Notat om Ungdommens Uddannelsesvejledning - Aalborg ...

Notat om
Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv
Nr. 298 af 30. april 2003
Den 30. oktober 2003

Indholdsfortegnelse
Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv ............................................................................ 1
Indledning til Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv ................................................... 4
Indledning............................................................................................................................................................ 4
Notatets opbygning.............................................................................................................................................. 4
Lov om Ungdommens Uddannelsesvejledning - lokale initiativer og forpligtelser............................................... 5
Lovens baggrund ................................................................................................................................................. 5
Lovens indhold .................................................................................................................................................... 5
Ansvar for udmøntningen af loven...................................................................................................................... 6
Samarbejde mellem kommuner ........................................................................................................................... 6
Vejledningens målgruppe.................................................................................................................................... 7
Kvalitetskrav og kvalitetsmål .............................................................................................................................. 7
Retningslinier for vejledningens indhold............................................................................................................. 7
Vejledningens strukturering ................................................................................................................................ 8
Ledelse af UU...................................................................................................................................................... 8
Økonomi.............................................................................................................................................................. 8
Landsdækkende initiativer og forpligtelser ............................................................................................................. 9
Vejlederuddannelse ............................................................................................................................................. 9
Vejledningsportal ................................................................................................................................................ 9
Koordineret optagelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser................................................... 9
Dialogforum om uddannelses- og erhvervsvejledning ........................................................................................ 9
Evaluering af lovens virkning.............................................................................................................................. 9
Statusdel..................................................................................................................................................................... 10
Skolevejledning i Aalborg Kommune .................................................................................................................... 10
Skolevejledningsordningen omfatter ................................................................................................................. 10
Den kollektive vejledning omfatter orientering om........................................................................................... 10
Den individuelle vejledning omfatter ................................................................................................................ 10
Skolevejlederen ................................................................................................................................................. 10
Skolevejlederens opgaver omfatter.................................................................................................................... 11
Vejledning i 10. kl. centre ................................................................................................................................. 11
Andre skolevejlederopgaver.............................................................................................................................. 12
Arbejdsopgaver for konsulenten og pædagogisk medarbejder i Aalborg Kommune ........................................ 13
Arbejdsopgaver i ungdomsvejledningen under Skoleforvaltningen.................................................................. 14
Vejledning af elever, der er henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ....................................................... 15
Ungdomsvejledningen i Aalborg Kommune.......................................................................................................... 17
Lovpligtig ungdomsvejledning.......................................................................................................................... 17
Vejledningsopgaver ud over de lovpligtige vejledningstilbud .......................................................................... 18
EGU (Erhvervsgrunduddannelsen).................................................................................................................... 19
Forebyggende opgaver i forhold til ungdomsarbejdsløshed og kontanthjælp ................................................... 19
Opsamling på opgaver og ekspertiseområder, Ungdomsvejledningen Kayerødsgade ...................................... 20
Vejledning i Ungdomsskolen, Aalborg Kommune ................................................................................................ 21
Ungdomsskolens Heltidsundervisning .............................................................................................................. 21
Skolen i Enggårdsgade ...................................................................................................................................... 22
Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge i Aalborg.............................................................. 22
Den overordnede målsætning for de unge i Indsatsen er................................................................................... 23
Indsatsens indhold og principper....................................................................................................................... 23
Samarbejdet med eksterne parter ........................................................................................................................... 27
2

Skolekontaktudvalg for Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering............................................... 27
Vejledningsudvalget .......................................................................................................................................... 27
Ressourceanvendelse til vejledning i Aalborg Kommune, 2003............................................................................ 29
Opgørelser af vejledningstid og afledt tid, fordelt på skoler og netværk........................................................... 29
Vejledningen ved ungdomsuddannelserne ............................................................................................................. 31
Perspektivdel ............................................................................................................................................................. 32
Ændret opgavefordeling i vejledningen i Aalborg Kommune................................................................................ 32
Målsætning og indholdsbeskrivelse for vejledningen ved Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg
Kommune, 2004..................................................................................................................................................... 35
Den overordnede målsætning for vejledningen ................................................................................................. 35
Særligt om aldersgruppen fra 16-19 år - hvad skal kommunen? ....................................................................... 36
Særligt om aldersgruppen fra 19-25 år - hvad skal kommunen? ....................................................................... 38
Indhold og ansvarsområder generelt for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune............ 39
Grundlag for modeller for organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning ............................................... 43
Organisering ...................................................................................................................................................... 43
Vejledningens geografiske område.................................................................................................................... 43
Modeller for Ungdommens Uddannelsesvejledning .............................................................................................. 45
Rammen for modelforslagene ........................................................................................................................... 45
Fælles elementer for alle nedenstående modelforslag ....................................................................................... 45
Forslag til modeller for organiseringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning............................................ 48
Model 1: En decentraliseret model.................................................................................................................... 48
Model 2: En centraliseret model........................................................................................................................ 49
Model 3: En kombineret central/decentral model.............................................................................................. 50
Model 4: En kombineret central/decentral model med fem netværksteam........................................................ 52
Andre kommuner og de foreliggende modelforslag .......................................................................................... 53
Arbejdsgruppens anbefaling.............................................................................................................................. 55
Personelle konsekvenser af etablering af UU......................................................................................................... 57
Økonomiske konsekvenser af etablering af UU ..................................................................................................... 59
Bilag 1 Model 1: En decentraliseret model ........................................................................................................... 61
Bilag 2 Model 2: En centraliseret model............................................................................................................... 62
Bilag 3 Model 3: En kombineret central/decentral model..................................................................................... 63
Bilag 4 Model 4: En kombineret central/decentral model..................................................................................... 64
Bilag 5 Budgetudkast ............................................................................................................................................ 65
Årsværk- og personopgørelse............................................................................................................................ 65
Anlæg og drift ................................................................................................................................................... 67
Bilag 6 Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. Ungdommens Uddannelsesvejledning.................................... 70
Bilag 7 Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv...................................... 72
Bilag i øvrigt
Bilag 8 Aalborg Produktionsskole: Lov om produktionsskoler
Bilag 9 Aalborg Handelsskole, bilag vedrørende skolens vejledning
Bilag 10 Aalborg Tekniske Skole, bilag 10 vedrørende skolens vejledning
Bilag 11 Gymnasierne i Aalborg, bilag 11 vedrørende skolernes vejledning
Bilag 12 Udkast til bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen
Arbejdsgruppens medlemmer
Lisa Andersen, Pædagogisk Udviklingsafdeling
Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling
Lars Erik Larsen, Skolen i Enggårdsgade
Helle Mariager, Socialforvaltningen
Carlo Møller, Skoleforvaltningens Sekretariat
Vagn Andersen, Skoleforvaltningen, og Mogens Thomsen, Ungdomsvejledningen, har suppleret arbejdsgruppen
3

Indledning til
Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv
Indledning
Folketinget vedtog den 10. april 2003 ”Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv”.
Lovforslaget var af undervisningsministeren fremsat den 4. december 2002 og havde i den
mellemliggende tid foranlediget forskellige initiativer i kommunerne og deres organisationer.
Kommunernes Landsforening opfordrede kommuneforeningerne til, når lovforslaget havde været
til anden behandling, at tage initiativ til en regional politisk drøftelse af den overordnede struktur
for vejledningscentrene. Et sådant møde i blev afholdt i Kommuneforeningen i Nordjyllands
Amt afholdt den 31. marts 2003. Kommuneforeningen opfordrede i den forbindelse kommunerne
til at afvente resultatet af de igangværende forhandlinger omkring rammerne for etablering af
vejledningscenter, før man tager skridt til mere bindende samarbejder.
I Aalborg Kommune er helt indledende drøftet den fremtidige forvaltningsmæssige placering af
vejledningsområdet, og enkelte formelle og uformelle henvendelser om samarbejde er modtaget
fra andre kommuner.
Skoleforvaltningen nedsatte primo maj en arbejdsgruppe med deltagelse fra Ungdomsvejledningen,
Ungdomsskolen og Skoleforvaltningen og udstak i kommissoriet 1 for arbejdsgruppen de
opgaver, der foreligger frem til politisk behandling omkring årsskiftet.
Arbejdet skal bl.a. indeholde en statusbeskrivelse af den eksisterende vejledning i Aalborg
Kommune, en tydeliggørelse af målsætning og indhold i Ungdommens Uddannelsesvejledning,
således som det kommer til udtryk i den nye lov, en oplistning af alle forhold, der er af betydning
for etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune, ligesom den ny
struktur i vejledningen, som loven indeholder, skal udmøntes i tre konkrete strukturforslag, som
også muliggør et samarbejde med en eller flere andre kommuner.
Notatets opbygning
Notatet indeholder en oversigtsmæssig gennemgang af reformen.
Dette afsnit følges af en gennemgang af status vedrørende vejledning i Aalborg Kommune, dels
som dokumentation og illustration af den nuværende vejledning, dels som afsæt for det omstruktureringsarbejde,
som en kommende Ungdommens Uddannelsesvejledning skal iværksætte.
Afsnittet er bilagt materiale modtaget fra produktionsskolen og fra ungdomsuddannelserne i Aalborg.
Næste afsnit skitserer målsætning og arbejdsopgaver for en kommende Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Afsnittet fastlægger ikke regler eller detaljer, men kan ses som et forarbejde til
arbejdet i en Ungdommens Uddannelsesvejledning.
1 Kommissoriet er vedlagt notatet som bilag 6.
4

Det efterfølgende afsnit indeholder de forslag til fremtidig organisering, som kommissoriet forudsætter
skitseret.
Lov om Ungdommens Uddannelsesvejledning
- lokale initiativer og forpligtelser
Lovens baggrund
Baggrunden for lovforslaget var ønsket om at gøre uddannelses- og erhvervsvejledningen mere
helhedsorienteret. Forskellige analyser har de senere år peget på styrker og svagheder ved det
nuværende vejledningssystem. Fordelene ved den nuværende form er på den ene side, at de unge
får vejledning i deres eget uddannelsesmiljø af vejledere med et kendskab til den enkelte elev.
Ulempen ved det hidtidige system er på den anden side sektorisering og utilstrækkelig koordinering,
samt at vejledningen ikke i tilstrækkeligt omfang er tilpasset til den gruppe, der har størst
vejledningsbehov. Endvidere bidrager den nuværende ordning efter Undervisningsministeriets
opfattelse ikke til målsætningen om friere valg af uddannelse og erhverv og til kravene om åbenhed
og gennemsigtighed i uddannelserne. Desuden ønskedes et klarere beskæftigelsesmæssigt
sigte med vejledningen.
Regeringen havde en række mål med forslaget vedr. vejledning, som har ligget blandt
forudsætningerne i arbejdet med tilblivelsen af den nye lov:
• Bedre kvalitet i vejledningen
• Alle unge skal fortsat have tilbud om vejledning, og vejledningen skal i højere grad give
målrettede tilbud til unge med særligt behov for vejledning, herunder vejledning i forbindelse
med integration
• Fremme åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne og frit valg på uddannelsesområdet
• Sektoruafhængig vejledning
• Valg af uddannelse og erhverv skal være til størst mulig gavn for såvel den enkelte som for
samfundet og skal skabe og fremme en iværksætterkultur blandt unge
• Begrænsning af frafald fra og omvalg af uddannelse
• Valg af uddannelse bør sikre den enkelte de bedst mulige beskæftigelsesmuligheder og sikre
opfyldelse af behovet for uddannet arbejdskraft inden for de enkelte erhverv, herunder i det
offentlige og for selvstændige erhvervsdrivende.
• Klarhed og enkelhed i ansvaret for og ledelsen af vejledningen
• Bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer til vejledning
• Fremme innovation og iværksætteri
• Vejledningen bliver mere overskuelig og let tilgængelig for de unge
• Øget anvendelse af informationsteknologi i vejledningen
• Øget ligestilling mellem mænd og kvinder.
Lovens indhold
Den nu vedtagne lov indeholder overordnede mål for vejledning om valg af uddannelse og erhverv
(kap. 1). Her præciseres, at
• vejledningen skal være til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet,
5

• vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige vejledningsbehov,
• vejledningen skal inddrage både den enkeltes interesser og forudsætninger og det forventede
behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende,
• vejledningen skal bidrage til reduktion af frafald og omvalg,
• vejledningen skal kvalificere den enkelte til selv at søge oplysninger,
• vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser,
• vejledningen skal gives af personer med vejledningsfaglig uddannelse,
• ministeren etablerer en fælles vejlederuddannelse, som sætter normen for den nødvendige
vejledningsfaglige uddannelse.
Herefter er udkastet delt op i to hovedafsnit, som beskriver henholdsvis ”Vejledning om valg af
ungdomsuddannelse og erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning” (kap. 2) samt ”Vejledning
om valg af videregående uddannelse og erhverv” (kap. 3). Desuden beskrives fælles
landsdækkende initiativer med udarbejdelse af nationale mål for vejledning og oprettelse og drift
af en vejledningsportal for al vejledning. Endelig etableres der en fælles vejlederuddannelse, og
der oprettes et nationalt tværsektorielt dialogforum, hvor væsentlige forhold af betydning for
vejledningens kvalitet og effekt løbende kan drøftes.
Ansvar for udmøntningen af loven
Ansvaret for vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv samt etableringen af Ungdommens
Uddannelsesvejledning påhviler kommunalbestyrelsen. Kommunens vejledningsforpligtelse
skal varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning fra lovens ikrafttrædelse den 1.
august 2004. Det er kommunalbestyrelsens opgave at træffe nærmere beslutninger om vejledningen,
herunder at henlægge ledelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning til eksisterende
kommunale institutioner eller til at etablere en ny selvstændig enhed.
Ansvaret for og ressourcerne til vejledning overgår fra skolerne, fra den kommunale ungdomsvejledning
og ungdomsuddannelsesinstitutionerne til kommunalbestyrelsen, som gennem etablering
af Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sikre vejledningens kvalitet, herunder ud fra
nationale mål og kvalitetskrav.
Ansvaret for vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og de fælles initiativer
er ministerens og varetages af Undervisningsministeriet som Landscenter for uddannelses- og
erhvervsvejledning. Vejledningen om valg af videregående uddannelser og erhverv skal tilbydes
regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner
og arbejdsformidlingen. Kommunalbestyrelsen har således ingen særskilt forpligtelse
vedrørende disse områder.
Samarbejde mellem kommuner
Loven indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse skal sikre, at vejledning gives på et kvalitetsmæssigt
og geografisk bæredygtigt grundlag.
Loven fastlægger, at kvaliteten i vejledningsarbejdet skal sikres bl.a. ved, at vejledning som udgangspunkt
varetages i større enheder, end det nu er tilfældet. Det kan ske ved at opgaven varetages
af et kommunalt fællesskab eller en anden form for samarbejde mellem kommunerne. Undervisningsministeriet
vurderer, at der vil være behov for ca. 50 centre på landsplan, men der er
ikke fastlagt rammer for den overordnede struktur.
6

Aalborg Kommunes størrelse betinger, at kommunen alene kan etablere vejledningscenter.
Kommunen har imidlertid en forpligtelse til efter behov at indgå i et kommunalt fællesskab om
opgavens løsning med en eller flere kommuner, som på grund af deres størrelse ikke alene kan
etablere et vejledningscenter.
Kommunalbestyrelsen eller et etableret kommunalt fællesskab kan bemyndige en offentlig institution
eller efter udbud en selvejende eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af opgaverne.
Det forudsættes, at initiativet til frivillig dannelse af de pågældende vejledningscentre kommer
fra den kommunale verden. Der lægges dog op til en ministeriel beføjelse til at pålægge kommuner
at etablere et samarbejde, såfremt de ikke frivilligt gør det.
Vejledningens målgruppe
Vejledningsreformen vedrører vejledningen om valg af uddannelse og erhverv i overgangen mellem
folkeskole og ungdomsuddannelser og mellem ungdomsuddannelser, mens den praktisk talt
ikke berører vejledningen om gennemførelse af uddannelser. Reformen retter sig især mod den
vejledning, der gives til unge. Det er dog regeringens hensigt, at det fremsatte lovforslag følges
op af en vejledning til voksne om valg af uddannelse og erhverv.
Vejledning i.h.t. denne lov skal gives til:
• elever i folkeskolens 6.-10. klasse,
• andre unge under 19 år med bopæl i kommunen, hvis de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-,
uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation,
• unge i alderen fra 19 til 25 år med bopæl i kommunen, hvis de henvender sig derom.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen til elever i ungdomsskolens heltidsundervisning
skal gives af ungdomsskolen.
Kommunalbestyrelsen skal lade friskoler og private grundskoler i kommunen omfatte af
vejledningen, hvis disse anmoder om det.
Folkeskolens elever skal fortsat vejledes på deres skoler, men af Ungdommens Uddannelsesvejledning,
som fremover vil have ansvaret for vejledningen, dog i samarbejde med skolens ledelse.
Kvalitetskrav og kvalitetsmål
Inden for de nationale mål og kvalitetskrav skal kommunalbestyrelsen som supplement fastsætte
lokale mål og rammer for den vejledning, der forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Kommunens beslutninger vedr. og resultater af vejledningen offentliggøres på kommunens
hjemmeside iht. reglerne om gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.
Retningslinier for vejledningens indhold
På den nye lovs grund videreføres og -udvikles områder og aktiviteter, som vejledningen allerede
nu indeholder, samtidig med at der sker en række præciseringer.
Vejledningen skal gives, så den enkelte elev har mulighed for individuel vejledning på sin skole.
Vejledningen tilrettelægges i samarbejde med skolen, som også stiller faciliteter til rådighed for
vejlederne fra vejledningscentret.
Vejledningen skal tilrettelægges som et sammenhængende forløb. Elevernes individuelle uddannelsesplanlægning
er helt central i vejledningsarbejdet. Arbejdet med elevernes uddannelsesbog
og samtalerne i forbindelse hermed påbegyndes i 6. klasse og afsluttes i 9. og 10. klasse med en
7

uddannelsesplan. Det skal sikres, at eleven forstår betydningen af at aflægge folkeskolens afgangsprøver.
Uddannelsesplanen følger eleven på den efterfølgende ungdomsuddannelse og indgår i planlægningen
af elevens videre uddannelses- og vejledningsforløb. Dette sidste er et nyt krav til ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
De konkrete vejledningsaktiviteter skal give den enkelte mulighed for at inddrage og bearbejde
sine personlige forudsætninger, herunder folkeskolens evaluering. Disse forudsætninger omfatter
blandt andet uddannelses- og arbejdsmarkedserfaring samt de mere uformelle kompetencer, som
erhverves gennem aktiviteter i fx fritidsklubber, sportsklubber, mv.
Vejledningsindsatsen skal kvalificere den enkeltes beslutning og gøre det muligt for den enkelte
at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag.
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal i højere grad understøtte målsætningerne om
livslang læring. Vejledningen vil endvidere skulle gives med respekt for den enkelte og dennes
ret til selvbestemmelse.
Det er derfor en del af målet, at selvstændighedskulturen styrkes. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage
selvstændige erhvervsdrivende i vejledningen i forbindelse med virksomhedsbesøg, erhvervspraktik
og gennem forskellige undervisningsprojekter, hvor der arbejdes med innovation
og iværksætterkultur.
Vejledningen skal ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlinger og med
inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden
geografisk omfatter.
Vejledningens strukturering
Det må forudsættes, at vejledningsindsatsen som hovedregel fysisk foregår de steder, hvor den
foregår i dag, men at UU fører til en større udveksling af erfaring, kvalitetsudvikling, metodeudvikling
m.v. I et tilhørende papir skitseres flere strukturmodeller.
Ledelse af UU
Ledelsen af vejledningen skal styrkes med et veldefineret ledelsesansvar og med klar ledelseskompetence
over for vejledningen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en daglig ledelse,
som er ansvarlig for vejledningen indenfor de rammer og bevillinger, der fastlægges af kommunalbestyrelsen
med henblik på at opnå de mål for vejledningen, som fremgår af loven.
Økonomi
Generelt gælder, at organiseringen af og dermed placeringen af ansvaret for vejledningsindsatsen
ændres. Dette indebærer en ændring af opgavefordeling mellem stat, amt og kommune og en
omfordeling af ressourcerne.
Det er vigtigt at bemærke, at vejledningsreformen tager afsæt i, at der samles ressourcer, ikke
ved at der kommer flere ressourcer til løsning af opgaverne.
Udgifterne til Ungdommens Uddannelsesvejledning finansieres af kommunerne. Dette medfører
en merudgift for kommunerne og en mindreudgift for amterne. Kommunerne tilføres desuden
midler fra staten via en omprioritering inden for undervisningsministeriets ramme.
Ved at udgifterne til vejledning i folkeskolen overgår fra afholdelse ved folkeskolen til afholdelses
ved Ungdommens Uddannelsescentre, vil der ske en reduktion af den gennemsnitlige elevudgift
i folkeskolen. Det betyder samtidigt, at de tilskud til friskoler og private grundskoler, der
8

eregnes på grundlag af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, alt andet lige vil falde. Disse
tilskud finansieres af staten med bidrag til kommunerne, hvorfor staten og kommunerne ved
tilskudsreduktion opnår en mindreudgift. Denne mindreudgift vil dog først slå igennem med tre
års forsinkelse pga. beregningsmetoden.
Det præciseres, at ikke al vejledning i folkeskolen er overgangsvejledning, og at en del af vejledningsressourcerne
fortsat skal anvendes til gennemførelsesvejledning og til UEA-undervisning.
Vægtningen heraf må bero på en konkret vurdering i kommunen.
Landsdækkende initiativer og forpligtelser
Vejlederuddannelse
Der skal etableres en grundlæggende vejlederuddannelse på tværs af de enkelte eksisterende vejlederordninger.
Uddannelsen vil have til formål at kvalificere vejlederne til at varetage tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af de informations- og vejledningsopgaver, der forekommer inden
for de forskellige vejledningsordninger.
Et fælles forløb for alle vejledergrupper skal:
• fremme udviklingen af en fælles vejlederidentitet og dermed skabe grundlag for det praktiske
samarbejde om vejledningen til gavn for de vejledningssøgende
• sikre et højt uddannelsesniveau for alle vejledere, danne grundlag for tilbagevendende vejlederkvalificering
og skabe sammenhæng mellem teori- og praksisudvikling
• bidrage til at kvalificere udviklingsarbejder inden for vejlederområdet.
Vejledningsportal
Opgaven med oprettelse og drift af en virtuel vejledningsportal bemyndiger Undervisningsministeren
efter udbud en offentlig, selvejende eller privat virksomhed til at varetage.
Koordineret optagelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
Ansvaret for koordineringen af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til henholdsvis
ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser samles i Landscenteret for Uddannelses-
og Erhvervsvejledning. De to tilmeldingssystemer vil blive digitaliseret.
Dialogforum om uddannelses- og erhvervsvejledning
Endelig tager undervisningsministeren initiativ til, at der etableres et nationalt, tværsektorielt
dialogforum, hvor forhold af betydning for kvaliteten og effekten af uddannelses- og erhvervsvejledning
løbende kan drøftes.
Evaluering af lovens virkning
Loven revideres i folketingsåret 2007-08.
9

Statusdel
Skolevejledning i Aalborg Kommune
For hver selvstændig skole oprettes en skolevejledningsordning, der har til opgave at give eleverne
rådgivning og vejledning til forberedelse af deres uddannelses- og erhvervsvalg. Skolevejledningsordningen
skal opfylde formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det
obligatoriske emne uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Skolevejledningsordningen omfatter
• den vejledning, som gives af klasselæreren og skolevejlederen i samarbejde med skolens
øvrige lærere og andre vejledningsordninger i kommunen og
• den almindelige forældreorientering om skolernes undervisningstilbud.
Skolevejledningsordningen, der skal opfylde formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder
for det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, omfatter
en kollektiv vejledning, og en individuel vejledning.
Den kollektive vejledning omfatter orientering om
• skolens tilbudsfag og valgfag,
• mulighederne for alternativ opfyldelse af undervisningspligten,
• uddannelsessystemets opbygning, optagelseskrav og muligheder og
• erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, herunder job- og informationssøgning.
Den individuelle vejledning omfatter
• vejledning af den enkelte elev i forbindelse med dennes valg af fag, uddannelse og erhverv
(uddannelsessamtaler med alle elever i 6. – 10. klasse. 6. - 7. kl. min. en samtale årligt 8. -
10. kl. min. to samtaler årligt),
• vejledning i udarbejdelsen af den enkelte elevs uddannelsesplan og handlingsplan,
• en vejledningsplan i henhold til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse,
og
• særligt tilrettelagt vejledning for elever med særlige behov.
Skolevejledningsordningen omfatter endvidere oparbejdelse og ajourføring af en materialesamling
samt udlån af materialer.
Skolevejlederen
Skolevejlederen er en ved skolen ansat lærer, der har et timetal afsat til den pågældende funktion.
Der er i Aalborg ikke en fast afsat tid til skolevejlederen. Timetallet fastlægges på den enkelte
skole efter forhandling i forbindelse med fagfordelingen.
Som skolevejleder skal man have skolevejlederuddannelsen fra CVU eller være villig til at
gennemføre uddannelsen.
10

Skolevejlederens opgaver omfatter
• de koordinerende vejledningsfunktioner på skolen,
• de koordinerende funktioner i relation til kommunens øvrige vejledningsordninger, og kontakten
til de kommunale konsulenter på området samt efter aftale med skolens leder til Pædagogisk-Psykologisk
Rådgivning,
• de koordinerende funktioner i relation til arbejdsmarkedets parter i lokalsamfundet, herunder
besøg og praktikophold mv. i virksomheder, institutioner og andre skoleformer,
• opgaver i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det obligatoriske emne
uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og valgfaget arbejdskendskab mv.,
• den individuelle rådgivning og vejledning af eleverne samt vejledning i udarbejdelsen af den
enkelte elevs uddannelsesplan og handlingsplan i samarbejde med klasselæreren og skolens
øvrige lærere,
• formidling af erhvervsmæssig uddannelse og beskæftigelse som alternativ opfyldelse af undervisningspligten,
• de koordinerende funktioner i tilknytning til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb,
herunder udarbejdelsen af den enkelte elevs vejledningsplan i samarbejde med klasselæreren,
• vejledning af unge, der søger brobygningsforløb i samarbejde med de skoler m.fl., der indgår
i brobygningsforløb og
• ajourføring af den nødvendige viden til at varetage de nævnte opgaver.
Eksempler på samtaler planlagte, spontane og akutte
• råd og vejledning om erhvervspraktik, efterskole, valgfag, tysk/fransk-valg, ungdomsuddannelse,
uddannelsesplan
• forældrekontakt, samtaler med forældre om uddannelse, skolegang, efterskoleophold, uddannelses
(planer) bog mm.
• informationsmøder, vejledning af valg før afgangsprøverne
• samtaler med lærere om akutte problemer - herunder vejledning til §9.5/§33.4-forløb
• samtaler med elever af social karakter, vejledning før præsentationskurser, vejledning
før/under/efter brobygning, vejledning før/under selvvalgt obligatorisk opgave i 10. kl.
Vejledning i 10. kl. centre
• udarbejdelse af vejledningsplaner i forbindelse med brobygning og ved ændringer af planer
(en vejledningsplan er elevens plan for, hvad der skal opnås gennem et bestemt undervisningsforløb)
• information til nye elever ved skoleårets start
• besøg hos de enkelte brobygningselever
• deltagelse i evalueringsmøder på ungdomsuddannelserne,
• efterbehandling og evaluering af den enkelte elevs udbytte af brobygningen med henblik på
eventuelt nyt vejledningsinitiativ
• udskolingssamtale i forbindelse med udfyldelse af ansøgning til en ungdomsuddannelse
• en videreførelse af uddannelsesplanen fra 9. klasse
11

Andre skolevejlederopgaver
Forældremøder
• orientering om brug af uddannelsesbogen
• orientering om ungdomsuddannelserne,
• orientering om alle de forskellige udskolingsaktiviteter
Skriftlig og mundtlig information
• til kolleger
• til elever
• til forældre
• til ledelse
Møder med klasselærere og klassens øvrige lærere
• om uddannelsessamtalernes indhold
• om problemstillinger vedr. elever, der ønsker gymnasial uddannelse
• om enkeltelever med akutte behov
• om årsplanlægningen af UEA-undervisningen
• om undervisningsmaterialer
• om nye initiativer og tilbud
• om 10. kl.
Samarbejde med skolens ledelse om
• udskolingsaktiviteter på skolen
• møder med lærerne og
• overordnet planlægning af elevsamtaler mv.
Samarbejde med skolens lokalsamfund om
• virksomhedsbesøg
• gæsteundervisning og
• andre udskolingsaktiviteter
Andet
• formidling af materialesamling, informationer m.m. fra RUE, uddannelsesinstitutioner, undervisningsministeriet,
forlag, organisationer, erhvervsliv m.m.
• besøgsdage og præsentationskurser på uddannelsesinstitutioner: Information til elever og
lærere, - besøg arrangeres, organiseres og aftales
• selvvalgt obligatorisk opgave i 10. kl., - vejledning og konsulentbistand til eleverne
• projekter og projektopgaver 1. - 10. årgang. Vejledning og konsulentbistand overfor eleverne
• samarbejde med øvrige skolevejledere, internt på skolen, i kommunen og i amtet. Udvikling
af skolevejledningsområdet, månedlige skolevejledermøder, samarbejde med ungdomsuddannelsernes
vejledere, deltagelse i regionsmøder i kommunen og øvrig information
• ajourføring af egen uddannelse
12

Administration og kontakt
Uddannelsesbogen / Uddannelsessamtaler
• forberedelse af samtaler
• aftaler med elever og lærere om tidspunkter for samtaler
• fortsat udvikling af uddannelsesbogen
Erhvervspraktik
• samtaler med klasselæreren om hver enkelt elevs ønske
• aftaler med praktikkontoret, skriftlige bekræftelse af aftaler, udlevering af buskort mv.
• efterfølgende evaluering af praktik, orientering af klasselærere m.m.
Virksomhedsbesøg og gæstelærere
• aftaler med virksomheder og gæstelærere
• planlægning af UEA-aktiviteter i de enkelte klasser (1. - 10. klasse)
Arbejdsopgaver for konsulenten og pædagogisk medarbejder i Aalborg Kommune
En meget stor del af de beskrevne koordinerende opgaver udføres på nuværende tidspunkt i tæt
samarbejde mellem konsulenten, pædagogisk medarbejder og skolevejlederne.
Konsulenten og den pædagogiske medarbejder varetager desuden
• opgaver i forbindelse med koordineringen og samarbejdet om udviklingsarbejde på det kommunale
og amtslige plan.
• praktik
• brobygningskurser
• præsentationskurser
• uddannelsesarrangementer
• informationsmøder
• kursus- og mødevirksomhed for skolevejlederne, ungdomsvejlederne og ungdomsuddannelserne
• undervisnings- og informationsmaterialer
• deltagelse i 6-by-samarbejdet
• sekretariatsfunktion for Skolekontaktudvalget
• udviklingsarbejder sammen med skolerne
• visitation af tosprogede til den koordinerede indsats
Konsulenten og den tilhørende sekretariatsfunktion har i kraft af Aalborgs størrelse i amtet altid
haft mange koordinerende opgaver for hele Nordjyllands Amt og har i den sammenhæng haft et
tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, men dog primært i Aalborg.
Desuden er der i Aalborg en lang tradition for samarbejde mellem konsulenten og det lokale erhvervsliv
- både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Dette gælder især om løsningen af opgaver
af fælles interesse som f.eks. gennem Skolekontaktudvalget.
Hertil kommer, at der i Aalborg findes et sekretariat, der har mange års erfaring i at løse opgaver
af koordinerende karakter. Dette har andre kommuner i amtet i stor udstrækning profiteret af.
13

Arbejdsopgaver i ungdomsvejledningen under Skoleforvaltningen
Afsnittet er medtaget, fordi Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv lægger op til at
begrebet Ungdomsvejledning slettes af lovgivningen, og at vejledningen af unge i alderen 16-19
år lægges i Ungdommens Uddannelsesvejledning med udvidelse til det 25. år.
Ungdomsvejledningen i Aalborg er delt mellem Skoleforvaltningen og Arbejdsmarkedsafdelingen
i kommunen. Unge, der har gået i skole i Aalborg, har en ungdomsvejleder fra skoleforvaltningen.
Herfra overføres enkelte til Arbejdsmarkedsafdelingen, hvis der skal sættes resursekrævende
aktiviteter i gang. Tilflyttere hører alle under Arbejdsmarkedsafdelingen.
Målgruppen for Ungdomsvejledningen er unge udskrevet fra grundskolen og indtil det 19. år.
De vejledningssøgende er især unge, der har forladt grundskolen, og som herefter oplever usikkerhed
og lign. i den igangværende uddannelse. Dette kan skyldes frafald i uddannelse, tvivl i
nuværende uddannelsesforløb, overvejelser om omvalg af uddannelse og af andre årsager opstået
behov for vejledning og rådgivning. Blandt de uafklarede vejledningssøgende er også unge med
særlige behov, som blandt andet kan have sociale problemer, der gør, at de er utilpassede i både
uddannelsesforløb og på det personlige plan.
Ungdomsvejledningens opgave er at støtte de unges videre uddannelsesforløb efter grundskolen.
I enten det opsøgende arbejde eller ved at de vejledningssøgende selv henvender sig og tilbydes
en personlig vejledning med rådgivning om uddannelse og lignende. Omfanget af samtaler og
vejledning er ofte afhængig af omfanget af problemer og tvivl hos den unge.
Ungdomsvejledningen samarbejder med skolevejledningen, de kommunale instanser, de sociale
myndigheder, forældre og ungdomsuddannelsesstederne.
Som i skolevejledningen indeholder ungdomsvejledningens arbejde også en del administration,
kontaktarbejde, skriftlig og mundtlig orientering, statistik m.m. Den pædagogiske medarbejder
på Skoleforvaltningen modtager:
• alle tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelserne (disse tilbagemeldinger er der ifølge lovgivningen
pligt til at sende til de kommunale ungdomsvejledninger)
• tilbagemeldinger fra efterskolerne
• adresseændringer
Herefter fordeles tilbagemeldingerne til de enkelte ungdomsvejledere i skoleregi og til Ungdomsvejledningen
i Kayerødsgade.
Den pædagogiske medarbejder udarbejder desuden statistiske oplysninger om de unges placeringer
på baggrund af indsendt materiale fra de enkelte ungdomsvejledere.
14

Statusdel
Vejledning af elever, der er henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Vejledningen, som varetages af skolekonsulenter for kuratorvirksomhed, omfatter elever, der
undervises i klasser/projekter/institutioner efter folkeskolelovens §20.1 og §20.2.
Kuratorerne i Aalborg Kommune er ansat på PPR som skolekonsulenter på lederaftale uden lederbeføjelser.
Der er i Aalborg Kommune ansat 3 kuratorer, som varetager skole- og ungdomsvejledning
inden for hver deres ansvarsområde. Denne opdeling – beskrevet nedenfor – er først
indført pr. aug. 2002, men på det seneste ønsket fortsat. Dvs. at kurator dækker samme type elever
for hele kommunen.
Vejledningsarbejdet er nært knyttet til kuratorernes arbejde specialklassekonsulenter, hvilket
omfatter det organisatoriske arbejde med og i klasserne i samarbejde med pædagoger, lærere og
ledere. Kuratorerne deltager i arbejdet i PPR’s specialteam, hvor koordinering, udvikling, rådgivning
og visitering til specialforanstaltningerne foregår. Det vil kunne være svært at afgrænse,
hvornår kurator er vejleder, og hvornår kurator er på skolen, i klassen, i hjemmet som led i samarbejdet
mellem leder, lærere, forældre og PPR.
Kurators arbejde er forankret i lovgivningen i samme omfang som andre skolevejlederes. Selve
funktionen – og titlen – er omtalt i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. I §15 omtales ret til bistand ved skolegangens ophør ved fortsat
behov for en særlig indsats.
Kuratorerne rådgiver generelt i og uden for PPR i forbindelse med udskoling af elever med særlige
behov.
Kurator 1: § 20.2 – vidtgående specialundervisning.
Eleverne undervises i klasser, der drives efter overenskomst med Amtet. Eleverne har vidt forskellige
fysiske og intellektuelle handicap.
Adfærd – Udviklingshæmmede – DAMP – Kontakt – Bevægelseshæmmede
52 klasser med 6-7 elever.
Kurator 2: § 20.1 – Adfærd, Kontakt og Trivsel
Eleverne undervises i klasser, på specialskoler og i forbindelse med projekter, hvoraf en del er
etableret i samarbejde med socialforvaltningen.
Til denne gruppe hører også elever, der af en eller anden grund i praksis er uden skolegang i kortere
eller længere tid.
Kurator 3: § 20.1 – Elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt elever med
sproglæsevanskeligheder.
Eleverne undervises i klasser på fire skoler (generelle) og en skole (sprog/læse), hvor hver skole
har en klasserække med 32-40 elever fordelt i princippet fra Bh.klasse til 10. klasse. Klasserækken
er opdelt i trin med trin 3 som de ældste. Antallet er pt. et sted mellem 60 og 70 elever.
15

Arbejdet i specialklasserne er i princippet det samme som i almindelige klasser, idet bestemmelserne
om vejledningssamtaler og udarbejdelse af uddannelsesplaner også gælder her, men indsatsen
omkring den enkelte elev er normalt mere kompleks, tidskrævende og med særlig vægt på
den individuelle vejledningsindsats.
Kurator deltager ofte i hele udskolingsprocessen både som vejleder, personlig rådgiver, rådgiver
for lærere og skoleledere, rådgiver for forældrene i tæt samarbejde med socialforvaltning og de
skoler og institutioner, som er modtagere af de unge. Udskolingsprocessen er ofte præget af elevernes
personlige og konkrete erfaringer i form af praktik eller praktiklignende forløb i den sidste
del af den ordinære skolegang.
Kurator (og psykolog) har som PPR-fagperson kompetence til at udarbejde udtalelse om specialundervisningsbehov
på bl.a. efterskoler og udarbejde forslag til foranstaltninger for elever med
vidtgående specialundervisningsbehov i forbindelse med bevilling hertil. (Bekendtgørelse om
tilskud til folkehøjskoler mv.)
I Aalborg Kommune kan der gives ekstraordinært tilskud til forældrenes betaling til efterskoler,
hvor der fortsat er et dokumenteret specialundervisningsbehov. Bevillingen kan ske efter indstilling
fra kurator.
Hertil kommer, at kurator er sin egen sekretær, og bl.a. selv administrerer praktikken fra A-Z
efter konsultation hos praktikformidlingen.
Kurator aftaler og gennemfører i samarbejde med udbyderne kurser for eleverne på Teknisk Skole,
Landbrugsskole, Produktionsskole og Værkstedsskolen i Enggårdsgade, og varetager selv
størstedelen af koordinering og information herom.
Hidtil har det været kurators opgave at fungere som ungdomsvejledere for disse unge indtil det
20. år. Grænsen har aldrig været knivskarp. Nogle unge fortsætter i tilbud, hvor man ”overtager
ansvaret” for de unge for en længerevarende periode i forbindelse med en helhedsorienteret indsats,
andre fører en mere usikker og slingrende tilværelse, hvor det er vigtigt både for dem, deres
forældre og deres sagsbehandlere, at den ”gamle” skolevejleder er til at nå. Kurator kan være
livlinen i en kaotisk verden, og det er ok at kontakte ham, selv om man er blevet lidt ældre.
Kurator er – i lighed med de øvrige skole- ungdomsvejledere – ”kombinationsbeskæftiget”.
16

Statusdel
Ungdomsvejledningen i Aalborg Kommune
Lovpligtig ungdomsvejledning
Ifølge den gældende samarbejdsaftale med skoleforvaltningen har det under den hidtidige ungdomsvejledningslovgivning
været sådan, at alle unge under 19 år, der har haft deres grundskoleforløb
i en af Aalborg Kommunes skoler eller i en privatskole i byen, får de lovpligtige tilbud om
vejledning fra skole-/ungdomsvejlederen på den skole, som de har tilknytning til. Dette dog under
forudsætning af, at det drejer sig om unge, der kan vejledes i gang med en ungdomsuddannelse
eller vejledes til omvalg i forbindelse med frafald.
Ungdomsvejlederne på Ungdomsvejledningen, Kayerødsgade, har ansvaret for at tilbyde vejledning
til alle unge i kommunen, som enten ikke har naturlig tilknytning til en af grundskolerne i
kommunen, eller som på grund af problemer af forskellig art er så ”vejledningstunge”, at skole-/
ungdomsvejlederen vurderer, at det ikke er muligt at komme videre med vejledning i retning af
ungdomsuddannelserne.
Yderligere ligger vejledningsansvaret for unge (18-årige), der har fået bevilget kontanthjælp, hos
den vejleder på Ungdomsvejledningen, der står for aktiveringen af den unge.
I praksis betyder dette, at følgende grupper af unge modtager tilbud om vejledning fra Ungdomsvejledningen,
Kayerødsgade:
• tilflyttere til kommunen i aldersgruppen 16-19 år
• unge der af forskellige grunde – anbringelser på socialpædagogiske institutioner, familiepleje
eller lignende – ikke har noget tilknytningsforhold til en skole i kommunen
• unge, der ”overflyttes” fra Skoleforvaltningens skole-/ungdomsvejledere til
Ungdomsvejledningen, Kayerødsgade
• i nogle tilfælde unge, der i de sidste skoleår har været på efterskole
• unge, der falder fra en påbegyndt uddannelse, såfremt de ikke har noget tilknytningsforhold
til en skole i kommunen
• 18-årige kontanthjælpsmodtagere
Vejledningstilbud til tilflyttere gives ud fra en systematisk gennemgang af folkeregisterlister med
nytilflyttede til kommunen. Dog registreres kun unge som vejledningsrelevante, hvis det konstateres,
at de ikke er i gang med uddannelse, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt de er i uddannelse.
Unge, om hvem det med det samme kan konstateres, at de er i et uddannelsesforløb, får ikke
tilbudt vejledning, idet vejledningsforpligtelsen for disse ligger på deres uddannelsesinstitution.
Kun i tilfælde, hvor der modtages meddelelse om frafald, registreres disse som vejledningsrelevante
og får tilbud om vejledning.
Vejledningstilbud til unge, der på grund af ”anbringelser” eller lignende ingen kun har ringe eller
ingen tilknytning til en skole i kommunen, får vejledningstilbud i den udstrækning, ungdomsvejlederne
får kendskab til dem. Dette kendskab kan komme via meddelelser fra Skoleforvaltningen
17

eller via samarbejde med distriktskontorernes familiegrupper eller Det Sociale Jægerkorps. Ungdomsvejlederne
på Ungdomsvejledningen har i foråret 2003 indledt et mere formaliseret samarbejde
med distriktskontorernes familiegrupper for i højere grad at nå denne gruppe, som let falder
igennem det vejledningsmæssige netværk. Tillige har der været taget initiativ til en systematisk
kontakt til alle fritids-/ungdomsklubber i kommunen for eventuelt ad denne vej at finde frem
til unge i denne gruppe.
Med hensyn til unge, der overflyttes fra skole- til ungdomsvejlederne, vil der ofte være tale om,
at der etableres længerevarende vejledningsforløb med flere samtaler, besøg på uddannelsesinstitutioner,
måske produktionsskoleophold eller eventuelt tilbud om at starte på EGU (Erhvervsgrunduddannelsen).
Overflytning sker efter aftale og med brug af et til formålet udarbejdet overflytningsskema.
I forbindelse med 18-årige, der har fået bevilget kontanthjælp, arbejdes der i forbindelse med
aktivering med planer, der mest muligt fremmer bestræbelserne på at gøre de unge selvforsørgende,
dvs. få dem i gang med arbejde eller uddannelse.
Vejledningsopgaver ud over de lovpligtige vejledningstilbud
Alle unge under 25 år i Aalborg Kommune kunne tidligere henvende sig i Ungdomsvejledningens
Åbne Vejledning, hvis de havde et vejledningsbehov eller havde brug for hjælp og inspiration
i forbindelse med jobsøgning. Den Åbne Vejledning blev nedlagt pr. 31.12. 2002, men muligheden
for at søge vejledning ud over den lovpligtige ungdomsvejledning eksisterer stadig på
Ungdomsvejledningen om end i langt mere begrænset form, end det var tilfældet tidligere.
Hvor det før var muligt at komme direkte fra gaden og få en samtale med en ungdomsvejleder,
skal de unge nu henvende sig i Ungdomsvejledningens information og formulere deres vejledningsbehov,
hvorefter de kan få en tid til en vejledningssamtale.
Ungdomsvejlederne i Kayerødsgade har derfor stadig en opgave med vejledning af unge op til
25 år, som selv henvender sig med et vejledningsbehov, men kun med et begrænset antal ”tider”
pr. uge, så der kan være ventetid på vejledningssamtaler.
Ungdomsvejlederne i Kayerødsgade er som følge af placeringen som en del af kommunens arbejdsmarkedsafdeling
og socialforvaltning naturlige samarbejdspartnere for sagsbehandlere og
vejledere, der arbejder med unge kontanthjælpsmodtagere. Det etablerede samarbejde, hvor ungdomsvejlederne
i høj grad kan bidrage med viden om uddannelsesmuligheder og uddannelsesforhold,
har vist sig meget givtigt og har en forebyggende effekt ved at medvirke til, at unge, der
har mulighed for det, kommer videre. Ungdomsvejlederne bruges jævnligt af vejledere og sagsbehandlere
både som en slags ”konsulenter” i uddannelsesspørgsmål og som ressourcepersoner,
de unge kan henvises til at tale med, hvis de overvejer at starte i uddannelse eller har brug for
hjælp til at skrive jobansøgninger, orientere sig i vejledningsprogrammer på computeren o. lign.
18

EGU (Erhvervsgrunduddannelsen)
Erhvervsgrunduddannelsen har siden den blev etableret i 1994 organisatorisk været placeret i
Arbejdsmarkedsafdelingens regi, og tilrettelæggelse og gennemførelse af dette uddannelsestilbud
primært til bogligt svage unge varetages af Ungdomsvejledningens vejledere.
Der er tale om en omfattende arbejdsopgave, som bl.a. indeholder:
• tilrettelæggelse og planlægning af 2-årige praktisk orienterede og individuelt tilrettelagte
uddannelsesforløb
• tæt opfølgning på hver enkelt elev gennem hele forløbet
• tæt samarbejde med såvel uddannelsesinstitutioner som praktiksteder
• opsøgende arbejde i forhold til private virksomheder
• talrige administrative arbejdsopgaver i form af udarbejdelse af uddannelsesplaner, praktikaftaler
og gennemførelsesbeviser, godkendelse af praktiksteder, lønindberetninger m.m. for
igangværende elever
• ansvarlige for afholdelse af visitationssamtaler med potentielle elever og indstillere
• forældrekontakt vedr. elever under 18 år
Der er p.t. økonomi til 20 årselever på EGU-området.
Forebyggende opgaver i forhold til ungdomsarbejdsløshed og kontanthjælp
Ungdomsvejlederne på Ungdomsvejledningen, Kayerødsgade, har hele tiden været involveret i
forebyggende opgaver af forskellig art for at forebygge ungdomsarbejdsløshed og uddannelsesfrafald
og dermed også forebygge, at for mange unge ender med at søge kontanthjælp. Det forebyggende
arbejde har oftest været projektorienteret med fokus på bestemte indsatsområder.
Eksempler på opgaver af forebyggende art er:
• besøgsrunde på samtlige fritids- og ungdomsklubber i kommunen, hvor der blev oplyst om
kommunens vejledningstilbud og om ”alternative” muligheder som f.eks.
produktionsskoleophold og EGU
• vejledningssamtaler med alle unge under 25 år, som – i en tidsperiode – søgte kontanthjælp,
og som blev vurderet til at kunne profitere af en sådan vejledningssamtale
• gennemførelse af en ”frafaldsanalyse” sammen med skoleforvaltningen og
uddannelsesinstitutionerne
• undersøgelse af 18-årige kontanthjælpsmodtageres baggrund (hvorfor er de ikke i gang med
uddannelse) med henblik på eventuel forbedring af vejledningstilbudene
• samarbejde med distriktskontorernes familiegrupper med henblik på vejledningstilbud til
unge, som enten via egen ”sag” eller via forældrenes ”sag” er kendte i ”det sociale system”
(påbegyndes i sommeren 2003)
• samarbejde med Aalborg Tekniske Skole om forebyggelse af frafald i forhold til unge, der er
i gang med uddannelsesforløb, og som – på grund af økonomiske, sociale eller personlige
problemer vurderes til at være ”frafaldstruede” (påbegyndes i august 2003)
• opbygning af virksomhedsnetværk, hvor der i samarbejde med de faglige organisationer
søges kontakt til virksomheder, der er ”rummelige nok” til at tage unge ind, som på grund af
dårlige personlige netværk, manglende motivation (eller manglende evne) for uddannelse og
19

manglende fornemmelse for de sædvanlige normer på arbejdspladserne ellers vil have svært
ved at begå sig i job- og/eller uddannelsessammenhæng (projektstart i maj 2003).
Opsamling på opgaver og ekspertiseområder,
Ungdomsvejledningen Kayerødsgade
Ungdomsvejlederne på Ungdomsvejledningen i Kayerødsgade er, når opgaverne med EGU medregnes,
fuldtidsvejledere med en baggrund enten fra folkeskoleområdet, ungdomsuddannelserne
(gymnasieskolen, teknisk skole) eller fra det sociale område. Arbejdet som fuldtidsvejledere har
medført en høj grad af professionalisme og vejlederidentitet i gruppen.
Kravene til Ungdomsvejledningens ungdomsvejledere er langt hen ad vejen de samme som til
skole-/ungdomsvejlederne med hensyn til grundlæggende færdigheder og viden om uddannelsesforhold,
uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedsforhold. Skole-/ungdomsvejlederne har selvfølgelig
større kendskab til og større erfaring i tilrettelæggelse og gennemførelse af vejledningsaktiviteter
undervejs i grundskoleforløbet og i overgangsvejledning direkte fra grundskole til
ungdomsuddannelse. Til gengæld har ungdomsvejlederne i Kayerødsgade også erfarings- og
ekspertiseområder, som er af stor betydning jfr. intentionerne i den nye vejledningsreform, og
som derfor bør medtænkes i struktureringen af fremtidens vejledningsarbejde i Aalborg Kommune.
Af sådanne erfarings- og ekspertiseområder kan f.eks. nævnes:
• stor erfaring i vejledning af unge op til 25 år, som selv opsøger vejledningstilbudet, og som
kommer ”lige fra gaden”. Det drejer sig her om vejledningssituationer, hvor kravene til paratviden
og kravene til meget hurtigt at kunne spore sig ind på den vejledningssøgendes baggrund,
ønsker og interesser er endog meget store
• stor erfaring i vejledningsarbejde i forhold til ”vejledningstunge” unge og unge, der er bogligt
svage eller mangler motivation for uddannelse
• stor erfaring i opsøgende arbejde og opfølgningsarbejde i forhold til arbejdsmarkedet og
ikke mindst i forhold til private virksomheder. Herunder også erfaring i samarbejde med de
faglige organisationer
• stor erfaring i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og medvirken ved tilrettelæggelse af
undervisningsforløb for svage målgrupper
• del af et givtigt samarbejde med sagsbehandlere og rådgivere på det sociale område. Et samarbejde,
som har stor betydning i forhold til forebyggende tiltag
• stor erfaring i udarbejdelse af individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, hvor der på realistisk
vis tages højde for de unges baggrund, ønsker og interesseområder, men sat i relation
til mulighederne på arbejdsmarkedet (EGU)
• vant til at tænke og agere arbejdsmarkedsrettet (jfr. tilknytningen til kommunens arbejdsmarkedsafdeling)
• vant til at arbejde projektorienteret men mange – og ofte forskellige - samarbejdspartnere.
20

Statusdel
Vejledning i Ungdomsskolen, Aalborg Kommune
Aalborg Kommunale Ungdomsskole varetager undervisningen af et antal unge, som af forskellige
grunde ikke kan profitere af folkeskolens tilbud. Undervisningen varetages af Heltidsundervisningen
og Skolen i Enggårdsgade. Desuden varetager Ungdomsskolen undervisningen af tosprogede
unge i Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge i Aalborg. En del af
de unge (i Heltidsundervisningen) er defineret som ”unge med særlige behov”, men generelt
gælder det for en meget stor del af de unge, at de er i fare for at blive marginaliseret rent uddannelsesmæssigt
- det er ”unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv”.
De har brug for en omfattende og målrettet vejledningsindsats, som tager udgangspunkt i
den enkeltes ressourcer og medtænker hele den unges situation.
For alle gælder det, at de modtager skole- og ungdomsvejledning som beskrevet i ”Skolevejledning
i Aalborg kommune”. Derudover rummer vejledningen af de unge i Ungdomsskolen nogle
særlige opgaver, som nøjere beskrives nedenfor.
Det skal understreges, at Ungdomsskolens vejledere har et upåklageligt samarbejde med
folkeskolens vejledere ligesom de ”serviceres” af skoleforvaltningens konsulenter, praktikkontor
mv. på samme måde som folkeskolens vejledere.
Ungdomsskolens Heltidsundervisning
Ungdomsskolens Heltidsundervisning omfatter 15 unge på 8.-10. klassetrin, - alle er visiteret
gennem PPR. De unge er karakteriseret ved massive faglige og/eller sociale vanskeligheder og
har som oftest et særdeles turbulent skoleforløb bag sig.
En stor del af vejledningen handler om udvikling af den unges personlige og sociale kompetencer
som forudsætning for et positivt og fremadrettet skole/uddannelsesforløb. Dette forudsætter
stor viden om den enkeltes ressourcer og særlige behov – et tæt personligt kendskab til den enkelte
elev er helt nødvendigt. Vejledningen af de unge er meget fleksibel og er en vigtig og integreret
del af dagligdagen.
Ud over den andetsteds beskrevne skole- og ungdomsvejledning omfatter vejledningen:
• mange ekstra samtaler med elever, med elev/kontaktlærer, med elev/forældre med henblik
på afklaring af den enkeltes ressourcer og realistiske muligheder - for at motivere den enkelte
for fortsat uddannelse
• individuelle praktikforløb for den enkelte elev (én dag pr. uge)
o finde og løbende supplere et antal praktikpladser, som skoleforvaltningens
praktikkontor ikke benytter
o besøg på praktikstedet sammen med eleven før start
o løbende kontakt - samt samtaler med elev, praktiksted og forældre ved akutte problemer
o administrering af praktikaftaler – underskrifter, kopier osv.
• besøg med elever på Ungdomsvejledningen
• besøg med enkeltelever og forældre på EGU-uddannelsen og andre udvalgte uddannelsessteder
21

• samtaler i hjemmet med særligt udsatte og uafklarede unge i forbindelse med uddannelsesvalg
og frafald
• mange telefonopkald fra unge - og forældre til unge, der er kommet i uddannelse – uforståelige
skrivelser, problemer på praktiksted osv. – og efterfølgende kontakt til uddannelsessted,
studievejledere, EGU-vejledere m.m.
Skolen i Enggårdsgade
Skolen i Enggårdsgade omfatter pt. 60 unge i 8., 9. og 10. klasse. Der er frit optag til Skolen i
Enggårdsgade – de unge kommer fra hele Aalborg kommune. Målgruppen er normaltbegavede
elever, der ikke i tilstrækkelig grad har kunnet profitere af undervisningen i normal folkeskole og
især har brug for en praktisk dimension i skoleforløbet.
Elevgruppen er karakteriseret ved skoletræthed/”bogtræthed” og har generelt et meget lavt selvværd.
Mange har et problematisk skoleforløb bag sig med mobning, mange skoleskift og perioder
med kun sporadisk undervisning og deraf følgende faglige vanskeligheder. En stor procentdel
har i kortere eller længere perioder modtaget specialundervisning; nogle har gået i egentlig
specialklasse.
Også her gælder det, at udvikling af den unges personlige og sociale kompetencer er en vigtig og
nødvendig del af vejledningen, Der må tages afsæt i den enkeltes ressourcer og særlige behov –
et tæt personligt kendskab til den enkelte elev er helt nødvendigt. Vejledningen er fleksibel og i
vid udstrækning uformel og indgår som en integreret del af dagligdagen.
Ud over den andetsteds beskrevne skole- og ungdomsvejledning, herunder vejledning i 10. kl.
centre, omfatter vejledningen:
• med de fleste af afgangseleverne holdes flere end to årlige vejledningssamtaler
• tilrettelæggelse af særlige vejledningsforløb for uafklarede elever med besøg på Ungdomsvejledningen,
på Produktionsskole, på udvalgte uddannelsessteder m.m., samtaler med elev
+ forældre, elev + studievejledere, elev + EGU-vejledere osv.
• tilrettelæggelse af særlige praktikforløb / § 9,5-forløb for enkeltelever, - skaffe praktikplads,
møder med elev, forældre, praktiksted, opfølgning, evaluering
• møder med kontaktlærere og værkstedslærere for afklaring af den unges ressourcer / styrkesider
/ muligheder
• mange telefonopkald fra unge og forældre til unge, der er i uddannelse. - om problemer på
uddannelsesstedet, frygt for frafald, SU, boligproblemer ... – og efterfølgende kontakt til uddannelsessted,
studievejledere, myndigheder m.m.
Den koordinerede integrationsindsats
for tosprogede unge i Aalborg
Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge er et formaliseret samarbejde mellem
Skole- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen samt ungdomsuddannelserne
Teknisk skole, Handelsskolen, Social- og Sundhedsuddannelserne, VUC, Produktionsskolen
samt de gymnasiale institutioner. Der samarbejdes desuden med en række virksomheder.
22

Indsatsen er organiseret med en styregruppe og et visitationsteam bestående af hhv. ledelses- og
vejlederrepræsentanter fra de involverede institutioner. Indsatsen er organiseret i Ungdomsskolen
– i Afdelingen for tosprogede unge.
Indsatsens målgruppe er tosprogede unge i alderen 16 – 25 år, som
• er for gamle til folkeskolens ordinære tilbud,
• pga. deres alder og sociale status ikke passer til voksenundervisningen
• er frafaldet andre projekt-, skole- eller uddannelsesformer
• mangler forudsætninger for at vælge og at indgå direkte i ordinære tilbud
• aktuelt ikke er motiverede for at indgå på de ordinære tilbuds præmisser
Indsatsens målsætning er at højne kvaliteten af den indsats de ordinære institutioner yder over
for målgruppen og herigennem øge den enkelte unges mulighed for at forberede sig på og at indgå
i ordinære uddannelses- og erhvervsforløb.
Den overordnede målsætning for de unge i Indsatsen er
• at erhverve sig faglige, sproglige, kulturelle, personlige, sociale og almene forudsætninger
for og kompetencer til at indgå i ordinære uddannelser og/eller på arbejdsmarkedet
• at få forudsætninger for og tilegne sig kompetencer til at tage del i de demokratiske processer
og til at indgå i fritidstilbud og ungdomsmiljøer.
Indsatsens indhold og principper
• fælles og ensartet visitation samt sikring af overgangen mellem afgivende og modtagende
institutioner
• udarbejdelse af individuelle uddannelses- og handlingsplaner, som varetages af vejlederen
for den enkelte klasse i samarbejde med den unge, pårørende og sagsbehandlere
• målrettede undervisningstilbud organiseret som forskellige klassetyper og placeret på relevante
skoler og uddannelsesinstitutioner, dvs. at faglærere og vejledere samarbejder på tværs
af institutioner
• faste team om den enkelte klasse type bestående af klasselærere, faglærere og vejleder
• indholdsbeskrivelser af de forskellige klassetyper og samarbejdsaftaler mellem de forskellige
institutioner
• sagsbehandling og socialpædagogisk støtte
• tilbud om undervisnings- og fritidsaktiviteter i den almene ungdomsskole
• konkret og overordnet samarbejde mellem institutionerne, bl.a. udnyttelse og videreudvikling
af medarbejderes og institutioners erfaringer og ekspertise
• samarbejde mellem erhvervsliv, kommunale og private arbejdspladser – herunder opfølgning
af den enkelte unge
Samarbejdet om undervisning og vejledning på tværs af forskellige institutioner i integrationsindsatsen
medfører koordinering og implementering af adskillige lovgivninger, bekendtgørelser
og tilhørende vejledninger samt lokale og kommunale bestemmelser.
Indsatsens aktiviteter er primært omfattet af følgende lovgivninger/bekendtgørelser samt dertilhørende
vejledninger og cirkulærer:
23

• Folkeskoleloven – herunder bl.a. Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog
og Bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver mv.
• Lov om ungdomsskoler – Bekendtgørelse om ungdomsskolens virksomhed
• Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre –
herunder Bekendtgørelse om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog
• Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre
• Lov om erhvervsskoler
• Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
• Lov om produktionsskoler
• Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelser
• Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
• Udlændingeloven
• Integrationsloven – herunder Bekendtgørelse om kursus i samfundsforståelse
• Lov om aktiv socialpolitik
Samt de lokale:
• Aalborg Kommunes Flygtningepolitik, Aalborg Byråd, 10. oktober 1984
• Aalborg Kommunes Introduktionsprogram ”Aalborg-modellen”, 1999
• undervisning af tosprogede elever, Bilag til styrelsesvedtægt, Aalborg Kommune, 2000
• den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge, Social og Sundhedsudvalget samt
Skole- og Kulturudvalget, april 2000
Hovedaktører i vejledningen i Indsatsen er skole/ungdoms- og studievejledere i et tæt samarbejde
med sagsbehandlere/hovedvejledere, klasselærere, socialpædagog og evt. aktiveringsmedarbejdere.
Indsatsen afvikler derfor obligatoriske kompetenceudviklende forløb, som har til formål
at udvikle samspillet mellem de enkelte medarbejderes kompetencer. Vejledning af tosprogede
unge kræver foruden vejledningsfaglighed bl.a. også viden om at være tosproget/tokulturel, om
dansk som andetsprog, om interkulturel kommunikation mv. Dertil kommer en række praktiskadministrative
opgaver i forbindelse med brug af tolk og vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.
Der er tilknyttet fast vejleder ved Indsatsens 11 klasser:
• en skolevejleder for 2 x modtageklasser (M4) på Tornhøjskolen
• en skolevejleder for 1 x 10. klasse Tosproget Linje på Seminarieskolen
• to skolevejledere for Erhvervsklassen, 3 x modtageklasser, 2 x prøveforberedende klasser i
Afdelingen for tosprogede unge
• en studievejleder for Ungeklassen på VUC
• en studievejleder for TEK11 på Teknisk skole
Indsatsen omfatter ca. 150 unge mellem 16 og 25 år. Tosprogede unge over 18 år (60 % af Indsatsens
unge) med handlingsplan er ikke medtaget i loven om Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Indsatsens vejledningsopgaver omfatter:
24

Visitation
Visitationsgruppen består af vejledere fra på tværs af Indsatsens uddannelsesinstitutioner og en
hovedvejleder fra Flygtningerådgivningen. Visitationsgruppens opgaver er at behandle henvisninger
på de unge ved at visitere til Indsatsens klasser/hold eller evt. anden relevant undervisning/aktivering
og at udfærdige kvartalsvise indberetninger til styregruppen.
Vejleder ved modtagende klasse foretager den konkrete visitation (se bilag 1), herunder skriftlig
indkaldelse af den unge og koordinering med kommunens tolkeafdeling, samtale med den unge
og udfyldelse af Indsatsens visitationsskema samt skriftlig tilbagemelding til henvisende sagsbehandler/skole
samt formidling af relevante sagspapirer.
Uddannelses- og handlingsplan samt uddannelses- og opfølgningssamtaler
For at tilgodese Indsatsens målsætning – herunder at de unge er tosprogede/tokulturelle – er der
udarbejdet en særlig uddannelsesplan, som benyttes af alle vejledere og elever i indsatsen, og
som følger den enkelte unge såvel ved klasseskift i indsatsen som ved udslusning fra indsatsen til
ordinær uddannelse, arbejde eller andet. Indsatsens uddannelsesplan er udarbejdet i et samarbejde
mellem vejlederne på tværs af de involverede uddannelsesinstitutioner for at opfylde de formelle
krav. For unge, der er henvist til Indsatsen som led i deres handlingsplan, fungerer uddannelsesplanen
som den konkrete opfølgning heraf. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde med
den unge, og dennes sagsbehandler (hovedvejleder) har ansvaret for at den justeres og følges.
Koordineringen heraf sker ved opfølgningssamtaler også kaldet ”firkantsamtaler” (se bilag 2).
Individuel og kollektiv vejledning og rådgivning:
Løbende samarbejde med den unge, klasselærere og for over 18-årige hovedvejledere/sagsbehandlere
samt inddragelse/orientering af den unges familie/pårørende i form af individuelle samtaler
og fællesmøder (inkl. koordinering og bestilling af tolke).
Sikring af integration af vejledning i (dansk som andetsprogs-)undervisningen og integration af
dansk som andetsprog i vejledningen,
herunder udvælgelse, bestilling og formidling af UEA-undervisningsmaterialer, der egner sig til
målgruppen, vejledning i forbindelse med projektopgave, samt udformning af målrettede informationsmaterialer
(evt. oversættelse mv.).
Introduktion til uddannelsessteder og virksomheder
i form af virksomheds- og studiebesøg, samt inddragelse af gæsteundervisere fra virksomheder
og uddannelsesinstitutioner
Medvirken i tilrettelæggelse og afvikling af særligt tilrettelagte og ordinære præsentationskurser
og brobygning samt praktikforløb.
Alle unge i Indsatsen er i 2 x en uges erhvervspraktik. Herudover er en del unge i længerevarende
praktikker med undervisning på arbejdspladsen eller som kombination af undervisning og
praktik.
Opfølgning (studiestøtte og vejledning) i udslusnings- og overgangsfase
samt tæt samarbejde mellem afgivende og modtagende uddannelsesinstitution/arbejdsplads –
herunder besøg på efterskoler, opfølgningsbesøg på ordinære institutioner, arbejds- og lærepladser
mv.
25

Deltagelse i Indsatsens visitationsteam,
i skoleforvaltningens skolevejledernetværk samt det landsdækkende netværk for skoler med tosprogede
unge.
26

Statusdel
Samarbejdet med eksterne parter
Samarbejdet er organiseret i to fora: Skolekontaktudvalget og Vejledningsudvalget.
Skolekontaktudvalg for
Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Formål
At styrke kontakten mellem Aalborg Skolevæsen og uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet i
Aalborg Kommune
Skolekontaktudvalgets sammensætning
Arbejdsgivere 2, Arbejdstagere 2, Uddannelsesinstitutioner 3, Arbejdsformidlingen 1, Ungdomsvejledningen
1, Kulturudvalget 2, Aalborg Lærerforening 1, Elever / unge 2, Skolelederne
1, Kuratorerne 1, Skolekonsulenterne for UEA 2.
I alt er der 16 medlemmer af udvalget.
Skolekontaktudvalgets arbejde
Der er normalt afholdt 3-4 møder pr. år. Mødernes opgave har været af fremme formålet gennem
forslag til aktiviteter, materialer, samarbejdsformer og mødevirksomhed. Ud over møderne har
udvalget forestået afholdelse af en årlig temakonference.
Eksempler på udvalgets arbejde
• kontakt til virksomheder i forbindelse med erhvervspraktik for elever og lærere
• kontakt til ungdomsuddannelserne i forbindelse med lærerudveksling med ungdomsuddannelserne
og præsentationskurser for elever
• samarbejde med Vejledningsudvalget
• gensidig orientering blandt andet om tilmelding til ungdomsuddannelserne
• forslag til nye projekter inden for uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Vejledningsudvalget
Formål
Formålet med Vejledningsudvalget er at danne et fælles forum for de parter, som arbejder med
vejledning i Aalborg Kommune. Vejledningsudvalget skal være samordnende, ideskabende og
opfølgende i forhold til vejledningsinitiativer i Aalborg Kommune.
Vejledningsudvalgets sammensætning
Vejledningsudvalget består af 1 repræsentant fra følgende grupper, der udøver vejledning eller
har interesse herfor (fortrinsvis den der har det daglige ansvar for vejledningen):
AF, AMU, Teknisk Skole, Handelsskolen, VUC, Aalborg Universitet, Gymnasierne/Studenterkursus,
HF-kurserne, Produktionsskolerne, Folkeskolerne v/Skoleforvaltningen, Ungdomsvejledningen,
Kuratorer, Ungdomsskolen, FUU-udbyderne i Aalborg, EGU-kontoret, Skolen i
27

Hammer Bakker, Seminarierne, Arbejdsmarkedets parter, Undervisnings- og Kulturudvalget i
Nordjyllands Amt, Ergoterapeutskolen, Fysioterapeutskolen, Sygeplejeskolen, Jordmoderskolen.
De unge skal være repræsenteret i udvalget, så vidt muligt med 1 repræsentant for skolens elevråd.
Vejledningsudvalgets arbejde
Det store forum mødes to gange årligt. Her ud over mødet et nedsat forretningsudvalg bestående
af skolechef, arbejdsmarkedschefen, leder af ungdomsvejledningen, pædagogisk chef, samt yderligere
3 medlemmer valgt blandt ansatte repræsenteret i Vejledningsudvalget uden for Aalborg
Byråds kompetence.
Eksempler på udvalgets arbejde
• sikre kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne om unge, der er ved at droppe ud af uddannelse
• forslag til nye områder, hvor der måtte opstå vejledningsbehov
• stimulere til udviklingsarbejde vedrørende vejledning
• sikre ensartede og tidssvarende informationer og værktøjer i vejledningen
• arbejde for udvikling af fælles uddannelses- og efteruddannelsesprogrammer for vejledere
• drøfte samarbejdsflader mellem vejledere i folkeskolen og ungdomsvejledningen
Fordelingen mellem Vejledningsudvalget og dets forretningsudvalg er sket ud fra de aktuelle
behov, idet forretningsudvalget udfører det forberedende arbejde forud for Vejledningsudvalgets
møder.
Det er i lovgivningen om Ungdommens Uddannelsesvejledning forudsat, at der fortsat skal findes
en form på samarbejdet mellem vejledningen og eksterne parter. De eksisterende fora er
knyttet til den nuværende organisering af vejledningen og videreføres derfor som udgangspunkt
ikke.
28

Statusdel
Ressourceanvendelse til vejledning i Aalborg Kommune, 2003
Opgørelser af vejledningstid og afledt tid, fordelt på skoler og netværk
Arbejdstid mv. til skolevejledning og ungdomsvejledning, fordelt på skoler
Skoleåret
2003-04
Skole
Skolevejledning,
timer
Afledt
individuel
tid,
timer
Afledt
udviklingstid,
timer
Tid i
alt Kr.
Ungdomsvejledning,
timer Kr.
Antalpersoner
Årsværk
Årsværk
pr.
netværk
N Langholt 72 23,63 9,77 105 20.027 0 1 0,06
N Løvvang 1.230 403,76 166,89 1.801 342.122 214 40.660 3 1,20
N Nr. Uttrup 400 131,30 54,27 586 111.259 61 11.590 1 0,39
N Sulsted 395 129,66 53,59 578 109.868 98 18.620 2 0,40
N Tylstrup 40 13,13 5,43 59 11.126 0 1 0,04
N Vestbjerg 344 112,92 46,67 504 95.683 94 17.860 1 0,36
N Vodskov 625 205,16 84,80 915 173.842 180 34.200 2 0,65 3,11
NV Gl. Hasseris 490 160,85 66,48 717 136.292 130 24.700 3 0,51
NV Gl. Lindholm 370 121,45 50,20 542 102.915 79 15.010 2 0,37
NV Grindsted 30 9,85 4,07 44 8.344 0 0 1 0,03
NV Kærby 90 29,54 12,21 132 25.033 0 0 1 0,08
NV Skansevej 300 98,48 40,70 439 83.444 66 12.540 2 0,30
NV Stolpedal 414 135,90 56,17 606 115.153 84 15.960 1 0,41
NV Vadum 385 126,38 52,24 564 107.087 68 12.920 2 0,38
NV Vester Mariendal 600 196,95 81,41 878 166.889 137 26.030 1 0,61
NV Vesterkæret 260 85,35 35,28 381 72.318 65 12.350 1 0,27 2,95
SV Ellidshøj 30 9,85 4,07 44 8.344 0 0 1 0,03
SV Ferslev 370 121,45 50,20 542 102.915 90 17.100 1 0,38
SV Frejlev 390 128,02 52,91 571 108.478 123 23.370 2 0,41
SV Højvang 425 139,51 57,66 622 118.213 59 11.210 2 0,41
SV Nørholm 33 10,83 4,48 48 9.179 0 0 1 0,03
SV Nøvling 40 13,13 5,43 59 11.126 0 0 1 0,04
SV Sofiendal 820 269,17 111,26 1.200 228.081 266 50.540 3 0,88
SV Svenstrup 372 122,11 50,47 545 103.471 79 15.010 2 0,37
SV Sønderholm 75 24,62 10,18 110 20.861 0 0 1 0,07 2,61
SØ Byplanvej 450 147,72 61,06 659 125.166 70 13.300 1 0,44
SØ Gistrup 802 263,26 108,81 1.174 223.075 153 29.070 2 0,79
SØ Gug 693 227,48 94,03 1.015 192.756 150 28.500 2 0,70
SØ Klarup 261 85,67 35,41 382 72.597 82 15.580 1 0,28
SØ Seminarieskolen 1.030 338,10 139,75 1.508 286.492 241 45.790 3 1,05
SØ Vaarst / Fjellerad 57 18,71 7,73 83 15.854 0 0 1 0,05 3,30
Ø Filstedvej 1.655 543,26 224,55 2.423 460.335 328 62.320 3 1,64
Ø Herningvej 500 164,13 67,84 732 139.074 66 12.540 1 0,48
Ø Mellervang 567 186,12 76,93 830 157.710 74 14.060 2 0,54
Ø Sønderbro 347 113,90 47,08 508 96.517 56 10.640 1 0,34
Ø Tornhøj 620 203,52 84,12 908 172.452 149 28.310 2 0,63
Ø Vejgaard Ø. 600 196,95 81,41 878 166.889 105 19.950 2 0,59 4,22
Skoler i alt 16.110 5.288,21 2.185,79 23.689 4.500.987 3.367 639.730 60 16,18 16,18
29

Skolevejledning,
timer
Afledt
individuel
tid,
Afledt
udviklingstid,
timer
Ungdomsvejledning,
timer Kr.
Antalpersoner
Årsværk
pr.
forvaltning
Tid i
Års-
timer
alt Kr.
værk
Konsulent 1.492 328.240 1 0,89
Pæd. medarbejder 650 143.000 1 0,39
Sekretærer 1.672 315.000 1 1,00
Kuratorer 3.344 735.680 3 2,00
Ungdomsskolen 490 160,85 66,48 717 136.292 134 25.460 2 0,51
Afd. for 2-sprogede 1000 190.000 2 0,60
Uvl. Privatskoler 648 123.120 8 0,39
Skoleforvaltning, andre i alt 3.881 779.532 5.776 1.103.260 18 5,78 5,78
Socialforvaltning, Ungd.vejl. inkl. adm. og ledelse 4.515 857.850 3 2,70 2,70
I alt 490 161 66 27.571 5.280.519 13.658 2.714.840 81 24,66 24,66
Tallene er indhentet af skolekonsulenten ved opringning til de enkelte skoler.
Tallene er excl. den vejledningstid, som ungdomsuddannelsesinstitutionerne bruger, jf. efterfølgende
afsnit.
Det er kun i få tilfælde muligt, fra skolernes og forvaltningernes budgetter at udskille de enkelte
poster vedr. administration og anden drift, som kunne være relevante for at give et retvisende
billede af de samlede omkostninger ved den aktuelle vejledningsindsats. Posterne ville omfatte
Praktik, brobygning, virksomhedsbesøg m.v., samt enkelte licenser, p.t. 600.000 kr.
IT, anskaffelse og afskrivning af udstyr
Licenser til vejledningssoftware, licenser til kontorsoftware
Kontor/arbejdspladsindretning, kontorhold i øvrigt
Uddannelse (de to seneste års centrale budget hhv. ca. 10.000 og ca. 60.000 kr.)
Transport, møder, vikarkonto
Husleje, rengøring, lys, vand, varme, bygningsdrift og vedligeholdelse i øvrigt
30

Statusdel
Vejledningen ved ungdomsuddannelserne
Følgende har deltaget i møde med arbejdsgruppen og/eller har indsendt materiale, der vedlægges
notatet som bilag:
Aalborg Produktionsskole (bilag 8: Lov om produktionsskoler)
Social- og Sundhedsskolen i Hammer Bakker
Aalborg Handelsskole (bilag 9 vedrørende skolens vejledning)
Aalborg Tekniske Skole (bilag 10 vedrørende skolens vejledning)
Gymnasierne i Aalborg (bilag 11 vedrørende skolernes vejledning)
Fra produktionsskolerne gælder, at status og opgaver ikke ses ændret af den aktuelle lovændring.
§§ 8-11 i Lbk. nr. 623 af 22.6.2001 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud vil
derfor efter etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat være grundlaget for uddannelses-
og erhvervsvejledning i produktionsskoleregi.
For de øvrige skoleformer under et gælder iht. det oplyste, at den del af vejledningsopgaven, der
med etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning helt fjernes fra skolerne og overføres
til Ungdommens Uddannelsesvejledning, er af meget beskeden størrelse.
Aalborg Tekniske Skole nævner konkret kun arbejdet i to udvalg. I de efterfølgende modeller for
fremtidig organisering af vejledningsarbejdet er nævnte udvalg nedlagt, men erstattet af andre
fora for samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og interessenter. Nogle vejledningsopgaver,
som Aalborg Tekniske Skole nævner som egne, er omfattet af opgaven for
Ungdommens Uddannelsesvejledning; men det må forudses, at skolen desuagtet vil varetage
opgaver af den art som markedsføring af skolens uddannelser. Arbejdstimetallet knyttet til opgaver,
som alene Ungdommens Uddannelsesvejledning skal varetage, skønnes meget beskedent.
Aalborg Handelsskole gennemgår på lignende måde, men endnu mere udførligt. Opgaver betegnet
som indslusningsvejledning vil i vid udstrækning være sammenfaldende med opgaver for
Ungdommens Uddannelsesvejledning, men forsat kunne have et element af skolens markedsføring
i sig og derfor indebære arbejdstid for skolen også efter etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Aalborg Handelsskole anfører et arbejdstimetal på ca. ¼ årsværk til indslusningsvejledning.
Gymnasieskolerne udtrykker konkluderende, at meget lidt arbejde kan flyttes til Ungdommens
Uddannelsesvejledning, men at reformen langt overvejende alene medfører interne omlægninger
af arbejdet.
Under et skønnes den vejledningsopgave, som fremtidig skal udføres af Ungdommens Uddannelsesvejledning,
men som nu varetages af alene ungdomsuddannelserne, at modsvare ikke over
et årsværk.
31

Perspektivdel
Ændret opgavefordeling i vejledningen i Aalborg Kommune
Oversigtsskema vedr. opgaver og ansvar, før og efter vejledningsreformen
Vejlednings- Udførende enhed Ansvar
aktivitet Før Efter Før Efter
Undervisning i Grundskolen Grundskolen Grundskolen Grundskolen i
UEA - grundsko-
samarbejde med
len, jvf. Folkesko-
UU, der bistår
leloven § 7
skolen ved tilrettelægning
af UEA
1.-10.kl.
(bmk. s. 11)
Vejledningssamta- Grundskolen/ UU
Grundsko- UU
ler i forbindelse skolevejlednin- sker i grundskolen/skv. med udd. planlægninggen(skv)len
Organisering af Grundskolen/ UU Grundskolen/skv UU
erhvervspraktik skv.
Organisering af Grundskolen/ UU + ungd.udd. Grundskolen/skv UU
præsentations- skv og
ungd.udd.
kurser
ungd.udd.
Organisering af 10. kl. og skv. + UU + ungd. udd. 10.kl/skv.og UU
brobygning ungd.udd.
ungd.udd.
§ 9 stk.5 - aktivite- Grundskolen/ UU Grundskolen UU
ter og øvrige UEAaktiviteter
skv.
Informationsarr. og Grundskole/ UU vedr. rammer Grundskole/ UU vedr. rammer
uddannelsesmesser skv og lokale og principper. skv.og lokale og principper.
(rammer og prin- udd.inst. + ar- Gennemføres udd.inst. + Ansvar som hidtil
cipper)bejdsmarke
som hidtil i lokalt arbejdsmarke- ved lokalt samardets
parter, samarbejde alle dets parter, bejde mellem
RUE
parter imellem. RUE
UU, udd.inst.,
kommuner m.fl.
Udarbejdelse af Grundskole/ UU + ungd.udd. Grundskole/ UU og VFU
informationsmate- skv. + og vejlednings- skv og ungd.udd.
rialer
ungd.udd. og fagligeud- og VFU.
vejledningsfagligeudvalg(VFU)valg(VFU)
Målsætning på Grundskolen/ UU
Kommunen/ UU for deltagen-
vejledningsområ- SUV
offentliggøres på skoleafdelingen/ de kommuner
32

Vejlednings- Udførende enhed Ansvar
aktivitet Før Efter Før Efter
det
kommunernes
hjemmeside
SUV
Evaluering af vej- Grundskolen/ UU
Kommunen/ UU for deltagenledningsind
skv.
offentliggøres på skoleafdelingen/ de kommuner
satsen
kommunernes
hjemmeside
skv.
Kvalitetsudvikling Grundskolen/ UU Kommunen/ UU for deltagen-
af vejlednings- skv
Skoleafdelinde kommuner
indsatsen
gen/skv
Vejledning af Grundskolen + UU Kommunen/ UU for deltagen-
grupper med særliPPR/kurator- PPR og de kommuner
ge behov funktionen +
skoleafdelingen/
ungdomsvej-
skv
ledningen.
UU for deltagen-
Unge med 2- Grundskole +
Kommuner/ de kommuner
kulturel baggrund. skv +
skv + ungdoms-
Ungdomsskole,
skole,
SSP
SSP
Vejledning af ele- Kommunen/ UU - se dog §3 Kommunen/ UU - hvis ikke
ver i ungdomssko- ungdomsskolen stk.3 (kan gives Ungdomsskolen det pålægges
lensheltidsundervisning til ungdomssk.)
ungdomsskolen.
Virtuel vejledning foretages ikke UU med udg.pkt.
Undervisningsmi-
i national virtuel
vejledningsportal
nisteriet
Uddannelsesplanen Grundskolen UU +
Grundskolen UU + grundsko-
og optagelse på
grundskolen +
len
gymnasial udd.
ungd.udd.
(samme kompe-
(indstilling til prøve)tence)
Vejlederuddan- CVU m.fl. med CVU m.fl. med Godkendt af Udbydes af insti-
nelse
forskellige vej- fælles vejlede- flere ministerier tutioner godkendt
lederudd.rudd. af Under-
(Lov om åben
visningsmi
uddannelse)
nisteriet
Vejledning i Friskole og UU, hvis friskole Frivilligt UU, hvis friskole
friskoler og private privatskole og privatskole
og privatskole
skoler
anmoder herom.
anmoder herom.
Kommunal ud-
Kommunal udgift
gift - se dog § 16,
- se dog §16,
stk.3
stk.3
Vejledning i efter- Skolerne selv UU, hvis skoler- Frivilligt UU efter aftale og
skoler, håndar-
ne anmoder her-
mod betaling
33

Vejlednings- Udførende enhed Ansvar
aktivitet Før Efter Før Efter
bejdsskoler og
om.
husholdningsskoler
Vejledningsordning
skal etableres.Erhvervsgrundud-
SUV + Produk- UU + Produkti- Kommunal pligt UU + Produktidannelsen
(EGU) tionsskolenonsskolen ifl. Lov 532 af
25. juni 1999 +
Produktionsskolenonsskolen
Forebyggende arSocialforvaltSocialforvaltninbejde med 19-25ningen i samargen
i samarbejde
årigebejde
med Fri-
med FritidscenttidscentretsretsFamilie-
Familiegruppe
gruppe
Ungdomsvejled- Skoleforvalt-
Kommunen
ning
ningen og SocialforvaltningenUngdomsvejled-
Frivilligt
Evt. kommunen
ning - udvidet til
25 år
(frivilligt)
Vejledning af unge Studievejl. i UU Ungdomsuddan- UU
i færd med at af- samarbejde
nelser og Der overføres
bryde en ungdom- med ungkommu-
resurser fra ungsuddandomsvejl.nen/ungdomsvejldomsuddannelse(overgangsvejl.
edningen nelserne til UU.
Opsøgende arbejde Skolernes ung- UU Skolernes ung- UU
med 16-19-årige domsvejledningdomsvejledning
og Socialfor-
og Socialforvaltvaltningenningen
Synligt vejledningsarbejde
med
de 19-25-årige
UU UU
Samarbejde med Skoler, Skole- UU Skoler, Skole- UU
virksomheder forvaltning og
forvaltning og
Socialforvaltning
Socialforvaltning
34

Perspektivdel
Målsætning og indholdsbeskrivelse for vejledningen ved
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune, 2004
Den overordnede målsætning for vejledningen
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv
bliver til størst muligt gavn for den enkelte og for samfundet
Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse
og erhverv.
Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes personlige forudsætninger, herunder uformelle
kompetencer, hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, samt det forventede behov for
uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.
Vejledningen skal bidrage til, at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt.
Vejledningen skal endvidere bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer,
herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution
og fremtidig beskæftigelse.
Ungdommens Uddannelsesvejledning tilsigter
• at bevidstgøre eleven om egne muligheder og forudsætninger
• at eleven udarbejder uddannelsesbog og –plan,
• at eleven skaffer sig kendskab til ungdomsuddannelserne samt muligheder for selv at opleve
kulturer og krav på ungdomsuddannelsesstederne,
• at eleven opnår kendskab til og oplevelse af forskellige arbejdsmarkedsforhold og vilkår på
arbejdspladser
• at sætte eleven i stand til at foretage et kvalificeret valg af uddannelse
• at sætte eleverne i stand til selv at opsøge informationer i deres videre uddannelsesforløb,
heriblandt mulighederne i virtuel vejledning,
Ungdommens Uddannelsesvejledning tilsigter endvidere
• at vejledningssystemet er synligt, lettilgængeligt, overskuelig og sammenhængende,
• at vejlederne er veluddannede og har en solid paratviden om uddannelsessystemet, og at
vejlederen er professionel, inspirerende, motiverende og udviklingsorienteret,
• at etablere og udvikle vejledningsnetværk,
• at den praktiske gennemførelse af vejledningsaktiviteterne foregår på elevens egen skole/uddannelsessted,
• at vejledningen fortsat sker i tæt samarbejde med skole, elever, forældre og lærere, og at
man udnytter den positive effekt ved vejlederens personlige og faglige kendskab til den enkelte
elev på "sin skole",
• at samarbejdet med det lokale erhvervsliv, organisationer og de kommunale instanser styrkes
yderligere,
• at samarbejdet med ungdomsuddannelsessteder og andre vejledere i nærliggende kommuner
styrkes yderligere,
• at medvirke til at skabe sammenhæng i den enkeltes uddannelse og vejledning, at medvirke
til at bevidstgøre om nødvendigheden af livslang læring
35

Særligt om aldersgruppen fra 16-19 år - hvad skal kommunen?
Efter vejledningsreformen skal kommunerne fortsat tilbyde vejledning om uddannelsesmuligheder
og uddannelsesforhold til unge fra de forlader grundskolen og indtil de fylder 19 år, hvis de
ikke er i gang med en uddannelse. Vejledningstilbudet skal være opsøgende.
Målsætning i Aalborg Kommune for vejledningstilbud til de 16-19 årige
Specifikt for denne aldersgruppe er formålet med vejledningstilbudet, at så mange som muligt af
de unge, som enten ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af
grundskolen eller er faldet fra en påbegyndt uddannelse, kommer i gang (igen) med uddannelse.
Alternativt for unge, som ikke er motiverede for uddannelse, kan målet – på kortere sigt – være
tilknytning til arbejdsmarkedet i en periode.
I Aalborg Kommune opstilles følgende mål for vejledningstilbudet til de 16-19 årige:
Alle unge i kommunen, som ikke er i uddannelse, eller, hvor der er tvivl om, hvorvidt de er i
uddannelse (tilflyttere), opsøges med henblik på tilbud om vejledning. Der arbejdes ud fra, at
• generelle vejledningsbehov i målgruppen (aldersgruppen) afdækkes, - især bør der fokuseres
på behovet hos de mest ”vejledningstunge” unge.
• indsatsen i forhold til målgruppen prioriteres.
• der arbejdes med udvikling af nye vejledningsredskaber.
• samarbejde med andre relevante ”aktører”, der kan understøtte de unge i deres valg af uddannelse
eller job, opdyrkes og udvikles. Andre ”aktører” kan f.eks. være uddannelsesinstitutioner,
socialforvaltningens familiegrupper, undervisningstilbud til bogligt svage unge i
ungdomsskolens regi, produktionsskoler, tilbud til tosprogede unge, specielle tilbud til unge
i PPRs (kuratorernes) regi. Flere andre muligheder kan søges etableret efter behov.
• gennem vejledningsarbejdet at medvirke til forebyggelse af ungdomsarbejdsløshed og dermed
reducering af antal unge, der på længere sigt kan ende med at søge kontanthjælp.
Vejledningen kan ”rent fysisk” foregå på de unges tidligere grundskole (hvis de har haft deres
skoleforløb der), eller på et andet synligt og let tilgængeligt vejledningssted. Lokaliteter, hvor
vejledning finder sted, skal have mulighed for IT-baseret vejledning, adgang til IT-vejledningsportaler
og til relevante vejledningsmaterialer i øvrigt.
Beskrivelse af målgruppen og mulige indsatsområder
Målgruppen for det opsøgende vejledningstilbud til de 16-19 årige er ”den uddannelsesmæssige
restgruppe”, idet unge, der er i uddannelse, ikke skal opsøges med tilbud om vejledning (gennemførelsesvejledningen
for unge i uddannelse er uddannelsesinstitutionernes ansvarsområde).
Den ”restgruppe”, der er tale om, kan være karakteriseret ved flere forskellige problemstillinger,
hvorfor den indsats, som Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder, bør afpasses efter målgruppens
behov. Problemstillinger kan f.eks. være knyttet til:
• Velfungerende unge, der blot er uafklarede med hensyn til uddannelsesvalg. Denne gruppe
af unge er ofte uden problemer i stand til at skaffe sig et job, og har ofte planer om at starte i
uddannelse på et senere tidspunkt eller, når endelig afklaring er opnået. Disse unge tilbydes
hjælp til endelig afklaring, gerne i form af ”hjælp til selvhjælp” via IT-baseret vejledning,
henvisning til studievejledere o. lign.
• Usikre og uafklarede unge, ofte unge, der mangler selvtillid og er i tvivl om egne evner.
Unge fra denne gruppe kan ende ”på sofaen” derhjemme, idet de ofte også har svært ved at
36

”sælge sig selv” i jobsammenhæng. Der er brug for en indsats med grundige vejledningssamtaler
(evt. længerevarende samtaleforløb), og besøg med den enkelte unge på uddannelsesinstitutioner
eller produktionsskole kan være relevant. Der bør samarbejdes med relevante
samarbejdspartnere og (når de unge er under 18 år) med forældrene.
• Unge, der er stoppet (eller overvejer at stoppe) i et påbegyndt uddannelsesforløb. Der
kan være tale om unge, der blot er kommet på den ”forkerte hylde”, hvorfor situationen ofte
klares med et simpelt ”omvalg”, men det kan også dreje sig om unge, der har problemer af
forskellig art (personlige, sociale, økonomiske) eller unge, der ikke slår til fagligt på den
valgte uddannelse. I sådanne tilfælde skal Ungdommens Uddannelsesvejledning være klar til
hurtig indsats, idet chancen for at fastholde de unge i uddannelsessystemet er størst, hvis der
gribes hurtigt ind. Et godt og velfungerende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne er
naturligvis af afgørende betydning i forbindelse med problemerne omkring frafald.
• PPR-unge. Det forudsættes at indsatsen fortsat varetages af kuratorerne, blot i regi af Ungdommens
Uddannelsesvejledning. For enkelte kan EGU være en mulighed.
• Andre bogligt svage unge. Forskellige ”før-uddannelses-aktiviteter” kan evt. sættes i værk,
f.eks. i samarbejde med ungdomsskolen eller en produktionsskole. EGU kan være en mulighed
for denne gruppe, og der kan samarbejdes med uddannelsesinstitutionerne om iværksættelse
af specialundervisning, specielle hjælpemidler o. lign.
• Unge, der har været ”anbragt” uden for hjemmet, har ofte kun ringe tilknytning til en
grundskole i kommunen og kommer fra familier med sociale problemer og ringe tradition
for at støtte op om uddannelsesplaner og –aktiviteter. Denne gruppe bør jævnligt ”scannes” i
samarbejde med socialforvaltningens familiegrupper for at finde frem til unge i gruppen,
som kan profitere af vejledningstilbud.
• Unge (18-årige), der modtager kontanthjælp. Disse unge er som udgangspunkt i et system,
hvor de kontinuerligt modtager vejledning som led i bestræbelserne på at gøre dem
selvforsørgende. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan samarbejde med sagsbehandlerne
i det sociale system og påtage sig en slags ”konsulentrolle” i spørgsmål, der vedrører uddannelse,
SU, jobsøgning o. lign.
• Unge (18-årige), der er på vej til at søge kontanthjælp. Ungdommens Uddannelsesvejledning
kan – i samarbejde med sagsbehandlerne i det sociale system – indgå i ”forebyggende
vejledningsaktiviteter”, hvor formålet er at sikre, at de unge dels har kendskab til alternative
muligheder (uddannelsesstart, produktionsskole, EGU), og dels har fornødent kendskab
til jobmuligheder og jobåbninger på arbejdsmarkedet. Yderligere kan Ungdommens Uddannelsesvejledning
medvirke til at ”afstemme” de unges forventninger i forhold til det, at være
kontanthjælpsmodtager.
Ud over dette kan Ungdommens Uddannelsesvejledning indgå i forskellige tiltag og aktiviteter
af forebyggende art, ligesom samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om forebyggelse af
frafald naturligvis er en relevant og nødvendig opgave.
Endelig lægger lovændringer på det sociale område op til øget og tættere samarbejde mellem
Ungdommens Uddannelsesvejledning og sagsbehandlere på det sociale område, når det gælder
unge kontanthjælpsmodtagere, idet ”Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats” i langt højere grad
end tidligere muliggør brugen af uddannelsesmæssige tiltag i aktiveringen af de unge.
37

Særligt om aldersgruppen fra 19-25 år - hvad skal kommunen?
Med vejledningsreformen får kommunerne pligt til at tilbyde vejledning primært om uddannelsesforhold
og uddannelsesmuligheder og sekundært om jobmuligheder til denne aldersgruppe.
Kommunerne får dog ikke pligt til at opsøge unge, der har behov for tilbudet.
Målsætning i Aalborg Kommune for vejledningstilbud til de 19-25 årige
Specifikt for denne aldersgruppe er formålet med vejledningstilbudet primært, at så mange som
muligt i målgruppen gennem oplysning og vejledning bliver inspireret til at gå i gang med uddannelse,
og sekundært, at andre i målgruppen, der har behov for det, hjælpes til at få fodfæste
på arbejdsmarkedet.
I Aalborg Kommune opstilles følgende mål for vejledningstilbudet til de 19-25 årige:
• Etablering af et synligt og let tilgængeligt vejledningstilbud (f.eks. via et ”vejledningshus”
eller en anden ”fysisk lokalitet”, der kan rumme vejledningsaktiviteten incl. IT-baseret vejledning,
adgang til relevante IT-portaler og relevant vejledningsmateriale i øvrigt).
• Afdækning af generelle behov i målgruppen (aldersgruppen), ikke mindst i forhold til de
mest ”vejledningstunge” unge.
• Prioritering af indsatsen i forhold til målgruppen.
• Udvikling af nye vejledningsredskaber.
• Opdyrke og udvikle samarbejde med relevante ”aktører”, der kan understøtte de unge i deres
valg af uddannelse eller job. Andre ”aktører” kan f.eks. være uddannelsesinstitutioner, socialforvaltningen/arbejdsmarkedsafdelingen,
undervisningstilbud til læse-/stavesvage unge,
specielle tilbud til tosprogede unge, produktionsskoler, Arbejdsformidlingen, IVUC.
• Gennem vejledningsarbejdet medvirke til forebyggelse af ungdomsarbejdsløshed og dermed
reducering af antal unge, der søger kontanthjælp.
Forsøg på en beskrivelse af målgruppen og mulige indsatsområder
Da vejledningstilbudet er et tilbud til alle unge i aldersgruppen 19-25 år, vil der som udgangspunkt
være tale om en meget ”bred” målgruppe fra velfungerende og ”selvhjulpne” unge, der
blot mangler oplysninger eller inspiration for at komme videre med deres planer, til unge, der har
problemer af forskellig art (f.eks. boglige eller indlæringsmæssige problemer, personlige og/eller
sociale problemer, økonomiske problemer, ringe eller ingen netværk, problemer i forhold til familien
osv.).
Derfor må den indsats, som Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder, afpasses efter de enkelte
unge, som bruger – eller bliver opfordret til at bruge – tilbudet.
• Målbevidste, velfungerende unge: ”Hjælp til selvhjælp”, dvs. i vid udstrækning henvisning
til IT-portaler, IT baserede vejledningsprogrammer, studievejledere på uddannelsesinstitutionerne,
IVUC, AF. Gode råd til jobansøgninger, respons på/kritik af jobansøgninger. ”Moralsk
støtte” til jobsøgning.
• Usikre, uafklarede unge: Grundige vejledningssamtaler, evt. flere samtaler (samtaleforløb).
Besøg på uddannelsesinstitutioner med den unge. Evt. besøg på produktionsskolen med
den unge, hvis det er relevant. Samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
38

• Unge med boglige problemer, læse-/staveproblemer o.lign.: Evt. iværksættelse af ”føruddannelses-aktiviteter”
(læsetests, læseundervisning, produktionsskoleophold). Evt. tilbud
om EGU. Evt. samarbejde med ungdomsuddannelserne om iværksættelse af specialundervisningsaktiviteter,
specielle hjælpemidler o.lign. Samarbejde med sagsbehandler, hvis den
unge modtager kontanthjælp.
• Unge, der modtager kontanthjælp: Kan være såvel forholdsvis velfungerende unge som
unge med problemer af forskellig art. Fælles for alle unge på kontanthjælp er, at de som udgangspunkt
er i et ”system”, hvor de kontinuerligt modtager vejledning som led i bestræbelserne
på at gøre dem selvforsørgende. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan samarbejde
med sagsbehandlerne i det sociale system og påtage sig en slags ”konsulentrolle” i spørgsmål,
der vedrører uddannelse, SU, jobsøgning o.lign.
• Unge, der er på vej til at søge kontanthjælp: Ungdommens Uddannelsesvejledning kan –
i samarbejde med sagsbehandlere i det social system - indgå i ”forebyggende vejledningsaktiviteter”,
hvor formålet er at sikre, at de unge dels har kendskab til alternative muligheder
(uddannelsesstart, produktionsskole, EGU) og dels har fornødent kendskab til jobmuligheder
og jobåbninger på arbejdsmarkedet. Yderligere kan Ungdommens Uddannelsesvejledning
medvirke til at ”afstemme” de unges forventninger i forhold til det, at være kontanthjælpsmodtager.
Ud over dette kan Ungdommens Uddannelsesvejledning i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
medvirke ved forebyggelse af frafald og yde vejledningsmæssig hjælp til omvalg for
unge i aldersgruppen.
Endelig lægger lovændringer på det sociale område op til øget og tættere samarbejde mellem
Ungdommens Uddannelsesvejledning og sagsbehandlere på det sociale område, idet ”Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats” i langt højere grad end tidligere muliggør brugen af uddannelsesmæssige
aktiviteter som led i aktiveringen af de unge.
Indhold og ansvarsområder generelt for
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune
UU målretter og effektiviserer vejledningsindsatsen over for børn og unge fra folkeskolens 6.
klasse til det 25. år.
UU er ansvarlig for udvikling, planlægning, gennemførelse og opfølgning på vejledning, således
som det er fastsat i Lov om ungdommens uddannelsesvejledning. UU har ansvaret for, at vejledningsindsatsen
lever op til de nationale mål.
UU ansvar for vejledningen ligger inden for de rammer og bevillinger, der fastlægges af kommunalbestyrelsen
med henblik på at opnå de mål for vejledning, som fremgår af loven og de nationale
regler, som fastsættes i medfør af loven, eller som kommunalbestyrelsen fastsætter i medfør
af samme.
UU giver forslag til kommunalbestyrelsen om mål og rammer for vejledningen, herunder valg af
vejledningsaktiviteter og -metoder og resultatmåling.
39

UU udarbejder målsætninger for området og medvirker til at omsætte dem i praksis. UU skal
herunder udvikle overordnede vejledningsstrategier, der indeholder metoder og aktiviteter, der
skal effektivisere vejledningsindsatsen, bidrage til at formindske utilsigtede omvalg og fravalg i
uddannelsessystemet.
UU har koordinerende funktioner i forhold til skoler og øvrige institutioner til sikring af, at eleverne
og de unge modtager et sammenhængende vejledningstilbud, der dækker hele uddannelsesforløbet.
UU er som organisation bindeled til og mellem kommunens vejledere.
UU har internt og eksternt til opgave at samle, formidle, planlægge og uddelegere vejledningsopgaver.
Internt sker dette i samarbejde med andre vejledere, eksternt sker dette i forhold til
kommune, skole, øvrige vejledergruppe, uddannelsessteder, virksomheder, organisationer og
vejledningscentre.
UU holder sig orienteret om fagområdets regelsæt, mål, midler, indhold og metoder, og UU’s
personale deltager i uddannelse, kurser, møder og konferencer med tilknytning til området.
UU's arbejde indeholder desuden den overordnede planlægning af uddannelsessamtaler, arbejdet
med uddannelsesplaner, planlægning af praktik, brobygning, præsentationskurser, vejledningsarrangementer,
uddannelsesmesser, åbent-husarrangementer, tilmelding til ungdomsuddannelser
og øvrige vejledningsaktiviteter, samt udviklingsaktiviteter med relation hertil.
UU udarbejder det overordnede informationsmateriale til elever, forældre, lærere, skole og andre
brugergrupper.
UU samarbejder på tværs af uddannelsesområder med ungdomsuddannelsesinstitutioner, AF og
virksomheder og inddrager arbejdsmarkedets repræsentanter samt frivillige kræfter. UU samarbejder
med erhvervslivet om at sætte fokus på aktuelle erhvervsmuligheder regionalt, nationalt
og internationalt, samt sikrer den beskæftigelsespolitiske vinkel på vejledningsindsatsen.
UU dokumenterer og evaluerer vejledningsaktiviteter og -metoder, samarbejdsflader og vejledningens
resultater, samt gennemfører opfølgning herpå.
UU indsamler og udarbejder information til egen/kommunens hjemmeside og er ansvarlig for
information til offentligheden om vejledningen i kommunen.
UU informerer løbende kommunalbestyrelse om vejledningen og arbejdet med de vejledningssøgende
i kommunen.
40

Det kan bl.a. ske ved, at
UU har ledelsen af og forestår uddannelsesplanlægnings- og vejledningssamtaler for folkeskolens
elever – foretages i folkeskolen – i samarbejde med skolerne. Uddannelsesplanlægningen
skal ske i tæt samarbejde med folkeskolens interne evaluering.
UU har samme kompetence som grundskolen omkring indstilling af elever til optagelsesprøve på
gymnasiale uddannelser
UU organiserer / koordinerer uddannelsespraktik (præsentationskurser og brobygning)
UU samarbejder folkeskolen ved tilrettelæggelse af UEA-orientering jf. folkeskolelovens §7
UU organiserer erhvervspraktik
U organiserer § 9.5 aktiviteter samt øvrige UEA-aktiviteter
UU forestår vejledning af elever / grupper med særlige behov for vejledning
UU tillægges kuratorområdet.
UU kan tillægges EGU
UU forstår vejledning af unge der tilhører etniske minoriteter, herunder styrket uddannelses- og
erhvervsvejledning samt særlig information
UU forestår / kan forestå vejledning af elever i ungdomsskolens heltidsundervisning
UU skal vejlede unge i private grundskoler, hvis skolen anmoder herom
UU kan efter aftale vejlede unge på efterskoler, håndarbejdsskoler og husholdningsskoler
UU forestår ungdomsvejledning – opsøgende indtil det fyldte 19. år. For unge under 19 år som
ikke befinder sig i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation,
skal vejledningen udgøre et sikkerhedsnet. UU forestår vejledning af unge, som er i færd
– i begreb med at afbryde en ungdomsuddannelse
UU skal for unge i alderen 19-25 år tilbyde vejledning, der primært retter sig mod valg af ungdomsuddannelse
og sekundært retter sig mod at opnå beskæftigelse.
UU skal koordinere vejledning om valg af uddannelse og erhverv med den vejledning af unge,
der ydes som led i lov om aktiv socialpolitik
UU skal samarbejde med andre UU
41

UU skal opbygge og vedligeholde vejledernetværk
UU skal sikre at uformelle kompetencer inddrages
UU skal benytte en national virtuel vejledningsportal samt understøtte brugen heraf
42

Perspektivdel
Grundlag for modeller for
organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Organisering
1. UU som institution for én kommune
Ifl. § 8 i loven skal UU etableres på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag.
Kravet vil være opfyldt, hvis den enkelte vejledningsenhed (UU) dækker et geografisk område,
der er hjemsted for uddannelsesinstitutioner, som tilsammen har et bredt udbud af ungdomsuddannelser,
dvs. almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Loven omtaler ikke specifikt, at UU kan oprettes af en enkelt kommune. Men det må antages at
kunne være tilfældet, når forudsætningerne for etablering af UU i øvrigt kan anses for opfyldt.
2. UU som kommunalt fællesskab
Ifl. § 60 i den kommunale styrelseslov kan UU etableres som et kommunalt fællesskab. Det indebærer,
at opgaven vil kunne overføres til et selvstændigt styrelsesorgan med selvstændig kompetence
til at varetage de deltagende kommuners anliggender. Et sådant samarbejde vil kræve
tilsynsmyndighedens godkendelse.
Et kommunalt fællesskab vil være omfattet af begrebet offentlig forvaltning og dermed være
omfattet af den almindelige regulering i forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven
mv. og undergivet det almindelige kommunale tilsyn.
3. UU etableret ved en kommunal samarbejdsaftale
UU kan etableres ved en kommunal samarbejdsaftale, der ikke indebærer oprettelse af et selvstændigt
styrelsesorgan og heller ikke i øvrigt indskrænker de deltagende kommunalbestyrelsers
beføjelser.
4. UU etableret ved betalingsoverenskomst
Kommunalbestyrelser kan indgå en betjeningsoverenskomst, hvor én kommune køber vejledningsydelsen
af en anden kommune og derved opfylder sin forpligtelse efter denne lov.
5. UU varetaget af anden offentlig eller selvejende institution eller privat virksomhed.
I § 10 angives muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan lade en eller flere opgaver efter Lov
om vejledning om valg af uddannelse og erhverv udføre af en anden offentlig eller selvejende
institution eller af en privat virksomhed. Ansvaret for at opgaverne løses efter loven forbliver hos
kommunalbestyrelsen.
Vejledningens geografiske område
I § 8 fastslås det, at uanset hvilken samarbejdsform der etableres, forventes det, at Ungdommens
Uddannelsesvejledning kommer til at omfatte et geografisk sammenhængende område. Den enkelte
kommune skal samtidig med etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning specificere
af det geografiske område, som vejledningen dækker.
Hvis det er nødvendigt for at sikre, at vejledningen gives på et kvalitetsmæssigt og geografisk
bæredygtigt grundlag, kan undervisningsministeren pålægge en eller flere kommuner at varetage
43

vejledningen i et kommunalt fællesskab eller i en anden samarbejdsform. Ministeren kan fastsætte
en frist herfor (tidligst 1. aug. 2004 for et påbud).
Som udgangspunkt vil Aalborg Kommune alene kunne udgøre det geografiske og faglige grundlag
for etablering af et center for Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Kommunen har 37 folkeskoler, som alle har mindst indtil 6. klassetrin og flertallet indtil 9. klassetrin.
Fem af skolerne omfatter tillige 10. klassecentre. Der er en stor kommunal ungdomsskole,
og der er frie skoler beliggende i kommunen. Aalborg Kommune er desuden hjemsted for et næsten
fuldtalligt antal ungdomsuddannelser.
Erhvervslivet i kommunen er en blanding af store og mindre virksomheder med mange erhvervsgrene
repræsenteret. Byen er regionscenter, og kommunens handelsliv er omfattende med
relationer til omliggende kommuner.
Derved lever Aalborg Kommune helt op til lovforslagets forventninger om at være "en kvalitetsmæssig,
geografisk bæredygtig enhed, som dækker et sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser"
og kan som sådan etablere et eget center. Opmærksomheden må imidlertid rettes
mod det forhold, at ikke nødvendigvis alle omliggende kommuner vil kunne eller ønsker at indgå
aftaler med andre, mindre kommuner om Ungdommens Uddannelsesvejledning, og at lovens
forpligtelse af kommunerne til samarbejde om etableringen derved kan afføde en sådan samarbejdsforpligtelse
for Aalborg Kommune.
På nuværende tidspunkt har nogle kommuner udtrykt interesse for et samarbejde med Aalborg
Kommune om Ungdommens Uddannelsesvejledning, men der har ikke været afholdt orienterende
møder eller været forhandlet omfang og vilkår. Det vil dog allerede nu være naturligt at tænke
muligheden for 1-flere nabokommuner som fremtidige samarbejdspartnere, og modeller for en
organisering af arbejdet i Ungdommens Uddannelsesvejledning vil kunne tilpasses politiske beslutninger
om samarbejdets omfang og indhold.
Arbejdsgruppens forslag til fremtidig organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning er
imidlertid alle udarbejdet under den forudsætning, at ovennævnte pkt. 1 er modelgrundlag. Dette
grundlag rummer samtidig muligheder efter pkt. 4.
44

Perspektivdel
Modeller for Ungdommens Uddannelsesvejledning
Rammen for modelforslagene
Fra arbejdsgruppens kommissorium citeres opgaven, bl.a.:
”- at skitsere mindst 3 organisationsmodeller for UU, som tilgodeser forandringskravene, herunder
at andre kommuner kan modtage ydelser fra UU, inkl. personelle og økonomiske ressourcebehov
ved disse løsningsmodeller for så vidt angår etablering/anlæg og drift
- en centraliseret model
- en decentral model
- en mellemform med et klart virtuelt element”
Det er arbejdsgruppens konklusion på gennemgangen af det foreliggende materiale om vejledningsopgaven
efter 1. august 2004, at den på forskellig måde kan løses organiseret efter en af
følgende modeller, og at der er elementer, som kan være fælles for alle skitserede modeller. Disse
forhold opregnes indledningsvist.
Fælles elementer for alle nedenstående modelforslag
Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning etableres som en ny enhed
Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning etableres som en selvstændig enhed, og vejledningen
henlægges således ikke til en eksisterende kommunal enhed eller placeres hos en anden
offentlig eller privat institution eller virksomhed.
Politisk ledelse
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv er Aalborg Byråds ansvarsområde, herunder med
ansvar for sikring af vejledningens kvalitet ud fra bl.a. nationale mål og kvalitetskrav.
Skole- og Kulturudvalget varetager alle politiske opgaver i forbindelse med vejledning om valg
af uddannelse og erhverv. Rådmanden er politisk ansvarlig for Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning
og i givet fald for det politiske samarbejde med andre kommuner.
Forvaltningsmæssig placering og ledelse
Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning placeres forvaltningsmæssigt i Skole- og Kulturforvaltningen.
Den forvaltningsmæssige ledelsesopgave delegeres fra forvaltningens direktør
til skolechefen.
Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning henlægges ikke under en eksisterende afdeling i
Skoleforvaltningen, men etableres som selvstændig organisatorisk og driftsmæssig enhed på linie
med fx Ungdomsskolen og Den Musiske Skole.
Centerråd
Arbejdsgruppen foreslår oprettelse af et centerråd. Konstruktionen kan være repræsentations- og
samarbejdsforum for interessenterne i Ungdommens Uddannelsesvejledning og være en del af
konkretiseringen af det samarbejde, som lovgivningen forudsætter. Centerrådet er forum for
principielle drøftelser af samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og de eksterne
parter, som er repræsenteret i rådet, om koordinering og gennemførelse af vejledningen
45

inden for de rammer, der er fastlagt gennem lovgivning og byrådsbeslutning. Centerrådet er tilsvarende
forum for principielle drøftelser vedrørende koordineringen med andre kommuner og
andre vejledningscentre.
Et centerråd kan omfatte: 1) politisk udpegede medlemmer, udpeget af Aalborg Byråd 2 , 2) repræsentanter
for erhvervslivets organisationer i Aalborg Kommune i overensstemmelse med den
samarbejdsforpligtelse, som følger af lovgivningen på dette område, 3) repræsentant(er) for ungdomsuddannelserne
i Aalborg Kommune (gymnasium, handelsskole, teknisk skole, social- og
sundhedsskole), 4) repræsentant for AF med henblik på koordinering af vejledningsindsatsen, 5)
repræsentant for ivu*c med henblik på koordinering af vejledningsindsatsen, 6) medarbejderrepræsentanter,
samt 7) lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
En bestyrelse er ikke forudset i loven om Ungdommens Uddannelsesvejledning, og en bestyrelse
vil derfor som udgangspunkt ikke være tillagt kompetence. Der kan næres betænkelighed ved at
foreslå delegeret kompetence fra byråd/politisk udvalg til et organ, der ikke med baggrund i lovgivningen
umiddelbart kan defineres som del af det forvaltningsmæssige system.
Skolekontaktudvalget og Vejledningsudvalget foreslås at ophøre med etablering af Ungdommens
Uddannelsesvejledning.
Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Der ansættes en UU-leder med vejledningsfaglig, vejledningspædagogisk og ledelsesmæssig
kompetence.
Der udpeges en souschef/stedfortræder for UU-lederen, til hvem der stilles i princippet samme
kompetencekrav.
UU-lederen varetager, med reference til skolechefen og under ansvar over for Skole- og Kulturudvalget,
alle vejledningsfaglige og administrative ledelsesopgaver af Ungdommens Uddannelsesvejledning
og har herunder ansvar for opgaveløsning, personale, udvikling, administration,
økonomi m.v.
Graden af delegation fra Skole- og Kulturudvalg/skolechef skal specificeres, men forudsættes at
give UU-lederen en betydelig grad af frihed til at disponere inden for rammerne af Ungdommens
Uddannelsesvejledning mht. vejledningsarbejdets tilrettelæggelse og den vejledningsfaglige udvikling.
Lederen udarbejder forslag til målsætninger, budget og aktiviteter i Ungdommens Uddannelsesvejledning
til efterfølgende politisk godkendelse.
Vejledningsfagligt råd
Der etableres for lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning et vejledningsfagligt rådgivende
organ, hvis opgave det er at bistå lederen med råd om opgaveløsning i forhold til de vejledningssøgende,
om faglig udvikling af Ungdommens Uddannelsesvejledning, om uddannelse
2 Afhængig af, i hvilken form samarbejde mellem Aalborg Kommune og andre kommuner om løsning af vejledningsopgaver
måtte blive aftalt, kan det være relevant, at politisk repræsentation for andre kommuner end Aalborg
finder plads i et centerråd. Arbejdsgruppen har imidlertid lagt til grund, at der skal skitseres en model for Ungdommens
Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune, som har mulighed for at sælge vejledningsydelser til andre
kommuner og ikke, at Ungdommens Uddannelsesvejledning etableres som et fælleskommunalt projekt, hvor vejledningen
organiseres efter politisk aftale mellem kommunerne.
46

af vejledere, samt om samarbejde med og mellem uddannelsesinstitutioner og andre vejledningscentre.
Rådets størrelse og sammensætning skal specificeres yderligere; men det forudsættes at
bestå udelukkende af medlemmer med særlig faglig kompetence vedrørende løsning af de opgaver,
der påhviler Ungdommens Uddannelsesvejledning, og som samtidig har centrale opgaver
vedr. vejledning internt i Ungdommens Uddannelsesvejledning og i uddannelsesinstitutioner,
som Ungdommens Uddannelsesvejledning relaterer sig til. Ekstern deltagelse kunne være fra
ungdomsuddannelserne, PPR, Socialforvaltningen, AF.
Vejledningsudvalget og Skolekontaktudvalget foreslås som ovenfor nævnt nedlagt som konsekvens
af oprettelse af nye organer.
Samarbejdsudvalg m.v.
Udvalg og organer, som følger af anden lovgivning, forudsættes etableret, men behandles ikke
yderligere i denne sammenhæng.
IT som arbejdsredskab
Uanset valgt model for organisering ad Ungdommens Uddannelsesvejledning er der behov for en
styrkelse af mulighederne for rationel anvendelse af ny teknologi.
Der må anvendes et it-baseret vejledningssystem, som kan anvende data født i andre sammenhænge,
som er integreret med relevante systemer i Skoleforvaltning og Socialforvaltning, og som
optimalt udnytter de muligheder for dataudveksling og datafællesskab, lovgivningen åbner mulighed
for. Det er tillige af afgørende betydning, at systemet muliggør samarbejde og informationsudveksling
på samme niveau med andre centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning.
I arbejdet med de vejledningssøgende skal der på hver arbejdsplads være uhindret adgang til at
anvende det system, centret har valgt, og til at anvende eksterne systemer, fx vejledningsportal
og andre portaler og databaser.
Der skal i fornødent omfang være mulighed for de vejledningssøgende til selv at søge it-baseret
information og vejledning, dels gennem etablering af overskuelig information, links mv., som
også kan anvendes fra andre PC’er, dels gennem adgang til opkoblede PC’er på (nogle af) Ungdommens
Uddannelsesvejlednings fysiske lokaliteter.
Alle ansatte i Ungdommens Uddannelsesvejledning skal kunne anvende informationsteknologi
som arbejdsredskab, herunder til intern og ekstern kommunikation. Der må derfor også af den
grund på alle arbejdspladser være uhindret adgang til materiel udstyret med tilstrækkelig kapacitet
og nødvendige programmer til honorering af dette krav.
47

Forslag til modeller for organiseringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Med disse fælles elementer beskrives nedenfor et antal modeller for organiseringen af Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Efter en principbeslutning om valg mellem disse er en efterfølgende
arbejdsopgave med en større detaljeringsgrad at beskrive funktionerne i Ungdommens
Uddannelsesvejledning, som de kan løses i den valgte model.
Efter arbejdsgruppens opfattelse bør en væsentlig del af arbejdets organisering bør først beskrives,
når organisationen er etableret og den vejledningsfaglige ledelseskompetence er til stede i
den organisation, som skal udvikles og virke.
Model 1: En decentraliseret model
– næsten uændret struktur trods nye mål og opgaver
Modellen er skitseret i bilag 1.
Alle vejledere ansættes ved Ungdommens Uddannelsesvejledning, evt. i en kombinationsbeskæftigelse.
Som et princip, der kun marginalt kan fraviges, ansættes medarbejdere med vejledningsopgaver
med mindst halv tid ved Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Bortset fra ændringen i kravet til beskæftigelsesgrad, det nye forvaltningsmæssige tilhørsforhold
og ændringen i den politiske ledelse for det samlede vejledningsområde fortsætter arbejdet efter
Model 1 stort set uændret i forhold til den nuværende struktur.
Det betyder, at skolevejledningen og en del af ungdomsvejledningen foregår på skolerne, hvor
det overvejende flertal af vejlederne vil være deltidsansatte lærere. I den øvrige arbejdstid er de
ansat som vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Medarbejdernes fysiske arbejdssted
er decentralt placeret, på en eller flere af de skoler, medarbejderen betjener. Vejledere, som løser
specifikke opgaver på ungdomsuddannelsesinstitutioner, placeres tilsvarende på disse.
Vejledere med evt. særlige funktionsområder, fx knyttet til Ungdomsskolens heltidsundervisning,
til Afdelingen for tosprogede eller til specialpædagogiske funktionsområder, forbliver i de
respektive faglige miljøer, der vurderes som væsentligere end deres tilknytning til et vejledningsfagligt
miljø.
Centralt, dvs. på Ungdommens Uddannelsesvejlednings fysiske adresse, etableres efter denne
model kun arbejdspladser til de medarbejdere, som har ledelsesmæssige og/eller administrative
opgaver eller opgaver, som kun kan løses ved en fysisk, central placering. Den centrale enhed er
derfor mht. medarbejderantal og fysisk størrelse af beskedent omfang.
Ungdomsvejledningstilbud til tilflyttere og andre unge uden tilknytning til en grundskole gives
som hidtil af vejledere tættere på det sociale system, men for fremtiden refererende til lederen af
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Andre opgaver som f.eks. EGU og forebyggende arbejde fortsætter stort set uændret, men med
reference til lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning som center baserer sig i Model 1 på øget
beskæftigelsesgrad ved vejledning, på styrket ”vejlederidentitet”, på bedre uddannelse og bedre
uddannelsesmuligheder, på øget mulighed for at anvende den samlede vejledergruppes kompetencer
i forhold til aktuelle opgaver, samt på en faktisk centralisering af administrativ og ledelsesmæssig
opgaveløsning. Derimod er den fysiske centerdannelse meget beskeden. Der er altså
48

tale om en langt overvejende administrativ konstruktion, som kun i ringe omfang berører vejlederne
og vejledernes fysiske placering. Man er hjemmehørende dér, hvor man mest fungerer.
Fordele: Modellen gør det let at fortsætte vejledningsarbejdet på samme måde som hidtil, herunder
at fastholde de kvaliteter, der er i den nuværende form.
Vejlederne er ude, hvor de skal vejlede – hele tiden. De er tæt på de vejledningssøgende, er lette
at få fat på.
Det er lettere for vejlederne at fastholde kendskabet til underviserne og til den vejledningssøgendes
udgangspunkt i sit arbejdssted, skolen – for de deltidsansatte vejledere, der samtidig er lærere
på den skole, hvor de vejleder.
Modellen tilgodeser den holdning, at man ikke skal kaste det overbord, som fungerer godt –
ændrer man mindst muligt, minimerer man den risiko.
Ulemper: Der bliver langt fra ledelse til medarbejdere i Ungdommens Uddannelsesvejledning, og
der bliver langt mellem de enkelte ansatte. Det kan gøre det vanskeligt at få opbygget et fagligt
fællesskab, og det kan vanskeliggøre den ”professionalisering” af området, som er en af intentionerne
i vejledningsreformen. De vejledere, som er knyttet til mindre funktionsområder, får ikke
de bedste muligheder for at etablere vejledningsfaglige fællesskaber, men vil overvejende befinde
sig i andre (hidtidige) faglige arbejdssammenhænge.
De ulemper, der er knyttet til vejledning efter den eksisterende lovgivning, vil i det store og hele
kunne blive videreført i denne organisation.
Model 2: En centraliseret model
– alle funktioner og personer har fælles base
Modellen er skitseret i bilag 2.
Ungdommens Uddannelsesvejledning etableres som én fysisk enhed i egen bygning/egne lokaler.
Den fysiske enhed placeres under hensyntagen til dens tilgængelighed for de vejledningssøgende.
Alle – ledelse og andre medarbejdere – ved Ungdommens Uddannelsesvejledning har arbejdsplads
i den fysiske enhed. Vejlederne gennemfører i den udstrækning, det er relevant eller lovmæssigt
bestemt, en del af vejledningsopgaven på skoler og uddannelsesinstitutioner; men der
etableres ikke andre faste arbejdspladser decentralt end dem, der nødvendigvis må stilles til rådighed
på de steder, hvor vejledningen foregår. Vejlederne vil således kun være til stede på institutionerne
i forbindelse med, at der udføres vejledning.
Vejledning af unge, der har forladt grundskolen, og som ikke er i gang med uddannelse, gennemføres
i Ungdommens Uddannelsesvejlednings lokaler.
Andre opgaver som f.eks. EGU og forebyggende opgaver af forskellig art er også placeret ”i
huset”.
Alle vejledere ansættes ved Ungdommens Uddannelsesvejledning, evt. i en kombinationsbeskæftigelse.
Som et princip, der kun marginalt kan fraviges, ansættes medarbejdere med vejledningsopgaver
med mindst halv tid ved Ungdommens Uddannelsesvejledning.
49

Fordele: Da alle ansatte udelukkende eller overvejende har vejledning som arbejdsområde, kan
opnås en høj grad af ekspertise og professionalisme i arbejdet. Nærheden til alle med tilsvarende
arbejdsopgaver fremmes af fysiske tilstedeværelse på samme arbejdssted og giver mulighed for,
at der kan opbygges et godt fagligt/professionelt miljø med gensidig inspiration og en korpsånd.
Samlingen af medarbejdere vil muliggøre specialisering og opbygning af særlig ekspertise hos
nogle i forhold til særlige uddannelse/funktioner/grupper af vejledningssøgende osv.
Der er kun én indgang til vejledning. Et centralt sted vil lettere kunne forbindes med et ”vejledningshus”.
Hele den vejledingsfaglige kompetence ved Ungdommens Uddannelsesvejledning vil
være repræsenteret i samme bygning, så at alle vejledningssøgende vil kunne finde vejledere
med indsigt i deres særlige problematik og dermed hurtigt kunne finde frem til den kompetente
vejledning.
Målet: en sektoruafhængig vejledning skønnes lettere at fastholde i en organisationsmodel, som
giver ny professionel identitet.
Ulemper: Vejlederne er i mange tilfælde placeret længere væk fra de vejledningssøgende, end
det er tilfældet nu. Centralisering på én adresse indebærer, at de fleste vejledningssøgende får
længere til vejledningen.
En centralisering af vejlederne indebærer også, at vejlederne får længere til de institutioner, hvor
en del af vejledningsarbejdet skal udføres – dvs. at der må anvendes mere tid og økonomi på
transport.
Den umiddelbare adgang til vejledning vil blive erstattet af planlægningens nødvendighed. Vejlederne
vil ikke være til stede ”uplanlagt behovsbestemt” eller være til stede, så at mere tilfældigt
opståede muligheder/behov kan udnyttes. Erfaringen taler for, at mange givende vejledningssituationer
opstår uden for de planlagte, og at det vil være et kvalitetsmæssigt tilbageskridt for den
samlede opgaveløsning, hvis ”drop-in”vejledning ikke fortsat kan have en plads i opgaveløsningen.
Samarbejdet mellem vejlederne og skolernes medarbejdere vil på samme måde miste den store
del af de spontane muligheder. Det vil kunne opleves således, at vejlederne ikke har tid nok på
stedet, hvis de ikke kan være en del af ”miljøet” uden for vejledningstidsrummene.
Skolevejledning egner sig dårligt til centralisering, centralisering af vejledningens udførelse vil
være mod bestemmelserne om vejledningens udførelse, og skolevejledning kan derfor ikke omfattes
af det ”rene” koncept.
I den centrale model vil behovet for én samlet lokalemasse være størst. Det skønnes derfor, at det
dels kan være vanskeligt at finde egnede lokaler, som i størrelse og placering modsvarer behovet,
og at den centrale model lokalemæssigt vil være en dyr løsning.
Model 3: En kombineret central/decentral model
- personer med fællesfunktioner er samlet, og vejledere på skoler er spredt
Modellen er skitseret i bilag 3.
Ungdommens Uddannelsesvejledning får eget hjemsted, - en fysisk placering, som i princippet
er uafhængig af den organisation, hos hvem den måske af praktiske grunde får til huse.
I den centrale enhed etableres arbejdspladserne for ledelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning,
for de administrative medarbejdere og for de vejledningsfaglige medarbejdere, der har
50

”tværgående” funktioner, herunder fx det specialpædagogiske område, EGU, og ”åben vejledning”,
vejledningstilbud til tilflyttere, vejledningstilbud til de 19-25årige som arbejdsområder.
Evt. placeres også vejledningstilbud til de 16-19årige centralt. Medarbejdere med andre tværgående
funktioner som fx samarbejdsrelationerne til uddannelsesinstitutionerne, forebyggende tiltag
osv. udfører ligeledes arbejdsopgaverne fra den centrale del af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Ud over disse vil gruppen af vejledningsfaglige medarbejdere rumme en række vejledere, som
varetager vejledningsopgaverne på skoler/uddannelsessteder. Vejledere, som er ansat ved Ungdommens
Uddannelsesvejledning i mindre end fuld tid, kan evt. kan være ansat ved en sådan
institution i resten af deres arbejdstid.
De decentralt fungerende vejledere vil fysisk kunne være placeret individuelt på de institutioner,
hvor de udfører vejledningsopgaver, evt. på den skole hvor de har resten af deres arbejdstid.
Som decentrale opgaver opfattes efter denne model i første række den vejledning af elever i folkeskoler,
som udføres på skolen. Det samme gælder elever på frie grundskoler og efterskoler,
som Ungdommens Uddannelsesvejledning løser vejledningsopgaver for. Arbejdet omfatter bl.a.
samarbejde med lærere og skoleledere om uddannelsesbogen samt den lokale koordinering af
UEA-aktiviteter (se nedenfor). Vejledning af unge under 19 år, som befinder sig i en uddannelsesmæssigt
eller beskæftigelsesmæssigt utilfredsstillende situation, kan finde sted decentralt,
men betragtes organisatorisk som en central funktion.
Som elementer placeret centralt/fællesfunktioner står i denne model: ansvar for økonomi- og
personaleressourcen; udarbejdelse af virksomhedsplan med beskrivelse af mål, rammer og vejledningsydelser;
samarbejdsaftaler med eksterne parter, herunder kommuner, ungdomsuddannelsesinstitutioner;
vejledning i forhold til ungdomsuddannelsesinstitutionernes unge; uddannelse
og efteruddannelse af vejledere; vejledningsfaglig udvikling af organisationen, herunder af særlige
områder på tværs af decentrale enheder som fx 10. klassecentre, indsatsen for 2-sprogede,
det specialpædagogiske område; udvikling af materialer og metode; åben vejledning; udvikling
af samarbejdet med Socialforvaltningens funktioner; praktiktilrettelæggelse; UEA-aktiviteter
(virksomhedsbesøg, gæsteundervisning, praktik, præsentationskurser, brobygning, selvvalgt opgave
i 10. klasse); EGU; regionalt samarbejde med andre centre og med arbejdsmarkedets parter;
dokumentation og statistik.
Fordele: Modellen giver mulighed for at bevare det tætte tilknytningsforhold mellem skolevejleder
og grundskole, hvilket kan have positiv betydning for samarbejdet med f.eks. klasselærere og
forældre. Den kombinerede model giver samtidig god mulighed for koordinering inden for hele
vejledningsområdet, mellem de forskellige funktioner, og for en styrkelse af samarbejde med
uddannelsesinstitutioner og en styrkelse af forebyggende arbejde.
Modellen rummer muligheder for at bevare særlige funktionsområder relativt intakte uden at
løfte dem ud af organisationen. Ungdomsskolens Heltidsundervisning kan eksempelvis indgå
som funktionsområde. Tilsvarende kunne eksempelvis gøre sig gældende vedrørende 2sprogsområdet.
51

Ulemper: Modellen giver ikke samme mulighed for udvikling af et fagligt miljø og ”korpsånd”
som model 2. Modellen indebærer en række af de ulemper, der er beskrevet under model 1. For
mange deltidsansatte vejledere, som efter denne model fortsætter med en ansættelsesform og en
fysisk placering som de nuværende skolevejlederes, kan betyde en reduceret professionalisering
af området..
Der bliver langt fra ledelse til medarbejdere i Ungdommens Uddannelsesvejledning, og der bliver
langt mellem de enkelte ansatte med vejledningsopgaver på folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Det kan gøre det vanskeligt at få opbygget et fagligt fællesskab, og det kan
vanskeliggøre den professionalisering af området, som er en af intentionerne i vejledningsreformen.
De vejledere, som er knyttet til mindre funktionsområder, får ikke de bedste muligheder for
at etablere vejledningsfaglige fællesskaber, men vil overvejende befinde sig i andre (hidtidige)
faglige arbejdssammenhænge.
De ulemper, der er knyttet til vejledning efter den eksisterende lovgivning, vil i det store og hele
kunne blive videreført i denne organisation.
Model 4: En kombineret central/decentral model med fem netværksteam
– medarbejdere med fællesfunktioner samlet centralt, og med 5 decentrale team af vejledere,
som fysisk er samlet i relation til netværk af skoler
Modellen er skitseret i bilag 4.
Model 4 er en organisationsmodel, der udnytter den eksisterende netværksstruktur i skolevæsenet.
Denne kombinerede centrale/decentrale organisationsmodel baseres på, at der etableres vejledningsfaglige
enheder som arbejdsmæssige fællesskaber i hvert af de 5 netværksområder. Decentrale
vejlederopgaver ved et antal skoler/institutioner, med udgangspunkt i de nuværende
skolenetværk, placeres hos en mindre gruppe af medarbejdere, som udfører arbejdet ud fra et
fælles arbejdssted/”hjemsted” pr. netværksområde. Dette vejlederteam placeres således fysisk i
netværkets geografiske område, fx på eller nær en af de institutioner, hvor en del af vejledningsopgaverne
ligger.
For så vidt angår arten af de decentrale opgaver henvises til teksten under model 3: Som decentrale
opgaver opfattes også efter model 4 i første række den vejledning af elever i folkeskoler,
som udføres på skolen. Det samme gælder elever på frie grundskoler og efterskoler, som Ungdommens
Uddannelsesvejledning løser vejledningsopgaver for. Arbejdet omfatter bl.a. samarbejde
med lærere og skoleledere om uddannelsesbogen samt den lokale koordinering af UEAaktiviteter
(se nedenfor). Vejledning af unge under 19 år, som befinder sig i en uddannelsesmæssigt
eller beskæftigelsesmæssigt utilfredsstillende situation, kan finde sted decentralt, men betragtes
i øvrigt organisatorisk som en central funktion.
Forskellen mellem model 3 og model 4 ligger således ikke i så meget i arten af decentrale opgaver
som i den måde, som organiseringen af arbejdsopgaverne løses på. Efter model 4 er fordelingen
af det decentrale arbejde under ét en teamopgave – for at opnå størst mulige kvalitet og fleksibilitet.
52

En række tværgående funktioner vil også i denne model være knyttet til den centrale enhed; men
nogle af opgaverne for Ungdommens Uddannelsesvejledning vil også kunne henlægges til løsning
i en af de decentrale enheder og udføres i et samarbejde i teamet af vejledere (eksempelvis
udvikling af materialer, nye vejledningsmetoder mv.). Efter denne model kan fællesfunktioner/tværgående
funktioner i Ungdommens Uddannelsesvejledning som helhed derfor løses såvel
af centralt placerede medarbejdere som af team af medarbejdere ”hjemmehørende” i et netværk,
men som har opgaver både internt i netværksområdet og i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning
som helhed.
Fordele: Modellen giver en vis mulighed for at bevare et tættere tilknytningsforhold mellem vejleder
og grundskole, hvilket kan have positiv betydning for samarbejdet med forældre og klasselærere.
Modellen giver samtidig god mulighed for koordinering af de forskellige vejledningsfunktioner
i området, og for en styrkelse af samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og af det
forebyggende arbejde.
Vejlederne er placeret ret tæt på ”egne” vejledningssteder og samtidig del af et professionelt fællesskab
i tæt samarbejde – og ikke så isoleret som i modellerne 1 og 3. Vejledningsarbejdet er
ikke bundet til én-person-én-institution, men et team af vejledere har en gruppe af institutioner
som arbejdsområde.
Med udgangspunkt i et forventet antal vejledere og fordeling på 5 netværksområder kan skabes
arbejdsteam af en effektiv størrelse – bedre end individuelle vejledere og bedre end én stor gruppe
af vejledere.
Modellen øger samtidig fleksibiliteten i forhold til opgavebemanding og evt. strukturtilpasning.
Ved en sådan integration er der ikke én gang for alle taget stilling til ”ude-eller-inde” i forhold til
tværgående opgaver – men struktur og indhold kan løbende justeres i forhold til hinanden.
Det forventes tillige, at kombinationen af decentrale og tværgående opgaver giver grundlag for
udvikling og fastholdelse af brede kompetencer og en bred ”vejlederidentitet”. Vejlederteam
bidrager som gruppe til kvalitets- og professionsudvikling i Ungdommens Uddannelsesvejledning
som helhed.
Ulemper: Modellens delvise decentralisering af organisationen kræver større opmærksomhed
omkring intern koordinering end i model 2, men væsentligt mindre end i model 1 og 3.
Modellen løser kun delvist det problem med mindre direkte kontakt mellem vejledere på den ene
side og skolernes personale og de vejledningssøgende på den anden, som er nævnt som en ulempe
ved den centrale model 2 – prisen for gennem etablering af vejlederteam at styrke professionsudviklingen
og vejlederidentiteten.
Andre kommuner og de foreliggende modelforslag
En af vejledningsreformens begrundelser er at styrke vejledningsfagligheden og
professionaliseringen af vejledningen. Den større enhed, de flere medarbejdere med et
gennemsnitligt højere arbejdstimetal i vejledningen er en af de anviste veje. Ungdommens
Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune vil imidlertid som udgangspunkt være betydeligt
større end den gennemsnitsstørrelse med et befolkningsunderlag på ca. 100.000, som er anført
som retningspil for dannelsen af centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der må derfor
ofres opmærksomhed på det forhold, at der kan opstå ulemper mht. fx overskuelighed,
53

på det forhold, at der kan opstå ulemper mht. fx overskuelighed, samarbejdsmuligheder og samarbejdsdynamik
som følge af denne størrelse.
Da det yderligere må forudses, at nabokommuner og evt. private skoler vil ønske at indgå i et
arbejdsfællesskab, vil centret fysisk og/eller målt på omfanget af arbejdsopgaver kunne få en
størrelse, som overstiger to ”normalcentre”. Indtil videre er modtaget henvendelser af foreløbig
karakter fra Nibe, Støvring, Skørping, Sejlflod, Dronninglund og Aabybro kommuner. Henvendelserne
specificerer ikke forventninger til relationen mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning
og opgaveløsningen i de respektive kommuner, men indikerer at arbejdet kan blive mere
omfattende end Aalborg Kommune alene.
Enhver kommunalbestyrelse er, uanset valgt model for løsning af vejledningsopgaven for kommunens
unge, ansvarlig for vejledningen i egen kommune. Enhver kommunalbestyrelse er således
forpligtet til at beslutte og offentliggøre mål, rammer og resultater af vejledningsindsatsen.
Som udgangspunkt er enhver kommunalbestyrelse frit stillet i valget mellem måder at løse vejledningsopgaven
på, herunder også i valget mellem selv at udføre opgaven helt og fuldt, at købe
den samlede ydelse hos en anden organisation, eller at kombinere løsningsmulighederne: køb af
nogle ydelser og egen varetagelse af andre.
I de foreliggende modelskitser 1 til 3 er der ikke indtænkt en bestemt relation på vejledningsområdet
mellem Aalborg Kommune og andre kommuner. I model 4 er imidlertid illustreret den situation,
at en eller flere eksterne parter, herunder private skoler og andre kommuner, hos Ungdommens
Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune køber dele af eller hele vejledningsopgaven
løst i overensstemmelse med, hvad den enkelte kommunalbestyrelse lokalt har fastlagt iht.
lovgivningen.
Modellen nødvendiggør på grund af den enkelte kommunalbestyrelses særskilte ansvar for vejledningen
i egen kommune ikke styrelsesfora med repræsentation for kommuner, der måtte købe
ydelser af Aalborg Kommune. Andre kommuner er ikke undergivet Aalborg Byråds beslutninger,
men kan træffe aftale om køb af netop den ydelse, der er i overensstemmelse med, hvad der
lokalt er truffet beslutning om.
Kommuner kunne imidlertid forventes at ønske en grad af formalisering af samarbejdet, herunder
også for at kunne have optimal indsigt i, hvorledes vejledningsarbejdet organiseres i samarbejde
med ungdomsuddannelserne, erhvervslivet, arbejdsmarkedets organisationer m.fl. Forvaltningschefmøder
kan være et led heri. Interessentgruppers repræsentation i et centerråd er en anden
og mere direkte indgang til Ungdommens Uddannelsesvejledning.
54

Arbejdsgruppens anbefaling
De skitserede modeller er alle udarbejdet inden for rammerne af den lovgivning om ungdommens
uddannelsesvejledning, som er gældende fra 1. august 2004. I alle tilfælde kan væsentlige
forandringskrav tilgodeses, men efter arbejdsgruppens opfattelse i forskellig grad.
Arbejdsgruppen anbefaler model 4 som den model, der efter arbejdsgruppens opfattelse indebærer
de bedste løsninger og de mest perspektivrige muligheder for fortsat udvikling af vejledningsområdet,
og hvor behovet for tilgængelighed i vejledningssituationen er bedst afstemt med
hensynet til, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal kunne fungere som en enhed og som
en organisation med en samlet opgave. Ingen model har udelukkende positive elementer i sig.
Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at model 4 rummer de bedste muligheder for den
kommende ledelse og øvrige medarbejderstab for at skabe den fornyelse af vejledningsarbejdet,
som lovgivningen forudsætter, at opfange og modvirke en række af de ulemper, der er knyttet til
de øvrige modeller, og at udnytte modellernes fordele. Det er desuden opfattelsen, at modellen
har klare fordele frem for de øvrige i spørgsmålet om relation til eksterne brugere, specielt andre
kommuner.
Model 4 giver efter arbejdsgruppens opfattelse de bedste muligheder for at skabe en organisation,
der i overensstemmelse med intentionerne i vejledningsreformen samtidig med fastholdelsen
væsentlige kvaliteter i det nuværende vejledningsarbejde kan arbejde hurtigt og effektivt med
udvikling af organisationen svarende til krav om øget vejlederfaglighed og øgede faglige kompetencer
og om øget indsats over for særlige grupper af unge.
I modellen ligger muligheden for, at nogle funktionsområder i højere grad end andre tager afsæt i
den nuværende måde at løse opgaven på og derfra gradvist udvikler vejlederopgaven mere integreret
med den øvrige Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen ved Ungdomsskolens
heltidsundervisning, kuratorfunktionerne og vejledningen i forbindelse med Indsatsen for tosprogede
er områder, hvor vejlederfagligheden – også rent personelt – er integreret i anden opgaveløsning,
og hvor en akut løsrivning af vejledningen fra det nuværende faglige fællesskab
ikke er anbefalelsesværdig, men hvor vejlederfagligheden på den anden side vil kunne blive
styrket ved at indgå i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Modellen kunne derfor fra begyndelsen
omfatte et formelt tilhørsforhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning, som foretager
en ”intern udlicitering” af vejledningsopgaven i dens eksisterende form, mens opgaveløsningen
og de tilstedeværende medarbejderkompetencer undergår analyse af mulighederne for en anden
og mere organisk form for integration i den samlede vejledningsindsats.
Etableringen af mindre og forventeligt mere funktionsdygtige team (set i forhold til en samlet
medarbejdergruppe, som ikke er opdelt i geografiske funktionsenheder), repræsenterer samtidig
en høj grad af fleksibilitet og gode muligheder for decentraliseret beslutningskompetence mht.
opgavefordeling: et team varetager vejledningsopgaven på skoler/institutioner i området, men
ikke nødvendigvis hver-sin. Det strider ikke imod det væsentlige hensyn til, at den vejledningssøgende
så vidt muligt bør have ”sin” vejleder gennem forløbet.
Model 4 muliggør, at andre kommuner og private skoler kan knyttes til et/nærmeste netværk og
dermed indgå i et fællesskab med eller blive serviceret fra en overskuelig enhed. Det vil forment-
55

lig blive oplevet anderledes at indgå på den måde end at skulle knyttes til den forholdsvist meget
store enhed, som Aalborg Kommune er sammenlignet med enhver af disse eksterne brugere/samarbejds-parter.
Modellerne 1 til 3 løser ikke på samme måde dette overskuelighedsproblem.
Fleksibiliteten i forhold til opgaveløsningen – i Aalborg Kommune alene eller inden for et større
geografisk område bestående af yderligere en eller flere kommuner – øges. Der kan i teamet opbygges
et fælles kendskab til funktioner, institutioner og personer i området, som er grundlag for
kvalificeret opgaveløsning, men også for yderligere udvikling af vejlederkompetence og
professionalisme og dermed den øgning af kvaliteten i vejledningsarbejdet, som er
udgangspunktet for Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv.
56

Perspektivdel
Personelle konsekvenser af etablering af UU
Etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning indebærer etablering af en ny forvaltningsenhed,
- en ny organisation med nye medarbejdere.
Der normeres en stilling på fuld tid som leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der skal
tages stilling til ansættelsesform og lønniveau.
Der ansættes efter opslag udformet på grundlag af opgaver, mål- og indholdsbeskrivelse for
Ungdommens Uddannelsesvejledning et antal vejledere, således at personalets samlede kompetence
dækker opgaveløsningen. Det forudsættes herved, at allerede ansatte vejledere og andet
personale med tilknytning til de opgaver, der fremtidig placeres i Ungdommens Uddannelsesvejledning,
får mulighed for at søge stillingerne.
En af stillingerne som vejleder opslås som souschef for lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Der skal tages stilling til ansættelsesform og lønniveau.
Stillingerne som vejleder kan besættes på fuld tid eller på mindre end fuld tid. Vejledere på mindre
end fuld tid kan ansættes i kombinationsstilling med hovedansættelse ved Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det bør være undtagelsen, at vejledere har hovedansættelse andetsteds, fx i
tilfælde hvor vejledningsopgaven er en integreret del af funktionsområdet for en medarbejder
med særlige kompetencer.
Det er en forudsætning for løsningen af vejledningsopgaverne, at der findes et tilstrækkeligt antal
vejledere. Vejledningsopgaverne er ganske ujævnt fordelt over året med klare ophobninger, som
intern planlægning ikke kan omfordele. Det er derfor nødvendigt, at der i perioder kan ydes så
stor arbejdsindsats, som kun tilstedeværelsen af flere personer samtidig, med mulighed for fleksibel
tilrettelæggelse af arbejdet inden for en årsnorm kan tilgodese. Medarbejderstaben må derfor
bestå af både fuldtids- og deltidsvejledere.
Det forudsættes, at enkelte nu ansatte medarbejdere kan omplaceres til Ungdommens Uddannelsesvejledning
uden forudgående ansøgning.
Der foreslås ikke normeret yderligere mellemlederstillinger, men at særligt ansvar eller særlige
funktioner i en periode kan udløse et ikke-varigt tillæg. Der skal tages stilling til antallet af sådanne
funktioner og tillæggenes størrelse. Det forudsættes, at en af vejlederne i hvert ”netværksområde”
tillægges koordinerende funktioner.
Skolerne varsles om, at den tid (vejledningstid og heraf afledt tid), der i indeværende år indgår i
skolevejledernes årsnorm, ikke kan forventes at ville kunne indgå i skolens planlægning fra og
med det kommende skoleår. Ophør af funktionen som skolevejledere er ikke en afskedigelse og
kræver derfor ingen særlige foranstaltninger fra central side.
57

Det bør tilstræbes, at ny ansættelse af vejledere sker så tidligt, at skolernes planlægning kan tage
højde for evt. fremtidige kombinationsbeskæftigelsesaftaler for vejledere, som afvikler en del af
deres årsnorm ved undervisning.
58

Perspektivdel
Økonomiske konsekvenser af etablering af UU
Etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i en udgiftsneutral form forudsætter som
udgangspunkt
• overførsel af den lønsum, der for tiden er knyttet til de opgaver, der overføres til Ungdommens
Uddannelsesvejledning, eller som måtte bortfalde med en funktions ophør
• overførsel af den sum til drift, som for tiden på samme måde er knyttet til opgaver og funktioner
• overførsel af den del bloktilskud fra staten, som er udløst af vejledningsreformen
• fortsat (central) løsning af visse opgaver uden særskilt budgettering/omkostningsspecifikation
(fx løn- og personaleadministration)
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der udgiftsneutralt ikke kan opnås både etablering af en ny
organisation: Ungdommens Uddannelsesvejledning med administration/drift og fastholdelse af
det nuværende omfang/fordeling af arbejdstid knyttet til udførelse af vejledning. En udgiftsneutral
model skønnes derfor tillige at ville omfatte
• nedsættelse af timetallet til vejledningsarbejde og anvendelse af nuværende lønmidler til
fremtidige driftsmidler i det omfang, udgifterne til administration og anden drift af Ungdommens
Uddannelsesvejledning overstiger det beløb, der i ovenstående fire punkter er
knyttet til administration og drift.
Serviceniveauet som direkte ydelse til den enkelte vejledningssøgende kan påvirkes af beslutninger
om model, niveau for drift osv., hvad der ville kunne reguleres ved ændring af den samlede
bevilling til Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Udgangspunktet kan være det ene af to:
• den tid, der nu anvendes til vejledning af unge i Aalborg Kommune, skal fastholdes, - men
tiden skal i Ungdommens Uddannelsesvejledning fra 1. august 2004 anvendes i overensstemmelse
med de ændrede forudsætninger, som fastlægges i loven. Den samlede bevilling
til Ungdommens Uddannelsesvejledning gives under hensyntagen hertil og til behovet for
midler til administration og anden drift,
• den løn- og driftssum, der kan identificeres som knyttet til løsning af vejledningsopgaverne,
og som kan frigøres fra de eksisterende budgetter, fastlægges som bevillingen til Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Tiden, der nu er knyttet direkte til vejledning på alle alderstrin,
nedsættes med henblik på at frigøre midler til administration og anden drift.
59

Etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning omfatter
• bibeholdelse af eksisterende fysiske faciliteter på de steder (skoler og institutioner), hvor der
også i fremtiden skal gennemføres vejledningssamtaler o.a. vejlederarbejde (skoler og institutioner
stiller kontorfaciliteter inkl. rengøring o.a. drift og inkl. nødvendigt udstyr, opkobling,
telefon m.v., til rådighed)
• etablering af lokaler til medarbejderne i den centrale enhed (bygnings- og kontorindretning)
• etablering af lokaler til medarbejdere ved de decentrale enheder (netværksenheder m.v.) –
(bygnings- og kontorindretning)
• it-investering i arbejdspladser (PC, printer mv.)
• anskaffelse af et nyt it-baseret vejledningssystem, som muliggør ubesværet samspil med itsystemer
i Skoleforvaltning, Socialforvaltning, ungdomsuddannelsesinstitutioner, evt. m.fl.
Drift af Ungdommens Uddannelsesvejledning omfatter
• lønninger, inkl. løn til vikar under sygdom, barsel m.v.
• transportudgifter i forbindelse med vejlederarbejdet
• uddannelse
• møder, herunder samarbejde med andre kommuner/centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning
• praktik, brobygning, virksomhedsbesøg, præsentationskurser, gæstelærere m.v.
• husleje
• rengøring
• el, vand, varme
• anden bygningsdrift og vedligeholdelse
• kontorhold
• div. it-licenser
•
De konkrete tal på hvert af disse punkter vil afhænge af den politiske beslutning om organisationsmodel,
omfang og serviceniveau, samt af tilsvarende beslutninger om den faktiske lokalisering
af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Efterfølgende bilag 5 angiver overslag over løn- og driftsudgifter ved Ungdommens Uddannelsesvejledning
etableret som foreslået i model 4.
60

Bilag 1
Model 1: En decentraliseret model
– næsten uændret struktur trods nye mål og opgaver
Vejledningsfagligt råd
Aalborg Byråd
Skole- og Kulturudvalget
Rådmanden for Skole- og
Kulturforvaltningen
Forvaltningschef
Leder af UU
Centerråd
61

Bilag 2
Model 2: En centraliseret model
– alle funktioner og personer har fælles base
Vejledningsfagligt råd
Funktion
UNGDOMS-
UDDAN-
NELSERNE
Funktion
2-
SPROGEDE
Aalborg Byråd
Skole- og Kulturudvalget
Funktion
SPECIAL-
OMRÅDET
Kuratorer
Funktion…
Rådmanden for Skole- og
Kulturforvaltningen
Forvaltningschef
Alle funktioner er
i princippet centrale, men
med decentral udførelse,
hvis det er lovbestemt
Funktion
UNGDOMS-
VEJLED-
NING
Leder af UU
Funktion
ADMINI-
STRATION
Funktion
UNGDOMS-
SKOLENS
HELTIDS-
UNDERV.
Funktion
FOLKE-
SKOLENS
VEJLED-
NING
Funktion...
Funktion
ÅBEN
VEJLED-
NING
Funktion
10. KLAS-
SE-
CENTRENE
Centerråd
62

Bilag 3
Model 3: En kombineret central/decentral model
- personer med fællesfunktioner er samlet, og vejledere på skoler er spredt
Aalborg Byråd
Skole- og Kulturudvalget
Rådmanden for Skole- og
Kulturforvaltningen
Forvaltningschef
Leder af UU
Vejledningsfagligt råd Tværgående
arbejdsfunktioner
løses af centralt placerede
vejlerede/
medarbejdere
Centerråd
63

Bilag 4
Model 4: En kombineret central/decentral model
– medarbejdere med fællesfunktioner samlet centralt, og med decentrale team af vejledere,
som fysisk er samlet i relation til netværk af skoler
Vejledningsfagligt råd
Vejl.team
Netværk
NORDVEST
+ fx en
privatskole
Vejl.team
Netværk
SYDVEST
+ fx Nibe
kom. og en
privatskole
Aalborg Byråd
Skole- og Kulturudvalget
Rådmanden for Skole- og
Kulturforvaltningen
Forvaltningschef
Leder af UU
Tværgående
arbejdsfunktioner
løses af centralt placerede
vejlerede/
medarbejdere
samt af vejledere fra de
decentrale netværksteam
Vejl.team
Netværk
SYDØST
+ fx Støvring
og Skørping
kommuner
Vejl.team
Netværk
NORD
+ fx
Dronninglund
kom.
Centerråd
Vejl.team
Netværk
ØST
+ fx Sejlflod
kom. og en
privatskole
64

Bilag 5
Budgetudkast
Årsværk- og personopgørelse
Personale
Udkastet baserer sig på
• samme arbejdstimetal som hidtil til vejledning: summen af tid til skolevejledning og
ungdomsvejledning overført fra folkeskoler, Ungdomsskolen, Afdelingen for tosprogede,
kuratorerne ved PPR, fra timetildelingen til ungdomsvejledning ved de private skoler,
samt arbejdstimetallet for skolekonsulent og pædagogisk medarbejder ved Skoleforvaltningen;
hertil er lagt et skønnet arbejdstimetal ved ungdomsuddannelserne
• et reduceret antal vejledere, på deltid eller heltid, eksempelvis fra pt. 82 medarbejdere
med vejledningsopgaver (inkl. den del af ungdomsuddannelsernes vejledning, som skønnes
at vedrøre de Ungdommens Uddannelsesvejlednings fremtidige opgave) til 43 personer
• en nynormeret fuldtidsstilling som leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvorved
ledelses- og administrationstid til nuværende skolekonsulent er indregnet i ovennævnte
arbejdstid til vejledning
• en forøgelse af sekretærtiden til to årsværk, hvoraf 1 overføres fra Skoleforvaltningen og
0,2 fra Socialforvaltningen, som sidstnævntes nuværende anvendte sekretær- og ledelsestid.
Finansiering, hidtidige kilder
Under forudsætning af, at løn- og arbejdsvilkår individuelt eller under ét er som hidtil kendt, kan
den overvejende del af lønsummen finansieres gennem overførsel af lønmidler fra de konti i
Skoleforvaltningen og Socialforvaltningen, hvor lønnen pt. er budgetteret.
Lønsummen er aktuelt opgjort til 7.995.359 kr.
Finansiering, bloktilskud
I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2004 er besluttet, at bloktilskud udløst af vejledningsreformen
afsættes til Ungdommens Uddannelsesvejledning med 1.404.000 kr. på helårsbasis og
5/12 heraf i 2004, 585.000 kr.
65

Beregningsforudsætninger
De hidtil anvendte samt foreslåede årsværk til vejledning, administration og ledelse er som beregningsmodel
skønvist fordelt på heltids- og deltidsstillinger til en beregningsenhed på 46 personer,
som er anvendt som grundlag for budgetudkastet.
Vejledningstid overført fra skolevejledning i alt 16,18 årsværk fordelt på 29 personer 3
Vejledningstid fra forvaltningsområderne excl. skoler 4,78 årsværk fordelt på 12 personer 4
Ungdomsuddannelserne, skøn vedr. tidsforbrug i alt 1,00 årsværk fordelt på 2 personer 5
Tid til ledelse og administration i alt 3,20 årsværk fordelt på 3 personer 6
For alle tal gælder, at overførslen/udgiften i 2004 andrager 5/12 af de nævnte.
Løn for vejledertid i Skoleforvaltningen og Socialforvaltningen er beregnet med en gennemsnitlig
timeudgift på 190 kr.
3 Vejledningstiden er inkl. tid til ungdomsvejledning og af omfang som hidtil. Personantallet reduceret fra 60 personer til 29
personer.
4 Vejledningstiden er inkl. tid til ungdomsvejledning og af omfang som hidtil. Personantallet er reduceret fra 16 til 11.
5 Oplysning om det præcise, aktuelle antal personer beskæftiget med disse vejledningsopgaver er ikke indhentet.
6 Tidsforbruget er øget med 2,00 årsværk personantallet med 1. Skoleforvaltningens nuværende konsulenttid er her indregnet
som vejledningtid under note 2, men kunne i stedet delvist medregnes her.
66

Anlæg og drift
.
Anlæg Drift
2004 2004 2005
Etablering, ITinvestering
46 medarb. à 15.000 690.000
IT, afskrivning 46 medarb. à 4.000 184.000
Vejledningssystem,
KMD
210.000 210.000
Licenser, SAP 46 medarb. à 500 23.000 23.000
Licenser, andre
Etablering, bygningsindretning
46 medarb. à 675 31.050 31.050
Etablering, møblering
ol.
46 medarb. à 15.000 690.000
Kontorhold, materialer
mv.
46 medarb. à 10.000 191.667 460.000
Transport 44 medarb. à 4000 km 3 220.000 518.000
Uddannelse
Vikar, sygeløn,
barsel
Praktik, brobyg-
46 medarb. à 10.000 191.667 460.000
ning,virksomhedsbesøg 229.167 550.000
Husleje 1.000 m 2 à 400 166.667 400.000
Bygningsdrift 7 1.000 m 2 à 500 208.333 500.000
Øvrige, uforudsete udgifter 400.000
1.990.000 1.261.550 3.336.050
Beregningsforudsætninger
Budgetudkastet tager udgangspunkt i model 2, som skønnes at være den økonomisk mest omfattende
løsning. Der kan ikke peges på muligheder for etablering af den samlede organisation i
ledigblivende lokaler, således at etableringsomkostninger og drift modsvares af bortfald af tilsvarende
udgifter.
Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning etableres efter denne model i egne lokaler, hvor
etablering og drift af lokalerne påhviler Center for Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Skolerne stiller desuden fortsat kontorfaciliteter til rådighed for udførelse af vejledning på skolen:
Kontorlokale inkl. møblering, lys, vand, varme, rengøring og anden lokaledrift, PC og opkobling
til det administrative net og til internet, samt fri telefon.
7 Lys, vand, varme, rengøring, indvendig vedligeholdelse
67

Det bemærkes, at budgetudkastets linie: Etablering, bygningsindretning, ikke er udfyldt med tal.
Arbejdsgruppen kan ikke skønne realistisk om denne størrelse – bortset fra, at posten utvivlsomt
er størst i forbindelse med model 2.
Besluttes model 1, som indebærer den laveste grad af organisatorisk ændring af vejledingsområdet,
hvor den langt overvejende del af vejlederne fortsat findes ude på de enkelte skoler, og hvor
kuratorer, vejledere i ungdomsskolen og ved indsatsen for tosprogede også kan forblive i de hidtidige
organisationer, kan etableringsomkostningerne reduceres. Skolerne kan fortsat stille kontor-
og IT-faciliteter til rådighed. I det omfang, det eksisterende udstyr er tilstrækkeligt til at
kunne løse opgaverne under anvendelse af de systemer, der måtte blive nyindført, bortfalder
etableringsomkostningerne. Kun den lille centrale enhed vil udløse etableringsudgifter. Anlægsudgiften
i 2004 skønnes at kunne reduceres med ca.0,6 mio. kr., hvis den helt decentrale vejlederplacering
besluttes.
Placeres de fleste medarbejdere decentralt og spredt, kan udgifterne til bygningsdrift og husleje
reduceres, idet de kan ”skjules” i skolernes udgifter, der næppe vil forandres i forhold til de aktuelle
tal.
Den centrale enhed i organisationen vil være lille, formentlig maksimalt 5-8 personer. En minimal
central enhed kan evt. på lignende måde rummes i eksisterende lokaler, som eksempelvis
Skoleforvaltningen eller Socialforvaltningen allerede disponerer over, hvorved nye driftsudgifter
reduceres eller bortfalder.
Driften i øvrigt påvirkes mindre af valget af organisationsmodel. Dog vil en mere spredt placering
af vejlederne reducere transportbehovet noget, men med skønsmæssigt 100.000 til 150.000
kr. ret marginalt i forhold til det samlede budget.
Den samlede reduktion i driftsudgifterne set i forhold til budgettet for model 2, skønnes at være
ca. 0,85 mio. kr.
Besluttes model 3, øges størrelsen af den centrale del af organisationen. Antallet af vejledere,
som er placeret spredt på skolerne og dermed – i nærværende sammenhæng – udgiftsfrit, er mindre.
Den centrale enhed kan formentlig omfatte 12-15 personer og kan næppe forventes placeret
på samme måde. I forhold til budgetudkastet for model 2 skønnes anlægsudgiften at kunne reduceres
med ca. 0,65 mio. kr. og bygningsdrift at kunne reduceres med ca. 0,55 mio. kr. for den
centrale enhed. - Arbejdsgruppen har, som ovenfor, afstået fra at skønne om anlægsudgifter mht.
bygningsindretning.
Driften i øvrigt påvirkes mindre af valget af organisationsmodel. Den lidt decentrale placering af
vejlederne reducerer transportomkostningerne med skønsmæssigt 100.000 til 150.000 kr. ret
marginalt i forhold til det samlede budget.
Besluttes model 4, vil den centrale del af organisationen svare til, hvad der er nævnt under model
3. Modellen indebærer etablering af 5 decentrale kontorer med arbejdsplads til de vejledere, der
er knyttet til den decentrale opgaveløsning i netværket. Størrelsen på disse vejlederteam, der eksempelvis
kan være 5-8, kan gøre placering af dem i eksisterende kommunale lokaler mulig. Et
team kan få hjemsted på eller i tilknytning til en af de skoler, det betjener – men det er ikke nødvendigt,
at der er tale om en bestemt bygning i netværksområdet. Placeringen kan derfor være
fleksibel i forhold til eksisterende muligheder.
68

Arbejdsgruppen har, som ovenfor, afstået fra at skønne konkret om anlægsudgifter mht. bygningsindretning.
Opfyldes forudsætningen om placering af netværkskontorerne i eksisterende
byggeri, vil der formentlig være en udgift, men noget mindre end ved etablering af arbejdspladser
i én central enhed som beskrevet i model 2.
Etableringsudgiften til IT og kontorindretning vil kunne reduceres i forhold til udgiften ved model
2, men kun med ca. 0,2 mio. kr.
For så vidt angår bygningsdrift vil udgiften være afhængig af den konkrete løsning og i hvilken
grad driftsudgiften kan anses for dækket af den pågældende bygnings drift. Driftsudgiften kan på
den måde anslås til mellem 0,35 mio. og 0,7 mio. kr. Kun ved nyetablering fuldt ud i nye lokaler
vil ugiften til bygningsdrift svare til udgiften nævnt under model 2.
Driften i øvrigt påvirkes mindre af valget af organisationsmodel. Den lidt decentrale placering af
vejlederne reducerer transportomkostningerne med skønsmæssigt 100.000 eller ret marginalt i
forhold til det samlede budget.
I de nuværende budgetter afholdes udgifter til nogle af ovennævnte poster. Umiddelbart identificerbare
på udspecificerede konti er kun 600.000 kr. på konto for praktik, brobygning, virksomhedsbesøg,
materialer og enkelte licenser, samt et beløb på sædvanligvis 10.000-20.000 kr. på
den centrale konto for læreres efteruddannelse/vejlederuddannelse.
69

Bilag 6
Kommissorium
for arbejdsgruppen vedr.
Ungdommens Uddannelsesvejledning
Dato Deres Journal nr. Vores Journal nr. Direkte tlf.
9. maj 2003 99314082
Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling
Lisa Andersen, Pædagogisk Udviklingsafdeling
Helle Mariager, Socialforvaltningen
Lars Erik Larsen, Aalborg Kommunale Ungdomsskole
Carlo Møller, Skoleforvaltningens Sekretariat
cam-kultur@aalborg.dk
S K O L E F O R V A L T N I N G E N
Godthåbsgade 8
Postboks 218
9400 Nørresundby
Telefon 99 31 31 31
Telefax 99 31 40 87
www.aalborg.dk
Skole-kultur@aalborg.dk
Arbejdsgruppens medlemmer
er
Arbejdsgruppens opgave er, på grundlag af Lov om vejledning om valg af uddannelse og
erhverv, som er vedtaget 10. 4. 2003
- som status og i kort form at redegøre for, hvad der inden for Skole- og Kulturforvaltningens og
inden for Socialforvaltningens område i henhold til hidtil gældende regelsæt for vejledningen
over for børn og unge er vejledningens opgave, vejledningens personelle og økonomiske ressource,
samt hvorledes vejledningsarbejdet er organiseret
- ved gennemgang af det nye regelsæt inkl. bemærkninger at beskrive kommunalbestyrelsens
forpligtelse iht. regelsættet, herunder at beskrive den samlede opgave for Ungdommens Uddannelsesvejledning
– med fokus også på tydeliggørelse af, hvor der evt. ligger opgaver i det eksisterende
regelsæt, hvis løsning fremtidig skal ske på andet niveau inden for UU eller ophøre i
UU
- at opliste alle forhold, som skal tilgodeses i processen frem mod og ved etablering af UU, herunder
også afvikling af eksisterende strukturer, opgaver og ressourcer
- at skitsere mindst 3 organisationsmodeller for UU, som tilgodeser forandringskravene, herunder
at andre kommuner kan modtage ydelser fra UU, inkl. personelle og økonomiske ressourcebehov
ved disse løsningsmodeller for så vidt angår etablering/anlæg og drift
- en centraliseret model
- en decentral model
- en mellemform med et klart virtuelt element
70

- at skabe overblik over behovet for arbejdsgrupper til arbejde med specifikke dele af forberedelsesarbejder
med UU
- at afklare behovet for politisk og administrativ beslutning
- at udarbejde en tidsplan for processen frem til byrådets beslutning
71

Bilag 7
Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Mål for vejledning om valg af uddannelse og erhverv
§ 1. Vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal bidrage til, at valg af uddannelse og
erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet.
Stk. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om
valg af uddannelse og erhverv.
Stk. 3. Vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger,
herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb,
som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses
mest muligt.
Stk. 5. Vejledningen skal endvidere bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende
informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af uddannelse,
uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse.
§ 2. Vejledningen efter denne lov skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.
Stk. 2. Det er en målsætning at fremme, at vejledningen gives med vejledningsfaglige
kvalifikationer på et niveau, som kan opnås på en fælles vejlederuddannelse, som undervisningsministeren
godkender i henhold til lovgivningen om videreuddannelse for voksne.
Kapitel 2
Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i kapitel 1 og dette kapitel sørge for,
at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
Stk. 2. Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 6.-9. klasse og til elever, der følger
folkeskolens 10. klasse. Vejledningen skal endvidere gives til andre unge under 19 år med
bopæl i kommunen, når de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig
situation. Unge i alderen fra 19 til 25 år med bopæl i kommunen skal
have vejledning, hvis de henvender sig herom.
Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 1 og §§ 5-10 gælder tilsvarende for den vejledning, der
gives til elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte,
at vejledningen kan gives af ungdomsskolen.
§ 4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en privat
grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse
og erhverv til skolens elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende.
72

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes herom af en efterskole, husholdningsskole
eller håndarbejdsskole, der ligger i kommunen, søge at indgå aftale med skolen om,
at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever, jf. lov
om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
Aftalen skal omfatte aftale om skolens betaling af kommunens omkostninger i forbindelse
med vejledningen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med en folkehøjskole om at yde
vejledning til elever på skolen.
§ 5. Vejledningen skal tilrettelægges som et sammenhængende forløb, der sikrer, at målene
i § 1 kan opfyldes. Vejledningen skal give den enkelte kompetence til at udarbejde en
realistisk uddannelsesplan. For de elever og unge, der er nævnt i § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
skal vejledningen endvidere omfatte initiativ til, at uddannelsesplanen udarbejdes.
Stk. 2 . Vejledningen skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsformidlingen
og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked,
som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.
§ 6. Vejledningen i henhold til § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 4, stk. 1 og 2, skal gives, så den
enkelte elev har mulighed for at få individuel vejledning på sin skole. Vejledningen tilrettelægges
i samarbejde med skolen.
Stk. 2. Vejledning til øvrige unge gives således, at den enkelte så vidt muligt kan få individuel
vejledning på sin uddannelsesinstitution.
§ 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter dette
kapitel, herunder om vejledningens kvalitet og om sikring af sammenhæng mellem vejledningen
efter dette kapitel og anden vejledning for unge under 25 år.
Stk. 2. For en ung under 25 år, der afbryder en ungdomsuddannelse, skal
uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune,
hvor den unge er tilmeldt folkeregistret, om, at uddannelsen er afbrudt.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejledning efter dette kapitel gives på et kvalitetsmæssigt
og geografisk bæredygtigt grundlag. Dette kan ske ved, at kommunalbestyrelsen
træffer beslutning om, at vejledningsopgaven varetages af et kommunalt fællesskab, jf.
§ 60 i lov om kommunernes styrelse, eller i en anden form for samarbejde mellem kommuner.
Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for at sikre, at vejledningen gives på et kvalitetsmæssigt og
geografisk bæredygtigt grundlag, kan undervisningsministeren pålægge en eller flere kommuner
at varetage vejledningen i et kommunalt fællesskab eller i en anden samarbejdsform.
Ministeren kan fastsætte en frist herfor.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens øvrige
opgaver efter dette kapitel.
§ 9. Varetagelsen af vejledningsopgaven efter dette kapitel skal ske under benævnelsen
»Ungdommens Uddannelsesvejledning«. Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse
af det geografiske område, som vejledningsvirksomheden omfatter.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har en
daglig ledelse, som over for kommunalbestyrelsen er ansvarlig for vejledningen inden for de
rammer og bevillinger, der fastlægges af kommunalbestyrelsen, med henblik på at opnå de
73

mål for vejledningen, som fremgår af loven og de regler, som fastsættes i medfør af loven,
eller som kommunalbestyrelsen fastsætter.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger efter forslag eller udtalelse fra ledelsen mål og
rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til
kvalitetsudvikling, resultatmåling og dokumentation af sådan måling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen og
kommunens resultater af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en
selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver efter dette
kapitel.
Kapitel 3
Vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv
§ 11. Undervisningsministeren sørger for, at der gives vejledning om valg af videregående
uddannelse og erhverv, herunder om valg af fortsat uddannelse inden for
videreuddannelsessystemet for voksne. Vejledningen skal tilbydes såvel elever i
ungdomsuddannelser som unge og voksne, der ikke længere har tilknytning til en
ungdomsuddannelsesinstitution.
Stk. 2. Vejledningens indhold skal være landsdækkende. Vejledningen skal tilbydes regionalt
i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner
og arbejdsformidlingen.
§ 12. Vejledningen efter dette kapitel skal tilrettelægges således, at målene i § 1 kan opfyldes,
og at de unge får kendskab til de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser
og de erhverv, som uddannelserne giver kvalifikationer til.
Stk. 2. Vejledningen skal inddrage arbejdsmarkedets krav til kvalifikationer og de fremtidige
beskæftigelsesmuligheder i Danmark og i udlandet.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vejledningen efter dette kapitel,
herunder regler om vejledningens kvalitet og kvalitetssikring.
Kapitel 4
Landsdækkende virksomhed og organisation
§ 13. Undervisningsministeren sørger for, at der etableres og drives en national virtuel vejledningsportal.
Vejledningsportalen skal være et internetbaseret informations- og vejledningsredskab
for vejledningssøgende, institutioner, som varetager vejledningsopgaver, og
andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv.
Stk. 2. Portalen skal indeholde sammenlignelige informationer om ungdomsuddannelserne,
de videregående uddannelser og andre relevante uddannelser, de erhverv, som de enkelte
uddannelser kan føre til, samt aktuel arbejdsmarkedsinformation.
Stk. 3. Undervisningsministeren bemyndiger efter udbud en offentlig institution, en selvejende
institution eller en privat virksomhed til at varetage opgaverne efter denne bestemmelse.
§ 14. Undervisningsministeren sørger for, at der sker en koordinering af uddannelsesinstitutionernes
optagelse af ansøgere til henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående
uddannelser med henblik på, at ansøgerne optages på den højest mulige prioriterede
74

uddannelse og uddannelsesinstitution, og således at der sker en effektiv ressourceudnyttelse
af den samlede optagelseskapacitet på uddannelserne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om koordinering efter stk. 1,
herunder fastsætte regler om anvendelse af internetbaseret kommunikation og digital signatur.
Reglerne om koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til de
videregående uddannelser, herunder fastsættelse af regler om anvendelse af internetbaseret
kommunikation og digital signatur, fastsættes efter forhandling med kulturministeren og
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
§ 15. Undervisningsministeriet varetager som Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning
opgaverne efter kapitel 3 og 4, jf. dog § 13, stk. 3.
Stk. 2. Landscenteret varetager landsdækkende videns- og erfaringsopsamling, kvalitetsudvikling
og samordning af vejledningen efter denne lov og andre vejledningsordninger.
Landscenteret kan tillige varetage analyse og prognosearbejde og kan iværksætte tværgående
forsøgs- og udviklingsarbejder.
Stk. 3. Undervisningsministeren sørger gennem et nationalt dialogforum for, at relevante
myndigheder, organisationer, foreninger m.v. kan fremsætte og drøfte synspunkter og vurderinger
om alle forhold, der har betydning for uddannelses- og erhvervsvejledning. Deltagelse
i dialogforummet er normalt for perioder på 2-4 år ad gangen. Deltagelse kan dog
være for kortere perioder med henblik på drøftelse af særlige spørgsmål eller forhold.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan bemyndige en styrelse under Undervisningsministeriet,
en anden offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller en privat virksomhed
til at varetage en eller flere af opgaverne som landscenter.
Kapitel 5
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. august 2004, jf. dog stk. 2 og 3. Samtidig ophæves lov
om uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 4. juni 1996. Undervisningsministeren
kan dog fastsætte et tidspunkt for lovens ophævelse før den 1. august
2004.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 8, stk. 2 og 3, træder i kraft den 1. januar 2004. Undervisningsministeren
kan dog tidligst fastsætte den 1. august 2004 som frist for et påbud.
Stk. 3. § 4, stk. 1, træder i kraft den 1. august 2007. I perioden fra den 1. august 2004 til
den 31. juli 2007 gælder § 4, stk. 2, tilsvarende for vejledning til elever fra og med 6. klasse
eller tilsvarende på en friskole eller en privat grundskole i kommunen.
Stk. 4. Loven tages op til revision i folketingsåret 2007-08.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 30. april 2003
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Ulla Tørnæs
75