IRKEbladet - Sdr. Bjert Kirke

Til eftertanke...
Døbt som 58-årig
Menigheden fik sig en lille overraskelse
under årets Påskegudstjeneste. Efter en
traditionel barnedåb skulle præst Tine Illum
forestå endnu en dåbshandling.
Denne gang dog en voksendåb, en handling
som ikke har fundet sted i vores kirke i
mindst 30 år!!
Efter lange overvejelser havde jeg besluttet
at melde mig ind i Folkekirken. Jeg havde
bedt Tine om en indmeldingsblanket, og
det lignede bare en formalitet. Ugen efter
ringede præsten dog med en lidt kedelig
besked. Jeg kunne ikke blive medlem af
Folkekirken, for jeg var ikke døbt. Men hun
havde ikke noget imod at døbe mig. Om det
var noget?
Jeg ved ikke, om det føltes som en lille
provokation, men det hele endte med, at vi
besluttede, at ceremonien skulle finde sted
under Påskegudstjenesten!
Reaktionerne fra menigheden var mange og
forskellige, men alle positive og hjertelige.
Og især i de følgende dage var det forventede
spørgsmål ”hvorfor” mest udtryk for en
velment og engageret nysgerrighed.
For, helt ærligt. Hvorfor søger en mand
sidst i halvtredserne med et meget velfungerende
familieliv og uden de helt store
problemer ind i kirken?
Jeg diskuterede her på det seneste med
2
nogle søde mennesker fra Bjert. Vores
emne var profeten Paulus’ kaldelse foran
Damaskus. Hvordan skulle vi som moderne
mennesker forholde os til begrebet
”kaldelse”.
Kaldelsen kan jeg nu heller ikke forholde
mig til. Det er for stort. Det ser ud til, at
min rejse tilbage til kirken er gået over den
meget kringlede vej af tvivlen og søgen, og
jeg kan genkende den følelse som C.S.Lewis,
som i mange år var ateist, beskriver i
Surprised by Joy : ”I efteråret 1929 opgav
jeg og indrømmede, at Gud var Gud”.
Kan man så bare ikke nøjes med at tro på
Gud og lade den kirke være den kirke?
Nej, fordi jeg tror på, at alle mennesker
på et eller andet tidspunkt godt kan bruge
”lidt” hjælp i form af en god snak med en
præst. Den dansk Folkekirke er efter min
mening én af de få institutioner, som tager
de svære spørgsmål alvorligt. Her tør man
diskutere emner, som for mange andre er
tabubelagte. Jeg synes, at Folkekirken har
fattet, at man i en verden, der ændrer sig
hurtigt, skal være omstillingsparat, men på
den anden side også skal være den garant
for den tryghed, som mennesker i netop
sådan en kaotisk ændrende verden har brug
for.
Gerrit Toet
Foto: Anette Jorsal