkt i terrænet, f.eks. et vej-y eller vejkryds.
KC befaler det tidspunkt, hvorpå de enkelte dråber skal passere
IP med forreste bil, fx. klokken X for første dråbe, X+ 4
min. for anden dråbe o.s.v.
I nærheden af marchmålet fastlægges et udrykkepunkt,
hvorfra dråberne selvstændigt – evt. under vejvisning fra
forkommandoet (se 3. kapitel) – fortsætter til deres marchmål.
Såfremt foresat myndighed har indlagt kontrolpunkter,
meldelinier eller faselinier på marchvejen, melder DF
ved passage af kontrolpunkter og meldelinier. Han melder
i god tid før DEL når en faselinie. Hvis der ikke gives ordre/
tilladelse til at fortsætte marchen ud over en faselinie,
beordrer DF DEL til at gøre holdt, sidde af og nærsikre sig
selv.
Kolonneføreren udpeger en optagetrop, som er under
kommando af sluttende befalingsmand (forsyning
sbefalingsmanden). Optagetroppen har til opgave at
tage sig af evt. havarerede biler og evt. tilskadekomne
samt sørge for, at de ikke-tilskadekomne føres frem til
kompagniets marchmål under anvendelse af anden transport,
primært forsyningsgruppens køretøjer. En evt. tildelt
sanitetstransportgruppe bør indgå i optagetroppen.
- 76 -

Hvis DEL kører selvstændigt, er vognkommandøren på sidste
vogn sluttende befalingsmand.
7.7. Større enheders gennemførelse af en forskydning
DEL kan være forreste dråbe i kolonnen, eller den kan indgå som
dråbe længere nede i kolonnen. Nedenfor er beskrevet DEL forhold
som forreste dråbe.
7.7.1. På DF ordre passerer DEL forreste bil IP til det befalede
tidspunkt, og herefter følger øvrige biler i dråben med den befalede
afstand.
Ved standsninger før marchmålet bevares i princippet de fastsatte
afstande mellem bilerne. Der bør holdes 10 minutters hvil
for hver times march.
7.7.2. Den marcherende enhed kan komme ud for forstyrrelser af
marchen, fx forurenede områder, større trafi kuheld eller hindringer.
Marchen skal tilstræbes gennemført trods opståede forhindringer.
Støder forreste dråbe på et forurenet område, befaler DF holdt,
og iværksætter de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Han
melder til foresat og afventer forholdsordre om enten at fortsætte
marchen som planlagt eller få udpeget en ny marchvej.
Støder forreste dråbe på en hindring, melder DF til foresat og undersøger,
om hindringen kan fjernes eller der er mulighed for at
køre uden om den. På ordre fra foresat lader DF DEL sidde af og
fjerne hindringen. Kan den ikke fjernes med de midler, DEL har,
vil foresat befale en ny marchvej og en ny forreste dråbe.
7.8. Vognkommandørens pligter
Alle vognkommandører har pligt til at gribe ind mod brud på
marchdisciplinen, herunder at kontrollere, at
• afstande mellem dråber og biler overholdes
• befalede sikringsforanstaltninger overholdes under kørsel og
under holdt
• lygteføringen overholdes
• færdselsloven overholdes, samt
• at vejen holdes fri, når der gøres holdt.
- 77 -

7.9. Fremrykning
Fremrykning er en bevægelse i den retning, hvor fjenden er eller
formodes at være, med det formål at tage føling med fjenden eller
sætte sig i besiddelse af et nærmere angivet terrænområde.
Under en fremrykning er der – bortset fra mindre enheder – normalt
ikke egne styrker mellem KMP og fjenden.
7.9.1. Forspids
Er delingen indsat som forspids, er dens opgave at sikre KMP i
marchretningen.
DEL skal ved observation fra marchvejen søge at erkende fjenden
og ved føling forholde sig som beskrevet i pkt. 7.9.1.9.
Opgaven løses ved kontinuerlig opsiddet fremrykning, idet forspidsen
kører med befalet hastighed indtil:
• Fjenden erkendes.
• Til anden ordre gives.
• Sammenstød med fjenden
På baggrund af den fjendtlige situation, terrænet og sigtbarheden,
kan forspidsen befales til springvis eller afsiddet fremrykning.
Springvis og afsiddet fremrykning skal dog begrænses mest
muligt af hensyn til tempoet i fremrykningen.
7.9.1.1. Formation
Forspidsen udskiller en forpatrulje, der er DEL forreste GRP.
Forpatruljen rykker frem indenfor synsafstand fra DF vogn, afhængigt
at terrænet dog højest 300 m foran, af hensyntagen til
støtteafstanden.
Den bagerste vogn i DEL formation kører som forberedt forpatrulje
og skal være klar til at overtage forpatruljens opgave.
Beordres DEL til at gennemføre fremrykningen afsiddet, anvender
DEL formationen:
NK/DEL GRP GRP DF/DELTROP GRP=>
Afstanden mellem forpatruljen og ned til næste GRP er ca. 250 m.
- 78 -

7.9.1.2. Faselinier (PL)
Når forspidsen nærmer sig en faselinie (PL) skal DF melde til KC
så betids, at KC kan nå at beslutte, om der skal foresættes eller
gøres holdt. Dette vil normalt sige ca. 2000 m, før forreste køretøj
når linien.
Befales forspidsen til at fortsætte, ændres faselinien uden nærmere
ordre til en meldelinie for efterfølgende enheder.
Har KC ikke givet tilladelse til at fortsætte over faselinien, gør
forspidsen holdt.
Ved holdt sættes DEL i stilling i terrænet om marchvejen for at
sikre KMP i marchretningen. Er faselinien en bro eller lignende,
besættes denne offensivt, så forspidsen sikrer, at marchen kan
genoptages så gnidningsløst som muligt.
Fremrykning skal under alle forhold kunne genoptages med kort
varsel.
7.9.1.3. Meldelinier (RL)
Ved meldelinier melder DF, når DEL forreste køretøj passerer
linien. Fremrykningen fortsættes uden nærmere ordre.
7.9.1.4. CBRN
Støder DEL på et CBRN-forurenet område, melder DF til KC og
gør holdt. Beskyttelsesforanstaltninger træffes, og det søges konstateret,
af hvilken art forureningen er.
KC vil befale, om DEL skal fortsætte igennem det forurenede område
eller fi nde en marchvej uden om.
7.9.1.5. Sabotage
Ved sabotage i form af bro- eller vejspærringer samt mineringer,
gør DEL holdt og melder til KMP.
DF skal straks undersøge mulighederne for passage eller omgåelse
af hindringen.
Hvis forspidsen omgår et minefelt eller en anden hindring, skal
DF sikre sig, at de efterfølgende køretøjer ikke kører ind i minefeltet.
Det vil normalt være nødvendigt at efterlade personel, der
kan advare og vise vej igennem eller uden om hindringen, alt efter
hindringens art, størrelse og omfang.
- 79 -

7.9.1.6. Springvis fremrykning
Er forspidsen nået frem i et terræn, hvor fjendtlig indgriben forventes,
kan KC befale forspidsen til at overgå til springvis fremrykning,
og om nødvendigt befale ny marchhastighed, der skal
opretholdes af hensyn til efterfølgende enheder. Kan hastigheden
ikke opretholdes, meldes der snarest herom til KC.
7.9.1.7. Uoverskueligt terræn
Skal forspidsen rykke frem gennem uoverskueligt terræn (bebyggelse,
skov og lign.), og sammenstød med fjenden kan forventes,
kan KC befale afsiddet fremrykning, kontinuerlig eller springvis.
Hvis KC ønsker terrænet om marchvejen afsøgt, vil han befale for
følgende forhold:
• Hvilke dele af marchvejen, der ønskes afsøgt.
• Hvilken afstand fra marchvejen.
• Særlige terrænområder, der skal afsøges.
Afsøgning gennemføres hurtigst muligt for ikke at sinke fremrykningen,
og dermed efterfølgende enheder.
7.9.1.8. Forholdsordre
Under fremrykning har KMP en forholdsordre ved føling med
fjenden. KMP forholdsordre vil være en af følgende:
• Åben marchvejen
• Omgå
• Fastholde vundet terræn.
KMP forholdsordre kan ændres i løbet af marchen, enten i forhold
til forud angivne faselinier eller på ordre.
7.9.1.8.1. Føling
Opdrages fjenden uden forspidsen erkendes, melder DF straks til
KMP. Forspidsen sættes i stilling, og DF afventer KC ordre.
- 80 -

7.9.1.9. Sammenstød med fjenden
Ved sammenstød med fjenden skal forspidsen:
• Gøre holdt og besvare ilden, umiddelbart.
• Melde ” FØLING, FØLING, VENT SLUT”
• Gå i stilling og fastholde i marchretningen.
• DF søger straks frem til forpatruljen og melder hurtigst muligt
mere detaljer til KC
• Holde føling med fjenden
• Afvente KC ankomst og nærmere ordre.
DF skal med alle midler søge at få klarhed over situationen, herunder
fjendens styrke og placering samt vurdering af fjendes
hensigt. Han skal endvidere overveje, hvilke muligheder DEL
har, og give forslag til KC
DF skal overveje, hvorledes han kan løse en af følgende opgaver:
• Fastholde terrænet.
• Støtte KMP angreb
• Angribe med DEL.
7.9.1.10. KC beslutning
På baggrund af KMP forholdsordre og situationen beslutter KC
om:
• Fjenden skal tilintetgøres ved at indsætte forspidsen i angreb.
• Fjenden skal tilintetgøres ved at indsætte KMP i angreb.
• KMP skal omgå fjenden og trænge frem til marchmålet.
• KMP skal fastholde og afvente nærmere ordre.
7.9.1.11. Forberedt forspids
Forberedt forspids er den forreste DEL i KMP hovedstyrke.
Den forberedte forspids vil normalt blive indsat i forbindelse med
omgåelse af fjenden, eller når forspidsen har været i kamp.
KC vil med jævne mellemrum udskifte forspidsen for at opretholde
den befalede marchhastighed, f.eks. efter holdt.
- 81 -

7.10. Tilbagegang
Tilbagegang er en bevægelse bort fra fjenden efter forudgående
frigørelse, hvorunder enheden ikke er i direkte kontant med fjenden,
men hvor fjenden med langtrækkende våben eller efterfølgende
styrker har mulighed for at gribe ind over for enheden.
- 82 -

Kapitel 8, Beredskabsområde
8.1. Generelt
8.1.1. Et beredskabsområde (BSO) er en lokalitet, som DEL opholder
sig i, når den ikke er indsat til løsning af en opgave. I BSO
vil DEL være pålagt et beredskab. Beredskab er den tidsfrist,
hvormed DEL skal være disponibel til løsning af en given opgave
eller til at påbegynde en march. BSO placering og beredskabet
(udtrykt i minutter eller timer) befales af KC eller anden foresat.
8.1.2. Den aktuelle situation, og herunder især truslens karakter,
omfang og geografi ske placering, er styrende for den måde DEL
indretter sig på. DF skal ud fra forsats befaling fi nde en balance
mellem behovet for sikring og beskyttelse af DEL og behovet for
at bevare eller opbygge DEL kampkraft.
I en situation, hvor der ikke foreligger en konkret trussel – fx
under fredsberedskab, hvor DEL er aktiveret med henblik på at
blive indsat til bevogtning – vil behovet for sikring og beskyttelse
være minimalt, mens der samtidig vil være behov for at opbygge
DEL kampkraft gennem uddannelse og hvile.
I en situation, hvor der foreligger konkrete trusler, vil behovet for
sikring, dækning, skjul og sløring veje tungere end behovet for at
bevare eller opbygge kampkraften.
Uanset situation har DF altid ansvaret for uden nærmere ordre
• at DEL nærsikrer sig selv, og at
• GRP forbereder besættelse af og kamp fra nærforsvarsstillinger.
8.2. Krav til BSO
Der skal være gode muligheder for nærsikring og nærforsvar,
dækning og underbringelse samt faglig tjeneste. BSO bør derfor
ikke være større end, at DEL netop kan fi nde skjul og sløring. Det
skal være let at overvåge omgivelserne, og nærforsvarsstillinger
og eventuelle dækningsanlæg skal kunne indrettes med mindst
mulig arbejdsindsats. Det skal altid tilstræbes at underbringe
DEL under tag i tørre og opvarmede lokaler og med adgang til
toilet- og vaskefaciliteter. Det skal tilsvarende tilstræbes, at DEL
- 83 -

iler anbringes under tag med henblik på at lette vedligeholdelsestjenesten.
Behov for skjul og/eller sløring vil kun skulle overvejes under
KRIGSTILSTAND, hvor mulighed for fl yangreb eventuelt kan
være aktuel.
Underbringelse bør kun undtagelsesvis – og så kun i korte perioder
– fi nde sted udendørs, fx i en skov.
8.3. Forberedelse
Indrykning og ophold i et BSO bør om muligt forberedes så godt
som tiden og forholdene tillader. Det gøres ved at sende et forkommando
til det kommende BSO for at rekognoscere, afmærke
og træffe aftaler med ejeren/-ne. Forkommandoet består af NK/
DEL og to menige fra hver GRP (herunder NK/GRP) samt en af
DEL biler.
8.3.1. DF instruerer NK om sine ønsker om indretning af BSO ud
fra et kortstudium. Han fastlægger det kontaktpunkt/udrykkepunkt,
hvor forkommandoet skal møde DEL, og det forventende
tidspunkt for DEL ankomst, samt evt. den rækkefølge DEL biler
ankommer i.
8.3.2. Senest ved forkommandoets ankomst til BSO skal NK have
fastlagt følgende:
• Marchvej fra udrykkepunkt til BSO
• Foreløbig plan for indretning af BSO
• Plan for RECCE
• Opgaver til personellet i forkommandoet.
Ved ankomst til BSO lader NK forkommandoet nærsikre sig selv,
mens han kontakter ejeren for at få de nødvendige informationer
og træffe aftaler med denne vedrørende underbringelse, brug af
telefon m.v. Såfremt der er lokalt hjemmeværn eller enheder af
andre værn i nærheden af BSO, kontakter NK dem for at koordinere
overvågning og nærsikring med dem.
Han fastlægger herefter sammen med GRP repræsentanter placering
af GRP nærforsvarsstillinger, nærsikringsposterne, bilerne
- 84 -

og GRP underbringelsessteder.
Gruppernes og eventuelle andre underlagte enheders nærforsvarsstillinger
skal tilsammen danne en ring om BSO, så DEL kan
forsvare sig til alle sider. NK anviser GRP stillinger og ansvarsområder,
mens NK/GRP fastlægger og markerer de enkelte ildstillinger
og fordeler skudopgaverne inden for GRP.
NK fastlægger de nødvendige poststader og sikrer sig, at der derved
opnås overlappende observation hele vejen rundt om BSO
samt adgangskontrol ved indkørslen til BSO.
Bilerne skal ved ankomst bakkes på plads, så de er rede til umiddelbart
at køre fra BSO igen.
Underbringelsesområderne kan enten være ét samlet område for
hele DEL (ét lokale) eller separate rum for hver GRP. Den enkelte
GRP bør ikke spredes på fl ere mindre rum.
Herefter lader NK forkommandoet nærsikre BSO, mens han selv
udarbejder en skitse over BSO og forbereder sin befaling og postinstruktioner
til nærsikringsposterne.
Hvis der er lang tid til, at DEL skal gå i BSO, returnerer forkommandoet
til DEL.
8.4. Delingen ankommer til kontaktpunktet/udrykkepunktet
(UP)
På det aftalte tidspunkt for DEL ankomst modtager NK/DEL og
NK/GRP delingen ved kontaktpunktet og fører bilerne direkte til
de steder, hvor de skal parkeres. Resten af forkommandoet nærsikrer
herunder fortsat BSO.
DF melder til foresat om DEL ankomst til BSO.
NK forelægger sin plan for DF. Når denne har godkendt/justeret
planen, giver NK/DEL befaling til den samlede styrke, hvorefter
NK/GRP påviser nærforsvarsstillinger og underbringelsessteder.
”Skema over eksempelvise beredskabsforanstaltninger” (bilag 1)
giver anvisninger på, hvad befalingen skal indeholde ved forskellige
beredskabsgrader.
GRP indretter og afprøver nærforsvarsstillingerne.
Herefter samler NK/DEL det personel, der skal indgå som nærsikringsposter
og giver sin postinstruktion på poststaderne. Når
- 85 -

posterne er udstillet, inddrages den midlertidige nærsikring, som
forkommandoet har opretholdt indtil nu.
Først når nærforsvar og nærsikring er etableret, pakkes bilerne
af i det omfang, som det pålagte beredskab tillader, og postfrit
mandskab indretter sig i underbringelsesområderne. GF anviser
den enkelte soldats hvileplads, således at der sikres tilstrækkelig
bevægelsesfrihed i tilfælde af alarmering. En skitse over placeringen
sættes op ved indgangen, så vækning af postmandskab kan
foregå korrekt og uden at vække andre.
8.5. Kontrol
Når DEL er færdig med at indrette sig i BSO, iværksætter DF eller
NK en prøvealarmering for at sikre sig, at GRP hurtigt og uden
friktion kan besætte nærforsvarsstillingerne. Når personellet er
på plads i stillingerne med deres håndvåben, kontrollerer DF, at
de kender deres opgaver, og at der er ildovergribning hele vejen
rundt om BSO.
DF kontrollerer tilsvarende, at postmandskabet kender sin opgave
og de regler, der er gældende for magtanvendelse.
DF melder til foresat, at DEL er på plads i BSO og kan opfylde
det befalede beredskab.
8.6. Ingen forkommando
Hvis DF får ordre til at gå i BSO, og omstændighederne ikke gør
det muligt at fremsende et forkommando, tilpasser han sin føringsvirksomhed
efter det, der er beskrevet foran.
Han fører DEL til det anviste BSO eller et passende skjul i nærheden
af det og udstiller nærsikring. NK/DEL og NK/GRP gennemfører
herefter en hurtig RECCE af området og lægge en plan
for BSO. Når DF har godkendt/justeret planen, fører NK DEL på
plads og giver sin befaling jf. pkt. 3.2. - 3.4.
- 86 -

8.7. Ophold i BSO
Tjenesten i BSO retter sig primært efter det pålagte beredskab og
de opgaver, der eventuelt skal forberedes. Visse rutiner vil dog
altid skulle følges:
• Vagttjenesten (nærsikringsposter, telefonvagt/radiovagt)
• Vagthavende befalingsmand til at kontrollere og vejlede, føre
vagtstyrken og holde forbindelse til foresat og til ejeren
• Vedligeholdelsestjeneste, klargøring og eftersyn af biler, våben
og materiel
• Genforsyning
• Forplejning
• Hvile og personlig soignering i størst muligt omfang.
Materiel og udrustning, som ikke er i brug, skal altid – uanset beredskabet
– være pakket på køretøjerne, så DEL kan forlade BSO
så hurtigt som muligt.
Forberedelse af pålagte opgaver gennemføres med størst mulig
styrke og på kortest mulig tid. Skal DEL eksempelvis forberede
en kampstilling i forbindelse med en bevogtningsopgave et andet
sted, efterlades nærsikringsposterne under kommando af vagthavende
befalingsmand, mens resten af DEL under DF kommando
løser opgaven.
Det samme gør sig gældende ved den fortsatte uddannelse af
GRP. Uddannelse bør dog altid fi nde sted så tæt på BSO som muligt.
8.8. Forhold overfor formodede og erkendte trusler
Nærsikringsposterne skal kunne give DEL et varsel om truende
fjendtlig aktivitet, så DEL kan nå et besætte nærforsvarsstillingerne.
En anden og lige så vigtig opgave er at forhindre uvedkommendes
forsøg på ulovlig indtrængen, tyveri, hærværk eller
sabotage. Postmandskabet skal derfor have en sikker viden om,
hvem der har lovlig adgang til området. Civile, som har lovlig
adgang til området bør forsynes med en passérseddel, underskrevet
af DF.
- 87 -

8.8.1. Civile, som ikke har lovlig adgang til området, og som forsøger
at trænge ind, tilbageholdes af postmandskabet og overdrages
til vagthavende befalingsmand, som tilkalder politiet.
8.8.2. Observeres en enhed på et antal personer, som ikke entydigt
kan identifi ceres som fjender, på vej direkte mod BSO,
alarmeres DEL, som besætter nærforsvarsstillingerne. Den uidentifi
cerede enhed råbes an, når den er sikkert inden for DEL skudområde
og rækkevidde, 30 – 50 m fra stillingens forkant. Herefter
identifi ceres den. Efter omstændighederne bortvises den (tilfældig
civil gruppe med lovligt ærinde), anholdes den og overgives
til politiet (civil gruppe med formodet ulovlig hensigt) eller tages
den til fange (identifi ceret fjendtlig enhed).
8.8.3. Udsættes DEL for et overraskende fjendtligt angreb, fx fra
en gruppe bevæbnede civile, som har åbnet ild mod BSO, alarmeres
DEL, nærforsvarsstillingene besættes og angrebet nedkæmpes
med ild.
8.8.4. Udsættes DEL for et terrorangreb (en bilbombe eller anden
voldsom sprængning), søger personellet i første omgang dækning.
Så snart angrebet er overstået, skaber DF sig et overblik
over skadernes omfang. DF iværksætter umiddelbart evakuering
af personel (herunder civile) og materiel fra skadede/brændende
bygninger. Han iværksætter førstehjælp og tilkalder ambulancer
og brandvæsen. Nærsikringen retableres. Panik modvirkes ved at
sætte alt personel i gang med at løse opgaver. Når roen er genoprettet
og de værste skader er under kontrol, opgør han skadernes
omfang, reorganiserer sin DEL og melder til foresat.
8.9. Afmarch fra BSO
Afmarch fra BSO vil normalt være varslet i forbindelse med en
ændring i beredskabet. Afmarch indebærer, at følgende handlinger
udføres – normalt i den nævnte rækkefølge:
• Pakning af materiel og udrustning samt læsning af biler
• Oprydning
• Feltkabel inddrages
- 88 -

• Nærsikringsalarmanordninger inddrages
• Kontrol af at alt/alle er med
• Opsidning
• Nærsikringsposter sidder op
• Afmarch, idet de enkelte biler indtager deres korrekte plads i
DEL kolonne uden først at opmarchere.
8.10. Beredskabsforanstaltninger
Foranstaltning/
Beredskab
5 min. 15 min
1 Nærsikring Poster udstilles i snæver Poster efter behov,
til-knytning til delingens dog højest 100m fra
opholdssted
delingens opholdssted
2 Gravning Ingen. Nærforsvarsstillinger.
Gravning fra liggende
skytte
3 Sløring af
køretøjer
Ingen, elles
(Fuldstændig skjul
under tag)
4 Forbindelse Kabel udlægges kun
p.o.
Udlagt kabel inddrages
ikke.
Der lyttes på alle RDO.
5 VEDL køretøjer
og VB og MAT
6 Hvil og
underbringelse
Dagligt eftersyn
Udvendig rengøring
af våben – våben må
afl ades.
På eller umiddelbart ved
køretøjerne. Sovepose
kan benyttes med fuld
påklædning
- 89 -
Alt sløres
Kabel udlægges kun
p.o. Hvis ENH ikke skal
forudse at vende tilbage,
indrages udlagt kabel.
Der lyttes på KMP-net.
Dagligt eftersyn.
Våben må rengøres i
hoveddele
På anvist hvileplads
max. 50m fra
køretøjerne og samlet
gruppevis. Sovepose
kan benyttes.

7 Pakning af
køretøjer
8 Påklædning
under hvil
Forbliver pakket. Forbliver pakket.
Rygsæk og sovepose
kan udtages, men skal
pakkes umiddelbart efter
brug.
Feltmæssig. Udrustning
kan afl ægges, men
skal være inden for
armslængde
9 Forplejning Forud for tilberedt
madpakker kan spises
10 Bevægelsesfrihed
- 90 -
Uniform og støvler
anlagt, udrustning inden
for rækkevidde.
Der kan tilberedes
koldt mad og varm drik.
Tilberedning af varm
mad bør undgås eller
foregå med en gruppe
ad gangen.
Ingen. I skjul, frit inden for
delingens område.
Foranstaltning/
Beredskab
30 min 45 min 60 min
1 Nærsikring Poster og
patruljer efter
behov og
situation.
Se 30 min. Se 30 min.
2 Gravning Nærforsvarstillinger
og evt.
befalede KSTL,
kan udbygges
til stående.
(situations
bestemt)
3 Sløring af
køretøjer
Nærforsvarstillinger
og KSTL,
som måtte være
befalet, udbygges
Se 45 min.
Se 15 min. Se 15 min. Se 15 min.

4 Forbindelse Feltkabel
udlægges.
Normalt radio
tavshed.
5 VEDL
køretøjer og
VB og MAT
6 Hvil og
underbringelse
7 Pakning af
køretøjer
8 Påklædning
under hvil
Dagligt eftersyn.
Våben må
adskilles og
rengøres.
På anvist
hvileplads,
samlet gruppevis
Alt pakkes efter
endt brug.
Uniform og
støvler kan
afl ægges.
Udrustning inden
for rækkevidde.
9 Forplejning Ingen
restriktioner.
10
Bevægelsesfrihed
- 91 -
Se 30 min. Se 30 min.
Ingen restriktioner,
dog ved VEDLarbejde
over 30
min. Melding til
KC/NK
Se 45 min.
Se 30 min. Se 30 min.
Se 30 min. Se 30 min.
Se 30 min. Se 30 min.
Se 30 min. Se 30 min.
Se 15 min. Se 15 min. Se 15 min.

8.11. Eksempelvis befaling for et beredskabsområde
Giv agt! Jeg giver nu BEF for BSO KRAGLUND
Terrænorientering: ……
1. SITUATION
a. Fjenden: Intet nyt. Jeg vurderer, at der ikke er nogen trussel
mod vort BSO, men forsøg på tyveri af våben kan ikke
udelukkes.
b. Egne forhold
(1) KMP(-) har efter ordre indført nogle beredskabsforanstaltninger
og TRINVIS AKTIVERET BEVDEL (os).
KSN og FSPKT er oprettet i MØLBY.
(2) Der er kun få civile beboere i sommerhusene. De nærmeste
huse på ”vores vej” og husene over er ubeboede,
mens nogle af dem ved kystvejen er beboede. Vi
undersøger præcist, hvilke der er beboede og lader jer
det vide
(3 Til- og afgang: Intet
2. OPGAVE
DEL skal indrette BSO SOMMERLAND og herfra være rede
til med 2 timers varsel at blive indsat til bevogtning af OB-
JEKT ALFA eller OBJEKT ECHO.
3. UDFØRELSE
a. Samlet plan
(1) Underbringelse og nærforsvar som anvist på skitsen.
Bilerne bliver ved GRP huse.
(2) Nærsikring etableres med to poster, ALFA (én mand i
dagslys, to i mørke) og BRAVO (to mand)
b. 1 GRP
Skal: Udstille post ALFA og etablerer nærforsvar som vist
på skitsen
c. 2 GRP
Skal: Bidrager med én mand til post BRAVO og etablerer
nærforsvar som vist på skitsen
- 92 -

d. 3 GRP
Skal: Udstiller post BRAVO med én mand fra 2 GRP og én
mand fra 3 GRP og etablerer nærforsvar som vist på skitsen
e. DELTROP. NK er ved 3 GRP. DF og SIGMD er ved 2
GRP.
f. Fælles bestemmelser
(1) Der graves ikke
(2) Bilerne parkeres inde på sommerhusgrundene, så posterne
kan se dem.
(3) Våben må adskilles fuldstændig med en halv GRP ad
gangen
(4) Der kan hviles afklædt
(5) MAT og udrustning, som ikke er i brug, forbliver i bilerne
(6) Påklædning under tjeneste: Uniform og støvler. Våben
og udrustning inden for rækkevidde
(7) Der kan vaskes og tørres tøj (der er vaskemaskiner og
tørretumblere i alle huse)
(8) Bevægelsesfrihed: Hver GRP forbliver på sin sommerhusgrund
og så vidt muligt indendørs.
(9) Alarmering sker ved råbet ALARMERING eller ved
skydning.
(10) Prøvealarmering gennemføres efter at postinstruktionen
er afsluttet
(11) Postinstruktion gives af NK på poststaderne efter befalingen.
(12) Regler for magtanvendelse fremgår af postinstruktionen
(13) Lys- og lyddisciplin. Minimum støj af hensyn til posternes
muligheder for at lytte. Der må bruges lys i
husene, når gardiner/persienner er rullet for. Ingen
brug af lys udendørs.
4. FAGLIG TJENESTE
a. Forplejning: FSBM leverer råvarer til selvforplejning om
en times tid.
b. AMM: Grundbeholdning er fordelt. Ved indsættelse i
BEV-opgave tildeles rest/NBH
- 93 -

c. DM: Når bilerne er pakket af, tankes der samlet ved tankstationen
i SOMMERLAND. NK leder kolonnen. Der skal
være to mand i hver bil.
d. SANTJ: Hvis nogen kommer til skade, så kontakt vagthavende,
som vil tage stilling til, hvad der skal gøres.
5. SIGNALTJENESTE
a. KMP KSN: MØLBY
b. Jeg er ved 2 GRP, hvor der også er telefonvagt.
c. Telefonerne i sommerhusene må ikke benyttes.
d. Kendeord indtil xx1159A: GOLF-ROMEO, efter xx1200A
til xy1159A: MIKE-OSCAR
SLUT! SPØRGSMÅL? KLOKKEN ER NU….. RYK UD!
8.11. BSO standarder
TRIN 1.
• DEL formation under forskydning til UP?
• Ankomst tidspunkt for DEL til UP?
• Forkommando til BSO
• Afsøgning af BSO
• Recce af BSO, herunder
• placering af køretøjer,
• nærsikring,
• nærforsvar,
• underbringelse (2 mands bivuark)
• Sikring af UP (NK/GRP for forreste køretøj)
• NK/DEL etablerer et TN-bord til DF
• Indrykning i BSO, herunder:
• LMG-hold placeres hvor nærsikring for GRP skal etableres,
der anvises VB, HB, seneste ildåbningslinie.
• køretøjer placeres
• SIGMD sendes som alarmordonnas.
• NK GRP foreviser GRP BSO til GF, herunder:
• GRP’s VB og HB (ansvarsomr.)
• Nærsikringens placering
• Nærforsvarsplacering
- 94 -

• NK/DEL foreviser DEL BSO til DF.
• DEL samles % LMG skytter.
• DF udgiver befaling.
• GF udgiver supplerende BEF.
• BSO etableres.
TRIN 2.
1. GRP:
• Etablere feltkabel forbindelse til KSN
• Etablere nærsikring
• Sløre GRP køretøj.
• Etablere nærforsvar.
2. GRP:
• Etablere DEL overvågningspoststade.
• Etablering af alarmanordninger
• Etablere nærsikring
• Sløre GRP køretøj
• Etablere nærforsvar.
3. GRP:
• Etablere Feltlatrin
• Etablering af sporplan
• Etablere nærsikring
• Sløre GRP køretøj
• Etablere nærforsvar.
- 95 -

TRIN 3 (Inden for GRP) nedskreven i prioritetsorden.
1. GRP
• Udstilling af LMG
• Forvisning til GF
• Etablering af nærsikring
• Etablere feltkabelforbindelse til KMP KSN.
• Sløre køretøjet
• Etablere nærforsvar
• Etablere forplejningsområde
• Etablere 2-mand underbringelse
• Udarbejdelse af VAGTTURNUS
• Udarbejde Vedligeholdelsesplan
• Udarbejde bespisningsplan
2. GRP
• Udstilling af LMG
• Forvisning til GF
• Etablering af nærsikring
• Evt. etablere DEL’s overvågningspoststade
• Sløre køretøjet
• Etablere nærforsvar
• Etablering alarmanordninger
• Etablere forplejningsområde
• Etablere 2-mand underbringelse
• Udarbejde VAGTTURNUS
• Udarbejde vedligeholdelsesplan
• Udarbejde bespisningsplan
3. GRP
• Udstilling af LMG
• Forvisning til GF
• Etablering af nærsikring
• Etablere feltlatrin
• Sløre køretøjet
• Etablere nærforsvar
- 96 -

• Etablering af sporplan
• Etablere forplejningsområde
• Etablere 2-mand underbringelse
• Udarbejde VAGTTURNUS
• Udarbejde vedligeholdelsesplan
• Udarbejde bespisningsplan
NK/DEL
DF
• Udarbejdelse af sporplan
• Udarbejde postinstruks
• Udarbejde patruljeinstruks
• Udarbejde vagt plan BM
• Iværksætte afhentning af DM, AMM, m.m.
• DF giver befaling senest 5.min efter endt anvisning af BSO.
• DF giver supplerende BEF senest 10. min efter endt DF-BEF.
• Post og PTR-BEF gives efter endt etablering af BSO(NK/DF).
• Vagt-/vedl-/bespisningsplan udarbejdes først af NK/GRP
når NK/DEL har afl everet DEL plan til GRP.
Enkeltmands opgaver inden for GRP.:
GF
• Supplerende befaling
• Anvisning af GRP’s VB, HB, og sidste ildåbningslinie.
• Anvisning af Nærsikringsstilling/OPGAVE.
• Anvisning af det enkelte BUDDYTEAM’s nærforsvarsstilling,
herunder VB, HB.
• Biuark for det enkelte BUDDYTEAM placeres ca. 3 - 5 meter
bag ved nærforsvarsstillingen.
• Kontrol.
- 97 -

NK/GRP
• Forestå sløring af køretøj.
• Udarbejdelse af vagtplan, vedligeholdelsesplan, bespisningsplan,
efter anvisning af
• NK/DEL.
LMG-HOLD:
• Etablere nærsikringspost.
• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til LMG-HOLD
DYKN-HOLD:
• Sløring af køretøj.
• Udføre opgaver som er pålagt GRP fra DEL side jf. DF Befaling.
• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til DYKN-HOLD
GV 2/GRNDR:
• Hjælpe til med at udføre opgaver som er pålagt GRP fra DEL
side jf. DF befaling.
• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til NK/GRP og GV 2.
GV 3/GSM:
• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til GF og GV 3.
• (GV 3/GSM for 3. GRP etablerer nærforsvarstilling, for NK/
DEL)
KØ/RES-KØ:
• Sløring af køretøj
• Oprette spiseplads, lave mad til GRP.
• Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til KØ/RES-KØ
- 98 -

Efter endt løsningen af pålagte opgaver, iværksættes vagt, bespisnings-
og vedligeholdelsesplanen for GRP, efter ”1/3 dels
princippet”.
SIGMD/DEL:
• Etablerer nærforsvarsstilling og bivuak for DF og SIGMD.
- 99 -

- 100 -

Kapitel 9, Overvågning
9.1. Styrende overvejelser
HVK overvågningsplan må tage højde for fl ere forskellige scenarier,
og den må tage højde for kompagniområdets geografi og befolkningssammensætning.
Danmark er ikke længere et udpræget
landbrugssamfund, hvor alle kender alle, og hvor personer med
et fremmedartet udseende bliver bemærket. Befolkningen er ikke
længere stationær. En meget stor del af befolkningen er hele tiden
undervejs fra et sted til et andet, med bil, med tog, med bus og
med fl y. Mange bor ét sted, hvor ingen kender dem, og arbejder i
en helt anden kommune, hvor de har deres sociale kontakter.
Det er blevet meget sværere at overvåge ansvarsområdet.
9.2. Truslen
Truslen er beskrevet i kapitel 1.2.2.
9.3. Modtræk
Det bedste modtræk mod truslen er at være lige så usynlig som
modstanderen, og være årvågen hele tiden – være på det rigtige
sted og det rigtige tidspunkt. Hjemme på vejen, hvor man bor.
På benzintanken, når man tanker op. På vej til og fra arbejde. På
arbejdspladsen. Uden for biografen. På søndagsspadsereturen i
skoven. I sommerhuset. At observere og melde. Denne opgave løses
ikke ved at trække i hjemmeværnsuniformen og bemande en
overvågningspost på bakke 43.
Det er dette forhold, HJVBST 122-001 tager højde for med bestemmelsen
om Overvågningsberedskab.
9.4. HVK ressourcer
9.4.1. Kapaciteter
HVK råder over sine egne medlemmer, som KC kan pålægge
opgaver afhængig af det aktuelle beredskab. Men det øvrige
samfund: familierne, vennerne, arbejdskollegerne, de handlende,
håndværkere, taxachaufføren, buschaufføren, postbudet, avisbudet
m.m.fl . udgør langt den største kapacitet og dækker området
- 101 -

meget tættere og rækker ud i områder, hvor der måske aldrig
kommer en hjemmeværnssoldat. Meldinger, som modtages fra
medborgerne skal videregives til KMP; det tilkommer ikke den
enkelte HJV-soldat eller befalingsmand at afgøre om de er relevante
eller ej.
Hertil kommer de lokale myndigheder, først og fremmest politiet,
som har en meget god ide om, hvem der kan udgøre en potentiel
trussel.
9.4.2. Åbne kilder
Åbne kilder som lokalbogen, vejviseren, lokalplaner, den daglige
avis, kommunens hjemmeside, biblioteket, teknisk forvaltning
og andre kan give mange nyttige oplysninger om lokalområdets
sårbare objekter, både i teknisk forstand og i tidsmæssig sammenhæng.
Et fodboldsstadion er ikke i sig selv et interessant
terrormål, men det bliver det i de to timer, hvor der spilles fi nale
i pokalturneringen. Jernbanestationen er ikke i sig selv et interessant
terrormål, undtagen i den time om morgenen og om eftermiddagen,
hvor perronerne myldrer med pendlere på vej til og
fra arbejde.
9.5. HVK planlægning
På grund af kompagniområdernes store forskellighed kan der
ikke laves én standardovervågningsplan, som både kan gælde
for indre Nørrebro og for landsogne i Vestjylland. Men planlægningsprincipperne
er de samme.
KC er ansvarlig for at planlægge overvågningen. Han kan efter
ønske og behov inddrage sine underførere i planlægningen.
9.6. Udførelse
9.6.1. Fredsmæssig overvågning
DF vil have en væsentlig rolle at spille ved iværksættelse af Overvågningsberedskab.
Denne rolle vil fremgå af HVK overvågningsplan.
Typiske opgaver for DF vil være:
• At modtage, indsamle og viderebringe meldinger
• At kontrollere, at overvågningen er effektiv i udpegede områder
- 102 -

• At lede indsættelsen af en midlertidig overvågningsstyrke
ved et objekt, som er truet i en begrænset periode
• At være forbindelsesoffi cer til andre myndigheder, herunder
især politiet, da det er politiet der har ansvaret i al civil terræn,
i fred, medmindre området er et militært område af midlertidig
karakter.
9.6.2. Overvågning efter aktivering af hjemmeværn til bevogtning
af civile objekter
Aktivering af hjemmeværnsstyrker til bevogtning af civil infrastruktur
sender et klart signal om, at der fi ndes en konkret trussel,
som kan optræde med kort varsel. Enhederne vil normalt
blive koncentreret tæt omkring objektet. De vil samtidig have behov
for, at adgangsveje og områder, hvorfra objektet kan beskydes,
bliver overvåget af andre styrker. Denne overvågning kan
foretages af andre aktiverede hjemmeværnsenheder, som har til
opgave at lægge tyngde i overvågningen omkring objektet. Dette
punkt omtaler kun den overvågning, der udføres af aktiverede
enheder i uniform.
En tæt og konstant koordination mellem bevogtningsstyrken og
overvågningsstyrken er nødvendig. Den kan opnås ved, at KC
selv fører begge enheder direkte, eller ved at overvågningsstyrken
får til opgave at støtte bevogtningsstyrken. DF for overvågningsenheden
(OV-ENH) vil således få sin befaling fra KC eller
fra føreren for bevogtningsenheden. Befalingen vil som minimum
indeholde:
• DEL opgave, herunder hvilke punkter, der især er vigtige for
bevogtningsenheden
• Fastlæggelse af en ildgrænse omkring objektet, som OV-ENH
ikke må passere ind over uden forudgående aftale
• Regler for magtanvendelse i civilt terræn gives af politiet.
• Signaltjenestens tilrettelæggelse.
- 103 -

Bevogtningsområde
Overvågningsområde
Nøgleterræn
Figur 901
9.7. DF/OV-ENH føringsvirksomhed
Efter at have modtaget befalingen gennemfører DF/OV-ENH sin
føringsvirksomhed.
Indledningsvis befaler han sin OV-ENH til et midlertidigt BSO
tæt ved objektet på det sted, der er mest truet.
9.7.1. Opgaven og de restriktioner
DF gør sig opgaven og de restriktioner, DF er pålagt, klar. De
er styrende for den måde, opgaven kan løses på. DF udarbejder
en tidsplan, som især fokuserer på den resterende periode med
dagslys. Det er vigtigt, at overvågningen etableres i god tid før
mørkefald, så GRP får mulighed for at vælge de bedst mulige
observationsstader og gøre sig fortrolige med det omgivende terræn.
9.7.2. Plan for sin rekognoscering
DF lægger en plan for sin rekognoscering. Det er her især vigtigt,
at GF ledsager DF under RECCE, således at de alle får lejlighed
til at se og se ud fra deres egne mulige observationsstader,
men også får mulighed for at se, hvad der kan observeres fra de
øvrige GRP stader. Kun derved kan DF sikre sig, at der bliver
overgribning mellem observationerne.
- 104 -
Indre ring
Ydre ring

9.7.3. Terræn-, lys- og vejrforhold
Analysen af terræn-, lys- og vejrforhold fokuserer på
• Hvilke muligheder har fjenden for at trænge uset helt frem til
objektet
• Hvorfra kan fjenden beskyde objektet
• Hvor kan fjenden nå frem til objektet med et køretøj (bilbombe)
• Hvilke dele af objektet er sårbart over for beskydning
• Hvad er bevægelsesmønstret til og fra objektet (”normalbilledet”)
• Er der områder, som kan udelukkes som mulige fremrykkeveje
for fjenden
• Hvorfra kan fjendens mulige fremrykkeveje og ildstillinger
bedst overvåges
• Hvilke områder kan overvåges af bevogtningsenheden selv
• Hvilken betydning har vejrforholdene for fjenden og for egen
styrke, og hvordan kan vi forbedre vore egne vilkår
• Hvilken betydning har lysforholdene for fjenden og for egen
styrke, og hvordan kan vi forbedre vore egne vilkår
• Hvor kan jeg placere mit eget kampstade og min reserve for
at have sikker forbindelse med OV-posterne, eventuelle OVpatruljer
og med føreren for bevogtningsstyrken.
9.7.4. Afvejning
Ud fra analysen klarlægger DF fjendens og egne muligheder, afvejer
dem mod hinanden og træffer sin beslutning.
9.7.5. Befaling
DF giver så vidt mulig sin befaling til den samlede DEL på et
egnet oversigtspunkt – eventuelt støttet af et terrænbord eller en
terrænskitse, så alle får et samlet overblik over opgaven. Herefter
fordeler GRP sig i terrænet for at påbegynde løsningen af de stillede
opgaver.
9.7.6. Kontrol
DF kontrollerer befalingens udførelse ved at besøge overvågningsposterne
og eventuelle patruljer og udspørge dem om deres
- 105 -

måde at løse opgaven på. Han sikrer sig, at signalmidlerne virker.
9.7.7. Melding
Han melder til føreren for bevogtningsstyrken, når OV-posterne
er på plads, og igen når de er færdigindrettede.
9.8. Overvågningens udførelse
Overvågningen må påregnes at skulle opretholdes gennem længere
tid. DF indarbejder faste rutiner for meldetjenesten og afl ægger
hyppige besøg ved posterne for at sikre sig, at alt forløber
efter planen.
Han tilrettelægger og justerer patruljetjenesten således, at den
ikke hele tiden følger samme mønster. Han etablerer midlertidige
overvågningsposter ved hjælp af sin reserve, således at en eventuel
angriber ikke kan afl ure, hvordan DEL løser sin opgave og
dermed indrette sin plan efter det.
9.8.1. Forhold over for fjenden eller formodet fjende
Observerer overvågningen en styrke eller personer, som kan
identifi ceres som fjendtlig, eller som ved sin adfærd giver anledning
til mistanke, melder den øjeblikkelig til DF, som straks
videregiver meldingen til føreren af bevogtningsstyrken. Såfremt
der er tale om overvågning i fredstid vil styrken oftest være ledet
af politiet og går dermed ind under almindelig hjælp til politiet,
dermed er meldeveje og handlinger lagt i politiet favør. (se
”Håndbog i Bevogtning”).
Overvågningsenheden fortsætter observationen så længe som
muligt fra sin standplads og søger om muligt at udpege fjenden
for andre overvågningsenheder, så de fortsat kan følge fjendens
bevægelser efter, at den er passeret ud af enhedens observationsfelt.
DF kan – alt efter de muligheder, som situationen indebærer
– vælge at indsætte sin reserve til at følge efter den fjendtlige
enhed for derved fortsat at kunne melde om dens placering og
bevægelsesretning.
- 106 -

9.8.2. OV-ENH skal undgå kamp.
Deres formål er at observere og melde. Bevogtningsstyrken er på
dette tidspunkt klar til kamp. Det er dens opgave at standse fjenden.
Kan OV-ENH imidlertid konstatere, at fjenden er på vej til at forsøge
på at ødelægge objektet ved beskydning med langtrækkende
våben fra en stilling, som bevogtningsstyrken ikke kan gribe
ind imod, og OV-ENH har mulighed for at forhindre dette, skal
den gribe ind. Formålet med OV-ENH indgriben er at tilintetgøre
eller tage til fange, eller forstyrre fjenden og forhindre ham i at
udføre sin plan.
DF for OV-ENH afgør, hvad der skal foretages i den aktuelle situation.
Konstaterer OV-ENH en fjendtlig styrke, som er på vej bort fra
objektet – eventuelt efter at have angrebet det – melder den og
følger længst muligt fjendens bevægelser ved observation for at
give de bedst mulige vilkår for indsættelse af andre styrker til at
nedkæmpe eller tage fjenden til fange.
9.9. Overvågningslinie
DEL kan få til opgave – alene eller sammen med andre enheder
– at etablere en overvågningslinie, fx i forbindelse med indkredsning
af en erkendt fjendtlig styrke. Linien kan med fordel
oprettes langs med et større vandløb eller lign. og overvågningen
koncentreres om de steder, hvor en fjendtlig styrke kan passere
linien.
- 107 -

- 108 -

Kapitel 10, Kamp fra stilling
10.1. Almindeligt
DEL kan indsættes i kamp fra stilling som del af en større enhed
eller selvstændigt. Opgaven vil typisk blive stillet i forbindelse
med forsvar/bevogtning af et større bevogtningsobjekt.
10.1.1. Opgaven anvises normalt af KC. KC befaler for
• Kampstillingens (KSTL) placering og skudområde
• Eventuelle bi- og alternative opgaver
• Hindre- og feltbefæstningsarbejder
10.1.2. Kampstilling
En kampstilling er et nærmere angivet terrænområde, hvorfra DEL
skal løse én eller fl ere kampopgaver med det formål at standse
fjendens fremrykning. KSTL består af en hovedstilling og ofte af
én eller fl ere alternative stillinger. KSTL for en DEL har normalt en
udstrækning på 150 – 250 m i bredden og 50 – 150 m i dybden.
Truslen
Figur 1001
- 109 -

10.1.3. Virkemidler
Virkemidler i forbindelse med kamp fra stilling er ild, hindringer,
beskyttelse og bevægelse.
Ilden er det afgørende middel til tilintetgørelse af fjenden. DEL søger
at afgive ilden overraskende i form af et eller fl ere ildoverfald,
hvor fl est mulige våben indsættes samlet. DEL tilstræber at ilden
rammer fjenden fl ankerende.
Hindringer kan være kunstige (høje trådhegn, pigtrådshegn) og/
eller naturlige. Hindringer får størst effekt ved at fjenden kan rammes
af tyngden af DEL ild, når han forsøger at passere eller rydde
hindringen.
Beskyttelse nedsætter DEL tab. DF skal altid uden nærmere ordre
tilvejebringe den bedst mulige beskyttelse af DEL. Beskyttelse
opnås først og fremmest ved gravning af kampanlæg, som tillige
tjener som dækningsanlæg. Er DEL KSTL placeret i bygninger, opbygges
kamp- og dækningsanlæg inde i bygningerne ved hjælp
af sandsække og tømmer. Uanset placering skal kampanlæg være
skjult. Kampanlæg, som kan observeres på stor afstand, kan bekæmpes
med langtrækkende våben, uden at DEL kan forsvare sig.
Kampanlæg, som er gravet af maskiner, er sværere at skjule, end
kampanlæg, der er gravet med spade.
DF bruger bevægelse til smidigt at tilpasse DEL ild efter kampens
udvikling. Han fl ytter GRP eller våben til bi- eller alternative opgaver
for at imødegå fjendens forsøg på angreb fra nye retninger
eller for at danne tyngde i kampen. Alle bevægelser skal ske skjult
og så vidt muligt dækket af terrænet eller af ild fra andre enheder.
- 110 -

10.2. Tilrettelæggelse
10.2.1. DF vil fra KC modtage et varsel, der som minimum indeholder
oplysninger om:
• Fjenden (af betydning for opgaven)
• Beredskabsændringer
• Opgaven
• Tid og sted for befalingsudgivelse
• Kort, der skal medbringes.
Mens DF er til befalingsudgivelse, klargør NK DEL og fører den
frem til terrænet bag KSTL, hvor den går i skjul under egen nærsikring.
10.2.2. Tiden
Tiden til forberedelse kan variere meget. I det følgende er fremgangsmåden,
når der er god tid, beskrevet. Ved kort tid til forberedelse
tilpasser DF sin føringsvirksomhed og DEL forberedelser, så
DEL er klar til at løse opgaven til tiden.
10.2.3. Rekognoscering
DF gennemfører om muligt rekognoscering (RECCE) sammen
med GF og NK/DEL. RECCE skal føre til en fastlæggelse af
• Fjendens mulige fremrykkeveje
• Mulig placering af fjendens direkte skydende støttevåben
• Hvor skal tyngden af DEL ild kunne lægges
• Placering af mulige GRP-KSTL, herunder muligheder for at
skifte tyngde med DEL ild ved anvisning af bi- og alternative
opgaver. KSTL skal så vidt muligt placeres således, at der er
sammenfald mellem observationsafstand fra KSTL og den effektive
rækkevidde af GRP våben.
• Behov for støtte udefra/ildforbindelse med naboenheder
• Muligheder for skjulte bevægelser i KSTL
• Muligheder for skjulte bevægelser til og fra KSTL
• Muligheder for at udnytte/udbygge naturlige hindringer
• Behov for alarmeringsforanstaltninger i uindset terræn.
- 111 -

10.2.4. Beslutning
I sin beslutning tager DF stilling til
• Placering af GRP-KSTL
• GRP skudområder, herunder fastlæggelse af hoved- og biskudretning
for affuterede våben
• Bi- og alternative opgaver for GRP
• Mørkekampmidlernes anvendelse og fordeling
• Bestemmelser for ildåbning
• Omfanget af hindre- og feltbefæstningsarbejder
• Beredskab og sikring, herunder forhold ved alarmering.
10.2.5. Befaling samlet
DF giver herefter sin befaling til den samlede DEL, om muligt fra
et oversigtspunkt, hvor hele DEL skudområde er indset.
10.2.6. Delingens forberedelser efter befalingsudgivelsen
GRP iværksætter de befalede nærsikringsopgaver med mindst
muligt personel.
GF anviser enkeltopgaver til våben og hold, så pålagte skudopgaver
kan løses. Herefter indrettes først GRP hovedstilling. Når den
er færdig fortsættes med indretning af bi- og alternative stillinger.
GF sørger for, at der udstilles skudmærker og tegnes afstands- og
retningskort til alle stillinger.
NK/DEL forstår etablering af eventuelle kunstige hindringer og
af alarmanordninger med afgivet personel fra GRP. Han forestår
endvidere placering og eventuel sløring af DEL køretøjer, som skal
anbringes således, at de ikke rammes af den ild, der rettes mod
DEL KSTL.
DF eller NK/DEL udstiller og instruerer eventuelle nærsikringsposter,
som skal udstilles uden for KSTL.
DF kontrollerer at de befalede forberedelser udføres, som han har
tænkt det. Herunder er det især vigtigt at kontrollere, at pålagte
skudopgaver løses som beordret og at der derved er sikret en fuldstændig
dækning af DEL skudområde.
- 112 -

DF afsætter tid til indøvelse i sin tidsplan. Følgende skal øves:
• Besættelse af KSTL
• Stillingsskifter i forbindelse med alternative opgaver
• Iværksættelse af biopgaver
10.3. Kampens gennemførelse
10.3.1. Besættelse af KSTL
På ordre fra KC skærpes beredskabet og DEL besætter KSTL i takt
hermed. Forud for selv stillingsindtagelsen udnyttes et eventuelt
varsel til oprydning i KSTL. Spor sløres, materiel pakkes på køretøjerne,
og DEL gør klar til kamp/kontrollerer ”klar til kamp”.
DF iværksætter overvågning i hele DEL skudområde ved observation
fra KSTL. Alt øvrigt personel beordres i skjul og dækning
i KSTL.
10.3.2. Kampen fra KSTL
På KC ordre eller når fjenden når den befalede ildåbningslinie,
iværksætter DF et samlet ildoverfald. Herefter fortsætter GRP bekæmpelse
af mål i deres egne skudområder. Såfremt der ikke er
mål i disse, leder DF deres ild mod mål i andre områder, idet GF
fortsat holder øje med eget skudområde, rede til at bekæmpe mål,
som måtte dukke op heri.
Hvis DEL er i fare for at blive omgået, griber DF ind og imødegår
trusler mod DEL ryg og fl anker ved at befale GRP til at løse biopgaver
eller skifte stilling til en alternativ stilling. DEL skal fortsat
løse hovedopgaven med mindre KC løser den fra hovedopgaven.
10.3.3. Indbrud i DEL KSTL
Hvis fjenden bryder ind i DEL KSTL, skal den resterende del af
KSTL fastholdes. DF fl ytter eventuelt våben for bedre at kunne
bekæmpe den fjendtlige styrke, der er brudt ind, og for at forhindre,
at fl ere kan følge efter.
10.3.4. Reorganisering
Når det fjendtlige angreb er afvist, reorganiserer DEL hurtigst
muligt. Reorganisering omfatter de foranstaltninger, der skal
- 113 -

træffes for igen at besætte og fastholde KSTL samt genordne
DEL:
• Opretholde føling med fjenden
• Rense forterrænet
• Retablere KSTL
• Genopbygge DEL kampkraft.
10.3.5. Opretholde føling med fjenden
Trækker fjenden sig tilbage, skal DEL opretholde føling med
ham. Kan fjenden ikke længere observeres fra KSTL, melder DF
til KC for at få tilladelse til at fremsende patruljer til opretholdelse
af føling. Patruljer, der sendes frem, følger fjenden så langt,
som sikker radioforbindelse gør det muligt.
10.3.6. Rensning
KSTL forterræn skal undersøges af andre patruljer, dækket af våben
fra KSTL, for at indsamle sårede og døde fjender samt fjendens
materiel. Fjendens våben og materiel, døde og især sårede er
vigtige informationskilder til identifi kation af angrebsstyrken og
til at skaffe oplysninger om angriberens base og videre hensigter.
10.3.7. Genordning
Efter at fjendens angreb er afvist, afgiver GF en FADSUM-melding,
omfattende:
• Fanger
• Ammunition
• Døde
• Sårede
• Udrustning
• Materiel.
DF (eller NK/DEL) melder videre til KMP. Indtil forsyninger og
erstatning kan tilgå, genordnes DEL ved omfordeling af ammunition,
personel og materiel. Faldne, sårede og fanger evakueres.
Anlæg, som er blevet helt eller delvis ødelagt af fjendens ild, udbedres
eller våben fl yttes til andre stillinger.
- 114 -

10.3.8. Kontrol
DEL opgave består fortsat. DF kontrollerer, at den stadig kan
løses med de nu reducerede midler, der er til rådighed. Han justerer
GRP sammensætning og opgaver, indtil en tilfredsstillende
løsning af den pålagte opgave er opnået.
10.4. Kamp fra stilling i mørke
10.4.1. Vilkår
Den trussel, som DEL kan forvente at stå over for, vil med størst
sandsynlighed være af begrænset omfang. Den kan være en lille
specialstyrke eller en mindre gruppe af terrorister. Sådanne enheder
har ikke kapacitet til at nedkæmpe en velforberedt DEL
ved et regulært angreb i dagslys. Men et angreb udført i mørke
ved brug af mørkekampmateriel vil give angriberen bedre
chancer for succes – især hvis forsvareren kun har en begrænset
mængde mørkekampmateriel til rådighed.
Kamp i mørke er karakteriseret ved vanskelighed ved at erkende
og identifi cere fjenden i tide og ved at afgive sigtet ild fra direkte
skydende våben uden mørkekampmateriel eller belysning af
kamppladsen. Endvidere er den karakteriseret ved øget usikkerhed
og nervøsitet blandt DEL personel og øget friktion.
Fjenden kan i mørke iværksætte et belyst eller ubelyst angreb. Et
belyst angreb vil blive gennemført efter sammen principper som
i dagslys.
Det ubelyste angreb – hvor fjenden benytter sig af passivt materiel
(lysforstærkningsmateriel og/eller varmebilledudstyr) – giver
fjenden de bedste muligheder, især over for en DEL uden eller
med kun lidt mørkekampmateriel. Fjenden vil kunne observere
mod DEL uden selv at blive erkendt og derved kunne fi nde de
svage punkter i overvågningen og forsvaret. Han kan herefter
benytte sit materiel til at fi nde en fremrykkevej, som fører ham
ind mod DEL fl anke eller ryg og her indsætte sit angreb hurtigt
og overraskende.
- 115 -

10.4.2. Egne forhold
Visse typer DEL i HJV (HJV MOTOVDEL, MOTINFDEL og BEV-
DEL) er veludstyrede med mørkekampmateriel, som giver dem
lige så gode vilkår som fjenden. Øvrige DEL har ikke disse midler
til rådighed.
Hvor rådigheden over mørkekampmateriel stiller DEL i en gunstig
situation i forhold til fjenden, vil det normalt være en fordel
at gennemføre kampen ubelyst. DEL er i udbyggede stillinger, er
i dækning og kender terrænet. Fjenden er nødt til at bevæge sig
for at løse sin opgave og vil derfor nemmere blive erkendt og vil
kunne rammes overraskende af et ildoverfald. Når først kampen
er indledt vil det være en fordel for forsvareren at kunne belyse
kamppladsen. Belysning med hvidt lys skal derfor være forberedt.
Hvor DEL ikke råder over mørkekampmateriel, er det nødvendigt
at belysning med hvidt lys er forberedt og kan opretholdes
gennem længere tid. Det er DEL eneste mulighed for at ophæve
den fordel, som mørkekampmateriellet giver fjenden.
10.4.3. Kampens forberedelse
DF iværksætter forberedelser, som sikrer at DEL er klar til at
kæmpe fra mørkefald. DF lægger især vægt på foranstaltninger
til opdagelse af fjenden, til imødegåelse af overraskende angreb
mod DEL fl anker og ryg, til beskydning af fjenden, og til belysning
af fjenden.
10.4.3.1. Opdagelse af fjenden
Foranstaltninger til opdagelse af fjenden kan være
• Udstilling af poster uden for stillingen
• Opstilling af alarmanordninger omkring fjendens mulige
fremrykkeveje
• Observation med passivt mørkekampmateriel
• Indsættelse af hundegruppe
• Meldinger fra naboenheder eller civile.
- 116 -

10.4.3.2. Imødegåelse af fjendens angreb i fl anke og ryg
Foranstaltninger til opdagelse af fjenden skal også dække fl anker
og ryg. Desuden skal der indrettes/forberedes yderligere bi- eller
alternative opgaver og/eller KSTL. Besættelse af disse stillinger
skal indøves i dagslys. Udbygning af hindringer i fl anker og ryg
med pigtråd el.lign. er med til at sinke fjenden og give DEL et
varsel.
10.4.3.3. Beskydning af fjenden
Affuterede våben uden mørkekampudstyr rettes i dagslys ind
mod fjendens sandsynlige fremrykkeveje, de nødvendige data
noteres for hver forberedt skydning. Ved mørkefald indstilles
våbnet på den primære opgave (spærreskydning).
Tilsvarende kan der forberedes improviseret stabilisering af andre
våben, som sikrer at ilden får nogen effekt. Højdestabilisering
er især vigtig, idet skytter vil have en tilbøjelighed til at skyde
for højt i mørke. Udspænding af hvid minestrimmel i én meters
højde og i nogen afstand foran KSTL kan give skytterne en linie
at rette efter i højden.
Desuden forberedes belysning med hvidt lys ved hjælp af de
midler, DEL råder over. Sådanne midler vil altid være begrænsede
med hensyn til virkningsområde og –tid. DF sikrer sig, at
belysningsmidlerne indsættes koordineret og på en sådan måde,
at de kan understøtte den tyngdedannelse, der er tilstræbt med
øvrige kampmidler. Samtidig sikrer han sig, at der er mulighed
for at benytte midlerne fl eksibelt ved også at befale alternative
opgaver for dem.
Såfremt KMP udgiver en belysningsplan, vil DF heri fi nde de
opgaver, som DEL skal løse, og den støtte, som andre enheders
belysning kan give ham.
Er DEL indsat alene, eller udgiver KMP ikke nogen belysningsplan,
udarbejder DF selv en belysningsplan.
10.4.3.4. Belysning af bevogtningsobjekt
Det kan være hensigtsmæssigt, at et bevogtningsobjekt er belyst
døgnet rundt. Det letter overvågningen mod små gruppers eller
enkeltpersoners forsøg på kampløs indtrængen på objektet.
Hvor truslen er et egentligt angreb, er en belysning imidlertid en
alvorlig begrænsning af DEL muligheder for at erkende fjenden,
- 117 -

og belysningen giver tillige fjenden gode muligheder for at observere
mod DEL. DF må derfor altid afveje disse forhold mod den
mulige trussel, og herefter afgøre, hvorvidt objektet skal være
belyst eller ej.
10.5. Kamp i by, generelt
DEL indsættes normalt samlet i én bygning, såfremt vi bliver
nødsaget til at kæmpe kamp i by.
Følgende skal fastlægges under RECCE:
• GRP placering/ildstillinger
• Sidste ildåbningslinie (SILD),
• Skudgrænser,
• Fællespunkter,
• Naboers placering mv.
Indretning
DEL kampstilling indrettes principielt så hver side af bygningerne
dækkes ind med ilden fra mindst to ildstillinger. Er det ikke
muligt, forsøger DF indledningsvis at løse problemet gennem
detaljeret koordination med naboer. grupperne indsættes normalt
i samme ildstilling.
Når ildstillingernes indledningsvise placering er fastlagt, befalede
opgaver kan løses, og kampstillingen umiddelbart synes at
være dækket ind med ild, gennemgår DF kritisk fjendens tilbageværende
muligheder for at trænge ind til og i værste fald ind i
kampstillingen.
Hindringer
Pigtrådsspiraler er DEL primære hindremiddel. På afstand af
kampstillingen etableres pigtrådshindringer, der enten tvinger
fjendens infanteri ud i områder, hvor DEL ild kan virke effektivt.
Eller tvinger fjenden til at bruge tid og ressourcer på at rydde sig
vej.
- 118 -

Ildoverfald
Flere faktorer vanskeliggør anvendelsen af ildoverfald som første
ild åbning:
• Ofte kan kun en begrænset del af DEL ildkraft rettes mod
samme mål,
• den korte kampafstand kræver, at kampen indledes så tidligt
som muligt,
• kampstillingen er, pga. den omfattende udbygning, umulig
at sløre.
Kamp i mørke
Kampen i mørke med våben uden mørkekampsigtemidler baseres
i højere grad på primitive lysmidler, fordi det er vanskeligt at
affyre 40 mm lysraketter inde fra en bygning, uanset om det er
DEL selv der
skyder, eller opgaven løses af et lyskommando. Faldskærmsbårent
lys når kun i begrænset omfang ned mellem bygningerne og
producerer et væld af skiftende slagskygger.
Fastholdelse
Bryder fjenden ind i kampstillingen, skal GRP om muligt straks
og uden nærmere ordre modangribe for at afvise fjenden, mens
der kun er ganske få fjendtlige skytter inde i bygningen. Et eller
fl ere makkerpar sættes ind under anvendelse af SKUD - MAND
og evt. BOMBE - SKUD - MAND.
Brand
Brand i bygningen skal bekæmpes straks, når kampen tillader
frigørelse af personel til brandslukning. Hvis ikke, risikerer GRP
at skulle rømme kampstillingen alene pga. røg- og varmeudvikling.
Allerede under indretningen af kampstillingen skal så meget
brandbart materiale som muligt fjernes, og slukningsmateriel tilvejebringes
og fordeles.
- 119 -

Indledende kamp
Skal DEL deltage i den indledende kamp foran kampstillingen,
efterlader den normalt mindst et makkerpar, pr. GRP, som sikkerhedsbesætning
i stillingen. Der skal indrettes indgange til
bygninger, der hurtigt kan lukkes og blokeres, når DEL er tilbage
og samlet.
- 120 -

Kapitel 11, Objektnærsikring
11.1. Generelt
En objektnærsikring (ONS) er et sikringsled udstillet af kompagniet,
distriktet eller regionen.
11.1.1. Formål
Formålet med en objektnærsikring er:
• Hindre fjenden i at erobre eller ødelægge objektet, som efterfølgende
kan have indfl ydelse på samfundets funktion eller
egne enheders bevægelsesfrihed.
En objektnærsikring udstilles normalt i forbindelse med løsning
af en eller fl ere andre opgaver, hvor objektnærsikringens formål
er at sikre løsningen af den/de givne opgaver.
11.1.2. Opgaven
Opgaven for DEL som objektnærsikring er at:
• Er at sikre objektet fra alle sider mod fjendtlige angreb eller
sabotage.
11.1.3. Begreber
Objektnærsikringen er den styrke, som opstilles ved objektet for
at løse de under pkt. 11.1.2. anførte opgaver.
11.1.4. Ordrer
ordren indeholder:
• Oplysninger om objektet.
• Ordrer til føreren for objektnærsikringen.
• Signalkodeord der anvendes i forbindelse med objektet.
• Rubrikker til at notere ændringer og evt. overdragelse.
- 121 -

11.2. Tilrettelæggelse
11.2.1. Varsel
DF modtager et varsel om den forestående opgave, gennem
KMP, varslet indeholder:
• Objektets placering, størrelse og omfang.
• Tidspunkt for hvornår etableringen af objektnærsikringen
skal være tilendebragt.
• Tid og sted for befalingsudgivelse
• Kort der skal medbringes/klargøres til befalingsudgivelsen.
På baggrund af varslet orienter DF enten DEL O-GRP eller hele
DEL samlet om opgaven. DF befaler, afhængig af tiden, NK/DEL
til at føre DEL til et kontaktpunkt i nærheden af objektet og her
afvente hans ankomst.
11.2.2. Føringsvirksomhed
DF påbegynder og gennemfører herefter sin føringsvirksomhed
efter de i kapitel 3 anførte retningslinier.
DF rekognoscering skal fastlægge:
• Kampstillingernes placering, såvel offensive som defensive.
• Tilbagegangsveje
• Opgaver for GRP i de enkelte stillinger.
11.3 Gennemførelse
Afhængigt af tiden kan det være nødvendigt, at DF indsætter
GRP i foreløbige stillinger om objektet, inden rekognoscering
iværksættes.
11.3.1. Offensiv/defensiv besættelse
Det er et krav, at objektet ikke kan beskydes med fl adbaneild.
Truslen mod objektet vil foruden opklarings- og kampenheder
også kunne omfatte faldskærms- og helikopterbårne styrker.
DF skal i konsekvens heraf sikre sig, at objektet kan forsvares
til alle sider. Terræn, hvorfra fjenden kan beskyde objektet med
fl adbaneild, skal ud til afstande på ca. 600 m besættes. Der skal
ligeledes afsættes personel til nærsikring af objektet.
- 122 -

11.3.2. Befaling
Befalingen udgives til den samlede DEL fra et oversigtspunkt,
hvor både de defensive og de offensive stillinger kan overskues.
Udover de i kapitel 10. anførte forhold vil befalingen indeholde
oplysninger om:
• Enheder der skal passere objektet, eller DEL skal optage.
• Hvem der er stedfortrædende objektnærsikringsfører.
• Gennemførelse af trafi kregulering og færdselskontrol.
• Evt. postinstruktion.
11.3.2.1. Tyngde
DF træffer beslutning om, hvorvidt tyngden i DEL objektnærsikring
er på den offensive eller defensive side under hensyntagen
til:
• Om DEL skal gennemføre optagelse.
11.3.3 Overdragelse af objektet
Skal objektet overdrages til en anden enhed. Udarbejder den nye
Objektnærsikringsfører en kvittering for modtagelse, der afl everes
af DF til KC.
- 123 -

- 124 -

Kapitel 12, bevogtning
Der henvises generelt til ”Håndbog i bevogtning”, hvor Bevogtning
og principperne herfor er nærmere beskrevet.
12.1. Generelt
Bevogtning kan gennemføres i fred og krig. I det efterfølgende er
de overordnede principper for bevogtning skitseret.
Blandt andet fordi at der skelnes mellem en civil og militær bevogtning
og hvem der dermed har ansvaret. Ligeledes kan beføjelser
for bevogtningsinstruksen kan være forskellig i fred og
krig, samt de forhold som gør sig gældende indenfor og udenfor
bevogtningslinien.
Det er vigtigt for bevogtningsstyrken at holde sig til ”bevogtningsinstruksen”
samt ”Regler for magtanvendelse”
Bevogtningen gennemføres afhængigt af opgavens art, omfang
og vigtighed, ved:
• at have styrker på objektet, og
• at danne tyngde i overvågningen, omkring objektet, eller
• en kombination af styrker og tyngde i overvågningen, omkring
objektet.
12.2. Formål:
Formålet med Bevogtning er at sikre samfundsvigtige installationers
fortsatte funktion i fred og krig, ved at:
• Hindre uvedkommende personers adgang.
• Forsøge at forhindre sabotage.
12.3. Ansvar for bevogtning
12.3.1. Generelt
Det kan være forskelligt, hvem der har ansvaret for bevogtningen.
Der skelnes mellem områder under militær ledelse og områder
under politiets ledelse. Et område under militær ledelse kan
være et militært område (f.eks. kaserner, fl åde- eller fl yvestatio-
- 125 -

ner eller depotområder) eller et midlertidigt militært område, der
efter aftale med politiet udpeges af militæret i civilt terræn, når
f.eks. forsvarets køretøjer, materiel eller våben befi nder sig i civilt
område. Et område bevogtet af militæret, under politiets ledelse
udpeges af politiet på baggrund af politiets behov. Sådanne opgaver
forventes kun at opstå i helt ekstraordinære situationer.
12.3.2. Militært område
Militære områder er områder, som anvendes hele tiden af militæret.
Alle militære områder der bevogtes med personel, har
modtaget regler for magtanvendelse, der fastlægger forholdens
for bevogtningspersonellet. Visse militære områder er allerede
udpeget på forhånd som særlige bevogtningsobjekter og kaldes
”nøglepunkter”. Disse kan være:
a. Hovedkvarterer, kaserner, overvågningsinstallationer samt
fl yve- og fl ådestationer,
b. Objekter med vigtige forsyningsmæssige forhold, såsom depotområder
med særligt følsomt materiel (våben, ammunition
etc.),
c. Depoter med lavere klassifi ceret materiel.
12.3.3. Militært område af midlertidig karakter
Militære områder af midlertidig karakter er geografi ske områder
på civilt område, hvor der er et midlertidigt militært behov for at
iværksætte bevogtning. Et midlertidigt militært område kan først
etableres efter godkendelse fra forsvarsministeriet, og området
skal afspærres og afmærkes. I alle tilfælde skal der være en aftale
mellem politiet og forsvaret, der fastlægger, hvilke regler for
magtanvendelse der skal anvendes af bevogtningsstyrken. Det
bør ligeledes klart fremgå, at den militære styrke kun varetager
kontrol- og bevogtningsopgaven i bevogtningsområdet, mens
politiet varetager den ydre overvågning i overvågningsområdet.
Militære områder af midlertidig karakter kan være områder/lokaliteter,
der ønskes bevogtet i en kort periode, hvor der opbevares
særligt vigtigt materieller, såsom:
a. Havneområder i forbindelse med udskibninger, af militært
materiel eller ved fl ådebesøg,
b. Flyvepladser/lufthavne.
- 126 -

12.3.4. Områder under politiets ledelse
Områder under politiets ledelse er geografi ske områder, som
politiet i helt ekstraordinære tilfælde anmoder Forsvaret om at
bevogte (”særlig hjælp til politiet”). Etableringen af et område
under politiets ledelse kræver Forsvarsministerens godkendelse.
Lige som ved militære områder af midlertidig karakter skal der
i alle tilfælde fastlægges regler for magtanvendelse, og området
kan evt. på politiets foranledning afspærres og afmærkes. Områder
under politiets ledelse kan være områder/lokaliteter, hvor
politiet anmoder om assistance fra militæret for at kunne bevogte:
a. Objekter, hvor der dagligt eller ved særlige lejligheder befi nder
sig mange mennesker.
b. Samfundsvigtige installationer:
• Forsyningsinstallationer, herunder: El, Vand og Varme.
c. Infrastruktur, herunder:
• Flyvepladser – og lufthavne
• Tunneller, vej- og jernbanebroer
• Jernbaneanlæg
• Telekommunikations- og informatikcentre.
• Hospitaler, postcentre og virksomheder.
d. Uerstattelige kulturværdier.
12.4. Bevogtningstrin
For militære områder gennemføres forskellige grader af planlægning
og tilrettelæggelse af bevogtning. Og ud fra områdets
betydning, truslen og den geografi ske udstrækning fastsættes
et bevogtningstrin. Ud fra den betragtning, at ikke alle militære
områder behøver at blive bevogtet til enhver tid, er følgende opdeling
i bevogtningstrin fastlagt:
a. Trin O: Ingen bevogtning. (Et område der ikke er bevogtet
med personel, men alene sikret med afl åste døre og/eller
elektronisk overvågning)
b. Trin 1: Daglig bevogtning. (Et område der er bevogtet med
personel, såsom vagtpersonel, på kaserner, fl åde- og fl yvestationer)
c. Trin 2: Udvidet bevogtning. Gennemføres når det vurderes at
en konkret trussel kan være mulig eller at mulighed for uønsket
adgang til det bevogtede område er forestående. Hvis
områder på bevogtningstrin 0 inkluderes i bevogtningen er
der også tale om udvidet bevogtning. Omfatter personel til
- 127 -

daglig bevogtning forstærket med yderligere personel til øget
adgangskontrol og øget patruljering m.v. Fastlæggelse af indre
og ydre ring nødvendig og samarbejde med politiet opdateres/justeres.
d. Trin 3: Skærpet bevogtning. Gennemføres når en sandsynlig
og umiddelbar trussel er vurderet mulig. Omfatter yderligere
personel til bevogtning, evt. begrænsning i antal adgangsveje
og udvidet/mere omfattende adgangskontrol plus etablering
af en reserve (størrelse afhængig af objekt og trussel). Fastlæggelse
af indre og ydre ring er en forudsætning og samarbejde
med politiet opdateres/justeres.
Der gennemføres daglig bevogtning ved hovedparten af de militære
områder (kaserner, fl åde- og fl yvestationer). Denne daglige
bevogtning gennemføres af personel med forskelligartet uddannelses-
og erfaringsmæssig baggrund. Opgaveløsningen omfatter
adgangskontrol og patruljering, normalt indenfor et perimeterhegn.
Antallet af indsat personel kan variere, afhængig af personellets
uddannelsesmæssige situation og niveau samt opgavens
karakter. Daglig bevogtning er karakteriseret ved at være dimensioneret
som netop tilstrækkelig. Bevogtningen gennemføres i
øvrigt i h.t. bestemmelserne i FKOBST 358-1.
Der fi ndes også en række militære faciliteter, der ikke er bevogtet
ved dagligt tilsyn m.v., men alene er overvåget med elektronisk
udstyr. Dette svarer til bevogtningstrin 0 (ingen bevogtning).
Derfor vil det alene være under forøget sikkerhedsberedskab,
at bevogtningstrin 2 (Udvidet bevogtning) og bevogtningstrin 3
(Skærpet bevogtning) vil blive iværksat.
12.5. Principper for bevogtning:
Der henvises til håndbog i bevogtning
12.6. Fredsmæssig bevogtning
I henhold til hjemmeværnsbestemmelse (HJVBST) 122-001, Beredskabet
ved hjemmeværnet, kan Hjemmeværnet efter bemyndigelse
fra forsvarsministeren iværksætte fredsmæssig bevogtning
med frivilligt personel. Du kan læse mere om fredsmæssig
bevogtning i HJVBST 122-001.
Et eksempel på fredsmæssig bevogtning, var bevogtningen af
SHIRBRIG’s materiel på Esbjerg Havn i perioden 18 - 29 NOV
- 128 -

2000. Denne bevogtningsopgave blev løst af Hærhjemmeværnsdistrikt
(HHD) RIBE.
12.7. Defi nition
Der fi ndes ikke nogen egentlig defi nition på bevogtning, men
der fi ndes et formål. Formålet står beskrevet under punkt. 12.2. i
denne bog. Hæren har et reglement der hedder ”Taktisk ordbog”
(918-021). Her i er defi neret de begreber, som anvendes i hæren.
Bevogtning udspringer af begrebet sikring. Defi nitionen på sikring
er:
Sikring: Sikring har til formål at forhindre, at førerens handlefrihed
går tabt eller begrænses, eller at enheders kampkraft reduceres
som følge af overraskende fjendtlig virksomhed.
Ved sikring tilstræbes at forhindre en overraskende fjendtlig
indgriben mod egne styrker, installationer eller særligt udpegede
objekter.
- 129 -

- 130 -

Kapitel 13. Angreb
13.1. Almindeligt
Hjemmeværnets motoriseret infanterideling kan indsættes
til ANGREB enten selvstændigt eller i forbindelse med MO-
TINFKMP gennemførelse af ANGREB
13.2. Defi nition
ANGREB er en kampmåde, hvor DEL trænger ind på livet af fjenden
for at:
• Tilintetgøre FJ
• Fordrive FJ, eller
• Tage FJ til fange
13.3. Virkemidler
• Ild
• Bevægelse
13.4. Ilden
• Ilden skal søges afgivet, så det:
o Tilføjer FJ tab,
o Vanskeliggør FJ observation, bevægelse og ildafgivelse.
• Ilden er det afgørende middel til af tilintetgøre FJ og en forudsætning
for, at DEL kan trænge frem til og erobre målet.
• Ilden tilvejebringes:
o Fra DEL egne våben
o Fra andre kampenheder (andre delinger, enheder mv.)
o Fra kampstøtteenheder (ART, MT ….)
- 131 -

13.5. Bevægelse
Bevægelsen tilstræbes gennemført støttet af andre kampenheder
med DEL samlet og med størst mulig hastighed, herunder skal
DF overveje mulighed for:
• Flytning af våben
• Flytning af GRP
• Bi- og alternative stillinger
• Udskillelse af egen støttehold.
13.6. Retning:
Retningen som DF ser angrebet gennemført fra, skal vælges ud
fra princippet om opnåelse af:
• Overraskelse,
• Nedsættelse af egne tab, og
• Udnyttelse af ildstøtten.
Hvor angrebsretningen skal tilsikre, at FJ rammes, hvor FJ er svagest.
Angrebsretningen skal endvidere tilsikre maksimal udnyttelse
af direkte skydende våben.
- 132 -
Angreb

13.7. Reorganisering
I forbindelse med fastholdelsen af et mål, skal DEL reorganisere
med henblik på at imødegå fjendtlige modangreb, samt modstå
beskydning med artilleri og morterer.
13.8. Begreber i forbindelse med angreb:
13.8.1. Begreber
• Udgangsområdet (UGO)
(DEL indtager den indledende
angrebsformation,
og træffer de sidste forberedelser,
herunder sidste
nyt om FJ).
• Udgangslinien (UL)
(UL tjener det formål at
UL
samordne ildstøtte og
bevægelse tidsmæssigt)
FRP
• Angrebstidspunktet (kl.
H)
(H er det tidspunkt, hvor
DEL forreste GRP skal
passere udgangslinien
(UL)
• Angrebsaksen
UFP
SL
(Angiver den almindelige
retning for DEL angreb.
DF vælger sin fremryk-
MÅL 1
ningsvej i snæver tilknytning
til aksen)
• Fremrykkerpunkt (FRP)
(FRP er et retningspunkt
MÅL 2
for DEL. Et FRP skal DEL besætte og herfra være rede til af
fortsætte angrebet.
Hvis FRP er besat af FJ kan KC befale DEL til at angribe og
tage dette.
• Udfoldepunkt (UFP) MOTINF eller INF under egen støtte
- 133 -
UGO

(DEL udskiller støtte hold, som går i stilling)
• Stormlinien (SL)
(SL angiver det sted, hvorfra stormen/angrebet iværksættes)
13.8.2. Angrebsmålet
• Normalt ca. 150 m i bredden - som skal erobres og beherskes.
Det skal fastholdes indtil nærmere ordre.
13.9. Tilrettelæggelse
13.9.1. Varsel:
DF vil fra KMP modtage et varsel, der som minimum indeholder
oplysninger om:
• Fjenden, i forhold til delingens/kompagniets opgave
• Beredskabsændringer.
• Angrebstidspunkt (KL. H).
• Tid og sted for forløbig befalingsudgivelse.
• Kort der skal medbringes.
Mens DF er til befalingsudgivelse, klargør NK delingen, og kontrollere
den faglige tjeneste.
Tiden til OPG forberedelse kan variere meget. Såfremt tiden er
kort skal DF tilpasse sine forberedelser så delingen er klar til løsning
af OPG rettidigt.
13.9.2. DF forberedelser omfatter:
Efter modtagelse af KC FORELØBIGE BEF, gennemfører DF sin
føringsvirksomhed, herunder analyse af:
• OPGAVEN
• TIDSPLAN
• FJENDEN
• TERRÆNET
• STØTTEN
• BEVÆGELSEN
• BESLUTNING, herunder:
o GRP placering i UGO
o Passage af UL
- 134 -

o Fremrykkervej
o Formation
o Udfoldepunkt (støtte/angrebshold)
o Foreløbig stormlinie
o Støtte
o Fastlæggelse af indbrudssted og GRP angrebsmål
o TN-orientering og foreløbig befaling.
Efter modtagelse af KC ENDELIGE BEF, som indeholder en detaljeret
ildstøtteplan/tidsplan. Kan DF nu give endelig befaling til
den samlede DEL, støttet af skitse/terrænbord.
13.10. RECCE:
DF gennemfører om muligt RECCE sammen med GF og NK/
DEL, RECCE skal fører til:
13.10.1. Efter endt angreb (KSTL):
• Placering af GRP kampstillinger.
• GRP skudområder, herunder fastlæggelse af hoved- og biskuds
retninger for våben i affutage.
• Kampens førelse, herunder:
o Bestemmelser for ildåbning
• Omfanget af gravearbejdet
• Beredskab og sikring, forhold ved alarmering.
På baggrund af RECCE resultatet udgiver DF herefter sin befaling,
under hensyntagen til:
• Fornøden sikring,
• Den samlede DEL,
• Oversigtspunkt (DEL samlede skudområde), og
• Situationen
- 135 -

- 136 -

Kapitel 14, Militær hjælp
14.1. Almindelig hjælp
Offentlige myndigheder m.fl . kan i henhold til HJVBST 123-001
anmode foresat myndighed (hærhjemmeværnsdistrikt (HHD)
eller Totalforsvarsregion (TFR)) om militær hjælp. Hvis foresat
myndighed beslutter at yde hjælpen, vil den ad kommandovejen
eller via medierne anmode om, at frivillige melder sig til tjeneste
for at deltage i hjælpearbejdet. Hjemmeværnspersonel kan ikke
beordres til at melde sig. Der er ikke mødepligt. Deltagelse i hjælpearbejdet
er frivilligt.
De opgavetyper, der typisk kan blive tale om, er:
• Eftersøgning af forsvundne personer
• Eftersøgning af farlige eller særlig betydningsfulde effekter
• Deltagelse i sneberedskab (redning)
• Assistance ved slukning af større brande
• Assistance ved olieforurening (miljø)
• Trafi kregulering (kun HJV politikompagnier)
HJV deltager ikke i hjælpeydelser med våben eller i ydelser, der
medfører magtanvendelse over for civile. Føreren for enheden,
der stilles til rådighed, beholder kommandoen over enheden.
14.1.2. Organisering
Den styrke, der fremskaffes ad frivillighedens vej, er ikke en
organisatorisk enhed, men et antal individer fra forskellige enheder.
Den skal derfor først organiseres i HOLD, GRP eller DEL.
Den skal endvidere udrustes med transportkapacitet, kort, signalmateriel
og evt. mørkekampudstyr for at kunne arbejde effektivt.
HHD vil normalt varetage organisering og udrustning af enheden.
HHD vil ligeledes tilrettelægge kommandoforhold for den
frivillige styrke og fortælle, hvor den skal melde sig til tjeneste.
14.1.3. Opgave og tid
DF for en improviseret DEL vil ved ankomst til kontaktpunktet
modtage sin befaling for den opgave, der skal løses. DF kan ikke
- 137 -

forvente at modtage en fuldstændig 5-punkts befaling og må derfor
selv sikre sig de informationer, DF har brug for, ved at spørge
og gentage. Det er vigtigt at få afklaret den forventede varighed
af hjælpeindsatsen, bl.a. for at kunne beregne behovet for faglig
støtte (forplejning, batterier, drivmidler m.v.) og for at kunne informere
de frivillige om, hvornår de kan vende tilbage til deres
hverdag. DF må herunder afklare, hvorvidt de frivillige kun er til
rådighed i en begrænset periode.
14.1.4. Taktik
Den rekvirerende myndighed har ekspertisen og må instruere
DF om, hvordan opgaven skal løses. Den kan endvidere have
specialmateriel, som DEL skal bruge for at løse opgaven. DF må
sikre sig, at DEL instrueres i brugen af dette materiel.
14.1.5. Føringsvirksomhed
DF gennemfører sine overvejelser på samme måde som ved løsningen
af en taktisk opgave (se 3. kapitel), træffer sin beslutning
og giver sin befaling, idet DF anvender 5-punkts befalingens
form. Den er de frivillige vant til og fortrolige med, og ved at
bruge den sikrer DF sig, at alt det væsentlige kommer med.
DF fører DEL under udførelsen af opgaven på samme måde, som
han gør under kamp. DF kontrollerer, at GRP udfører pålagte
opgaver. DF regulerer og koordinerer efter behov. DF informerer
den rekvirerende myndigheder og HHD om situationens udvikling.
14.1.6. Afslutning
Når opgaven er løst, ønsker de frivillige hurtigst muligt at komme
tilbage til deres normale tilværelse. DF har ansvaret for, at det
sker på en styret måde, således at materiel bliver talt op og afl everet,
hvor det er lånt, og at nødvendige administrative opgaver
løses.
Det er endvidere vigtigt, at DF gennemfører en evaluering af hele
forløbet med DEL, således at de erfaringer, der er gjort, kan blive
fastholdt og gøre nytte i fremtiden. DF bør derfor afslutte indsatsen
med en skriftlig rapport til HHD.
- 138 -

14.2. Katastrofehjælp
Den stedlige politidirektør kan i henhold til HJVBST 123-001 erklære
et område for katastroferamt og anmode HJV om at yde
katastrofehjælp. Hvis foresat myndighed beslutter at imødekomme
anmodningen, vil den befale HJV-personel i området til at
møde og indgå i hjælpestyrken. HJV medlemmer har mødepligt.
De opgavetyper, der typisk kan blive tale om, er:
• Sammenstyrtningsulykker
• Jernbaneulykker
• Skov- og hedebrande
• Stormfl odsberedskab
• Olie- eller anden forurening.
HJV deltager ikke i hjælpeydelser med våben eller i ydelser, der
medfører magtanvendelse over for civile. Føreren for enheden,
der stilles til rådighed, beholder kommandoen over enheden.
14.2.1. Organisering
Den styrke, der fremskaffes, består af organisatoriske enheder.
Den skal derfor ikke først organiseres i GRP og DEL, men den
skal i de fl este tilfælde have suppleret sin udrustning med transportkapacitet,
kort, signalmateriel og evt. mørkekampudstyr for
at kunne arbejde effektivt. HHD vil normalt varetage organisering
og udrustning af enheden. HHD vil ligeledes tilrettelægge
kommandoforholdene for styrken og fortælle, hvor den skal
melde sig til tjeneste.
14.2.3. Øvrige forhold
Øvrige forhold følger de retningslinier, der er beskrevet i det
foregående punkt 14.1. Almindelig hjælp til samfundet.
14.3. Særlig hjælp til politiet
Særlig Hjælp til Politiet er hjælp, hvor Forsvaret yder hjælp til
politiets opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller til forhindring
og efterforskning af forbrydelser. Ydelse af Særlig Hjælp til
Politiet kræver Forsvarsministeriets bemyndigelse. Støtten defi -
neres som Særlig Hjælp til politiet, når der foreligger en risiko for
- 139 -

direkte konfrontation mellem civile, herunder gerningsmænd, og
personel fra Forsvaret.
Eksempler på Særlig Hjælp til Politiet er overvågning, bevogtning
af civile objekter, afsøgning af områder og veje samt andre
sikringsopgaver.
Overvågning kan foregå ved øget opmærksomhed på ændringer
i normalbilledet og kan gennemføres med alle medlemmer
af hjemmeværnet, også reserven. Den kan foregå som et øget
periodevist tilsyn, og endelig kan den foregå som egentlig overvågning
af et nærmere angivet landområde, luftrum eller vandområde.
Hærhjemmeværnsdistriktet kan blive pålagt at bevogte forskellige
former for civile objekter. Det kan være samfundsvigtige
installationer såvel som objekter, hvor der er mange civile samlet.
Bevogtningen skal kunne gennemføres, så objekterne fortsat kan
fungere, samtidig med at objektet sikres. Der henvises til ”Håndbog
i bevogtning” for en nærmere beskrivelse.
Afsøgning af områder og veje kan have til formål at sikre, at der
ikke befi nder sig personer, sprængmidler eller våben i et område
eller på en udpeget rute. Tilsvarende kan formålet være at afsøge
visse adgangsveje eller steder, som kan bruges til at skjule eller
frembringe våben, sprængstof eller personer.
Til løsning af opgaver under Særlig Hjælp til Politiet udfærdiges
der regler for magtanvendelse. Disse vil tilgå hærhjemmeværnsdistriktet
i form af et sæt autoriserede regler for magtanvendelse
med førerens og soldatens kort.
- 140 -

Kapitel 15, Huskeord
15.1. Føringsvirksomhed
OP opgaven
TI tiden
SI situationen
MU mulighederne
Herunder:
15.1.1. NOSKA terrænanalyse
N Nøgleområder
O Observations- og ildafgivelsesfelter
S Skjul-/ sløring og dækning
K Køretøjs- og personelhindringer (Passabilitet og hindringer)
A Adgangsveje (bevægeterræn)
15.2. Klar til kamp
F funktionering
A ammunition
L ladning
K kampviser
U udrustning
S sløring
H håndgranater
E ekstra udrustning
15.3. Stillingsindtagelse og ildåbning/ildoverfald
A avertissement
M måludpegning
A afstand
I ildfordeling
F formation
O ordre til fremrykning/stillingsindtagelse
K klarmeldinger
I iværksættelse
- 141 -

15.4. Stillingsskifte
K kommando til ildens ophør
A avertissement
NÆ næste stilling
VEJ vejen dertil
FO formation
S støtte
K klarmelding
I iværksættelse
1.5. March
S startsted/starttid
I indrykkepunkt (IP)
M marchvej
U udrykkepunkt (UP)
M marchmål
F formation (marchorden + kolonneform)
A afstand
H hastighed
R regulering (meldeliner (MDL), faseliner (FSL), passagetider)
O opgaver for DISPENH under/efter march
F fælles bestemmelser (lygteføring, afsløring af køretøjer,
inddragning af nærsikring, hvil under march, sikring under
march, forhold efter marchens
15.6. Befaling for delingens storm
M mål for delingen
I indbrudssted for grupperne
F formation
S støtte
RE reorganisering
K klarmelding/iværksættelse
- 142 -

15.7. Ordre til underlagte våbensystemer
KO kommandoforhold
STI stilling/stillingsområde
OP opgave
ILD bestemmelser for ildåbning
SKI skiftestilling
- 143 -

- 144 -

Kapitel 16, Kommando- og kontrolforhold
16.1. Kommando –og kontrolforholdsskema
Kommando-
og
kontrolforhold
Hensigt
Ret til at
føre
Over lang
tid
Fri
defi nering af
opgaven
Ret til at
delegere
kommando
Ret til at
opdele ENH
Ansvar for
disciplin,
uddannelse
og
logistik
(LOG)
FULL-
COMD
Generel
anvendelse
OPCOM TACOM OPCON TACON
Generel
anvendelse
- 145 -
Specifi k
opgave,
tid eller
rum
Specifi k
opgave
Specifi k
opgave
Ja Ja Ja Ja Nej
Ja Ja
Normalt
nej
Normalt
nej
Normalt
nej
Ja Ja Nej Nej Nej
Ja
Ja
(TACOM,
OPCON,
TACON
evt.
OPCOM)
Ja
(OPCON,
TACON,
evt.
TACOM)
Ja
(TACON,
evt.
OPCON)
Nej
Ja Ja Ja Nej Nej
Ja Nej Nej Nej Nej

Såfremt andet ikke er befalet fra KMP/HHD/TFR, er det kun
såfremt en ENHED er under FULLCOMD delingsføreren har
ansvaret for underlagte enheds disciplin, uddannelse og logistik
(det forsyningsmæssige ansvar).
16.1.1. Kommandoforhold generelt
Ved etablering af et kommandoforhold mellem to enheder fastlægges
den befalingsret, som den ene enhed har over den anden.
Befalingsret over en enhed kan omfatte enheden som sådan eller
blot over enheden i relation til den opgave, den skal løse. De
kommandoforhold, der anvendes, er NATO standard.
16.1.2. Fuld kommando/full command (KDO/FULLCOM)
Den enhed, der har fuld kommando over en anden, har befalingsret
vedrørende føring men også ansvar for enhedens disciplin,
uddannelse og logistiske forhold, hvilket jo er alle de områder,
der gælder for enheden. Fuld kommando anvendes normalt kun
nationalt og bør kun bruges, når kommandoforholdet skal være
gældende i længere tid.
Eksempel:
Ved forøget beredskab overtager Forsvarschefen fuld kommando
over Hjemmeværnet, hvor han delegerer den operative kommando
til underlagte kommando myndigheder.
16.1.3. Operativ kommande/operational command (OPCOM)
Operativ kommando over en enhed betyder, man har fuld befalingsret
vedrørende føring, men ikke ansvaret for enhedens
disciplin, uddannelse og logistiske forhold. Det er f.eks. muligt
at opdele enheden og lade dele af den løse opgaver sammen med
andre enheder. En fører, der har operativ kommando over en enhed,
kan videregive operativ kontrol eller taktisk kontrol over enheden
til en underlagt myndighed. Operativ kommando bør kun
anvendes, når kommandoforholdet skal bruges i længere tid.
Eksempel:
- 146 -

Ved forøget beredskab får Søværnets Operative Kommando
(SOK) operativ kommando over Marinehjemmeværnets underafdelinger.
SOK delegerer den operative kontrol med underafdelingerne
til sine underlagte myndigheder.
16.1.4. Operativ kontrol/operational control (OPCON)
Operativ kontrol over en enhed betyder, man har begrænset befalingsret
vedrørende føring. Retten til at befale er begrænset til
at omfatte enheden i sin helhed, og det er ikke muligt at opdele
enheden. En fører, der har operativ kontrol over en enhed, kan
videregive taktisk kontrol over enheden til en underlagt myndighed.
Operativ kontrol bliver ofte brugt, når den opgave kommandoforholdet
er etableret til, er begrænset i tid og/eller rum.
Eksempel:
Ved forøget beredskab får marinedistrikter, fl ådestationer m.fl .
operativ kontrol over marinehjemmeværnets underafdelinger eller
dele deraf efter SOK nærmere bestemmelser. Marinedistrikter,
fl ådestationer m.fl . kan delegere taktisk kontrol til underlagte
myndigheder.
Et hjemmeværnsdistrikt opretter et afsnit med henblik på at løse
en specifi k opgave, afsnittet får et hjemmeværns infanteri kompagni
i operativ kontrol til løsning af opgaven, infanteri kompagniet
gives tilbage når opgaven er løst eller opgaven bliver overtaget
af andre.
16.1.5. Taktisk kommando/tacitcal command (TACOM)
Med taktisk kommando har en fører kun befalingsret over en enhed
til en specifi kt pålagt opgave. Begrebet ligger tæt op ad operativ
kontrol, men med taktisk kontrol kan befalingsretten ikke
delegeres videre.
Normalt vil dette kommandoforhold ikke blive brugt i hjemmeværnet.
- 147 -

16.1.6. Taktisk kontrol/tactical control (TACON)
Taktisk kontrol er den laveste grad af befalingsret. Den bruges
om den detaljerede og oftest gennemførte føring og kontrol med
bevægelser eller manøvrer, der er nødvendige, for at enheden
kan løse en pålagt opgave. Opgaven vil ofte være pålagt af den
fører, som giver enheden videre under taktisk kontrol. Derfor vil
enheden ofte være bundet til løsning af opgaver med specifi kke
formål og begrænsninger i tid og/eller rum.
Taktisk kontrol kan ikke delegeres.
Eksempel:
Hvis marinedistriktet udsender en sømilitær udrykkegruppe, kan
denne få taktisk kontrol over en underafdeling i Marinehjemmeværnet.
Du kan som delingsfører få tildelt en gruppe, opgaven til denne
gruppe er givet på forhånd af kompagniet og kan ikke ændres af
dig, ligeledes kan du ikke afgive gruppen til andre.
16.2. Kommando- og støtteforhold
Et samvirke mellem to enheder etableres ved at lade den ene enhed
befale over den anden (kommandoforhold) eller ved at lade
den ene enhed støtte den anden (støtteforhold), evt. lade dem
støtte hinanden (samvirke/gensidig støtte).
16.2.1. Kommandoforhold.
Ved etablering af et kommandoforhold mellem to enheder fastlægges
den befalingsret, som den ene skal have over den anden.
Ved kommandoforhold skelnes der mellem de enkelte niveauer
jf. pkt.16.1.
16.2.2. Støtte
Støtte er enhver form for hjælp, som en enhed yder en anden enhed,
uden at der er fastsat et kommando-/kontrolforhold mellem
dem.
16.2.3. Gensidig støtte
Gensidig støtte mellem delingen og en anden enhed etableres af
KMP/HHD/TFR, der normalt fastlægger arten, omfanget, stedet
og tiden for den støtte, den ene skal yde den anden. KMP/HHD/
- 148 -

TFR kan evt. bemyndige den ene enhed til at anvise, hvor og
hvornår støtten skal ydes.
Når delingen skal støtte en anden enhed, skal der snarest etableres
forbindelse med henblik på at:
• Skaffe sig kendskab til opgaven og planen for den enhed delingen
skal støtte,
• Orientere enhedens fører om den støtte, delingen kan yde
samt
• Træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne
yde støtten. F.eks. fl ytning af delingen, rekvisition af materiel
m.v.
Når en anden enhed skal støtte delingen, skal der snarest etableres
forbindelse med henblik på at:
• Orientere den støttende enheds fører om delingens opgave og
plan, samt
• Aftale eller, såfremt man er bemyndiget dertil, anvise hvor og
hvornår støtten skal ydes.
Ansvaret for optagelse af forbindelse mellem enhederne påhviler
støttende enhed.
16.3. BSO og March
For BSO og march gælder specielle forhold:
• BSO-mæssig underlæggelse omfatter ansvar for underbringelse,
sikringsforanstaltninger og ordreformidling (DF har
ansvaret for at underlagte fører orienteres og for sin ordre fra
foresatte). Den BSO-mæssigt underlagte enhed skal kunne
udgå af DEL BSO uden det har indfl ydelse på sikringsforanstaltningerne.
• Marchteknisk underlæggelse, Herved forstås, at en enhed
underlægges en anden m.h.p. placering, i dennes formation.
Placeringen skal tage hensyn til, at underlagte enhed umiddelbart
kan påbegynde løsningen af de foresattes befalede
opgaver.
- 149 -

- 150 -

Kapitel 17. Pakningsbestemmelser
17.1. Pakningsbestemmelser - MAN 8
A (Førerhusets tag)
→ (Sløringsnet3 )
B (I førerhuset)
→ KØ + VK sidelommer til rygsæk (m. en ration)
C Se bilag 1 – Fig. 101, 102 (alternativt fi g. 105).
→ 4 x Rygsække u. sidelommer
→ 3V = DTR Uldtæpper + båreseler
D Se bilag 1 – Fig. 101, 102 (alternativt fi g. 105).
→ 4 x Rygsække u. sidelommer
E (Oven på kasserne) Se bilag 1 – Fig. 103, 104.
→ 2V = DF + SIGMD rygsæk m. sidelommer
→ 3V = NK/DEL rygsæk m. sidelommer
F → FA M/62
G → DYKN M/84
H Se bilag 1 – Fig. 103, 104.
→ Rygsæk u. sidelommer
I → FØ MAT
→ 2V = DTR FØ MAT inkl. NOK M/00
→ NOK M/94
→ LAM M/98
J → Felttelefon M/55, batteriløs
→ Felttelefonsæt, FT 58
K → Kogeudstyr
→ Feltrationer
L → Tilbehør til alle VB
→ AMM til alle VB
→ HGR
→ Kabeltromle KT 2
- 151 -

→ Tromlebøjlesæt
M → PVV M/95
→ LMG M/62
→ 2V = DTR felttelefonmateriel inkl. linietaske
N Se bilag 1 – Fig. 106 (alternativt fig. 107).
→ Skorsten til DYKN M/84 4
O (Bundet fast på øverste/midterste del af rammen)
→ 3V = Båresæt
P → Rygsæk M/96 m. én collie + tilbehørstasker
→ Én collie
Q (Sidefjæl)
→ Sidelommer til rygsæk (m. en ration til hver INF)
R → 2 x Sløringsstang i hver side 5
S (Under lad)
→ Vanddunk, 25 liter
T (Under lad)
→ Gasflaske m. holder
U (Ladets bund)
→ Lange redskaber6 1) KØTJ er ikke normeret med et sløringsnet. Såfremt ENH låner/tilvejebringer et
sløringsnet skal dette pakkes på taget.
2) Skorstenen er ikke organisatorisk udrustning. Skorstenen kan placeres imellem de
forreste kasser og sæderne.
3) Sløringsstænger er ikke organisatorisk udrustning. Stængerne kan bindes på ydersiden
af sidefjælet.
4) De lange redskaber må ikke placeres på førerhusets tag, af hensyn til
færdselssikkerheden.
- 152 -

FR
F
Q
E E
C N D
H H
I J K
L M
Uddrag af anvendte forkortelser:
1V = 1 GRP KØTJ
2V = 2 GRP KØTJ
3V = 3 GRP KØTJ
DTR = Delingstroppen
A
Bemærkninger:
FØ MAT pakket på KØTJ = DF bestemmelser
SYHJ-tasken – Altid fastgjort til SYHJ basis
O
U
- 153 -
P
B
G
T
S

17.2. Pakningsbestemmelser – MAN 10
A (Førerhusets tag)
→ 2 x Sløringsnet (syet sammen)
B (I førerhuset)
→ 1V = KØ + VK rygsæk, komplet
→ 2V = KØ + VK + DF + SIGMD rygsæk, komplet
→ 3V = KØ + VK + NK/DEL rygsæk, komplet
C (Materielkasse bag førerhuset)
→ Lange redskaber + økse
D → 3 x Rygsække u. sidelommer i hver hjørnekasse
E → 2 x Rygsække, komplet
→ 3V = DTR Uldtæpper + båreseler
F → DYKN M/84
G → FA M/62
H → Felttelefon M/55, batteriløs
→ Felttelefonsæt, FT 58
→ Kabeltromle KT 2
→ Tromlebøjlesæt
→ NOK M/94
→ LAM M/98
→ 2V = DTR felttelefonmateriel inkl. linietaske
→ 2V = DTR FØ MAT inkl. NOK M/00
I → Kogeudstyr
→ Feltrationer
J Se bilag 2 – Fig. 201
→ Skorsten til DYKN M/84 7
K → Vanddunk, 25 liter
L → Tilbehør til alle VB
→ AMM til alle VB
→ HGR
M → PVV M/95
- 154 -

→ LMG M/62
N (Sidefjæl)
→ 6 x Sidelomme til rygsæk på hver side8 O Se bilag 2 – Fig. 202
→ Rygsæk M/96 m. én collie + tilbehørstasker
→ Én collie
P → 3V = Båresæt
Q → 2 x Sløringsstang i hver side 9
R (Under lad)
→ Spade
S (Under lad)
→ Gasfl aske m. holder
T (På siden af venstre hjørnekasse)
→ Samtaleanlæg10 1) Skorstenen er ikke organisatorisk udrustning. Skorstenen kan placeres imellem
indbygningssættene.
2) Hver INF har en ration i sidelommen.
3) Sløringsstænger er ikke organisatorisk udrustning. Stængerne kan bindes på ydersiden
af sidefjælet.
4) Samtaleanlægget indgår i KØTJ normering, men i kontrolbogen er placeringen af
anlægget ikke fastsat
- 155 -

G
R
N
Q
Uddrag af anvendte forkortelser:
1V = 1 GRP KØTJ
2V = 2 GRP KØTJ
3V = 3 GRP KØTJ
DTR = Delingstroppen
D
C
Bemærkninger:
FØ MAT pakket på KØTJ = DF bestemmelser
SYHJ-tasken – Altid fastgjort til SYHJ basis
A
E
H I
L
T
P
- 156 -
M
O
D
B
J
K
F
S
N

17.3. Placering af personel
17.3.1. Generelt
Placering af personellet er sammenfaldene for de to type køretøjer
(MAN 8 og 10).
17.3.2. Afruffet
På ladet – 1V:
I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ
Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)
LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF1
Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)
LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ
På ladet – 2V:
I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ
Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)
LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF2
Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)
LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ
På ladet – 3V:
I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ
Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)
LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF3
Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud)
LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ
-> LMGSK+HJ er klar til PO at bemande LMG’et.
- 157 -

- 158 -

Kapitel 18, Personellets placering og pakning
af køretøjer, MOTOVDEL
18.1. Pakningsbestemmelser – DF VG
A (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)
→ Kikkert M/63 (KØ kikkert)
B (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)
→ Kikkert M/50
C (Ladets bund)
→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.
D (Fastspændt ladets bund)
→ Reservehjul
E (Monteret i beslaget)
→ Vanddunk, 25 liter
F (2 Rygsække, komplet)
→ 1 Stk. oven på den improviserede kasse
→ 2 Stk. oven på reservehjulet
G → Værktøjskasse
H (Ladets bund)
→ Natbrillesæt M/97 (nederst)
→ Afstandsmålersæt M/98 (i midten) (til DYKN)
→ NOK M/00 (øverst)
I (Bag DF sæde)
→ Uldtæppe
- 159 -

A
C
D
•
•
Bemærkninger:
• Signalpistol M/45 er i kassen ”C”.
• Pigtrådssaks M/53 er i kassen ”C”.
• Hver person har feltlygte M/83 i basis.
• DF har feltkompas M/46.
• DF har signalfl øjte M/51.
E
F
- 160 -
B
I
H
G

18.2. Pakningsbestemmelser – NK VG
A (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)
→ Kikkert M/63 (KØ kikkert)
B (Bag KØ sæde)
→ Uldtæppe
C (Ladets bund)
→ Gasbrænder, dobbelt
→ Gryder + øvrigt kogegrej
→ Gasfl aske, 5 kg. + holder
D (Monteret i beslaget)
→ Vanddunk, 25 liter
E (Ladets bund)
→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.
F (Ladets bund)
→ 2 Rygsække, komplet
G → Værktøjskasse
H (Mellem værktøjskasse og klapsædet)
→ RDO 371
I (Under klapsædet)
→ Natbrillesæt M/97
J (Bag NK/DEL sæde)
→ Sygehjælpertaske M/96
T (I påhængsvognen)
→ DEL felttelefonmateriel
→ DEL Kabeltromler
→ Ekstra ammunition
→ Feltrationer og vand
→ Reservehjul
- 161 -

A
B
C
T
D
Bemærkninger:
• Hver person har feltlygte M/83 i basis.
• NK/DEL har feltkompas M/46.
• NK/DEL har signalfl øjte M/51.
E
•
•
P ÅHÆNGSVOGN
KUN
NK/DEL
F
+
- 162 -
G
J
I
H

18.3. Pakningsbestemmelser – GF VG
A (På fronthjelmen)
→ LMG M/62
B (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)
→ Kikkert M/63
C → Ammunition til LMG
D (Bag KØ sæde)
→ Uldtæppe
E (Monteret i beslaget)
→ DYKN M/84
F (Monteret på beslaget)
→ Rygsæk M/96 m. collie + extra collie
G (Ladets bund)
→ 2 Tilbehørstasker til DYKN M/84
H (Ladets bund)
→ Natbrillesæt M/97 (nederst)
→ Googles/Monoculære (øverst)
I (Ladets bund)
→ NOK M/94 (NATSIOBS til DYKN M/84)
J (Monteret i beslaget)
→ Vanddunk, 25 liter
K (Ladets bund)
→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.
L (3 Rygsække, komplet)
→ 1 Stk. oven på den improviserede kasse
→ 1 Stk. i ladets bund
→ 1 Stk. oven på Googles og rygsæk i ladets bund
M → Værktøjskasse
N (Mellem værktøjskasse og klapsædet)
→ RDO 371
O (Oven på hjulkassen)
- 163 -

→ NOK M/00
P (under klapsædet)
→ OPSI M/98 + natsigte til LMG (i transportkasse)
B
D
E
F
G
H
I
J
Bemærkninger:
• RDO 361 er på GF basis.
• Pigtrådssaks M/53 er i kassen ”K” .
• Hver person har feltlygte M/83 i basis.
• GF har feltkompas M/46.
• GF har signalfl øjte M/51.
K
•
•
- 164 -
A
L
M
N
C
P
O

18.4. Pakningsbestemmelser – OBS VG
A (På fronthjelmen)
→ LMG M/62
B (Ved frontruden – frontruden er afmonteret)
→ Kikkert M/63 (KØ kikkert)
C → Ammunition til LMG
D (Bag KØ sæde)
→ Uldtæppe
E (Monteret i beslagene)
→ 2 PVV M/95
F (Ladets bund)
→ Natbrillesæt M/97 (nederst)
→ Googles/Monoculære (i midten)
→ OPSI M/98 + natsigte til LMG (øverst)
G (Monteret i beslaget)
→ Vanddunk, 25 liter
H (Ladets bund)
→ Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.
I (3 Rygsække, komplet)
→ 1 Stk. oven på den improviserede kasse
→ 2 Stk. på ladets bund
J → Værktøjskasse
K (Oven på hjulkassen)
→ Gryder
L (Ladets bund)
→ Gasfl aske, 5 kg. + holder
M (Under klapsædet)
- 165 -

→ Gasbrænder, dobbelt
→ Øvrigt kogegrej
N (Bag LMGSK sæde)
→ Sygehjælpertaske M/96
B
E
F
G
Bemærkninger:
• RDO 361 er OBS basis.
• Hver person har feltlygte M/83 i basis.
• OBS har feltkompas M/46.
H
•
•
I
- 166 -
A
+
M
J
C
N
K
L

Kapitel 19 Befalinger
19.1. Generelt
5-punkts befalingen er en standardopbygning for befalinger der
anvendes i hele forsvarsalliancen NATO. 5-punkts befalingen bliver
brugt alle niveauer fra gruppe til korps (dvs. fl ere divisioner).
19.2. Opbygning
Hovedpunkter og
underpunkter
1.Situationen
a. Fjenden
b. Egne forhold
c. Til- og afgang
Betydning på delingsniveau
Kort om generelle forhold, detaljer om fjenden
i delingens område
Kort om generelle forhold, mere detaljer om
kompagniets opgaver
Tilgang eller afgang af personel eller materiel
2. Opgaven Den opgave delingen skal udføre
3. Udførelse
a. Samlet plan
b. 1.GRP
c. 2.GRP
d. 3.GRP
e. NK
f. Fælles bestemmelser
4. Faglig tjeneste
a. Forsyninger
b.Vedligeholdelse
c. Transport
d. Sanitet
e. Personel
Generelt om planen for kampen, så alle har et
overblik
Opgave til første gruppe
Opgave til anden gruppe
Opgave til tredje gruppe
Opgave til næstkommanderende
Dele af befalingen som gælder alle
Hvor og hvornår forsyninger tilgår
Hvordan vedligeholdelsestjeneste
gennemføres
Evt. tildelte transportmidler eller
køremuligheder
Sårede og døde
Fanger og særlige forhold
- 167 -

5. Signaltjeneste
a. KSN
b. Delingsfører
c. Radio
d. Særlige
kendetegn
e. Kendeord
Kompagniets/eskdrillens/flotillens
kommandostation
Hvor delingsfører opholder sig
Frekvens, kaldesignal, netordre
F.eks. fløjtesignaler o.a.
F.eks. Whisky, Lima
19.3. Delingsførerens forberedelser før befalingsmodtagelse
Når delingsføreren skal modtage kompagnichefens befaling skal
han forberede sig. Han skal:
• Give NK og GF instruktion om hvad der skal gøres mens han
selv er væk
• Medbringe relevante kort og papirer
• Forberede notatpapir
Kompagnichefens befaling kan være omfattende, derfor vil tempoet
under befalingsudgivelse ofte være så højt, at man ikke kan
nå at notere alt som det er sagt. Forberedelse af notatpapir og
notatteknik kan medvirke, at delingsføreren får alle de afgørende
detaljer med under kompagnichefens befalingsudgivelse.
19.3.1. Notatteknik
Undlad at notere alt ordret ned. Noter hellere stødvist efter princippet:
• Lyt til det der er sagt
• Vurder om du kan bruge det, vedrører det din deling?
• Noter i stikordsform, med forkortelser eller små tegninger
19.3.2. Sammenhæng mellem kompagnichefens og delingsførerens
befaling
Som delingsfører får man sin opgave via sin foresatte, kompagnichefen.
En stor del af denne befaling kan delingsføreren genanvende
i sin egen befaling:
- 168 -

Kompagnichef
1. Situation
a. Fjenden
b. Egne forhold
c. Til- og afgang
2. Opgave
Kompagniets opgave
3. Udførelse
a. Samlet plan
b. BEVDEL....
c. HJVDEL....
d. OVDEL....
e. KDODEL....
f. NK/KMP....
g. Fælles bestemmelser
4. Faglig tjeneste
5. Signaltjeneste
Langt det meste fra kompagnichefens befaling kan bruges direkte
i delingsførerens egen befaling. En del kan bruges med små ændringer.
Det er kun punkt 3. udførelse som delingsføreren selv
skal lave. Men inden delingsføreren går i gang med det, skal han
have lavet en tidsplan.
Tiden vil næsten altid være en kritisk faktor. Tilmed er der meget
delingsføreren skal have bragt i orden før delingen kan løse opgaven.
F.eks.:
• Modtage befaling
• Gennemføre egen føringsvirksomhed, herunder rekognoscere
• Få fl yttet delingen
• Selv nå frem til mødested
• Forberede befalingsudgivelse og opbygge terreænbord
• Give befaling
• Indøve med grupperne
• Iværksætte opgaven
- 169 -
Delingsfører
1. Situation
a. Fjenden
b. Egne forhold
c. Til- og afgang
2. Opgave
Delingens opgave
3. Udførelse
a. Samlet plan
b. 1. GRP....
c. 2. GRP...
d. 3. GRP...
e. NK
f. Fælles bestemmelser
4. Faglig tjeneste
5. Signaltjeneste

Derfor er det vigtigt at delingsføreren kan disponere den ofte meget
korte tid på den mest hensigtsmæssige måde inden han går i
gang med sin føringsvirksomhed. En god måde at disponere tiden
på, er ved at regne baglæns, dvs. gå ud fra hvornår opgaven
skal være udført, og derfra fordele tiden til de enkelte delelementer
føreren skal igennem med delingen, før opgaven er løst.
Delingsføreren skal overveje om det er muligt eller hensigtsmæssigt
at give befalingen til delingen samlet, eller om han kun skal
samle førerne og give befalingen til dem. Ved samlet befalingsudgivelse
kan delingsføreren tillade sig at bruge op til halvdelen af
den rådige tid til egen føringsvirksomhed og befalingsudgivelse.
Ved befalingsudgivelse til førere alene er det max. 1/3 af tiden
til egen føringsvirksomhed og befalingsudgivelse. Mindst 2/3 af
tiden skal være til gruppeførernes rådighed, idet der skal være
tid til deres rekognoscering. Fordele og ulemper kan være:
Samlet befalingsudgivelse
+ -
• Spare tid
• Alle får direkte overblik over
operationen
• Delingsføreren har direkte kontakt
til folkene
Befalingsudgivelse til førere alene
• Mulig under igangværende
operationer
- 170 -
• Umulig under
igangværende
operationer
• Tager tid
• Mindre overblik over
operationen
• Delingsfører har mindre
kontakt til folkene
Erfaringsmæssigt er samlet befalingsudgivelse bedste ved operationer
der omfatter hele delingen og som delingsføreren har
rekognosceret for og styrer fra start til slut. Befalingsudgivelse til
førere alene er bedste ved opgaver som grupperne løser individuelt
og uden direkte kontakt med hinanden.

19.4. 5-PUNKTS-BEFALINGEN
Forud for BEF-udgivelse: Aftegner underførere kort og kalker
samt klargør skrivemateriel.
Indledning: For hvilken type opgave der befales
for.
Terrænorientering: Udpegning og navngivning af TNgenstande
enten ved selvsyn i aktuelt
TN eller TN-bord.
1. SITUATION
a. Fjenden.
(1) De absolut nødvendigste oplysninger om FJ styrker,
der ikke direkte kan gribe ind i DEL kamp.
(2) DF vurdering af FJ muligheder inden for DEL ansvarsområde.
Herunder detaljerede oplysninger om
størrelse, placering og muligheder for at beskyde DEL
med fl adbaneild.
(3) Evt. oplysninger og anvendelse af A- og C-våben.
Luftlandsatte/sølandsatte ENH og 5-kolonnevirksomhed.
b. Egne forhold.
(1) Kompagniets situation og opgave.
(2) Placering/opgave for egne enheder, foran, til siderne
og bag DEL.
(3) Den støtte, DEL kan påregne fra ikke underlagte ENH
- såvel under forberedelserne som under kampen.
c. Til- og afgang.
(1) Tilgang af ENH, PSN og MAT til DEL.
(2) Afgang af ENH, PSN og MAT til DEL.
2. OPGAVE
Opgaven gives i sin helhed og ordret, som givet af overordnet
fører. Opgaven skal være kort og klar.
- 171 -

3. UDFØRELSE
a. Samlet plan.
(1) Manøvreplan.
DEL/ENH (evt. faseopdelt) plan for indsættelse af
under-ENH, såvel under:
- forberedelserne, som under
- selve kampen (herunder under-ENH/våbens stillinger
og bevægelser)
(2) Plan for ildens anvendelse.
Brug af ild og ildstøtte udefra, herunder belysningsplan
for kamp i mørke.
Brug af egen ild.
(3) Oplysninger om udgangsområde (UGO), udgangslinie
(UL), akser, mål m.v.
b. 1. GRP
- Skal……
- Forberede……
- Forudse……
c. 2. GRP
- Skal……
- Forberede……
- Forudse……
d. 3. GRP
- Skal……
- Forberede……
- Forudse….
e. NK/DEL
- Skal……
- Forberede……
- Forudse……
f. Evt. særligt personel (SYHJ/SIGMD/STØTTEHOLD)
- Skal……
- Forberede……
- Forudse……
- 172 -

g. Evt. Underlagte ENH (f.eks: i OPCOM)
- Skal……
- Forberede……
- Forudse……
h. Fælles bestemmelser
Gældende for to ell. fl ere af under-ENH.
1) Tidslinie.
2) Beredskabsforanstaltninger/sikring.
3) Feltbefæstningsarbejde/trangfølge.
4) Ildåbningsbestemmelser, herunder ALTID linie for
seneste ildåbning.
5) Indøvelse.
6) Opklaring/patruljering
7) Rekognoscering
8) befaling, instruktioner (poster: hvor, hvornår, hvem),
kamp i mørke.
9) Forhold ved føling med fjenden.
4. FAGLIG TJENESTE
a. KMP forsyningspunkt.
b. Forsyningstjeneste. (forplejning, ammunition, drivmidler
og andre forsyninger, afhentning af hvem, hvor og hvornår,
fordeling)
c. Vedligeholdelsestjeneste. (tid, sted og omfang for eftersyn/afhjælpning
af fejl/DF kontrol).
d. Sanitetstjeneste. (SYHJ opgave, SANGRP og sårede).
e. Personeltjeneste. (fanger, erstatningspersonel, post).
- 173 -
KO mmandoforhold
STI llingsområde
OP gaver
IL dåbning
SKI ftestillinger

5. SIGNALTJENESTE
a. KMP KSN og KC placering. DF placering.
b. Signalmidlernes anvendelse. (RDO- og TLF-forbindelser)
c. Godkendelse og identifi kation.
(1) Kendeord.
(2) Skjuleord.
(3) Anvendelse af lyskugler.
SLUT!
SPØRGSMÅL!
GENTAG!
KOORDINER!
KLOKKEN ER NU - - - -!
RYK UD!
POST & PTR-INSTRUKTION
1. SITUATION
2. OPGAVE S e og lytte
M elde
A larmere
H olde forbindelse
S pærre
S lås
3. UDFØRELSE
x. Fælles bestemmelser.
- standplads ell. rute,
- bevægelsesfrihed,
- afl øsning (tid, måde og hold),
- bevæbning, udrustning, påklædning,
- lys- og lyddisciplin
- forhold ved ind- og udpassage,
- KDO-forhold og
- ildåbning
4. FAGLIG TJENESTE
Ammunition + forplejning
5. SIGNALTJENESTE
Alarmeringsmåder, kendeord og forbindelse
- 174 -

19.4.1. MOTOVDEL
5. pkt. befaling for MOTOVDEL er under pkt. 3 udførsel (manøvreplan)
anderledes opbygget, og indeholder:
3. UDFØRELSE
a) Samlet plan.
1. Manøvreplan.
DEL/ENH (evt. faseopdelt (FSL/MDL))
• Formation under den indledende fremrykning og
OPK
• Fremrykkevej(e)
• Fremrykkemetode(r)
• Afsøgning af bestemte TN-områder/punkter
• Forhold ved føling
• Forhold i/ved målet
• Foranstaltninger til koordination af bevægelser
2. Plan for ildens anvendelse. (KUN ved indsættelse i
KSTL, ONS eller SIKR-OPG)
• Brug af ild og ildstøtte udefra, herunder belysningsplan
for kamp i mørke.
• Brug af egen ild.
Den mest anvendte befalingsform til den MOTOVDEL er kalkebefalinger,
indeholdende de i pkt. 19.4.1. anførte punkter i manøvreplanen.
- 175 -

19.5. Kalkebefaling
Udsteder: ……………….
Sted: …………………….
(Bilag: …….. Til O-BEF nr. …….)
Kortnr.: ……….. (2 cm) (1:50000)
Zonetid: …………………………..
LFFF
RL
KIT
2
2
2
1
PL
IB 2 3
3
2
1 3
YY
Autorisation
KUL
KN
MOTOV-DF
YY
2
1
1
2
Fordeling:
Intern:
Extern:
INFO:
1
Klassifi kation
3
3
IP
3
3
Klassifi kation
- 176 -
XX
Xnr. ……/……...
Side …….af…….
DTG …………….
Reference: ……...
XX
Evt. Kalkebefaling:
• Passage af IP kl. X-150 min
• Formation 1, 3, 2 og 4
• Frem til PL IB X4
• Frem til RL KIT X3
• Fra BO og frem til
• LFFF X3-X1
• Afsøge område for GRP
• X2 - X1
• Sol op kl. 0515
• Sol ned kl. 2138
1
1

Eksempel på Førerens kort
ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE
Førerens kort
Bevogtning af Fredericia Hovedpostkontor
Gyldigt fra 060001 OKT A 2006 til 122359 OKT A 2006
Opgave
Det er din opgave at bevogte Fredericia hovedpostkontor.
- 177 -
Bilag 1
Generelt
§ 1. Hvis du eller dit personel bliver angrebet, må I bruge magt
uden at afvente nærmere ordre.
§ 2. Al magtudøvelse skal være nødvendig og proportionel.
§ 3. Hver gang der har været brugt et magtmiddel, skal du rapportere
det til din overordnede.
§ 4. Våben skal bæres synligt.
§ 5. Våben føres med patron i kammer og sikret. Sikkerhedsbestemmelser
skal efterkommes.
§ 6. I mørke må der anvendes lysraket e.l.
§ 7. Hvis en eller fl ere personer er til gene eller virker truende,
uden at dette er et angreb, skal der straks meldes herom til
politiet. Der må ikke anvendes magt, medmindre politiet
giver ordre herom.
Beføjelser vedr. opgaven
Såfremt vitale genstande på objektet skal udpeges, skal det foretages
af delingsfører eller højere.
§ 8. Til afværgelse af angreb på ikke-vitale genstande må følgende
magtmidler anvendes:
• Tale
• Håndkraft
• Håndjern (evt. strips)
• Anholdelse

§ 9. Løsladelse må kun ske på ordre fra politiet.
§ 10. Der må foretages frivillig visitation. Der må kun ske visitation
af person af samme køn som soldaten. Er dette ikke
muligt, må en delingsfører eller højere give ordre om, at
sanitetsuddannet personel må visitere person af andet køn
end deres eget. Er der ikke sanitetsuddannet personale til
rådighed, må en delingsfører eller højere give ordre om, at
enhver må visitere person af andet køn end deres eget.
§ 11. Der må foretages visitation af anholdt persons legeme og
tøj, såfremt der er en konkret begrundet mistanke om, at
anholdte skjuler bevismidler eller genstande, som kan benyttes
til vold, eller som kan være til fare for den anholdte
eller andre. Der må kun ske visitation af person af samme
køn som den visiterende. Er dette ikke muligt, må en delingsfører
eller højere give ordre om at sanitetsuddannet
personale må visitere person af andet køn end deres eget.
Er der ikke sanitetsuddannet personale til rådighed, må en
delingsfører eller højere give ordre om, at enhver må visitere
person af andet køn end deres eget.
§ 12. Er der konkret fare i forbindelse med visitation, må en delingsfører
eller højere give ordre om, at der kan ske afklædning.
Mht. overværelse af afklædningen anvendes samme
regler som for visitation.
§ 13. Der må foretages beslaglæggelse af genstande, som kan
benyttes til vold, være til fare for den anholdte eller andre,
eller bevismidler fundet hos en anholdt person.
§ 14. Der må kun anvendes følgende hindrematerieltyper til løsning
af opgaven:
• Pigtrådshegn
• Pigbukke
• Spanske ryttere
• Betonklodser e.l, herunder ”T-bone”
• Sandsække
§ 15. Der må ikke foretages egentlig færdselsregulering til løsning
af opgaven.
Beføjelser vedr. beskyttelse af menneskeliv og vitale genstande
§ 16. Til afværgelse af angreb på vitale genstande på militært ansvarsområde
og på menneskeliv må magtmidlerne nævnt i
- 178 -

§ 8 og følgende magtmidler bruges:
• Kampkniv/bajonet
• Pistol og gevær, herunder anråb før skud og varselsskud.
§ 17. På ordre fra en delingsfører eller højere må der ydes hjælp
til civile i livsfare eller til afværgelse af ulykker, der kan
medfører fare for menneskeliv. Hjælpen må dog ikke få betydning
for opgaves udførelse. Politiet skal straks tilkaldes.
Huskeord
Er der fjendtlig hensigt?
Hånd-VASKET:
HÅND - Hvad har personen i hænderne?
V - Våben og udstyr, hvordan bærer han det - er det farligt
for dig?
A - Aktivitet. Hvad foretager han sig - er situationen truende?
S - Sted. Hvor er personen henne, på ulovligt område,
afstand?
K - Kombattant. Bærer personen uniform ol., eller er han
civil?
E - En eller mange?
T - Tid til rådighed. Er truslen overhængende?
ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE
- 179 -

Eksempel på Soldatens kort
ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE
Vagtens kort
Bevogtning af Fredericia Hovedpostkontor
Gyldigt fra 060001 OKT A 2006 til 122359 OKT A 2006
Bilag 2
Opgave
Det er din opgave at deltage i bevogtningen af Fredericia hovedpostkontor.
Generelt
§ 1. Hvis du eller din enhed bliver angrebet, må du bruge magt
uden at afvente nærmere ordre.
§ 2. Al magtudøvelse skal være nødvendig og proportionel.
§ 3. Hver gang du har brugt et magtmiddel, skal du rapportere
det til din overordnede.
§ 4. Våben skal bæres synligt.
§ 5. Våben føres med patron i kammer og sikret. Sikkerhedsbestemmelser
skal efterkommes.
§ 6. I mørke må der må anvendes lysraket e.l.
§ 7. Hvis en eller fl ere personer er til gene eller virker truende,
uden at dette er et angreb, skal du straks melde herom til
din fører. Der må ikke anvendes magt, med mindre du får
ordre herom.
Beføjelser vedr. opgaven
Såfremt vitale genstande på objektet skal udpeges, gøres dette af
din delingsfører.
§ 8. Til afværgelse af angreb på ikke-vitale genstande må følgende
magtmidler anvendes:
• Tale
• Håndkraft
• Håndjern (evt. strips)
• Anholdelse
- 180 -

§ 9. Løsladelse må kun ske på ordre fra din delingsfører.
§ 10. Du må foretage visitation af person som har accepteret dette.
Du må kun visitere person af samme køn som dit eget,
medmindre du får ordre fra din delingsfører om andet. Du
må kun overvære afklædning af person af samme køn som
dit eget, medmindre du får ordre fra din delingsfører om
andet.
§ 11. Der må foretages visitation af anholdt persons legeme og
tøj, såfremt der er en konkret begrundet mistanke om at anholdte
skjuler genstande som kan benyttes til vold, være til
fare for den anholdte eller andre, eller bevismidler. Du må
kun visitere person af samme køn som dit eget medmindre
du får ordre fra din delingsfører om andet. Der må ikke ske
afklædning, medmindre at du får ordre fra din delingsfører
om andet.
§ 12. Hvis en anholdt person har følgende genstande på sig, må
du tage dem fra anholdte.
Genstande som kan:
• benyttes til vold,
• være til fare for den anholdte eller andre, eller
• bruges som bevis.
Beføjelser vedr. beskyttelse af menneskeliv og vitale genstande
§ 13. Til afværgelse af angreb på vitale genstande på militært ansvarsområde
og på menneskeliv må magtmidlerne nævnt i
§ 10 og følgende magtmidler bruges:
• Kampkniv/bajonet
• Pistol og gevær, herunder anråb før skud og varselsskud.
§ 14. I tilfælde af ulykke, eller at civile kommer i livsfare uden at
der er tale om et angreb, skal Politiet tilkaldes straks. Du må
ikke tilsidesætte din opgave for at yde hjælp, medmindre
du får ordre fra din delingsfører herom.
- 181 -

Huskeord
Er der fjendtlig hensigt?
Hånd-VASKET:
HÅND - Hvad har personen i hænderne?
V - Våben og udstyr, hvordan bærer han det - er det farligt
for dig?
A - Aktivitet. Hvad foretager han sig - er situationen truende?
S - Sted. Hvor er personen henne, på ulovligt område, afstand?
K - Kombattant. Bærer personen uniform ol., eller er han
civil?
E - En eller mange?
T - Tid til rådighed. Er truslen overhængende?
ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE
- 182 -

Troppetegn
Tilhørsforhold/farve
Ved ikke (gul)
Ukendt (gul)
Formodet ven (Blå)
Egne/allierede
Neutral (Grøn)
Fjende (Rød)
Grundtegn
Luft Landbaseret
baseret
Enhed Materiel
- 183 -
Bilag 3
Sø
baseret
? ? ? ?
? ? ? ?
Grænser, linier, områder tekst, tegn og rammer (sort)

Grundtegn
En stor del af symbolerne er bygget op omkring et antal
grundtegn, der ved hjælp af form og farve viser aktivitetens eller
enhedens art.
Ukendt Egne eller
allierede
Bemærk!
Grundtegnenes farver og form følges ad, men grundtegnenes
omrids kan tegnes alene med farver ( sort eller den tilhørende
farve) og behøver ikke at fyldes ud.
Gul farve kan være vanskelig at fotokopiere!
Ukendt Egne eller
allierede
Såfremt der ikke fi ndes sikre oplysninger om en enhed eller dens
art, kan der tilføjes et spørgsmålstegn (?), og betydningen bliver
lidt anderledes.
- 184 -
Neutral Fjendtlig
Neutral Fjendtlig
? ? ?
Formodet egne/allieret Formodet fjendtlig Ved ikke

Punkter og poster
Kontaktpunkt Forsyningspunkt
Placering
Den nøjagtige placering af enheder
angives med en streg
midt under symbolet, der
peger på placeringen.
(Stregen kan knækkes")
Eksempel:
- 185 -
Trafi kkontrolpost
TCP
Observationspost
Symbolet for placering af
hovedkvarterer/kommandostationer
vises med en streg
("fl agstang") i venstre side af
symbolet.
Planlagt kommandostation for et
infanterikompagni egne/allieret

Tegningers udførelse
Størrelsen på grundtegnene er fastlagt i følgende forhold (tallene
kan for eksempel referere til felterne på et ark ternet papir):
Egne/allierede Rektangel (4 : 3)
Neutral Kvadrat (3 : 3)
Fjendtlig Kvadrat på spidsen (3 : 3)
Ukendt (4 : 4)
Materiel/ Cirkel
Installation (diameter 3)
Streger/linier (tegnes sorte)
Fuld streg
• Nuværende placering
• Bevægelser
• Angrebsmål
• Hovedskudretninger
• Skillelinier
• Områdebegrænsninger
• Meldelinier
• Faselinier
• Henføringsstreger (angivelse af placering)
Stiplet streg
• Skudvinkler
• Planlagte/fremtidige placeringer (kun i grundtegnet)
- 186 -

Opbygning af troppetegn
Troppetegn opbygges normalt af fi re dele:
• Grundtegn
• Størrelsestegn
• Tjenestegren/våbenart
• Tilhørsforhold/identifi kation
Eksempel:
Troppetegnet herunder betyder:
• anden motoriseret infanterideling (2. MOTINFDEL)
• fra første kompagni (1. MOTINFKMP)
• ved syvende bataljon ( VII BTN)
• af Livgarden (LG)
og kan opdeles således:
Grundtegnet
Størrelsestegnet (deling)
Våbenart (motoriseret infanteri)
2 1/VII/LG
Tilhørsforhold 2 1/VII/LG
- 187 -

Tjenestegren/våbenart
Ved at sætte symboler inden i grundtegnet kan man vise, hvilken
tjenestegren/våbenart enheden tilhører.
Eksempler på tegnene er vist her:
Kamptropper:
Infanteri (INF)
Motoriseret infanteri
(MOTINF)
Panserinfanteri
(PNINF)
Opklaring/spejder
(OPK/SPJ)
Panserværn
(PV)
Kampstøtteenheder:
Luftværn
(LV)
Feltartilleri
(FART)
Raket/missil
(RK/MIS)
ABC (NBC)
Egne/ fjendtlig neutral ukendt
allieret
- 188 -

Kampstøtteenheder (fortsat)
Egne/ fjendtlig neutral ukendt
allieret
Ingeniør/pioner
(IG/PI)
Telegraf
(TG)
Sanitet
(SAN)
Militærpoliti
(MP)
Transport
(TP)
Vedligeholdelse
(VEDL)
Logistik/forsyning
(LOG/FORS)
Søværn/amfi bisk
(SVN/AMF)
Luftbårne
(LB)
MP MP MP MP
- 189 -

Totalforsvars-/Hjemmeværnsenheder
Tidligere i studiehæftet er det nævnt, at Totalforsvaret og
Hjemmeværnet er organiseret med enhedsbenævnelser ogstørrelser
der afviger fra det øvrige forsvar, ligesom bevæbningen
kan være anderledes.
For hurtigt at kunne identifi cere hjemmeværnsenheder på et
situationskort anvendes to lodrette streger gennem grundtegnet
- (erstatter det tidligere anvendte H):
Da bevæbningen varierer ved de forskellige enheder af hjemmeværnet,
kan dette tydliggøres med bogstaverne
T (tung) M (middel) L (let)
placeres i nederste venstre del af troppetegnet.
Nedenstående symboler anvendes, men BEMÆRK!: Disse er ikke
en godkendt NATO-standard.
Hjemmeværnet:
HJV-afsnit
HJV-distrikt
(HHD-MHD-FHD)
Tokalforsvarsafsnit
- 190 -
Egne/
allieret

Hjemmeværnet (fortsat):
Tokalforsvarsregion
HJV Let
(Kun gevær)
HJV Middel
(gevær & let maskingevær
evt. granatkaster)
HJV Tung (Gevær,
letmaskingevær/feltaffutage
dysekanon, granatkaster)
HJV-patrulje
Politihjemmeværn
HJV-stabsenhed
HJV-forsynings/logistikenhed
HJV-stabsenhed og forsyning
(samplaceret)
HJV-enhed motoriseret
HJV-sanitetsenhed
- 191 -
Egne/
allieret
L
M
T
PO

Eksempler på totalforsvars- og hjemmeværnsenheder
T
T
M
M
T
L
L
PO
Hjemmeværnspolitikompagni
(HJVPOKMP)
Motoriseret hjemmeværnsinfanterikompagni
(MOTHJVINFKMP)
Hjemmeværnsinfanterideling
(HJVINFDEL)
Hjemmeværnsbevogtningsdeling
(HJVBEVDEL)
Hjemmeværnsbevogtningsekskadrille
(HJVSTOESK)
Hjemmeværnsbevogtningsfl otille
(HJVBONFTL)
Hjemmeværnsmotoriseret overvågningsdeling
(HJVMOTOV)
Hjemmeværnspatruljeindsatsgruppe
(HJVPTR)
Sikrings-/overvågningsdeling
(SIK-/OVDEL)
Flyverhjemmeværnssektion
(FHVSEK)
Marinehjemmeværnssdivision
(MHVDIV)
- 192 -

Hjemmeværnskompagni
(HVK)
Flyverhjemmeværnseskadrille
(FHVESK)
Marinehjemmeværnsfl otille
(HJVFLT)
Tokalforsvarsregion
(LFR)
Tokalforsvarsafsnit
(LFA)
Hærhjemmeværnsdistrikt (HHD)
Flyverhjemmeværnsdistrikt (FHD)
Marinehjemmeværnsdistrikt (MHD)
Hjemmeværnsafsnit
(HJVA)
HJV-enheder kan - afhængig af opgaven - være bevæbnet som
let, middel og tung (L,M,T)
- 193 -

Våben og materiel
Våben og materiel kan anskueliggøres med nedenstående
symboler.
Eksempler:
Maskingevær (MG)
Morter (MT)
Panserværnsraket (PVR)
Panserværnsmissil (PVM)
Panserværnskanon (PVKN)
Feltartilleri (FART)
Haubits (HB)
Haubits, selvkørende
(SKHB) (på bælter)
Raketbatteri (RKBT)
Luftværnskanon (LVKN)
- 194 -
Let Middel Tung

Materieltegnet anbringes i grundtegnet for at angive allieret eller
fjendtlig.
Antal stk og nøjagtig kaliber angives med tal henholdsvis
ovenover og til højre for våbentegnet.
2
6
Eksempel:
Køretøjer
Kampvogn (KVG)
155
6 stk. 155 mm haubits
Egne/alierede
Bjergningskampvogn (BJKVG)
Pansret mandskabsvogn (PMV)
Infanterikampkøretøj (IKK)
Køretøj, ubeskyttet (LVGL)
Transport/mobilitetssymboler:
Hjul, vej Hjul, terrængående
Bælte Trukket
Symbolerne anbringes udenfor grundtegnet.
- 195 -
2 stk. 7,62 mm MG
i feltaffutage
Fjendtlig
Let Middel Tung

Faglig tjeneste (kun egen og allierede)
Faglige områder, værksteder, depoter for ammunition,
forplejning og materiel samt sanitets- og hospitalsfaciliteter
angives med en cirkel.
I cirklen kan der angives et symbol for den pågældende tjeneste:
Sanitets/hospitalsområde
Eller der kan skrives forkortelser inde i cirklen:
SP
KFS
Forsyningsområde
Krigsfangesamlingssted
Udleveringssteder kan vises med troppetegnet
og nærmere spescifi ceres med symboler indeni tegnet
Drivmidler Ammunition Forplejning
Alle de viste tegn kan forsynes med en henvisningsstreg til den
nøjagtige placering samt øvrige tillægsinformationer (navn,
tilhørsforhold m.m.).
- 196 -

Eksempler
TCP
CCP
CIV
KFS
Trafi kkontrolpost (Trafi c Control Post - TCP)
Opsamlingssted for sårede
(Casualty Collection Point - CCP)
Opsamlingssted for civile
(Casualty Collection Point - CIV)
Opsamlingssted for krigsfanger (KFS)
(Enemy Prisoner of War Collection Point (EPW))
Drivmiddeludleveringssted
Ammunitionsudleveringssted
MSR NAVN Hovedforsyningsvej
(Main Supply Route - MSR)
- 197 -

Skillelinier
Rum, inden for hvilke taktisk virke skal foregå, begrænses af
skillelinier eller af grænser - tynde, fulde linier afbrudt af størrelsestegn
for de til hinanden grænsende enheder og normalt med
disses numre anført.
Eksempler
1 III
3 2 1417 1411
Skillelinie mellem
1 OPKESK
og III bataljon
Taktiske signaturer
Skillelinie mellem
3. deling og
2. deling
Navn og evt. nummer Besat KMP KSTL
Navn og evt. nummer
Navn og evt. nummer
Forberedt KMP KSTL
Feltbefæstet KMP KSTL
KVG eller PVR STL
- 198 -
Grænse mellem
hjemmeværnskompagnierne
1417 og
1411

FSA
RP
BAP
MDS
EPW
Fremskudt forsyningsområde (FFO)
(Forward Supply Area - FSA)
Bjærgningspunkt
(Recorvery Point - RP)
Afdelingsforbindeplads (AFP)
(Battalion Aid Post - BAP)
Hovedforbindeplads (HFB)
(Main Dressing Station - MDS)
Krigsfangesamlested (KFS)
(Enemy Prisoner of War Collection point - EPW)
Placering af INST normalt som et punkt ("fl agposition")
(markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt)
Eventuelt angives tillige et område
- 199 -

ENY ENY
PVRDEL STL
KVG eller PVR STL
MKSEK STL
KVG eller PVR STL
Placering af KSN normalt som et punkt
("fl agposition") (markeringsstregen kan
"knækkes" vilkårligt)
Erkendt FJ KMP
KSTL, feltbefæstet
ENY ENY FJ KVG STL
Angrebsakse
FJ angrebsakse
NAVN Marchvej
IP
8
Indrykkepunkt (IP)
(Start Point - SP)
- 200 -

UP
8
3
PL NAVN PL NAVN
2
X 2
RL NAVN RL NAVN
2
FS-VEJ NAVN
EVAX NAVN
X 2
Udrykkepunkt (UP)
(Release Point - RP)
Kontaktpunkt - hvor to eller fl ere ENH er
befalet til at etablere kontakt
Koordinattionspunkt hvor ENH skal
koordinere ild/bevægelse
Faselinie (PL) og skillelinier
Meldelinie (RL) og skillelinier
Forsyningsvej
(Supply Route - SR)
S Samlested
EVAX
(Evacuation Route - EVAX)
Ensrettet forsyningsvej
Trafi k i begge retninger
- 201 -

CSSA
FCSSA
SA
FSA
FSPKT
Trænbataljonsområde
(Combat Service Support Area - CSSA)
Fremskudt trænbataljonsområde
(Forward Combat Service Support Area
- FCSSA)
Forsyningsområde
(Supply Area - SA)
Fremskudt forsyningsområde
(Forward Supply Area - FSA)
Forsyningspunkt
(Supply Area - SA)
- 202 -

1 BDE
2 BDE
3 BDE
4 BDE
H 1
DZ
NAVN
LZ
NAVN
BSO
NAVN
Forward Line Own Troops - FLOT
Forward Line Enemy Troops - FLET
Beredskabsområde
Drop Zone (DZ)
Landezone (LZ)
Observationspost
Observationspost, opklaring
Observationspost, artilleri
Akse for fl y/helikopter
- 203 -

UL
(NAVN)
DIB
Navn og evt. nummer
1 = M
UL
(NAVN)
Udgangslinie (UL) og skillelinie (SKL)
(Line of Departure - LD, boundary)
Angrebsmål (objekt)
27 AD Hindrerapporteringsområde (HRO)
FREE
23 AD
23 AD
20890
????
XXXXXXXXX
Hindrefrit område (HFO)
Hindrebegrænset område (HBO)
Forhug
Mineret pansergrav
Pigtråd, uspecifi ceret
Pansermine
Sikret mod optagning
Punkthindring iværksat
(markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt)
- 204 -

M
M
Gennemgang
Overgang eller åbning i MF
Vadested
M Miner
S
DTG
M
M
M
M
NAVN
M
M
Personelmine
Områdeminde
Planlagt minefelt
Minefelt
Fjernleverede miner
Mineret område
Skinminefelt
Minefelt med gennemgang
Punkthindring, planlagt
(markeringsstregen kan "knækkes"
vilkårligt
- 205 -

N
B
C
Punkthindring klargjort til 2. armeret
(markeringsstregen kan "knækkes"
vilkårligt
Punkthindring klargjort til 1. sikret
(markeringsstregen kan "knækkes"
vilkårligt
Radioaktivt område
Biologisk forurenet område
Kemisk forurenet område
- 206 -

- 207 -