Høringssvar - Hjalleseskolen - Odense Kommune

More documents

Recommendations

Info

HJALLESESKOLEN SOLBÆRVEJ 5, 5260 ODENSE S Sunde, glade børn i liv og læring I denne passage ser vi den underliggende antagelse, at en skole kan defineres som en administrativ enhed, uanset dens indhold. Sådan taler embedsmanden! Men hvis vi skifter perspektiv og gør passussen konkret, ser vi et andet billede. For hvis vi kalder det en skolelukning, når børnene i 0. klasse på Skt. Klemensskolen skal skifte til Dalumskolen, hvad skal vi så kalde det, når børnene i 0. klasse på Hjalleseskolen skal skifte til Dalumskolen? En klassesamling? Nej, for de berørte i Hjallese er det naturligvis lige så meget en lukning, som det er for de berørte i Skt. Klemens. Og i begge tilfælde er bygningernes brug efter lukningen – hvad enten det er som ungeskole, friskole eller noget helt tredje – underordnet. Børnenes skole er lukket. Dette er strukturplanens hemmelige skolelukning! Ærindet er ikke at sige, at det er for galt, at nogen kan formaste sig til at foreslå, at en skole skal lukke. Det er alene at påpege, hvordan strukturplanen skaber en ’fleksibel virkelighed’, hvor den nøjagtig samme situation iklædes to vidt forskellige sprogdragter, så den ene blot syner af en mindre justering. Det er ikke konsistent, og konsistens må være et rimeligt krav til en kommunal strukturplan. Et andet eksempel er forslaget om at lukke Skt. Klemensskolen, fordi den i kommunens prognose mister 20% af sine elever over de næste otte år. Man kan diskutere både tal-diagnosen og problemløsningen, men det er ikke ærindet her. Det er i stedet at påpege, at i selvsamme område er der i selvsamme prognose en anden skole, nemlig Tingløkkeskolen, der mister 19% af sine elever. Hvis vi forsøgsvis antager, at det er fornuftigt at lukke en skole, der mister 20% af sine elever, skulle vi så ikke forvente, at samme værktøj blev brugt på en skole, der mister 19% af sine elever? Jo naturligvis, men det er ikke tilfældet, for ifølge strukturplanens forslag 6A skal Tingløkkeskolen ikke lukkes. Der vælger man i stedet at justere skolens distriktsgrænser, så den i stedet for at miste 122 elever på otte år, får 16 ekstra elever. Hvad begrunder, at to skoler i samme situation behandles så forskelligt? Hvad bestemmer, hvornår man bruger det ene værktøj (skolelukning), og hvornår det andet værktøj (distriktsændring)? Det fremgår ikke af strukturplanen. Her opererer skoleplanlæggerne med en fleksibel virkelighed, hvor de uden argumenter vælger værktøj ud fra kriterier, der ikke er lagt klart frem. Man kan mene om begge værktøjer, hvad man vil, men man kan ikke i et demokratisk samfund basere en politisk beslutning på en plan, der ikke redegør for de anvendte kriterier. Det tredje eksempel findes i argumentationen for en ungeskole på Hjalleseskolen. Argumentet i strukturplanen lyder (s. 56): ”Når Hjalleseskolen er valgt som ungeskole, skyldes det, at den er centralt placeret i området. [...] Desuden har skolen mange års erfaring med ’idrætsklasser’ for de ældste elever og 10. klasser.” Det er ikke helt klart, hvordan man dog kan få Hjalleseskolen til at befinde sig centralt i et område, der omfatter både Dalum, Skt. Klemens og Højby, men den detalje vil ikke blive diskuteret yderligere. Bilag 3 Bilagsmaterialets side 10
HJALLESESKOLEN SOLBÆRVEJ 5, 5260 ODENSE S Sunde, glade børn i liv og læring Strukturplanen bygger altså på et ’erfaringsargument’. Det er korrekt, når det anføres, at Hjalleseskolen har erfaringer, der kan gavne ungeskolen, men som en mangeårig enhedsskole er der jo lige så mange erfaringer med ’børneskolen’, og den foreslås lukket! Så præmissen holder ikke. Det kan ikke være et gyldigt argument, at en skole, der har erfaring med unge, af den grund ikke skal/kan være en børneskole. Dette argument er kun gyldigt, hvis præmissen er, at alle enhedsskoler skal omdannes til børne- eller ungeskole. Men strukturplanen regner med 19-23 enhedsskoler, så det er næppe er tilfældet. Men man kan selvfølgelig godt rejse spørgsmålet: Hvis Hjalleseskolen har nogle helt unikke erfaringer med de unge, bør man så ikke bygge videre på dem? Erfaringer kan vel ikke bare flyttes rundt fra den ene skole til den anden? Eller kan de? Lad os se, hvad strukturplanen siger om muligheden for at flytte rundt på erfaringer. Om Skt. Klemensskolen hedder det fx på s. 56, at den har arbejdet med et projekt om Fællesskabets skole, og strukturplanen fremhæver, at det er vigtigt, ”at medarbejderne bærer de indhøstede erfaringer og gode oplevelser videre.” Skt. Klemensskolen har også arbejdet med en fleksibel skole for de ældste elever, og skoleplanlæggerne pointerer, at ”erfaringerne fra dette arbejde [bør] videreføres i andet regi.” Om Dalumskolens kompetencer inden for undervisning af de ældste elever i naturfag hedder det, at disse kompetencer ”bør videreføres eller overdrages i en eller anden form, såfremt Dalumskolen bliver børneskole.” Så i tilfældet Hjallese er erfaring med de ældste elever et argument for at skabe en ungeskole. Men i tilfældet Dalum og Skt. Klemens er selvsamme erfaring med de ældste elever ikke et argument for at bevare de ældste klassetrin. For disse erfaringer kan jo bare ”videreføres eller overdrages.” Atter er virkeligheden gjort fleksibel, så planlæggerne er ikke forpligtet på noget. Hvis det passer med visionen, er ’erfaring’ et argument for strukturplanen, og hvis det ikke passer med visionen, er ’erfaring’ blot noget, der kan flyttes rundt. Det fjerde og sidste eksempel på strukturplanens fleksible virkelighed har med specialområdet at gøre. Om en del af specialområdet hedder det i strukturplanen (s. 88): ”Alle kommunale specialpædagogiske undervisningstilbud på det kommunikative område – høre, tale/sprog, læse – er i dag fysisk placeret på Ejbyskolen.” Men da Ejbyskolen ifølge planen skal nedlægges, skal disse kompetencer splittes op, og bl.a. skal tale/sprogafdelingen flyttes Højby Skole, hvorved Ejbyskolens elever i 7.-9. klasse kommer til at gå på en børneskole, der ellers kun har elever i 0.-6. klasse. ”Dette er ikke optimalt” ifølge strukturplanen. Men det er prisen for at holde et specialpædagogisk kompetenceområde samlet inden for en struktur, der skelner mellem børne- og ungeskoler. Bilag 3 Bilagsmaterialets side 11
Page 1 and 2: Odense den 20. oktober, 2010 HJALLE
Page 3 and 4: HJALLESESKOLEN SOLBÆRVEJ 5, 5260 O
Page 33: HJALLESESKOLEN SOLBÆRVEJ 5, 5260 O
Page 43: HJALLESESKOLEN SOLBÆRVEJ 5, 5260 O

Høringssvar - Hjalleseskolen - Odense Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?