Gruppebaserede patientuddannelser i regioner ... - Danske Regioner

More documents

Recommendations

Info

Historisk udvikling i indhold og fokus Patientuddannelserne er meget forskellige med hensyn til indhold, form og omfang: • Fokus kan være på forskellige elementer, som fx livsstilsændringer, sygdomslære og brug af medicin, selvmonitorering, egenomsorg eller opbygning af patientens tiltro til, at de kan ændre fx adfærd og opnå et bestemt mål (self-efficacy) • Nogle uddannelser kan være målrettet udvikling af handlekompetence i forhold til en risikofaktor – fx rygning, kost, alkohol eller overvægt. Andre uddannelser er integrerede, det vil sige omfatter en lang række forskellige elementer, som tilsammen er nødvendige i forhold til specifikke sygdomme. Det er fx tilfældet med integreret hjerterehabilitering, der indeholder fysisk træning, psykosocial støtte, rygeafvænning, sygdomslære, kostrådgivning og madlavning osv. • Uddannelserne kan strække sig over nogle få timers individuel undervisning til flere måneders forløb med fremmøde på hold flere gange ugentligt • Uddannelserne kan være ”teoretiske” eller også omfatte praktisk træning og undervisning fx i motion eller madlavning • Nogle uddannelser inddrager kun patienterne, andre inddrager også pårørende • Nogle er i grupper, andre individuelle eller en kombination af individuelle forløb og gruppeforløb • Indsatserne kan være rettet mod en risikofaktor, specifikke sygdomme eller mod kronisk sygdom generelt • Indsatserne kan ledes af sundhedsprofessionelle eller ekspertpatienter. Bag denne mangfoldighed i <strong>patientuddannelser</strong>ne ligger en historisk udvikling fra at være meget sygdomsspecifikke og fokuserede på sygdomslære, til i de senere år i stigende grad at fokusere på patienternes generelle handlekompetencer i forhold til sygdom og livssituation i forbindelse med sygdommen at inddrage livsstilsændringer, psykosociale forhold som familiedynamik m.v. Denne udvikling afspejler dels en øget videnskabelig indsigt i betydning af psykosociale faktorers betydning for sygdomsforløb, dels et voksende ønske i befolkningen om øget handlekompetence i forhold til egen sygdom, som disse år slår igennem både internationalt og i Danmark i form af stigende krav til sundhedsvæsenet og en klar tiltro til, at borgerens egen indsats har meget stor betydning for sundheden. 23
Begrebet patientuddannelse i denne rapport ”The English public wants three things from community services: To have more control of their health and care; support and enablement to maintain their health, independence and wellbeing; and rapid and convenient access to high quality, cost effective care, closer their homes.” 24 Leder i British Medical Journal 8. juli 2006 I denne rapport bruges begrebet patientuddannelse som et samlet overbegreb for strukturerede uddannelsesforløb – typisk i hold af patienter, der har til formål at øge patienters livskvalitet og handlekompetence i forhold til deres sygdom. I ekspertinterviewene – se bilag 4 – tages der gennemgående afstand fra begrebet patientskole, og der efterlyses en ny betegnelse for undervisning eller uddannelse af patienter med kronisk sygdom. Her vælges det brede begreb patientuddannelse for at understrege, at der ikke alene er tale om traditionel undervisning med ”lærer/elevrelationer”, men snarere om en (ud)dannelsesproces, hvor patienten ud over viden også opnår indsigt i og praktiske færdigheder til at leve med sygdommen, og hvor ”læreren” også kan være medpatienterne. Rehabilitering Rehabilitering er en integreret ydelse til patienter med længevarende sygdom, der omfatter forskellige elementer – f.eks. patientuddannelse, fysisk træning, rygestop, psykosocial støtte mv. Formålet er at genoprette eller vedligeholde det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau hos patienten og hindre tilbagefald 10 . Rehabilitering kan være sygdomsspecifik, det vil sige rettet mod patienter med samme sygdom og typisk foregå på sygehus. Rehabilitering kan også være generel og omfatte patienter med forskellige sygdomme og typisk foregå i kommunalt regi. Terminologierne på de forskellige sygdomsområder KOL, type 2-diabetes og hjertesygdom varierer. For KOL- og hjerteområdet benævnes det forløb, der i hovedtræk uddanner patienten i mestring af at leve med den kroniske sygdom, rehabilitering. For diabetes betegnes dette forløb sædvanligvis patientskole, hvorfor denne rapport fastholder terminologien på dette område. I sundhedsloven anvendes begrebet genoptræning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i et notat af 31. oktober 2005 11 om genoptræning defineret det på en sådan måde, at det må betragtes som synonymt med rehabilitering. Genop- 10 Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. 2005. 11 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Notat vedr. præcisering af visse begreber i lovgivningen på genoptræningsområdet. J.nr.: 2005-11033-43. 31. oktober 2005. I notatet defineres genoptræning således: Genoptræning er en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne: Bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt.
Page 1 and 2: Danske Regioner Gruppebaserede pati
Page 3 and 4: Gruppebaserede patientuddannelser i
Page 5 and 6: 6.1 GENNEMGANG AF INDSATSER INDEN F
Page 7 and 8: Sundhedsfremme Forebyggelsesmetode,
Page 9 and 10: apport med en analyse af disse prob
Page 11 and 12: 1.3 Det videre forløb med rapporte
Page 13 and 14: Lokal beslutning om, hvilke folkesy
Page 15 and 16: Den væsentligste usikkerhed til be
Page 17 and 18: Borgerrettet forebyggelse som tilbu
Page 19 and 20: I Sundhedsstyrelsens rapport om kro
Page 21 and 22: I Tabel 2.1 er dette overlap illust
Page 23 and 24: Indsatser, der indgår som en integ
Page 25: Fælles mål: Livskvalitet og handl
Page 29 and 30: To hovedretninger Der er beskrevet
Page 31 and 32: Udvikling af retningslinjer for pat
Page 33 and 34: Ekspertinterviewene Det nationale i
Page 35 and 36: Henvisning/visitation og inklusions
Page 37 and 38: 4 Casebeskrivelser af patientuddann
Page 39 and 40: Sygdommen har forskellige sværheds
Page 41 and 42: Område KOL 11 KOL 12 KOL 13 Organi
Page 43 and 44: 4.1.2 KOL rehabilitering på Hvidov
Page 45 and 46: Det etablerede træningsforløb for
Page 47 and 48: Område Hjerte 9 Organisation Volum
Page 49 and 50: Det teoretiske forløb består af:
Page 51 and 52: en kortere transporttid og mulighed
Page 53 and 54: Nationale retningslinjer for kronis
Page 55 and 56: Stort frafald Sygdomsforekomsten En
Page 57 and 58: Henvisninger til rehabilitering Erf
Page 59 and 60: 5.1.3 Patienterne Det er ikke alle
Page 61 and 62: Perspektiver i forhold til sundheds
Page 63 and 64: Patienten Opdelingen vil sikre, at
Page 65 and 66: Patienter i risikogruppen Patienter
Page 67 and 68: Svært forløb med risiko for mange
Page 69 and 70: Arbejdsdeling og sundhedsaftaler St
Page 71 and 72: Tidlig opsporing på sygehusene Tid
Page 73 and 74: ve kommunen på begge områder og b
Page 75 and 76: Ingen geografisk opsplitning af det
Page 77 and 78:
Den første 4årsperiode med sundhe
Page 79 and 80:
7 Sammenfatning af rapporten Med ko
Page 81 and 82:
m.v. Der gives forslag til konkrete
Page 83 and 84:
Bilag 2 - Interviewguide for projek
Page 85 and 86:
Bilag 3 - Interviewguide til eksper
Page 87 and 88:
• Professor Frede Olesen, praktis
Page 89 and 90:
Patientskole Alle interviewpersoner
Page 91 and 92:
Hensigtsmæssig fordeling af opgave
Page 93 and 94:
Barrierer i kommunalt regi Finansie
Page 95 and 96:
Relevante sygdomsområder Erfaringe
show all

Gruppebaserede patientuddannelser i regioner ... - Danske Regioner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?