Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport 

Aalborg Kommunale 

Skolevæsen 

2008

Indholdsfortegnelse 

Indledning...................................................................................................................................................................................................................3 

Opfølgning på Kvalitetsrapport 1..........................................................................................................................................................................7 

Rammebetingelser .....................................................................................................................................................................................................9 

Elevtal ....................................................................................................................................................................................................................9 

Ressourcer............................................................................................................................................................................................................10 

Elever pr. lærer og andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (i %).......................................................................................12 

Computere............................................................................................................................................................................................................13 

Elevfravær i kalenderåret 2007 – opgjort i antal dage ........................................................................................................................................14 

Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/09 ............15 

Gennemførte timer...............................................................................................................................................................................................16 

Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ............................................................17 

Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (fortsat) ..............................................18 

Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag..................................................................................................................................................19 

Efteruddannelse og kompetenceudvikling ..........................................................................................................................................................19 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse ...................................................................20 

Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner ....................................................................................................................22 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse........................................................................................................24 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet.......................................................................................26 

Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi.................................................................27 

Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser..............................................................................29 

Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser...........................................................30 

Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog....................................................................31 

Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) 

..............................................................................................................................................................................................................................33 

Øvrige oplysninger ..............................................................................................................................................................................................35 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/06...............................................................................................35 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07...............................................................................................36 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat).................................................................................37 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08 (ny karakterskala).................................................................38 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08 (ny karakterskala) – fortsat ..................................................39 

Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2005/06 ....................................................................................................40 

Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2006/07 ....................................................................................................41 

Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2007/08 (ny karakterskala)......................................................................42 

Vurdering af det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et..........................43 

Vurdering af det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét ...............43 

De nationale test ..................................................................................................................................................................................................43 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau................................................................................................................................................43 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 9. klasse......................................................................................................................................44 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 10. klasse....................................................................................................................................44 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 9. klasse......................................................................................................................................45 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 10. klasse....................................................................................................................................46 

Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning ..............................................................................................................................46 

Elevernes undervisningsmiljø..............................................................................................................................................................................46 

Arbejdsmiljø ........................................................................................................................................................................................................47 

Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune ..................................................................................................................................49 

Sammenfattende vurderinger.................................................................................................................................................................................59 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler ............59 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen........................61 

Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder – herunder opfølgning på Kvalitetsrapport 1 ..........................65 

Handleplaner – det videre arbejde ........................................................................................................................................................................67 

Bilag...........................................................................................................................................................................................................................68 

Bilag 1: Sammenfattende vurderinger.................................................................................................................................................................68 

Bilag 2: Sammenfattende vurderinger - specialskoler ........................................................................................................................................97 

2

Indledning 

Ændringerne i Folkeskoleloven, som blev vedtaget i Folketinget den 2. juni 2006, indebærer et 

krav om, at der udarbejdes en årlig ”kvalitetsrapport”. Byrådet skal på baggrund af ”kvalitetsrapporten” 

tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges 

op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. 

I tilknytning til ændringerne i Folkeskoleloven blev der den 2. marts 2007 udsendt ”Bekendtgørelse 

om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde 

med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen”. 

Formålet med ”kvalitetsrapporten” er ifølge bekendtgørelsen: 

1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 

2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens 

folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 

3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering 

og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 

4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 

Af bekendtgørelsen fremgår det, at ”kvalitetsrapporten” udarbejdes for hvert skoleår og godkendes 

i Byrådet senest den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes (første gang 

den 15. oktober 2007). Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. 

Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. december 

samme år. 

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er delegationsforbud fra Byrådet til Skole- 

og Kulturudvalget, idet der forudsættes offentlighed omkring den politiske drøftelse. 

Indhold i Kvalitetsrapport 2 

Byrådet besluttede på mødet den 14. maj 2007 nedenstående plan for det fremtidige arbejde 

med kvalitetsrapporten: 

Tidsplan 

”Kvalitetsrapport” 

for skoleåret 

2006/2007 

Tidspunkt Indhold 

”Kvalitetsrapport 1” • Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 

2007 

• Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. 

september 2007 

• Drøftes i byrådet senest 15. oktober 2007 

Udarbejdelse af handlingsplaner 

på baggrund 

af ”kvalitetsrapport 1” 

Dialogrunde og opfølgning 

på de skoler, hvorpå 

der er lavet handlingsplaner 

• Høres i skolebestyrelserne senest 1. november 

2007 

• Drøftes og vedtages senest 31. december 

2007 

3 

- Opsamling fra skoleplansrunde 

- Data fastsat ud fra bekendtgørelse 

om ”kvalitetsrapporter” 

- Vurdering af test- og prøveresultater 

- Udvalgte nøgleområder 

- Handlingsplaner i forhold til 

temaer/emner og i forhold til 

enkelte skoler 

• Foråret 2008 - Opfølgning på evt. handlingsplaner 

iværksat i forlængelse af 

”kvalitetsrapporten”.

Tidsplan 



2007/2008 



2008/2009 

Tidspunkt Indhold 

”Kvalitetsrapport 2” • Høres i skolebestyrelserne senest 1. september 

2008 

• Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. 

september 2008 

• Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2008 

4 

- Tilbagemelding vedr. udvalgte 

nøgleområder 

- Opsamling vedr. udvalgte 

skoler 

- Data fastsat ud fra bekendtgørelse 

om ”kvalitetsrapporter” 

- Vurdering af test- og prøveresultater 

- Bilag: Revideret Fælles Skolebeskrivelse 

og Skoleforvaltningsplanen 

- Bl.a. opfølgning på revideret 

”Fælles Skolebeskrivelse”. 

Skoleplaner • Afleveres til Skole- og Kulturforvaltningen 

senest 1. januar 2009 

Skoleplansrunde til alle • Foråret 2009 - Drøftelse af indholdet i skole- 

skoler 

planerne 

”Kvalitetsrapport 3” • Høres i skolebestyrelserne senest 1. septem- - Opsamling fra skoleplansrunde 

ber 2009 

- Data fastsat ud fra bekendtgø- 

• Drøftes i Skole- og Kulturudvalget ca. 15. relse om ”kvalitetsrapporter” 

september 2009 

- Vurdering af test- og prøvere- 

• Drøftes i Byrådet senest 15. oktober 2009 sultater 

- Udvalgte nøgleområder 

Udarbejdelse af hand- • Høres i skolebestyrelsen senest 1. november - Handlingsplaner i forhold til 

lingsplaner på baggrund 2009 

temaer/emner og i forhold til 

af ”kvalitetsrapport 3” • Drøftes og vedtages senest 31. december 

2009 

enkelte skoler 

Dialogrunde og opfølg- • Foråret 2010 - Opfølgning på evt. handlingsning 

på de skoler, hvorpå 

planer iværksat i forlængelse af 

der er lavet handlingsplaner 

”kvalitetsrapporten” 

Det konkrete indhold i Kvalitetsrapport 2 er således: 

1) Opfølgning på Kvalitetsrapport 1. 

2) Rammebetingelser herunder f.eks. elevtal, antal spor, antal elever der modtager specialpædagogisk 

bistand, antal tosprogede, elevfravær, aflyste basistimer, om undervisningen varetages 

af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende. 

3) Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling), herunder opfølgning på kommunale 

indsatsområder. 

4) Resultater af bl.a. karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver. 

5) Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, de pædagogiske processer, rammebetingelser 

og kommunalt vedtagne indsatsområder. 

Derudover er Fælles Skolebeskrivelse 2 og Skoleforvaltningsplan 2 vedlagt som bilag. 

Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet. 

Sammenhæng i Aalborg Kommunale Skolevæsen 

Kvalitetsrapporten indgår som et væsentligt element i kvalitetssikringen i Aalborg Kommunale 

Skolevæsen. Nedenstående model har Fælles Skolebeskrivelse som centralt skolepolitisk omdrejningspunkt 

og illustrerer de elementer og faktorer, der i indbyrdes samspil og påvirkning er 

de retningsgivende elementer i Aalborg Kommunale Skolevæsen. 

Modellen illustrerer bl.a., hvordan Kvalitetsrapportens indhold afspejler indholdet i Fælles Skolebeskrivelse. 

Viser Kvalitetsrapporten f.eks. manglende kvalitet på et område, har dette indvirkning 

på de handlepunkter, der er i Fælles Skolebeskrivelse og dermed på skolernes skoleplaner 

og skoleforvaltningsplanen.

OVERORDNEDE KOMMUNALE POLITIKKER 

Fælles Skoleudvikling 

Fælles Skolebeskrivelse 

Driftsopgaver 

KVALITETSRAPPORTER 

Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten 

Med henblik på at sikre ensartethed i skolernes kvalitetsrapporter har Skoleforvaltningen udarbejdet 

en fælles skabelon. Denne skabelon er på forhånd påført oplysninger om elevtal, ressourcer, 

elevfravær, andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning, elever pr. lærer, 

karakterer og overgangsfrekvens til efteruddannelse. 

Skolerne har derefter haft til opgave at kontrollere disse data, tilføje yderligere data og påføre 

oplysninger om vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og de pædagogiske processer. 

I perioden fra 16. juni til 1. september har den samlede kvalitetsrapport for Aalborg Kommune 

og den enkelte skoles kvalitetsrapport været til udtalelse i skolebestyrelserne. 

Rammebetingelser 

Kvalitetsrapportens ressourceoplysninger er udregnet med udgangspunkt i skolernes bevillinger 

for skoleåret 2007/2008 og driftsregnskabstal fra 2007. 

Forud for arbejdet med Kvalitetsrapport 2 blev der udarbejdet en ny kontoplan i KMD Matrix, 

der skulle anvendes i skoleåret 2007/2008. Dette med henblik på at benytte den planlagte undervisningstid 

og dermed sammenligne skolerne ud fra faktisk forbrug. 

Dette har imidlertid i denne udgave af kvalitetsrapporten vist sig umuligt af flere årsager, bl.a.: 

• KMD-Matrix er ikke indrettet til at adskille skolernes forbrug til specialundervisning 

og dansk som andetsprog fra normalundervisningen. 

5

• Skolernes konteringspraksis i KMD-Matrix har vist sig vidt forskellig og dermed 

umuliggjort sammenligning mellem skolerne. 

Med henblik på at sikre brugen af talmaterialet til Kvalitetsrapport 3 igangsætter Skoleforvaltningen 

allerede i efteråret 2008 dialog med skolerne og KMD. 

I forhold til afsnittene om elever pr. lærer og andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, 

samt i hvilket omfang undervisningen foretages af lærere med linjefagskompetencer 

eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse på fag, er der dog anvendt det planlagte 

forbrug i KMD-Matrix. 

Sammenligning med Kvalitetsrapport 1 

Det er hensigten med kvalitetsrapporterne, at man fra år til år skal kunne se udviklingen i skolevæsenet. 

Der er derfor lavet sammenligninger med resultaterne fra Kvalitetsrapport 1 i det 

omfang, det har været muligt. Der er imidlertid sket en del justeringer i den fælles skabelon og i 

datagenereringen. Dette giver sammenlignings-usikkerhed. Der er derfor kun foretaget sammenligning, 

hvis spørgsmål og datagenerering er 100 % ens. 

6

Opfølgning på Kvalitetsrapport 1 


Som opfølgning på Kvalitetsrapport 1 blev der i Byrådet vedtaget 12 handlepunkter. Skoler og 

Skoleforvaltningen har fra januar 2008 arbejdet med implementeringen af handlepunkterne. 

Nedenstående er der udarbejdet en status på, hvor langt skoler og Skoleforvaltningen er kommet 

med implementeringen af handlepunkterne. 

Opfølgning på skoleniveau 

7 

Antal skoler der 

skulle arbejde 

med handlepunk- 

tet 

Skoler der har 

gennemført 

handlepunktet i 

% 

1. Elevfravær 16 100 % (16 skoler) 

2. Liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til liniefagsuddannelse 50 54 % (27) 

3. Læsepolitik 50 46 % (23) 

4. Fagligt niveau 2 100 % (2) 

5. Evalueringskultur 14 57 % (8) 

6. Elevplaner 27 70 % (19) 

7. Holddannelse 30 53 % (16) 

8. Skole-hjemsamarbejde 50 54 % (27) 

9. Fælles Skolebeskrivelse 13 100 % (13) 

10. DUS-Indholdsplan 50 60 % (30) 

11. Teamsamarbejde 11 82 % (9) 

12. Specialpædagogisk bistand og Dansk som andetsprog 

a) Principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand i kompetencecenterregi. 

9 100 % (9) 


b) Koordinering af indhold og mål for den specialpædagogiske bistand 

med indhold og mål for normalklassens undervisning 

9 89 % (8) 


c) Individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål 

for den specialpædagogiske bistand i kompetenceregi. 

1 100 % (1) 


d) Principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand i specialklasser. 

7 71 % (5) 


e) Løbende evaluering af det enkelte barns standpunkt i forhold til den 

individuelle undervisningsplan 

4 100 % (4) 


f) Dansk som andetsprog 

11 64 % (7) 

I bemærkningerne skriver størstedelen af skolerne, at de har igangsat arbejdet med handlepunkter, 

men at det tager tid og kræver proces med inddragelse af medarbejderne, hvis det skal have 

værdi på skolen. 

Sammenfattende vurdering af opfølgning på skoleniveau 

Det er nyt for skolerne at arbejde med handlepunkter udledt af en kvalitetsrapport og vedtaget 

af Byrådet. Flere af punkterne er af en sådan karakter, at de kræver ændringer i skolens praksis. 

Dette tager tid. Derfor er det positivt, at skolerne er gået i gang med opgaven, og at mange af 

handlepunkterne allerede er gennemført. 

Der er deadline for arbejdet med implementering af handlepunkterne ved udgangen af skoleåret 

2008/09.


Opfølgning på Skoleforvaltningsniveau 

Tilsvarende er der på skoleforvaltningsniveau pr. 1. marts udarbejdet en status på, hvor langt 

Skoleforvaltningen er kommet med egne handlepunkter. 

Skoleforvaltningen arbejder med de samme 12 handlepunkter. Status på dette arbejde er: 

8 

Handlinger 

i handlepunktet 

Status: I 

gang 

Status: 

Gennemført 

1. Elevfravær 3 0 66 % (2) 

2. Liniefagsuddannelse/kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 

11 64 % (7) 36 % (4) 

3. Læsepolitik 6 50 % (3) 0 

4. Fagligt niveau 3 0 33 % (1) 

5. Evalueringskultur 2 0 0 

6. Elevplaner 1 100 % (1) 0 

7. Holddannelse 2 100 % (2) 0 

8. Skole-hjemsamarbejde 5 100 % (5) 

9. Fælles Skolebeskrivelse 2 50 % (1) 50 % (1) 

10. DUS-Indholdsplan 4 75 % (3) 25 % (1) 

11. Teamsamarbejde 2 100 % (2) 


a) Principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand i kompetencecenterregi. 

1 0 100 % (1) 


b) Koordinering af indhold og mål for den specialpædagogiske 

bistand med indhold og mål for normalklassens undervisning 

2 50 % (1) 50 % (1) 


c) Individuel undervisningsplan for den enkelte elev med specifikke 

mål for den specialpædagogiske bistand i kompetenceregi. 

0 0 0 


d) Principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand i specialklasser. 

1 0 100 % (1) 


e) Løbende evaluering af det enkelte barns standpunkt i forhold til 

den individuelle undervisningsplan 

1 0 100 % (1) 


f) Dansk som andetsprog 

5 80 % (4) 0 

Skoleforvaltningen har ligeledes deadline for arbejdet med handlepunkterne ved udgangen af 

skoleåret 2008/09.


Elevtal 

Antal 

klasser 

Antal 

elever 


Gennemsnitlig 

klassekvotient 

9 

Antal elever, der modtager 

specialpædagogisk bistand i 

specialklasser og elever i 

modtageklasser 

DUS-dækningsgrad 

Bislev Skole 6 67 11,2 * 

Byplanvejens Skole 20 386 19,3 32 96 % 

Ellidshøj Skole 7 78 11,1 92 % 

Farstrup Skole 11 182 16,5 * 

Ferslev Skole 18 367 20,4 94 % 

Filstedvejens Skole 38 886 23,3 34 94 % 

Frejlev Skole 25 527 21,1 11 95 % 

Gandrup Skole 20 357 17,9 84 % 

Gistrup Skole 32 742 23,2 99 % 

Gl. Hasseris Skole 34 836 24,6 94 % 

Gl. Lindholm Skole 22 500 22,7 37 94 % 

Grindsted Skole 7 121 17,3 97 % 

Gudumholm Skole 10 219 21,9 92 % 

Gug Skole 36 811 22,5 14 96 % 

Hals Skole 22 458 20,8 8 60 % 

Herningvej Skole 19 378 19,9 98 % 

Hou Skole 5 68 13,6 10 80 % 

Højvangskolen 18 305 16,9 44 98 % 

Klarup Skole 27 593 22,0 97 % 

Kongerslev Skole 12 238 19,8 77 % 

Kærbyskolen 16 335 20,9 27 98 % 

Langholt Skole 8 155 19,4 12 95 % 

Løvvangskolen 19 382 20,1 95 94 % 

Mellervangskolen 23 469 20,4 44 97 % 

Mou Skole 13 256 19,7 82 % 

Nibe Skole 29 595 20,5 33 * 

Nr. Uttrup Skole 20 398 19,9 26 96 % 

Nørholm Skole 8 125 15,6 7 97 % 

Nøvling Skole 9 149 16,6 89 % 

Sebber Skole 4 38 9,5 * 

Seminarieskolen 26 490 18,8 34 86 % 

Skansevejens Skole 21 459 21,9 20 97 % 

Sofiendalskolen 33 733 22,2 23 99 % 

Stolpedalsskolen 26 584 22,5 43 95 % 

Sulsted Skole 18 324 18,0 10 94 % 

Svenstrup Skole 20 414 20,7 38 93 % 

Sønderbroskolen 14 225 16,1 89 % 

Sønderholm Skole 8 140 17,5 98 % 

Tofthøjskolen 20 441 22,1 10 75 % 

Tornhøjskolen 23 468 20,3 70 85 % 

Tylstrup Skole 7 143 20,4 91 % 

Ulsted Skole 8 150 18,8 13 69 % 

Vadum Skole 19 408 21,5 94 % 

Vejgaard Østre Skole 30 683 22,8 25 96 % 

Vestbjerg Skole 20 366 18,3 35 96 % 

Vester Hassing Skole 21 472 22,5 82 % 

Vester Mariendal Skole 23 453 19,7 55 88 % 

Vesterkærets Skole 20 357 17,9 96 % 

Vodskov Skole 29 668 23,0 40 99 % 

Vaarst/Fjellerad Skole 8 100 12,5 94 % 

I alt – Kvalitetsrapport 2 932 19.099 20,5 850 92 % 

I alt - Kvalitetsrapport 1 968 19.251 19,9 824 93 % 

* Skolen havde ikke DUS i september 2007/2008

Ressourcer 

Udgift til normalundervisning 

pr. elev* 

Udgift til kompetencecenter pr. 

elev* 

Bislev Skole 43.710 4.644 

Udgift til specialundervisning, 

pr. elev* 

Byplanvejen Skole 34.830 5.497 63.897 

Ellidshøj Skole 52.730 6.089 

Farstrup Skole 41.210 5.013 

Ferslev Skole 32.220 2.811 

Filstedvejen Skole 28.750 3.221 131.335 

Frejlev Skole 30.880 2.943 133.266 

Gandrup Skole 40.040 2.372 

Gistrup Skole 28.020 2.046 

Gl. Hasseris Skole 26.790 2.306 

Gl. Lindholm Skole 30.800 5.016 107.761 

Grindsted Skole 35.590 4.466 

Gudumholm Skole 32.510 3.141 

Gug Skole 28.390 2.397 65.722 

Hals Skole 33.950 2.610 93.715 

Herningvej Skole 34.070 9.092 

Hou Skole 50.660 6.743 93.715 

Højvangskolen 39.210 4.334 135.577 

Klarup Skole 28.200 2.347 

Kongerslev Skole 33.400 4.266 

Kærbyskolen 28.220 2.884 144.727 

Langholt Skole 34.470 3.487 125.237 

Løvvangskolen 40.320 7.441 103.526 

Mellervangskolen 32.710 7.268 87.674 

Mou Skole 30.310 3.582 

Nibe Skole 30.120 2.615 87.777 

Nr. Uttrup Skole 32.420 5.208 90.438 

Nørholm Skole 37.800 4.454 48.683 


Udgift til modtageklasser pr. 

elev* 

Ressourcer afsat til specialpædagogisk 

bistand i timer** 

1.408 

18.853 

2.149 

4.128 

4.668 

33.120 

13.651 

- 

6.870 

8.723 

29.389 

2.445 

- 

12.960 

- 

15.550 

- 

32.974 

6.299 

- 

22.054 

9.246 

57.364 

32.879 

- 

- 

20.019 

4.061 

10 


bistand i kr.** 

Ressourcer afsat til undervisning 

i dansk som andetsprog i timer** 

Ressourcer afsat til undervisning 

i dansk som andetsprog i kr.** 

Afholdte udgifter til undervisningsmidler 

pr. elev*** 

Afholdte udgifter anvendt på 

efteruddannelse eller kompetenceudvikling 

af lærere i timer pr. 

fuldstilling**** 

Afholdte udgifter anvendt på 

efteruddannelse eller kompetenceudvikling 

af lærere i kr. pr. 

fuldtidsstilling**** 

311.150 - 0 1143 0 0 

4.166.560 

3.853 851.560 1492 50 4.028 

474.910 - 0 1722 60 6.153 

912.380 - 0 2376 45 2.406 

1.031.690 - 0 1491 53 4.608 

7.319.480 - 0 976 40 4.104 

3.016.970 - 0 1333 17 1.863 

- - 0 1378 24 3.515 

1.518.290 - 0 1447 52 3.176 

1.927.690 - 0 994 35 3.646 

6.494.990 

5.039 1.113.570 961 63 3.631 

540.410 - 0 1399 29 3.295 

- - 0 1610 30 1.724 

2.864.180 - 0 1317 38 3.003 

- - 0 1259 32 1.984 

3.436.590 

8.966 1.981.510 1580 73 7.833 

- - 0 1598 42 0 

7.287.150 - 0 1528 57 5.055 

1.391.970 - 0 1333 59 2.222 

- - 0 1005 29 3.404 

4.873.820 - 0 1474 31 3.229 

2.043.260 

296 65.500 1974 58 2.687 

12.677.360 - 0 2800 54 4.123 

7.266.170 - 0 1834 28 3.536 

- - 0 1384 59 3.153 

- - 0 1046 5 632 

4.424.130 

4.594 1.015.320 1859 14 2.000 

897.570 - 0 1231 39 8.368

Udgift til normalundervisning pr. 

elev* 

Udgift til kompetencecenter pr. 

elev* 

Nøvling Skole 35.470 3.077 

Sebber Skole 50.760 5.171 

Udgift til specialundervisning, pr. 

elev* 

Seminarieskolen 37.350 4.712 92.713 


Udgift til modtageklasser pr. elev* 

Skansevejens Skole 30.170 3.914 67.431 

Sofiendalskolen 31.690 5.158 166.860 

Stolpedalskolen 29.360 3.513 63.897 44.662 

Sulsted Skole 34.030 3.061 170.391 

Svenstrup Skole 29.840 3.503 121.321 

Sønderbroskolen 41.610 9.472 

Sønderholm Skole 37.060 3.977 

Tofthøjskolen 32.940 3.639 74.972 

Tornhøjskolen 33.690 8.113 81.441 59.549 

Tylstrup Skole 33.250 5.300 

Ulsted Skole 34.780 3.712 73.399 

V. Mariendal Skole 34.730 4.147 121.318 

Vadum Skole 28.140 4.576 

Vejgaard Østre Skole 28.330 3.620 85.196 28.899 

Vestbjerg Skole 32.780 2.985 125.846 

Vester Hassing Skole 30.180 2.403 

Vesterkærets Skole 34.290 3.866 


bistand i timer** 

2.075 

889 

24.712 

8.130 

34.472 

18.536 

12.198 

27.424 

9.643 

2.519 

38.923 

3.430 

- 

38.693 

8.447 

14.273 

24.874 

- 

6.245 

11 


bistand i kr.** 

Ressourcer afsat til undervisning i 

dansk som andetsprog i timer** 

Ressourcer afsat til undervisning i 

dansk som andetsprog i kr.** 

Afholdte udgifter til undervisningsmidler 

pr. elev*** 

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse 

eller kompetenceudvikling 

af lærere i timer pr. fuldstilling**** 

Afholdte udgifter anvendt på efteruddannelse 

eller kompetenceudvikling 

af lærere i kr. pr. fuldtidsstilling**** 

458.530 - 0 1439 30 2.356 

196.510 - 0 2379 30 0 

5.461.260 - 0 2288 48 4.756 

1.796.680 - 0 1298 54 5.305 

7.618.280 - 0 1510 59 3.834 

4.096.370 - 0 1114 13 2.037 

2.695.820 - 0 1052 44 1.232 

6.060.660 - 0 1623 25 2.865 

2.131.190 

5.854 1.293.710 1989 6 4.096 

556.790 - 0 1684 27 4.157 

- - 0 2061 42 4.903 

8.601.890 

10.745 2.374.530 1968 38 1.559 

757.960 - 0 1507 43 3.300 

- - 0 1278 34 3.498 

8.551.080 - 0 1587 44 3.750 

1.866.880 - 0 1219 70 1.669 

3.154.360 - 0 1426 42 4.784 

5.497.120 - 0 1346 45 5.843 

- - 0 1373 61 3.494 

1.380.250 - 0 1241 52 3.338 

Vodskov Skole 

Vaarst/Fjellerad 

29.910 3.439 150.285 

37.596 8.308.710 - 0 1450 48 1.774 

Skole 

Gennemsnit for 

46.210 5.240 

2.371 524.040 - 0 1712 33 3.081 

Aalborg Kommune 34.578 4.298 105.210 50.135 1521 42 3.404 

Ressourcer i alt 

654.258 

144.591.100 

39.347 8.695.700 

* Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2007, bevillingstal for skoleåret 2007/08 og elevtal fra september 2007. Udgifter til fx aldersreduktion, 

TR-virksomhed, ledelse, rengøring, pedelvirksomhed er ikke inkluderet i bevillingstallene. Det er alene undervisningsudgiften, der er 

medtaget. Udgift til normalundervisning er udregnet ud fra antallet af elever i normalklassen. Udgift til kompetencecenter er udregnet i forhold 

til antal normalelever. Udgift til specialundervisning er udregnet i forhold til antal specialklasseelever. Udgift til modtageklasser er taget i 

forhold til antal elever i modtageklasse. 

** Til beregningen er anvendt bevillingstal for skoleåret 2007/08. Udgifter til fx aldersreduktion, TR-virksomhed, ledelse, rengøring, pedelvirksomhed 

er ikke inkluderet i bevillingstallene. Det er alene undervisningsudgiften, der er medtaget. 

*** Til beregningen er anvendt regnskabstal fra 2007 og elevtal fra september 2007. 

**** Opgørelsen bygger på skolernes egne indberetninger for skoleåret 2006/2007. Udgiften er udelukkende kursusudgifter. Lønudgiften er 

ikke medtaget. Antallet af fuldtidsstillinger er udregnet ud fra det samlede timeressourceforbrug i KMD-Matrix


Elever pr. lærer og andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 

(i %) 

Elever pr. lærer* Andel af lærernes arbejdstid, der 

anvendes til undervisning i %** 

Bislev Skole 8,3 38,9 

Byplanvejen Skole 10,6 38,1 

Ellidshøj Skole 7,5 37,1 

Farstrup Skole 9,1 40,5 

Ferslev Skole 13,2 40,7 

Filstedvejen Skole 12,4 39,7 

Frejlev Skole 11,9 38,9 

Gandrup Skole 11,6 38,3 

Gistrup Skole 14,5 39,9 

Gl. Hasseris Skole 14,4 37,5 

Gl. Lindholm Skole 9 43,1 

Grindsted Skole 12,8 44,9 

Gudumholm Skole 14,1 42,9 

Gug Skole 14,1 38,8 

Hals Skole 12 41 

Herningvej Skole 8,7 40,1 

Hou Skole 6,3 45 

Højvangskolen 6,6 42 

Klarup Skole 12,5 39,5 

Kongerslev Skole 12 40,9 

Kærbyskolen 9,9 40,1 

Langholt Skole 9,8 42,1 

Løvvangskolen 7 41,9 

Mellervangskolen 8,7 43,3 

Mou Skole 11,4 38,7 

Nibe Skole 11,7 40 

Nr. Uttrup Skole 10 40,8 

Nørholm Skole 11,1 39,9 

Nøvling Skole 11 41,5 

Sebber Skole 5,6 34,6 

Seminarieskolen 8,6 36,5 

Skansevejens Skole 11,4 39,9 

Sofiendalskolen 10,3 38,8 

Stolpedalskolen 12,9 39,7 

Sulsted Skole 10,9 40,1 

Svenstrup Skole 9,6 39,5 

Sønderbroskolen 7,4 39,4 

Sønderholm Skole 11,3 43 

Tofthøjskolen 11,7 39,3 

Tornhøjskolen 8,2 37,2 

Tylstrup Skole 12,2 40,3 

Ulsted Skole 9,3 38,5 

Vadum Skole 12,4 39 

Vejgaard Østre Skole 12,3 38,8 

Vestbjerg Skole 10,1 40,4 

Vester Hassing Skole 14,6 39,7 

Vester Mariendal Skole 6,9 33,6 

Vesterkærets Skole 11,5 40,5 

Vodskov Skole 10,1 41,8 

Vaarst/Fjellerad Skole 9,3 41,3 

Gennemsnit for Aalborg Kommune 

10,6 39,9 

*Antallet af lærere er udregnet ud fra skolernes planlagte undervisningstimer i KMD-Matrix. Elevtallet er fra september 2007. Der er en del 

usikkerhed i forhold til disse tal, idet skolerne har forskellig konteringspraksis i KMD-Matrix. Opgørelsen er inklusiv specialklasser og modtageklasser. 

** Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning viser sammenhængen mellem de planlagte undervisningstimer og de samlede 

løntimer i KMD-Matrix. Der er en del usikkerhed i forhold til disse tal, idet skolerne har forskellig konteringspraksis i KMD-Matrix. 

12


Computere 

Skolerne har indrapporteret, hvor mange undervisningscomputere (højst 5 år gamle) de har med 

internetadgang i alt. Opgørelsestidspunktet er 1. februar 2008. Der er i skemaet anvendt elevtal 

fra september 2007. 

Skole Antal elever Antal undervisningscomputere Computere pr. elev Elever pr. computere 

Bislev skole 67 26 0,4 2,6 

Byplanvejens skole 418 116 0,3 3,6 

Ellidshøj skole 78 45 0,6 1,7 

Farstrup skole 182 54 0,3 3,4 

Ferslev skole 367 125 0,3 2,9 

Filstedvejens skole 920 331 0,4 2,8 

Frejlev skole 538 150 0,3 3,6 

Gandrup skole 357 102 0,3 3,5 

Gistrup skole 742 150 0,2 4,9 

Gl. Hasseris skole 836 235 0,3 3,6 

Gl. Lindholm skole 537 200 0,4 2,7 

Grindsted skole 121 46 0,4 2,6 

Gudumholm skole 219 53 0,2 4,1 

Gug skole 825 163 0,2 5,1 

Hals skole 466 110 0,2 4,2 

Herningvejens skole 378 120 0,3 3,2 

Hou skole 78 19 0,2 4,1 

Højvangskolen 349 133 0,4 2,6 

Klarup skole 593 118 0,2 5,0 

Kongerslev skole 238 60 0,3 4,0 

Kærbyskolen 362 110 0,3 3,3 

Langholt skole 167 58 0,3 2,9 

Løvvangskolen 477 80 0,2 6,0 

Mellervangskolen 513 147 0,3 3,5 

Mou skole 256 57 0,2 4,5 

Nibe skole 628 225 0,4 2,8 

Nr. Uttrup skole 424 133 0,3 3,2 

Nørholm skole 132 44 0,3 3,0 

Nøvling skole 149 73 0,5 2,0 

Sebber skole 38 11 0,3 3,5 

Seminarieskolen 524 140 0,3 3,7 

Skansevejens skole 479 99 0,2 4,8 

Sofiendalskolen 756 218 0,3 3,5 

Stolpedalskolen 627 94 0,1 6,7 

Sulsted skole 334 77 0,2 4,3 

Svenstrup skole 452 135 0,3 3,3 

Sønderbroskolen 225 74 0,3 3,0 

Sønderholm skole 140 68 0,5 2,1 

Tofthøjskolen 451 30 0,1 15,0 

Tornhøjskolen 538 118 0,2 4,6 

Tylstrup skole 143 59 0,4 2,4 

Ulsted skole 163 45 0,3 3,6 

Vadum skole 408 82 0,2 5,0 

Vejgaard Østre skole 708 134 0,2 5,3 

Vestbjerg skole 401 154 0,4 2,6 

Vester Hassing skole 472 161 0,3 2,9 

Vester Mariendal skole 508 187 0,4 2,7 

Vesterkærets skole 357 85 0,2 4,2 

Vodskov skole 708 180 0,3 3,9 

Vaarst-Fjellerad skole 100 34 0,3 2,9 

I alt/gennemsnit 

Kvalitetsrapport 2 19.949 5468 0,3 3,6 


Kvalitetsrapport 1 20.075 4270 0,2 4,7 

Sammenfattende vurdering 

Ovenstående tabel viser, at antallet af undervisningscomputere er steget i forhold til Kvalitetsrapport 

1. Der skal således i dag i gennemsnit 3,6 elever til at dele en computer. Det samme tal 

i Kvalitetsrapport 1 var 4,7 elever pr. computer. Det er positivt, at skolerne har fokus på at give 

eleverne mulighed for at bruge computere i undervisningen. 

13


Elevfravær i kalenderåret 2007 – opgjort i antal dage 

Nedenstående tabel er baseret på oplysninger indberettet af den enkelte skole. Skolerne har selv 

fastsat procedurer for, hvornår fravær betegnes som fx ”ulovligt fravær” eller ”ulovligt fravær 

bekymrende”. Tabellen er opgjort i antal dage. 

Antal 

elever i 

Sygdom 

i 

Ulovligt 

14 

Ulovligt 

fravær 

Gennemsnitligt 

fravær pr. elev 

Kvalitetsrapport 

Ekstraordi- 

Sygdom 

Fravær pr. elev – 

Skolenavn 

alt alt nær frihed fravær bekymrende bekymrende 2 Kvalitetsrapport 1 

Bislev Skole 66 135 67 6 0 0 3,2 3,8 

Byplanvejens Skole 416 2496 1011 648 0 12 10,0 13 

Ellidshøj Skole 77 479 155 6 0 0 8,3 9,8 

Farstrup Centralskole 187 1228 370 8 0 0 8,6 8,8 

Ferslev Skole 363 1917 631 8 0 16 7,1 7,8 

Filstedvejens Skole 897 5388 1599 1527 49 139 9,7 9,8 

Frejlev Skole 537 2799 1343 30 0 7 7,8 10,8 

Gandrup Skole 359 2400 787 66 38 32 9,3 8,9 

Gistrup Skole 746 2014 707 19 0 1 3,7 9,7 

Gl. Hasseris Skole 837 4435 2338 116 0 4 8,2 9,5 

Gl. Lindholm Skole 538 2738 779 1103 12 0 8,6 11,9 

Grindsted Skole 121 465 337 13 0 0 6,7 7 

Gudumholm Skole 222 1728 528 102 2 23 10,7 9,7 

Gug Skole 822 3888 1746 244 88 3 7,3 10,1 

Hals Skole 471 2287 1505 69 0 11 8,2 8,6 

Herningvej Skole 383 2230 870 349 1 5 9,0 13,3 

Hou Skole 81 275 114 8 1 0 4,9 3,1 

Højvangskolen 353 1911 982 169 89 56 9,1 13,2 

Klarup Skole 589 2681 1497 55 16 11 7,2 8,1 

Kongerslev Skole 237 1456 283 27 52 4 7,7 10,7 

Kærbyskolen 360 1867 1031 18 1 21 8,2 8,8 

Langholt Skole 166 704 229 11 0 28 5,9 9,2 

Løvvangskolen 476 2572 952 566 18 51 8,7 13,2 

Mellervangskolen 492 3826 1214 781 22 27 11,9 12,4 

Mou Skole 257 1702 698 81 11 23 9,8 8,2 

Nibe Skole 628 2503 1056 27 6 8 5,7 6 

Nr. Uttrup Skole 423 2217 525 69 9 11 6,7 11,1 

Nørholm Skole 132 740 325 0 0 0 8,1 8,4 

Nøvling Skole 147 653 420 5 0 0 7,3 9 

Sebber Skole 38 229 53 0 0 2 7,5 5,9 

Seminarieskolen 521 2935 781 707 0 13 8,5 10,9 

Skansevejens Skole 478 3073 1152 512 149 70 10,4 12,5 

Sofiendalskolen 753 5017 1582 1052 56 90 10,4 10,7 

Stolpedalsskolen 626 3674 1900 23 1 2 8,9 10,8 

Sulsted Skole 334 1659 701 23 0 0 7,1 8,3 

Svenstrup Skole 452 2674 1049 133 0 1 8,5 9,4 

Sønderbroskolen 222 2099 407 239 19 88 12,8 16,7 

Sønderholm Skole 142 489 207 1 0 2 4,9 5,5 

Tofthøjskolen 452 2414 737 14 0 29 7,1 5 

Tornhøjskolen 526 4173 1223 1025 14 96 12,4 16,1 

Tylstrup Skole 144 591 380 0 0 3 6,8 8,8 

Ulsted Skole 162 556 214 7 0 0 4,8 6,3 

Vadum Skole 407 2231 919 79 51 40 8,2 8,4 

Vejgård Østre Skole 696 4404 1431 276 85 6 8,9 12,4 

Vestbjerg Skole 403 1965 1024 103 57 1 7,8 9,8 

Vester Hassing Skole 475 1964 1210 15 14 13 6,8 7,5 

Vester Mariendal Skole 511 2909 1228 501 21 11 9,1 12,7 

Vesterkærets Skole 357 2211 776 688 26 9 10,4 9 

Vodskov Skole 684 3588 947 263 37 15 7,1 9,9 

Vaarst/Fjellerad Skole 


102 337 149 0 0 0 4,8 6 

Kvalitetsrapport 2 19.868 2178 843 236 19 20 8,3 

I alt gennemsnit 

10,2 

Kvalitetsrapport 1 20.235 2782 993 311 30 38 

* Det samlede elevtal er forskellig fra elevtallet angivet på side 9. Dette skyldes, at elevfraværet er opgjort hen over to skoleår (foråret 2007 og 

efteråret 2007). 


I Kvalitetsrapport 1 var elevfraværsgennemsnittet på 10,2 dage for hele skolevæsenet. 10 skoler 

havde mere end 12 dages fravær i gennemsnit. De 12 dage blev sat som grænse for, hvilke skoler 

der skulle igangsætte handlinger om elevfravær.


I Kvalitetsrapport 2 er elevfraværsgennemsnittet på 8,3 dage for hele skolevæsenet. Der er kun 

2 skoler, der har mere end 12 dages elevfravær i gennemsnit. 

Der er altså sket en væsentlig forbedring, hvilket er meget positivt. Forbedringen kan bl.a. 

skyldes det kraftige fokus på området. 

Elevernes planlagte klokketimer i normalklasser pr. år - Aalborg Skolevæsens 

vejledende undervisningstimetal skoleåret 2008/09 

Timefordelingsplan Klassetrin: Vejledende 

Årsnormer - klokketimer Bh.kl. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. timetal 

1. - 9. Kl. 

Humanistiske Dansk 330 330 240 180 180 180 180 180 180 1980 

fag Engelsk 60 60 90 90 90 90 90 570 

Vejledende timetal Tysk 90 120 120 330 

årlige klokketimer Historie 30 30 30 60 60 60 30 300 

Kristendomsk. 60 30 30 30 30 60 30 30 300 

Samfundsfag 60 60 120 

Naturfag Matematik 150 150 150 120 120 120 120 120 120 1170 

Natur/teknik 30 30 60 60 60 60 300 

Vejledende timetal Geografi 30 60 30 120 

årlige klokketimer Biologi 60 60 30 150 

Fysik/kemi 60 60 90 210 

Praktisk/musiske Idræt 30 60 60 120 60 90 60 60 60 600 

fag Musik 30 60 60 60 30 30 270 

Billedkunst 30 60 60 60 30 240 

Vejledende timetal Håndarbejde 

0 

årlige klokketimer Sløjd 60 120 120 90 390 

Hjemkundskab 0 

Valgfag 60 60 120 

Klassens tid 

Årligt undervisnings- 

30 22,5 22,5 22,5 22,5 30 30 30 30 240 

timetal 690 742,5 772,5 802,5 772,5 840 870 990 930 7410 

Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 

I 2002 blev der indgået et nyt forlig om folkeskolen. Forliget indebar blandt andet, at antallet af 

undervisningstimer blev forhøjet. Anvendelse af disse timer blev præciseret i ”Bekendtgørelse 

om undervisningstimetal i folkeskolen”. Skoleforvaltningen udarbejder på baggrund af denne 

bekendtgørelse en vejledende timefordelingsplan for de enkelte skoleår. Den enkelte skole har 

mulighed for at afvige fra denne timefordelingsplan, da den er vejledende, men så er det den 

enkelte skoles ansvar, at bekendtgørelsen om undervisningstimetal i folkeskolen overholdes. 

En undersøgelse foretaget af UNI-C for Undervisningsministeriet i maj 2008 viste, at 8 skoler 

ikke lever op til minimumstimetallet. 


Det skal sikres, at eleverne får den undervisning, de er berettigede til. Derfor følger Skoleforvaltningen 

op på og vejleder de skoler, der ikke overholder minimumstimetallet. 

15


Gennemførte timer 

Skolerne er blevet spurgt, hvor mange basistimer (klokketimer i normalklassen) der er gennemført. 

De gennemførte timer er opgjort for perioden fra 1. august til 1. april 2008. I nedenstående 

tabel er skolernes oplysninger om gennemførte basistimer sammenholdt med skolens bevilling 

til normalundervisning. 

Skole Aflyste basistimer i perioden fra august 

2007 til 1. april 2008 

16 

Aflyste basistimer i % af samlede 

bevilling til normalklassen - aug. 

2007 til 1. april 2008 

Bislev skole 16 0,5 % 

Byplanvejens skole 215 1,8% 

Ellidshøj skole 0 0,0 % 

Farstrup skole 26 0,4 % 

Ferslev skole 25 0,2 % 

Filstedvejens skole 276 1,1 % 

Frejlev skole 194 1,2 % 

Gandrup skole 71 0,6 % 

Gistrup skole 38 0,2 % 

Gl. Hasseris skole 152 0,7 % 

Gl. Lindholm skole 26 0,2 % 

Grindsted skole 0 0,0 % 

Gudumholm skole 19 0,3 % 

Gug skole 297 1,3 % 

Hals skole 164 1,1 % 

Herningvejens skole 87 0,7 % 

Hou skole 0 0,0 % 

Højvangskolen 27 0,3 % 

Klarup skole 39 0,2 % 

Kongerslev skole 151 2,0 % 

Kærbyskolen 30 0,3 % 

Langholt skole 6 0,1 % 

Løvvangskolen 48 0,4 % 

Mellervangskolen 161 1,1 % 

Mou skole 18 0,2 % 

Nibe skole 318 1,8 % 

Nr. Uttrup skole 330 2,7 % 

Nørholm skole 10 0,2 % 

Nøvling skole 8 0,2 % 

Sebber skole 8 0,4 % 

Seminarieskolen 0 0,0 % 

Skansevejens skole 32 0,2 % 

Sofiendalskolen 69 0,3 % 

Stolpedalskolen 64 0,4 % 

Sulsted skole 101 0,9 % 

Svenstrup skole 45 0,4 % 

Sønderbroskolen 97 1,2 % 

Sønderholm skole 16 0,3 % 

Tofthøjskolen 83 0,6 % 

Tornhøjskolen 138 1,1 % 

Tylstrup skole 23 0,5 % 

Ulsted skole 18 0,4 % 

Vadum skole 33 0,3 % 

Vejgård Østre skole 306 1,6 % 

Vestbjerg skole 19 0,2 % 

Vester Hassing skole 114 0,8 % 

Vester Mariendal skole 123 0,8 % 

Vesterkærets skole 92 0,8 % 

Vodskov skole 24 0,1 % 

Vaarst-Fjellerad skole 3 0,1 % 

I alt aflyste klokketimer 3.944 0,7 % 


Oversigten viser, at 99,3 % af samtlige basistimer gennemføres, hvilket er positivt. 

Der er imidlertid relativt store udsving mellem skolerne i forhold til, hvor mange basistimer der 

gennemføres. Skoleforvaltningen indleder dialog med de skoler, der gennemfører færrest basistimer.


Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 

Varetagelse af linjefagsuddannede 

i alt 

Linjefagspct. - dansk 

som andetsprog 

Linjefagspct. - specialundervisning 

§20.2 


§20.1 - 

Linjefagspct. - hjemkundskab 

Linjefagspct. - sløjd 

Linjefagspct. - håndarbejde 

Linjefagspct. - billedkunst 

Linjefagspct. - musik 

Linjefagspct. - idræt 

Linjefagspct. Fysik/kemi 

Linjefagspct. - biologi 

Linjefagspct. - geografi 

Linjefagspct. - natur/teknik 

Linjefagspct. - matematik 

Linjefagspct. - samfundsfag 

Linjefagspct. - kristendom 

Linjefagspct. - historie 

Linjefagspct. - tysk 

Linjefagspct. - engelsk 


Skole 

Bislev skole 82% 100% 0% 100% 100% 82% 67% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 84% 85% 

Byplanvejens skole 100% 100% 100% 50% 50% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 76% 91% 

Ellidshøj skole 77% 100% 100% 0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 77% 67% 38% 50% 100% 100% 100% 71% 

Farstrup skole 100% 100% 100% 0% 0% 0% 88% 40% 100% 100% 100% 100% 51% 100% 100% 0% 57% 84% 82% 

Ferslev skole 88% 50% 100% 44% 28% 100% 96% 80% 60% 100% 100% 93% 100% 64% 100% 82% 0% 61% 80% 

Filstedvejens skole 95% 100% 100% 64% 23% 29% 95% 55% 100% 76% 89% 90% 100% 67% 75% 50% 100% 0% 0% 0% 60% 

Frejlev skole 70% 67% 73% 36% 20% 33% 70% 38% 45% 69% 47% 78% 53% 100% 50% 100% 100% 15% 57% 

Gandrup skole 100% 91% 100% 82% 45% 100% 90% 49% 100% 100% 100% 100% 97% 85% 100% 100% 100% 100% 100% 92% 

Gistrup skole 96% 91% 100% 62% 52% 51% 87% 69% 71% 100% 100% 83% 85% 79% 100% 100% 46% 83% 85% 

Gl. Hasseris skole 98% 67% 73% 64% 39% 60% 72% 47% 38% 90% 100% 95% 92% 64% 71% 100% 100% 32% 0% 70% 

Gl. Lindholm skole 55% 95% 60% 4% 20% 30% 60% 0% 0% 33% 100% 0% 55% 0% 100% 100% 67% 0% 0% 38% 

Grindsted skole 68% 100% 0% 13% 100% 100% 100% 100% 63% 0% 100% 100% 0% 66% 

Gudumholm skole 100% 100% 100% 86% 92% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 100% 100% 0% 96% 

Gug skole 100% 92% 88% 60% 56% 75% 94% 56% 52% 100% 100% 84% 100% 79% 100% 100% 87% 48% 64% 83% 

Hals skole 95% 79% 100% 32% 43% 0% 82% 0% 45% 23% 100% 83% 100% 77% 100% 100% 100% 95% 81% 

Herningvejens skole 68% 91% 46% 26% 32% 33% 58% 20% 29% 100% 27% 57% 59% 0% 40% 100% 0% 66% 62% 58% 

Hou skole 60% 71% 0% 17% 39% 75% 92% 100% 100% 100% 100% 100% 81% 

Højvangskolen 90% 71% 100% 45% 22% 100% 78% 61% 100% 100% 100% 76% 71% 90% 0% 92% 100% 93% 100% 82% 84% 

Klarup skole 81% 87% 87% 69% 56% 38% 86% 65% 87% 89% 100% 80% 98% 37% 100% 16% 19% 67% 

Kongerslev skole 79% 67% 100% 67% 100% 100% 69% 0% 100% 0% 100% 71% 100% 60% 83% 100% 42% 86% 74% 

Kærbyskolen 78% 66% 100% 29% 71% 87% 30% 100% 100% 100% 67% 64% 67% 75% 100% 100% 0% 58% 

Langholt skole 97% 83% 100% 64% 100% 92% 100% 100% 68% 100% 100% 100% 87% 91% 

Løvvangskolen 100% 94% 100% 42% 28% 100% 94% 98% 56% 100% 100% 74% 100% 100% 100% 100% 66% 52% 58% 42% 69% 

Mellervangskolen 89% 87% 100% 56% 11% 80% 89% 79% 54% 80% 100% 72% 69% 76% 100% 100% 100% 55% 100% 75% 

Mou skole 100% 15% 100% 17% 38% 80% 71% 71% 100% 100% 100% 76% 75% 17% 100% 100% 100% 51% 76% 

Nibe skole 91% 96% 76% 66% 21% 40% 78% 36% 82% 100% 100% 67% 91% 60% 55% 75% 100% 83% 100% 79% 

Nr. Uttrup skole 89% 100% 100% 36% 0% 100% 83% 59% 75% 100% 100% 93% 100% 33% 50% 100% 100% 100% 100% 63% 82% 

Nørholm skole 100% 100% 100% 100% 88% 100% 80% 100% 100% 100% 88% 100% 100% 100% 50% 100% 100% 100% 96% 

Nøvling skole 100% 100% 0% 100% 100% 0% 100% 100% 0% 0% 0% 78% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 98% 

Sebber skole 59% 100% 0% 0% 70% 0% 100% 100% 80% 100% 100% 0% 61% 

Seminarieskolen 89% 94% 70% 70% 59% 100% 89% 35% 93% 42% 100% 69% 100% 90% 0% 0% 0% 56% 0% 97% 76% 

17


Undervisning af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse (fortsat) 

Varetagelse af linjefagsuddannede 

i alt 

Linjefagspct. - dansk som 

andetsprog 


§20.2 


§20.1 - 

Linjefagspct. - hjemkundskab 

Linjefagspct. - sløjd 

Linjefagspct. - håndarbejde 

Linjefagspct. - billedkunst 

Linjefagspct. - musik 

Linjefagspct. - idræt 

Linjefagspct. Fysik/kemi 

Linjefagspct. - biologi 

Linjefagspct. - geografi 

Linjefagspct. - natur/teknik 

Linjefagspct. - matematik 

Linjefagspct. - samfundsfag 

Linjefagspct. - kristendom 

Linjefagspct. - historie 

Linjefagspct. - tysk 

Linjefagspct. - engelsk 


Skole 

Skansevejens skole 100% 100% 100% 52% 68% 80% 100% 70% 78% 100% 100% 81% 100% 0% 0% 80% 

Sofiendalskolen 95% 100% 100% 93% 81% 0% 91% 87% 100% 100% 100% 100% 100% 81% 100% 100% 92% 0% 0% 60% 

Stolpedalskolen 82% 92% 100% 71% 4% 93% 92% 25% 100% 100% 100% 86% 100% 67% 100% 100% 50% 84% 100% 83% 

Sulsted skole 100% 100% 95% 60% 100% 100% 82% 96% 92% 100% 100% 87% 66% 68% 61% 100% 100% 100% 91% 

Svenstrup skole 56% 79% 75% 29% 23% 25% 72% 34% 100% 38% 36% 97% 20% 88% 48% 100% 85% 0% 0% 0% 38% 

Sønderbroskolen 87% 100% 100% 0% 22% 0% 91% 0% 100% 67% 100% 100% 53% 62% 100% 100% 100% 0% 38% 62% 

Sønderholm skole 100% 100% 0% 71% 63% 87% 100% 0% 100% 100% 73% 100% 55% 100% 0% 100% 0% 75% 

Tofthøjskolen 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 

Tornhøjskolen 92% 96% 100% 39% 35% 75% 89% 19% 30% 100% 100% 82% 100% 60% 100% 84% 84% 84% 

Tylstrup skole 98% 80% 67% 75% 82% 42% 87% 100% 0% 100% 100% 100% 47% 76% 

Ulsted skole 100% 85% 0% 0% 25% 70% 68% 0% 100% 100% 47% 56% 38% 0% 100% 100% 0% 50% 

Vadum skole 90% 91% 100% 66% 26% 100% 62% 60% 86% 100% 100% 74% 100% 92% 71% 100% 64% 44% 77% 

Vejgaard Østre skole 100% 100% 100% 65% 33% 100% 100% 80% 85% 100% 90% 82% 97% 77% 100% 100% 100% 46% 58% 86% 

Vestbjerg skole 96% 73% 100% 50% 20% 100% 95% 65% 0% 100% 100% 93% 60% 60% 100% 100% 100% 35% 100% 64% 

Vester Hassing skole 88% 100% 100% 30% 34% 0% 78% 50% 63% 100% 50% 43% 100% 80% 100% 100% 100% 47% 74% 

Vester Mariendal skole 90% 64% 85% 92% 26% 75% 100% 50% 100% 100% 100% 88% 90% 64% 78% 100% 100% 76% 100% 30% 78% 

Vesterkærets skole 60% 82% 100% 75% 0% 50% 47% 0% 75% 60% 100% 65% 51% 50% 100% 100% 60% 76% 62% 

Vodskov skole 100% 90% 100% 75% 57% 63% 100% 76% 79% 58% 100% 90% 71% 63% 100% 100% 100% 93% 21% 33% 89% 

Vaarst-Fjellerad skole 100% 18% 100% 13% 100% 71% 60% 100% 100% 0% 90% 100% 100% 100% 100% 82% 

I alt 89% 87% 92% 55% 43% 61% 85% 58% 72% 85% 94% 82% 85% 70% 82% 95% 79% 61% 28% 55% 75% 


Ovenstående tabel viser, at eleverne i de fleste fag undervises af lærere med liniefagsuddannelse eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse. 

Dette er meget positivt. Der er dog enkelte fag, særligt historie, natur/teknik, kristendom, specialundervisning og dansk som andetsprog, hvor procentdelen 

af lærere med linjefagskompetencer eller tilsvarende er lavere. 

I Kvalitetsrapport 1 blev der første gang sat fokus på lærernes linjefagskompetencer. Skolerne har i samarbejde med Skoleforvaltningen som opfølgning 

på Kvalitetsrapport 1 igangsat videreuddannelse i forhold til størstedelen af de fag, hvor procentdelen er lav – særligt har der været fokus på de 

naturvidenskabelige fag: natur/teknik, matematik, biologi og geografi. Dette skyldes, at der fra Undervisningsministeriet gives tilskud til linjefagsuddannelse 

i disse fag. Der gives ikke tilskud til andre fag. 

18


Forholdet mellem linjefag og undervisningsfag 

Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om forholdet 

mellem linjefag og undervisningsfag anledning til ledelsesmæssige dispositioner? Nedenstående 

er en kort sammenfatning af svarene. 

Der er kommet stort fokus på lærernes kompetencer efter offentliggørelse af forholdet mellem 

linjefag og undervisningsfag i Kvalitetsrapport 1. Der er særligt fokus på området i forbindelse 

med nyansættelser, MU-Samtaler, og uddannelsesplanlægning. 

Der bruges for tiden mange ressourcer på efteruddannelse i fag med få linjefagsuddannede lærere, 

særligt i fagene historie, kristendom, samfundsfag, natur og teknik, dansk som andetsprog og 

børn med særlige behov. 

De fleste skoler laver individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne. 

Enkelte giver udtryk for, at lærerudskiftninger og barsler gør det vanskeligt at sikre, at alle fag 

varetages af linjefagsuddannede lærere. 

Efteruddannelse og kompetenceudvikling 

Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på spørgsmålet: Giver oplysningerne om midler, 

der anvendes på efteruddannelse og kompetenceudvikling, anledning til ledelsesmæssige dispositioner? 

Nedenstående er en kort sammenfatning af svarene: 

Der gives udtryk for, at der er meget fokus på området og afsættes mange ressourcer, men også, 

at løbende kompetenceudvikling er afgørende for skolens fortsatte udvikling. 

Der er meget fokus på uddannelse i linjefag, it-vejledere, læsevejledere, men også på almenpædagogiske 

kurser som fx anerkendende pædagogik, inklusion. 

Et par af de små skoler giver udtryk for, at det er svært at afsætte mange ressourcer til efteruddannelse. 

Ligeledes er der et par stykker af de nye Aalborg-skoler, der udtrykker glæde over, at 

der afsættes flere penge til efteruddannelse end i den tidligere kommune. 

Et par skoler giver udtryk for ønske om, at Skoleforvaltningen støtter uddannelse i alle linjefag 

og ikke kun i udvalgte fag. Ligeledes er der ønske om flere centralt afsatte kursusmidler til DUSpersonalet.

Pædagogiske processer 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering 

og elevernes inddragelse 

Har skolebestyrelsen vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes 

udbytte af undervisningen evalueres? 

Beskriv principper eller plan for udarbejdelse af principper: 

JA NEJ 

72 % 28 % 

Der har været meget fokus på evaluering i de senere år, og der anvendes mange forskellige evalueringsmodeller og 

metoder – særligt har der været fokus på arbejdet med elevplaner. 

I principperne står der typisk noget om, hvilke test der skal gennemføres på hvilke trin, principper for opstilling af 

mål for det enkelte barn og sammenhængen til skole-hjem-samarbejdet. 

Formålet med evaluering beskrives typisk som at give elever, forældre og lærere en status på elevens udbytte af 

undervisningen og fremadrettede mål for den enkelte. 

Mange har valgt en bestemt evalueringsmetode, som der satses på fx portefølje, logbog, målcirkler 

Flere skriver, at det stadig er en udfordring at få evalueringen til at blive en naturlig del af skole-hverdagen. 

Evalueringsmodeller 

Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på: Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk 

planlægning og evaluering? Skolerne svar er i nedenstående tabel angivet i % 

Evalueringsmodeller* Indskoling Mellemtrin Overbygning 

Pædagogisk Selvevaluering – 

”stjernemodellen” 

SMTTE-modellen 

Kvalitetsstjernen (KIF) 

Kvalitetstrappen 

Udviklingsspiralen 

Målopfyldelsesevaluering 

Kompetenceevaluering 

Værdsættende undersøgelse 

”Naturlig udvikling” 

Andre evalueringsmodeller (beskriv) 

Anvendes evalueringsmodellen 

(sæt kryds hvis modellen 

anvendes) 



anvendes) 



anvendes) 

44 56 46 

48 50 38 

14 18 20 

8 8 8 

16 18 12 

58 56 46 

30 36 30 

32 36 26 

36 34 30 

Af andre evalueringsmodeller er der nævnt: didaktiske relationsmodeller, TIL-model, sproglig 

parathedsundersøgelse.


Evalueringsmetoder 

Skolerne har i deres kvalitetsrapporter svaret på: Hvilke evalueringsmetoder, der anvendes på 

elevniveau? Skolernes svar er i nedenstående tabel angivet i % 

Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning 

Frekvens (hvor ofte 

anvendes metoden?) 

Ugentligt 

Månedligt 

21 

Sjældnere 



Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere 



Test og prøver 

Spørgeskema til elever 0 14 58 0 32 54 8 24 32 

Multiple-choice-test 2 10 36 2 22 44 0 44 28 

Faglige test 4 38 50 8 46 38 4 46 22 

Diagnosticerende test 0 6 82 0 8 84 0 14 54 

Lærerproducerede prøver 6 38 44 18 50 24 10 52 10 

Prøver integreret i skolebogssyste- 

4 36 42 4 48 42 4 48 18 

mer 

Mundtlige lærerrespons 

Mundtlige udtalelser i forbindelse 

med skriftlige opgaver 

Mundtlige udtalelser på elevers 

mundtlige præstationer 

54 26 6 32 50 10 20 50 2 

70 12 6 58 26 8 46 16 8 

Samtale med elever 36 34 24 34 28 32 22 22 22 

Interviews af elever 

Skriftlig lærerrespons 

0 4 52 0 2 58 2 4 38 

Skriftlig lærerrespons på elevers 

opgaver og produktioner 

30 26 24 32 50 14 20 50 4 

Skriftlig lærerrespons på elevers 

8 8 46 8 14 54 6 16 46 

mundtlige præsentationer 

Logbog og portfolio 

Elevportfolio – arbejdsportfolio / 

hverdagsportfolio 

Elevportfolio – præsentationsport- 

folio 

18 34 12 20 30 24 10 16 22 

2 38 24 6 34 26 4 20 14 

Logbog for den enkelte elev 34 12 16 12 22 26 8 16 24 

Logbog for klassen (klasselogbog) 

Andre evalueringsmetoder 

14 10 14 14 26 14 8 10 16 

Selvvurderingsark – kan-kan næsten, 

smileys, målcirkler mm. 

8 30 42 6 28 44 4 20 30 

Observation v/læreren eller pæda- 

70 10 8 56 10 12 26 10 14 

gog 

Andre evalueringsmetoder (beskriv) 

Af andre evalueringsmetoder er der bl.a. nævnt: mundtlig dialog om dagligdagen, summative test, kognitiv undersøgelse, 

begrebskort, syvkanten, RM-prøver 


Det er positivt, at der de senere år har været megen fokus på evaluering, og mange skoler har 

erhvervet nyttig viden om området. Det er ligeledes positivt, at 72 % af skolebestyrelserne har 

vedtaget principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. 

Det fremgår af ”Fælles Skolebeskrivelse”, at alle skoler på sigt skal udarbejde disse principper. I 

handlepunkterne til Kvalitetsrapport 1 fremgår det, at alle skolebestyrelser skal vedtage principper. 

Deadline for dette arbejde er ved udgangen af skoleåret 2008/2009. 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere


Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner 

Ja Nej Ikke 

besvaret 

Anvendes Aalborg Kommunes guide til arbejdet med elevplaner? 82 % 14 % 4 % 

Har skolebestyrelsen vedtaget egne principper for arbejdet med 

elevplaner? 

44 % 48 % 8 % 

Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for 83 % 8 % 8 % 

arbejdet med elevplaner? 

Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: 

Principperne indeholder typisk oplysninger om, hvor mange elevplaner der skal laves, i hvilke fag, hvornår de skal 

udleveres til forældrene, hvilke elementer der indgår i elevplanen osv. 

Mange skoler har lavet en fælles skabelon til arbejdet med elevplaner – mange anvender elektroniske elevplaner. Eleverne 

inddrages typisk i opstilling af mål. 

Arbejdet med elevplanen foregår som oftest i teamet omkring den enkelte elev og klasse. Pædagogerne inddrages i 

enkelte tilfælde i arbejdet. Elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjemsamtalerne. Mange har vedtaget en eller 

flere metoder, som inddrages i elevplanen fx målcirkler og portefølje. 

Der arbejdes mange steder på at få elevplanen til at være en integreret del af planlægningsprocessen omkring det enkelte 

barn. 

Hvad indgår i elevplanen? 

Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer 

Indskoling 100 % 94 % 

Mellemtrin 100 % 94 % 

Udskoling 100 % (37 skoler har overbygning) 95 % (35 af de 37 skoler der har overbygning) 

Evt. bemærkninger: 

Evalueringer af både elevernes udbytte af undervisningen, elevernes faglige standpunkt, deres personlige og sociale 

udvikling, prøveresultater, mål for den enkelte elev osv. indgår typisk i elevplanerne. 

Indeholder elevplanen … Ja Nej Ikke 

besvaret 

… en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? 100 % 0 0 

… resultater af den løbende evaluering? 94 % 6 % 0 

… beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater 

(undervisningsdifferentiering, holddannelse osv.)? 

90 % 8 % 2 % 

… beslutninger, der træffes for at følge op på resultaterne af lokale og 84 % 12 % 4 % 

nationale test i de udvalgte fag på bestemte klassetrin? 

… plads til eventuelle aftaler om, hvordan eleven og forældrene kan medvirke 

til, at eleven når sine læringsmål for næste periode? 

22 

94 % 2 % 4 % 

JA NEJ Ikke 

besvaret 

Udleveres elevplanen til forældrene to gange i et skoleår? 92 % 6 % 2 % 

Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjemsamtalen? 

100 % 0 0 

Følger elevplanen eleven ved skoleskift? 92 % 8 % 0 


Det er positivt, at alle skoler laver elevplaner og størstedelen (ca. 95 %) inddrager både faglige, 

personlige og sociale kompetencer. 

Ovenstående tabeller om elevplaner viser endvidere, at 82 % af skolerne anvender Aalborg 

Kommunes guide til arbejdet med elevplaner. Af de resterende 18 % har 14 % selv udarbejdet 

principper for arbejdet med elevplaner.


Der er kun to skoler eller 4 %, der hverken anvender Aalborg Kommunes guide eller har vedtaget 

principper. To skoler har ikke svaret. Det fremgår af handlepunktshæftet til Kvalitetsrapport 

1, at alle skolebestyrelser skal vedtage principper (eller vedtage at benytte Aalborg Kommunes 

guide). Deadline for handlepunkterne er ved udgangen af skoleåret 2008/2009. 

23


Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse 

Ja Nej Ikke 

besvaret 

Anvendes holddannelse på skolen? 98 % 2 % 

Har skolebestyrelsen fastsat principper for arbejdet med holddannelse? 46 % 46 % 8 % 

Hvis ja, beskriv principper: 

Holddannelse beskrives som et pædagogisk redskab til at differentiere undervisningen. Holddannelse anvendes fx som 

tolærerordning, deletimer, samlæsning, valgfag, emneuger. Eleverne må højst være på hold i 50 % af undervisningstiden. 

Holddannelse organiseres typisk i kortere forløb fx til træning af specifikke færdigheder eller med henblik på at give 

særlige udfordringer til grupper af elever. Holddannelse etableres typisk på baggrund af den løbende evaluering af elev 

og klasse – således at eleven støttes og udfordres optimalt. 

Ressourcen til holddannelse er typisk lagt ud i teamene. 

Alle skolernes svar er angivet i % 

Holddannelse anvendes med 

udgangspunkt i følgende pædagogisk 

funderede kriterier: 

Indskoling Mellemtrin Overbygning 

Frekvens (hvor 

ofte holddeles 

med udgangspunkt 

i kriteriet?) 

Ugentligt 

Månedligt 

24 

Sjældnere 

Frekvens (hvor 

ofte holddeles 

med udgangspunkt 

i kriteriet?) 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere 

Frekvens 

(hvor ofte 

holddeles med 

udgangspunkt 

i kriteriet?) 

I den daglige undervisning 

Fagligt niveau 54 36 4 40 46 8 32 41 22 

Interesser 12 40 30 16 48 18 11 38 27 

Køn 8 34 40 10 36 36 14 43 41 

Motivation og engagement 12 34 22 14 32 24 11 42 24 

Alder 14 8 34 10 14 22 5 3 24 

Sociale fællesskaber 26 24 20 10 40 22 14 32 16 

Læringsstile 18 18 26 10 32 20 0 14 30 

Frit elevvalg 14 22 14 12 30 8 22 22 8 

Evt. andre holddelingskriterier 

Projektorienteret undervisning 

(tema, emne og tværsuger) 

Fagligt niveau 12 16 54 10 24 50 5 41 32 

Interesser 10 14 50 12 26 46 8 43 35 

Køn 2 10 38 6 6 44 5 11 27 

Motivation og engagement 10 20 34 10 30 24 8 43 14 

Alder 6 4 30 10 8 32 3 3 32 

Sociale fællesskaber 10 16 36 10 22 36 8 27 19 

Læringsstile 6 16 30 12 18 28 3 8 24 

Frit elevvalg 6 12 34 8 18 36 5 35 22 

Evt. andre holddelingskriterier 

Af andre holddannelseskriterier nævnes: socialpædagogiske forhold, antal elever 

Ugentligt 

Månedligt 

Sjældnere



Det er positivt, at holddannelse anvendes på næsten alle skoler, og at mange skoler de senere år 

har gjort sig erfaringer med holddannelse. 

Det er dog kun 46 % af skolebestyrelserne, der har fastsat skriftlige principper for arbejdet med 

holddannelse. Holddannelse er et centralt middel til at gennemføre en differentieret undervisning. 

Derfor er det ifølge Fælles Skolebeskrivelse forventningen, at alle skolebestyrelser vedtager 

sådanne principper. 

Udarbejdelse af principper for holddannelse indgår i handlepunkterne fra Kvalitetsrapport 1. 

Deadline for arbejdet er ved udgangen af skoleåret 2008/2009. 

25


Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjemsamarbejdet 

JA NEJ 

Har skolebestyrelsen fastsat principper for skole-hjem-samarbejdet? 96 % 4 % 

Beskriv kort principper: 

Der lægges i principperne vægt på, at skole-hjemsamarbejdet er gensidigt forpligtende og har fokus på dialog, tillid, 

åbenhed og gensidig respekt for hinanden. Formålet er at fremme dialogen om elevens faglige standpunkt, udbytte af 

undervisningen og hele hverdag, at afklare gensidige forventninger, at engagere forældrene i skolens, klassens og 

årgangens liv, at give forældre indsigt i mål, indhold og metode og at styrke fællesskabet omkring klassen. En gennemgående 

kommentar er, at samarbejdet skal være gensidigt forpligtende. 

Skole-hjemsamarbejdet vurderes af langt de fleste skoler som værende yderst vigtigt. 

Alle skoler har udarbejdet principper og/eller strategier for samarbejdet mellem skole og hjem. Strategien/principperne 

indeholder typisk 

• overvejelser om antal forældremøder, antal skole-hjem-samtaler, antal samtaler i DUS og antal øvrige arrangementer. 

• beskrivelser af klasseforældrerådenes arbejde og opgave, 

• regler for hvordan der vælges klasseforældreråd, 

• en plan for hvor tit der laves skriftlige informationsbreve, 

• hvilke emner der kan og skal debatteres på forældremøder, fx information om klassens årsplan. 

• en plan for hvilke lærere/pædagoger, der deltager i hvilke skole-hjemsamtaler og forældremøder, og hvornår 

eleverne kan/skal deltage. 

• principper for tid pr. elev pr. år til skole-hjemsamtaler. 

Mange skoler anvender de elektroniske medier i kontakten med forældrene og betegner det som en stor lettelse af 

arbejdet. 

Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? 95 % 

Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 5 % 

Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?* 2 

Antal skole-hjem samtaler pr. år 

Indskoling 2 

Mellemtrin 2 

Udskoling 2,1 

Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev 

Indskoling 60 min. 

Mellemtrin 58 min. 

Udskoling 57 min. 

Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der medtænkes. 


Det er positivt, at næsten alle skolebestyrelser har vedtaget principper for skolehjemsamarbejdet. 

Kvalitetsrapporten viser, at 48 af de 50 skolebestyrelser har fastsat principper for skole-hjemsamarbejdet. 

Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skolebestyrelser på sigt skal fastsætte 

sådanne principper, hvilket også fremgår af Fælles Skolebeskrivelse. 

Skoleforvaltningen følger op i forhold til de to skoler, der ikke har udarbejdet principper for skole-hjemsamarbejdet. 

26


Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske bistand 

i kompetencecenterregi 

Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand? 

Beskriv principper: 

27 

Ja Nej 

66 % 34 % 

Det fremgår af beskrivelserne af de vedtagne principper, at der er stor fokus på inklusion. Det betyder, at 

• der er fokus på forebyggende støtte på de yngste klassetrin 

• støtten til den enkelte gives i nær tilknytning til klassen og i samarbejde med klassens lærere 

• der er meget fokus på tidlig indgriben og mindst muligt indgreb 

• der tages udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer 

• der er fokus på den anerkendende tilgang 

• organiseringen af støtten er fleksibel og baseret på kvalificeret viden om behov 

Kompetencecentrets ydelser omfatter ligeledes motorisk træning på mange skoler. Holddannelse og undervisningsdifferentiering 

er understøttende foranstaltninger til specialundervisningen. 

Der er ligeledes stor fokus på at udarbejde individuelle undervisningsplaner for de elever, der modtager støtte 

og skole-hjemsamarbejdet beskrives som værende meget vigtigt i forhold til denne elevgruppe. 

Der er stor fokus på uddannelse af personalet i skolernes kompetencecentre. 

Har skolen fået tildelt ressourcer til specialpædagogisk bistand som rummelighedspulje? 

Ja Nej 

82 % 18 % 

Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) 

organiseres så… 

I høj grad I nogen grad I mindre 

grad 

Slet ikke Ikke 

besvaret 

… ressourcerne anvendes til forebyggende 

indsats i forhold til klasserne på 

skolen. 

46 % 44 % 8 % 0 2 % 

… ressourcerne anvendes til foregribende 

indsats i forhold til udvalgte elever 

med særlige behov, der ikke er indstillet 

til PPR. 

32 % 54 % 12 % 0 2 % 

Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så… 

I høj grad I nogen grad I mindre Slet ikke Ikke be- 

grad 

svaret 

… eleverne får specialpædagogisk bistand 

uden for klassens skema. 

6 % 24 % 62 % 8 % 0 

… den specialpædagogiske bistand primært 

gives på skolens kompetencecenter 

parallelt med klassens skema. 

14 % 46 % 32 % 8 % 0 

… den specialpædagogiske bistand primært 

gives som støtte i normalklassen. 

36 % 50 % 14 % 0 0 

… indhold og mål for den specialpædagogiske 

bistand koordineres med mål og 

indhold for normalklassens undervisning 

og udarbejdes i samarbejde mellem 

speciallæreren og faglærer(e). 

50 % 38 % 12 % 0 0 

… der er udarbejdet en individuel undervisningsplan 

for den enkelte elev med 

specifikke mål for den specialpædagogiske 

bistand. 

70 % 26 % 2 % 2 % 0



• 66 % af skolebestyrelserne har vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand. Det er skoleforvaltningens intention, at alle skoler på sigt skal udarbejde 

sådanne principper, hvilket også fremgår af Fælles Skolebeskrivelse. 

• Henholdsvis 90 % og 86 % af skolerne angiver, at ressourcerne ”i høj grad” eller ”i nogen 

grad” anvendes til en forebyggende og foregribende specialpædagogisk bistand. Det 

er Skoleforvaltningens vurdering, at disse tal er helt tilfredsstillende i forhold til intentionerne 

om den inkluderende skole. 

• 86 % af den specialpædagogiske bistand gives ”i høj grad” eller ”i nogen grad” som støtte 

i normalklassen. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at disse tal fint afspejler den 

ønskede udvikling inden for området. 

• 88 % af skolerne har svaret enten ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til at ”…indhold og 

mål for den specialpædagogiske bistand koordineres med mål og indhold for normalklassens 

undervisning og udarbejdes mellem speciallæreren og faglærer(e)”. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at dette altid bør foregå - jf. kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens 

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 

• 96 % af skolerne har ”i høj grad” eller ”i nogen grad” ” udarbejdet individuel undervisningsplan 

for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogiske bistand”. 

Det er Skoleforvaltningens vurdering, at det der her er tale om en positiv udvikling. Dog 

er det problematisk, at 4 % af skolerne ikke opfylder kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens 

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 

Arbejdet med den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi er et af handlepunkterne i 

forhold til Kvalitetsrapport 1. Deadline for arbejdet er ved udgangen af skoleåret 2008/2009. 

28


Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske 

bistand i specialklasser 

Nedenstående skema er kun besvaret af skoler med specialklasser. Dvs. 27 skoler 

JA NEJ 

Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske 

bistand i specialklasserne? 


44 % 56 % 

Skolernes principper for den specialpædagogiske bistand i specialklasserne varierer naturligt nok efter, hvilke 

specialtilbud skolen har. Et gennemgående træk i principperne er dog, at der er meget fokus på individuelt tilrettelagt 

undervisning, udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner og skole-hjemsamarbejde. 

Derudover er der mange steder fokus på, at eleverne integreres ud i normalklasserne i det omfang det er muligt. 

Den specialpædagogiske bistand organiseres så… 

I høj grad I nogen grad I mindre 

grad 

29 

Slet ikke Ikke besvaret 

… hele fagrækken tilgodeses. 37 % 52 % 4 % 0 7 % 

… eleverne i perioder kan deltage i 

undervisningen i normalklassen. 

4 % 48 % 41 % 7 % 0 

… specialklassen deltager i samarbejde 

med andre klasser på skolen. 

4 % 41 % 37 % 15 % 3 % 

… der lægges vægt på forældresamarbejdet. 

100 % 0 0 0 0 

… der er en kontinuitet mellem skoledelen 

og fritidsdelen. 

56 % 15 % 22 % 4 % 3 % 

… der foretages løbende evalueringer 

af barnets standpunkt i forhold til den 

individuelle undervisningsplan. 

93 % 7 % 0 0 0 


• 44 % af skolebestyrelserne med specialklasser har vedtaget principper for tilrettelæggelsen 

af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at alle skoler med specialklasser skal udarbejde sådanne principper, hvilket 

også fremgår af Fælles Skolebeskrivelse. 

• 71 % af skoler med specialklasser har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til ”…at der 

er kontinuitet mellem skoledelen og fritidsdelen”. Det er Skoleforvaltningens vurdering, 

at ovennævnte kontinuitet bør være til stede, hvorfor tallet ikke er tilfredsstillende - jf. 

kravene i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk 

bistand. 

• 100 % af skolerne angiver, at de i høj grad lægger vægt på forældresamarbejdet. Skoleforvaltningen 

er yderst tilfreds med denne prioritering af forældrenes rolle og inddragelse. 

• 100 % af skoler med specialklasser har svaret, at der ”i høj grad” eller i ”nogen grad” foretages 

løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan”. 

Det er Skoleforvaltningens vurdering, at tallene afspejler en fin specialpædagogisk 

udvikling, hvor det enkelte barns særlige behov i stedse højere grad bliver 

tilgodeset. 

Arbejdet med den specialpædagogiske bistand i specialklasser er et af handlepunkterne i forhold 

til Kvalitetsrapport 1. Deadline for arbejdet er ved udgangen af skoleåret 2008/2009.


Pædagogiske processer: Redegørelse for basisundervisning i dansk 

som andetsprog i modtageklasser 

Ja Nej 

Har skolen modtageklasser? (hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse for den 

supplerende undervisning i dansk som andetsprog”) 

4 stk. = 8 % 92 % 

Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen af 

basis-/modtageklasseundervisningen? 


0/4 = 0 % 100 % 

Målet med undervisning i dansk som andetsprog er opbygning af sproglige færdigheder. I denne undervisning for 

tosprogede skal hver elevs sproglige forudsætninger på modersmål, sproglige forudsætninger i dansk, alder, skolebaggrund 

og kulturbaggrund medtænkes. 

Indholdet i undervisningen i dansk som andetsprog i modtageklasser er typisk: 

• Særlig tilrettelagt undervisning på hold og i undervisningen til elever, der har brug for intensiv støtte 

• Anvendelse af nyt kommunalt værktøj til sprogbeskrivelse 

• Tydelig beskrivelse af elevens kompetencer og udviklingsområder 

• Individuel undervisningsplan for sproglig udvikling 

Basisundervisningen organiseres så… 

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 

… undervisningen i modtageklassen omfatter 

hele fagrækken på elevernes klassetrin 

25 % 75 % 0 0 

… eleverne senest efter 3 måneder delintegreres 

i alderssvarende normalklasse 

25 % 50 % 0 25 % 

… den enkelte elev modtager undervisning i 

et ugentligt timetal svarende til alders- 

/klassetrin 

50 % 50 % 0 0 

… der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner 

med specifikke mål for elevernes 

udvikling inden for dansk som andetsprog 

50 % 50 % 0 0 


• Henholdsvis 0 % af de skoler der har modtageklasser, 29 % af de skoler der giver supplerende 

undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi og 30 % af de skoler 

der har tokulturelle klasser har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisningen. 

Det er Skoleforvaltningens vurdering, at alle skoler bør udarbejde sådanne 

principper/procedurer. 

• 58 % af skolerne har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad” til at alle faglærere i klasser 

med tosprogede elever indarbejder dansk som andetsprog som en dimension i fagundervisningen 

ved at inddrage andetsprogspædagogiske metoder. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, jf. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, at 

dette altid bør være tilfældet. 

• 50 % af skolerne med modtageklasser angiver, at eleverne i høj grad modtager undervisning 

i et ugentligt timetal svarende til alders-/klassetrin. Det er Skoleforvaltningens vurdering, 

at dette altid bør være tilfældet jf. bestemmelserne i bekendtgørelsen for folkeskolens 

undervisning i dansk som andetsprog. Skoleforvaltningen har derfor ændret bevillingerne 

til de yngste modtageklasser. 

30


Pædagogiske processer: Redegørelse for den supplerende undervisning 

i dansk som andetsprog 

Varetager skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog? 

(hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse for undervisningen i 

tokulturelle klasser”) 

Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelsen 

af undervisning i dansk som andetsprog? 


31 

Ja Nej Ikke 

besvaret 

35 stk. = 

70 % 

30 % 0 

10/35 = 

29 % 

69 % 3 % 

I principperne beskrives målet med den supplerende undervisning i dansk som andetsprog typisk som værende: 

• At integrere den tosprogede i skolen og i samfundet 

• At videreudvikle elevens sprog og begrebsverden 

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkelte elevs sproglige forudsætninger på modersmål, sproglige 

forudsætninger i dansk, alder, skolebaggrund og kulturbaggrund. 

Undervisningen foregår i klassen/på årgangen parallelt med klassens undervisning eller efter skoletid i samråd 

med elevens forældre. 

Mål og indhold for undervisningen koordineres med indhold og mål for normalklassens undervisning i samarbejde 

med elevens øvrige lærere. 

Der er fokus på udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner, der revideres løbende. Denne drøftes med 

lærerteamet og forældrene. 

Mange skoler skriver, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog kun gives til de elever på 

skolen, der har behov for det, og undervisningen varetages af kompetencecentrets lærere. Selve undervisningen 

koordineres med de pågældende klassers dansklærere efter individuelle behov. Det forekommer også på 

enkelte skoler, at deres tosprogede elever allerede er så godt integreret i klassen, at der ikke er behov for supplerende 

undervisning i dansk som andetsprog. 

Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så… 

I høj I nogen I mindre Slet Ikke besva- 

grad grad grad ikke ret 

… alle faglærerne i klasser med tosprogede 

elever indarbejder dansk som andetsprog 

som en dimension i fagundervisningen ved 

at inddrage andetsprogspædagogiske metoder 

9 % 49 % 29 % 6 % 9 % 

… undervisningen i dansk som andetsprog 

foregår indenfor klassens rammer ved inddragelse 

af en lærer fra kompetencecenteret, 

således at der sker yderligere undervisningsdifferentiering 

og holddannelse 

29 % 43 % 17 % 6 % 6 % 

… planlægningen af ovennævnte undervisning 

foregår i et samarbejde mellem faglæreren 

og dansk som andetsprogslæreren 

29 % 46 % 17 % 3 % 6 % 

… undervisning i dansk som andetsprog 

foregår primært udenfor klassens rammer 

… indhold og mål for undervisningen i 

dansk som andetsprog udenfor klassens 

rammer aftales og koordineres mellem faglærer(e) 

og dansk som andetsprogslærer 

14 % 43 % 40 % 0 3 % 

43 % 46 % 6 % 6 % 0


med specifikke mål for den 

enkelte elevs udvikling i dansk som andetsprog 


43 % 43 % 9 % 3 % 3 % 


• 72 % af de skoler, der giver supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi, 

har angivet, at undervisningen ”i høj grad” eller ”i nogen grad” foregår 

indenfor klassens rammer ved inddragelse af en lærer fra kompetencecenteret, således at 

der sker yderligere undervisningsdifferentiering og holddannelse. 57 % har angivet, at 

undervisningen i dansk som andetsprog ”i høj grad” eller ”i nogen grad” foregår udenfor 

klassens rammer. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at disse tal fint afspejler udviklingen 

indenfor området. 

32


Pædagogiske processer: Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle 

klasser (de tosprogede læreres / børnehaveklasselederes indsats) 

Har skolen tokulturelle klasser JA / NEJ (hvis nej gå videre til 

afsnittet ”Øvrige oplysninger”) 

Har skolebestyrelsen vedtaget principper for tilrettelæggelse 

af de tosprogede medarbejderes indsats? 


33 

Ja Nej Ikke 

besvaret 

10/50 = 20 % 80 % 0 

30 % 60 % 10 % 

Formålet med principper inden for tilrettelæggelsen af de tosprogede medarbejders indsats er at sikre det faglige udbytte 

af undervisningen ved hjælp af modersmålet, indtil eleven har udviklet tilstrækkelig dansksproglig kompetence 

hertil 

Den to-kulturelle medarbejder har særligt fokus på: 

• At støtte elevernes forståelse af undervisningen igennem oversættelse og forklaring på modersmålet. 

• At støtte eleven omkring praktiske opgaver som er forbundet med skolens hverdag, på sådan måde, at de udvikler 

selvstændighed 

• At samarbejde med forældrene omkring at skabe en tryg skolestart 

• At støtte forældres mulighed for integration ved at forklare sammenhænge i skolens og klassens hverdag. 

• Har løbende samtaler med forældrene for at fremme forældrenes opbakning om hverdagen i skolen 

Undervisningen i tokulturelle klasser organiseres så… 

I høj I nogen I mindre Slet Ikke 

grad grad grad ikke besvaret 

… elever med samme modersmål er integreret i klasserne 

i sproghomogene grupper 

30 % 50 % 10 % 0 10 % 

… den tosprogede medarbejder taler primært modersmålet 

med de tosprogede elever 

0 60 % 30 % 0 10 % 

… den tosprogede medarbejder indgår primært som 

ressource i hele klassens undervisning 

30 % 60 % 10 % 0 0 

… den tosprogede medarbejder giver primært individuel 

støtte til enkelte elever 

20 % 50 % 30 % 0 0 

… den tosprogede medarbejder giver modersmålsstøtte 

til eleverne indenfor klassens rammer gennem holddeling 

m.v. 

20 % 60 % 10 % 0 10 % 

… den tosprogede medarbejder selvstændigt underviser 

grupper af elever med samme modersmål parallelt med 

klassens undervisning 

10 % 30 % 60 % 0 0 

… den tosprogede medarbejder underviser de tosprogede 

elever udenfor klassens skema 

0 30 % 50 % 20 % 0 

… undervisningens mål og indhold planlægges i samarbejde 

mellem den tosprogede medarbejder og klassens 

(fag)lærer(e) 

30 % 40 % 30 % 0 0 

… der arbejdes med samtænkning og samarbejde mellem 

indsatsen i tokulturelle klasser og ”den centrale 

obligatoriske indsats” i DUS-delen 

10 % 40 % 50 % 0 0 


med specifikke mål for de tosprogede elevers sproglige 

udvikling 

10 % 10 % 0 20 % 60 % 


• 30 % af de skoler, der har tokulturelle klasser, har svaret ”i høj grad” til, at elever med 

samme modersmål er integreret i klasserne i sproghomogene grupper. 0 % har svaret ”i 

høj grad” til, at den tosprogede medarbejder primært taler modersmålet med de tosproge-


de elever. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at disse tal er stærkt bekymrende i forhold 

til målene med den tokulturelle model. Baggrunden for tallene bør derfor undersøges 

nærmere. 

• 50 % af skolerne med modtageklasser og 43 % af de skoler, der giver supplerende undervisning 

i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi, har svaret ”i høj grad” til, at der 

er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling 

i dansk som andetsprog. Det er Skoleforvaltningens vurdering, at dette altid bør være 

tilfældet. 

Arbejdet med modersmålsstøtten i tokulturelle klasser er et af handlepunkterne i forhold til Kvalitetsrapport 

1. Deadline for arbejdet er ved udgangen af skoleåret 2008/2009. 

34


Øvrige oplysninger 

Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2005/06 

Tysk. Mundtlig. 

Tysk. Mundtlig. 

Sløjd. 

Sløjd. 

Projekt. Obligatorisk. Opgave 

Projekt. Fri selvvalgt. Opgave 

Matematik. Skriftlig. 

Matematik. Skriftlig. 

Matematik. Mundtlig. Standp. 

Matematik. Mundtlig. (FSA) 

Hjemkundskab. 

Hjemkundskab. 

Fysik/kemi. Skriftlig. (FSA) 

Fysik/kemi. Mundtlig. (FSA) 

Fysik/kemi. 

Fransk. Mundtlig. 

Fransk. Mundtlig. 

Engelsk. Mundtlig. 

Engelsk. Mundtlig. 

Dansk. Skriftlig. 

Dansk. Skriftlig. 

Dansk. Retstavning. Standp. 

Dansk. Retstavning. (FSA) 

Dansk. Orden. 

Dansk. Orden. 

Dansk. Mundtlig. 

Dansk. Mundtlig. 

Biologi/fysik/kemi. 

Biologi. Skriftlig. 

Biologi. Mundtlig. 

Biologi. 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

(FSA) 

Standp. 

(FSA) 

(FSA) 

(FSA) 

(FSA) 

Standp. 

Byplanvejens Skole 7,1 7,4 8,5 8,0 7,3 7,5 8,1 7,7 7,7 7,6 7,6 8,1 7,5 7,2 8,3 7,9 7,7 7,6 7,8 7,5 7,6 7,4 

Farstrup Skole 7,8 7,4 8,2 8,3 8,1 7,5 8,2 7,2 8,4 7,7 8,0 8,8 8,1 7,9 6,9 7,7 8,0 7,4 8,1 8,4 7,6 8,0 

Ferslev Skole 8,5 9,2 8,5 8,8 8,2 7,6 8,0 7,7 8,5 7,9 8,7 8,2 7,8 8,2 7,6 8,3 8,4 7,8 7,7 8,4 9,3 7,3 7,7 

Filstedvejens Skole 7,8 8,3 7,6 8,1 8,2 7,8 8,2 7,7 8,0 7,9 8,6 8,0 7,9 7,6 7,7 7,1 8,2 8,1 7,6 8,1 8,5 8,0 7,9 

Frejlev Skole 8,0 8,3 7,7 8,5 8,2 7,8 8,4 8,0 8,3 8,2 8,4 8,7 8,6 8,1 8,0 9,6 8,3 7,9 8,2 8,2 8,4 8,9 8,5 8,5 

Gandrup Skole 8,4 7,4 9,1 8,9 8,1 7,8 8,2 7,9 8,5 7,8 8,5 7,7 7,7 8,5 7,9 8,6 7,9 8,3 8,3 10 9,4 8,4 7,9 

Gistrup Skole 7,6 9,2 8,1 9,4 8,5 8,4 8,3 8,4 8,7 8,7 8,3 8,2 7,9 8,0 8,3 8,3 8,5 8,0 7,8 8,5 9,0 8,3 7,9 

Gl Hasseris Skole 8,5 7,9 7,9 9,0 8,7 8,0 8,5 7,9 8,6 8,4 9,0 8,5 8,5 7,3 7,8 8,2 7,8 8,3 8,3 8,1 8,6 9,2 7,7 7,6 

Gl Lindholm Skole 7,9 7,3 7,7 8,4 7,6 7,8 8,1 7,9 7,9 7,9 8,2 8,3 7,6 7,5 8,0 8,0 7,6 7,8 8,1 8,2 7,4 6,9 

Gudumholm Skole 8,0 9,2 7,4 8,0 7,9 7,8 8,1 7,5 7,8 8,3 8,2 8,9 8,3 7,4 7,6 6,8 8,6 7,7 7,8 8,4 8,6 7,4 7,2 

Gug Skole 7,8 8,1 7,9 6,9 8,5 8,4 8,1 8,4 7,8 8,6 8,1 8,5 8,8 8,3 7,9 7,4 8,2 7,6 8,0 7,9 8,2 8,9 8,0 8,2 

Hals Skole 8,2 7,5 7,6 8,3 7,2 7,2 6,9 7,2 7,1 7,3 7,4 7,9 7,5 8,3 7,3 9,7 7,9 7,9 7,3 8,4 8,5 6,7 7,4 

Herningvej Skole 7,7 7,2 7,9 8,2 7,8 7,9 8,4 7,9 8,2 8,0 8,2 8,7 7,6 8,6 7,3 7,8 8,1 7,7 8,5 8,9 8,4 7,4 

Højvangskolen 7,9 8,6 7,4 8,0 7,6 7,3 7,5 7,0 7,6 7,4 7,6 7,5 7,4 7,2 6,9 7,9 6,8 7,0 7,3 6,9 7,3 8,2 6,4 7,4 7,3 

Klarup Skole 7,5 7,6 6,7 8,5 8,6 7,9 8,9 7,6 8,1 8,1 8,8 8,9 8,6 7,5 8,8 7,5 7,4 7,5 8,1 9,1 7,5 7,8 

Løvvangskolen 7,1 8,9 7,4 9,2 8,4 7,8 8,3 7,7 7,8 7,9 8,5 9,0 8,5 7,6 7,8 7,4 7,7 7,7 7,6 7,9 8,1 8,5 7,8 

Mellervangskolen 8,3 7,9 8,6 8,7 8,3 8,4 8,6 7,8 8,3 8,6 8,4 8,4 8,5 8,4 8,1 8,4 8,2 7,9 8,7 9,2 7,7 7,9 

Mou Skole 7,5 7,9 7,4 7,9 7,8 7,2 7,9 6,7 7,2 6,9 7,4 6,9 7,1 7,5 8,0 8,4 7,4 7,2 7,2 8,8 6,9 6,9 

Nibe Skole 8,6 8,3 8,4 8,7 8,8 7,7 8,7 7,9 8,4 8,6 8,7 8,4 8,3 8,6 7,8 10 9,6 8,5 8,7 8,5 9,0 8,6 8,1 8,3 

Nr Uttrup Skole 8,5 8,4 7,7 8,4 7,8 8,3 8,6 7,5 8,6 8,0 8,2 8,1 8,0 7,9 8,0 8,0 7,9 8,2 7,3 8,2 8,7 8,1 8,3 

Sdr Kongerslev Skole 7,0 8,6 8,0 8,4 7,2 7,8 7,4 7,2 8,3 7,8 8,2 7,5 7,2 7,1 7,8 8,4 7,6 7,7 7,7 7,7 8,0 6,4 6,9 

Seminarieskolen 7,9 6,7 7,1 8,3 8,0 7,8 8,0 7,3 7,3 7,6 8,3 8,3 8,0 7,7 7,5 7,4 8,0 6,9 7,5 7,9 7,8 7,7 

Skansevejens Skole 7,1 6,9 8,6 7,6 7,6 7,7 7,7 8,3 8,2 8,3 8,5 8,6 7,1 7,4 7,4 6,9 8,1 8,6 7,4 8,3 8,2 6,8 8,1 

Sofiendalskolen 7,7 7,7 7,4 8,3 8,1 8,3 8,2 7,7 7,9 8,0 8,4 8,4 8,6 7,8 7,9 7,6 8,0 7,7 8,2 8,6 7,9 7,8 

Stolpedalsskolen 8,8 8,4 8,5 8,9 8,8 8,4 8,8 8,2 8,5 8,6 8,8 8,8 8,3 7,5 7,9 8,5 8,5 8,8 8,6 8,3 9,0 8,8 9,0 8,6 8,4 

Sulsted Skole 8,5 8,0 7,7 8,9 8,1 7,9 8,3 8,0 8,2 8,2 8,7 8,9 8,5 8,3 8,3 8,9 8,4 8,1 8,8 9,0 8,4 8,1 

Svenstrup Skole 8,4 8,8 8,2 8,8 8,2 8,2 8,1 7,9 8,4 8,4 8,1 8,4 8,4 7,0 6,2 7,6 7,7 7,4 8,0 7,2 8,6 7,3 7,7 

Sønderbroskolen 7,4 7,5 8,3 8,0 7,6 8,2 8,1 7,8 7,9 7,8 7,7 8,6 7,7 7,4 7,3 8,3 7,3 7,5 7,3 7,9 7,8 6,9 

Tofthøjskolen 8,1 7,3 8,6 7,9 8,3 8,8 7,6 8,5 8,0 8,6 8,0 8,3 8,0 7,1 7,6 8,7 8,3 8,3 8,5 8,7 7,7 8,1 

Tornhøjskolen 8,2 8,6 7,4 7,8 8,1 7,4 7,9 7,6 8,1 7,6 8,5 7,8 7,9 7,7 7,6 6,5 7,2 7,7 7,2 7,7 8,5 7,3 7,6 

Vadum Skole 8,4 8,6 8,3 8,8 8,3 7,9 8,5 8,1 8,3 8,1 8,4 8,3 8,0 7,2 7,1 8,9 8,2 8,8 8,6 8,5 8,9 8,8 9,1 9,0 7,7 8,7 

Vejgaard Østre Skole 8,1 8,0 8,2 8,7 8,3 8,3 8,4 8,0 8,4 8,6 8,7 8,5 8,0 8,0 8,2 8,3 8,5 8,0 8,3 8,3 8,8 8,2 8,1 

Vestbjerg Skole 7,7 8,3 8,4 8,7 7,7 8,1 7,9 7,8 8,4 7,8 8,3 8,0 8,3 8,0 8,6 8,1 7,7 8,2 8,0 8,7 8,4 8,0 

Vester Hassing Skole 8,2 8,8 8,6 8,6 8,3 8,0 8,3 7,7 8,8 8,6 8,5 8,4 8,4 8,3 8,2 8,3 8,5 8,3 8,4 8,7 8,6 8,2 7,9 

Vester Mariendal Skole 8,1 7,8 7,9 8,7 8,2 8,2 8,2 8,1 8,4 8,5 8,2 8,8 7,9 8,0 8,4 8,3 8,3 8,3 7,8 8,2 7,9 9,0 7,6 7,1 

Vesterkærets Skole 7,3 8,1 7,1 8,2 7,8 7,2 8,3 6,7 7,4 7,2 7,8 7,7 7,5 6,5 7,3 6,7 6,2 6,9 5,9 6,6 8,5 7,0 7,1 

Vodskov Skole 8,3 8,1 7,8 8,1 8,4 8,3 8,3 8,0 8,3 8,7 8,8 8,3 8,6 7,7 7,4 7,3 8,2 8,1 8,3 8,1 8,3 7,6 7,8 

35


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 

Fransk-Mundtlig 


Fransk-Skriftlig 


Tysk-Mundtlig 

Tysk-Mundtlig 

Tysk-Skriftlig 

Tysk-Skriftlig tysk Afg 

Engelsk-Mundtlig 


Engelsk-Skriftlig 


Matematik- 

Problemløsning 

Matematik- 


Matematik- 

Færdigheder 

Matematik- 

Færdigheder 

Dansk-Mundtlig 


Dansk-Orden 

Dansk-Orden 

Dansk-Skriftlig 

fremstilling 


fremstilling 

Dansk- 

Retskrivning 

Dansk- 

Retskrivning 

Dansk-læsning 


Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Byplanvejens Skole 8,0 8,4 8,4 8,2 8,1 8,2 8,0 8,3 8,1 8,2 8,4 8,3 7,5 8,3 6,3 8,6 7,8 7,8 8,7 8,8 7,8 

Farstrup Skole 8,2 8,9 8,1 7,6 7,9 8,2 8,0 8,0 8,7 8,0 8,4 8,3 8,3 8,2 7,8 8,4 8,0 8,0 7,4 7,6 

Ferslev Skole 8,0 9,2 8,2 8,7 8,0 8,7 7,5 8,3 8,7 8,5 8,4 8,4 8,1 8,0 8,7 8,1 8,5 8,2 8,1 8,0 

Filstedvejens Skole 7,3 8,1 8,1 7,8 7,9 7,7 7,9 8,3 8,0 7,7 8,2 8,6 7,2 8,3 7,2 7,4 7,5 6,7 7,0 7,6 

Frejlev Skole 8,3 8,5 8,5 8,4 8,3 8,5 8,6 8,3 8,3 8,3 8,8 8,7 8,4 8,0 8,7 8,5 8,4 8,1 8,0 8,1 

Gandrup Skole 8,0 8,2 7,8 7,8 8,1 7,7 8,2 7,6 8,1 7,1 8,3 8,4 7,5 7,6 8,6 7,6 8,0 7,5 7,2 7,5 

Gistrup Skole 8,6 8,7 8,7 8,6 8,5 8,2 8,4 8,3 8,7 8,4 8,7 8,3 8,4 8,1 8,1 8,5 7,9 7,8 8,0 

Gl. Hasseris Skole 8,4 9,0 8,7 8,4 8,3 8,1 8,2 8,2 8,5 8,0 9,4 9,0 8,7 8,5 9,2 8,7 8,3 8,4 8,4 8,7 8,3 6,5 8,4 8,4 

Gl. Lindholm Skole 7,9 9,0 8,5 8,3 8,7 8,4 8,9 8,3 8,7 8,0 8,9 8,8 8,4 8,1 8,8 8,8 8,6 8,4 8,4 8,4 

Gudumholm skole 7,4 8,2 6,9 7,5 6,9 7,9 7,4 8,3 9,8 8,3 8,2 8,8 7,2 7,8 5,6 7,3 6,6 7,2 6,9 7,6 7,6 

Gug Skole 7,8 8,7 8,3 8,3 8,3 8,5 8,4 8,6 8,3 8,2 8,8 8,5 8,3 8,2 8,4 8,1 8,2 7,9 7,4 8,3 8,0 

Hals Skole 7,4 7,6 7,9 7,6 8,2 7,9 8,4 8,0 7,7 7,2 8,0 7,8 7,6 7,5 7,8 8,5 7,5 7,1 7,2 7,2 

Herningvej Skole 7,9 8,1 7,5 8,1 8,4 8,2 8,3 8,8 8,2 7,8 8,9 8,5 7,7 7,9 8,1 7,6 7,6 7,3 7,5 8,0 

Højvangskolen 7,9 8,4 8,0 8,0 8,0 8,1 8,3 8,3 9,0 8,4 7,6 7,7 7,2 7,7 7,8 8,6 7,8 7,8 7,8 

Klarup Skole 8,2 8,9 8,6 8,6 8,0 8,6 7,9 8,0 9,0 8,8 8,9 8,8 9,1 8,7 9,0 8,5 8,6 8,8 7,6 8,3 8,0 

Kongerslev Skole 7,9 8,1 7,5 7,8 7,3 7,9 8,0 7,5 8,1 7,6 7,4 7,6 7,8 7,6 6,9 8,0 7,0 8,4 8,3 

Løvvangskolen 7,2 7,9 7,6 8,0 8,4 7,7 8,3 8,2 7,8 7,9 6,9 8,0 7,1 7,8 7,4 7,9 8,1 7,8 7,4 7,6 

Mellervangskolen 7,3 8,0 7,4 7,9 8,1 8,1 8,1 8,1 7,7 7,6 7,5 8,1 7,5 8,2 7,8 7,6 7,7 7,5 8,5 8,4 

Mou Skole 7,2 8,4 7,8 7,9 8,1 8,0 8,0 7,6 7,9 7,9 8,1 7,8 7,5 7,8 7,0 8,3 7,6 7,7 7,9 

Nibe Skole 8,1 9,3 8,3 8,8 8,2 8,8 8,3 8,9 9,0 8,6 8,9 8,8 8,5 8,9 8,9 8,5 9,0 8,4 8,2 8,1 7,0 8,8 

Nr. Uttrup Skole 8,1 8,4 8,7 8,2 8,2 7,4 8,4 7,8 8,4 7,9 8,1 8,2 8,1 8,0 8,6 7,8 8,2 7,8 7,8 8,2 

Seminareskolen 7,8 8,4 7,9 8,3 7,7 8,6 7,9 8,1 8,7 8,2 8,1 8,3 7,9 8,1 7,8 8,3 8,9 7,9 7,2 7,5 


Sofiendalskolen 7,7 8,3 8,3 8,1 8,1 8,2 8,3 8,4 8,3 8,2 7,9 8,0 7,9 7,9 8,2 8,3 8,1 7,1 7,2 7,9 8,0 

Stolpedalskolen 8,6 9,0 9,3 8,9 8,7 8,8 8,2 8,8 9,1 8,5 9,9 9,4 9,3 8,5 9,6 8,8 9,0 8,2 8,8 8,2 9,0 9,0 

Sulsted Skole 8,5 8,6 8,5 8,1 7,6 8,5 7,8 8,7 8,2 8,2 8,1 8,2 7,9 7,9 8,4 8,3 8,1 7,9 7,8 7,7 

Svenstrup Skole 7,9 8,4 8,6 8,3 7,9 8,6 7,7 8,6 9,0 8,6 9,4 8,9 8,5 8,8 8,9 8,4 9,0 8,6 8,0 8,1 

Sønderbroskolen 8,0 9,1 8,6 9,0 7,9 8,8 7,8 8,7 9,0 8,6 8,5 8,4 8,1 8,4 8,6 9,4 8,5 8,0 8,0 7,8 

Tofthøjskolen 7,4 8,1 8,3 8,5 8,3 8,7 8,2 8,3 8,5 8,1 7,8 8,5 7,4 8,3 8,5 8,7 8,9 8,5 8,5 

Tornhøjskolen 7,3 8,0 8,0 8,0 7,8 7,4 7,8 7,8 8,3 7,2 7,6 7,4 7,8 7,5 7,5 7,0 7,8 7,1 7,2 6,6 6,6 

Vadum Skole 8,1 8,4 8,3 8,1 8,3 7,5 8,3 7,4 8,6 7,7 8,5 8,3 8,1 8,1 8,1 8,9 8,1 7,5 7,5 

Vejgaard Østre Skole 8,6 8,6 8,4 8,4 8,3 8,3 8,4 8,2 8,4 8,2 8,6 8,4 8,2 7,7 8,5 8,3 7,9 8,3 7,5 7,7 

Vestbjerg Skole 7,1 8,8 8,1 8,7 7,9 8,5 8,1 8,4 8,2 8,3 8,5 8,4 8,2 8,1 7,6 8,3 8,2 8,5 8,4 

Vester Hassing Skole 7,9 8,8 8,4 8,3 8,2 8,4 8,0 8,4 9,0 8,3 9,0 8,8 8,7 8,4 8,8 8,3 8,2 8,1 8,0 7,8 

Vester Mariendal Skole 8,1 8,9 8,4 8,3 8,7 8,3 8,2 8,5 8,8 8,4 8,2 8,8 8,2 8,8 8,5 8,1 8,6 8,0 8,1 8,2 

Vesterkærets Skole 7,4 8,2 8,2 8,0 8,1 8,2 7,8 8,2 8,3 8,0 8,4 8,3 8,1 7,8 7,1 8,8 6,8 7,6 7,7 

Vodskov Skole 8,0 8,9 8,3 8,1 8,4 8,2 8,4 8,2 8,4 8,3 9,1 9,0 8,6 8,8 8,6 8,4 8,2 8,7 8,1 8,0 

36


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2006/07 (fortsat) 

Obl. Projetkopgave 

sløjd 

sløjd 

Hånd-arbejde 

Hånd-arbejde 

Hjem-kundskab 

Hjem-kundskab 

Samfundsfag- 

Skriftlig 

Samfundsfag- 

Skriftlig 

Kristendom-Skriftlig 

Kristendom-Skriftlig 

Historie-Skriftlig 

Historie-Skriftlig 

Geografi 

Geografi 

Biologi 

Biologi 

Fysik/Kemi 

Fysik/Kemi 

Års 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Byplanvejens Skole 7,7 8,0 7,2 8,3 7,4 7,8 7,9 9,0 7,8 8,2 8,9 

Farstrup Skole 7,9 8,2 8,1 8,1 7,7 8,3 8,6 8,4 7,9 8,3 8,0 

Ferslev Skole 8,0 8,3 8,4 8,7 8,1 8,4 8,1 8,5 8,7 

Filstedvejens Skole 8,2 8,1 7,5 7,6 6,9 8,0 7,5 7,2 7,4 6,7 8,3 8,5 

Frejlev Skole 8,2 8,0 9,3 8,1 6,7 8,0 8,0 7,9 7,4 8,1 8,0 10,3 9,2 8,6 

Gandrup Skole 8,1 8,2 8,1 7,6 7,1 7,4 7,8 7,2 7,9 7,5 7,1 7,6 

Gistrup Skole 7,6 8,2 7,8 8,3 7,4 8,1 9,2 8,3 8,2 8,2 7,9 8,4 8,8 

Gl. Hasseris Skole 8,3 8,4 7,8 8,6 7,1 8,3 7,2 8,1 8,6 7,9 8,7 8,8 

Gl. Lindholm Skole 7,7 7,7 7,5 7,9 7,3 8,0 7,8 8,1 7,8 7,5 8,2 8,3 

Gudumholm skole 8,1 7,8 8,8 6,9 7,6 7,7 8,2 8,4 8,9 

Gug Skole 7,3 8,1 7,7 8,2 6,7 7,9 8,0 7,7 8,0 8,2 8,1 9,1 

Hals Skole 7,4 8,0 7,5 6,9 7,6 7,6 7,3 7,1 7,3 6,5 

Herningvej Skole 6,9 7,4 9,1 7,7 6,9 7,6 7,9 8,0 7,8 8,0 8,1 

Højvangskolen 7,3 8,3 8,3 8,2 6,6 8,0 6,4 8,0 8,3 7,3 8,7 9,0 

Klarup Skole 7,6 8,1 8,5 8,7 7,2 8,6 8,6 8,5 8,9 8,5 8,9 

Kongerslev Skole 7,5 7,6 7,0 7,0 7,3 7,4 8,1 7,6 7,4 8,5 

Løvvangskolen 7,6 8,1 7,5 6,7 5,9 6,6 6,7 7,6 7,4 6,7 8,3 

Mellervangskolen 7,4 8,0 8,3 7,8 8,2 8,0 7,7 8,0 8,2 9,0 

Mou Skole 8,0 7,5 6,7 7,5 7,5 7,1 6,5 6,5 7,6 8,2 

Nibe Skole 8,7 8,4 8,7 8,7 7,7 8,5 7,8 8,9 8,0 8,2 8,3 10,1 9,4 11,0 9,0 8,9 

Nr. Uttrup Skole 8,2 8,0 7,2 8,2 7,4 7,4 6,0 7,8 7,8 7,9 8,9 

Seminareskolen 7,2 7,9 6,4 7,8 7,2 7,9 7,8 7,8 7,9 7,7 8,8 

Skansevejens Skole 8,0 8,6 7,9 8,4 6,8 8,1 8,1 7,9 8,4 8,1 9,6 

Sofiendalskolen 7,3 7,6 5,2 7,8 6,9 7,9 8,3 8,0 8,4 7,7 

Stolpedalskolen 8,4 7,9 7,9 8,3 7,6 8,8 9,3 7,8 9,3 9,0 9,5 

Sulsted Skole 7,4 7,4 7,3 7,7 7,2 7,6 6,4 7,7 8,5 7,0 7,6 8,9 

Svenstrup Skole 8,0 8,2 7,1 8,6 6,8 8,6 6,8 8,4 8,5 8,6 9,4 

Sønderbroskolen 7,3 7,4 7,9 8,3 8,4 7,5 8,5 8,3 7,9 

Tofthøjskolen 7,6 8,4 8,1 8,1 6,0 8,0 7,4 8,5 7,7 8,3 8,4 8,9 

Tornhøjskolen 7,9 7,3 7,2 6,5 7,3 7,3 7,3 5,8 7,5 8,8 

Vadum Skole 7,9 8,4 8,3 7,7 7,3 8,0 6,3 7,4 7,4 8,3 7,8 10,0 9,0 9,5 

Vejgaard Østre Skole 7,1 7,5 7,8 7,8 7,1 7,9 8,5 8,0 8,1 7,9 7,9 8,4 

Vestbjerg Skole 8,4 8,6 7,8 7,6 8,0 7,1 7,8 8,0 8,0 8,7 

Vester Hassing Skole 8,2 8,5 8,5 8,4 6,6 8,2 8,0 8,1 7,9 8,3 8,7 

Vester Mariendal Skole 7,9 8,4 8,4 8,1 7,2 8,0 8,5 9,0 8,3 8,5 8,2 9,0 

Vesterkærets Skole 6,7 7,4 8,0 7,1 6,9 7,3 7,7 8,1 7,6 8,4 

Vodskov Skole 8,1 8,3 8,1 8,1 7,0 8,1 7,6 8,2 8,5 8,3 7,5 8,1 8,4 

37


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08 (ny karakterskala) 




Tysk-Mundtlig 

Tysk-Mundtlig 

Tysk-Skriftlig 





Matematik – 

mundtlig 

Matematik- 


Matematik- 


Matematik- 

Færdigheder 

Matematik- 

Færdigheder 



Dansk-Orden 

Dansk-Orden 


fremstilling 


fremstilling 

Dansk- 

Retskrivning 

Dansk- 

Retskrivning 



Års 

Afg 

Års 

Års 

Afg 

Års 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Byplanvejens Skole 6,8 7,4 6,1 6,8 6,4 7,5 5,6 7,9 6,7 6,3 6,5 6,8 4,7 6,1 6,2 7,0 6,5 6,6 5,8 5,0 3,6 4,9 

Farstrup Skole 6,1 7,9 3,7 5,0 5,3 6,4 6,6 6,3 6,7 6,6 5,9 6,2 5,1 6,2 6,1 5,5 7,0 6,5 5,5 6,3 

Ferslev Skole 7,7 8,9 5,5 7,3 6,8 8,0 6,7 8,2 5,3 6,2 7,5 7,3 7,2 7,0 6,3 6,0 6,4 6,0 5,5 5,8 

Filstedvejens Skole 5,7 7,0 5,0 5,8 6,8 5,3 5,8 5,9 6,9 5,0 5,8 5,9 5,6 5,8 5,0 6,8 5,2 7,0 4,6 4,1 7,4 4,4 

Frejlev Skole 7,4 8,7 6,0 6,8 7,6 7,4 6,6 7,3 8,0 7,4 7,7 7,3 6,3 6,8 5,8 6,6 7,7 7,2 6,2 6,0 7,0 

Gandrup Skole 6,5 8,0 6,3 7,1 7,6 6,1 7,4 7,0 7,9 6,1 7,3 7,3 5,9 6,8 6,3 7,2 5,3 6,5 5,3 5,5 6,8 6,1 

Gistrup Skole 7,3 8,2 6,5 6,5 6,6 6,9 6,4 6,7 7,6 6,7 7,1 7,4 6,5 7,3 6,5 8,2 6,8 6,7 5,9 6,0 5,3 4,6 

Gl. Hasseris Skole 7,2 7,7 6,9 7,7 7,4 6,4 7,4 7,1 7,2 6,3 8,8 8,2 7,9 7,2 6,6 8,3 7,4 7,8 5,9 8,6 5,5 8,6 10,7 9,3 

Gl. Lindholm Skole 6,1 5,2 5,2 6,5 6,7 6,8 6,3 6,7 7,6 6,9 6,7 6,6 5,8 6,2 5,8 7,5 5,8 6,4 5,9 4,9 4,6 

Gudumholm skole 6,3 7,2 4,9 5,8 5,0 6,4 5,3 6,7 7,5 5,5 8,4 9,1 6,2 7,4 7,0 4,7 5,0 7,2 5,7 5,2 5,3 5,3 

Gug Skole 8,0 8,5 7,4 7,7 8,5 8,1 8,5 7,5 8,0 7,0 8,8 8,0 8,1 7,5 6,4 7,4 7,4 7,4 6,9 4,3 7,0 

Hals Skole 6,6 6,5 5,4 5,4 6,3 5,7 5,9 4,7 5,9 5,8 6,8 7,2 6,5 6,1 5,0 2,7 5,4 5,7 5,4 4,3 4,6 4,6 

Herningvej Skole 7,2 7,5 6,3 7,1 7,2 8,0 6,3 8,2 7,3 6,1 4,8 5,4 4,4 4,9 5,5 6,0 6,9 4,8 4,8 4,8 

Højvangskolen 5,6 7,7 5,4 7,1 5,8 6,3 5,2 7,4 6,9 6,0 6,3 6,0 5,5 5,6 5,2 6,4 5,6 7,7 5,1 6,2 5,5 

Klarup Skole 6,5 6,6 5,4 6,1 6,6 6,8 6,1 6,3 6,5 5,8 6,7 6,3 6,1 6,6 5,9 8,1 6,5 7,3 5,8 4,0 4,0 

Kongerslev Skole 6,8 9,1 6,0 7,3 7,8 8,2 8,3 9,1 7,9 6,4 5,2 6,9 5,1 6,7 5,3 7,0 6,6 7,0 6,5 5,4 6,1 

Løvvangskolen 5,8 6,6 5,2 6,1 6,7 7,0 6,6 7,2 7,1 7,0 6,9 7,3 4,8 5,8 6,1 6,2 6,1 6,3 4,6 5,6 

Mellervangskolen 5,4 6,7 3,8 5,6 4,8 5,8 6,0 6,3 6,2 5,1 6,7 6,5 5,4 5,4 4,9 4,3 5,4 4,6 4,6 6,1 

Mou Skole 5,8 6,9 3,9 5,5 5,6 5,2 5,3 5,8 6,0 4,7 6,1 6,1 5,1 5,6 5,7 3,7 5,0 4,9 5,2 4,4 3,6 4,4 

Nibe Skole 6,9 7,0 5,9 5,8 5,5 5,7 5,7 6,3 5,8 6,0 7,6 7,6 7,8 6,9 6,7 10 5,3 6,7 5,1 5,4 4,6 

Nr. Uttrup Skole 7,2 7,7 6,3 6,7 7,3 6,1 6,2 6,7 5,8 5,6 8,6 7,5 6,2 6,5 6,5 8,6 5,7 6,3 5,5 5,4 7,5 6,3 

Seminareskolen 5,9 6,7 5,6 5,8 5,1 6,0 6,1 5,9 6,9 5,5 5,9 6,4 4,4 5,5 4,6 5,9 5,0 6,9 4,7 5,1 5,4 4,3 


Sofiendalskolen 6,7 7,1 5,7 6,6 6,4 6,4 5,5 7,0 5,7 6,9 5,2 6,3 4,1 6,5 6,4 6,7 5,6 6,2 6,1 5,5 6,4 4,7 7,0 5,0 

Stolpedalskolen 7,9 7,4 7,2 6,8 7,0 6,8 7,2 7,4 7,2 6,5 8,4 8,5 7,0 6,4 6,3 6,3 7,0 7,6 6,2 6,2 6,3 5,7 4,3 4,9 

Sulsted Skole 6,1 6,0 4,2 4,4 5,7 5,2 6,0 5,2 6,4 4,6 5,6 5,5 5,0 5,1 4,2 6,7 5,6 5,2 4,6 3,9 4,7 4,3 

Svenstrup Skole 7,9 8,2 7,7 7,3 7,4 6,4 7,2 7,0 8,5 6,8 7,8 7,5 6,5 6,9 6,9 8,1 7,0 7,5 6,8 6,1 6,6 7,2 

Sønderbroskolen 8,0 9,4 6,9 6,4 7,1 7,1 6,2 7,0 7,5 7,2 7,1 6,7 6,0 7,2 6,9 5,9 7,8 7,2 5,9 5,8 5,7 

Tofthøjskolen 7,4 7,7 5,5 5,6 8,2 6,3 8,4 6,1 5,1 6,5 7,1 6,0 6,6 5,8 6,5 6,9 6,2 6,5 4,2 4,1 

Tornhøjskolen 5,3 4,1 3,6 3,9 4,3 4,0 4,5 4,7 4,9 4,4 4,4 4,9 4,5 3,8 3,7 4,3 4,9 3,7 4,5 3,9 5,0 

Vadum Skole 7,3 7,0 6,0 6,2 6,7 5,9 7,1 6,2 5,8 4,8 7,0 7,5 6,2 7,2 5,9 7,5 5,9 7,6 5,5 5,9 5,6 

Vejgaard Østre Skole 7,1 6,2 5,9 6,4 6,6 6,4 6,5 5,7 6,9 6,3 8,1 6,8 6,7 5,7 5,1 5,5 6,4 5,2 5,1 6,1 

Vestbjerg Skole 6,9 6,7 6,3 6,3 7,6 6,5 6,3 8,6 6,8 5,5 7,5 5,7 5,9 5,4 4,9 4,6 5,7 4,8 6,2 6,3 5,6 

Vester Hassing Skole 7,6 6,9 6,6 6,6 7,2 6,2 7,1 6,6 7,1 5,8 7,8 8,3 6,8 6,5 5,8 6,4 6,6 5,5 5,8 5,6 

Vester Mariendal Skole 7,3 7,7 7,0 6,9 6,7 6,6 6,8 6,6 7,8 7,4 7,2 7,0 6,0 6,9 6,7 7,5 6,7 7,7 6,2 5,2 5,2 5,8 7,0 

Vesterkærets Skole 6,9 7,7 6,3 7,1 7,0 6,8 5,4 7,9 7,8 7,0 7,3 6,4 5,4 5,4 5,4 7,4 5,9 7,5 5,6 6,1 6,5 

Vodskov Skole 7,1 7,3 6,1 6,3 6,6 6,5 6,0 6,3 6,8 6,8 7,2 7,2 6,7 6,4 5,9 7,2 7,0 6,6 7,1 5,8 5,9 

38


Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver for 9. klasse i skoleåret 2007/08 (ny karakterskala) – fortsat 

Obl. Projetkopgave 

sløjd 

sløjd 

Hjem-kundskab 

Hjem-kundskab 

Kristendom 

Kristendom 

Samfundsfag 

Samfundsfag 

Historie 

Historie 

Geografi 

Geografi 

Biologi 

Biologi 

Fysik/Kemi 

Fysik/Kemi 

Års 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Års 

Afg 

Byplanvejens Skole 6,0 5,5 6,4 5,8 7,1 5,5 6,1 6,5 6,9 6,3 8,0 

Farstrup Skole 4,8 8,1 6,1 6,4 6,0 7,0 6,4 7,0 7,0 7,7 

Ferslev Skole 6,3 6,2 7,3 5,9 5,7 5,2 6,4 4,7 6,7 7,8 

Filstedvejens Skole 5,5 5,7 5,9 5,1 7,1 5,0 5,1 4,8 3,0 4,7 4,3 5,7 

Frejlev Skole 7,1 6,8 5,9 6,5 8,4 7,3 7,0 8,3 6,9 6,7 7,5 11 8,1 8,9 

Gandrup Skole 6,2 7,0 5,4 6,4 7,7 6,3 5,5 5,2 6,2 6,0 7,2 

Gistrup Skole 5,9 6,4 5,7 8,1 7,6 8,0 6,6 8,8 6,5 7,4 6,7 8,0 

Gl. Hasseris Skole 6,3 6,5 6,4 7,0 7,5 7,1 7,7 7,1 8,2 6,9 7,3 7,2 7,9 

Gl. Lindholm Skole 4,4 6,0 5,8 6,4 6,8 5,7 6,7 7,5 6,8 6,2 5,8 

Gudumholm skole 4,7 5,6 4,5 7,0 5,4 5,5 5,6 5,6 7,7 

Gug Skole 5,8 6,6 6,4 7,0 7,6 6,2 6,0 6,1 6,1 6,1 7,4 6,6 8,4 

Hals Skole 4,9 7,3 4,9 6,8 6,6 4,9 6,3 5,6 5,5 7,9 5,2 6,3 

Herningvej Skole 6,9 5,5 5,4 6,9 6,2 6,0 4,6 7,7 5,5 8,8 

Højvangskolen 5,5 5,9 6,4 7,5 5,7 5,8 8,1 5,9 5,7 6,4 

Klarup Skole 4,7 5,7 6,3 5,7 7,6 6,7 6,1 6,8 5,7 8,7 6,6 5,6 

Kongerslev Skole 6,6 6,7 5,9 6,1 7,1 7,0 6,7 6,2 7,7 

Løvvangskolen 5,6 5,1 5,4 3,7 5,9 3,8 5,5 4,3 4,2 7,5 6,5 7,7 

Mellervangskolen 4,6 5,5 4,9 5,9 6,2 6,0 5,1 5,3 6,7 5,7 5,8 7,6 

Mou Skole 3,3 4,7 4,6 4,7 6,3 5,0 4,9 4,6 5,4 4,0 4,8 

Nibe Skole 6,9 7,4 5,9 7,0 6,6 6,7 5,0 6,7 4,6 7,0 6,6 10,4 9,1 6,9 

Nr. Uttrup Skole 5,2 6,2 6,0 6,3 6,5 7,1 5,9 2,0 5,4 6,5 8,1 

Seminareskolen 5,6 4,8 5,3 5,2 6,3 5,3 4,6 2,7 4,6 4,5 7,1 

Skansevejens Skole 6,0 5,4 6,4 5,5 5,5 5,0 5,4 6,2 5,7 7,3 5,6 5,9 

Sofiendalskolen 4,7 6,6 4,7 5,6 6,4 6,1 6,6 5,4 5,9 6,1 5,7 7,8 

Stolpedalskolen 6,6 5,8 6,3 6,6 7,0 6,9 6,2 6,9 6,8 7,1 7,4 8,7 

Sulsted Skole 4,1 3,8 5,1 5,6 6,3 6,0 6,4 6,2 4,9 5,5 

Svenstrup Skole 6,2 6,9 6,4 6,3 7,2 6,3 6,0 7,0 7,1 6,3 8,1 

Sønderbroskolen 5,4 5,7 6,6 7,1 7,9 7,5 6,3 6,4 7,5 7,1 7,6 

Tofthøjskolen 4,2 6,1 6,5 6,0 6,9 5,9 6,9 5,0 4,3 

Tornhøjskolen 5,7 4,4 4,4 4,1 6,1 4,1 4,5 3,4 7,0 2,8 3,1 5,3 

Vadum Skole 5,2 6,7 6,2 6,0 5,9 5,8 5,2 5,3 7,5 7,5 

Vejgaard Østre Skole 5,4 5,2 5,4 5,0 7,3 5,5 7,5 6,2 8,8 5,8 6,1 6,5 

Vestbjerg Skole 6,3 5,6 6,0 5,9 8,3 6,2 5,8 7,4 6,6 6,0 7,6 

Vester Hassing Skole 5,8 6,1 6,6 6,2 8,2 6,7 5,6 6,0 6,0 7,2 5,4 7,4 

Vester Mariendal Skole 6,5 6,5 6,3 6,8 7,2 6,4 7,6 6,6 9,7 7,1 7,8 6,9 7,3 

Vesterkærets Skole 5,5 6,5 5,6 6,3 7,9 5,7 6,2 6,8 6,8 8,6 7,0 

Vodskov Skole 6,3 6,0 6,1 7,3 7,4 6,2 6,9 6,5 6,8 6,6 9,0 6,5 7,3 

39


Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2005/06 

Tysk - Skriftlig 


Tysk - Mundtlig 



Obligatorisk projektopgave 

Matematik - Skriftlig 



Matematik - Mundtlig 



Fysik/kemi 

Fysik/kemi 

Fysik/kemi 

Fransk - Skriftlig 


Fransk - Mundtlig 



Engelsk - Skriftlig 


Engelsk - Mundtlig 



Dansk - Skriftlig 



Dansk - Retstavning 

Dansk - Retstavning 

Dansk - Orden 

Dansk - Orden 

Dansk - Orden 

Dansk - Mundtlig 



Årskarakterer 

Udv. Afg. Prv. 


Afgangsprøve 


Opgave 


Afgangsprøve 



Afgangsprøve 



Afgangsprøve 





Afgangsprøve 





Afgangsprøve 



Afgangsprøve 



Afgangsprøve 


Afgangsprøve 



Afgangsprøve 


Hals Skole 8,5 8,2 7,7 8,1 8,0 8,4 8,5 7,4 8,1 8,4 8,4 8,4 8,2 8,3 * 8,4 7,8 * 8,9 8,8 7,6 7,0 6,9 7,4 6,8 

Farstrup Skole 7,9 8,3 7,5 7,8 7,7 7,6 8 7,1 7,8 7,7 8,2 8,7 8,5 * 8,3 7,8 * 8,4 8,7 8,0 * 8,0 6,8 7,9 

Tofthøjskolen 7,8 8,1 7,0 8,0 7,2 8,1 8,3 8,1 7,0 7,8 7,4 7,5 7,9 8,2 7,1 * 8,1 8,5 8,1 7,6 7,4 8,2 

Sofiendalskolen 8,7 8,2 7,2 8,3 7,6 8,2 8,3 8,3 7,9 8,2 9,2 7,0 8,5 7,9 7,5 8,2 8,0 7,1 6,3 7,4 6,9 6,5 7,6 8,3 8,4 8,3 8,5 7,3 8,6 

Løvvangskolen 8,3 8,2 7,5 7,9 7,9 8,4 8,3 7,7 7,4 7,8 7,5 8,1 7,8 7,5 * 7,8 7,1 * 8,0 8,2 8,3 5,8 7,4 7,0 6,9 

Tornhøjskolen 7,9 7,2 7,8 7,4 7,2 8,2 6,5 7,7 7,3 6,9 8,4 8,4 6,5 7,2 7,0 7,3 7,6 7,1 7,9 7,9 6,2 7,2 6,8 6,1 7,4 8,7 7,2 5,6 7,6 6,5 6,9 

Filstedvejens 

Skole 8,1 7,6 7,3 7,9 7,0 7,8 7,8 6,1 7,0 7,3 7,0 7,7 6,3 7,3 7,6 6,1 7,4 6,7 5,3 7,6 8,3 8,0 6,2 7,3 6,4 7,0 

Seminarieskolen 8,5 5,2 7,7 8,1 7,3 7,8 5,3 5,6 7,9 5,6 7,9 8,2 5,8 7,7 7,4 7,9 8,3 7,3 8,1 7,8 5,0 7,6 7,9 5,2 7,8 7,9 8,5 6,9 7,9 7,5 7,3 

40


Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2006/07 

Obl. selvvalgt opgave 

Fysik/Kemi 

Fysik/Kemi 

Fysik/Kemi 








Tysk - Skriftlig tysk 










Matematik - Problemløsning 


Matematik - Færdigheder 





Dansk - Orden 

Dansk - Orden 

Dansk - Orden 

Dansk - Skriftlig fremstilling Årskarakter 

Dansk - Skriftlig fremstilling Udv. Afg. prv. 

Dansk - Skriftlig fremstilling Afgangsprøve 

Dansk - Retskrivning 


Dansk - Læsning 

Opgave 

Årskarakter 

Udv. Afg. prv. 

Afgangsprøve 





Årskarakter 


Årskarakter 


Årskarakter 


Afgangsprøve 

Årskarakter 


Årskarakter 


Årskarakter 


Årskarakter 

Afgangsprøve 

Årskarakter 

Afgangsprøve 

Årskarakter 


Afgangsprøve 

Årskarakter 


Afgangsprøve 

Årskarakter 

Afgangsprøve 

Afgangsprøve 

Farstrup Skole 6,5 6,0 6,8 7,6 7,0 7,3 8,2 8,0 7,8 9,4 8,0 7,0 6,0 7,2 8,0 7,2 8,0 8,8 8,0 8,2 7,0 7,2 8,0 8,5 7,0 8,0 7,1 7,0 8,2 

Filstedvejens 

Skole 6,9 7,8 7,1 7,9 7,7 7,8 7,3 7,6 7,7 7,5 7,4 7,1 7,0 7,3 6,9 6,6 7,5 7,4 

7,7 7,1 8,6 

Hals Skole 7,4 8,1 7,4 7,9 8,3 7,7 7,7 8,1 8,4 7,7 8,2 7,6 7,7 7,8 7,0 6,7 6,9 6,6 8,1 7,9 8,9 

Løvvangskolen 

8,2 8,0 7,8 7,7 8,1 7,8 6,5 7,8 7,5 7,3 7,6 7,6 8,1 7,4 6,4 7,0 6,6 7,3 

7,5 7,7 8,4 

Seminarieskolen 

5,8 5,4 5,9 6,6 7,1 7,9 7,3 7,5 8,0 6,3 8,4 8,1 6,4 5,7 7,8 7,9 7,7 7,8 7,8 8,0 8,4 7,1 6,9 7,3 8,3 7,8 8,2 7,4 7,9 

Sofiendalskolen 

8,2 7,6 7,7 7,8 8,3 7,7 4,4 4,7 3,6 4,5 7,5 7,4 7,4 7,4 8,6 7,0 8,2 7,8 6,7 5,4 7,8 7,5 7,2 6,1 7,0 8,0 7,3 7,7 6,8 8,4 

Tofthøjskolen 7,0 7,0 7,8 9,0 7,2 7,8 7,0 8,0 7,8 6,0 6,9 7,3 5,7 5,3 7,4 7,6 6,6 7,5 4,4 4,4 7,0 7,6 7,4 6,7 7,3 6,3 7,4 7,0 7,2 7,9 7,0 

Tornhøjskolen 7,8 8,1 7,6 7,9 7,9 7,6 5,7 6,0 5,7 5,9 7,4 7,6 7,7 7,1 7,1 7,2 7,4 7,0 6,5 6,3 7,1 7,3 

7,6 7,5 8,1 

41


Karaktergivning i folkeskolens prøver for 10. klasserne i skoleåret 2007/08 (ny karakterskala) 

Obl. selvvalgt opgave 

Fysik/Kemi 

Fysik/Kemi 

Fysik/Kemi 








Tysk - Skriftlig tysk 


















Dansk - Orden 

Dansk - Orden 

Dansk - Orden 

Dansk - Skriftlig fremstilling Årskarakter 

Dansk - Skriftlig fremstilling Udv. Afg. prv. 

Dansk - Skriftlig fremstilling Afgangsprøve 





Opgave 

Årskarakter 


Afgangsprøve 





Årskarakter 


Årskarakter 


Årskarakter 


Afgangsprøve 

Årskarakter 


Afgangsprøve 

Årskarakter 


Årskarakter 


Årskarakter 

Afgangsprøve 

Årskarakter 

Afgangsprøve 

Årskarakter 


Afgangsprøve 

Årskarakter 


Afgangsprøve 

Årskarakter 

Afgangsprøve 

årskarakter 

Afgangsprøve 

Filstedvejens 

Skole 

6,1 5,6 5,8 6,0 5,4 5,3 4,0 4,0 4,0 4,0 5,8 6,1 5,7 5,4 5,5 5,1 5,4 5,2 5,6 4,7 5,3 5,3 

5,6 4,4 7,4 

Hals Skole 6,6 5,7 7,1 6,1 6,3 5,4 6,6 7,8 7,8 5,9 5,6 5,0 7,1 5,5 4,9 3,4 4,4 3,7 4,1 6,0 6,7 

Løvvangskolen 6,8 6,4 6,4 5,4 7,0 6,2 6,2 6,2 6,1 5,3 6,7 5,4 6,6 5,1 4,4 5,0 4,9 5,1 5,3 5,7 6,7 

6,1 5,8 4,3 6,9 5,6 4,5 5,8 5,9 6,0 5,5 5,9 5,8 

Seminarieskolen 1,5 1,6 2,6 3,1 2,8 6,7 6,4 4,1 6,7 6,3 2,5 7,0 6,2 3,7 4,3 2,5 4,3 6,6 6,4 5,7 5,4 

6,0 5,9 5,5 5,2 5,6 7,4 6,8 7,0 3,3 5,2 3,9 6,2 5,9 7,1 7,1 

Sofiendalskolen 5,9 6,0 6,6 6,7 6,9 6,1 1,3 2,3 0,7 2,8 5,9 6,1 5,9 6,0 

Tornhøjskolen 4,0 7,0 0,0 2,0 2,0 6,2 6,5 4,0 6,9 6,9 7,0 5,8 4,8 3,3 5,0 2,8 3,8 4,6 4,4 5,1 4,1 2,5 5,5 5,2 2,5 5,8 4,7 2,1 3,3 4,5 5,7 2,5 5,3 4,6 6,4 

42


Vurdering af det faglige niveau hos elever, der har behov for specialpædagogisk 

bistand i forhold til eleverne set under et 

Skolerne er i kvalitetsrapporten blevet spurgt: Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, 

der har behov for specialpædagogisk bistand i forhold til eleverne set under et? Nedenstående er 

en kort sammenfatning af svarene. 

Det faglige niveau vurderes forskelligt afhængig af elevens problemer. Hvis eleven modtager 

specialpædagogisk bistand på grund af fx læse-, stave- eller matematikvanskeligheder, vil det 

faglige niveau naturligt nok være lavt. Modtager eleven derimod specialpædagogisk bistand 

grundet adfærds- eller trivselsvanskeligheder behøver det faglige niveau ikke at være lavere. 

Samlet set gives der dog udtryk for, at elevgruppens faglige niveau er under gennemsnit. 

Der anvendes mange ressourcer og arbejdes målrettet på at hæve det faglige niveau hos denne 

gruppe. Der er tæt samarbejde med PPR, hvor specialkonsulenter, talepædagoger og psykologer 

ofte kontaktes. Derudover er der megen fokus på fx kompenserende læsning. 

Vurdering af det faglige niveau hos elever, der modtager undervisning 

i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét 

Skolerne er i kvalitetsrapporten blevet spurgt: Hvordan vurderes det faglige niveau hos elever, 

der modtager undervisning i dansk som andetsprog i forhold til eleverne set under ét? Nedenstående 

er en kort sammenfatning af svarene. 

Også i forhold til denne elevgruppe er billedet meget varieret. Samlet set vurderer skolerne dog, 

at det faglige niveau fx med hensyn til læsning, ordforråd og begrebsforståelse er under gennemsnittet. 

Flere skriver, at denne elevgruppes udbytte af undervisningen er afgørende afhængigt af hjemmets 

vilje og evne til at støtte eleven. 

De nationale test 

På grund af tekniske problemer med prøveafviklingen af de nationale test har Undervisningsministeriet 

aflyst prøveafviklingen i indeværende skoleår. 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 

Ud fra de foreliggende oplysninger i skolernes kvalitetsrapporter vurderes det, at det faglige niveau 

på skolerne samlet set er tilfredsstillende. 

På oversigten over karakterer på 10. klassetrin fremgår det, at karaktererne i visse fag er betænkeligt 

lave. Det er dog primært karakterer, der er givet til elever, der endnu en gang har indstillet 

sig til Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasses prøve). Her er der tale om en mindre del elever 

med et fagligt svagt standpunkt. 

43


Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse – 9. klasse 

Ungdommens Uddannelsesvejledning har lavet en opgørelse over, hvad elever bosat i Aalborg 

Kommune, der har færdiggjort 9. klasse i 2007, lavede i april 2008. Oversigten rummer også 

elever i privatskoler. 

Kvalitetsrapport 1 - 

1839 elever udskrevet af 9. klasse – 

aktuel status og hovedplacering i % 

Afbrudt 

% 

Afsluttet 

% 

I gang 

% 

44 

Tilmeldt 

% 


1899 elever udskrevet af 9. klasse – 

Aktuel status og hovedplacering i % 

Afbrudt 

% 

Afsluttet 

% 

I gang 

% 

Tilmeldt 

% 

11.-12. skoleår 0 0 0,1 0 0 0 0,4 0 

Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 

0,2 0 3,4 0 0 0 3,0 0 

Andre uddannelser 0,1 0 0,6 0 0 0 0,3 0 

Andre ungdomsuddannelser 0 0 0,3 0 

Erhvervsuddannelser 0,4 0,3 10 0,2 0,9 0,2 9,8 0,2 

Grundskolen 0,1 1,4 51,3 0 0,3 2,4 49,7 0 

Gymnasiale uddannelser 0,2 0,1 30,4 0,1 0,3 0 31,3 0 

Midlertidige aktiviteter 0 0 1,3 0 0 0 0,8 0 

System 0 0 0,2 0 

Hovedtal 0,9 1,7 97,2 0,2 1,6 2,6 95,6 0,2 

Af de i alt 1899 elever, som er udskrevet af 9. klasse i 2007 og som i marts 2008 er bosat i Aalborg kommune, har 

langt de fleste status ”I gang” – i alt 1816, heraf dog 57 i ”Anden aktivitet end ungdomsuddannelse. Det er disse 57 

samt de unge, som har status ”afbrudt”, ”tilmeldt” og ”afsluttet”, som følges af vejleder. Denne gruppe udgør tilsammen 

136 unge = 7 % af afgangsårgangen. Kategorien ”Anden aktivitet end ungdomsuddannelse” dækker over 

f.eks. arbejde, produktionsskole o.l. Kategorien ”Midlertidige aktiviteter” dækker over udlandsophold. 


Tilsvarende er der lavet en rapport for 10. klasse. 


1079 elever udskrevet af 10. klasse 

bosat i Aalborg Kommune – 

aktuel status og hovedplacering i % 

Afbrudt 

% 

Afsluttet 

% 

I gang 

% 

Tilmeldt 

% 


504 elever udskrevet af 10. klasse i 

folkeskolen i Aalborg Kommune – 

Aktuel status og hovedplacering i % 

Afbrudt 

% 

Afsluttet 

% 

I gang % Tilmeldt 

% 

11.-12. skoleår 0 0,1 0,2 0 0 0 0 0 

Anden aktivitet end ungdomsuddannelse 0,3 0 7 0,1 0 0 9,1 0 

Andre uddannelser 0 0 1,6 0 0 0 1,6 0 

Andre ungdomsuddannelser 0 0 0,5 0 

Erhvervsuddannelser 2,3 1,8 30,5 0,5 3,4 0,2 37,7 3,4 

Grundskolen 0 1,7 1,7 0 0 0,6 1,2 0 

Gymnasiale uddannelser 0,6 0 50,9 0,5 1,4 0 40,0 0,2 

Midlertidige aktiviteter 0 0 0,5 0 0 0 0,6 0 

System 0 0 0,1 0 

Hovedtal 3,2 3,5 92,3 1 3,4 0,7 90,9 3,6 

Af de 504 elever (inkl. elever fra efterskoler og privatskoler) er 202 = 40 % i gang med en gymnasial uddannelse, 

207 elever = 41 % er i gang med eller tilmeldt en erhvervsuddannelse. Her er 72 af eleverne = 14,2 % vejledningsmæssigt 

i fokus fordi de enten har status afsluttet grundskole, har status afbrudt eller er i kategorien ”Anden aktivitet 

end ungdomsuddannelse”. Kategorien ”Anden aktivitet end ungdomsuddannelse” er i gang, dækker over f.eks. 

arbejde, produktionsskole o.l. Kategorien ”Midlertidige aktiviteter” dækker over udlandsophold. Unge, som UU 

ikke ved andet om, end at de har forladt 10. klasse i 2007, udgør i alt 18 = 1,7 %. Disse unge kontaktes løbende af 

deres UU-vejleder.



Ovenstående tabel er i nedenstående skema opdelt på skoleniveau. Tabellen rummer ikke elever 

fra privatskoler. 

Skole 11. - 13. 

skoleår 

Andre 

uddannelser 

Anden aktivitet 

end 

ungdomsuddannelse 

Erhvervs- 

uddannelser 

45 

Grundskolen 

Gymnasiale 

uddannelser 

Midlertidige 

aktiviteter 

Byplanvejens Skole 1 6 15 9 

I gang (1 afsluttet) 

Farstrup Skole 3 5 8 13 1 I gang 

Ferslev Skole 1 4 6 9 I gang (1 afbrudt) 

Filstedvejens Skole 2 6 22 15 I gang (1 afbrudt) 

I gang (8 afsluttet 

Frejlev Skole 1 6 32 10 

og 1 tilmeldt) 

I gang (1 til- 

Gandrup Skole 0 12 27 18 

meldt) 

Gistrup Skole 1 5 39 20 4 I gang 

Gl. Hasseris Skole 2 2 35 42 I gang (1 afbrudt) 

I gang (1 afslut- 

Gl. Lindholm Skole 4 3 24 14 

tet) 

Gudumholm Skole 0 6 5 5 I gang 

Gug Skole 3 5 45 28 I gang 

Hals Skole 1 4 20 1 I gang 

Herningvej Skole 0 3 20 13 I gang (1 afbrudt) 

Højvangskolen 2 7 7 6 I gang (1 afbrudt) 

Klarup Skole 0 2 18 20 I gang (1 afbrudt) 

Løvvangskolen 2 2 16 10 I gang 

Mellervangskolen 0 7 10 7 I gang (2 afbrudt) 

Mou Skole 1 5 10 3 I gang 

Nibe Skole 1 0 6 18 15 2 I gang 

Nr. Uttrup Skole 2 8 20 9 I gang (1 afbrudt) 

Seminarieskolen 1 1 4 21 5 I gang 

Skansevejens Skole 1 3 21 10 I gang 

I gang (1 afslut- 

Sofiendalskolen 1 5 43 4 

tet) 

Stolpedalsskolen 0 2 15 23 I gang 

I gang (1 afbrudt 

Sulsted Skole 1 2 8 12 5 

og 2 afsluttet) 

Svenstrup Skole 2 0 0 12 14 I gang 

Sønderbroskolen 0 3 6 8 I gang 

Tofthøjskolen 2 4 15 13 1 I gang 

Tornhøjskolen 0 6 21 15 I gang (2 afbrudt) 

Vadum Skole 

Vejgaard Østre 

0 2 22 5 I gang 

Skole 1 6 24 16 I gang 

I gang (1 til- 

Vestbjerg Skole 

Vester Hassing 

2 1 10 5 

meldt) 

Skole 1 0 0 16 11 I gang 

Vesterkærets Skole 2 0 10 11 I gang 

Vester Mariendal 

Skole 1 2 7 37 24 

Vodskov Skole 3 1 38 27 I gang 

Status 

I gang (9 afsluttet 

og 3 afbrudt)



Tilsvarende for 10. klasse 

Skole 11. - 13. 

skoleår 

Andre 

uddannelser 

Anden aktivitet 

end ungdomsuddannelse 

Erhvervs 

uddannelser 

46 

Grundskolen 

Gymnasiale 

uddannelser 

Midlertidigeaktiviteter 

Filstedvejens Skole 4 49 23 1 

I gang (1 afsluttet, 

14 tilmeldt og 7 afbrudt) 

Hals Skole 1 3 21 19 I gang (2 afbrudt) 

Løvvangskolen 7 28 1 42 I gang (3 afbrudt) 

I gang (1 afsluttet, 

Seminarieskolen 4 5 27 1 55 1 1 tilmeldt og 2 afbrudt) 

I gang (1 tilmeldt og 

Sofiendalskolen 8 37 2 39 1 3 afbrudt) 

I gang (4 afbrudt, 

Tornhøjskolen 3 5 26 2 23 

1 tilmeldt og 1 afsluttet) 

Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

Der har i indeværende skoleår 2007/2008 været 10 klagesager tilsendt Klagenævnet for vidtgående 

specialundervisning. Når en klagesag tilgår Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

skal PPR indkalde klageren til en samtale med henblik på et evt. forlig. Af de 10 klagesager 

er der i de fem sager indgået forlig, idet klagen enten har medført, at forældrene har fået medhold, 

eller der er fundet en anden foranstaltning til barnet. To sager, hvor forældrene har trukket 

klagen tilbage, to sager, hvor forældrene har fået medhold og en sag, hvor PPR fik medhold. 

I skoleåret 2006/07 var der tilsvarende 5 klager. I 4 klager blev der indgået forlig. I den sidste fik 

PPR medhold. 

Elevernes undervisningsmiljø 

Alle skoler har i efteråret 2007 udarbejdet elevernes undervisningsmiljøvurdering. I kvalitetsrapporterne 

er skolerne blevet spurgt, om undervisningsmiljøvurderingen har givet anledning til 

igangsætning af handlinger. 45 af 50 skoler har svaret ja til, at de har igangsat handlinger. 

Derudover er skolerne blevet bedt om at beskrive, hvilke handlinger de har igangsat. På nedenstående 

liste kan ses, inden for hvilke områder de fleste skoler har igangsat de handlinger: 

Det fysiske undervisningsmiljø 

• Rengøring af toiletter 

• Ønske om mere spændende legeområder 

Det psykiske undervisningsmiljø 

• Arbejdsro i timerne 

• Fokus på elevtrivsel og mobning 

• Ønsker om sund skolemad og motion 

• Konflikthåndtering 

• Fokus på elevernes sprogbrug 

Status


Det æstetiske undervisningsmiljø 

• Udsmykning af skolen fx gangene og fællesarealer 

• Større ansvarlighed omkring de fysiske rammer - oprydning 

I forbindelse med skolernes arbejde med undervisningsmiljøvurderingen har Skoleforvaltningen 

opstillet 19 spørgsmål, som alle elever i Aalborg Kommune skulle svare på. Nedenstående er 

svarfordelingen på spørgsmålene gengivet. 

Meget enig Enig Uenig 

Meget 

uenig Ved ikke 

1. Jeg er glad for at gå i skole 26 % 54 % 7 % 2 % 10 % 

2. Jeg er glad for de fleste af mine lærere 27 % 45 % 6 % 2 % 21 % 

3. Der er arbejdsro i timerne 32 % 25 % 25 % 9 % 9 % 

4. Jeg føler mig tryg i skolen 39 % 44 % 7 % 2 % 8 % 

5. Skolens bygninger er rare at være i 22 % 45 % 17 % 7 % 10 % 

6. Jeg gør selv en indsats for, at der skal være pænt på skolen 22 % 52 % 10 % 2 % 14 % 

7. Jeg synes, jeg lærer meget i skolen 30 % 53 % 8 % 2 % 7 % 

8. Jeg gør selv en indsats for at være aktiv i undervisningen, som 

f.eks. at række hånden op? 28 % 50 % 9 % 4 % 9 % 

Meget Til tider Lidt Slet ikke Ved ikke 

9. Er du inden for den sidste måned blevet drillet i skolen, så du 

blev ked af det? 

10. Er du inden for den sidste måned blevet bange eller ked af det, 

2 % 5 % 12 % 75 % 6 % 

hvis du fik en besked eller mail? 

11. Har du inden for den sidste måned gjort andre bange eller ked 

2 % 1 % 5 % 85 % 7 % 

af det, hvis du skrev en besked eller mail? 

12. Hvis du tænker tilbage på den sidste måned, har du så mobbet 

1 % 1 % 4 % 84 % 10 % 

andre? 

13. Hvis du tænker tilbage på den sidste måned, er du så blevet 

1 % 2 % 12 % 79 % 5 % 

mobbet? 

14. Er du inden for den sidste måned blevet mobbet af andre ved 

2 % 3 % 13 % 77 % 6 % 

en besked eller mail? 

15. Har du inden for den sidste måned været med til at mobbe 

1 % 1 % 7 % 80 % 11 % 

andre ved en besked eller mail? 2 % 2 % 4 % 87 % 5 % 

16. Jeg gør selv en indsats for at løse konflikter 18 % 26 % 24 % 5 % 28 % 

Ja Nej Ved ikke 

17. Jeg har mindst en god ven i klassen 91 % 5 % 4 % 

18. Jeg har mindst en god ven på skolen 90 % 5 % 4 % 

19. Vi har det godt sammen i klassen 83 % 4 % 12 % 

Arbejdsmiljø 

Alle skoler har ligeledes i efteråret 2007 udarbejdet arbejdsmiljøvurdering. I kvalitetsrapporten 

er skolerne blevet spurgt, om arbejdsmiljøvurderingen har givet anledning til igangsætning af 

handlinger. 49 af 50 skoler har svaret ja til, at de har igangsat handlinger. 

Derudover er skolerne blevet bedt om at beskrive, hvilke handlinger de har igangsat. På nedenstående 

liste kan ses de handlinger, der går igen på flest skoler. 

• Fysiske rammer (Indeklima, alle er ansvarlige for en ryddelig og præsentabel skole) 

• Konflikthåndtering (uro i undervisningen, truende/aggresive forældre, voldsomme elevkonflikter, 

normløse børn, ændrede/usikre familiestrukturer) 

• Personalepleje (udvikling af personalets trivsel, mere socialt samvær/flere sociale arrangementer) 

47


• Kommunikation og samarbejde (planlægning, fælles fodslaw/korpsånd i personalegruppen, 

helhedstænkning mellem skole og DUS/teamudvikling) 

• Krav/ressourcer (øgede krav til dokumentation, tid til kurser og efteruddannelse i arbejdstiden, 

travlhed generelt) 

• Sygefravær 


Det er positivt, at 45 ud af 50 skoler har igangsat handlinger som opfølgning på elevernes undervisningsmiljø 

og 49 ud af 50 skoler har igangsat handlinger som opfølgning på arbejdsmiljøvurderingen. 

Skoleforvaltningen undersøger årsagerne til, hvorfor de resterende skoler ikke har igangsat handlinger. 

48

Kvalitetsrapport for specialskolerne i Aalborg Kommune 

Kvalitetsrapporter for specialskolerne i Aalborg Kommune 

Helhedsvurdering af det faglige niveau 

Det er væsentligt kort at give et billede af elevgrupperne på de 6 specialskoler i Aalborg Kommune: 

Egebakken/ Kollegievejen skole: 

Alle elever på de 2 specialskoler har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, infantil autisme, 

atypisk autisme, Asperger Syndrom eller lignende diagnoser inden for autismespektret. En stor 

del af eleverne har tillægsdiagnoser og dermed en betydelig kompleksitet i deres handicap. En 

gennemgribende udviklingsforstyrrelse påvirker hele barnets udvikling personligt, socialt og 

intellektuelt. En del af eleverne er tillige generelt retarderede. 

Fjordskolen: 

Fjordskolen er et undervisnings-og botilbud til børn og unge med manglende sociale kompetencer. 

Eleverne har neurologiske/organiske dysfunktioner, der især påvirker deres sociale udvikling 

og deres evne til at se baggrunden for andres handlemønstre. Alle eleverne har været igennem en 

skolegang, præget af nederlag og mange skoleskift. Samarbejdet med familien er centralt i arbejdet 

med eleverne. 

Titan/Godthåbskolen: 

Alle elever på de 2 skoler er behandlingskrævende børn og unge, som har omfattende psykiske, 

sociale og emotionelle problemer. De er alle anbringelsestruede, og har haft en ustabil skolegang 

med meget fravær. Visitationen til skolerne foregår i et samarbejde mellem Skole- og Socialforvaltning. 

Familiearbejdet udgør en væsentlig del af skolens indsats overfor elevgruppen. 

Hospitalsundervisningen: 

Eleverne, der er i aldersgruppen 7-16 år, er indskrevet i kortere perioder, i forbindelse med udredning 

eller dag/døgnindlæggelse på psykiatrisk eller somatisk afdeling på sygehuset. For alle 

elevers vedkommende gælder det, at de gennem længere tid har været i krise/dårlig trivsel psykisk 

eller fysisk. Stabilisering af barnets tilstand er nøgleordet for skolens arbejde. 

Elevernes generelle faglige niveau: 

Samlet set kategoriserer alle skoler deres elevgruppe som værende under alderssvarende niveau 

fagligt set, fra ca. 1 år eller mere under alderssvarende. For alle skolers vedkommende angives 

elevernes grundlæggende vanskeligheder samt et ustabilt skoleforløb, før de kom til skolen, som 

årsagerne hertil. 

Egebakken: 

Eleverne på Egebakken har en autismediagnose og er af samme grund sat meget tilbage i udviklingen. Ca. en tredjedel 

har tillige mental retardering 

Kollegievejen: 

Elevernes faglige niveau er generelt under alderssvarende 

Fjordskolen: 

Det faglige niveau for eleverne på Fjordskolen er generelt under alderssvarende. Dette skyldes flere faktorer Nogle 

af eleverne har kognitive problemer, men generelt gælder det for alle eleverne, at deres skolegang har været præget 

49


af meget fravær fra skolen. Mange af eleverne har neurologiske/organiske dysfunktioner, der har gjort det svært for 

dem at få et fornuftigt udbytte af undervisningen i folkeskolen. 

Titanskolen: 

Eleverne har et fagligt niveau der ligger under alderssvarende. Mange har specifikke vanskeligheder som kombineret 

med mangelfuld skolegang har resulteret i faglige huller. Trivsel, fravær og en manglende opbakning fra hjemmet 

er også medvirkende årsager. 

Godthåbskolen: 

Nogle af børnene har specifikke vanskeligheder som formodes at have neurologiske årsager, andre har grundet dårlig 

trivsel kun fået et sparsomt udbytte af undervisningen og endelig har nogle haft længerevarende fravær i deres 

tidligere skoleforløb. Generelt er børnene ca. 2 år under det gennemsnitlige faglige niveau. 


Elevernes niveau er generelt meget svingende. De fleste af elevernes faglige niveau er ikke alderssvarende. 

Forhold der ligger til grund for hold/gruppe inddelingerne: 

Alle skoler beskriver, at de i hold/gruppe inddelinger tager hensyn til elevernes alder, funktionsniveau, 

faglige niveau samt deres sociale kompetencer. 

Egebakken: 

Egebakken er inddelt efter funktionsniveau og alder. Der er 3 afdelinger: 

GB3: Elever med autisme og mental retardering 

GB5: Elever med autisme og lettere mental retardering 

Agernhuset: Elever med autisme og psykiske problemstillinger 


Ved holddannelsen tages der ofte udgangspunkt i elevens alder. Elevens funktionsniveau er også et parameter. I 

teamet differentieres yderligere efter de tilgange, der er påkrævet. 

Fjordskolen: 

Holdene sammensættes ud fra fagligt niveau, alder, elevernes krav til fysiske rammer og ikke mindst hvem der ”kan 

sammen”. Der arbejdes ikke altid med faste hold. 

Titanskolen: 

Eleverne er primært opdelt efter alder, men der vurderes også ud fra modenhed, interesser og sociale kompetencer. 


I hver gruppe foretages der dagligt en opdeling i mindre hold ud fra pædagogiske og didaktiske overvejelser vedr. 

modenhed, køn, fagligt- og socialt udviklingsniveau, interesser samt motivation og engagement. 


Eleverne kommer i en lind strøm, men vi forsøger at inddele efter alder, fagligt niveau samt de psykiatriske problemstillinger. 

Fag, der prioriteres og baggrunden herfor: 

Der undervises på alle skolerne i de obligatoriske fag ifølge folkeskoleloven. Dansk, matematik 

og i nogle tilfælde engelsk/bevægelsesfag prioriteres højt. Undervisningen er individuelt tilrettelagt 

med udgangspunkt i elevens indlæringsforudsætninger, hvilket vil sige ud fra elevens nærmeste 

udviklingszone. I nogle tilfælde fritages elever for obligatoriske fag, dette sker altid i samarbejde 

med forældre og PPR. 

Undervisningen tilrettelægges derudover på alle skoler ud fra elevens interesse og styrkesider, da 

det for alles vedkommende gælder, at eleverne har haft et ustabilt og nederlagsfyldt skoleforløb, 

så det i mange tilfælde vil handle om at få eleven til at trives med at gå i skole igen. 

50


Elevernes trivsel: 

Sammenfattende kan siges at a) normering og b)helhed mellem skole og DUS/bodel nævnes som 

væsentlige faktorer i forhold til oplevelsen af trivslen på skolen. 

Elevernes trivsel ud fra nedenstående forhold 

Egebakken Kollegieve- 

Oplevelse af 

tryghed 

Ro 

(elev/hold/skole) 

Konflikter mellem 

elever 

Konflikter lærerelev 

Fastholdelser 

jenHospitalsu. 

Høj grad Høj grad Høj 

grad 

51 

Titanskolen Godthåbskolen Fjordskolen 

Høj grad Høj grad Høj grad 

God ro God ro God ro En del uro En daglig kamp 

at opretholde ro 

Få, i kraft af normering 

Konflikter forekommer 

Flere gange 

ugentl., især ved 

indskolingsforløb 

Få, i kraft af 

normering 

Konflikter 

forekommer 

Til tider 

fastholdelser 

Tilfredsstillen- 

de 

Få 

konflikter 

1 i 

2008 

Vurdering af elevernes forskellige kompetencer. 

Mange 

konflikter 

Daglige 

konflikter 

En meget 

lille del 

(indsatsområde) 

Daglige konflikter 

Daglige konflikter 

God ro 

Ofte konflikter 

En del 

konflikter 

12 i dette skoleår En del 

fastholdelser 

Specialskolerne er blevet bedt om at beskrive elevernes kompetencer inden for områderne: 

1. Sociale kompetencer 

2. Forestillingsevne 

3. Kommunikative evner 

4. Selvværd/selvtillid 

Alle skolerne beskriver deres elevgruppe som havende svage kompetencer på alle 4 områder. 

Godthåbskolen gør opmærksom på, at de ikke arbejder med parametrene selvtillid og selvværd, 

idet det netop er på dette område, at deres elever er meget hårdt ramte. De arbejder i stedet med 

parametrene: - selvstændighed og lysten til personligt at påtage sig udfordringer og pligter. 

Egebakken: 

Elever med autisme har problemer indenfor en triade bestående af flg. centrale kerneområder: 

• Sociale kompetencer 

• Forestillingsevne 

• Kommunikation 

Når man har problemer inden for så centrale områder, giver det uvilkårligt problemer med selvværd og selvtillid, og 

eleven har en tendens til enten at trække sig ind i sig selv eller blive udadreagerende, da denne ofte har følelsen af 

ikke at blive hørt. 


Eleverne har afledt af deres autistiske handicap forstyrrelser indenfor kommunikation, forestillingsevne og de sociale 

områder. Når disse 3 områder optræder mangelfuldt, vil eleverne få mange oplevelser, hvor de opfattes og opfatter 

sig selv som værende forkerte, og irettesættelser har været et gennemgående tema i deres opvækst. Derfor ser vi 

vores elever som værende i besiddelse af et skrøbeligt ”selv”, skabt af en vigende oplevelse af selvværd og selvtillid.


Fjordskolen: 

Eleverne er især kendetegnet ved manglende sociale kompetencer, især er det elevernes manglende evne til at forstå 

andres behov og tilpasse egne behov i det sociale samspil, der skaber problemer. Eleverne er behovstyrede. En stor 

del af eleverne har været igennem en skolegang præget af mange nederlag og skuffelser, hvilket har medført ikke 

blot elever med manglende selvværd og selvtillid, men hele familier med manglende selvværd og selvtillid, - især 

når det drejer sig om skolen. 

Titanskolen: 

Eleverne har generelt svage kompetencer på ovennævnte områder. De har store socio-emotionelle problemer og så 

dårlig en livskvalitet, at de er karakteriseret som anbringelsestruede. De møder voksne uden tillid og er ofte 

udadreagerende. Denne tillid skal genopbygges gennem et intensivt behandlingsarbejde med hele familien. 


Alle eleverne har vanskeligheder inden for disse 4 kerneområder. M.h.t. selvværd og selvtillid kommer alle børnene 

med nederlag i rygsækken, - de har ikke kunnet leve op til de forventninger og krav, der stilles til børn i den danske 

folkeskole, hverken fagligt eller socialt. Nogle har meget lidt selvtillid tilbage, andre et overdrevet selvværd, som i 

virkeligheden er udtryk for sårbarhed overfor kritik og afvisninger. Selvstændighed og lysten til at påtage sig personlige 

udfordringer og pligter er langt mere operationelle begreber, som man forsøger at udvikle hos børnene. 


Mange af eleverne har grundlæggende vanskeligheder inden for alle fire områder, så der arbejdes meget koncentreret 

på at give dem et kompetenceløft på netop disse fire områder. 

Vurdering af resultatet af skolens indsats i år mht. udvikling af elevens kompetencer: 

Alle skoler vurderer deres elevgruppe til generelt at være i en positiv udvikling, hvor kompetencer 

udvikles i et stabilt forløb. Alle skoler har dog også enkelte elever, hvis udvikling periodevis 

er stagnerende eller regredierende. Årsagen angives til at være kompleksiteten i elevens problematik 

eller meget belastede hjemlige forhold. 

Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 

Samlet peges der på følgende indsatsområder: 

• Forbedring af fysiske rammer ( Kollegievejen og Titanskolen) 

• Auditiv sanseforstærkning, forskningsprojekt ( Kollegievejen) 

• Principper for holddeling (Godthåbsskolen) 

• Arbejdsmiljø (Godthåbskolen) 


Elevtal 

Antal elever Gennemsnitlig Andel elever i 

klassekvotient SFO/DUS 

Egebakken 68 8,5 59 

Kollegievejen 63 49 

#Hospitalsu. Ca 200 årligt 1-6 ingen 

Titanskolen 15 15 

Godthåbskolen 16 16 

Fjordskolen 

Total 

Kommentarer: 

24 

# Hospitalsundervisningen har eleverne i kortere/længere perioder. 

På Egebakken og Kollegievejen er der 19 af eleverne, der enkeltmandsundervises i eget rum og med egen lærer/ 

pædagog. De store hold råder over flere rum på skolen, således at eleverne kan deles i flere mindre grupper. 

Elever pr. lærer 

Skole Egebakken Kollegievej Hospitalsu Titanskolen Godthåbskolen Fjordskolen 

Antal elever pr. lærer 2,25 2,5 1-6 4 4 4 

52


Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 

EgebakKolleHospiTitan- Godthåbskolen Fjordkengievejtalsu.skolenskolen 

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes 

til undervisning i % 

40,5% 41% 39% 51,6% 54,8% 41% 

Computere 

Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang i alt 17,8 

Antal undervisningscomputere (højst 5 år gamle) med internetadgang pr. elev 0,5 

Elevfravær 

Gens. fravær 

pr. elev alle 

skoler 

12,2 

Elevernes planlagte klokketimer i specialundervisning 

I samråd med forældrene tilstræbes det at opfylde folkeskolelovens fagrække under skyldig hensyntagen 

til elevernes behov og potentialer. 

Mængden af undervisningstid eleven modtager pr uge: 

Egebakken 22,5 timer 

Kollegievejen 22,5 timer 

Fjordskolen 21,0 timer 

Titanskolen 21,0 timer 

Godthåbskolen 21,0 timer 

Hospitalsundervisningen 10-20 timer afhængig af elevens sygdomsgrad 

Mængden af lærerminutter eleven tilbydes pr uge: 

Egebakken 459 min. 

Kollegievej 442 min. 

Hospitalsu. 

Titanskolen 300 min. 

Godthåbskolen 300 min. 

Fjordskolen 1740 min.* 

* På Fjordskolen er lærerne til stede fra kl. 7.30-14.45. Opgørelsen er beregnet ud fra det udvidede undervisningsbegreb. 

OBS! 

Der gøres opmærksom på, at der på Egebakken, Kollegievejen , Godthåbskolen, Titanskolen og 

Fjordskolen også indgår pædagoger som væsentlige samarbejdspartnere omkring undervisningen 

af eleverne. 

Opsamling 

Samlet set prioriteres personlige kvaliteter og kendskab til specialpædagogik højere end linjefagsundervisning. 

Efteruddannelse for hele personalet er opprioriteret på størsteparten af skolerne. 

53


Egebakken: Der tages hensyn til lærernes kompetencer, når eleverne når et vist fagligt niveau. Ellers er det altid den 

personlige profil i forhold til den enkelte elev, der har første prioritet. 

Kollegievejen: Efteruddannelse, der har til hensigt at udvide den generelle handicapforståelse og give redskaber til 

at tackle de opgaver dagligdagen afføder prioriteres højt. Alle personaler ansat efter 1.8. 07 har gennemgået et 7 

ugers uddannelsesforløb planlagt af Center for Autisme. Diplomuddannelse i specialpædagogik og psykologi prioriteres 

højt. 

Fjordskolen: Der er 2 lærere med speciallæreruddannelsen. Efteruddannelse i forhold til: Relations-og ressourceorienteret 

pædagogik samt Samarbejdsbaseret konfliktløsning har været opprioriteret. 

Titanskolen: Få voksne omkring eleverne prioriteres højt, derfor går man på kompromis med linjefagsundervisning. 

1 lærer har PD i specialpædagogik. 

Godthåbskolen: De personlige kvaliteter og kendskab til specialundervisning prioriteres højt. 

Efteruddannelse i forhold til Certificeret uddannelse i Relations- og ressourceorienteret pædagogik samt løbende 

supervision og personaletræning prioriteres ligeledes højt. 

Hospitalsundervisningen: Der satses på efteruddannelse og kompetencer i forhold til kognitiv terapi, diagnose 

kendskab og handicapforståelse o.l. frem for de rent faglige kompetencer. 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes 

inddragelse 

JA NEJ 

Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå Egebakken, Hospitalsundervisningen 

elevernes udbytte af undervisningen evalueres 

Fjordskolen, 

Godthåbskolen, 

Titanskolen 

Kollegievejen 

Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: 

Den individuelle undervisningsplan evalueres løbende hele året. Godthåbskolen laver en meget udførlig og grundig 

behandlingsplan 

Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? 

Sammenfattende: 

Specialskolerne arbejder i vid udstrækning med lærerproduceret undervisningsmateriale, specielt tilrettet 

den enkelte elevs niveau og læringsstil. Dette medfører ligeledes individuelt tilrettede evalueringsmetoder. 

Evalueringsmetode 

Individuel undervisningsplan 

Skriftlig lærerrespons på elevers 3 

opgaver og produktioner 

Lærerrespons på elevers mundtlige alle 

præstationer 

Elevportfolio – arbejdsportfolio / 1 

hverdagsportfolio 

Elevportfolio – præsentationsport- 1 

folio 

Logbog for den enkelte elev 4 

Logbog for klassen (klasselogbog) 1 

Sæt kryds hvis metoden 

anvendes 

alle 

54


Selvvurderingsark – kan-kan næsten 

og smileys 

3 

Observation v/læreren eller pædagog 

5 

Spørgeskema til elever 3 

Multiple-choice-test 1 

Lærerproducerede prøver 4 

Prøver integreret i skolebogssystemer 

2 

Målcirkler/målskiver til elevbrug – 

markering af målopfyldelse 

1 

Samtale med elever Alle 

Udtalelser i forbindelse med skriftlige 

opgaver 

Ingen 

Interviews af elever 5 

Faglige tests fra Dansk- 

Psykologisk Forlag 

Alle 

Andre evalueringsmetoder (be- evaluering på læseskriv)området,Titanskolen 

Hvilke evalueringsmodeller anvendes til pædagogisk planlægning 

Evalueringsmodeller 

Individuel undervisningsplan 

Stjernemodellen (Pædagogisk 

Selvevaluering) 

SMTTE-modellen 

Kvalitetsstjernen (KIF) 

Kvalitetstrappen 

Udviklingsspiralen 

Målopfyldelsesevaluering 

Kompetenceevaluering 

Virkningsevaluering 

Uddybelse af anvendte metoder: 


? 

(sæt kryds hvis 

modellen anvendes) 

Alle 

1 Hospitalsu. 

2 Hospitalsu. Og 

Godthåbskolen 

Godthåbskolemodellen: 

Ud fra en intention om en tværfagligt tilrettelagt miljøterapeutisk praksis præget af et fælles behandlingssyn 

er der udarbejdet en udviklingsplan, der differentieres ud på fire områder af barnets 

udvikling: det personlige, sociale, faglige og kulturelle område. Barn og forældre er inddraget i 

planen. Der føres dagbog i forhold til arbejdet med udvalgte delmål. Der er udarbejdet en udførlig 

matrice til udviklingsplanen og en procedure til tværfagligt udviklings- og behandlingsmøde. 

55


Pædagogiske processer: Redegørelse for arbejdet med elevplaner/individuelle 

undervisningsplaner 

JA NEJ 

Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med den individuelle undervisnings- alle 

plan? 

Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: 

Den individuelle undervisningsplan evalueres løbende. Der arbejdes med elevens kompetencer og potentialer, planen drøftes 

med forældre og evt. elev 2 gange årligt, og den danner udgangspunkt for drøftelser med eksterne samarbejdspartnere 

mindst en gang årligt. 

Hvad indgår i 

den individuelle undervisningsplan? 

Elevernes faglige 

Elevernes personlige og 

kompetencer 

sociale kompetencer 

X alle X alle 

Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse 


Egebakken og Godthåbskolen har fastsat skriftlige principper for holddannelse. Alle skoler lægger 

i holddannelsen vægt på elevens udviklingstrin, faglige niveau og modenhed. Der er derudover 

stor overensstemmelse i vægtningen af kriterierne: diagnoser, interesser, køn, motivation og 

engagement, alder, socialpædagogiske forhold og sociale fællesskaber. 

Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet 

med holddannelse? 

Holddannelse anvendes med 

udgangspunkt i følgende 

pædagogisk funderede kriterier: 

Diagnoser 

Sæt kryds 

hvis kriteriet 

anvendes 

5 

Udviklingstrin Alle 

Fagligt niveau Alle 

Interesser 5 

Køn 5 

Motivation og engagement 5 

Alder 5 

Klassetrin 3 

Modenhed Alle 

Socialpædagogiske forhold 5 

Sociale fællesskaber 5 

Læringsstile 4 

56 

JA NEJ 

Egebakken 

Godthåbskolen 

Hospitalsundervisningen 

Fjordskolen 

Titanskolen 

Kollegievejen


Pædagogiske processer: Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjemsamarbejdet 

JA NEJ 

Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? alle 


Alle skoler prioriterer forældresamarbejdet højt. Fast daglig/ugentlig kontakt via kontaktbog eller lignende er brugt på alle 

skoler. Derudover beskrives der fra alle skolers side, at samarbejdet planlægges ud fra individuelle 

behov. 

Antal skole-hjem samtaler pr. år Fra 2-10 eller flere 

Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Fra 4-50 timer årligt 

Pædagogiske processer: Redegørelse for den specialpædagogiske indsats 

JA NEJ 

Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpæ- Alle 

dagogiske indsats? 


Fælles for den specialpædagogiske indsats på alle skolerne er, at undervisningen tilrettelægges individuelt med udgangspunkt 

i det enkelte barns forudsætninger, med kompenserende tilgange til barnet for øje. En forudsigelig og struktureret 

hverdag præger ligeledes alle skoletilbuddene, ligesom den anerkendende tilgang til eleverne er gennemgående. På Egebakken 

og Kollegievejen tager man udgangspunkt i den TEACCH-inspirerede pædagogik. Kollegievejen påpeger derudover 

den gode atmosfære, ingen-skæld-ud som grundlæggende principper i skolens dagligdag. Godthåb- og Titanskolen arbejder 

meget med relationen barn-voksen og vægtningen går her på at skabe grundlæggende tryghed og tillid som grobund for 

udvikling. 

Egebakken: 

TEACCH: 

1. Teoretisk forståelse: alle der arbejder med mennesker med ASF skal have en grundlæggende teoretisk forståelse 

af tilstanden AST (autisme spektrum tilstande). 

2. Individualisering: indsatsen bygger på en grundig beskrivelse af det enkelte barn. På Egebakken udarbejder 

lærere, pædagoger og forældre udførlige undervisningsplaner løbende, hvor der tages udgangspunkt i elevens 

styrkesider. 

3. Alternativ mening: Der undervises og kommunikeres gennem følgende: visualisering, konkretisering, organisering 

af tid og rum. 

4. Kontinuitet: ASF er et livslangt handicap. Indsatsen kræver et livslangt perspektiv. ”Fra vugge til krukke”. 

5. Dynamik: Der må konstant findes nye løsninger på problemerne. Struktureret pædagogik kan blive statisk 

hvis man ikke hele tiden reviderer praksis om det enkelte barn. 


TEACCH 

Struktur og forudsigelighed 

Kompenserende tilgange 

Den gode atmosfære 

Anerkendende tilgange, - ”ingen skæld ud”. 

Fjordskolen: 

3 mdr. efter start afholdes der et møde med henvisende psykolog, sagsbehandler, forældre og repræsentanter for 

Fjordskolen med henblik på en fælles strategi for den specialpædagogiske indsats, og målet med opholdet. Hvert 

halve år holdes der evalueringsmøde med samme gruppe, hvor evt. ændringer i den specialpædagogiske indsats 

aftales. 

Titanskolen: 

Pædagogikken bygger på anerkendelse og refleksion. På inddragelse, dialog, empati og omsorg. Man anerkender 

børnenes vrede, angst og aggressioner. Man anerkender deres problemer og hjælper dem med at sætte ord på. Man 

arbejder ud fra relationen. Når man har nået barnet finder man dets nærmeste udviklingszone. Ofte er det små frem- 

57


skridt, men man er nødt til at gå forsigtigt frem, da børnene alt for tit har oplevet, at de ikke slår til. Når børnene har 

tillid til de voksne, kan man udfordre dem mere. 


Målet er at skabe forudsætningerne for et behandlings- og læringsmiljø, hvori der kan foregå individuel behandling 

og undervisning. Mange af børnene har levet et kaotisk og uforudsigeligt liv, og har ofte mistet den grundlæggende 

tillid til voksne. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge den daglige pædagogik, så den fremmer en forudsigelig struktur 

og stabile kontaktfulde relationer til voksne, som holder hvad de lover. 


Der tages altid udgangspunkt i elevens grundlæggende problematikker med udgangspunkt i elevplanen. 

Kontinuiteten mellem skole og DUS beskrives: 

For alle tilbud gælder det, at helheden omkring barnet er vigtig, samarbejdet mellem parterne 

omkring barnet er centralt. Derfor er der i alle tilbuddene helhed mellem skole/DUS eller botilbud/afdeling 

på sygehuset. Det prioriteres alle steder højt, at barnet mødes af så ensartet en pædagogik 

i hvert miljø som muligt. 

Øvrige oplysninger 

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 

Sammenfattende: Langt de fleste af afgangseleverne på specialskolerne fritages for afgangsprøven. 

De fleste fortsætter på specialskolen for voksne eller lignende uddannelsessteder/ 

bo/dagtilbud for unge med særlige behov. 

Skole: x, kl: 9. Klasse, uddannelse: 

2005 2006 2007 

Antal afgangselever 

3 mdr’s overgang til uddannelse i alt 

(pct.) 

1 

3 mdr’s overgang til 10. Klasse (pct.) 

3 mdr’s overgang til gymnasial uddannelse 

(pct.) 

3 mdr’s overgang til erhvervsfaglig 

uddannelse (pct.) 

1 

Skole: x, kl: 10. Klasse, uddannelse: 

2005 2006 2007 

Antal afgangselever 

3 mdr’s overgang til uddannelse i alt 

(pct.) 

3 mdr’s overgang til 10. Klasse (pct.) 

3 mdr’s overgang til gymnasial uddannelse 

(pct.) 

3 mdr’s overgang til erhvervsfaglig 

uddannelse (pct.) 

2 12 13 

Andre skoletilbud 2005 2006 2007 

Opholdssteder 2 5 2 

Voksen specialskole 2 4 7 

Lov om ungdomsudd. For unge m. særlige 

behov 

Andet 3 6 10 

OBS! 

Der gøres opmærksom på, at Hospitalsundervisningen er helt speciel i denne sammenhæng, da 

børnene er der i kortere perioder af deres skolegang. 

58

Sammenfattende vurderinger 


Dette afsnit består af nogle af de i Bekendtgørelse til kvalitetsrapporterne fastlagte oplysninger: 

• En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske 

processer på hver af kommunens folkeskoler med angivelse af styrker og områder, hvor 

der er behov for forbedringer 

• En sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser og pædagogiske 

processer for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er 

behov for forbedringer 

• En sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 

• En sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 

• En sammenfattende vurdering af specialskolerne 

• En sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder - herunder 

opfølgning på Kvalitetsrapport 1 

Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser 

og pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler 

I skolernes kvalitetsrapporter har skolerne skullet forholde sig til følgende fire spørgsmål: 

1. Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau, 

2. Hvilke værdier kendetegner jeres skole 

2. Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser og 

3. Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer. 

Alle skoler har besvaret ovenstående fire spørgsmål. Disse er vedlagt som bilag 1. Derudover 

har Skoleforvaltningen udarbejdet en sammenskrivning af hvert af ovenstående fire spørgsmål. 

Skolernes beskrivelser og sammenskrivningen udgør tilsammen den sammenfattende vurdering. 

Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? 

Det faglige niveau vurderes generelt positivt. Der beskrives en lang række af faktorer, der spiller 

ind på det faglige niveau. De faktorer der oftest nævnes er: 

• At der er et godt undervisningsmiljø og arbejdsmiljø 

• At der er engagerede og dygtige lærere og pædagoger – der er villige til at investere tid i 

efter- og videreuddannelse 

• At der er gode undervisningsmaterialer og it-udstyr 

• At der er godt samarbejde mellem lærere og pædagoger 

• At der er godt skole-hjemsamarbejde - forældreopbakning 

• At eleverne er motiverede 

• At lærerne underviser i deres linjefag 

• At undervisningen differentieres bl.a. ved brug af holddeling 

• At elevernes udbytte af undervisningen evalueres og benyttes fremadrettet 

Det nævnes ligeledes, at antallet af elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og antallet 

af tosprogede elever har betydning for skolens faglige niveau. Kompetencecentret spiller i den 

forbindelse en vigtig rolle bl.a. i forhold til tidlig opsporing af problemer og tidlig indsats. 

59


Flere nævner endvidere, at der mangler tilbud til de børn, der er vanskelige at inkludere i undervisningen. 

Hvilke værdier kendetegner jeres skole 

Der nævnes mange forskellige værdier. De værdier, der nævnes oftest er: 

• Faglighed 

• Tryghed 

• Fællesskab 

• Glade børn, der trives 

• Rummelighed 

• Omsorg - nærvær 

Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? 

I vurderingerne af skolernes rammebetingelser er der megen fokus på skolernes fysiske rammer 

(ude og inde) og bygningsvedligeholdelse. Mange skriver, at skolernes rammer sætter pædagogiske 

begrænsninger bl.a. i forhold til holddannelse, etablering af fleksible læringsmiljøer, tid til 

forberedelse. Der er dog også mange, der er meget tilfredse med de fysiske rammer. 

Flere nævner, at der i disse år er meget central styring fra forvaltning, byråd og Undervisningsministeriet 

med fokus på dokumentation, skriftlighed og smal fortolkning af faglighedsbegrebet. 

Der nævnes frygt for, at dette kan mindske lysten til nyinitiativ og ejerskab. 

Mange nævner, at flere og flere ressourcer bruges på enkelte børn med særlige behov samtidig 

med, at ressourcerne til dette område beskæres, hvilket gør det vanskeligere at leve op til intentionerne 

om en rummelig folkeskole. 

Særligt skolerne i det tidligere Sejlflod Kommune giver udtryk for, at de økonomiske rammer er 

beskåret, siden de blev en del af Aalborg Kommune. 

Flere skriver, at den vigtigste rammebetingelse for skolen er forældrenes opbakning. 

Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? 

Mange nævner, at skolen anvender mange pædagogiske virkemidler, og at der fra medarbejderside 

er stor interesse for at deltage i pædagogisk udviklingsarbejde. 

Skolerne har i denne del særligt beskrevet, hvad de har haft fokus på i indeværende skoleår. Det 

som oftest nævnes er: 

• Evaluering – herunder særlig opmærksomhed på arbejdet med elevplaner 

• Implementering af SkoleIntra 

• Trivsel 

• Afdelingsopdelt skole 

• Undervisningsdifferentiering fx i form af holddannelse og læringsstile 

• Udvikling af skolens kompetencecenter 

• Skole-hjemsamarbejdet 

60


Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, rammebetingelser 

og pædagogiske processer for det samlede skolevæsen 

Område Kvalitetsrapporten viser, … Handling 


Computere pr. elev … at antallet af undervisningscomputere 

er steget siden Kvalitetsrapport 

1 

Elevfravær … at elevfraværsgennemsnittet er 

faldet fra 10,2 dage til 8,3 dage. 

Vejledende undervisningstimetal … at otte skoler ikke lever op til 

Undervisningsministeriets mini- 

mumstimetal 

Gennemførte timer … at 99,3 % af basistimerne gennemføres, 

men også at der er relativt 

store udsving mellem, hvor 

mange timer der aflyses fra skole til 

Linjefagsuddannelse/kompetencer 

svarende til linjefagsuddannelse 

skole. 

… at undervisningen i de fleste fag 

varetages af lærere med linjefagskompetencer 

eller tilsvarende. I 

enkelte fag er der dog en større 

procentdel, der ikke har linjefagskompetencer. 

De pædagogiske processer 

Evaluering … at 72 % af skolebestyrelserne har 

vedtaget principper for de måder, 

hvorpå elevernes udbytte af undervisningen 

evalueres. Det fremgår af 

”Fælles Skolebeskrivelse”, at alle 

skoler på sigt skal udarbejde disse 

principper. 

Elevplaner … at 82 % af skolerne anvender 

Aalborg Kommunes guide til arbejdet 

med elevplaner. Af de resterende 

18 % har 14 % selv udarbejdet 

principper for arbejdet med elevplaner. 

Der er kun to skoler eller 4 

%, der hverken anvender Aalborg 

Kommunes guide eller har vedtaget 

principper. To skoler har ikke svaret. 

Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at alle skoler på sigt bør 

anvende guiden eller vedtage prin- 

cipper. 

Holddannelse … at 49 af de 50 skoler anvender 

holddannelse. Det er dog kun 46 % 

af skolebestyrelserne, der har fastsat 

skriftlige principper for arbejdet 

med holddannelse. Holddannelse er 

et centralt middel til at gennemføre 

en differentieret undervisning. Derfor 

er det Skoleforvaltningens vurdering, 

at alle skolebestyrelser på 

61 

Skoleforvaltningen indleder 

dialog med de skoler, der ikke 

lever op til minimumstimetallet. 

Skoleforvaltningen indleder 

dialog med de skoler, der gennemfører 

færrest timer. 

På baggrund af Kvalitetsrapport 

1 blev der igangsat linjefagsuddannelse 

særligt i fagene natur/teknik, 

biologi og geografi. 

Resultaterne af disse handlinger 

kan naturligvis endnu ikke ses. 

Resultatet forventes at blive 

bedre de kommende år. 

Forventes gennemført som led i 

implementering af handlepunkter 

til Kvalitetsrapport 1 






til Kvalitetsrapport 1


sigt skal udarbejde principper for 

anvendelsen af holddannelse. 

Skole-hjemsamarbejdet … at 48 af de 50 skolebestyrelser 

har fastsat principper for skolehjem-samarbejdet. 


vurdering, at alle skolebestyrelser 

på sigt skal fastsætte 


Specialpædagogisk bistand 

I kompetencecentret 

- 66 % af skolebestyrelserne har 

vedtaget principper for tilrettelæggelsen 

af den specialpædagogiske 

bistand. Det er skoleforvaltningens 

intention, at alle skoler på sigt skal 

udarbejde sådanne principper, hvilket 

også fremgår af Fælles Skolebeskrivelse. 

- Henholdsvis 90 % og 86 % af 

skolerne angiver, at ressourcerne ”i 

høj grad” eller ”i nogen grad” anvendes 

til en forebyggende og foregribende 

specialpædagogisk bistand. 


vurdering, at disse tal er helt tilfredsstillende 

i forhold til intentionerne 

om den inkluderende skole. 

- 86 % af den specialpædagogiske 

bistand gives ”i høj grad” eller ”i 

nogen grad” som støtte i normalklassen. 


vurdering, at disse tal fint afspejler 

den ønskede udvikling inden for 

området. 

- 88 % af skolerne har svaret enten 

”i høj grad” eller ”i nogen grad” til 

at ”…indhold og mål for den specialpædagogiske 

bistand koordineres 

med mål og indhold for normalklassens 

undervisning og udarbejdes 

mellem speciallæreren og faglærer(e)”. 


vurdering, at dette altid bør 

foregå - jf. kravene i Bekendtgørelse 

om folkeskolens specialundervisning 

og anden specialpædago- 

gisk bistand. 

- 96 % af skolerne har ”i høj grad” 

eller ”i nogen grad” ” udarbejdet 

individuel undervisningsplan for 

den enkelte elev med specifikke 

mål for den specialpædagogiske 

bistand”. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at det der her er tale 

om en positiv udvikling. Dog er det 

problematisk, at 4 % af skolerne 

ikke opfylder kravene i Bekendtgørelse 

om folkeskolens specialundervisning 

og anden specialpædagogisk 

bistand. 

62 

Skoleforvaltningen følger op i 

forhold til de to skoler, der ikke 

har udarbejdet principper for 

skole-hjemsamarbejdet. 




I specialklasser 

Dansk som andetsprog 

Basisundervisning i dansk som andetsprog 

i modtageklasser 


- 44 % af skolebestyrelserne med 

specialklasser har vedtaget principper 

for tilrettelæggelsen af den 

specialpædagogiske bistand i specialklasserne. 


vurdering, at alle skoler med 

specialklasser skal udarbejde sådanne 

principper, hvilket også 

fremgår af Fælles Skolebeskrivelse. 

- 71 % af skoler med specialklasser 

har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen 

grad” til ”…at der er kontinuitet 

mellem skoledelen og fritidsdelen”. 


vurdering, at ovennævnte kontinuitet 

bør være til stede, hvorfor tallet 

ikke er tilfredsstillinde - jf. kravene 

i Bekendtgørelse om folkeskolens 

specialundervisning og anden specialpædagogisk 

bistand. 

- 100 % af skolerne angiver, at de i 

høj grad lægger vægt på forældresamarbejdet. 

Skoleforvaltningen er 

yderst tilfreds med denne prioritering 

af forældrenes rolle og inddragelse. 

- 100 % af skoler med specialklasser 

har svaret, at der ”i høj grad” 

eller i ”nogen grad” foretages løbende 

evalueringer af barnets 

standpunkt i forhold til den individuelle 

undervisningsplan”. Det er 

Skoleforvaltningens vurdering, at 

tallene afspejler en fin specialpædagogisk 

udvikling, hvor det enkelte 

barns særlige behov i stedse 

højere grad bliver tilgodeset. 

Henholdsvis 0 % af de skoler der 

har modtageklasser, 29 % af de 

skoler der giver supplerende undervisning 

i dansk som andetsprog i 

kompetencecenterregi og 30 % af 

de skoler der har tokulturelle klasser 

har vedtaget principper for tilrettelæggelsen 

af undervisningen. 

Det er Skoleforvaltningens vurdering, 

at alle skoler bør udarbejde 


63 







Supplerende undervisning i dansk som 

andetsprog 

Modersmålsstøtten i tokulturelle klasser 

(de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes 

indsats) 


58 % af skolerne har svaret ”i høj 

grad” eller ”i nogen grad” til at alle 

faglærere i klasser med tosprogede 

elever indarbejder dansk som andetsprog 

som en dimension i fagundervisningen 

ved at inddrage 

andetsprogspædagogiske metoder. 


jf. Bekendtgørelse om folkeskolens 

undervisning i dansk som 

andetsprog, at dette altid bør være 

tilfældet. 

50 % af skolerne med modtageklasser 

angiver, at eleverne i høj grad 

modtager undervisning i et ugentligt 

timetal svarende til alders- 

/klassetrin. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at dette altid bør 

være tilfældet jf. bestemmelserne i 

bekendtgørelsen for folkeskolens 

undervisning i dansk som andetsprog. 

Skoleforvaltningen har derfor 

ændret bevillingerne til de yngste 

modtageklasser. 

72 % af de skoler, der giver supplerende 

undervisning i dansk som 

andetsprog i kompetencecenterregi, 

har angivet, at undervisningen ”i 

høj grad” eller ”i nogen grad” foregår 

indenfor klassens rammer ved 

inddragelse af en lærer fra kompetencecenteret, 

således at der sker 

yderligere undervisningsdifferentiering 

og holddannelse. 57 % har 

angivet, at undervisningen i dansk 

som andetsprog ”i høj grad” eller ”i 

nogen grad” foregår udenfor klassens 

rammer. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at disse tal fint 

afspejler udviklingen indenfor om- 

rådet. 

30 % af de skoler, der har tokulturelle 

klasser, har svaret ”i høj grad” 

til, at elever med samme modersmål 

er integreret i klasserne i sproghomogene 

grupper. 0 % har svaret ”i 

høj grad” til, at den tosprogede 

medarbejder primært taler modersmålet 

med de tosprogede elever. 


at disse tal er stærkt bekymrende 

i forhold til målene med den 

tokulturelle model. Baggrunden for 

tallene bør derfor undersøges nærmere. 

64 







Det faglige niveau 

Det faglige niveau 

Andet 

Elevernes undervisningsmiljø og arbejdsmiljø 


50 % af skolerne med modtageklasser 

og 43 % af de skoler, der giver 

supplerende undervisning i dansk 

som andetsprog i kompetencecenterregi, 

har svaret ”i høj grad” til, at 

der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner 

med specifikke 

mål for elevernes udvikling i dansk 

som andetsprog. Det er Skoleforvaltningens 

vurdering, at dette altid 

bør være tilfældet. 

… at det faglige niveau på skolerne 

samlet set er tilfredsstillende. 

… at 45 ud af 50 skoler har igangsat 

handlinger som opfølgning på 

elevernes undervisningsmiljø og 49 

ud af 50 skoler har igangsat handlinger 

som opfølgning på arbejdsmiljøvurderingen. 

65 

Skoleforvaltningen undersøger 

årsagerne til, hvorfor de resterende 

skoler ikke har igangsat 

handlinger. 

Sammenfattende vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder 

– herunder opfølgning på Kvalitetsrapport 1 

Handlepunkter fra Kvalitetsrapport 1 

På skoleforvaltnings- og skoleniveau har der i indeværende skoleår været fokus på at implementere 

de 12 handlepunkter, der blev vedtaget som opfølgning på Kvalitetsrapport 1. Status på dette 

arbejde fremgår af side 7-8 (opfølgning på Kvalitetsrapport 1). Det er Skoleforvaltningens vurdering, 

at implementeringen af handlepunkterne skrider planmæssigt frem. 

Udarbejdelse af Fælles Skolebeskrivelse 2 

På skoleforvaltningsniveau har der desuden været fokus på at revidere Fælles Skolebeskrivelse. 

Fælles Skolebeskrivelse 2 er en fælles platform for alle skoler i Aalborg Kommunale Skolevæsen. 

Det er en beskrivelse, som viser, hvad vi vil med folkeskolen i Aalborg, og som derfor har 

betydning for alle skolens medarbejdere og interessenter. 

Skolerne har til opgave at omsætte Fælles Skolebeskrivelse 2 til daglig praksis. Alle skoler skal 

forholde sig til de anførte handlepunkter ("Sådan gør vi på Aalborgs skoler"). I forhold til de 

handlepunkter, som skolen i øjeblikket ikke lever op til, skal det i skoleplanen pr. januar 2009 

beskrives, hvilke handlinger der igangsættes for at indfri punkterne. 

Udarbejdelse af Skoleforvaltningsplan 2 

Samtidig udarbejder Skoleforvaltningen Skoleforvaltningsplan 2. Heri beskrives det, hvordan 

Skoleforvaltningen kan understøtte skolernes arbejde og bl.a. være behjælpelig med implementeringen 

af "Fælles Skolebeskrivelse 2". 

Formålet med skoleforvaltningsplanen er… 

- at sikre, at visionen for Skole- og Kulturforvaltningen fungerer som ramme for 

Skoleforvaltningens arbejde 

- at sikre sammenhæng mellem indsatser i den samlede Skole- og Kulturforvaltning


- at være et styringsredskab for Skoleforvaltningen 

- at være et udviklingsværktøj for Skoleforvaltningen 

- at sikre sammenhæng mellem indsatser i Skoleforvaltningen 

- at synliggøre skoleforvaltningens indsatsområder 

Udviklingen fortsætter 

Fælles Skolebeskrivelse 2 er et aktuelt billede af, hvad der er politisk vedtaget som værende fælles 

i Aalborg Kommunale Skolevæsen, og hvad der prioriteres og arbejdes med anno 2008. Fælles 

Skolebeskrivelse 2 er en dynamisk størrelse, der kan og skal udvikle sig i takt med politiske 

tiltag, opfattelser samt praktisk pædagogisk nytænkning. 

I den forbindelse er Fælles Skoleudvikling væsentlig. Fælles Skoleudvikling er overskriften for 

den samlede, målrettede udviklingsindsats i Aalborg Skolevæsen. Det er rammen for en række 

udviklingsprojekter, der er med til at afdække pejlemærker for fremtidens skole i Aalborg Kommune. 

I indeværende skoleår har der i Fælles Skoleudvikling især været fokus på socialt og fagligt udfordrende 

læringsmiljøer, den internationale dimension, konfliktmægling, arbejdsro, itrygsækkens 

betydning og familieklassearbejde. 

66

Handleplaner 

Handleplaner – det videre arbejde 

Som nævnt i den af Byrådet vedtagne plan for arbejdet med kvalitetsrapporten (side 3-4) udarbejdes 

der ikke fra Skoleforvaltningens side handleplaner til denne kvalitetsrapport. Dette skyldes, 

at skolerne først ca. 1. januar 2008 er begyndt at udmønte handlepunkterne i Kvalitetsrapport 

1. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt allerede nu at igangsætte nye handlepunkter. 

Samtidig igangsættes skolernes arbejde med implementering af Fælles Skolebeskrivelse 2 pr. 1. 

august 2008. Ud fra denne skal skolerne 1. januar 2009 udarbejde en skoleplan. 

Det eksisterende handleplanshæfte fra Kvalitetsrapport 1 og de nye handlepunkter i Fælles Skolebeskrivelse 

2 tager hånd om langt størstedelen af de problemområder, der er nævnt i foranstående 

afsnit. 

67

Bilag 

Bilag 

Bilag 1: Sammenfattende vurderinger 

Hvordan vurderes samlet set skolens faglige niveau? (med fagligt niveau menes elevernes opnåede 

kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til Fælles Mål i trinmål og slutmål) (Eventuelle hjælpespørgsmål: 

Hvilke kvaliteter på jeres skole, mener I har betydning for skolens faglige niveau? Hvad har I særligt 

fokus på? Nævn 3 ting omkring det faglige niveau, som I er stolte af og tilsvarende 3 ting, som I er mindre stolte 

af) 

Bislev Skole 

Samlet set er skolens faglige niveau over middel. Et indsatsområde, som har været med til at højne kvaliteten, er indskolingsordningen med 

aldersblandet undervisning og rullende skolestart. Engagerede lærere, 25 lektioner om ugen i indskolingen, et godt og tæt samarbejde med 

landsbyordningen (børnehave og DUS), og engagerede forældre er med til at give kvalitet i skolestarten og højne det faglige niveau som helhed 

på skolen. Alle elever starter hver morgen med en halv times læsning, hvilket har været med til at styrke elevernes læsning og læselyst. 

Skolen har gennem de sidste par år været gennem et generationsskifte på lærerfronten. Det har betydet en del forandringer. Garvede lærere er 

skiftet ud med nyuddannede, og det har betydet, at skolen har været nødt til at bruge en del timer på kursusvirksomhed, bl.a. IT-vejleder og 

specialundervisning, og for det kommende skoleår læsevejleder- og skolebibliotekaruddannelsen. Det koster en del timer, men til gengæld har 

det også betydet nye, spændende tiltag på bl.a. specialundervisningsområdet og et pædagogisk servicecenter, der kører optimalt. Fra oktober 

blev Bislev børnehave og fritidsordning samlet i en landsbyordning underlagt den fælles ledelse. I virkelighedens verden betyder det et tæt 

samarbejde mellem Bislev skole og landsbyordningen. Der arbejdes på at få alle medarbejderne til at føle sig som én enhed, at gøre omverden 

opmærksom på muligheden for at starte i børnehaven og fortsætte i skolen og DUSSEN. Børnehaven benytter skolens gymnastiksal, og der 

arbejdes hen imod at børnehavebørnene også deltager i forskellige aktiviteter på skolen, så skolen bliver en kendt størrelse. Det giver tryghed 

og overskuelighed i hverdagen at være i samme omgivelser 

Byplanvejens Skole 

Tilfredsstillende til meget tilfredsstillende 

Ellidshøj Skole 

Det er en meget svær øvelse at give en samlet vurdering af skolens faglige niveau. Vi har drøftet spørgsmålet på skolen og med udgangspunkt i 

Fælles mål, elevplaner, diverse prøver, lærernes umiddelbare vurderinger og forældrenes tilbagemeldinger, vores er konklusion denne: 

Det faglige niveau vurderes til at være tilfredsstillende. For at opnå det tilfredsstillende faglige niveau synes vi, vi har grund til at være stolte 

af: 

-Trivsel: 

På skolen har vi udskiftet ordensregler med trivselsregler. Som udgangspunkt giver det en forskel i såvel teori som i praksis, Tanke og handling. 

Alt hvad der kan rummes i sætningen ”vær mod andre…” er tilladt. Den trivsels der derigennem er opstået, har meget stor betydning for 

den personlige ro og tryghed, der er nødvendig for at indlæring kan finde sted. Undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø viste, at trivselen 

på Ellidshøj skole oplevedes som stor. 

Eleverne har adgang til sund skolemad via AK-skolemad – der er adgang til frisk drikkevand og fokus på idræt og bevægelse, hvilket giver 

-Åbent læringsmiljø: 

Efter afsluttet ombygning er skolen efterhånden indrettet optimalt, med åbne lokaler, let tilgængeligt udstyr, inkl. IT udstyr der bliver anvendt 

af eleverne. Individuelle muligheder for eleverne. 

-Rummelighed: 

Den grundlæggende holdning på skolen sammen med det forholdsvis lille miljø har skabt en god rummelighed. AKT-supporter og åbne lokaler 

understøtter denne såvel faglige som sociale rummelighed. Elever drager ikke hjem med trusler hængende over hovedet og dårlige oplevelser i 

rygsækken men med ”mad til sjælen”. En tryg skoledagligdag med fagligt input står højt på listen, uanset elevens faglige niveau. 

Foruden distriktseleverne, rummer vi elever dels med diagnose, men også elever som p.g.a trivselsproblemer på distriktsskole har tilvalgt 

Ellidshøj som skole. Til gengæld kan ulempen ved små klasser være, at eleverne har svært ved at finde kammerater. 

Fokus i indeværende år har været evaluering. 

Farstrup skole 

Kvaliteter der har betydning for elevernes faglige niveau 

1. Lærernes engagement og fokus på elevernes alsidige personlige udvikling. Dette bevirker at eleverne møder nogle lærer der tør stille udfordrende 

krav både til den faglige, personlige og sociale udvikling. 

2. En høj rummelighed. Farstrup skole har gennem en årrække arbejdet med at tilrettelægge den specialpædagogiske bistand med kravene om 

fleksibilitet i forhold til elevernes aktuelle behov. Kompetencecenteret har derfor en central rolle i hverdagens pædagogik, idet undervisningen 

tilrettelægges ud fra nærheds- og mindsteindgrebsprincippet. 

3. Faglige miljøer omkring det pædagogiske læringscenter (PLC), der både kan understøtte elevernes forskellige tilgange til fagene samt faglig 

sparringen mellem PLC og lærerne. 

4. Skoleudvikling. I skoleåret 07/08 har der været iværksat et udviklingsprojekt i samarbejde med CVU med fokus på den didaktiske progression 

i undervisningen. Hvor nogle af grundelementerne var rummelighed og lærernes faglige udvikling. 

Udviklingspotentialer for skolen 

1. Omorganisering af skolens struktur ift. lærerreduktionen, kan bevirke at nogle lærer skal undervise uden for deres primære fagområde. 

68

Bilag 

2. Det fysiske miljø i klasserne understøtter ikke kravene om fleksible læringsmiljøer eller inspirerer til kreative og innovative tilgange i undervisningen. 

Men i 2008 påbegyndes skolerenovering af Farstrup skole. 

3. Integration mellem DUS og skole. Farstrup skole fik november 2007 DUS inkluderet i skolen. Dette har været en positiv proces, men det 

kræver naturligvis tid at få både de praktiske og kulturelle ting på plads. 

Ferslev Skole 

Skolens faglige niveau vurderes som værende tilfredsstillende. Det faglige niveau påvirkes af en række faktorer, og blandt personalet er der et 

stort ønske og en klar forventning om at fastholde det faglige fokus samtidig med et seriøst arbejde omkring elevernes trivsel. Blandt forældrene 

er der generelt en god opbakning omkring børnenes skolegang og en prioritering af børnenes udbytte af skolegangen. Undervisningsmiljøundersøgelse 

viser, at ca. 90 % af eleverne er glade for at gå i skole og synes, de går i en god klasse. Dette er også af stor betydning for at opnå 

gode faglige resultater. Vi vil gerne blive endnu bedre til at differentiere undervisningen og etablere alternative pædagogiske muligheder, 

således vi kan rumme og inkludere flere af lokalområdets børn. 

Filstedvejens Skole 

Filstedvejens Skole er kendt for et højt fagligt niveau med engagerede og kompetente medarbejdere, der tilsammen sikrer de bedste betingelser 

for elevernes udvikling. De selvstyrende årgangsteam laver i fællesskab teamets overordnede årsplan- periodeplanen – der er det overordnede 

planlægningsredskab i forhold til årgangens/klassens fælles sociale og faglige udvikling. Herudover arbejdes der med årsplaner for alle fag. 

Positive forventninger, rummelighed, høje ambitioner samt en god dialog internt på skolen og mellem skole og hjem er af stor betydning for 

det faglige niveau, og det er vi alt sammen stolte af. 

Vi er ikke stolte af de tilfælde, hvor det – af mange forskellige grunde – ikke lykkes at skabe de bedste udviklingsbetingelser for et barn. Det er 

vores helt klare opfattelse, at en god kontakt mellem skole og hjem er meget afgørende for barnets trivsels og hele udvikling. 

Se også SKOLEPLAN for Filstedvejens skole på www.filstedvejensskole.dk 

Frejlev Skole 

Skolen har altid været kendt for at have en høj faglighed. Vi forsøger at dække alle undervisningslektioner med kompetente lærere også ved 

evt. sygdom. Kompetencecentret støtter op om den daglige undervisning og har en central plads i skolens hverdag. 

Vores elevplaner er et godt redskab i forhold til de opstillede mål og de pædagogiske handlinger. De medvirker til et godt og konstruktivt 

forældresamarbejde og har sat fokus på fagligheden. 

Gandrup Skole 

Gandrup Skoles elever ligger meget tæt på landsgennemsnittet mht. FSA. Skolen har gode arbejdsbetingelser med børn fra et omgivende 

landsbymiljø med generel god funktion og trivsel. Eleverne klarer sig ligeledes godt som livsduelige mennesker efter folkeskolen og mange 

fortsætter en ungdomsuddannelse. 

Vi arbejder meget på at skabe et godt læringsmiljø. Der laves årligt trivselsfremmende aktiviteter og skolen har gennem en årrække gjort meget 

for at undgå mobning blandt eleverne, noget vi kan mærke holdningsmæssigt slår igennem i dag. 

Forskning viser, at et godt læringsmiljø fremmer muligheden for at øge elevernes læring. Af den grund har vi besluttet, at vi kommende skoleår 

vil arbejde med LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse). Ud over at arbejdet med LP-modellen vil være en gevinst for eleverne, vil 

skolens pædagogiske personale ligeledes profitere af arbejdet, da dette øger det fælles sprog og fælles fodslag, styrker teamsamarbejdet, øger 

effektiviteten til møder, grundlæggende forandrer kulturen og styrker de voksne i arbejdet med børn- og ungekulturen under stadig forandring. 

Gandrup Skole ønsker at være endnu mere inkluderende, dog med forståelse for, at der er børn – og unge for, hvem det gælder, at de vil kunne 

profitere mere af et andet skoletilbud, da vi ikke har specialklasser og lignende på skolen og ikke kan opfylde deres behov. 

Endelig vil vi gerne styrke samarbejdet og kommunikationen med forældrene. Vi har i relation til området p. t. et udvalgsarbejde kørende. 

Indsatsen vil blive intensiveret allerede før børnenes skolestart. ForældreIntra (skoleIntra) og elektronisk kommunikation vil udgøre en væsentlig 

del af arbejdet kombineret med den personlige kontakt til den enkelte forælder. 

Samlet set vurderes skolens faglige niveau som sundt og inde i en god udvikling. Fokus vil fremover i stigende grad rettes mod flere faktorer 

med betydning for undervisningen, og der ved undersøgelse og refleksion, giver os yderligere mulighed for at øge elvernes læring. 

Gl. Hasseris Skole 

Skolens faglige niveau ligger godt, men vi har også et godt elevgrundlag, og nogle engagerede forældre. Desværre har vi næsten ingen tosprogede 

børn. Det betyder at vores sociale opdragelse er mangelfuld på dette område, og vi mangler lidt bredde i vores kultur. Det betyder dog 

også, at vi ikke har den forskellighed at tage hensyn til i den faglige del af undervisningen. Vi har en høj klassekvotient, og ganske få timeresurser, 

som vi kan lave holddeling med. Samtidig er vores fysiske rammer begrænsede. Vi har små klasselokaler og meget lidt udenomsplads. 

Det betyder, at der ligger en del uudnyttede pædagogiske muligheder i holddeling. En mere udpræget brug af holddeling kan formodentlig 

yderligere højne det faglige niveau. 

Vi er stolte af: 

- at vi har dygtige elever 

- at vi har både læring og trivsel i højsæde 

- at vi har mange forældre, som bakker op om skolen elevernes læring 

Vi er mindre stolte af: 

- at nogle af vores elever har en ligegyldig holdning til læring 

- vi ikke har optimale fysiske ramme for vores læring 

Gl. Lindholm Skole 

Skolen rummer børn fra alle samfundslag og de fleste verdensdele og afspejler derfor såvel vores samfund anno 2008 som en typisk folkeskole. 

Dette ses tydeligt i variationsbredden og dermed også i det faglige niveau. Generelt må det gennemsnitlige standpunkt dog vurderes som middel. 

69

Bilag 

Gistrup Skole 

Gistrup Skoles samlede faglige niveau vurderes til at ligge mellem ”over middel” og ”meget over middel”. Årsagerne til dette i en kombination 

mellem et relativt homogent elevklientel, en bred opbakning og interesse fra skolens forældrekreds samt personalets ønske om høj faglighed og 

kvalitet i undervisningen og skolens aktiviteter. Enkelte udsving i skolens faglige niveau skyldes oftest, at skolen forsøger at leve op til at være 

en rummelig skole for alle distriktets elever. Gistrup Skole har en fornuftig kønsfordeling i personalegrupperne. Uddannelse/efteruddannelse er 

prioriteret højt hos personale og ledelse. Elevernes generelle faglige og sociale udvikling, er et område alle medarbejdergrupper skal have fokus 

på. I forsøget på at få alle elever med, tilsidesættes af og til de dygtige elever – dette er et område, vi bør fokusere på i fremtiden. Situationen er 

vanskelig, idet skolen ikke bare kan visiterer til en særlig klasse/hold og /eller fremskaffe ekstra ressourcer til disse elever. Da vores elevklientel 

er relativt homogent, kan det til tider være lidt svært at afvige en del i forhold til kunnen, færdigheder og social adfærd, selvom skolens 

medarbejdere, forsøger at modvirke dette. I forhold til skolens beliggenhed må vi desværre konstatere, at skolens elever generelt er for ringe 

brugere af vores naturområder i forbindelse med deres undervisning, aktiviteter og lege. 

Grindsted Skole 

Grindsted skoles samlede faglige niveau, vurderes til at være middel til over middel. I den nationale matematiktest på 6.klassetrin blev klassen 

placeret over middel. På de yngste klasetrin er der et nært samarbejde med pædagogerne om børnenes personlige og sociale udvikling. På 4-6 

kassetrin er der et nært samarbejde med Dus 2 pædagogerne om udviklingen af det enkelte barns personlige ressourcer og elevgruppens sociale 

relationer. Egne læsetest OS 64, OS 120, SL 60 og SL 40viser, at eleverne hurtigere udvikler gode og sikre læsekompetecer 

Gudumholm Skole 

Skolens faglige niveau vurderes samlet set som meget tilfredsstillende. 

Stolte af : 

1. Gode læsefærdigheder når eleverne forlader fase 1. 

2. Fastholdelse af eleverne i fase 3 = anerkendelse af skolens linje med høj faglighed og krav til udskolingseleverne 

3. Dygtige og kompetente medarbejdere. 

Mindre stolte af: 

1. Elevfraværet er for højt. 

2. Den faglige rummelighed i forhold til elever med vanskeligheder skal udvides 

3. Stor udskiftning af lærere i løbet af skoleåret – vi producerer rigtig mange små kommende skoleelever ☺ 

Gug Skole 

Generelt klarer eleverne på Gug Skole sig godt i forhold til de fælles mål. Dette skyldes engagerede lærere og en stor forældreopbakning. Vi 

har som skole fokus på tydelig målsætning og evaluering på henholdsvis klasse og elevniveau, hvilket blandt andet fremgår af skolens evalueringsplan. 

Vi prioriterer trivsel højt, hvilket vi mener, er en forudsætning for læring. Derudover vægter vi kommunikationen mellem skole og 

hjem højt, hvor skoleintra/forældreintra/elevintra er et meget benyttet redskab - vores forældre er i gennemsnit inde på forældreintra hver anden 

dag (i alt over 80.000 besøg pr. år). Eleverne klarer sig specielt godt indenfor det humanistiske område. Det naturfaglige område har eleverne 

det ofte lidt sværere ved – til prøverne kan vi se, at deres resultater er en smule lavere. Det er et område, som vi må have fokus på de næste år. 

Ligeledes vil vi fortsat arbejde med at forbedre vores indsats overfor de forholdsvis få elever, der mister lysten til at gå i skole, hvorpå deres 

faglige niveau ofte falder. 

Hals Skole 

Set i et samlet perspektiv vil vi karakterisere det faglige niveau som middel. Dette skal ses i relation til vurderingen af det faglige niveau fra 

hver årgang samt skolens karakterniveau. Det faglige niveau kendetegnes i flere tilfælde af en stor faglig spredning på de enkelte årgange 

grundet enkelte elevers faglige indsats og standpunkt. 

Hvilke kvaliteter har stor betydning for skolens faglige niveau: 

- At der differentieres på flere niveauer, og at der arbejdes med tydelige elevmål. 

- At elevernes bevidsthed om egenansvar for læring øges. 

- At der generelt bliver et højere ambitionsniveau. 

- God trivsel i klassen er en vigtig forudsætning for elevernes læringsvilkår 

Hvad har og vil vi have særlig fokus på: 

- Holddeling i og på tværs af klasserne/årgangene 

- Differentiering i dagligdagen blandt ud fra test/standardiserede prøver mv. 

- Inkluderende specialundervisning i forhold til at rumme mange elever med forskellige behov – herunder elever, der af flere årsager 

ikke følger deres skolegang. 

- Tosprogsundervisning 

3 ting omkring det faglige niveau, som vi er stolte af: 

- Godt samarbejde i indskolingen mellem skole og DUS, der giver en god skolestart, hvor der også undervises ud fra elevernes læringsstil. 

- Det praktiske – musiske indhold og engagement på hele skolen 

- Elevernes faglige, sociale og personlige engagement og udvikling i 10. årgang 

Herningvej Skole 

Skolens faglige niveau må vurderes til at være tilfredsstillende. Der er en tydelig tendens til, at polarisering blandt elever, dvs. at en faglig top 

og bund er meget fremherskende og at midtergruppen reduceres. Vi ser det bl.a. ved afgangsprøver og i det daglige arbejde. Vi er generelt 

tilfredse med de resultater vore elever præsterer og de mål medarbejdere sætter for eleverne. Især bærer den løbende evaluering i form af test, 

prøver og mål- og elevsamtaler frugt. Teamsamarbejdet omkring de enkelte klasser og elever gør også, at der finder en løbende vurdering sted. 

Generelt er skolen stolt af, at vi har en tidlig indsats, både mht. faglig udvikling og elever med AKT-problematikker. Det vurderer vi, har stor 

betydning for elevernes generelle faglige niveau. Vi er stolte af, at alle elever testes i 0-4. klasse, der udarbejdes klasseprofil, at vi har en velfungerende 

AKT-indsats for elever, som har ”ondt i skolen” og dermed betydning for deres faglige udvikling. Ledelsen har særlig fokus på 

sammenhængskraften mellem årsplaner, teamets indsatsområder og teamudviklingssamtaler og forventer disse i fremtiden vil understøtte 

skolens tidlige indsats. På skolen er vi også stolte af, at vi generelt er gode til, at skabe rammer for skolens to-sprogede elever, både faglig og 

social og at integration i klasserne lykkes på bedste vis. 

Vi kunne godt ønske os, at vi bedre var i stand til, at skabe helhed omkring de børn – som skolen har en del af - som har det fagligt og socialt 

svært og som skolens f.eks. modtager sent i skoleforløbet. Samtidig er vi mindre stolte af, at vi, når vi vurderer at skolen ikke kan honorere 

elever, som skolen vurderer, har brug for et andet skoletilbud, ofte må vente meget længe før en evt. visitering kan finde sted. 

70

Bilag 

Hou Skole 

Det faglige niveau svarer til middel. Hvad er vi stolte af – har fokus på: 1, de kreative fag, samt N/T_2, den specialpædagogiske bistand me d 

udgangspunkt i kompetenceteamet. Hvad er vi mindre stolte af: manglende linjefagsuddannelser i matematik 

Højvangskolen 

Skolens faglige niveau vurderes som lidt over middel. De fleste elever klarer sig relativt godt i de boglige fag i forhold til deres potentialer og 

baggrund. En del af afgangseleverne kommer fra de specialtilbud, hvortil PPR henviser elever fra andre skoler, og dette har selvsagt indflydelse 

på det faglige niveau, som kommer til udtryk i prøvekaraktererne. Den praktisk/musiske dimension prioriteres højt, hvilket bl.a. kan ses af 

timefordelingsplanen, og det faglige niveau kommer bl.a. til udtryk ved udstillinger og udsmykning på skolen samt drama- og musikforestillinger. 

Skolen har i efteråret 2007 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene med en svarprocent på 73 %. Heraf var 82,3 % 

tilfredse med det faglige niveau, mens 12 % mente, det det ikke var højt nok. Siden sidste kvalitetsrapport har der været særlig fokus på fagligheden 

i ældste afdeling bl.a. med indførelse af obligatoriske årsprøver på 8. klassetrin og oprettelse af lektiecafé. Et indsatsområde i alle afdelinger 

fra skoleåret 2008/09 er en opgradering af skolens fagudvalg med henblik på den faglige progression gennem hele skoleforløbet. 

Klarup Skole 

Samlet set vurderes skolens faglige niveau som tilfredsstillende. Vi er specielt tilfredse med niveauet i de humanistiske fag og områder. Vi er 

ikke helt tilfredse med det faglige niveau i de naturvidenskabelige fag. Bl.a. derfor har vi flere lærere på uddannelse i biologi, geografi og 

natur/teknik. Vi er i øjeblikket i gang med at indrette nye lokaler til undervisningen i natur/teknik. Vi forventer, at det forøgede faglige niveau 

blandt lærerne, samt de forbedrede fysiske forhold, på sigt forbedrer det faglige niveau blandt eleverne i naturfagene. 

Kongerslev Skole 

Det faglige niveau på Kongerslev Skole er tilfredsstillende. 

3 positive ting i forhold til det faglige niveau. 

1) IT-tavler i lokalerne. 

2) Nyrenoverede faglokaler. 

3) Afdelingsopdelt skole øger fagligheden og øger muligheden for fleksibel planlægning. 

3 negative forhold: 

1) Samarbejdet med familie- og beskæftigelsesforvaltningen 

2) Vores tildeling af ressourcer pr. elev. (fra 44.000 kr. 2007 til 31.000 kr.) 

3) Mulighed for at få elever i specialklasser. (Kongerslev 0 elever i specialklasser) 

Kærbyskolen 

Skolen har samlet set et højt fagligt niveau. Forældregruppen er samlet set ressourcestærk og meget engageret i deres børns skolegang 

Vi er godt dækkede ind med linjefagskompetencer. Vi benytter os i vid udstrækning af videndeling i et undervisningsmiljø præget af stor 

åbenhed. Vi vil gerne arbejde mere med fagteam for der i gennem at styrke lærernes mulighed for faglig udvikling. Skolen er ENIS-skole 

(Europæisk Netværk af Innovative Skoler) og har altid været godt med på det IT-mæssige område. Der afsættes hvert år tid til ressourcelærere 

inden for den praktisk/musiske dimension. 

Langholt Skole 

Samlet set er det vores opfattelse, at vi på Langholt Skole har et fagligt niveau, som lever op til de forventninger, som med rette kan stilles til 

en skole af vores karakter. Kvaliteter på skolen som har betydning for det faglige niveau: 

• At såvel elever som medarbejdere trives på skolen 

• Engagerede og dygtige lærere 

• Godt samarbejde mellem lærerne og mellem lærere og pædagoger 

• Godt skole-hjem samarbejde 

• Få disciplinære problemer 

• Motiverede elever 

• Rettidig indsats fra kompetencecenteret 


Vi er stolte af, at vi har: 

• lærere, der gennem stort engagement og veludviklet teamsamarbejde har fokus på bl.a. udvikling af fælles årsplaner på tværs af årgangene. 

• fagteam der har stor fokus på udvikling af det faglige niveau, kollegialt samarbejde og sparring 

• fokus på udviklingen af dansk som andetssprog´s pædagogikken 

• generelt gode undervisningsmaterialer og it-udstyr 

• mange elever, der giver udtryk for, at de er glade for at gå på Løvvangskolen 

Vi er mindre stolte af, at vi har: 

• Svært ved at overbevise kommende forældre om at det faglige niveau på skolen er godt. 

• Lærere/faglærere, der ikke får mulighed for at få linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog 

Mellervangskolen 

Elevernes faglige niveau vurderes samlet set som middel. I hver klasse er der et stort spænd i det faglige niveau. Hjemmenes opbakning af 

elevernes skolegang er meget forskellig. Dette har indflydelse på nogle elevers motivation og evne for en tilfredsstillende faglig udvikling. 

Det faglige niveau er i konstant fokus, bl.a. i forbindelse med studiekredsarbejde med målsætning og evaluering. 

I Ceposundersøgelsen for årgang 2006 er Mellervangskolen placeret højt. 

Lærernes faglige niveau vurderes som højt. Ved fagfordelingen tilstræbes det hvert år i stor udstrækning, at liniefagsuddannede lærere varetager 

undervisningen i de forskellige fag. Ligeledes prioriteres lærernes videreuddannelse højt. 

71

Der er til stadighed opmærksomhed på at optimere det faglige niveau. 

Mou Skole 

3 ting vi er stolte af: 

1: Bloktimer. 

Bilag 

I udskolingen er dansk, matematik og engelsktimerne skemalagt således at 7. - 9. klasse har disse timer på samme tidspunkt. Vi har 4 klasser i 

udskolingen: 7. kl., 8. kl., 9.a og 9.b. Der vil altid være 5 lærere på, når der er bloktimer (dog ikke i matematik, hvor der kun er 4). 

• Målet med "timer i blokke" er 

i perioder at dele eleverne ind på hold efter deres faglige niveau og dermed sikre, at eleverne får det bedst mulige faglige udbytte af 

undervisningen. 

• at få fordelt de lærerressourcer vi har, så de kommer flest mulige elever til gode. 5 lærere til 4 klasser betyder færre elever pr. lærer. 

• at give lærerne mulighed for faglig vidensdeling. 

2: Værkstedsundervisning 

Værkstedsundervisning er et organisatorisk og metodisk alternativ til klasseundervisningen; en form, der tilskynder til undersøgelse og problemsøgende 

adfærd i forhold til det faglige indhold, der bliver arbejdet med. 

Værkstedsundervisningen giver børnene en mere alsidig og udfordrende skoledag og fordrer ”opdragende” adfærdsmæssige aspekter i forhold 

til det videre skoleforløb (fx undervisningsdifferentiering, åbne opgaver, medansvar for egen læring, fordybelse, samarbejde/den sociale funktion, 

er sprogligt stimulerende, elevens personlige udvikling, elevevaluering/ medbestemmelse…). 

Eksempler på værksteder: 

Sprogværksted, Læse/lytte-værksted, Bogstavværksted, Spilleværksted, Forfatterværksted, EDB-værksted, Ordværksted, Opgaveværksted, 

Dramaværksted, Regneværksted, Naturværksted, Musikværksted, Maleværksted, Legeværksted og Tegneserie-værksted 

Indskolingsteamet planlægger, gennemfører og evaluerer værkstedsundervisningen sammen. Dog skal den enkelte lærer/pædagog/pædagogmedhjælper 

selv foretage den individuelle forberedelse og efterbehandling af det værksted, som hun står for. Et værkstedsforløb 

vil typisk forløbe i 1 - 2 uger, hvor eleverne kan vælge sig ind på værksteder i 3. og 4. lektion hver dag. SFO-medarbejderne er altid 

med, når der er værksteder. Det betyder, at der kan være færre elever på et hold end ved den normale klasseundervisning. Det giver således 

mulighed for en tættere kontakt til de elever, som har brug for struktur og overskuelighed. De børn vi modtager i skolen er meget forskellige. 

Vi møder børn i Bh-kl., som fx er motiveret for - interesseret i - at lære at læse, ligesom der er børn i 2. klasse, der ikke er interesseret i at læse 

og i det hele tage blive undervist ret meget, men som helst vil lege. Samtidig oplever vi, at alle børn gerne vil leve op til de forventninger vi 

(lærere/ forældre) har til dem. Værkstedsundervisningen giver os mulighed for at lave en undervisning, hvor eleverne udfordres af krav, som de 

kan honorere, som de finder meningsfulde, og som indebærer, at de (børnene) bliver taget alvorligt. Ved værkstedsforløb og tværfaglige forløb 

vil børnene i perioder blive delt i grupper (hold) - ikke efter alder eller klasse - men efter, hvordan de passer sammen fagligt og/eller interessemæssigt. 

3: Elevmæglere og girafvenner: 

Konflikter er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Men konflikter, der ikke løses på en konstruktiv måde, forstyrrer evnen til at 

koncentrere sig og lysten til at gå i skole. Ved at få de elever der er kommet i konflikt til at tale sammen, og bruge konflikten konstruktivt, kan 

man finde løsninger, alle har det godt med. Hvis nogle elever ønsker mægling, så kan de henvende sig til deres klasselærer og bede om at blive 

skrevet op til en mægling. 

Giraf-vennerne er en gruppe på 10 – 14 elever fra 6. – 9. klasse, som indgår i det forebyggende mobningsarbejde ved at besøge legeplads og 

aulaer i frikvartererne. 

Giraf-vennernes opgave er, at snakke med eleverne, at iagttage om alle elever er med i aktiviteterne, at spotte elever der går alene rundt, at være 

den eleverne kan betro sig til og at lege med og i gangsætte aktiviteter. 

Selv om mæglere og girafvenner begge er tiltag, der bidrager til trivsel på skolen, så er vi ikke i tvivl om at disse to tiltag er med til at give 

plads til at eleverne kan lære fordi de trives. 

3 ting vi er mindre stolte af: 

1. Elevernes karakterniveau efter 9. klasse. 

2. Workshop 

I udskolingen tilbyder vi ”Workshops” i stedet for de traditionelle valgfag. Målet er at tilgodese de kreative og musiske fag samt give eleverne 

mulighed for at vælge fag ud fra interesseområder. 

I skoleåret 2007-2008 tilbydes der kun workshops torsdag i 6. - 7. lektion. Workshops er valgfrit, hvilket betyder at eleverne ikke skal have 

workshops. Det har vi gjort for at skabe optimale vilkår for de elever, der har lyst til at lære. Dog skal de elever, som ikke har tysk, have workshops 

for at leve op til undervisningsministeriets minimumstimetal. Desværre oplever vi, at det er meget få elever, der vælger workshops. 

3. Lektiehjælp 

Vi oplever, at den sociale arv slår tydeligt igennem. En af måderne at bryde den sociale arv er at yde lektiehjælp. Så i fremtiden vil vi gerne 

kunne tilbyde lektiehjælp. 

Nibe Skole 

Det faglige niveau på Nibe Skole ligger over gennemsnittet. Det skyldes følgende faktorer: 

- At eleverne i indskolingen har haft 25 lektioner om ugen i stedet for mindstetimetallet 

- At den tætte sammenhæng mellem indlæring og fysisk aktivitet medtænkt via projektet ”Daglig motion” 

72

Bilag 

- At de fysiske rammer skaber mulighed for en bred vifte af arbejdsmetoder for eleverne. 

Følgende faktorer har haft mindre heldig effekt 

- At eleverne i indskolingen i indeværende skoleår ikke har haft 25 lektioner. 

- At mulighederne for anvendelsen af IT i undervisningen har haft svære vilkår ved overgangen til Aalborgs kommunes net (DAKS). 

Nr. Uttrup Skole 

Nr. Uttrup Skole har ry for at være en faglig skole, og vi arbejder da også bevidst hermed. Blandt andet har vi i flere år arbejdet med en fuldtids-AKT-lærerordning, 

hvor en af grundidéerne har været at skabe et sted, hvor børn med ondt i livet kan komme af med deres frustrationer. 

Børnenes tryghed og trivsel giver mere plads til indlæring. Læreren i denne ordning tager sig også af ”brandslukningen” – her og nuproblemerne. 

Vi har et erfarent lærerkollegium, der er stolte af og meget bevidste om deres faglighed. Især efter den afdelingsopdelte skole har 

vi oplevet et resursegivende samarbejde mellem lærere og pædagoger. I skolens AKT-center oplever vi gode resultater i forhold til at udsluse 

børnene tilbage til normalskolen. 

Nørholm Skole 

Rimeligt højt niveau 

Nøvling Skole 

Ud fra fagenes trinmål i folkeskolen samt årlige standardiserede test vurderes Nøvling Skoles samlet faglige niveau til at være over middel. 

Undervisningen varetages i overvejende grad af linjefagsuddannede lærere. 

Sebber Skole 

Skolens faglige niveau vurderes samlet set som middel. Dog ses det, at niveauet i matematik ligger over middel, hvilket måske kan forklares 

ved, at undervisningen i matematik i mindre grad foregår som klasseundervisning, men i høj grad tilrettelægges efter den enkelte elevs forudsætninger 

og især i indskolingen også efter elevernes læringsstile. Sebber Skole har rullende skolestart, hvor eleverne starter i skole, når de 

fylder 6 år. Undervisningen i indskolingen (svarende til børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse) foregår aldersblandet, og holddeling anvendes i 

stor udstrækning. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, og det har indvirkning på elevernes læseindlæring, hvor det ses, 

at flere elever kommer tidligere i gang med at lære at læse, og at det faglige niveau hæves. Samtidig har skolen valgt at sætte særligt fokus på 

læseindlæring i det kommende skoleår dels for yderligere at styrke denne udvikling, dels for at sikre, at alle elever bliver gode læsere. På 

mellemtrinnet sættes der ligeledes fokus på at styrke børnenes læsning. Skolen har et læsebånd (fastlagt læsetid tre morgener om ugen) og her 

vil der fremover lægges mere vægt på at styrke indholdslæsningen. 


Med udgangspunkt i skolens mangfoldige elevgrundlag med mange socialt svage elever og mange tosprogede elever er de opnåede faglige 

resultater meget tilfredsstillende. Mange elever søger ind i vores overbygning. 10. klasse er meget populær. Skolen er meget rummelig, hvorfor 

mangfoldigheden ikke giver anledning til problemer. Indskrivningsprocenten er for lav. 

Tryghed, fællesskab, livsglæde, gensidig respekt, selvværd og tolerance 

Skansevejens Skole 

Det faglige niveau er generelt set tilfredsstillende. Vi vil gerne gøre skolen endnu vigtigere for både elever og forældre. Vi er overbeviste om, 

at der er mere potentiale end det, vi umiddelbart ser. I vores overbygning har vi fra dette skoleår indført ugentlige fokustimer, som er timer, 

hvor eleverne arbejder selvstændigt mede deres personlige mål, mens lærerne samtaler med enkeltelever. Vores erfaring er, at vi igennem 

denne arbejdsform optimerer elevernes læring og dermed også det faglige niveau. 

Stolpedalsskolen 

Det faglige niveau vurderes som værende højt. Vi frekventerer de fleste elever fra ressourcestærke hjem. 



Evalueringskultur – målopfyldelse, Dansk som andet sprogsundervisning (ny opgave), Velfungerende kompetencecenter, IT i undervisningen, 

læringsstile, Velfungerende PLC, Faglighed, 

Vi er ikke stolte af: 

Vores idrætsfaciliteter, Udearealer (stort problem) 

Sulsted Skole 

Vi er tilfredse med vores faglige niveau og elevernes videre forløb efter 9. klasse. 

Svenstrup Skole 

Skolens faglige niveau kan baseres på Lærernes faglige indsigt, hvilket fremgår af alle fagenes årsplaner og diskussioner, overvejelser og tiltag 

i de enkelte fagudvalg. Lærernes ønske og villighed til at indvestere tid i efter- og videreuddannelse. Elevernes generelle gode trivsel og tilfredshed 

med både de sociale og faglige liv på skolen. Stor forældreopbakning til den enkelte, til klasserne og til skolen som helhed. 

Problematikker som vi er opmærksomme på de elever vi har, som figurerer på fraværsstatistikken – ”drop-out-listen”, ventetid på opfølgning 

efter henvisninger til PPR og socialforvaltningen, behov for vikardækning med fagligt kompetente lærere især i de ældste årgange. 

Sønderbroskolen 

Sønderbroskolen er en skole, hvor faglighed er et af de væsentligste nøgleord. Der er store ambitioner på alle elevers vegne, og dette får betydning 

for det generelt pæne gennemsnit, selv om skolen også kendetegnes ved at være en skole med temmelig mange elever med vanskeligheder 

af den ene eller den anden art. Det har også stor betydning, at der er mange særdeles erfarne lærere og pædagoger. Endelig har det også stor 

betydning for det samlede billede af skolen, at der er et særdeles velfungerende kompetencecenter, hvor man virkelig forstår at tage hånd om de 

elever, der har hjælp behov. Mindre stolte er vi af organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog. Da skolen er forholdsvis lille, er 

det ikke muligt, at afdelingsopdele skolen helt stringent, og dette har betydet, at det har været vanskeligt at koble normalundervisningen i 

klasserne med dansk som andetsprog, rent organisatorisk. Dette bliver et indsatsområde i kommende skoleår, men der vil til stadighed være 

skematekniske vanskeligheder forbundet med dette. Skoleåret har også været præget af uro ved læreres sygdom. Vi har haft og har stadig svært 

ved at skaffe kvalificerede vikarer. Da forholdsvis mange elever har nogle vanskeligheder, er det for denne gruppe af børn meget uheldigt med 

for store forandringer i hverdagen. 

73

Bilag 

Sønderholm Skole 

Lærernes uddannelse og engagement, lærernes mod til at afprøve nye undervisningsformer og satsningen på at gøre undervisningen mere 

håndgribelig og oplevelsespræget har betydning for det faglige niveau på skolen. (Rustikt naturfagshus, udeundervisning, skolens bus). Skolens 

deltagelse i Aalborg kommunes Reggio Emilia projekt samt arbejdet med Master Mind (Lego undervisningsmateriel, der kombineres med 

programmering på bærbare computere) har stor betydning for undervisningsmiljøet. Kombineret med tid til musik og billedkunst og samarbejdet 

med lokale kunstnere har det højnet det faglige niveau i disse fag og været med til gøre skolens inde og – udemiljø spændende. Vi har 

prøvet at højne undervisningen i alle fag. Næste indsatsområde bliver specialundervisningen. 

Tofthøjskolen 

Vi oplever, at vi lever op til de krav og udfordringer, som forældre, elever og samfund stiller. Vi er stolte af vort faglige niveau i grundfagene. 

Vi ville gerne gøre meget mere ud af de musisk-kreative fag, hvor vi mener der kunne hentes en række af de oplevelser, der kunne støtte elevernes 

almene faglige udvikling og styrke deres personliglighed. Vi er kede af, at vor udskole ikke kan ”holde på” eleverne. Mange elever 

vælger andre skoler (efterskoler, privatskoler, folkeskoler), fordi de trænger til en forandring. 

Tornhøjskolen 

Tornhøjskolens faglige niveau er fint. Lærerpersonalet yder sammen med deres samarbejdspartnere en solid indsats i den daglige undervisning, 

lige som lærerne er villige til løbende at udbygge deres faglige kompetencer, således at de kan løfte den store og udfordrende undervisningsopgave, 

som elevsammensætningen her på skolen giver. 

Tylstrup Skole 

Samlet set vurderes ud fra den løbende interne evaluering – og lærernes vurdering - at skolens faglige niveau ligger på middel og derover. 

Kvaliteter, der understøtter det faglige niveau: 

* dygtige, engagerede og veluddannede medarbejdere, velfungerende forældresamarbejde i et overskueligt miljø og godt internt samarbejde, 

herunder skole/DUS 

Forhold vi har det mindre godt med: 

på en mindre skole kan vi af og til mangle fleksibilitetsmuligheder, vi kan konstatere, at ikke alle børn når det optimale (krænker vores faglige 

stolthed!), enkelte børn trives ikke (specielle behov kan ikke altid imødekommes) 

Ulsted Skole 

Generelt vurderer ledelsen, at det faglige niveau ligger på middel og på enkelte klassetrin over middel. Vurderingen baseres på test i læsning, 

stavning og matematik på alle klassetrin (fortaget i marts – maj 2008). Endvidere på ledelsens teamsamtaler med de enkelte klasseteam. 

Løbende er der fokus på trivsel og tryghed, idet vi mener, at disse er en forudsætning for læring. Derfor arbejdes der p.t. med samværsregler i 

elevrådet, handleplaner i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen, legepatruljer, venneklasser, Den gode klasse, formaliseret samarbejde 

med børnehaven, overskolingsaftale med modtagerskole m.m. 

Vi er stolte af (det faglige niveau): 

- Vores læsepolitik, herunder indsatsen omkring læseløft. 

- målfastsættelse og evaluering i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner (megen positiv respons fra forældregruppen). 

- PMCs centrale rolle i den daglige undervisning, samt IT inddragelse er en naturlig del af alle elevers undervisning. 

- Arbejdet med den obligatoriske projektopgave på alle klassetrin. 

Vi er mindre stolte af (det faglige niveau): 

- Mulighederne for en kvalificeret vikardækning – Mangel på rådighedstimer! 

- Mulighederne for at give et kvalificeret tilbud til børn med særlige behov - fagligt og socialt. 

Vadum Skole 

Samlet set vurderes skolens faglige niveau som middel til over middel. Den høje kvalitet i skolens kompetencecenters daglige arbejde er i høj 

grad medvirkende til det høje niveau, for elever der har særlige behov. Den høje frekvens af lærere med liniefagskompetencer, som underviser i 

skolens fagrække, er med til at sætte fokus på det faglige niveau i undervisningen, som derved højner skolens faglige niveau. Det målrettede 

arbejde i skolens fagudvalg er endvidere med til at skabe faglig fordybelse i fagene, som viser sig i undervisningen. Dette understøttes af 

faglige fordybelsesdage for årgangene. Holddeling udnyttes ikke optimalt og er derfor et indsatsområde i kommende skoleår – både på årgangene 

og i afdelingerne. Evaluering i forhold til lærernes egen pædagogiske planlægning og praksis er ikke særlig anvendt, hvorfor det også er et 

indsatsområde i kommende skoleår. 

Vejgaard Østre Skole 

Vejgaard Østre Skole har altid været en skole, hvor der har været lagt vægt på det faglige i undervisningen. Vi vurderer niveauet hos vores 

lærere som over middel og niveauet hos eleverne generelt som værende lidt over middel. Der er mange meget dygtige elever, en stor middelgruppe 

og en noget mindre gruppe under middel. Selv om vi på skolen har en struktur, som er teambaseret med afdelinger og årgangsteam, 

vejer det tungt, at de enkelte fag varetages af lærere med kvalifikationer hertil. Forældregruppen vurderes til at have en social sammensætning, 

der ligger over middel. Det er fremherskende, at det betragtes som havende væsentlig betydning at gå i skole og gøre det så godt, som man er i 

stand til. Lektier er et anerkendt redskab til både at indøve færdigheder og arbejdsvaner. 


Skolens faglige niveau som i gennemsnit overvejende er placeret i middelområdet er tilfredsstillende. Udgangspunktet for denne vurdering 

hænger sammen med den præmis, at det på Vestbjerg Skole er væsentligt at udvikle og udfordre den enkelte elev i forhold til deres nærmeste 

udviklingszone. Dog synes det endvidere muligt med en professionel og målrettet indsat fra skolen i samarbejde med elever og forældre at 

kunne forbedre elevernes læring og dermed skolens samlede faglige niveau. 

Mht. til det faglige niveau er det en stor styrke, at vi i stor udstrækning har lærere som underviser i deres liniefag, og samtidig er interesseret og 

engageret i fagets udvikling og børns læreprocesser, hvilket er centralt for kvaliteten i en moderne skole. En overvejende del af skolens lærere 

er gode til at bruge og anvende de kundskaber og færdigheder som de opnår gennem forskellige kompetenceudviklingsforløb. De evner at 

omsætte teoretiske perspektiver til konkret undervisning og drøfter og reflekterer gerne over egen praksis i deres team. Med andre ord - lærerne 

ønsker at gennemføre en professionel undervisning, som er udviklende for den enkelte elev. I indeværende skoleår har vi blandt andet haft 

74

Bilag 

fokus på evaluering og undervisningsdifferentiering i dansk og matematik. I næste skoleår sættes der fokus på dette område i faget idræt. 

Denne fokusering er vigtig for opbygningen af vores evalueringskultur, og for gennemførelse af differentieret undervisning således, at de 

enkelte elever oplever udfordringer som er tilpasset deres udvikling og læringsstil. Et område som også i de kommende år bør udvikles mht. 

indsigt i og brug af forskellige teorier og metoder. 

En anden væsentlig fokusering har været udviklingen af vores kompetencecenter, som yder en vigtig indsats i forbindelse med individuelle 

processer samt i tilknytning til holddeling og undervisningsdifferentiering i klasserne. Endelig bør kompetenceudviklingsforløbet ”IT – en del 

af skolens undervisning” fremhæves. Denne indsats samt det faktum, at vi gennem de sidste par år har investeret kraftigt i bærbare computere 

og enkelte interaktive tavler har gjort, at vi på langt de fleste årgange arbejder målrettet med it-teknologien som en integreret del af skolens 

undervisning. 

Idræt glemmes ofte i debatten når elevernes faglige niveau omtales. Dette kunne skyldes, at idræt ikke er et prøvefag i skolen. På Vestbjerg 

Skole vægtes faget på lige fod med andre fag. Der arbejdes seriøst med de faglige trin- og slutmål. Tillige har skolebestyrelsen prioriteret, at 

tilføre ekstra timer i idræt i 1. og 7. klasse og ønsker at tilføre ekstra lektioner på andre årgange, hvis ressourcerne tillader det. Dette skyldes en 

opfattelse af, at idrætsfaget kan styrke livsglæden, give energi til skolens læreprocesser og sikre gode opvækstbetingelser, 

Inden for det tværfaglige område kunne vi med fordel udvikle os, da eleverne gennem denne form for undervisning gives mulighed for at 

konstruere og erfare ny viden samt opleve naturlige sammenhænge mellem forskellige fag. Endvidere er den tværfaglige – og ikke mindst 

projektorienterede undervisning – vigtig i forhold til at eleverne lærer at omsætte og anvende deres erhvervede færdigheder og kundskaber ind i 

en ny og anvendelig kontekst. Slutteligt synes det væsentligt for udviklingen af elevernes faglige niveau, at vi på skolen udvikler en målrettethed 

og systematik i vores teamsamarbejde, således at de pædagogiske handlinger, evalueringer og refleksioner teamet gør sig, vitterligt fremmer 

elevernes læringsmiljø. 

Vester Hassing Skole 

Vester Hassing Skole er en skole med et højt niveau såvel fagligt, som socialt. Skolen har et godt ry i lokalsamfundet og nyder stor opbakning i 

forældrekredsen. I skolens hverdag og elevernes daglige undervisning kommer de ansattes engagement og forældrenes opbakning til udtryk i 

form af elevernes fordybelse og engagement i undervisningen. Der er øget fokus på elevernes ansvarlighed i forbindelse med lektielæsning, 

aflevering af opgaver og skolens inventar. 

Et godt arbejdsmiljø, for skolens elever og ansatte understøtter og, har god indflydelse på det faglige og sociale niveau. I det hele taget ønsker 

vi på Vester Hassing Skole, i samarbejde med forældre og skolebestyrelse, at skabe en skole, hvor der med udgangspunkt i den enkelte elev 

sker en udvikling fagligt, socialt og trivselsmæssigt til fællesskabets bedste. 

Vi arbejder fremadrettet på, at uddanne lærere til vejledere i engelsk, læsning og natur/teknik. Ligesom vi er opmærksomme på den manglende 

ekspertise inden for enkelte fag (er nævnt andet steds). 

De ansatte oplever et stort psykisk pres, når elever der er visiteret til et andet tilbud i kommunen eks. specialklasse, modtager afslag fra visitationsudvalget. 

Der mangler tilbud i kommunen, til de børn der er vanskelige at inkludere i undervisningen. Dette går ud over det faglige niveau 

for det enkelte barn og for gruppen som helhed. 

Vesterkærets Skole 

Skolen er opdelt i selvstyrende team der er i et nært samarbejde står for planlægningen af undervisningen. Samtidig har teamene udstrakt 

selvstyre med hensyn til skemalægning, vikardækning og økonomi hvilket gør undervisningen mere fleksibel og matcher bedre elevernes 

forudsætninger med henblik på at tilrettelægge faglige forløb som samlet øger det faglige niveau. Teamene giver også mulighed for øgede 

didaktiske overvejelser og faglig sparring hvilket er med til at øge den professionelle faglige planlægning. 

Det faglige niveau er på de fleste klassetrin tilfredsstillende. Eleverne på skolen er godt med på det specifikt faglige område og især på det 

musisk kreative område og i forbindelse med udarbejdelsen af produkter og præsentationer er vore elever særdeles kompetente og ofte i stand 

til at fremføre meget kvalificerede resultater i forbindelse med tværsuger, tværfaglige forløb og projektarbejder. Tværfagligheden er et af 

skolens kendemærker og resultaterne fra denne type undervisning viser sig ofte i at eleverne kan sætte deres viden, færdigheder og kundskaber 

ind i en ny og anvendelig ramme som ofte giver gode resultater også fagligt. 

Særligt de fagligt svage elever opnår rigtig gode resultater gennem en massiv og meget professionel indsats fra skolens kompetencecenter og 

de enkelte lærere som bygger deres pædagogiske praksis på at stille faglige krav ud fra den enkelte elevs forskellige forudsætninger. Skolen har 

f.eks. stor succes med IT-rygsækken som et pædagogisk hjælpemiddel der kan hæve det faglige niveau langt ud over det forventede for de 

svage elever. I det hele taget har eleverne en stor erfaring og kompetence på IT-området hvor den massive satsning på IT i klasserne har båret 

frugt. Skolen er nået dertil, at eleverne har en stor fortrolighed med anvendelsen af IT til skolearbejdet som gør at eleverne har en god tilgang 

til læringen og opnår nogle gode faglige resultater som følge af denne kompetence. I de ældste klasser er der over en årrække gennemgående et 

godt fagligt niveau men der er naturligvis en vis variationsbredde i skolens faglige niveau som må tilskrives flere multible faktorer som ligger 

uden for skolens domæne. 

3 ting omkring det faglige niveau som vi kan være stolte af: 

• Praksis med at eleverne får individuelle passende faglige udfordringer. 

• Den øgede sociale og faglige rummelighed. 

• Eleverne er generelt gode til skriftlighed. 

3 ting omkring det faglige niveau som vi kan være mindre stolte af: 

• Ønske om større fagligt samarbejde i fagudvalg. 

• Ønske om udbygning af materialesamlingen. 

• Udsvingene i de faglige præstationer. 

Vester Mariendal Skole 


Vester Mariendal skole er en teamorganiseret kreativ innovationskultur, hvor arbejdsmiljøet og samarbejdskulturen er præget af en værdibaseret 

anerkendende tilgang. Lærernes faglige niveau og engagement. 10 teser for god undervisning anvendes til at kvalitetssikring af undervisningen. 

Møder og personaleintra anvendes aktivt til videndeling. Vi prioriterer højt at det enkelte barn føler sig ”set” og anerkendt hver eneste dag. 

Højtprioriteret forældresamarbejde. Tæt samarbejde teamet imellem. Ansvarlighed overfor fælles aftaler. Anerkendende skoleledelse. Elevernes 

motivation og interesse. Størstedelen af eleverne bidrager konstruktivt i undervisningen fx i diskussioner og debat og tager det seriøst. 

Mangfoldigheden og forskelligheden på vores skole ser vi i dag som en styrke. Såvel på børne- som voksenniveau. Vi vil påstå, at børn, der går 

i skole med kammerater fra forskellige sociale miljøer, etnisk herkomst og som på mange måder er ”skruet forskelligt sammen”, har gode 

vilkår for at blive tolerante og fællesskabsorienterede. Vester Mariendal skole er en udviklingsaktiv skole. Det skriver vi i vores skoleplan – og 

det kendetegner skolens praksis. Motiverne for at arbejde med forandring er: 

75

Bilag 

- At arbejde med at udvikle en ambitiøs vision for fremtidens skole (arbejdsplads for børn og voksne) 

- At kvalificere hele skolens virksomhed ud fra en systemisk tilgang (når vi rykker i et hjørne af tæppet rykker hele tæppet med) 

- At sikre udvikling på basis af reflekteret praksis bliver implementeret og forankret 

- At skabe en tilbagevendende planlægningsproces, der kan opfange den læring, der sker i udviklingsprocessen. 

- At skabe et fælles ejerforhold til: 

hvad der skal ændres 

hvilken retning skolen skal bevæge sig i 

hvorledes forandringsarbejdet skal ske 

- At udvikle skolen i retningen af en lærende organisation 

Vi er mindre stolte af: 

Oplevelsen af at børn og unge kommer i klemme, når der er lang ventetid fra henvendelser til børne- og beskæftigelsesafsnittet til at der reelt 

sættes handlinger i værk. Vi prioriterer forholdsvis mange ressourcer til AKT-indsats med øget fokus på effekt. Børn med adfærds-, kontakt og 

trivselsproblemer ”fylder meget”. 

Vores fysiske rammer. 

Vodskov Skole 

Skolens samlede faglige niveau vurderes som middel til over middel. Skolen har gennem årene haft forholdsvis mange elever, som er påbegyndt 

en gymnasial uddannelse, og den generelle tilbagemelding fra UU-vejledere på skolen og fra de gymnasier, som vi samarbejder med, 

bekræfter skolens egen vurdering. Der er en høj lærer-faglighed på skolen, og vi har nu etableret og udbygget skolens fagteam, dels for at 

fastholde det faglige niveau på skolen, og også fordi de specifikt faglige drøftelser har været savnet i vores vandrette organisationsform med 

lærerne organiseret omkring den enkelte årgang af elever. Stor interesse og et højt engagement generelt blandt skolens forældre er også medvirkende 

til at understøtte skolens faglige niveau. 

3 ting omkring det faglige niveau, som vi er stolte af: 

• Læsning og læseniveau, specielt på indskolings- og mellemtrinsniveau 

• Intensiv satsning på fagteam-samarbejde 

• Mange lærere er i gang med efter- og videreuddannelsesforløb 

3 ting omkring det faglige niveau, som vi er mindre stolte af: 

• For mange kompetencecenterresourser bindes i AKT- og trivselsproblematikker 

• Af forskellige omstændigheder for mange lærerskift i flere klasser 

Vaarst-Fjellerad Skole 

Glade børn lærer bedst, er udgangspunktet for, hvordan vi møder børnene i deres hverdag. Derfor har den sociale profil en central placering i 

udvikling af al undervisning og samvær mellem børn og voksne. I arbejdet med at skabe glade børn er der udarbejdet en trivselsplan, som skal 

give personale, elever og forældre ideer og redskaber til, hvordan der målrettet kan arbejdes med at udvikle og fastholde trivsel på skolen. 

Skolen omfatter en børnehavedel og en Dusdel og har meget veludviklede samarbejdsrelationer på kryds og tværs i organisationen. Det gælder 

også i forhold til forældrekredsen, som gennem skolebestyrelsen, forældrerådet og kontaktforældregruppen har høj prioritet. Ligesom der er 

meget tætte bånd, både formelle og uformelle til juniorklub og dagplejegruppen i byen. Dette samarbejde har betydning for sammenhæng og 

helhed i det daglige arbejde med områdets børn. 

I skoleplanen arbejder vi intensivt med at udvikle sundhed i bred forstand på skolen forstået som et fælles i projekt i landsbyordningen. Dette 

har givet en meget positiv respons som rækker ud over eget skoledistrikt. Dette har været en medvirkende årsag øget elevtilgang. 

Derudover arbejder vi meget på tværs af årgange som giver gode faglige og sociale kompetencer for både elever og personale. 

Og endelig skal nævnes at vi mener at have rigtig gode indarbejde aftaler om at sikre gode overgange fra dagpleje til børnehave – fra børnehave 

til skole og fra skole til overbygningsskole. 

Det vil skal arbejde mere med er udannelses af personale med liniefagskompetence i engelsk. Vi har lærer som kan varetage undervisningen 

med liniefagslignende kompetencer men vil gerne have et nyt fagligt input til området. 

Ligeledes arbejder vi på at skabe med fysiske rammer for de kreative/musiske fag. 

76

Bilag 

Hvilke værdier kendetegner jeres skole? (Beskriv 3-4 ting der kendetegner skolen) 

Bislev Skole 

Skolen er en overskuelig størrelse hvor alle kender alle. Det giver tryghed for eleverne, og for lærerne giver det et godt kendskab til børnene og 

en god forståelse for deres forhold. 

• en god kontakt og samarbejde med lokalsamfundet. 

• et godt skole/hjem samarbejde med et gensidigt højt informationsniveau. 

• en undervisning præget af helhed, sammenhæng og fordybelse. 

• en hverdag baseret på tillid og indbyrdes menneskelig respekt, hvor man mødes med positive forventninger til hinanden. 

• en høj prioritering af at børnene udvikler sig til selvstændige, kreative og ansvarlige mennesker. 

• en engageret, faglig og almendannende undervisning, der bevarer den enkelte elevs lyst til at lære. 


• vi bestræber os på at være professionelle og fokuserede i forhold til opgaverne 

• vi passer på tingene og hinanden. Vi lægger vægt på børnenes tryghed. Og der er stor kollegial opmærksomhed på, hvordan hinanden 

har det. 

• vi forsøger at se frem i tiden og forudse ændringer i opgaver og løsningsmuligheder 


Ordene tillid, tryghed og åbenhed er nøgleordene i hele skolens dagligdag. Dette ses i åbne døre til klasseværelser til ”frit-fremme” computere 

m.v. Ingen hærværk, intet tyveri. Den enkelte elev anspores til at udnytte netop sine potentialer i et trygt, åbent og tillidsfuldt miljø. 

Tilliden, trygheden, åbenheden skulle gerne gennemsyre skolens daglige virke, hvilket vi synes er tilfældet, bekræftet af trivselsundersøgelse, 

lavt sygefravær for såvel elever som lærere. Se endvidere skoleportalen pkt. skolens målsætning / værdigrundlag. 

Farstrup Skole 

Nærhed & Dialog 

Farstrup Skole er en landsbyskole, hvor både voksne og børn kender hinanden. Der er grundlæggende en forståelse og accept af hinandens 

forskelligheder, hvilket naturligvis har stor betydning i mange forhold på den rummelige skole. Dialogen mellem skolens mange aktører bliver 

derfor grundlaget for den gode skolegang, hvor det at mødes i ”øjenhøjde” bliver afsættet til et konstruktivt samarbejde. Dette gælder både i 

forholdet mellem hjemmet og skolen samt internt mellem lærere/pædagogerne og ledelsen. 

Udvikling & Faglighed 

Alle elever kommer i skole for at lykkes! – Derfor møder eleverne på Farstrup skole, voksne der både udfordrer og understøtter eleverne hvor 

deres aktuelle udviklingspotentialer findes. På skolen vil vi gerne sidestille det personlige, sociale og faglige område i udviklingen af eleverne. 

Både lærere, pædagoger og ledelse er optaget af såvel elevernes udvikling som sin egen fag-professionelle udvikling. 

Liv & glæde i hverdagen 

Det må gerne være sjovt at gå på Farstrup skole, både som elev og som voksen. 

Det betyder, at det er vigtigt at alle blive set, hørt og snakket med. Dette sker kun ved at alle tager ansvar og deltager aktivt til at skabe dette 

miljø. På skolen har det betydning, at alle indgår i forpligtende fællesskaber og hver enkelt tør og får plads til at markere sig. Herved får vi en 

skole hvor man oplever; liv i hverdagen og glæde ved hinanden. 

Ferslev Skole 

Vi vil gerne kendes på at være en skole, hvor høj faglighed, trivsel og kreativitet går hånd i hånd og er hinandens forudsætninger. 

Desuden ønsker vi at være en skole, hvor anerkendelse, tolerance og respekt af det enkelte menneske er grundstenen for det daglige arbejde på 

alle niveauer. 


• På Filstedvejens Skole skal alle have det rart! Det er vores overordnede værdi og den gælder alle – store som små! 

• På Filstedvejens Skole mødes alle – både børn og voksne – på en anerkendende måde! 

• På Filstedvejens Skole har vi nul-tolerance i forhold til vold! 

I det daglige viser vi os som en velfungerende og rummelig skole med imødekommende, positive og glade børn og voksne, og sammen klarer 

vi udfordringerne! Det musisk/kreative er vigtigt for os, hvorfor fælles morgensang, forskellig optræden, cafe-arrangementer og musical hører 

med i skolens arrangementer. Idræt og sundhed prioriterer vi ligeledes højt, og det ses tydeligt i skolens og klassernes årsplaner. 

Frejlev Skole 

Skolens personale er yderst anerkendende i tilgangen til andre og der arbejdes med de faglige, personlige og sociale kompetencer udfra relationspædagogikken. 

Vi sætter faglighed og trivsel meget højt. 

Gandrup Skole 

Gandrup skole kendetegnes ved at vægte skolens værdier højt. (se hjemmesiden) Det handler om at styrke elevernes selvværd. Ydermere 

handler det om, at vi som mennesker er ligeværdige, men at der forekommer en asymmetri mht. ansvar og opgaver. Det er de voksne, der har 

hovedansvaret og således dem, der bestemmer mest under hensyntagen til og forståelse for elevernes medbestemmelse og mulighed for indflydelse 

bl.a. gennem et særdeles kompetent elevråd. 

Vi vægter alles trivsel højt, da der vil kunne ydes mere individuelt og til fællesskabet ved at være i god trivsel. På Gandrup Skole har vi en 

meget eksplicit beskrevet mobbeplan, og der arbejdes konstant med at øge den enkeltes tolerance. Endelig forventer vi, at alle er ansvarlige i 

forhold til egen læring, og at man hver især yder sit bedste. Således sættes også faglig kompetence i højsædet. 


Vi har nogle seriøse og engagerede lærer 

77

Vi har god trivsel i både elev- og personalegruppen 

Vi har et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger 

Vi har generelt gode samarbejdsrelationer 

Bilag 


Vi tilstræber, at skolen skal være præget at trivsel og arbejdsglæde for såvel elever som personale. 

Eleverne skal tilegne sig, viden, metoder og arbejdsvaner, der gør dem i stand til at agere fornuftigt. 

Eleverne skal udvikle social forståelse, ansvarsfølelse og selvstændige holdninger. 

Sammenfattende stræber vi efter skoledage præget af tryghed, tolerance og engagement. 

Gistrup skole 

Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i at skabe tillid og tryghed til hinanden i alle sammenhænge og på alle niveauer, samt gøre skolen 

til et sted, hvor tillid og respekt, faglighed og personlig udvikling styrkes hos alle, således at den enkelte fortsat kan udvikle sig til et selvstændigt 

og handlingsorienteret menneske i et samfund i konstant forandring. 

Dette betyder, at vi på Gistrup Skole forsøger at skabe nærhed og helhed i elevernes udviklingsforløb samtidig med at de i skoleforløbet kommer 

til at opleve at skifte fra afdeling til afdeling med forskellige undervisningsformer og aktiviteter m.m. 

Skolen er afdelingsopdelt – 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-9. kl. Skolen har selvstyrende årgangsteam bestående af både lærere og pædagoger (hvor 

dette er relevant). 

Skolen og DUS-ordningen ses ud fra et helhedsperspektiv – to sider af samme sag. Grupperne supplerer hinanden i et reelt samarbejde i skoledelen, 

om elevplaner og skolehjemsamarbejdet. Der er gensidig respekt for hinandens roller, færdigheder og udvikling. 


Landsbyordningen Grindsted skole er kendetegnet ved, at børn og forældre møder nærværende voksne, der gør, at Grindsted skole opleves som 

et trygt og nært miljø. Samarbejdet mellem de forskellige afdelinger i landsbyordningen er godt udviklet og bygger på de samme grundlæggende 

værdier. Naturen spiller en stor rolle i hele landsbyordningens pædagogik, og det vurderes til stadighed, hvordan det fortsat kan udbygges. 

Det kendetegner landsbyordningen, at vi i alle afdelinger hele tiden prøver, at tilpasse vores pædagogiske praksis efter de konkrete børn, som vi 

på et givent tidspunkt har. Forældresamarbejdet vægtes højt, og forældrene oplever, at det er let at komme i kontakt med medarbejdere og 

ledelse.Grindsted skole har også et nært samarbejde med den musiske skole. Hvert forår afholdes der fælles koncert mellem den musiske skole 

og skolen, hvilket har betydet et meget stort fremmøde til koncerten. 


1. En landsbyskole med plads til alle – lokalområdets skole. 

2. En skole med høj faglighed og veluddannede medarbejdere 

3. En skole med fokus på muligheder i stedet for begrænsninger = høj fleksibilitet og højt udviklingspotentiale. 

4. En skole med nærhed og med få faste regler. 

Gug Skole 

Gug Skoles hele virke bygger på fire grundlæggende værdier udsprunget af værdidebatter blandt lærere, pædagoger og skolebestyrelse: 

Faglige kompetencer 

fordi 

• Kompetente mennesker er vigtige i nutidens samfund 

• Alle børn har ret til og behov for at møde faglige krav afpasset efter deres evner og interesser 

• Faglige kompetencer giver glæde og selvværd 

Tryghed 

fordi 

• Såvel børn som voksne kun fungerer optimalt, hvis de er omgivet af positivitet og tillid 

• Det er vigtigt at turde udvikle nye sider af sig selv, udvikle talenter og turde stå frem 

• Det er en forudsætning for at modtage læring og udvikle sig socialt 

Samarbejde 

fordi 

• Det er vigtigt at udnytte hinandens styrkesider og at have tillid til hinandens kunnen 

• Det er grundlæggende for alt arbejde i skolen, i klassen og i de mange andre fællesskaber, vi er en del af 

• Verden i dag kræver forståelse og fleksibilitet på tværs af faglige, sociale og nationale grupper 

Respekt 

fordi 

• Det enkelte menneske er unikt og bør behandles som sådant 

• Det er nødvendigt, at børnene lærer at respektere fælles værdier og holdninger 

• Det ligeledes er vigtigt, at alle udviser respekt over for naturen og over for menneskeskabte værdier 

Hals Skole 

- Åbenhed 

- Nærvær 

- Fleksibilitet 

- Respekt for hver persons særpræg 

- Godt kollegialt sammenhold og hjælpsomhed på alle niveauer 


Som allerede beskrevet, en tidlig indsats, både faglig og social, at der testes på alle elever i 0-4. klasse, at skolens KC understøtter klassernes 

arbejde. Et meget velfungerende AKT-arbejde, som bl.a. omfatter opfølgning, nedbringelse af fravær osv. At der på skolen er stor grad af 

respekt og tolerance og stor rummelighed blandt skolens ansatte lærere og pædagoger samt blandt alle skolens elever, med mange forskellige 

78

Bilag 

nationaliteter og kulturer. At lærere og pædagoger generelt er gode til, at udtrykke bekymring, hvis der er elever der ikke trives og god til at 

beskrive det og inddrage ledelse og relevante samarbejdsparter 

Hou Skole 

Rummelighed, Anerkendelse, åbenhed og udling 


Hele Højvangskolens virke bygger på anerkendende kommunikation 

• mellem personale og elever/børn, 

• mellem personale og forældre eller andre samarbejdsparter, 

• mellem medarbejderne indbyrdes, 

• mellem ledelse og medarbejdere 

• og mellem elever/børn indbyrdes. 

Alle pædagogiske medarbejdere har i skoleåret 2007/08 gennemført et 18 timers kursusforløb herom. Andre væsentlige værdier som kendetegner 

Højvangskolen er 

• Rummelighed 

• Ansvarlighed 

• Ordentlighed 

Der henvises i øvrigt til skolens værdigrundlag, som fremgår af skoleplanen. 

Klarup Skole 

Klarup Skoles bærende værdisætning: 

Her på Klarup Skole er alle værdifulde led i et trygt og forpligtende fællesskab, hvor vi bevarer lysten til at lære og giver rum for faglig og 

personlig udvikling. Heraf følger: 

Målsætningen for alle på Klarup Skole: 

Klarup Skole skal være stedet, hvor 

⋅ alle er glade for at gå i skole og mødes med tillid, 

⋅ alle oplever selvværd, tolerance og accept, 

⋅ alle har medbestemmelse og medansvar, 

⋅ alle udnytter deres faglige og personlige udviklingsmuligheder bedst muligt, 

⋅ alle erkender, at der er noget, man er god til, og at der er noget, man skal blive bedre til, 

⋅ alle oplever sig som værdifulde led i et fællesskab, og 

⋅ det daglige arbejde er præget af tryghed og åbenhed. 


1) De fysiske rammer er ude som inde af høj kvalitet. 

2) Udviklingsorienteret skole (elever, forældre og personale) 

3) Kvalitetsorienteret. 

4) God samarbejdsånd. Pædagoger og lærere arbejder i fællesskab om løsning af problemer. 

Kærbyskolen 

Skolens værdigrundlag: 

På Kærbyskolen vil vi stræbe efter, at børnene kommer til at virke som borgere i en foranderlig verden. Gennem dannelse og kundskaber vil vi 

udvikle børnenes evne til at udtrykke sig, til at lytte, til at fordybe sig, til at håndtere følelser og til at tænke og handle som en ansvarlig del af et 

fællesskab. 

Kærbyskolens fundament er det gode samarbejde mellem børn, familier, medarbejdere og ledelse. Samarbejdet hviler på respekt, omsorg, 

ansvarlighed og engagement. Vi har morgensang for alle børn og voksne hver morgen. Dette giver meget fællesskab, forebygger mobning og 

giver mulighed for hurtig kommunikation bl.a fra ledelsen. 


Vi kender hinanden 

- Skolen skal være et rart sted at være, her er god trivsel og et godt arbejdsmiljø 

- Skolen har en tilpas størrelse 

- Der er et godt forældresamarbejde 

- Langholt Skole er nyrenoveret og beliggende i et dejligt grønt område 

- Der er et godt samarbejde personalegrupperne imellem. 


I indeværende skoleår har skolens værdigrundlag været tema for et udviklingsprojekt. Følgende værdier har bl.a. været i spil: 

Rummelighed: 

Skolen er rummelig kulturelt såvel som fagligt og socialt. Elevsammensætningen er bred, hvilket skaber en naturlig rummelighed. Medarbejdere 

agerer professionelt og konstruktivt i forhold til den store udfordring arbejdet i hverdagen byder på. 

Respekt og anerkendelse: 

Respekt og anerkendelse knytter an til rummelighed. Der er fokus på at tage udgangspunkt i det eleverne kan, og arbejdet med at skabe gode 

relationer voksne og børn imellem vægtes højt 

Faglighed: 

79

Bilag 

Fagligheden vægtes på flere områder - således vægtes udvikling af medarbejderes kompetencer og kvalifikationer gennem uddannelse og 

kurser. Der er fokus på udvikling og sparring i fag og årgangsteam. Skolens tosprogede elever har stort behov for at der videreudvikles metoder 

til kvalitetsudvikling af dansk som andetsprogs pædagogik og implementering af dimensionen i fagundervisnigen 


Stor rummelighed og mangfoldighed. Stor tolerance og ansvarlighed. 

Mou Skole 

• Udviklingsorienterede 

• Rummelige 

• Imødekommende 

• Fleksible – omstillingsparate 

Nibe Skole 

Glade børn der lærer meget både fagligt og socialt. En indskoling, hvor man vægter løbende, at organisere undervisningen i hold, der udfordrer 

den enkelte elev, samtidig med at respekten for fællesskabet sættes i fokus. Ansvar for hinanden og for vores fælles skole. 


Fagligheden prioriteres højt. De praktiske/musiske dimensioner og anvendelsen af IT indgår i al skolens læring. At udvikle elevernes faglige og 

sociale ansvar både over for sig selv og over for andre i det sociale fællesskab er også vigtigt. Skolen værner om gode traditioner og at sikre et 

tæt samarbejde mellem skole og hjem, karakteriseret ved gensidig tillid, ansvarlighed, respekt, tolerance og åbenhed 


Omsorg, nærvær, fællesskab og faglighed 


- Ansvarlighed både overfor fagligheden, eleverne, forældrene samt det fysiske og psykiske miljø. 

- Fællesskabs følelse 

- Synlighed 

- Hjælpsomme elever og personale 

Vi arbejder stadig meget aktivt med og ud fra ovenstående værdier. For få år siden er der på Nøvling Skole blandt personalet, skolebestyrelsen 

og klasseforældrerådene arbejdet grundigt med værdier bl.a. via studiekredse og pædagogiske dage. Dette arbejde har resulteret i at Nøvling 

Skole har fået lavet et samlet værdigrundlag (Værdiskibet / Se skolens hjemmeside: www.noevling-skole.dk (Klik ind under skolens værdier. 

Her kan der læses om: 

- Skolens fælles forståelse af værdierne. 

- Eksempler fra skolens praksis der fremmer/udspringer af værdierne). 

Sebber Skole 

Der er netop udarbejdet forslag til fælles værdigrundlag for Sebber Skole og institutionen Regnbuen, der sammen udgør en Landsbyordning. 

Fra dette forslag kan nævnes følgende, som er kendetegnende for skolen: 

Barnet anerkendes med de værdier og ressourcer, det har, og møder omsorg og tryghed, nærvær og glæde. 

Barnet oplever sig som medspiller i et fællesskab, hvori det udvikler personlige og sociale kompetencer. 

Barnet møder et læringsmiljø, der er kendetegnet ved leg, kreativitet, fantasi og faglighed. 


Bilag kopieres ind 

Tryghed, fællesskab, livsglæde, gensidig respekt, selvværd og tolerance 


Skolens målsætning og værdigrundlag blev udarbejdet i 1998/1999 og bliver jævnligt taget op i de enkelte team med henblik på at sætte fokus 

på værdierne og implementere dem i praksis. De indledende sætninger i skolen værdigrundlag dækker meget godt det, vi gerne vil kendetegnes 

ved: ”Skansevejens Skole vil gerne være en glad skole. Vi ønsker at være stedet, hvor læring sker i et kreativt positivt og varmt miljø – et godt 

sted at være for at lære”.I øvrigt henvises til skoleplan 2006 – 2008. 


- Rummelighed, dygtige engagerede lærere og pædagoger, arbejdet med elevernes personlige og sociale kompetencer, sundhedsfremmende 

skole (sund kost, megen idræt, cykling), total forbud mod rygning (voksne og elever). 


Skolen har et godt ry blandt både forældre og fagfolk. Skolen er udviklingsorienteret, og der er klare mål for arbejdet set i lyset af vores vision. 

Vision: En selvstyrende skole med høj grad af decentralisering og professionelle medarbejdere. 

Skolen er kendetegnet ved et godt psykisk arbejdsmiljø. 

Sulsted Skole 

Vi arbejder på at være en åben og anerkendende skole med fokus på det enkelte barn og fællesskabet. 

Vi prioriterer trivsel for både børn og medarbejdere meget højt. 

Vores fysiske rammer er kendetegnet ved lyse og venlige læringsmiljøer. 


Svenstrup skole er kendetegnet ved 

-At vi har fokus på at læring ”går hånd i hånd” med den sociale trivsel jf. skolens sociale læreplan, skolens evalueringskultur. 

-At de enkelte klasseteam selv og/eller i samarbejde med kompetencecentret retter fokus på klassen og/eller den enkelte elev for at give de 

bedste faglige tilbud, for at kompensere når/hvis der er behov for en ekstra indsats og /eller behov for AKT-tilbud. 

80

Bilag 

- At eleverne er tilfredse og glade og oplever skolen som et trygt sted uden specielt store problemer med mobning (jf. undervisningsmiljørapporten). 

- At hele personalet bestræber sig på, at vi har en positiv og anerkendende omgangsform 


Skolen kendetegnes ved en høj grad af faglighed, stor rummelighed og respekt for forskellighed samt en generelt anerkendende tilgang til 

elever og forældre. 


Fællesskab – fælles oplevelser. 

Et kreativt miljø med muligheder for faglig fordybelse og for praktiske eksperimenter. 

Et inspirerende udeområde, der indbyder til udeundervisning og plads til fysisk udfoldelse. 

Forlagt undervisning – ekskursioner i skolens bus. 

Avanceret kreativt brug af computere. 


Rummelighed, relationskompetence og engagement. 


Rummelighed, respekt for opgaven, kvalitet, menneskelige ressourcer 


Tylstrup Skole er en lokalforankret, overskuelig, dynamisk og udviklingsorienteret landsbyskole 

med engagerede forældre, over for hvem vi forsøger at holde et højt informations- og serviceniveau. 

Medarbejderne har en anerkendende tilgang til børn og forældre. 

Ulsted Skole 

Skolebestyrelsen har i samarbejde med skolens personale opstillet flg. værdier for skolens arbejde: 

Trivsel – Stolthed – Glæde – Tryghed – Anerkendelse 

Vadum Skole 

På Vadum Skole tilbyder vi børnene et fast fundament i form af fem grundlæggende værdier, som præger børnenes møde med alle medarbejderne. 

De fem værdier er: SELVVÆRD ENGAGEMENT KOMPETENCER TILLID TRYGHED 


Faglighed, Tryghed, Rummelighed, Venlighed/imødekommenhed/ordentlighed. 


Vestbjerg Skole vil være en skole, hvor livsduelige voksne er med til at skabe livsduelige børn og unge. 

På Vestbjerg Skole opfatter vi livsduelighed som evnen til at kunne tackle livet godt, konstruktivt og fornuftigt i alle sammenhænge, 

dels i faglige, dels i personlige og sociale sammenhænge. 

Det betyder at: 

Vestbjerg Skole skal være en lærende skole, hvor børn og voksne har lyst til at være og lære 

Vestbjerg Skole skal være en skole, hvor alle kan udvikle selvværd, ansvarlighed og livsglæde 

Vestbjerg Skole skal være en skole præget af fællesskabet og en skole, hvor alle omgås hinanden med gensidig respekt og positive 

forventninger 


Værdigrundlaget for Vester Hassing Skole bygger på tryghed, ansvarlighed, selvværd og fællesskab. Værdierne kommer til udtryk i skolens 

daglige virke og er gennem skoleåret udgangspunkt for gentagne drøftelser mellem elever, medarbejdere og forældre. 

Alle faggrupper på Vester Hassing Skole yder en god og solid indsats. De dygtige og engagerede medarbejdere er garanter for, at rammerne for 

god læring er tilstede i undervisnings- og fritidsdel. 

Skolen er placeret i et naturskønt område, med store udendørsarealer, der bruges flittigt i undervisnings- og fritidsdel. Der er gode fysiske 

rammer som er medvirkende til, at eleverne generelt behandler skolens bygninger godt og ordentligt. 

Skolen nyder godt af en god forældreopbakning som er medvirkende årsag til, at eleverne generelt klarer sig godt – både fagligt og socialt. 


Skolen er kendetegnet ved stor rummelighed i opgaveløsningen. Der ydes en stor indsats i forhold til at søge muligheder for løsninger i forhold 

til elever med særlige behov og den omsorgsfulde, anerkendende og bekymrende holdning er et kendetegn for skolen. Skolen søger at yde sit 

optimale i forhold til at imødekomme og handle i forhold til eleverne så de opnår trygge rammer og professionel støtte. 

Skolen er Aalborg Kommunes astma- og allergiskole og er derfor kendetegnet ved en særlig indsats i forhold til børn med disse problematikker. 

Målet er at give børnene støtte og hjælp i forhold til der astma/allergi så de kan får den mest optimale skolegang. Personalet er derfor 

særligt godt rustet til at tackle disse problemstillinger og skolen bærer på flere måder præg af at tage særligt hensyn til allergibørn f.eks. gennem 

ekstra sundt indeklima som følge af øget ventilation og ekstra rengøring. 

Skolen har nogle værdier som er overordnet hele skolens virksomhed: Trivsel – Ansvarlighed – Selvværd - Udvikling og Kulturel bevidsthed. 

Værdierne er styrende for skolens virksomhed og er en integreret del af skolens praksis. 

Skolens opdeling i selvstyrende team er også en vigtig værdi som kendetegner skolen. Via teamarbejdet har den enkelte medarbejder mulighed 

for pædagogisk/didaktisk sparring og er samtidig et forum for problemløsning og udvikling. 


Arbejdsglæde, humor, gåpåmod 

81

Bilag 

Skolekulturen, arbejds- og undervisningsmiljøet er afgørende for hvordan vi har det og ta’er det. En proaktiv professional tilgang i et arbejdsmiljø 

præget af samarbejde og gå på giver arbejdsglæde og lyst til at kaste sig over nye opgaver. Dybest set handler det om, at vi som rollemodeller 

og forbilleder formår de kompetencer og tilgange, som vi bestræber os på at lære vores elever. 

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger samt skolens øvrige personalegrupper er krumtappen. Med forskellige faggrupper har vi mange flere 

kompetencer og perspektiver i spil i udviklingen af en god skole for alle skolens elever. En skolestart og indskoling, hvor børnehaveklasseledere, 

pædagoger og lærere i team samarbejder om såvel undervisning, leg og andre læringsaktiviteter, er afgørende for, at alle elever fra start får 

faglige, sociale og personlige udfordringer. Skolens AKT-team, et team af tre lærere og to pædagoger, er også et eksempel på en ny måde at 

håndtere børn med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsproblemer, hvor vi i langt højere grad end tidligere arbejder med relationer. 

Et højt ambitions- og kompetenceniveau, hvor stive faggrænser og faste fortolkninger tilsidesættes, er afsæt for konstant refleksion over praksis, 

kreativitet og forbedringer. Det er genialt, når skolens overbygningslærere eksempelvis udvikler og anvender ”huskemapper”, hvis elever 

møder for sent eller ikke afleverer deres opgaver. God undervisningstid skal ikke bruges på konfrontation med få elever. Læreren noterer kort 

forsømmelser, hvis eleven forstyrrer undervisningen eller på anden måde ikke medvirker til et godt undervisningsmiljø. Positive tilbagemeldinger 

noteres også. Forældrene får mappen hjem ca. en gang om måneden til drøftelse – og underskrift. Der sker en evaluering og opfølgning, evt. 

med skolelederen som deltager, for de elever og hjem, det ikke har nogen virkning på. I så fald er eleven med forældrenes viden og støtte med 

til at formulere mål og aftaler. De skrives ind i en kontrakt, der underskrives af eleven. En måned efter kan der være evalueringsmøde med elev 

og lærer og evt. forældre, hvor der aftales videre forløb ud fra praksis. Principielt indgår eleven en aftale med sig selv – som skolens personale 

og forældrene støtter op om. 

Vodskov Skole 

Følgende værdier kendetegner Vodskov skole. Faglighed og læring, da vi mener det er fundament for børnenes aktive deltagelse i den omgivende 

verden. Nysgerrighed og kreativitet, dette danner grundlag for børns nytænkning og evne til at håndtere forandringer, ligeledes fremmer 

det børns alsidige handlemåder og udtryksformer. Tryghed og trivsel, da vi ser det som en forudsætning for et godt læringsmiljø, men også som 

grobund for udvikling af børnenes personlige, faglige og sociale kompetencer. Respekt og tolerance, det enkelte barn skal føle sig værdsat 

ligeledes skaber dette et åbent og udviklende miljø for børn og voksne 


Som en lille, overskuelig landsbyskole har vores skole nogle gode forudsætninger for at skabe et trygt miljø, hvor eleverne og lærere trives i 

skolens dagligdag. Vi ønsker at fremme en social omgangskultur, hvor følgende er vigtigt: 

Tolerance: 

Skolen skal være præget af tolerence. 

Børnene skal opdrages til accept af hinanden, af hinandens forskelligheder og andre væremåder. 

Selværd/selvtillid: 

De voksne (lærere, pædagoger og forældre) skal i det daglige være opmærksom på det enkelte barns selvtillid og selvværd. Barnet skal have at 

vide, at det er noget værd, uanset hvad det kan. 

Opmærksomhed: 

Det enkelte barn skal have så høj grad af opmærksomhed som muligt. De voksne skal være opmærksom på barnets sociale trivsel både på 

skolen og i hjemmet. Er der tegn på mistrivsel, er det de voksnes ansvar at handle/gribe ind. 

Omsorg: 

Børnene skal opdrages til at vise hensyn til hinanden. De voksne skal ikke være bange for at give fysisk kontakt – et klap på skulderen, et knus 

etc. Børnene skal lære indlevelse. (Vi vil bestræbe os på at skabe helhed i barnets daglige liv.) 

Ansvarlighed: 

Børnene skal bibringes en bevidsthed om, at tingene har en værdi, at det er fælles ansvar at passe på tingene (herunder skolens ejendom) Børnene 

skal gøres bevidste om, at de har et medansvar for kammeraters trivsel. Børnene skal gøres bevidste om, at de har et medansvar for kammeraters 

trivsel. Børnene skal gøres bevidste om, at de har et medansvar for deres eget udbytte af undervisningen. 

Tryghed: 

De voksne skal vise, at de tager børnene alvorligt, når børnene søger kontakt eller hjælp. 

82

Bilag 

Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? (Tag evt. udgangspunkt i afsnittet omkring rammebetingelser – elevtal, ressourcer, 

elevfravær, kompetencer svarende linje sammenholdt med undervisningsfag, lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, osv. ) 

Bislev Skole 

Skolen kunne sagtens modtage flere elever. Skolens samlede elevtal er lavt, hvilket også afspejles i skolens ressourceforbrug pr. elev. Endvidere 

har generationsskiftet på IT-vejlederposten og skolebibliotekarstillingen betydet øget ressourceforbrug, hvilket slår tydeligt igennem på en 

lille skole. Elevfraværet er på 3,2, hvilket ikke giver anledning til bekymring. De fleste fag er dækket af en liniefagsuddannet eller af én, der 

har undervist i faget gennem flere år. For indskolingen gælder, at der er en børnehaveklasseleder, der er uddannet pædagog og i færd med at 

tage en læreruddannelse med dansk som liniefag, en lærer der med liniefagsuddannelse i dansk er ansvarlig for dansk i indskolingen og en 

lærer der med liniefagsudannelse i matematik er ansvarlig for matematik i indskolingen. Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 

er for normalundervisningen på 45,3 %, hvilket, set i forhold til antallet kursustimer for skoleåret, er tilfredsstillende. Skolens DUSlokaler 

har været lukket på grund af hussvamp, og DUSSEN har i stedet måtte benytte først Bislev Idrætsforenings klubhus, så Bislev aktivitetshus 

og til sidst tilbage til klubhuset. Det har absolut ikke været optimalt, hverken for elever eller personale, men forhåbentligt kan DUSSEN 

flytte ind i de renoverede lokaler i juni 2008. 


Skolens rammebetingelser er karakteriseret af forskellen mellem opgaverne og de ressourcer, der stilles til rådighed. Kravene er strammet, 

opgaverne er øget, uden at besvillingerne er tilpasset. For 10 år siden, kunne vi selv prioritere nogle indsatser sideløbende med, at de obligatoriske 

opgaver blev løst. Og tillige kunne vi lægge penge til side til større investeringer, f. eks. skolemøbler og renovering af lokaler og bygninger. 

I dag rækker midlerne ikke. 


Rammebetingelserne er udmærkede. De udmeldte ressourcer giver mulighed for at drive skole på en ansvarlig måde, som lever op til folkeskoleloven. 

Vikarkontoen er en sårbar størrelse og der skal ikke mange uregelmæssigheder til, før den bliver opbrugt. Et evt. overforbrug på 

vikarkontoen dækkes af driftsbudgettet. Elevfraværet er begrænset, og vi aflyser aldrig undervisning. Vi er i gang med at uddanne lærere så 

skolen som helhed lever op til kravet om kompetence i forhold til fag, der undervises i.Lærernes andel af arbejdstid, der anvendes til undervisning 

svarer til lidt under halvdelen, hvilket er i lighed med kommunens andre skoler. 


Farstrup skole har i de sidste par år oplevet 

1. En reduktion i børnetallet. 

2. Afvikling af skolens 10. klasse center 

3. Reduktion af ressourcerne til den specialpædagogiske bistand. 

Ovenstående faktorer har gennem de sidste 2 år medført en lærerreduktion på næsten 40%. Derfor er drøftelserne omkring rammebetingelserne 

for skolen naturligvis styret af de ovennævnte faktorer. Det har bevirket, at der er iværksat en organisationsproces der skal tilpasse skolen efter 

de nye vilkår. Vi har særlig fokus på: 

- Organiseringen omkring teamsamarbejdet 

- Skoleaftalerne 

- Kompetencecenteret 

Efter- og videreuddannelse 

Ferslev Skole 

Skolens samlede virke er meget præget af det dalende elevtal, og ifølge tilgængelige prognoser tyder det på, at der fortsat vil være en del udsving 

i elevtallet. Dette medfører i nogle år sammenlægning af klasser, skiftende mellem at have 1 eller 2 spor på de enkelte årgange og reduktion 

i personalet både i skole og DUS. Udover det dalende børnetal i lokalområdet, mærker vi også konsekvenser af det frie skolevalg. Skolen 

er placeret yderst i Aalborg Kommune, hvilket betyder dels en orientering mod Rebild Kommune for elever til overbygningen og en orientering 

mod Aalborg centrum. Dette stiller krav til os som skole, hvilket vi er meget bevidste om. I dette skoleår har vi fokus på skolens profilering i 

lokalområdet, og en dialoggruppe sammensat af personale, ledelse og skolebestyrelse arbejder med udfordringen. 

De begrænsede ressourcer gør sig især gældende i forhold til børn med særlige behov og reducerer mulighederne for at organisere undervisningen 

på alternative måder. Det politiske ønske om øget inklusion er helt i tråd med tankerne på vores skole, men de ressourcemæssige muligheder 

for at imødekomme ønsket er ikke tilstrækkelige. Inden for det samlede skolevæsen er der et tydeligt og presserende behov for drøftelse af 

begrebet inklusion og de dertil knyttede ressourcer. For at nå målet om øget inklusion, har skolen behov for øget fokus på efter- og videreuddannelse, 

som målretter sig den almindelige inkluderende undervisning. 

Der er stor tilfredshed med, at der de seneste år har været mulighed for renovering af skolens naturfaglige undervisningsområde i kraft at 

tilførte ressourcer, således det nu fremstår som et tidssvarende og inspirende undervisningsområde. Herudover har vi prioriteret en udskiftning 

af samtlige skolemøbler, således alle elever har nye og ergonomisk gode stole og borde. 


De samlede rammebetingelser vurderes som fornuftige, men snævre. Vi savner mulighed for i højere grad at kunne opprioritere fag – fx idræt - 

eller styrke andre opgaver. Desuden ville vi gerne kunne tilbyde endnu bedre udviklingsmuligheder til elever med særlige behov – herunder 

også de meget dygtige elever. 

Filstedvejens Skole bliver brugt meget både i og udenfor skoletiden, hvilket naturligt øger behovet for midler til vedligehold, inventar og 

rengøring, og desværre kan budgetudmeldingen ikke dække skolens behov. Det samme gælder desværre vikarkontoen. 

Frejlev Skole 

Det er frustrerende ikke at være på investeringsoversigten når prognoserne fortæller at børnetallet stiger med 26%. Der vil hurtigt blive pladsmangel 

og denne problematik fylder allerede meget i hverdagen. Ressourcerne til kompetencecentret er mangelfuld, da eleverne og deres 

problematikker stadig bliver mere komplicerede. Vikarpuljen er for lille og er årsag til at vi bliver nødt til at flytte midler fra andre konti til 

denne. 

Gandrup Skole 

På Gandrup Skole mærker vi indeværende år et markant fald i elevtallet. Det betyder blandt andet, at der næste skoleår er planlagt med 3 færre 

personaler. Elevtallet falder indeværende år fra 358 til 338 i kommende skoleår. Dette forårsager endvidere, at den gennemsnitlige klassekvoti- 

83

Bilag 

ent falder fra 18,9 til 17,9. Der er befordrende med mindre klasser, men klasser kan mht. faglig dynamik og sociale fællesskaber også blive for 

små. Dette mærker vi effekten af, såfremt fald i elevtallet fortsætter. 

Lærerne har en forholdsvis høj undervisningstid ud af deres samlede arbejdstid. Med udsigten til at blive færre elever og med 3 personaler 

færre kommende skoleår, vil dette tal fortsat stige. Færre elever giver dog mere plads og tid til den enkelte elev. Kommende skoleår slår vi som 

konsekvens af faldende elevtal to 4. klasser sammen til én 5. klasse. 

Kommende skoleår har vi ca. 24 % af det pædagogiske personale under uddannelse. Alligevel vil vi gerne have flere på liniefagsuddannelser i 

n/t, engelsk og dansk. Selvom flere har kompetence svarende til liniefagsniveau, opfattes det som en faglig udfordring at læse en liniefagsuddannelse 

eller fag på pd-niveau. Et uddannelsesinterval på 5-7 år pr. medarbejder er et stort ønske fra skolens side. 

Samlet set har vi på Gandrup gode rammebetingelser, men flere børn kunne ønskes. Det ser dog ud til efter en periode med fald i elevtal, at 

tallet igen vil stige. Vi håber prognosen holder stik. 


Vi har fagligt dygtige lærere og pædagoger 

Vi har elever med stort potentiale 

Vi har meget lidt plads på skolen, små lokaler, meget få grupperum, gangarealer som kun i ringe grad kan udnyttes og ingen store samlingsrum. 

Det er et stort problem i forhold til de elevtalsstore klasser (som vi har mange af), i forhold til holddeling og fleksibelt læringsmiljø. Vi savner 

meget en hal mere, som kunne lette skemalægningen og give os god mulighed for at styrke bevægelse i hverdagen. 

Vi har dårlige arbejdsforhold for lærerne, både til individuelle arbejdspladser og til teamsamarbejde. 

Vi har gode musikfaciliteter, både rammer og indhold. 


Vel vidende at alle altid kan ønske sig mere, har vi valgt at betragte de udstukne rammebetingelser som et vilkår, vi ikke umiddelbart kan 

påvirke. Vi ønsker i stedet at have fokus på, hvordan vi fylder disse rammer ud på den mest hensigtsmæssige måde. 

Gistrup Skole 

Skolens rammebetingelser er nogenlunde tilfredsstillende – selvom skolen i det seneste år i høj grad har kunnet mærke besparelser/harmoniseringerne 

på timeressourcerne i relation til fortsat tilføjelse af nye opgaver. Gistrup Skole har en af kommuners højeste gennemsnitlige 

klassekvotienter i lokaliteter, der er bygget til langt lavere klassekvotienter, og der på mange måder er gammeldags. En tredjedel af 

skolens normalklasse ( i indskolingen), er fortsat for små (46-48 m²) til de generelle høje klassekvotienter og i øvrigt mangler disse birum. En 

renovering af lokalerne til de ældste elever er stærkt tiltrængt, grundet meget store klassekvotienter (25-26 elever i de fleste klasser). Mange af 

klasselokalerne i ældste afdeling er fælles om få og meget små birum. Denne afdeling har i høj grad behov for områder, hvor eleverne kan 

arbejde i mindre grupper i forbindelse med projektorienteret undervisning. Gistrup Skole har fået to påbud vedrørende udluftning af et faglokale 

samt en elevfløj. Skolen har ikke p.t. økonomiske midler til at udbedre disse forhold. 

I finansåret 2008 og de to efterfølgende år, er Gistrup Skole bevilliget ca. 21 millioner til fleksible læringsmiljøer og muligvis også udbedring 

af et af påbuddene. I skrivende stund hersker der dog stor usikkerhed om Aalborg Kommune, af besparelsesårsager, udsætter denne renovering 

et til flere år. Skolens byggeudvalg, som allerede har afholdt første møde, arbejder dog fortsat videre med renoveringsplanerne. 

Set i lyset af de seneste års opgaver, uddelegering fra forvaltning til skole, sammenlægning mellem forvaltningerne, registrering, og kvalitetsvurderinger, 

har skolens ledelse (sekretariatet) behov for mere tid til disse opgaver. Ledelsestid udmeldes p.t. i forhold til elevtal uden hensyntagen 

til store opgaver så som kvalitetsrapport, afledte handlinger af disse samt kravet om gennemførelse af et stort antal handleplaner og 

politikker. Især skolelederen (ledelsen) står ofte over for et svært valg mellem nærværende og akutte arbejdsopgaver på kontoret og personalets 

ønske om at være mere direkte tilstedeværende i skolens daglige liv. 


Under de nuværende rammebetingelser oplever vi, at ved hjælp af personalet store ansvarlighed og fleksibilitet, at kunne drive en institution, 

der kan leve op til de faglige og pædagogiske krav, der i dag stilles til børnehaver, skolefritidsordninger og skoler. Dog er de fysiske rammer 

ved at være slidte og det gælder hele institutionen. Flere gange har Grindsted skole været på investeringsplanen med nye bygninger, men hver 

gang er ombygningen blevet udskudt og nu på ubestemt tid. Både i børnehave og Dus 1 og Dus 2 er der pladsmangel, da der er stor søgning til 

alle afdelinger. Det har i gentagne perioder været nødvendigt at leje en spejderhytte i Hammer Bakker for at kunne modtage børn på ventelisten 

til børnehaven. En udmærket pædagogisk løsning, der dog forringes ved at være en ad-hoc løsning, der kun bevilliges for et år af gangen. 


2007 har været et omstillingsår på godt og ondt. Nedenfor er fremhævet områderne i hovedtræk: 

1. Skolens fysiske rammer for undervisning er ganske enestående, og vi har et nært samarbejde med det lokale foreningsliv. 

2. Resursetildelingen har været positiv for DUSsen og pedelområdet, mens den har været negativ for undervisning, rengøring og sekretær. 

3. På efteruddannelsesområdet, øvrige områder (skoletjeneste, sommersvømning med mere) og i forhold til sparring med forvaltningen 

(mange flere personer) har vi fået et løft. 

4. Resurserne til undervisning er så knappe, at mulighederne for holddeling er blevet formindsket. 

Gug Skole 

Under givne forudsætninger mener vi, at vi for de tildelte ressourcer, ser os i stand til at drive en god skole. Vi kan selvfølgelig altid ønske os 

flere ressourcer til f.eks. vikardækning og nyindkøb af undervisningsmateriel. 

Rent bygningsmæssigt både i forhold til vedligehold og nyetablering mener vi dog, der er nogle mangler. Bygningernes rammer og størrelse 

sætter pædagogiske begrænsninger blandt andet i forhold til holddannelse og etablering af fleksible læringsmiljøer. Alle lokaler er i brug i alle 

dagtimer. Der er ikke disponible rum til rådighed. Der mangles ligeledes lokaler til teamforberedelse. Ligeledes kan det være svært at finde 

penge til skolens udearealer og inventarudskiftning. Udearealerne og aktiviteterne på disse er knappe set i forhold til skolens størrelse. 

Hals Skole 

- Den nuværende skolestruktur, med overskoling til 6. og 8. årgang kombineret med ændring/nyetablering af klasser i udskolingsforløbet, 

kan for det enkelte barn give mange klasse/lærerskift samt brud i faglige forløb. Det kan være relevant at få drøftet, hvordan 

der skabes langsigtede sociale og faglige helheder/vilkår for alle. 

- Generelt er der en positiv oplevelse af de æstetiske og fysiske rammer på skolen. 

84

Bilag 

- De fysiske rammer giver flere steder på skolen begrænsede muligheder for at arbejde med holddeling, da der findes meget få grupperum. 

Skolens aula bruges af de ældste elever, men akustikken er ikke god. 

- Overgang til rummelighedspuljen og de nye retningslinjer for specialpædagogisk bistand har givet udfordringer for at tilgodese alle 

hensyn. 

- Fokus på tosprogsundervisning medfører en gradvis ændring af praksis/samarbejde mellem lærerne med det sigte at tilgodese elevernes 

læring. 

- Skolens samlede økonomiske forhold medfører begrænsede investeringer i bøger, av-materiel mv. 

- Mange tilflyttere til skolen har i nogle klasser medført et højere elevtal, hvilket skaber nye udfordringer til lærerne/eleverne i forhold 

til samværsregler/klassens sociale miljø og til planlægning/afvikling af den faglige undervisning. 


Skolen er velfungerende, takket være en generel stor indsats af skolens ansatte. Det er umiddelbart svært at få enderne til at nå sammen, og et 

ønske om en mere differentieret tildeling af ressourcer på kommunalt plan kunne være ønskeligt, bl.a. er det hvert år bekymrende hvorvidt 

skolen tildeles ekstra ressourcer til f.eks. AKT-indsatsen, når behovet er dokumenteret gennem bl.a. indstillinger til PPR og inddragelse af 

Socialforvaltningen. Der burde finde en større differentiering sted i ressourcetildeling afhængig af skolens nøgletal på nævnte områder, herunder 

muligheder for efteruddannelse og kurser for lærere til elever med særlige behov, andelen af 2-sprogede elever. Der burde også finde en 

differentieret tildeling af ledelsestid sted til skoler der kan dokumentere ovennævnte områder som særlige for skolens arbejde og for den indsats 

der finder sted for skolens elever og forældre. Men det er en kendsgerning, at det kan være svært ved indenfor de eksisterende rammebetingelser 

at kunne løfte opgaven ud fra det elevgrundlag skolen har. Det er svært at sikre den nødvendige efteruddannelse, bl.a. liniefag ud fra 

de kursusmidler skolen har. 

Vi har en række elever som har svære vilkår, hvilket kræver en særlig indsats – pædagogisk og fagligt. Bl.a. rammes skolen af, at der tildeling 

af 2-kulturelle lærere sker på baggrund af en generel tildeling, ikke er tildelt efter skolens behov, f.eks. tildeles 2-kulturelle timer kun 0-3. 

klasse, selvom rigtig mange af vores arabisk og somalisk talende elever har et stort behov for at blive understøttet på netop modersmålet. Og 

især i samarbejdet med forældre er der et væsentligt behov. Skolen har i høj grad brug for en ressourcetildeling der betyder, at vi kan afsætte 

nødvendige timer til socialpædagogisk indsats og opfølgning på skolen og i samarbejdet med familierne. Skolens store ønske er at rengøringsområdet 

opprioriteres, hvilket er vanskeligt med de nuværende normeringer. Skolen har allerede tildelt ekstra timer til rengøring, hvilket tages 

fra skolens øvrige midler. Rengøringspersonalet er meget presset, det er utilfredsstillende og uholdbart. Det er også skolens ønske, at der fra 

kommunal side tages beslutning om, at skolebodsordninger finansieres centralt, dvs. at der tildeles timer, ens for alle skoler til drift at skolebod, 

evt. baseret på elevtal. Indenfor de eksisterende rammer, er det svært at drive en tilfredsstillende ordning, hvor midler på nuværende tidspunkt 

tages fra andre af skolens områder, herunder pædagogiske. Samlet set er vi tilfredse med vores rammer, klassekvotienter og skolens fysiske 

rammer. 2 spor som prognosen siger i de kommende år er tilfredsstillende. Dog vurderer vi, at skoledistriktet har indflydelse på indskrivning, 

skolen er begunstiget ved, at vi hidtil har haft en nettotilgang af elever, men at den faktor er usikker hvert år og dermed basis for antal børnehaveklasser. 

Der burde skabes en sammenhængende plan for Aalborg Øst mht. indskrivning og en samlet indsats for områdets 3 skoler, således at 

vi bliver i stand til samlet at fastholde Aalborg Øst elever i området, men ikke på hinandens bekostning. En storstilet central indsats burde 

iværksættes. 

Hou Skole 

Rammebetingelserne er dette år beskåret i forhold til sidste år, jf. beslutningen om halvering af minimumsgarantien for timetildelingen til de 

mindste skoler. En yderlig beskæring, så timetildelingen beregnes udelukkende efter nøgletallene vil gøre det yderst vanskeligt at leve op til 

fælles skolebeskrivelse. 


Skolen har særdeles gode fysiske rammer. Der er store, veludstyrede faglokaler, gode fællesrum indrettet til forskellige læringsstile og mange 

grupperum, som giver muligheder for at arbejde med holddeling. Skolen fremtræder generelt velholdt og ren. Udearealerne er velholdte og 

børnevenlige. Der er ingen pladsproblemer og gode personalefaciliteter . Elevtal, herunder klassekvotienten og lærernes kompetencer i forhold 

til undervisningsfag er meget tilfredsstillende. De økonomiske rammer er ligeledes tilfredsstillende. Mht. timeressourcer er der specielt behov 

for flere timer til elever med særlige behov i en så rummelig skole som Højvangskolen. 

Ved tilfredshedsundersøgelsen blandt forældrene i efteråret 2007 sagde omkring 80% af forældrene, at de var godt tilfredse med de fysiske 

rammer såvel indendørs som udendørs, mens 5% var utilfredse. 

Med hensyn til undervisningsmaterialer var 56% tilfredse og 9 % utilfredse. 56% var også tilfredse med skolemøblerne mens 19% var utilfredse. 

Til sidstnævnte tal skal bemærkes, at der i marts 2008 er bestilt nye møbler til de klasser, som endnu ikke har fået udskiftet møblerne. 

Klarup Skole 

Skolens rammebetingelser vurderes samlet set som nogenlunde tilfredsstillende, men også til at kunne give problemer på to områder. 

Sammenlignet med andre underviser vores lærere forholdsvis mange elever pr. lærer og anvender en forholdsvis stor andel af arbejdstiden til 

undervisning. 

Vi får flere og flere børn med komplicerede problemstillinger. De tildelte ressourcer hertil er ikke tilfredsstillende, og da vi fra vores skolepsykolog 

ved, at vi i de kommende år fra børnehaverne vil modtage et stigende antal børn i vanskeligheder, er ressourcerne hertil ikke tilstrækkelige. 

Et andet område hvor ressourcerne ikke er tilfredsstillende, er ressourcerne til det bygningsmæssige såvel indendørs som udendørs. Klarup 

skole har afventet en gennemgribende renovering i snart mange år. Skolens fremtræder derfor efterhånden særdeles nedslidt, og de pædagogiske 

rammer er ikke tidssvarende. Vi er meget tvivlende i forhold til, om de beløb, der er afsat til renovering af skolen, er tilstrækkelige. 


Fra Sejlflod til Aalborg Kommune oplever vi en markant ressourcemæssig forringelse, hvilket vores” ressourcetildeling pr. elev” tydeligt 

indikerer. 

Kærbyskolen 

Skolens rammebetingelser er overordnet set gode. Engagerede lærere, pædagoger og forældre. Børn der trives og lærer. Den bekymring der kan 

være er, at der bliver skåret for dybt i skolens mulighed for pædagogisk udvikling. En meget central styring af udviklingen (forvaltning, byråd, 

undervisningsministerium) med stor fokus på dokumentation, skriftlighed og smal fortolkning af begrebet faglighed kan dræbe det nødvendige 

ejerskab til udviklingen og det historiske ønske om fra lærere og pædagogers side at udvikle egne tanker og ideer. Det er nødvendigt at opprioritere 

midlerne til såvel bygningsvedligeholdelse, indvendig og udvendig. Vores mulighed for at opbygge fleksible læringsmiljøer kræver 

tilføring af centrale midler. 

85

Bilag 


Når alt tages i betragtning har Langholt Skole nogle særdeles gode rammebetingelser for at kunne leve op til de målsætninger, der er grundlaget 

for det undervisningsmæssige og pædagogiske arbejde på skolen: 

• Veluddannede og motiverede medarbejdere 

• Glade og motiverede elever 

• Forældre der bakker op om skolen 

• En skole af passende størrelse 

• Gode fysiske faciliteter 

• En skoleforvaltning, der hjælper og støtter, når det er nødvendigt 

• Resurser, der via sparsommelighed og planlægning, gør det muligt at holde et godt undervisningsmæssigt niveau. 


Rammebetingelserne vurderes samlet set tilfredsstillende. Skolens udfordring er stadig at bevare to spor på alle årgange. Faldende elevtilgang 

til skolens 10. klassescenter fordrer ligeledes øget opmærksomhed. Klassekvotienten er høj på flere årgange, men ressourcetildelingen skaber 

gode betingelser for holddeling. De fysiske rammer er gode, hvilket ligeledes gør det muligt at arbejde med holddannelse uden store fysiske 

begrænsninger. Elevfraværet er siden udarbejdelsen af sidste kvalitetsrapport, faldet væsentligt. Forklaringen kan være øget opmærksomhed 

omkring registrering og AKT lærers månedlige opsamling og opfølgning på elever med bekymrende fravær. 


Timetildelingen til undervisningen er for lav, dette gælder specielt for overbygningen, hvor der er behov for flere undervisningstimer til specielt 

de naturvidenskabelige fag. Ud fra skolens rammebevilling er det ikke muligt at give undervisningstimer, der tilgodeser vores faglige ambitioner. 

Faktoreren, der styrer tildelingen af timer til løsning af andre opgaver er for lav i forhold til de krav, der stilles såvel kommunalt som nationalt. 

Tildelingen af tid til ledelse er ligeledes for lav, i særdeleshed set i lyset af øgede kommunalt og centralt stillede opgaver. Skolen fysiske rammer 

er delvist nedslidte og utidssvarende. Der er behov for plads og ændringer, så undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt. I 2007 er indskolingsafdelingen 

og mellemgruppens afdeling renoveret efter planen for indretning af fleksible læringsmiljøer. Næste etape er planlagt til 

2011. Der er behov for at fremskynde renovering af udskolingsafdelingen og skolen fællesfaciliteter. 

Mou Skole 

2006-2007 

Samlet undervisningstimetal i udskolingen: 2985 timer 

Samlet undervisningstimetal i mellemgrp.: 2700 timer 

Samlet undervisningstimetal i indskolingen: 3000 timer 

LEDELSESTID 

Skoleleder og viceskoleleder i alt: 2.876 timer 

SEKRETÆRTID 

37 timer pr. uge 

TEKNISK SERVICELEDER 

1,3 stilling 

RENGØRING 

4990,5 timer 

BUDGET 

972.180 kr. (2006) 

2007-2008 

Samlet undervisningstimetal i udskolingen: 2785 timer 

Samlet undervisningstimetal i mellemgrp.: 2400 timer 

Samlet undervisningstimetal i indskolingen: 2820 timer 

LEDELSESTID 

Skoleleder og viceskoleleder i alt: 2.221 timer 

SEKRETÆRTID 

20 timer pr. uge. Fra 1/11-07 

TEKNISK SERVICELEDER 

1 stilling. Udearealer v/Park og Natur 

RENGØRING 

4315 timer. Fra 1/11-07 

BUDGET 

1.074.060 kr. (2008) 

I den del af skolens økonomi, der ikke indbefatter personale har vi fået et større råderum, idet vi i 2006 fik 972.180 kr. til alt der ikke vedrører 

løn, hvor tallet i 2008 er 1.074.060 kr. Med hensyn til undervisningtid, ledelsestid, sekretærtid og tid til rengøring er vi blevet beskåret, og 

derfor har udfordringen i skoleåret 2007-2008 været at holde skole for mindre tid. Kravene til undervisning er ikke blevet mindre og ligeledes 

opleves de ledelsesmæssige opgaver heller ikke som værende mindre, tværtimod opleves de administrative opgaver og tid til møder som værende 

større. Til gengæld er der i Aalborg Kommune en hel række ydelser som eksempelvis skoletjenesten. Dem er vi glade for, og øvelsen er 

at lære at benytte disse gratis tilbud i større omfang. 

Nibe Skole 

De bygningsmæssige rammer har efter tre store renoveringer givet fine muligheder for at praktisere en varieret undervisning. Der har i forhold 

til sidste kalenderår været et mindre fald i fraværet pr. elev. 

86

Bilag 


Generelt har vi nogle rimelige betingelser, selvom der altid kan bruges flere resurser. Det vil dog langt fra være tilfældet, hvis de besparelser, 

der tales om i 2009 og 2010, bliver gennemført. De vil ramme særdeles hårdt. 

Igen i år undrer vi os over, der ikke skal tages stilling til skolens fysiske rammer, hvor vi kraftigt ønsker at få del i midlerne til oprettelse af 

såkaldte fleksible læringsmiljøer. Det er ønskeligt, at fritidsdelen og undervisningsdelen ikke ligger 1 km fra hinanden! En tættere beliggenhed 

/ bofællesskab vil uden tvivl styrke og forbedre indsatsen kvalitativt omkring dette enkelte barn, klassen som helhed og skolestarten i al almindelighed. 

Det vil også skabe langt bedre mulighed for teamledelse. 


Stigende elevtal og en lind strøm af nye arbejdsopgaver presser både personale og ledelse. Vi føler klart, at fokus flyttes fra pædagogik og 

undervisning til bureaukrati og kontrol. Principper og procedurer er kun noget værd hvis de efterleves i hverdagen. 

På trods af nylig udvidelse mangler vi en smule plads. Ikke mindst en ½ hal står meget højt på ønskesedlen. Vi bruger megen tid på transport 

og manglen sætter en stærk begrænsning på spontanitet og fysisk udfoldelse i våde og kolde perioder. 


På Nøvling Skole bliver en del af økonomien uddelegeret til de enkelte lærer/pædagog teams, og dette har resulteret i en meget stor økonomisk 

ansvarlighed blandt personalet. Vi har meget få fejlkøb af blandt andet undervisningsmateriale samt meget få fejlkopieringer m.m. Denne 

meget store ansvarlighed blandt personalet kommer i dagligdagen helt ud til eleverne, hvor det viser sig, at eleverne er meget omhyggelige med 

at forsyne f.eks. lærebogsmaterialer med bogbind. 

Undervisningsmidlerne / materialerne er ganske tidssvarende, og det samme er gældende for skolens IT-udstyr. I skoleåret 2007-2008 er der 

investeret i interaktivetavler. 

Nøvling Skole har meget få årgange som ikke er et´-sporet. Dette har den konsekvens, at timetildelingen kun rummer meget ringe muligheder 

for holddannelser. Dette skal forstås som hold med et lavere antal elever i forhold til elevtallet på klasseniveau. 

På Nøvling Skole vurderes det at skolens bygninger er i en meget fin stand grundet at den tekniske service leder er meget dygtig til at holde 

bygninger og inventar ved lige, samt at han påbegynder reparationer, lige så snart skaderne er sket. Skolen har meget ringe vilkår, hvad omhandler 

indendørs idrætsfaciliteter samt indendørs fleksible læringsmiljøer. 

Sebber Skole 

Skolens rammebetingelser vurderes som gode. Skolens er lille, men der har været tildelt tilstrækkelige ressourcer både med hensyn til personale 

og materialer til, at det er muligt at skabe gode rammer for undervisningen. 

Ved renovering af skolen i 2004 blev der samtidig skabt tidssvarende og fleksible fysiske rammer, der sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø for 

såvel elever som personale. 


Gode fysiske rammer og en tilfredsstillende økonomi gør at skolens rammebetingelser er gode. 


At drive skole i Aalborg Kommune er ikke helt, hvad det har været. De sidste mange års manglende fremskrivninger på driftsbudgettet og 

besparelser år efter år har ændret vilkårene for det at drive skole. Denne politik bliver sat i relief i forhold til de allerede varslede besparelser på 

driftsbudgettet i 2009. I forbindelse med de ændrede vilkår oplever vi på Skansevejens Skole, at det er vanskeligere og vanskeligere at leve op 

til de mange og forskelligartede krav og forventninger, som det politiske, system, det omgivende samfund, forældre, elever og personalet har til 

skolen i dag. 

I den sammenhæng vil jeg komme nærmere ind på fire forhold, hvor vi på Skansevejens Skole er trængte eller mærker de ændrede vilkår. 

Etablering af musikhus 

Der er i en del af skolen stor sammenhæng mellem de fysiske rammer og den pædagogiske aktivitet, vi ønsker, der skal finde sted i skoledagen. 

Vi har således etableret fleksible læringsmiljøer i vores indskolingsafdeling og i en del af vores mellemtrinsafdeling. Ifølge investeringsplanen 

ville skolen få tilført midler i 2007/2008, så vi kunne få etableret en musikafdeling og få indrettet fleksible læringsmiljøer i resten af mellemtrinsafdelingen 

og overbygningsafsnittet. I øjeblikket er musiklokalet placeret på 3. sal i overbygningsafdelingen, og musikundervisningen 

generer i høj grad den daglige undervisning. I forbindelse med budget 2008 var Skole- og Kulturudvalgets forslag, at der skulle afsættes 6,5 

mio. kr. i 2008 og 3 mio. kr. i 2009 til fleksible læringsmiljøer og etablering af et musikhus på Skansevejens Skole. Som konsekvens af det 

beskårne anlægsbudget blev den foreslåede renovering og modernisering udskudt og Skansevejens Skole helt slettet af investeringsplanen. 

Siden Skole- og Kulturforvaltningen i 2002/2003 udarbejdede det første langsigtede investeringsforslag har Skansevejens Skole været prioriteret 

med henblik på etablering af nye musikfaciliteter og fleksible læringsmiljøer i 2007/2008. I den seneste udarbejdede investeringsoversigt 

var skolens projekt udskudt til 2008/2009, hvilket så var til at leve med; men at skolen nu slet ikke er tænkt ind i 2008, 2009 eller 2010 er ikke 

til at bære. Bestyrelsen og skolens ledelse har gennem de sidste 5 år jævnligt og loyalt gjort opmærksom på skolens trængsler og har også mødt 

stor forståelse herfor – men lige nu føler bestyrelse, ledelse og personale sig i den grad forbigået og tilliden til det politiske system er i den 

sammenhæng ikke længere den samme. 

Inklusion og rummelighed 

På Skansevejens Skole arbejder skolens pædagogiske personale til stadighed på at udvikle fagligt og socialt kompetente elever, der efter endt 

skolegang er parate til gå ud i livet og tage fat på en ungdomsuddannelse. Skansevejens Skole vil gerne være en skole for alle – en rummelig 

skole, hvor læring sker i et kreativt, positivt og varmt miljø – et godt sted at være for at lære. En skole i konstant udvikling. Specielt i de sidste 

år har vi oplevet en voldsom nedskæring på timeressourcen til det tokulturelle område. Vi får - i en tid med flere og flere børn med specielle 

behov - også reduceret ressourcerne til den social/pædagogiske bistand generelt, hvilket sammenfattende bevirker, at det bliver sværere og 

sværere at leve op til de fine tanker om en rummelig folkeskole. Nedskæringen på området har på vores skole været omkring 20 %. Rammekriterierne 

– specielt økonomien og de politiske holdninger og værdier opleves i modstrid med personalets ihærdige arbejde med at tilpasse og 

differentiere undervisningen, så alle elever kan deltage aktivt og meningsfyldt i det faglige fællesskab. 

Vi må derfor opfordre det politiske system fortsat til at sikre ressourcer, der passer til de udfordringer, vi specielt har i forhold til visionen om 

en inkluderende og rummelig folkeskole. Som vi ser det, kan inklusionen meget vel strande på grund af manglende økonomi. 

87

Bilag 

Skolens udearealer 

Skansevejens Skole har nogle særdeles mangelfulde udearealer. Vi er den skole i Aalborg Kommune med absolut færrest udekvadratmeter pr. 

elev. I 1997 blev Bakkelygade 2 tillagt skolen, og vi har de efterfølgende år indrettet og renoveret legepladsen udenfor skolens mure. Vi har 

troet på, at vi kunne indrette os, så området kunne bære knap 500 elever i frikvartererne og 150 børn i DUS-tiden. Vi har måttet erkende, at det 

ikke kan lade sig gøre, så vi må bede om hjælp både økonomisk og inspirationsmæssigt til at etablere/indrette skolens udeareal, så det kan leve 

op til elevernes, forældrenes, personalets og måske også det politiske systems krav og forventninger til en skoles udenomsfaciliteter i 2007. 

Vi ser 2 muligheder: 

A. Indkøb og indretning af parcellerne Rolighedsvej 1, 3 og 5. Denne løsning er selvfølgelig en omkostelig affære, men vil tilføre skolen den 

nødvendige plads 

B. Idemæssig og økonomisk hjælp til at indrette de nuværende udearealer 

Begge muligheder skal opfylde vores ønsker om i langt højere grad at indrette udearealerne, så de lægger op til fysisk aktivitet. Det er vigtigt, 

at der etableres ”stille” områder, hvor det sociale liv kan udfolde sig. Det er også vores ønske, at udearealerne indgår som en naturlig del af 

skole- og DUS-miljøet, der støtter børnene i deres tilegnelse af kundskaber og samtidig danner ramme om deres oplevelser, virkelyst og fordybelse. 

Pladsmangel i DUS 2 

DUS 2 på Skansevejens skole er en så stor succes, at DUS 2, som oprindeligt er normeret til 40 børn, har sprængt sine rammer. Der er pt. 

indmeldt 62 børn, og vi forventer ikke at tallet falder. Pladsmanglen bliver dog endnu større i skoleåret 2008/2009, da de kommende 3. klasser 

er meget store. Vi ville nok kunne klare det store børnetal ved at tænke kreativt, idet børnene jo ikke alle kommer på samme tid. Brandmyndighederne 

ser imidlertid helt anderledes på den sag. Der må max. være 59 mennesker i Børnenes Hus på en gang, og da 3. klasserne, DUS 2, og 

personalet udgør 100-110 individer, har vi et problem. Der er umiddelbart ikke nogen løsninger at finde på selve skolen, så vi ved ikke hvad vi 

skal stille op med vores såkaldte succeshistorie. 


Det er blevet sværere at få tingene til at hænge sammen, idet der ikke har været pristalsregulering siden begyndelsen af 80´erne. Der bruges 

mange ressourcer på at mindske elevfraværet /drop-out. Vi tør se ”det vi ser” jævnfør indberetninger. Vi oplever mange store elever med store 

sociale, faglige og emotionelle problemer flytte fra skole til skole 

Sulsted Skole 

Vi har fået bygget skolen om i 2005/06, og har fået en rigtig dejlig skole med god indretning til fleksible læringsmiljøer. Vi har i den anledning 

brugt af egne resurser for at færdiggøre det, og vi synes selvfølgelig at vi mangler kroner til at lave skole for, men vi håber at vi klarer det. 

Tildeling af timer giver et stramt timebudget for kommende skoleår, men kan også tilskrives faldende elevtal. 


Det stabile elevtal både i normalklasser og centerklasser er en vigtig forudsætning for, at en lærergruppe kan udvikle sig og samarbejde i trygge 

rammer uden bekymring for overtallighed. Lærernes kompetencer både hvad angår liniefag og efter-og videreuddannelser dækker med de 

sidste uddannelser, lærerne er i færd med at afslutte skolens behov for de fleste fag. Der vil fortsat være nogle ”småfag”, hvor det er erfaringer 

og interesser, der gør lærerne kvalificerede, når der lægges fagfordeling. Tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid er jo bundet op af en overenskomst, 

mange lærere giver udtryk for, at det de brænder for er undervisning, og det er jo heldigvis folkeskolens kerneydelse 


Vores rammebetingelser bærer stadig præg af, at vi er i gang med at afdrage på gammel gæld. Vi ser frem til at få lige vilkår som øvrige skoler 

i kommunen på både drifts- og timebudget. På trods af disse besparelser opnår skolen fine resultater, hvilket bunder i medarbejdernes engagement 

og arbejdsindsats. Siden 1. oktober 2007 har skolen været uden viceskoleinspektør, hvilket har medført, at skolen ikke har været så udviklingsorienteret 

som planlagt og ønsket. På trods af skolelederens ekstra arbejdsindsats, har arbejdet hovedsageligt været ”skal-opgaver” og 

daglige opgaver vedr. forældre og elever. Med ansættelse af ny viceskoleleder pr. 1. august 2008 genoptages den pædagogiske udvikling i fuld 

omfang. Som det første står revision af skolens målsætning på dagsordenen. Skolebestyrelsen og ledelsen har afholdt forældremøde i alle 

klasser og dette arbejde fremlægges på skolebestyrelsens møde med alle klasseråd i maj måned. Nærmere beskrivelse kommer i skoleplanen. 


Skolens rammebetingelser vurderes som værende gode 


Lærernes muligheder for at gennemføre undervisningen med de krav, der stilles, er virkelig gode. Dog er mulighederne i øjeblikket begrænset i 

indskolingen. Vi ser frem til skolens om- og tilbygning i 08/09. 


Rammebetingelserne i specialundervisningen er blevet væsentligt forbedrede i det forgangne skoleår, hvor dialogen med PPR er blevet bedre, 

såvel i forhold til indholdet som i forhold til gensidig viden og respekt om hinandens arbejde og muligheder. Skolens tidligere timetildelingsmodel 

er dog fortsat langt bedre og mere moderne, fordi den gav langt mere varierede muligheder for holddeling, forskellige fokusområder og 

fleksible organisations- og tilrettelæggelsesrammer. Vi kan derfor anbefale, at også Aalborg bruger denne tildelingsmodel, som KL har udviklet. 


Skolen har rimelige fysiske og økonomiske rammer. Skolens fysiske miljø bærer præg af, at nogle områder er moderniseret og tidssvarende, 

andre områder bærer præg af slitage. Samlet set er der et godt undervisningsmiljø for eleverne og arbejdsmiljø for personalet. 

Skolen har glæde af at have del i kommunens særlige OBS-midler, hvilket letter presset for såvel elever som personale ganske betydeligt. 


Samlet set er skolens rammebetingelser gode: 

• veluddannede medarbejdere 

• gode IT-faciliteter 

• samarbejdet med DUS / overlapningsresursen 

• frihed til at flytte økonomiske resurser til områder, hvor de lokalt gør mest gavn 

• gode ude-faciliteter 

De i nogle henseender knappe resurser udnyttes optimalt af meget ansvarlige medarbejdere. 

88

Bilag 

Ulsted Skole 

Ulsted skole har betingelserne for at drive en 1-sporet skole med en rimelig gennemsnitlig klassekvotient. Vores største klasse er børnehaveklassen 

på 26 elever og den mindste er 6. klasse med 11 elever. 

I perioden fra sidst er elevfraværet faldet, således at det i dag er nede på 4,8 % (i 2007 6,1 %). I den forbindelse kan vi oplyse, at vi p.t. har 1 

elev med bekymrende fravær (over 15 %). 

Skolen overholder de vejledende timetal i henhold til styrelsesvedtægten for Aalborg kommunale skolevæsen. 

I indeværende skoleår er den del af lærerens arbejdstid der anvendes til undervisning faldet lidt. Dette skyldes indsatsen omkring vejlederuddannelse, 

matematik linjefagsuddannelse og PD i specialpædagogik. 

Generelt har vi en god dækning af fagene med lærere der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende. 

(Ulsted skoles fysiske rammer er på mange områder meget gode. Skolen har gennem de seneste år, gennemgået en renovering således, at den i 

dag fremstår i en god stand. Dog er der enkelte områder, hvor der er behov for renovering. Sløjdlokalet betegnes som nedslidt og der er et stort 

pædagogisk behov for at få 3. klasse flyttet til vores indskolingsafdeling samt behov for depotplads. Arkitektfirmaet Chr. Pedersen har netop 

udarbejdet et forslag til hvordan dette kan tilgodeses. 

I forbindelse med brandinspektion er skolen blevet pålagt nogle ændringer. Disse sendt til forvaltningen med endnu ikke imødekommet). 

Vadum Skole 

Skolen oplever at skulle rumme flere og flere elever med store vanskeligheder, der kræver særlige forhold (f eks støttetimer, materialer, inventar, 

fleksible læringsmiljøer til holddannelse). Skolen oplever ikke at der er ressourcer til dækning af dette voksende behov. 


Lokalestørrelsen varierer fra små lokaler på ca. 46 kvm. til nogle store lokaler på helt op til ca. 100 kvm. Der er et ønske om at have lokalemulighed 

for – ud over i idrætshallen og salen – at kunne samle en større del af eleverne og/eller personalet. Ser man nøgternt på de fysiske rammer 

kan faciliteterne til musik og drama ønskes bedre. Endvidere vil det også være et løft, dersom hele indskolingsafdelingen (DUS og de 

yngste årganges undervisning) kunne samles endnu bedre. Vores AV og IT bestand er kommet fantastisk godt med i løbet af de sidste par år. 

Vores struktur og timeudnyttelse gør, at der i personalegruppen er en overvejende tilfredshed med mulighederne for indflydelse på arbejdets 

tilrettelæggelse. Generelt vurderes skolens rammebetingelser positivt. 


De samlede rammebetingelser vurderes som tilfredsstillende til at kunne drive en god skole. Dette skyldes ikke mindst, at vi stor udstrækning 

kan organisere således, at lærerne underviser i deres liniefag eller i fag med liniefagskompetence, hvilket er væsentligt for den enkeltes arbejdsliv 

og kvaliteten af undervisningens indhold. 

Vestbjerg Skole har en forholdsvis lav gennemsnitlig klassekvotient. Dette kan umiddelbart ses som en stor fordel, da det giver læreren større 

overskuelighed og tættere kontakt til den enkelte. På den anden side kan elevtallet være en ulempe, da det har stor betydning for, hvilke ressourcer 

skolen tildeles. På nogle årgange er vores elevtal kun lige nok til to klasser, og især når disse årgange kommer i overbygningen betyder 

det meget for den samlede ressourcetildeling og dermed vores serviceniveau. Rammebetingelserne er dog fortsat så positive, at vi blandt andet 

kan øge antallet af idrætstimer i 1. og 7. klasse i forhold til det vejledende timetal. 

Elevfraværet i kalenderåret 2007 er faldende pr. elev, hvilket ikke mindst skyldes et fald i sygdom. Dog bør det samtidigt bemærkes, at elevfraværet 

grundet ekstraordinær frihed i indeværende skoleår er steget. Forældre vælger i større udstrækning end sidste år at fritage deres elever 

pga. blandt andet ferier uden for skolernes ferier. I perioden fra august 2007 - april 2008 er kun 19 basistimer aflyst. De selvstyrende team 

varetager en del af vikardækningen, for at gøre den så kvalitativ som overhovedet muligt for eleverne. Da vi lægger stor vægt på, at eleverne 

ikke gives unødigt fri benyttes dog også eksterne vikarer. Samlet set betyder dette valg, at vi både bruger en del af vores timebevilling samt 

minimum det udmeldte beløb på kronebevillingen. 

Vestbjerg Skole er i øjeblikket i gang med en større om- og udbygning. Disse anlægsforandringer giver os nogle nye og anderledes muligheder 

for at arbejde med fleksible læringsmiljøer som en moderne skole fordrer. Desuden sikrer ombygningen en integration af vores DUS til gavn 

for skolens elever og samarbejdet i indskolingen. 


Den nylig udarbejdede befolkningsprognose for Aalborg Kommune viser en klar tendens i forhold til en 25 % fremgang i elevtallet ved Vester 

Hassing Skole over de kommende 4 – 6 år. Således vil der være 620 elever år 2012. I den forbindelse vil der opstå behov for rekruttering af 

lærere med faglig kompetence og interesse for de humanistiske fag: historie, kristendom og samfundsfag. Desuden vil der være behov for 

lærere med kompetence indenfor Natur/teknik og geografi. 

Det øgede elevtal betyder, at Vester Hassing Skole vil udvikle sig fra at være 2 sporet til at blive 3 sporet på alle årgange (4 sporet på enkelte). 

Derfor vil der blive behov for en væsentlig forøgelse af skolens fysiske rammer, herunder såvel klasselokaler som faglokaler, fællesrum, personalefaciliteter 

og DUS. Vi forventer arbejdet påbegyndes i skoleåret 09/10. Udvidelsen er endnu ikke finansieret. 

Siden overgangen fra Hals Kommune til Aalborg Kommune er Vester Hassing Skole beskåret svarende til 5 fuldtidsstillinger (skoleåret 08/09 

medregnet) - vel og mærket med uændret elevtal. Det har bl.a. betydet en sammenlægning af klasser på 2 af skolens årgange samt nedlæggelse 

af skolens ”Oase”, S-klassen. Sidstnævnte har haft en negativ indvirkning på målgruppen af elever og det psykiske arbejdsmiljø på skolen. 

Ikke blot det pædagogiske område er ramt. Også på det teknisk administrative område er der sket en besparelse, idet vi der er skåret 15 timer 

om ugen på dette område. Driftsmæssigt, er skolen også sket en nedskæring på bl.a. vedligeholdelsen af udearealer, idet denne opgave er 

overgået til Park- og natur. Der er samlet set sket en væsentlig forringelse på dette område, hvilket også ses på skolens store udearealer. 


Skolens elevtal ligger rimeligt stabilt omkring det nuværende niveau men vi oplever en øget søgning til især børnehaveklasserne i de seneste år. 

Skolens rammebetingelser skal ses ud fra en politisk, ressourcemæssig og kulturmæssig synsvinkel. De ressourcer der tildeles skolen i form af 

arbejdstid og økonomisk råderum dækker på mange måder opgaveløsningen, selv om der ofte kan være behov for øgede ressourcer til visse 

opgaver. Skolen repræsenterer i høj grad en udmøntning af ”Rummelig skole” som bl.a. viser sig i at der er en meget lav udskillelsesprocent for 

89

Bilag 

eleverne. Der bliver ydet en stor massiv indsats i forhold til fagligt og socialt svage børn som bl.a. gør at de rummes i det normale undervisningstilbud 

med de omkostninger det kan have i forhold til klassernes gennemsnitlige faglige og sociale niveau. 

I forhold til elevfravær er skolen meget opmærksom og handlingsorienteret. Især i forhold til drop-out eleverne gør skolen en stor indsats for at 

minimere dette problem gennem anvendelse af de værktøjer der eksisterer i systemet, herunder inddragelse af forældre, PPR, Trivselsgruppen 

og Familie- og beskæftigelsesforvaltningen og SSP. 

Skolen har gode fysiske rammer som giver rig lejlighed for udfoldelse i forhold til undervisningen som gør at lokalområdet kan inddrages. Når 

skolen får udbygget med fleksible læringsmiljøer på de øverste etager vil skolen kunne give optimale rammer for elevernes læring hvilket givet 

vil afspejle sig i det faglige niveau. 

En rammebetingelse som er meget afgørende for skolens virke er den store forældreopbakning der er. Såvel skolebestyrelsen som de enkelte 

forældre er i høj grad med til at skabe nogle optimale rammer for skolens virke gennem en solid opbakning og anerkendelse af skolens arbejde. 

Det er skolens mål at sørge for at børnene får så god og kvalificeret en undervisning som muligt. Derfor er det vigtigt for os at sørge for videreuddannelse 

og udvikling af personalet og ledelsen. Gennem tilbud af kurser og videreuddannelsestilbud søges til stadighed opkvalificering. Der 

er således flere lærere i gang med liniefagsuddannelser, Pd. kurser og kurser ”Fra lærer til leder”. 

Vi glæder os meget til at vore lokaler på mellemtrinet og i udskolingen bliver indrettet så de passer til vores pædagogik. Faglokalerne trænger 

også til renovering og fornyelse. I øvrigt fremstår skolen som velholdt og eleverne er gode til at passe på klasselokalerne. Rengøringsstandarden 

på skolen er fuldt tilfredsstillende og lever i høj grad op til den rengøringsstandard som er nødvendig i forhold til skolens astma- 

/allergitilbud. 


Tilfredsstillende. Helhedsaftaler er en udmærket ramme for teamorganisering. Stordrift har samtidig sine fordele, det har været muligt at anskaffe 

interaktive tavler til 4.-9. årg. 

Vodskov Skole 

Klassekvotienten på skolen er i forhold til lokalernes størrelse høj. Samtidig er skolen en typisk knopskydningsskole, som har mange ”døde” 

kvadratmeter i form af gangarealer, forbindelsesgange osv. Disse områder kan kun i meget begrænset omfang indtænkes i undervisningen og i 

tankerne om fleksible læringsmiljøer. Ressourcer (undervisningstimer og driftsbevillinger) til skolens daglige drift er acceptabele. Der mangler 

derimod i høj grad midler til en mere tilbundsgående renovering og modernisering af skolen. 


Skolens rammebetingelser på det økonomiske område er under hårdt pres af flere årsager bl.a. bliver budgetterne ikke i tilstrækkelig grad 

pristalsreguleret eksempelvis for budgettal for inventar, bygningsvedligehold, undervisningsmidler. og der stilles øgede krav til kompetenceudvikling 

uden at der afsættes tilstrækkelige midler hertil eksempelvis uddannelses af liniefagsuddannelser, vejledere og drift af disse vejledere. 

På anlægssiden oplever vi, at investeringsplanen er blevet skubbet siden 2001. Det opleves som stærkt utilfredsstillende og giver sig udslag i en 

voksende utryghed blandt personalet og forældregruppen. Det har konkret givet sig udslag til den seneste APV, hvor usikkerheden om skolens 

eksistensgrundlag giver anledning bekymring. Dette har ligeledes betydning når vi skal rekruttere og fastholde personale. 

Endelig skal det anføres at investeringerne og vedligeholdelse til IT-udstyr ikke kan klares inden for de nuværende rammer. 

På den positive side oplever vi et godt og konstruktivt samarbejde med skoleforvaltningen både på det pædagogiske og administrative niveau. 

Som skole er vi meget tilfredse med at centrale administrative rutiner omkring bl.a. løn varetages fra centralt hold- dermed sikres at kvaliteten 

høj. Ligeledes har vi oplevelsen af en god dialog omkring pædagogiske processer, hvor forvaltningen har kapacitet og kompetence til at blive 

medspiller i disse processer. 

90

Bilag 

Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? (Tag evt. udgangspunkt i afsnittet om pædagogiske processer – elevplaner, 

holddannelse, skole-hjem-specialpædagogisk bistand og tosprogede) 

Bislev Skole 

I indeværende skoleår er Bislev børnehave, der også stod for fritidsordningen, blevet nedlagt, og i stedet er der oprette en landsbyordning med 

børnehave og DUS. Ledelsesmæssigt er både skole og landsbyordning underlagt den fælles ledelse, men indtil 1. august er der ansat en midlertidig 

DUS-fællesleder i landsbyordningen, og den daglige leder af skolen har fået uddelegeret den daglige ledelse for hele området. Det har haft 

stor betydning for det pædagogiske arbejde, at der nu er mulighed for at udveksle oplysninger mellem DUSSEN og skoledelen. Der er opbygget 

et tæt samarbejde mellem landsbyordningens personale og skolen og der arbejdes på at få alle til at opleve skole og Landsbyordningen som 

en helhed. Der arbejdes på at lærerne og DUS-personalet sammen udarbejder elevplaner for elever i 0. – 3. kl. og det er planen at DUSpersonalet 

deltager i forældresamtalerne. Principperne for skole-hjemsamarbejdet revideres af skolebestyrelsen. Der arbejdes på at bruge IT 

som et hjælpeværktøj i den specialpædagogiske bistand. Specialundervisningslæreren gennemgår et kursusforløb i specialundervisning og alle 

lærerne har haft et kort kursus i, hvorledes diverse IT-programmer kan anvendes som hjælpeværktøj. 

Byplanvejens Sole 

De senere års udvikling, indsatsområder og fokuspunkter har ikke være ukendte for Byplanvejens Skole. Vi har været på forkant på flere 

områder, så en del af de mange tiltag ikke er kommet overraskende. Samtidig har vi søgt at sætte tiltagene ind i en sammenhængende strategi, 

der har taget afsæt i skolens egne erfaringer og indsatser. 


Skolen har i dette år arbejdet med evaluering som indsatsområde. Der er udarbejdet plan for evaluering, herunder elevplaner. Gennem holddannelse 

møder den enkelte elev andre udfordringer end den daglige i klassen. Vi anvender logbog og portefølje. Elevernes faglige niveau 

testes løbende i dansk og matematik. Vi anvender forskellige modeller til målfastsættelse og evaluering. Vi har fokus på flow og ”den råde 

tråd” i de pædagogiske processer og fortløbende tages disse op til løbende evaluering 


Farstrup skole arbejder løbende med forskellige pædagogiske tiltag der skal styrke elevernes kompetencer. Det er helt central for skolen, at de 

pædagogiske processer både understøtter de faglige, personlig og sociale områder i elevernes hverdag. Der er i dagligdagen en tæt dialog 

mellem elever/forældre og lærere/pædagoger som sikrer, at der tages hånd om hver enkelt elevs problemer og udfordringer. 

Ferslev Skole 

Skole og DUS har gennem de seneste to år haft et øget fokus på evaluering og dokumentation, hvilket afspejler sig dels i den daglige undervisning 

og dels indgår konstruktivt i skole/hjemsamarbejdet. Indførelse af elektronisk kommunikation på alle niveauer (personale-, elev- og 

forældreintra) har været understøttende både for evaluering og dokumentation. 

Vi er kommet godt i gang med udarbejdelse af elevplaner, og mange forældre giver positivt udtryk for elevplanernes anvendelighed. Vi står nu 

overfor at videreudvikle værktøjet således, der opstår en tydelig sammenhæng mellem klassens årsplaner, målsætninger for den enkelte elev og 

elevplanerne. 

Vores erfaringer med fleksibel holddannelse er mere begrænsede, men bestemt et fokuspunkt vi bør arbejde videre med også set i lyset af 

ønsket om inklusion af elever med specialpædagogiske behov. 


Filstedvejens skole er en meget udviklingsorienteret skole, der hele tiden arbejder med at videreudvikle og forbedre det samlede læringsmiljø. 

Senest har en helt enig medarbejderstab besluttet, at vi fra skoleåret 2008/2009 starter med at lære og anvende LP-modellen. LP står for læringsmiljø 

og pædagogisk analyse. Modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl fra Norge og forskningsresultaterne lyder bl.a. på at 

eleverne lærer mere og de voksne oplever et bedre arbejdsmiljø. 

Frejlev Skole 

Gennem de sidste år er der sat meget fokus på målfastsættelse og evaluering. Der er arbejdet yderst seriøst med elevplaner og holddannelse. 

Dette har medført et fagligt løft i undervisningen. Der udarbejdes principper for elevplaner og holddannelse. På DUSområdet har ledelsen 

fokus på DUS-indholdsplan og pædagogernes udviklingsarbejde; hvilket har bevirket et kvalitetsløft. 

Gandrup Skole 

Gandrup Skole har indeværende skoleår haft særlig fokus på evaluering, herunder med særlig opmærksomhed på arbejdet med elevplaner. 

Efterfølgende skal skolebestyrelsen udfærdige principper for elevplaner og for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. 

Arbejdet med elevplaner har været særdeles udbytterigt. Elevplanerne omfatter både elevernes faglige kompetencer såvel som elevernes 

personlige og alsidige udvikling. En af skolens arbejdsgrupper har på opfordring sendt deres bud på elevplansarbejde til et af de førende forlag 

på området. Arbejdet med elevplanerne har desuden været særdeles befordrende for skolens udvikling. Tidligere præfabrikerede elevplaner er 

dermed forkastet, da de ikke var særlig nuancerede. Arbejdet med evaluering og elevplaner har desuden afstedkommet, at skolen i dag rummer 

en mangfoldighed mht. evalueringsværktøjer og tests. Tests vinder frem, da det pædagogiske personale har stort udbytte af at diagnosticere 

elevernes faglige niveau for at kunne tage udgangspunkt i elevernes nærmeste udviklingszone. 

Kommende skoleår har vi indført fast møde-eftermiddag. I den forbindelse arbejdes der allerede i dag på at effektivisere møderne og højne 

disses faglige indhold og niveau. PersonaleIntra er et godt værktøj, hvor alle medarbejdere på skolen dagligt benytter sig af mange af de funktionaliteter, 

systemet byder på. 

Vi har netop besluttet, at vi vil arbejde med LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) næste skoleår. Det pædagogiske personale har 

ønsket at kvalificere teamsamarbejdet yderligere og blive bedre klædt på til arbejdet med inklusion af børn med vanskeligheder. Derfor er 

valget faldet på LP-modellen, der er forskningsbaseret. 

Skolen profiterer i dag i høj grad af, at personalet er ved at uddanne sig i specialpædagogik. Allerede til sommer er den første færdig. En fast 

mødedag vil i følge vores interne undersøgelse og dialog til teamsamtaler fremme mulighederne for at kunne mødes i diverse fora på en og 

samme dag. 

Under et vurderer vi, at Gandrup Skole er i god pædagogisk vækst. Gandrup Skole er en kulturbærende og lærende organisation, der løbende 

udvikler og forandrer sig i fællesskabets ånd og under hensyntagen til den enkelte medarbejders individualitet og ønsker. 

91

Bilag 


Vi arbejder meget med udvikling på mange planer, og sørger for at det hænger sammen, så vi går i samlet retning. Det er stor udviklingsvilje 

og gode diskussioner, som føres ud i praksis. Vi er ved at skabe sammenhæng mellem målsætning, årsplaner, evaluering og elevplaner og vil 

fremover inddrage elevsamtaler, som en yderligere opkvalificering af trivsel og læring. Vi har et godt samarbejde med skolebestyrelsen, som 

også ønsker udviklingen. Vi har nogle rigtig gode resurser i vores kompetencecenter og pædagogiske servicecenter, som også forgrener sig ud i 

undervisningen 


Overordnet kan det fastslås, at processerne betragtes som særdeles tilfredsstillende. Dette skyldes ikke mindst et engageret og omstillingsparat 

personale. Processerne styres og organiseres af ledelsen i samarbejde med PFU (pædagogisk forretningsudvalg), der er bredt sammensat af 

lærere og pædagoger 

Gistrup Skole 

Aalborg kommunale skolevæsens fællesskolebeskrivelse ”beskriver hvad”, der skal være kendetegnende ved alle folkeskolerne. Gennem 14 

temaer med baggrundsbeskrivelser og 89 direkte handlepunkter uddybes praksis på alle Aalborgs skoler. 

Gistrup Skole opfylder p.t. 87 af de 89 nuværende handlepunkter. Skoleplanens 2. udgave er derfor nu især koncentreret om evaluering og 

sundhed samt beskrivelse af byggeudvalgets arbejde. Ligeledes tager skolebestyrelsens overordnede plan for det kommende års arbejde højde 

for disse temaer, der gerne skulle udmønte sig i f.eks. princip for evaluering, lokal sundheds- politik samt princip for brug af holddannelse 

m.m. Skolens organisation i selvstyrende team er fortsat under udvikling, og tilpasning til nye krav og forventninger. Især vil der i nær fremtid 

være fokus på koordinatorens rolle og opgaver. Nye krav og forventninger til skolens specialpædagogiske bistand sammenholdt med et påbegyndt 

generationsskifte, vil stille krav til nytænkning og fleksibilitet i de kommende år. 

Skolens DUS-ordning står over for en anderledes organisation for at leve op til kommende års krav og forventninger. 

Det er fortsat skolebestyrelsens og ledelsens vurdering, at Gistrup Skole er i en løbende udvikling, hvor dette, der var brugbart i går – ikke 

nødvendigvis er brugbart i morgen. 

Gug Skole 

Gug Skole er inde i en god pædagogisk udvikling. Der er en sund balance mellem afprøvede erfaringer og pædagogisk nytænkning, både hvad 

angår struktur og indhold. Der er et godt samarbejde mellem de forskellige parter i skolen, både skole – dus, skole – hjem, skole – bestyrelse 

samt ledelse – personale. Skolebestyrelsen er, i samarbejdet med personalet, ved at færdiggøre arbejdet med at revurdere skolens samlede 

principper. Skolens selvstyrende årgangsteam er blevet det naturlige omdrejningspunkt for mange af skolens pædagogiske processer. 

De kommende år kommer i høj grad til at handle om et nystartet projekt omkring Gug Skoles udvikling i årerne 2008 – 2012. Vi skal have 

skabt pædagogiske konsekvenser af den samfundsmæssige udvikling, som igen fordrer strukturelle og organisatoriske konsekvenser, samt 

dermed også følgende arbejdsmæssige konsekvenser for personalet. 


Landsbyordningen er løbende i gang med at udvikle sin pædagogiske praksis, både i forhold til børn og forældre. Nye strømninger i pædagogikken 

bliver diskuteret og eventuelt afprøvet, men med en sund portion professionel kritisk tilgang, således at det er skolens værdier og holdninger, 

der kommer til at præge de valg, der måtte ske i forhold til den pædagogiske praksis og ikke tilfældige mode strømninger i pædagogikken. 

Tilbagemeldinger fra forældre og praktikanter er, at landsbyordningen Grindsted skole fremstår som en institution, hvor pædagogikken, 

barnet og forældresamarbejdet meget tydeligt har en stor vægtning 


Absolut tilfredsstillende. Høj efter- og videreuddannelsesfrekvenas, høj fleksibilitet, velfungerende skole-hjemsamarbejde. Der er enighed i 

bestyrelse og blandt medarbejderne om, at vi fortsat skal bestræbe os på, at være med i front med hensyn til pædagogisk udvikling. Opgaven er 

at finde begrænsningens kunst. Inden for de givne rammer er Gudumholm Skole i god drift, og jeg er stolt af ”min” skole 

Hals Skole 

Vi er i øjeblikket ved at finde vores grundlag for at være en skole i Aalborg Kommune. I begyndelsen af næste skoleår skal hele skolen arbejde 

med et udviklingsprojekt i samarbejde med UCN. Titlen er: Hals Skole – identitet og vision. Et udviklingsarbejde der tager udgangspunkt i 

skolens værdigrundlag, og som skal koordineres med arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse. Efterårets proces udmøntes i en 2-årig Skoleplan 

pr. 1. jan 2009. Hele skolens pædagogiske personale deltager i processen, som vi har store forventninger til. 

Ledelsen oplever i flere afdelingen ansvar, frihed, interesse og vilje til at prøve nye pædagogiske muligheder. Specielt er indskolingsafdelingen 

kommet meget langt i de pædagogiske processer og i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det har gået over alt forventning med at 

nyetablere en DUS-ordning. 

Processer som vil få stor betydning for skolens faglige niveau: 

- Differentiering af undervisningen på flere niveauer 

- Tværfaglig undervisning med tydeligt fagfagligt indhold 

- Udvikling af årsplaner i forhold til trin- og slutmål, der tilgodeser klassens faglige udvikling og hver enkelt elevs udvikling 

- Opmærksomhed på og udvikling af test og evalueringskultur samt justering af elevmål. 

- Trivsel og samspil i klassen som en vigtig forudsætning for elevernes læringsvilkår 

Det er vigtigt for ledelsen at give mulighed og plads til, at hvert team/afdeling arbejder inden for skolens overordnede rammer. Ansvarlighed 

og fleksibilitet er nøgleordene. Vi vil skabe vilkår og kultur, der giver mulighed for, at hvert team/afdeling kan udvikle de pædagogiske processer 

indenfor teamets/afdelingens nærmeste udviklingszone. 


Skolen er inde i en rigtig god udvikling, der arbejdes med målsætning på elevniveau gennem elevsamtaler, der arbejdes med holddeling, der 

inddrages elementer af læringsstile, vi har iværksat et godt og frugtbart samarbejde mellem skolen og kontaktgrupper i skolens 2-sprogede 

forældregruppe. Vi vi li det kommende skoleår udarbejde politik på området omkring specialpædagogisk bistand og da2 undervisningen, der 

tager udgangspunkt i skolens praksis. Skolen har været i gang med en omstrukturering på alle niveauer, bl.a. fra skoleåret 2007-08 er skolen 

organiseret i afdelingsstruktur, med et PU, som er bredt sammensat af hele skolens pædagogiske personale. Beslutninger er eller forsøges 

uddelegeret i takt med omorganisering af skolen. Det har betydet en større medinddragelse og at beslutninger i højere grad træffes tættere på 

beslutningstagere. 

92

Bilag 

Ledelsen mangler fortsat at formalisere et mere aktivt samspil mellem skoleplan, årsplaner, understøtte team m.m., hvilket forventes at ske 

kommende skoleår. Der arbejdes ligeledes kommende skoleår på en decentralisering af økonomi på undervisningsmiddelområdet. Ledelse og 

medarbejderrepræsentanter har ligeledes i enighed besluttet, at der i det kommende skoleår undersøges betingelser – strukturelle og økonomiske 

– for en eller anden form for selvstyring og en tidssvarende model for f.eks. indgåelse af helhedsaftaler. 

Skolen har et skoleudvalg, som repræsenterer medarbejdere og ledelse og som hvert år fordeler timerne efter skolens pædagogiske profil og de 

ønsker der udtrykkes i personalet. 

Samlet set vurderer vi, at skolen har et tidssvarende pædagogiske struktur som er handlingsdygtig og samlet set bevæger skolen og sikrer 

udviklingsmuligheder for elever og medarbejdere. 

Hou Skole 

Skolen har netop påbegyndt et foreløbigt 4-årigt pædagogisk udviklingsprojekt i forhold til afprøvning af afdelingsopdeling, holddannelse og 

alternative tilrettelæggelsesformer. 

Vi prioriterer skole-hjemsamarbejdet højt. 

Har fokus på den specialpædagogiske bistand der gives via kompetenceteamet. 


Den pædagogiske udvikling foregår primært i de fire selvstyrende afdelingsteam. Der arbejdes meget bevidst med undervisningsdifferentiering 

bl.a. ved hjælp af holddeling og fokus på læringsstile. Der er de sidste par år udviklet en fælles evalueringskultur baseret på porteføljer i alle 

klasser, elevsamtaler, dokumentation og skriftlige årsplaner både for klassens sociale udvikling og for alle fag. Lærere og pædagoger har de 

sidste tre år haft længere kursusforløb i følgende emner: ”Børns læringsstile”, ”Elevporteføljer”, ”Differentiering ved hjælp af holddeling”, og 

”Anerkendende kommunikation”. Arbejdet med elevplaner foregår i et godt samarbejde baseret på, at elevplanerne skal kunne bruges til at 

opkvalificere undervisningen og skole/hjem samarbejdet. 

Med de mange specialtilbud har skolen stor fokus på udviklingen af den specialpædagogiske indsats. Der sker en løbende justering af tilbudene 

og høj grad af vidensdeling, også i forhold til normalundervisningen. Der er lektiecaféer i alle afdelinger, og der er oprettet et lokalt AKTtilbud 

for elever i ældste afdeling. Kompetencecenteret er meget fleksibelt, fra skoleåret 2008/09 udvidet med en ”Svalerede-funktion”, som 

kombinerer faglig støtte med AKT-indsats 20 timer om ugen. To-sprogsområdet er de sidste år opkvalificeret med uddannelse af lærerne og 

tilknytning af en faglig konsulent som lærer. 

Klarup Skole 

Samlet set vurderes skolens pædagogiske processer som særdeles tilfredsstillende. 

Vi arbejder pædagogisk meget med at betragte årgangen som den centrale enhed frem for klassen. Bl.a. derfor har vi meget fokus på de forskellige 

muligheder, der ligger i holddannelse på årgangen. 

Vi arbejder meget med evaluering på forskellige niveauer og er som afdelingsopdelt skole bevidste om, at overlevering fra en afdeling til en 

anden er vigtig. 

Vi evaluerer netop her i foråret 2008 elevplansarbejdet. Vi har fokus på en konstant forbedring af elevplanerne, men er også bevidste om, at 

elevplanerne gerne fra gang til gang må have forskelligt fokus. Elevplanerne indgår i stigende grad som en naturlig del af skolehjemsamarbejdet. 


Kongerslev skole er i en fortsat pædagogisk udvikling. Her er opstillet nogle af de områder, hvor Kongerslev i de kommende år vil arbejde 

med: 

• Udvikle tilbud til elever med AKT- vanskeligheder. 

• ”Fra klasselærer til primærlærer”. Udviklingsområde for mellemtrinnet. 

• Udvikle geografiværksted 

• Udvikle matematikværksted. 

• Udvikle vores udeområde til brug i N/T-timerne. 

• Videreudvikle teamarbejdet gennem ”reflekterende kommunikation” 

• Arbejde med sund kost 

• Videreudvikle årnorms-begrebet til en mere fleksibel planlægning. 

• Arbejde med ”forældreintra”. 

Kærbyskolen 

Der er et stort engagement fra personalets side i de pædagogiske processer. Vi finder det naturligt at pege på de kommende udviklingstiltag, og 

der er stor vilje til at tage fat netop om hele forældresamarbejdet og holddannelsen. Vi er ligeledes i gang med omstrukturering af vores kompetencecenter, 

og det vil i den kommende tid smitte af på den pædagogiske praksis på hele skolen. 


Samlet set vurderes skolens pædagogiske processer til at være meget befordrende for opfyldelsen af folkeskolens formål. Vi prøver, så godt vi 

kan, at følge med i den rivende udvikling, der foregår indenfor undervisning og pædagogik, og vi bestræber os på at finde balancen mellem 

fornyelse og bevarelse af eksisterende kvaliteter. 


De pædagogiske processer vurderes samlet set som tilfredsstillende. Processerne er løbende under udvikling. Der arbejdes kontinuerligt med at 

kvalitetsudvikle processerne gennem skolens velfungerende teamsamarbejde og fag-team samt gennem videreuddannelse og kompetenceudviklingsprojekter 

på skolen. 


De pædagogiske processer lever op til de lovgivningsmæssige krav. Indholdsmæssigt er der en god pædagogisk udvikling på skolen, hvilket 

har været gældende de seneste mange år. 

Skolen er ajour med at implementere pædagogiske og administrative opgaver. 

93

Bilag 

Mou Skole 

På Mou Skole har der været arbejdet meget med skolens organisering som faseopdelt skole og selvstyrende teams herunder også pædagog- 

/lærersamarbejde i indskolingen. Ligeledes har der været sat meget fokus på trivsel. Det sidste års arbejde med ”Dokumentations- og evalueringskultur” 

og udarbejdelse af nyt værdigrundlag betyder, at det nu er tiden, hvor vi skal sætte fokus på skolens kerneydelse nemlig ”læring”. 

Derfor har vi søgt og fået midler fra Aalborg Kommunes centrale kursuspulje om til at indgå i et kompetenceudviklingsforløb med CVU i 

skoleåret 2007-2008. Projektet har fået titlen ”Den røde læringstråd”. Alle skolens lærere samt ledelsen deltager i forløbet. I skoleåret 2008- 

2009 fortsætter en gruppe medarbejdere med at beskrive skolens læringsgrundlag. 

Nibe Skole 

Nibe Skole har i de sidste år arbejdet intenst med at indføre rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Der har været et 

tæt samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, ledelse og skolebestyrelse om opgaven. Der arbejdes med vidensdeling omkring de 

erfaringer, man har gjort sig indenfor eget hus. 

Der arbejdes nu med at finde en model på mellemtrinnet, der tager udgangspunkt i de nye kompetencer, eleverne har. 

I overbygningen har der været et tæt samarbejde omkring naturfagene, der har været med til at styrke disse fag. 

I pædagogisk råd har man arbejdet med skolens interne struktur i mellemgruppen og overbygningen. Man har undersøgt, om det var nu, man 

skulle dele skolen op i tre adskilte afdelinger, men er nået frem til først at ville afprøve et udvidet samarbejde, da der netop udefra i disse år er 

fokus på fagligheden. 

I pædagogisk råd har man arbejdet med evalueringskultur og elevplaner. 

Der arbejdes kontinuerligt med at forbedre evalueringen. I år er der bl.a. indført klassekonferencer som en del af evalueringen. 


Nr. Uttrup Skole er i høj grad baseret på en dagligdag med faste procedurer og traditioner. I disse ligger en tydelig rod tilbage i tiden, men der 

ligger bestemt også mange nye tendenser og idéer. Skolen har udviklet sig meget gennem de seneste år, og det vil vi fortsat gøre under hensyntagen 

til erfaring og tradition. En anden vigtig prioritering er ejerskab hos medarbejderne i de pædagogiske processer. 


Velfungerende og velovervejede 


Nøvling Skole bærer præg af at have et meget aktivt og positivt personale samt en også meget aktiv og positiv skolebestyrelse. Der er konstant 

et meget højt pædagogisk arbejde i gang på skolen, i Dussen samt i børnehaven. Dette pædagogiske arbejde er en blanding af: 

- Udvikling af forældresamarbejde 

- Udvikling af evalueringsprocesser samt elevplaner 

- Forskellige fagudvalg som blandt andet omhandler: 

Nøvling Skoles udviklingsprojekt: ”LærDerude” koblet til trivselspolitik, læringsstile, motion og motorik. 

Fælles fagudvalg med Vaarst-Fjellerad Skole og Ellidshøj Skole. I dette skoleår er 

det indenfor fagene: Natur/teknik og musik og i skoleåret 2008-2009 er det børnehaveklasselederne som går i et fælles fagudvalg. 

-Videreudvikling af Dus Indholdsplaner. 

-Videreudvikling af Læreplaner i børnehaven. 

- Implementering af LP-metoden. 

- Implementering af en Legepatrulje (skolens 6. årgang) til igangsætning af lege og aktiviteter i frikvartererne. 

Sebber Skole 

Sebber Skole vurderes som en skole i løbende pædagogisk udvikling. 

Skolen har sammen med Farstrup Skole arbejdet med fælles fokusområder, senest med et prasislæringsforløb omhandlende det pædagogiske 

arbejde i teams. Lærerteamene har desuden i hvert skoleår et pædagogisk indsatsområde at arbejde med. Det medfører, at de pædagogiske 

drøftelser, der foregår i teamene, hurtigt forplanter sig til forandring af den pædagogiske praksis. 

Inden for de seneste år har undervisningen på Sebber Skole forandret sig hen imod en undervisning hvor: 

- skoledagen er organiseret med varierende lektionslængder 

- projektarbejdsformen er kendetegnende 

- holddannelse anvendes på tværs af fag og klasser med fokus på både faglige og sociale aspekter 

- evaluering foregår systematisk blandt andet i form af daglig evalueringstid, hvor arbejdsportfolio og logbogsskrivning indgår og ved 

brug af målcirkler 

- der er indført rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i indskolingen 

Desuden arbejdes der sammen med pædagogerne i Landsbyordningen om ”Den røde tråd” - helhed for børnene fra 0-12 år i institution og 

skole. 


Et engageret personale gør, at der er god udvikling i de pædagogiske læreprocesser. 

Skansevej 

Skansevejens Skole er en skole, hvor medarbejderne i udpræget grad har ejerskab til skolens udvikling. Vi er nået langt i forhold til implementeringen 

af Fælles Skolebeskrivelse – ligesom vi i forhold til teamsamarbejde og udviklingen af en velfungerende samarbejdskultur er langt 

fremme. 

I skoleplansperiode 2006 - 2008 har vi opkvalificeret teamets arbejde med årsplaner, udviklet elevplaner, der går hånd i hånd med læring og 

portefølje-pædagogik, forbedret praktikarbejdet og taget fat på elevmægling. 

Vi er i færd med at indføre elev- og forældreintra, så samlet set er der fuld gang i de pædagogiske processer på skolen. 

Vi har selvfølgelig også områder, hvor vi kan og skal blive bedre; men det må tage fat på i skoleplansperiode 2009 – 2011. 


Som ledelse er vi stolte af, hvor langt lærere er nået, jævnfør side 8 (elevplaner), side 9 (holddannelse). 


Vi har hele tiden vores pædagogiske udvikling til debat med henblik på revision og refleksion set i lyset af, at vi altid kan blive bedre. 

94

Bilag 

Nye beslutninger vedr. evaluering får os til endnu engang at revidere principperne. 

Sulsted Skole 

På Sulsted skole har vi gennem de sidste 6-7 år været igennem en proces, hvor der har været arbejdet med skolens kultur. Vi har ved kompetenceudvikling 

til at udvikle personalet og ledelse med vægt på den enkeltes pædagogiske praksis. 

Evalueringskulturen og holddeling videreudvikles de kommende år, samtidig med overbygningen arbejder med et udviklingsprojekt for at 

højne det sociale og faglige niveau. 


Efter flere år med fokus på lærersamarbejde har de sidste år budt på arbejde med udvikling af evalueringskultur og en veloverstået arbejdsindsats 

for at implementere elevplaner som et vigtigt redskab såvel for skole-hjem-samarbejde som for undervisningens tilrettelæggelse. 

Skolens specialpædagogiske bistand er via kompetencecentrets struktur og personalets indsats og udviklingsparathed en vigtig brik i skolens 

imødekommelse af de enkelte elevers behov. 

Påbegyndelse af et tre-årigt forløb med indarbejdelse af LP-modellen i august 2008 er et forløb vi forventer os meget af , både hvad angår 

trivsel for elever og personale og ikke mindst en udvikling af en systematik der løfter vores tilgang til div. problematikker op på et endnu mere 

kvalificeret professionelt plan. 


Skolens pædagogiske processer, er som overskriften antyder netop processer i stadig udvikling. Arbejdet med elevplaner, er stadig nyt og 

erfaring med dette forventer vi kommer efterhånden. Evaluering er på mange niveauer sat i system, men kan til stadighed udvikles. Holddannelsen 

på skolen er mest eksemplarisk i de årgange, hvor der er mere end en klasse, men foregår også i de tokulturelle klasser, og i forbindelse 

med tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand, samt i forbindelse med dansk som andetsprog. Skole/hjemsamarbejdet fungerer eksemplarisk 

omkring det enkelte barn, men mødeprocenten i øvrigt fortjener et eftersyn og er generelt et område der skal arbejdes med. Undervisning 

af de tosprogede elever, er på skolen et vilkår i alle fag og i alle klasser, og netop i år har der været sat fokus på dansk som andetsprog i 

fagene. Dette arbejde forventer vi fortsætter som en udviklingsproces også i kommende skoleår. 


Evaluering og brugen af elevplaner i samarbejdet med forældrene er kommet godt i gang. Ikke mindst efter en lokal kursusrække for skolens 

lærere i evalueringskultur. I øvrigt er der et tæt samarbejde med forældrene på alle klassetrin. Mange undervisnings projekter gør undervisningen 

nærværende for eleverne, 


Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle skolens arbejde og elevernes udbytte. Vort teamarbejde er i fokus og dette har hævet standarden 

synligt i indskolen og grundskolen. Udskolen er fortsat meget præget (helt forståeligt) af de voksende eksamenskrav og uroen for, at man ikke 

når de fag-faglige mål for færdigheder og viden. Det ville være en stor lettelse for alle, hvis krav, test og prøver i langt højere grad afspejlede 

det daglige arbejde med elevernes læring frem for at fokusere på undervisning og fag-fagligt indhold. 


Lærerpersonalet er åbent over for nye udfordringer og tager gerne nye metoder mv. i anvendelse. Der er en stor mængde viden og erfaring til 

stede i det samlede lærerpersonale, som det er en ledelsesmæssig udfordring at få bragt i spil. Fra næste skoleår genopstår pædagogisk udvalg, 

hvis formål skal være at se på, hvordan skolen fortsat kan tage de mange udfordringer op, og hvordan skolen kan fortælle den gode historie til 

omverdenen. Tornhøjskolen er således en skole, der aktivt udvikler sig for hele tiden at skabe de bedst mulige betingelser for skolens elever. 


På skolen anvendes en bred vifte af pædagogiske virkemidler. Generelt er der fra medarbejderside – både i skoledel og DUS – stor interesse for 

og positiv indstilling til at deltage i pædagogiske udviklingsprocesser og forsøgsarbejder. Samarbejdet mellem skole og DUS understøtter 

ligeledes den positive ånd, der hersker på stedet. 

Ulsted Skole 

Skolens ledelse vurderer generelt set de pædagogiske processer som værende særdeles målrettet den primære målgruppe i skoledistriktet. 

Ulsted skole er i den forbindelse kendetegnet ved en god forældreopbakning, hvor der dog er behov for hele tiden at vurdere hvordan man 

bedst engagere forældrene i samarbejde omkring det enkelte barn. Derfor er der i indeværende skoleår igangsat Trivselsmøde i indskolingen, 

den gode klasse og elevplaner. 

- Udvikling fra specialundervisning til kompetencecentret (inkluderingspulje) skal fortsættes og evalueres således, at vi til stadighed får den 

bedste udnyttelse og fordeling (forebyggende, foregribende og indgribende) af ressourcerne. 

Et vigtigt område næste skoleår vil være at få defineret hvordan samarbejdet mellem Trivselsforum og kompetencecentret skal fungere. 

Vadum Skole 

Skolen vurderer, at de pædagogiske processer forløber meget professionelt og fremadrettet. Der er stor skriftlighed omkring de pædagogiske 

initiativer, og der dokumenteres meget. I denne proces er Skole Intra et vigtigt kommunikations redskab. Alle skolens medarbejdere arbejder 

aktivt med og udviser stor ansvarlighed i forhold til opgaverne. 


Vejgaard Østre Skole vurderes til at være inde i en passende pædagogisk udvikling, hvor der er godt gang i teamarbejdet, arbejdet med elevernes 

trivsel og sociale læseplaner, læringsstilsarbejdet, evalueringsarbejdet bl.a. med elevplanerne, Den gode klasse, overgangen fra at have et 

pædagogisk servicecenter til at få et pædagogisk læringscenter, et begyndende arbejde med LP-modellen samt meget mere. 


De pædagogiske processer på Vestbjerg Skole er hovedsageligt kendetegnet ved en konstruktiv og udviklingsorienteret tilgang. Omdrejningspunkter 

er de enkelte afdelinger og selvstyrende team, hvor praksis til stadighed reflekteres og videndeles i bestræbelserne på at forbedre 

undervisningen og læreprocesserne, således at Vestbjerg Skole har fokus på, hvorledes eleverne udvikles og anerkendes for deres forskellige 

styrkesider og forudsætninger. De selvstyrende team – støttet af vores kompetencecenter – arbejder godt med forskellige former for holddannelse, 

men kan med fordel udvikles til også at indeholde holddelinger på tværs af alder til gavn for den enkeltes udvikling. En særlig indsats på 

dette område synes nødvendig i udskolingen hvor holddelinger bruges i mindre omfang. En samlet proces som med sikkerhed vil styrkes 

gennem nedfældning af principper for holddannelse på Vestbjerg Skole. 

95

Bilag 

Der anvendes en mangfoldighed af evalueringsmetoder i forhold til elevernes udbytte af undervisningen, og udviklingen af disse samt udvikling 

af elevplanerne foregår planmæssigt, hvor beskrivelsen af elevens aktuelle faglige niveau fornemmes nemmere at beskrive frem for de 

fremadrettede handlinger. Med fordel kunne vi endvidere inddrage eleverne endnu mere i egen evaluering og opstilling af mål gennem løbende 

samtaler. 

Skole-hjem-samarbejdet udvikles i øjeblikket væsentligt mht. til kommunikation via skoleintra. Lærerne bruger i stor udstrækning intranettets 

mange forskellige muligheder, og vi ser det endvidere som et område der i de kommende år vil udvikles yderligere. Dette betyder endvidere at 

denne form for kommunikation bør fremgå af skolebestyrelsens principper. Endvidere har arbejdet med projektet ”den gode klasse” været en 

del af skole-hjem-samarbejdet de seneste år. I indeværende år har skolebestyrelsen evalueret projektet og udarbejdet et princip for dette forældresamarbejde. 

Mht. til den specialpædagogiske bistand er kompetencecenteret inde i en spændende udvikling, som i indeværende år i særdeleshed har haft 

fokus på læsning, holddeling og undervisningsdifferentiering. Kompetencecenteret skal endvidere udvikles mht. vejledning af kolleger. Fokus 

på vejledning og støtte til anerkendelse af de mange forskellige forudsætninger og styrkesider en klasse repræsenterer. Kompetencecenteret er 

ikke kun for de mindre fagligt stærke elever. 


Medarbejderne på Vester Hassing Skole arbejder proaktivt for udvikling af skolen. 

I skoleåret 06/07 blev der i Hals Kommune, i samarbejde med PPR etableret et udviklingsprojekt ”fra specialundervisning til kompetencecenter”. 

Indeværende skoleår har der været megen fokus på implementering af udviklingsprojektet i skolens dagligdag og i undervisningen. 

Der gøres dette skoleår erfaringer med holddannelse på årgangene i fagene matematik og dansk, hvilket er en udløber af udviklingspunktet 

Fagstyrende team. Dette skoleår har en Fokusgruppe arbejdet med elevplaner. Gruppens arbejde er endnu ikke afsluttet. Det er dog besluttet, at 

der udfærdiges forskellige elevplaner i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. En anden Fokusgruppe har arbejdet med skole- 

/hjemsamarbejdet. Dette arbejde afsluttes indeværende skoleår og munder ud i vedtagelse af princip for skole-/hjem samarbejdet i skolebestyrelsen. 

Øvrige fokusgrupper har arbejdet med fagudvalgene, praktisk-musiske fag og anerkendelse i relationen. 

På IT området implementerer vi dette år elevintra. Kommende år inddrages alle forældre i indførelsen af forældreintra. Dermed er implementeringen 

af skoleportalen iværksat for elever, personale og forældre. 


Skolens pædagogiske processer er inde i en god og rivende udvikling. 

De fuldt selvstyrende team har mulighed for at tilrettelægge læringssituationer der tilgodeser den enkelte elev bedst muligt. Samtidig sikrer 

denne organisationsform størst mulig fleksibilitet. Den muliggør bl.a. holddannelse, temaundervisning, tilpasning af skema og ændring af 

lærerbemanding efter behov. 

Et område vi ofrer stor opmærksomhed er arbejdet med at tilgodese børns forskellige læringsstile. Vi har to lærere der er certificerede i læringsstile 

og i afdelingerne arbejdes der med dette udgangspunkt. Den ændrede tænkning på dette område har medvirket til en yderligere undervisningsdifferentiering 

og til at vi bedre kan tage udgangspunkt i den enkelte elev. 

Hele personalet har gennemført et forløb i samarbejde med UCN med henblik på udvikling af skolens evalueringskultur. Dette har givet en 

stærkt øget bevidsthed om evalueringens mange facetter. 

Som beskrevet under ”Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi” lægger vi megen vægt på Kompetencecentrets 

virksomhed. Her skal blot tilføjes at vi på mange områder arbejder på at føre specialpædagogikken og normalpædagogikken sammen. 

Undervisningsdelen har et tæt samarbejde med DUS for bedre at kunne tilgodese ”Det hele barn”. Vi overvejer om DUS’ individuelle udviklingsplaner 

med tiden skal samarbejdes med elevplanerne. 

Vore fleksibelt indrettede indskolingslokaler fungerer rigtig godt. Sidst men ikke mindst oplever vi at eleverne glade for skolen. Mobning 

forekommer sjældent. Eleverne trives, er trygge og rare ved hinanden. 

Anvendelsen af elevplaner er med til at skabe et godt grundlag for samarbejdet med forældre og elever. Som udgangspunkt for skole- 

/hjemsamtalerne er elevplanerne med til at opkvalificere samtalerne og sætte fokus på den fremadrettede indsats. Holddannelse og arbejde på 

tværs af klasser og årgangene anvendes hvor det findes pædagogiske formålstjenligt f.eks. i forbindelse med tværsuger, faguger og andre 

tværgående forløb. 

I forbindelse med indsatsen overfor børn hvor skolen nærer trivselsmæssig bekymring skal fremhæves Trivselsgruppens arbejde der ofte skaber 

grobund for at etablere den rette indsats i forhold til truede børn. 


Meget tilfredsstillende. Følgende kendetegner den pædagogiske praksis: 

• De faglige mål gøres altid tydelige for eleven (jævnfør Fælles Skolebeskrivelse) 

• Eleven lærer at tage fagligt og personligt ansvar for egen læring 

• Vi tilgodeser i højere grad det enkelte barns måde at lære på 

• Den enkelte elev kender de aktuelle faglige læringsmål i relation til undervisningsmålerne i Fælles Mål (Undervisningsministeriets 

slut- og trinmål) 

• Med udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer afklares målene med såvel klassen, elevgrupper som den enkelte elev 

• Forældrene skal ligeledes være orienteret om de faglige mål, således at de kan støtte op derom (jævnfør skolens principper) 

• Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den 

kommende periode 

• Elevplaner tydeliggør faglige mål, status, evaluering og opfølgning derpå. 

• Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen 

• Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning 

derpå 

• Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone 

• IT bruges som kompenserende værktøj for de elever, der har behov derfor 

• Teamet/faglæreren anvender personaleintra som kommunikationsredskab til beskrivelse af/proces elevplaner 

• Teamet/faglæreren anvender forældreintra og elevintra som kommunikationsredskab 

• Alle teamets/faglærernes årsplaner er tilgængelige på personaleintra og forældreintra 

• Årsplanen tages ofte op til evaluering, statusafklaring og opfølgning 

96

Bilag 

• De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og dennes forældre 

• Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser 

• Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende ”Gør det du selv kan” 

• Vi skærper kravet om, at den enkelte skal gøre sig umage – gøre sit bedste 

• Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback 

• Vi tager udgangspunkt i den enkeltes styrkesider 

• Vi inddrager forældrene aktivt i tiltagene ved forældremøder og skole/hjem-samtaler 

• Vi skaber et læringsmiljø, hvor eleverne lærer af hinanden 

• Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden 

• Den voksne får vejlederrollen 

• God hverdagspraksis med gensidig information og kommunikation personalet imellem 

Vodskov Skole 

Samlet set benyttes mange forskellige former for evaluering i forhold til elevernes udbytte af undervisningen. I indeværende år er der sket en 

stigning i brugen af forskellige metoder. Evalueringsformerne udvikles og implementeres vedvarende og hænger naturligt sammen med de 

årgange, på hvilke de benyttes. En del puljetimer udlægges i teamene, så der er mere end lærer per klasse, hvilket giver mulighed for at samarbejde 

om og udvikle de pædagogiske processer. I indeværende skoleår har disse timer kunne benyttes som vikartimer. Dette er ikke tilfældet i 

næste skoleår, hvilket bedrer lærernes mulighed for optimalt at kunne udnytte timerne til gavn for eleverne. 

I dette skoleår har vi desuden nedsat fagteam, hvilket vi i kommende skoleår yderligere har opprioriteret, da vi mener, det opkvalificerer de 

pædagogiske processer og derved det faglige niveau. Desuden sætter vi i kommende skoleår specielt fokus på lærernes teamsamarbejde. Vi 

vægter, at ”læring” for såvel lærere som elever får stor opmærksomhed, således der kan reflekteres over, hvordan praksis kontinuerligt kan 

forbedres. 

Skoleintra benyttes ifm. videndeling. 

På trods af en ny tilbygning sætters skolens fysiske rammer sætter stadig en grænse for holddannelsesmulighederne og for at kunne arbejde 

med forskellige læringsstile m.m. Lokalerne på skolen er forholdsvis små. Der mangler fællesrum, grupperum, indendørs opholdsfaciliteter og 

udendørsfaciliteter. En faktor, som formodentlig også har haft betydning for anvendelsen af holddannelse kunne være, at vi på gr. af sygdom 

m.m. har haft stor udskiftning i lærerstaben i flere af vores klasser. 


Det har været et udviklingsprojekt på Vaarst-Fjellerad Skole de sidste 2 år, at få årsplaner, elevplaner og portefolioen til at hænge sammen hen 

imod et tættere samarbejde imellem skole, barn og forældre. 

Herudover er vi inde i en strukturel omstillingsproces, hvor vi arbejder med en ny teamstruktur som også inddrager personale som arbejder 

med førskolebørn knyttet til landsbyordningen. 

Endelig er hele personalegruppen sammen med skolebestyrelse og elevråd i gang med at formulere en informations- og kommunikation politik 

som skal balance i forventninger mellem skole og hjem om alle måder at kommunikere på herunder også elev og forældreintra. 

Bilag 2: Sammenfattende vurderinger - specialskoler 

Hvordan vurderes samlet set skolens faglige/sociale niveau? 

Egebakken 

Egebakkens faglige niveau er præget af kompleksiteten i vores elevers diagnoser. De elever vi får på skolen har udover deres autisme komplekse 

problemstillinger så som: Turette, retardering, psykiske lidelser etc. 

Når vi modtager elever, er de bedst fungerende elever 2-3 klassetrin bagefter. Det vil sige, at der forestår et stort arbejde med at give dem 

faglige kompetencer sideløbende med arbejdet med handicapforståelse og –erkendelse. 

Fjordskolen 

Elevernes sociale og faglige niveau er p.g.a. elevernes problemkomplekser ikke alderssvarende og må betegnes som værende noget under 

middel, og er meget svingende fra elev til elev. 

Godthåbsskolen 

Det er generelt lykkedes at fastholde udviklingen af børnenes sociale, personlige og faglige kompetencer på et niveau svarende til sidste skoleår, 

dog vurderes de gennemsnitligt at ligge et godt stykke under det faglige niveau sammenlignet med almindelige folkeskoleelever. Således er 

de børn vi modtager i 10-12 års alderen ofte ca. to år under niveau. 

Selvom den daglige ro og tryghed vurderes at være relativ høj og størstedelen af børnene er inde i en positiv faglig og social udvikling, må vi, - 

alene begrundet i, at de henvises med sociale og emotionelle vanskeligheder, formode at børnenes generelle trivsel ligeledes ligger under det 

gennemsnitlige sammenlignet med andre danske børn. Og heldigvis er elevfraværet, i perioden siden sidst, væsentligt reduceret. 

Vurderingen af børnenes forskellige kompetencer: Sociale kompetence, Forestillingsevne, Kommunikative evner og Selvværd / selvtillid, viser, 

at de fleste af vore elever, i større eller mindre grad, har mangler indenfor disse 4 kerneområder, men også - at de har viden om, hvordan de 

skal begå sig i sociale fællesskaber, men at selv mindre mængder af oplevet stress aktiverer uhensigtsmæssige reaktioner, - at mange af børnene 

har et mangfoldigt indre liv med fornemmelser og tankebilleder, der er sunde og realistiske nok, men som de, af forskellige grunde, kun sjældent 

lader komme til udtryk, - at en del af børnene har gode kommunikative evner, som viser sig under de rigtige betingelser og - at selvom de 

allerfleste af Godthåbskolens børn kommer med oplevelser af faglige / sociale nederlag og manglende selvværd / selvtillid, så virker opholdet 

på en institution som Godthåbskolen i vid udstrækning fremmende for det enkelte barns emotionelle og sociale udvikling. 

Prioriteringen af de basale fag, dansk, matematik, engelsk, hjemkundskab, idræt og svømning, afspejler vores vurdering af, at de udgør det 

optimale skæringspunkt mellem børnenes faglige behov og faktiske evner. Lærernes kompetencer (linjefag eller tilsvarende) og mange års 

97

Bilag 

undervisningserfaring fra folkeskolens betyder, at de er i stand til at matche de faglige behov, som børnene har. Den specialpædagogiske 

bistand børnene måtte have brug for ud over, hvad skolen selv kan levere, foregår i samarbejde med PPR, primært læsekonsulent og ergoterapeut. 

Vi har stadig bibeholdt opdelingen af de 16 børn i to grupper, men ændret på holdopdelingen i den ene af grupperne. Det er dog for tidligt at 

sige, om det har den ønskede effekt, nemlig ro og muligheden for at tilbyde mere undervisning og omsorg til det enkelte barn. 

Samlet set for de sociale, personlige og faglige kompetencer, og vurderet ud fra børnenes udviklingsplaner, er resultatet, at omkring to tredjedele 

af børnene er i en god udvikling, og en tredjedel i en mindre eller periodevis stagnerende udvikling. 


Personligt er jeg meget tilfreds med skolens faglige og sociale niveau. Vi arbejder med børn og unge, der er syge, i krise og præget af psykiatriske 

problemstillinger. Med de enkelte elever arbejder vi efter NUZO-princippet med deres målplan som udgangspunkt. 

Kollegievejens skole 

Det faglige niveau vurderes i forhold til personalegruppen som værende højt. 

Indenfor elevgruppen er det faglige niveau under middel. Der trænes konstant i at udvikle de sociale kompetencer hos eleverne. De sociale 

forstyrrelser er en stor del af den autistiske diagnose. Frikvarter på vores skole er en vigtig del af den sociale træning. 

Som en følge af at socialiteten er et udfordringsområde, må vi sige, at det sociale niveau er øget men ikke alderssvarende hos vores elever. Det 

er denne dysfunktion, der gør det svært for vores elever at indgå i div. Andre skoletilbud. 

Titanskolen 

Det er gennem et langsigtet solidt stykke pædagogisk arbejde lykkedes, at få en kultur og en struktur, hvor der i langt højere grad end tidligere 

fokuseres på det faglige. Det er en udvikling som jeg vil fortsætte. Der er en stor gruppe af børnene som har gået på skolen i flere år. Det 

betyder at det er til at bygge ovenpå det, der allerede er opnået. 

Jeg har en baggrund som specialundervisningskonsulent ved PPR og har igennem mit virke fået nogle redskaber indenfor specialundervisning 

som jeg vil bruge og lære fra mig på Titanskolen. 

Samlet set er de fleste elever i en positiv udvikling. Vi har i øjeblikket 2-3 elever som har meget store vanskeligheder og som derfor ikke trives 

og udvikler sig som vi havde håbet. Vi har sat ressourcer af både skolemæssigt fritidsmæssigt og i familiearbejdet, for at vi kan hjælpe bedst 

muligt. 

Hvilke værdier kendetegner jeres skole? 

Egebakken 

Vi arbejder ud fra princippet om at eleverne skal opnå størst mulig grad af selvstændighed og livsduelighed 

Fjordskolen 

Rummelighed for den enkelte elev samt et godt samarbejde mellem skole og hjemmet. 


I de snart syv år skolen har eksisteret, er der blevet talt og skrevet meget om vores værdigrundlag, og det vil føre for vidt med en samlet gennemgang 

af de overvejelser og omsætningsprocesser, der har været gjort. Skolens værdier ligger såvel eksplicit som implicit i de teoretiske og 

metodiske valg, der er foretaget, samt de holdninger, der er udviklet årene igennem. På det helt overordnede plan ligner vort værdigrundlag 

mange af de værdier, der er præger andre danske skoler og institutioner, f.eks. vil vi gerne arbejde for, at der på Godthåbskolen findes: - tryghed, 

trivsel, tillid, åbenhed, humor, forskellighed, ærlighed, troværdighed, ligeværdighed fordomsfrihed, - at de voksne tager individuelle 

hensyn, - har et udvidet undervisningsbegreb, respekt for forskellighed, positiv tilgang, - udviser anerkendelse, respekt, ansvar, omsorg, professionalisme, 

- tager udgangspunkt i børnenes styrkesider, - være et sted, hvor man bliver mødt med venlighed, hvor vi gør det, vi siger, hvor 

børnene bliver hørt og inddraget osv. (se evt. mere om skolens værdier i vores Håndbog, samt i Status, evaluering og udvikling, - et kompendium 

fra 2005) 

Det interessante er dog ikke mindst, hvorledes der arbejdes med værdierne i praksis, - altså omsætningsdelen fra formulerede værdier til konkret 

pædagogisk / behandlingsmæssig praksis. F.eks. har vi arbejdet med, og konkret formuleret, værdier vedr. åben kommunikation, omgangsform 

– verbal og fysisk, magtanvendelse mv., andre værdier igen er blevet omsat til politikker (krise, sorg, sygdom), husaftaler (vedr. f.eks. 

konflikthåndtering), traditioner (f.eks. modtagelse og afsked med børnene) osv. 


Det er et godt sted at være for elever og personale 

Præget af tryghed og stor handicapforståelse 

Vedtagne elevrettigheder 

Fleksibilitet 

Et stabilt, dygtigt og erfarent personale 

Tæt kontakt til den enkelte elev 


Relationen. Den gode atmosfære. Det hele menneske. Tillid. Loyalitet. Respekt. Handicapforståelse. Ligeværdighed. 

Titanskolen 

I familiebehandlingen indgår værdier som: 

• Forældrene er barnets primære identitetsskabende relationer. 

• Gensidig respekt og tillid i mødet med forældrene. 

• Familiearbejdet er både seriøst og alvorligt – men bør også indeholde livsglæde og humor. 

• Styrkelse af forældrenes ansvarsfølelse i forhold til børnenes trivsel/mistrivsel. 

• Understøtte den etiske ligeværdighed i relationen mellem forældre og børn. 

98

Bilag 

• Skabe forandringsparathed/ - vilje hos forældre og børn. 

• Hjælpe forældre til, at forstå deres børns problemer rummer en mening og hensigt, som har været nødvendig for barnet, at 

udvikle. 

• Når forældre- / barnerelationerne forbedres, vokser begge parters integritet og problemerne mindskes. 

• På lang sigt at genskabe balancen mellem voksenansvar og barnets eget råderum. 

I undervisningen indgår værdier som: 

• Skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene. 

• Give et bredt og fleksibelt undervisningstilbud. 

• Styrke elevernes nysgerrighed overfor læring. 

• Udvikle deres evner til samarbejde med andre børn og voksne. 

• Styrke deres evne til selvansvar i forhold til undervisningen. 

• Forbedre deres evne til koncentration og fordybelse. 

• Arbejde på gode relationer mellem lærer og barn. 

I den socialpædagogiske indsats indgår værdier som: 

• Børnene skal først og fremmes føle sig, set, hørt og forstået. 

• styrke børnenes evne til, at indgå i kammeratskaber. 

• styrke tilliden til, at relationer er værd, at investere i. 

• skabe klarhed for barnet om voksenansvar/ selvbestemmelse, udvikling af barnets integritet og selvfølelse. 

• Vi vil hjælpe børnene til, i højere grad, selv at løse deres konflikter indbyrdes med forståelse og accept af hinanden. 

• Det er os, der skal vise børnene, hvordan man samarbejder, hvordan man taler til hinanden, hvordan man hjælper hinanden – 

og at forskellighed er en styrke for og ikke en hindring for samarbejdet. 

• Vores regler skal være få og værdibærende ud fra vore holdninger og mål. 

• Børnenes skal engageres om dannelsen af mål – ellers er disse uden betydning. 

Hvordan vurderes samlet set skolens rammebetingelser? 

Egebakken 

Skolens rammebetingelser må siges at være fornuftige set udfra vores arbejdsbetingelser. 

Vores faglige niveau er så højt som vi har mulighed for at gøre det. 

Der arbejdes intensivt med at øge det faglige niveau. 

Fjordskolen 

Skolens fysiske rammer er optimale. Personalemæssigt er rammerne på et rimeligt niveau, men på grund af elevernes mere og mere komplekse 

problemfelt, kan der i pressede situationer knibe med at få personaleressourcen til at ”slå til”. 


Hvad angår normeringen og de økonomiske ressourcer, er det min fornemmelse, at Godthåbskolen placerer sig i middelområdet sammenlignet 

med andre tilsvarende dagbehandlingstilbud. 

Samtidig må jeg dog konstatere, at selvom lærerne både er kompetente og erfarne, så modsvarer skolens undervisningsmæssige ressourcer kun 

knapt alle de særlige og specifikke behov, som eleverne har. Det heller ikke muligt med kun 4 lærerårsværk, at dække hele fagrækken, endsige 

leve op til de ”Fælles mål” for folkeskolen, med de særligt krævende elever skolen har. 

En dagbehandlingsinstitution som Godthåbskolen kræver supervision og efteruddannelse til alle faggrupper. Som det fremgår rækker kursusbudgettet 

ikke til både supervision, personaletræning, fælles- og enkeltfaglig efteruddannelse. Derfor er de centralt bevilgede kursusmidler, 

ligesom sidste år, også meget velkomne for det kommende skoleår. 


Generel tilfredshed hermed, - vi har også brug for gode rammebetingelser/økonomi, da de meget sårbare børn og unge kræver ekstra ressourcer. 

Ofte er det børn og unge, der ikke har kunnet begå sig i folkeskolen. 


Rammebetingelserne vurderes - uden at inddrage de fysiske rammebetingelser – som værende rimelige og ok. Niveauet skønnes at være på 

samme niveau som i tiden før strukturreformen. 

De fysiske rammebetingelser er betænkelige. På det areal der før 1/1-07 husede 45 elever undervises næste skoleår min. 63. !!!!!! 

Der er et påtrængende ønske om en dialog om muligheder for at finde mere plads. 

Titanskolen 

Vi forsøger efter bedste evne få det maksimale ud af ressourcerne. Normalt vil vi vurdere at vi har nogle ressourcer som gør at vi kan få, hverdagen 

til at hænge sammen både for børn og voksne. Vi har dog i år været ramt hårdt af 2 langtidssygemeldinger, som har påvirket hverdagen 

for voksne og børn. Vi har i nogle sammenhænge måttet begrænse nogle aktiviteter, fordi vi ikke har haft tilstrækkelig bemanding. Det har 

primært været i eftermiddagsaktiviteter der har været berørt. 

Det skal dog tilføjes at med kun 4 lærere på institutionen er vi nødt til at gå på kompromis med undervisning af linjefagsuddannede lærere. Vi 

er heller ikke i stand til at kunne tilbyde hele fagrækken, ligesom timetallet ikke stemmer overens med folkeskolens minimumskrav. 

Vores største problem er institutionens fysiske rammer. Vores bedste lokaler er en midlertidig pavillon. Den er dog utæt og vi har i perioder 

vand på gulv og i vores depotrum, hvor vi opbevarer undervisningsmateriel. Vi er meget glad for vores placering i byen, men bygningerne og 

indretningen er ikke optimale for en institution som vores. Det vil være meget velkomment med en renovering af skolen eller en placering i 

mere egnede bygninger. 

99

Hvordan vurderes samlet set skolens pædagogiske processer? 

Bilag 

Egebakken 

Udfra følgende punkter og TEACCH arbejdes der med pædagogiske processer og dette udføres på fuld forsvarlig vis. 

at styrke elevens muligheder for at forvalte eget liv med henblik på at leve i harmoni med sig selv og andre. (Livsduelighed) 

med udgangspunkt i den enkelte elev at skabe et miljø, hvor struktur, visualisering, forudsigelighed og ro giver grobund for indlæring, udvikling 

og selvstændighed. 

ved hjælp af individuelle undervisningsplaner at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, styrkesider, 

muligheder og ønsker. 

at skabe helhed i barnets tilværelse ved et godt samarbejde med forældre og andet netværk. 

at prioritere efter- og videreuddannelse af personalet højt, indenfor skolens økonomiske rammer. 

at skabe et arbejdsmiljø, der giver grobund for samarbejde og arbejdsglæde, der er en forudsætning for kvalitet og udvikling i specialundervisningen. 

Fjordskolen 

På trods af den manglende udmelding om skolens fremtid arbejdes der meget målrettet på både det faglige og sociale plan. 


Hele omdrejningspunktet for de pædagogiske processer på Godthåbskolen er, som beskrevet, en Udviklingsplan (behandlingsplan), som er 

differentieret ud i fire udviklingsområder, og er styrende for tilrettelæggelsen af: - evaluering og elevernes inddragelse, - arbejdet med individuelle 

undervisningsplaner, - holddannelse, - skole-hjem-samarbejdet, og den specialpædagogiske indsats. Matricen til udviklingsplanen er dels 

en skabelon for selve udviklingsplanen, dels en procedureplan for et tværfagligt behandlingsmøde. Som professionelt værktøj har den, gennem 

løbende justeringer, vist sig særdeles overlevelsesdygtig og anvendelig, og modsvarer stadig den udvikling, der f.eks. har været indenfor arbejdet 

med elevplaner, og det seneste handleplansværktøj, som socialforvaltningen har udarbejdet. 

Godthåbskolens overordnede bestræbelse er stadig at imødekomme de faglige, personlige og sociale behov som børnene har. Selve omsætningen 

af vores værdier, teorier, forståelse og holdninger til pædagogisk metode er, som hidtil, en kontinuerlig proces hen mod en sammenhængende 

daglig pædagogisk praksis med mere og mere konkretiserede handleplaner for den enkelte. Som lovet i sidste kvalitetsrapport, er det 

seneste skridt i den retning, at der ved flere og flere af børnenes arbejdspladser, hænger en seddel med de individuelle (såvel faglige som 

personlige og sociale) og udviklingsplanbestemte arbejdspunkter, som det pågældende barn aktuelt samarbejder om. 

Hvad angår familiearbejdet, så er kodeordene i den forsatte udvikling stadigvæk, mere inddragelse og mere differentierede tilbud. Det er familiernes 

behov, der fortsat er styrende for vores metode og indsats. Også i år har vi forsøgt at kompensere der, hvor forældrene har udvist mangler 

i den mere primære del af omsorgen. 

Som nævnt skal alle medarbejdere i det kommende skoleår starte på 2. modul af den certificerede uddannelse i relations- og ressourceorienteret 

pædagogik’, hvilket er med til at vedligeholde og udvikle de gode og professionelt ambitiøse pædagogiske processer, som altid skal være 

Godthåbskolens kendetegn. 


Test, elevplaner, elevbeskrivelser, elevsamtaler 


Disse vurderes til at være yderst kvalificeret og kvalificerende. Alle elever er i en positiv udvikling og profiterer af tilbuddet. 

Titanskolen 

Som nyansat leder med 1 måneds erfaring kan det være svært at vurdere de pædagogiske processer på Titanskolen. Der foregår et solidt stykke 

pædagogisk arbejde med dygtige og motiverede medarbejdere. Vi har en stor støtte i ekstern supervision som vi bruger i det tværfaglige arbejde 

i vores 2 teams. 

I skoledelen er der stadig mulighed for at vi kan blive endnu bedre til at udnytte ressourcerne til at tilrettelægge en hverdag, hvor eleverne 

udfordres optimalt. Det vil vi gøre gennem et øget samarbejde mellem pædagoger og lærere. Vi vil også i højere grad lave undervisning på 

tværs af de 2 team. 

I fritidsdelen arbejder vi på at skabe nogle gode eftermiddage, hvor børn og voksne uden alt for mange konflikter kan have nogle gode aktiviteter. 

Det vil vi blandt andet gøre ved at omfordele ressourcerne om eftermiddagen, samt ved at strukturere planlægningen af eftermiddagsaktiviteterne. 

Jeg har gennem rapporten støttet mig til den tidligere leders notater og til min kollega på Godthåbskolen. 

100

Kvalitetsrapport 2008 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?