Gruppebaserede patientuddannelser i regioner ... - Danske Regioner

More documents

Recommendations

Info

Livsstilsintervention træning vil dog sædvanligvis have fokus på patienternes fysiske funktionsevne og udføres af fysio-ergoterapeuter. Rehabilitering vil have et bredere indhold og udføres af flere faggrupper. Betegnelsen livsstilsintervention bruges om uddannelsesprogrammer, der har til formål at understøtte ændringer i livsstil – typisk i forhold til KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Tilbudene kan være fokuserede på en enkelt risikofaktor – fx rygeafvænning eller kostomlægninger. De kan også være integrerede og omfatte flere risikofaktorer – fx motion og kost. Tilbudene kan være individuelle eller gruppebaserede. 3.2 Hvad er effekten af patientuddannelse? Sundhedsstyrelsens Videns- og dokumentationsenhed fik i 2004-2005 gennemført en litteraturgennemgang til belysning af patientskoler og gruppebaseret patientundervisning som metode til at styrke egenomsorg hos patienter med kronisk sygdom 12 . Dette afsnit bygger på denne rapport. En supplerende litteratursøgning i april 2006 gennemført af hovedforfatteren til rapporten har vist, at der ikke er publiceret væsentlig ny litteratur siden Sundhedsstyrelsens litteraturgennemgang om patientuddannelse fra 2005, og at der ikke er anledning til at ændre på litteraturgennemgangens konklusioner. Indhold Patientundervisning defineres i rapporten som struktureret undervisning til patienter og eventuelt pårørende, oftest gruppebaseret, i et planlagt forløb, ofte i umiddelbar tilknytning til, at diagnosen er stillet. Patientskoler skaber rammer inden for sundhedsvæsenet, hvor et bredt spektrum af erfaringer, problemer og strategier for problemløsning relateret til en specifik sygdom eller et specifikt symptomkompleks ideelt set kan udveksles mellem underviser og patient og mellem patienter indbyrdes. I litteraturen er indholdet af patientundervisningen gennemgående sparsomt beskrevet. Typiske elementer i undervisningen har dog været: • Formidling af viden om sygdom, behandling, og forebyggelse • Fysisk træning (specielt patient med hjerte-karsygdomme, astma/allergi, muskel-skeletsygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom) • Praktisk træning i selvmonitorering (fx måling af blodsukker eller peakflow) • Udarbejdelse af handleplaner • Træning i sociale kompetencer • Gruppebaseret støtte. 12 Willaing I, Folmann N, Gisselbæk AB. Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning – en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter. Sundhedsstyrelsen 2005. 25
To hovedretninger Der er beskrevet to hovedretninger inden for patientundervisning: Self-management undervisning Lær at leve med kronisk sygdom • En medikocentrisk retning, som tilstræber bedre compliance, hvilket vil sige, at patienten følger den anbefalede medicinske behandling samt råd og vejledning fra sundhedsprofessionelle. Den væsentligste del af undervisningen udgøres af formidling af viden om sygdom og behandling, konkret problemløsning samt opøvelse af teoretiske og praktiske færdigheder. • En psykosocialt orienteret retning, som tilstræber, at patienten opnår bedre kontrol over sin situation og sin hverdag som kronisk syg. Her er patientens autonomi i fokus, og en væsentlig del af undervisningen har fokus på problemidentificering, styrkelse af patientens evne til problemløsning samt styrkelse af selvtillid og tro på egne ressourcer og egen kompetence som middel til øget sundhed og bedre trivsel. Udgangspunktet for patientskolerne var den medikocentriske undervisning, men gennem årene er der implementeret flere psykosociale komponenter i undervisningen. Patientuddannelse betragtes ikke længere blot som appendiks til den medicinske behandling, men som en selvstændig, nødvendig intervention. I de seneste år er der foregået en række afprøvninger af nye koncepter for patientundervisning kaldet ”self-management education”. Målet er, at patienterne ikke blot er velinformerede, men også aktive og kompetente. The Expert Patient er fx titlen på et initiativ fra det engelske sundhedsministerium på baggrund af den øgede forekomst af kronisk sygdom i samfundet. I nogle af ovennævnte undervisningsprogrammer er underviserne overvejende patienter, som selv har kronisk sygdom. De undervisende patienter er uddannet af sundhedsprofessionelle til at gennemføre undervisningen, som i nogle tilfælde foregår efter meget strukturerede manualer. Herhjemme har Sundhedsstyrelsen introduceret et patientuddannelsesprogrammet ”Lær at leve med kronisk sygdom” i 2005. Programmet bygger på kognitiv indlæringsteori og praktiske erfaringer fra flere års sygdomsspecifikke <strong>patientuddannelser</strong>, der har vist, at patienterne på tværs af deres sygdomme har en række fælles problemer, der er forbundet med at skulle håndtere livet med kronisk sygdom 13 . Effektmål I litteraturen ses stor variation og mange effektmål inden for hvert sygdomsområde. Der er enkelte effektmål, som anvendes inden for alle eller de fleste af sygdomsområderne, fx viden og livskvalitet, men der anvendes forskellige målemetoder. Inden for samme sygdomsområde er målgrupperne ofte meget forskellige i forhold til væsentlige karakteristika. 13 Sundhedsstyrelsen. Patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom. Rapport om pilotafprøvning. 2005. 26
Page 1 and 2: Danske Regioner Gruppebaserede pati
Page 3 and 4: Gruppebaserede patientuddannelser i
Page 5 and 6: 6.1 GENNEMGANG AF INDSATSER INDEN F
Page 7 and 8: Sundhedsfremme Forebyggelsesmetode,
Page 9 and 10: apport med en analyse af disse prob
Page 11 and 12: 1.3 Det videre forløb med rapporte
Page 13 and 14: Lokal beslutning om, hvilke folkesy
Page 15 and 16: Den væsentligste usikkerhed til be
Page 17 and 18: Borgerrettet forebyggelse som tilbu
Page 19 and 20: I Sundhedsstyrelsens rapport om kro
Page 21 and 22: I Tabel 2.1 er dette overlap illust
Page 23 and 24: Indsatser, der indgår som en integ
Page 25 and 26: Fælles mål: Livskvalitet og handl
Page 27: Begrebet patientuddannelse i denne
Page 31 and 32: Udvikling af retningslinjer for pat
Page 33 and 34: Ekspertinterviewene Det nationale i
Page 35 and 36: Henvisning/visitation og inklusions
Page 37 and 38: 4 Casebeskrivelser af patientuddann
Page 39 and 40: Sygdommen har forskellige sværheds
Page 41 and 42: Område KOL 11 KOL 12 KOL 13 Organi
Page 43 and 44: 4.1.2 KOL rehabilitering på Hvidov
Page 45 and 46: Det etablerede træningsforløb for
Page 47 and 48: Område Hjerte 9 Organisation Volum
Page 49 and 50: Det teoretiske forløb består af:
Page 51 and 52: en kortere transporttid og mulighed
Page 53 and 54: Nationale retningslinjer for kronis
Page 55 and 56: Stort frafald Sygdomsforekomsten En
Page 57 and 58: Henvisninger til rehabilitering Erf
Page 59 and 60: 5.1.3 Patienterne Det er ikke alle
Page 61 and 62: Perspektiver i forhold til sundheds
Page 63 and 64: Patienten Opdelingen vil sikre, at
Page 65 and 66: Patienter i risikogruppen Patienter
Page 67 and 68: Svært forløb med risiko for mange
Page 69 and 70: Arbejdsdeling og sundhedsaftaler St
Page 71 and 72: Tidlig opsporing på sygehusene Tid
Page 73 and 74: ve kommunen på begge områder og b
Page 75 and 76: Ingen geografisk opsplitning af det
Page 77 and 78: Den første 4årsperiode med sundhe
Page 79 and 80:
7 Sammenfatning af rapporten Med ko
Page 81 and 82:
m.v. Der gives forslag til konkrete
Page 83 and 84:
Bilag 2 - Interviewguide for projek
Page 85 and 86:
Bilag 3 - Interviewguide til eksper
Page 87 and 88:
• Professor Frede Olesen, praktis
Page 89 and 90:
Patientskole Alle interviewpersoner
Page 91 and 92:
Hensigtsmæssig fordeling af opgave
Page 93 and 94:
Barrierer i kommunalt regi Finansie
Page 95 and 96:
Relevante sygdomsområder Erfaringe
show all

Gruppebaserede patientuddannelser i regioner ... - Danske Regioner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?