Kapitel 7 Skader på bevægeapparatet - BEREDSKABSSKOLEN

sprede sig i bughulens bagvæg og vise sig ved blåfarvning af huden på flanker og ryg.
Blodansamling i bughulen kan, i alvorlige tilfælde, være op til 4 liter stor.
Ledfladerne kan ved vrid, overstrækning eller slag forrykkes i forhold til hinanden i større grad end
normalt. Forskydningen kan føre til at ledkapsel og -bånd brister, hvorved ledhoved og ledskål kan
forskydes fuldstændigt i forhold til hinanden og ledhovedet fastlåses uden for ledskålen. Udover
læsion af selve leddet er der også stor risiko for læsion af omkringliggende strukturer som kar og
nerver, og ofte findes der også knoglebrud i forbindelse med ledskred. Ledskred, hvor de to
ledflader er forskudt fuldstændigt i forhold til hinanden kaldes luksation, mens ledskred, hvor
ledfladerne stadig er i delvis kontakt, kaldes subluksation. Ved luksation er læsionen sædvanligvis
så omfattende, at også kar og nerver omkring leddet er beskadigede. Ødelæggelse af kar og
nerver kan være forårsaget af den påvirkning, som skabte ledskredet, men andre forhold gør sig
også gældende. Kar og nerver løber tæt forbi leddet og kan klemmes mellem de to knogler. Dette
kan i nogle tilfælde føre til afklemning af blodforsyning eller nervebaner, i nogle tilfælde med varige
mén til følge.
Ved et ledskred vil den tilskadekomne have svære smerter og være ude af stand til at bevæge
leddet. Der vil i nogle tilfælde kunne ses formforandring og hævelse omkring leddet. Det kan være
vanskeligt at skelne mellem ledskred og knoglebrud. Ledskred skal betragtes, og behandles, som
brud indtil det modsatte er bevist. Førstehjælperen skal støtte leddet i findestillingen og på den
måde hindre læsionen i at udvikle sig yderligere. Støtte af leddet vil også have en smertelindrende
effekt. Smertelindring med ispose kan desuden også forsøges.
Forstuvninger (forvridninger) opstår ved vrid eller overstrækning af et led. Ved en forstuvning er
påvirkningen kun i stand til at skabe en delvis overrivning af ledbånd og/eller -kapsel, og løsheden i
leddet er mindre udtalt, og ledfladerne kan ikke forskydes i samme omfang, som ved et ledskred.
Symptomerne på en forstuvning er smerter, som forværres ved belastning og bevægelse. Det
forstuvede led hæver, på grund af blødning, i løbet af kort tid og der kan ses blodudtrækning i
huden ud for leddet. Hævelsen giver anledning til øget tryk i vævet, som bliver spændt og ømt. Det
forøgede tryk påvirker smertefølsomme nerveceller i området, hvorved der opstår smerte.
Tilsammen vil blødning, hævelse og forhøjet tryk give dårlige betingelser for heling.
Førstehjælp til forstuvninger kan beskrives med huskereglen R-I-C-E: Rest - Ice -
Compression - Elevation eller, fordansket: Ro - Is - Kompression - Elevation).
Efter en forstuvning skal leddet holdes i ro for at forhindre yderligere læsion af leddets strukturer.
Generelt bør hvile af leddet være af 1-2 døgns varighed, og belastning skal undgås. Så snart det
er muligt skal genoptræning begyndes, i starten med let belastning og bevægelse i alle retninger.
Ved korrekt behandling kan de fleste forvente at være kommet sig indenfor nogle uger.
Jo hurtigere blødning i vævet standses, jo mindre
bliver hævelsen, og jo hurtigere vil læsionen heles.
Kølingen skal derfor iværksættes snarest muligt.
Køling virker smertelindrende og får samtidig
blodkar i området til at trække sig sammen, hvorved
hævelse af leddet modvirkes. Kølingen skal omfatte
hele det ramte område - også i dybden. Køledybden
afhænger af tiden der køles. Jo længere tid, jo
dybere. Varigheden og kølemåden skal derfor
tilpasses læsionen, for eksempel skal
køleperioderne for et knæ være omkring 30
minutter, men for et fodled 10-15 minutter.
Kølespray giver kun en effektiv køling i en dybde
ned til 3-4 mm, og kun mens der sprayes, mens
køling med ispose virker længere og dermed
dybere.
26