Tema nr 1 2011 "Skyld og tilgivelse" - Agape

More documents

Recommendations

Info

SKYLD OG TILGIVELSE En filosof og en psykolog uden religiøs tilgang udtaler sig Interview ved psykolog Mette Højvig Hvad er skyld? - Skyld for mig, både fagligt og personligt, vil nok nærmere blive betegnet som ”dårlig samvittighed”. Fornemmelsen af, at der er noget, man burde have gjort bedre eller anderledes enten over for sig selv eller nogle mennesker omkring én. Mange af mine klienter arbejder med stress- og depressionslidelser, som blandt andet er forårsaget af en manglende evne til at sige nej til andres anmodninger. Dette vil få dem til at opleve en så massiv skyldfølelse, at valget som oftest bliver at gøre det, der bliver bedt om på bekostning af egne behov. Det kan også være manden, der har været sin kone utro og nu føler skyld, fordi konsekvenserne har ramt ham massivt. Som regel er det først dér, den dårlige samvittighed kommer og ikke så længe, han er ”sluppet godt afsted med det”. Mange af de samtaler, jeg har med mennesker, der har mistet, kredser om følelsen af skyld/dårlig samvittighed: hvorfor skændtes vi sidste gang vi sås, hvorfor besøgte jeg ikke mine forældre lidt oftere, hvorfor fik vi aldrig talt om vores følelser for hinanden, hvorfor blev jeg vred på ham, selvom jeg vidste, han var ved at dø? Som psykolog arbejder jeg ud fra den holdning, at hvert menneske eksistentielt set kun er ansvarlig for sig selv og dermed kun har de forpligtigelser overfor andre, som udspringer fra kærlighed og nødvendigheden af at have omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv. Det kan være en lang proces sammen med en klient at få ”kvalt” den dårlige samvittighed og finde frem til, hvad DE lige præcis synes er væsentligt for at give mening i deres liv. Kontakten med andre mennesker bør ikke være drevet af fornemmelsen af, at det er forkert (ud fra diffuse samfundsvedtagne normer), hvis man fravælger en given handling. Derimod bør kontakten være fyldt med lyst til at gøre lige præcis dét sammen med/for den anden. Hvad er tilgivelse? - Tilgivelse er set med mine faglige briller dét at give slip på en masse indestængt vrede, som forpester éns eget liv. Tilgivelsen er ikke nødvendigvis formidlet til den/de personer, der er årsag til følelserne, men er en proces, der foregår inde i én selv. Igen vil jeg hellere bruge et andet udtryk, nemlig forsoning. Det at tilgive opleves for mange af mine klienter som det samme som 6 PSYKOLOGEN Camilla Carlsen Bechsgaard er cand. psych. Autoriseret og privatpraktiserende i Odense. Vi har spurgt hende om at sige noget om begreberne skyld og tilgivelse. ” at acceptere, at uretten er begået, og at tavlen for den anden viskes ren, samtidig med at man selv går rundt med alle sårene inde i sig selv stadigvæk. Forsoning kan for eksempel blive aktuelt for voksne mennesker, der har oplevet sig voldsomt svigtet under opvæksten af deres forældre, og som stadig føler kontakten som rigtig svær. Det lader sig ikke gøre at tilgive, men det kan blive muligt at nå frem til en følelse af medlidenhed med de forældre, der har svigtet og en forsoning med at ”det her bliver ikke bedre, men jeg må sætte pris på det, der trods alt binder os sammen.” Det at tilgive opleves for mange af mine klienter som det samme som at acceptere, at uretten er begået, og at tavlen for den anden viskes ren, samtidig med at man selv går rundt med alle sårene inde i sig selv stadigvæk. ” Hvordan forholder nutidsmennesket sig til skyld? - Besvarelsen af dette spørgsmål overlapper nok meget det øverste, men da jeg slet ikke har noget forhold til skyldsbegrebet i religiøs forstand, ser jeg det i højere grad i forhold til det postmoderne samfunds krav. Skyld er blevet en meget individualiseret ting, og listen af alt det, man kan føle, er godt nok lang. Skyld/dårlig samvittighed over ikke at købe økologiske varer, ikke træffe alle de miljømæssigt korrekte valg, ikke træne nok, arbejde for meget og nedprioritere familien. Forventningerne til ”det rigtige liv” er store, og det er let at falde igennem. Så min fornemmelse er egentlig, at vi er ved at blive en nation af skyldsramte mennesker, der aldrig nogen sinde når frem til følelsen af at gøre tingene godt nok. Bare det at læse søndagsavisen med alle verdens katastrofer, krige og de nære livsstilsproblemer forstærker jo følelsen af at være magtesløs. Nogle bliver endda psykisk syge og har den helt seriøse oplevelse, at krisen i Darfur er deres personlige skyld.
Undskyld! Det er svært at skulle tale om tilgivelse, når man ikke ved, hvad tilgivelse er; når man som jeg ikke synes, at man rigtigt har tilgivet nogen noget. Måske er det fordi jeg har fået sat tilgivelsen op på en piedestal, at jeg ikke synes, jeg kan tillade mig at sige, at jeg har tilgivet. Ja, måske har jeg tilgivet. Jeg er af den overbevisning, at tilgivelsen bliver mest potent, hvis vi får den ned fra piedestalen, og betragter den, som noget, der hele tiden foregår mellem mennesker. Så kan vi nemlig ikke undskylde os med, at det er et paradoks eller noget helt ophøjet, som vi ikke forventes at leve op til, fordi vi ikke kan. At gøre tilgivelsen ateistisk er at sætte den i spil mellem mennesker. For tilgivelsen er for god til at reservere til en finere verden. Jeg vil nu prøve at lave en model for en ateistisk form for tilgivelse, der er inspireret af den jødiske filosof, Baruch de Spinoza (1632-77). Det er som alle andre modeller ikke et nøjagtigt billede af verden, men en model til at tænke med. Forladelse, regnskab og bogføring Når man beder om tilgivelse, beder man om forladelse. I regnskabsmetaforerne, som gennemsyrer vores sprog: Ikke at lade det tælle. Ikke at bruge et klip i velviljeskreditten. Men regnskabet snyder, for tilgivelse består ikke i at smide regningen ud. At tilgive er ikke at glemme. Når man skriver noget i glemmebogen, skriver man det jo netop op. Jeg ønsker ikke, at de handlinger, som jeg ønsker tilgivelse for, skal skrives op. Så bliver glemmebogen jo bare en regnskabsbog nr.2, et dobbeltbogholderi. Man beder om undskyldning. At unddrage sig skyld. Der er et pudsigt sammentræf mellem skyld og gæld. På tysk: Schuld. Det har givet anledning til mange spekulationer over lighederne mellem præsten og forretningsmanden – hvor præsten for at markere sin distance til forretningsmandens optagethed af det verdslige måtte omgås pengene med en særlig latter, må le ad pengene. FILOSOFFEN Anders Fogh Jensen er filosof, ph.d. og har indenfor samme fag uddannet sig på Sorbonne Universitetet i Paris. Her er et uddrag af en artikel, han har skrevet om tilgivelse. Hele artiklen kan læses på www.filosoffen.net Sociale spil: tilgivelse og magt Skyld og gælds-sammentræffet har også givet anledning til en sammenkobling af tilgivelse og magt: At man ved at tilgive lod én unddrage sig en skyld, en gæld, undskyldte ham, hvorved man så lod ham skylde en en tjeneste i stedet. . Og lad os ikke negligere dette: Tilgivelsesakter kan bruges som magtgreb. Når nogen hævder at tilgive andre, kan de gøre sig selv til ofre. Den, der gør sig selv til offer, gør gerningsmanden til bøddel. Jeg ønsker ikke, at nogen skal ofre sig for mig, for så bliver jeg gjort til bøddel. Moral og etik I dag sammenblander man moral og etik. Jeg vil hævde, at moral og etik tilhører to forskellige verdensbilleder. Moral tilhører det verdensbillede, hvor noget er, hvad det er i kraft af sin essens eller sit væsen. Mennesket er menneske i kraft af menneskevæsen – i kraft af sjælen med en krop. Moral bliver da at leve op til en målestok udenfor det konkrete menneske: Idealmenneske, idémennesket. Moral siger bør. Du bør være et godt menneske. Moral siger, at det, der er ikke er godt nok som det er. Det skal være noget andet. Etik er viden om, hvorledes noget virker. Etik er en slags opskrivning af hvordan noget reagerer med hinanden. Man kan sammenligne forskellen på moral og etik med at kondiløb: Moral, det er at løbe efter et ur eller en pulsmåler: At der er et bestemt niveau, man skal leve op til. Moral siger bør: Det, der er, er ikke godt nok som det er, det skal være noget andet. Etik, det er at løbe med musik i ørerne. At få den konkrete krop til at udfolde sin kraft – at styrke dens kraft – ved at lade den møde musikken. En anden situation kan illustrere forskellen på moral og etik. Gud siger til Adam: ”Du må ikke spise æbler fra dette træ.” Hvad betyder det? Ifølge moralen betyder det: Du må ikke, det er forbudt, du bør ikke. Lev op til din essens, Adam. Ifølge etikken opsætter Gud forudsigelser for møder på samme måde som man kan udregne hvorledes billardkugler vil rulle ved sammenstød med bestemte kræfter. Gud siger: Hvis æble møder Adam, nedbrydes Adam. Gud opstiller ikke moralske forbud, han udtaler sig om, hvorledes kroppe Fortsættes på næste side... 7
Page 1 and 2: tema Nummer 1 2011 skyld og tilgive
Page 3 and 4: kommentar Har du et problem, eller
Page 5: er en betingelse for, at man kan ko
Page 9 and 10: de overlevelsesmønstre, jeg udvikl
Page 11 and 12: “ Så hvis ikke vi vil ødelægge
Page 13 and 14: det vigtigt at blive genoprettet me
Page 15 and 16: må vi erkende skammen, hvis det er
Page 17 and 18: Bibelske perspektiver på begrebet
Page 19: Torben Jensen Cand.teol. og leder a
Page 22 and 23: Mere til inspiration vedrørende sk
Page 24: Næste “TEMA” udkommer oktober

Tema nr 1 2011 "Skyld og tilgivelse" - Agape

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?