Brande Historie

man Adgang til Fisk, Butikkerne bugner af Lax og HeIleflynder,
udskaaret i store Stykker som K0d herhjemme,
paa store Ben af Helleflynder koger man Suppe; Fiskebudding
spises umaadelig meget.
De Handlende anvender ikke store Bel0b til Avertering,
et Bra!dt udenfor Butikken, hvorpaa er skrevet med hvidt,
hvad man har at falbyde; manglede man en Medhja!lp i
Butikken, saa en lille Seddel paa Ruden, som Regel med
haandskrevet T ekst - praktisk og billigt.
j'vlel Hensyn til Genopbygning og Varer af forskellig
Art fik man -det Indtryk, at Norge var la!ngere fremme
Geilo Kirke
end herhjemme, men Priserne er ikke saa lidt h",jere end
Yore.
Min Kone vilde saa gerne kobe en Spadserestok, i den
Anledning var vi i Here Butikker, men fik den Besked
"fandtes ikke"; endelig efter lang Tids S"'gen finder
Bj0rklund (vor Va!rt) et Sted, hvor der fandtes nogle enkelte
Stokke, s0gte en ud, som var passende til Formaalet,
og forespurgte om Prisen, ja, den kostede - 16 Kr. } eg
spurgte Ekspeditricen, hvordan det kunde va!re, den
kostede saa meget, i Danmark vilde Prisen va!re 2-3 Kr. ;
jamen, siger den unge Dame, Stokken har vi importeret
fra Belgien. Resultatet bIev, at min Kone ingen Stok fik.
S0ndag Aften skulde Afrejsen foregaa.
Sabro holdt Mandtal og fandt aIle til Stede.
Afskedstaler og Hurra for Norge og Va!rtsfolk, Haandtryk
og Glimt i 0jet. FIojten lyder, Toget sa!tter sig i
Beva!geise, en Stemme lyder: "Min Mand er ikke med!"
}ernbanemanden paa Perronen vinker og gestikulerer med
Armene, men det elektriske Tog fortsa!tter, Farten bliver
st0rre og sterre, og snart er vi uden for Oslo, efterladende
et sorgende Par paa Banegaarden. Ved Foresp0rgseI hos
Konduktoren blev det oplyst, at de tilbageblevne vist
kunde naa Forbindeise med Skibet med ncoeste Tog.
Da vi skiftede i Drammen, kneb det en Del med Plads;
vi var nogle Stykker, som gik lcoengere frem i Toget, hvo!"
Pladsen var forbeholdt norske Passagerer, men der opholdt
sig kun et Par Darner i den Kupe, hvor vi slog os
ned. Da de horte, vi var Danskere, indleder den ene af
Damerne, en forhenva!rende Sygeplejerske, straks en Samtale
med os, spurgte hvor vi var fra i Danmark, ja, vi va.
fra den jydske Hede, hvor der gravedes Brunkul, om
Damen kendte Brunkul, "ihja", det gjorde hun da rigtignok.
Vi tvivlede noget herpaa, og endelig blev vi klare
over, at det var Brunkaal, den norske Dame kendte.
almindelig Munterhed.
I Samtalens Lob kom vi selvfolgelig ind paa Bescoettelsestiden.
Fru Halvorsen eNavnet husker jeg ikke bestemt)
benyttede Lejligheden til at takke Danmark for Hja!lpen
under Krigen. Vi mente ikke, at det var noget at sige Tak
for. Med T aarer i 0jnene sagde Frunen: ,,} 0, det kan D e
tro. } eg har selv va!ret med til at uddele i tusindvis af
Portioner Havregrod til norske Born, og det var i den Tid,
vi rigtig tra!ngte til Hja!lp". Ved en lille Station stod Fruen
ud, efter at have taget en hjertelig Afsked med hver enkelt
af os.
I Larvik skulde vi atter gennem T olden, hvilket imidlertid
gik hurtigt og smerte£rit. Sejladsen, som jo forl",b i
N attetimerne, benyttede de fleste til at faa sig en Lur.
Kahytten var forbeholdt Kvinder og Born.
Kl. 6 Morgen stod "Peter Wessel" ind og lagde til ved
Molen i Frederikshavn. Norgesfa!rden var endt.
8 uforglemmelige Dage var gaaet, en T ur man aId rig
glemmer.
Der var maaske enkeIte, som ",nskede sig heldigt gennem
T oldva!senet, sa!rlig dem, som havde gjort for stor
Indkob af Cigaretter og T obak paa "Peter Wessel".
Kl. 8 dampede Toget fra Frederikshavn (det var vist
forresten Motortog). Maalet var vor ka!re By, Brand .
som de fleste alligevel la!ngtes efter at gense; det er jo
heldigvis saadan, at ude er godt, men hjemme er bedst.
stort Udvalg
ANNA HANSEN
Galanteri og Papirvarer
Storegade 19
17