infomateriale fra - c:ntact

More documents

Recommendations

Info

Interview med Benny er 88 år og går på Aktivitetscentret Sct. Joseph på Nørrebro. Benny fortæller i FOR GAMMEL? - TIL HVAD? om dengang han blev sat i pleje som spæd – og hans karriere som barnedanser i varietéshows. Hvordan kom du med i projektet? John Lagoni, der er leder nede på Sct. Joseph (aktivitetscenter red.), spurgte om jeg ville være med. Jeg sagde: ”Det kan du godt spare dig.” Det var slet ikke meningen, at jeg ville være med, men så blev jeg altså lokket til det. Der havde været en workshop tidligere. Den trak altså i langdrag og det havde jeg ikke energi til. Men John sagde ”Du skal bare gå derned,” og da jeg kom ned, var jeg fanget. Hvad f ik dig til at blive hængende? Det var det her med, at ældre mennesker, eller gamle, hvad man nu siger, de vil ikke følge med i noget eller tage ud på ture. De gider ikke. Jeg ved ikke hvorfor. De fleste af dem jeg møder ude hvor jeg bor taler kun om sygdom. Det gider jeg ikke. Hvis man prøver at tale om noget andet, så kommer de hurtigt tilbage til sig selv. Hvordan tror du andre generationer opfatter ældre? Det tør jeg ikke sige. For jeg kender dem jo ikke. Jeg har mine børn og børnebørn og oldebørn. Vi snakker om alting. Det gør de fleste andre ikke. Det er faktisk det, der interesserer mig mest; mennesker. Projektet handler jo om at ændre på fordomme og faste meninger om ældre. Ja, det tror jeg da også nok der er, men jeg har ikke op- 4 for gammel? infomateriale fra C:ntaCt · 2013 levet dem. Andre ældre kan måske tale om deres børn og børnebørn – og så er der det ene og det andet i vejen, han er sådan og hun er sådan. Men altså, herregud, vi har også selv været unge engang. Det glemmer de. Nogle bliver mere indskrænkede med årene og taler kun om sig selv og det de synes. Hvordan er det at mødes her og fortælle sin egen historie? Hvad sker der mellem jer? Det er dejligt, det er det. Det forhold, der er mellem folk ude på Sct Joseph, det er specielt. Vi passer på hinanden, også når vi er ude at rejse og sådan. Jeg kan godt sige dig, der er ikke noget med, at man sidder og fortæller om gamle dage. Vi skal jo fremad, ikke?
Uanset hvor gammel man er, så er det dén vej (peger fremad) – ikke tilbage. Det har vi ikke brug for! Hvordan er det at du skal stå på scenen med din egen historie? Det jeg fortæller, synes jeg er meget personligt. Jeg er jo adopteret. Eller, jeg blev sat i pleje hos vildt fremmede mennesker. Det gik altså stærkt, det kan jeg godt sige dig. Jeg var ikke mere end 14 dage gammel efter hvad min plejemor fortæller. Hvordan er det at bruge det i en forestilling? Det er meget godt at komme ud med. Jeg har også fortalt mine børn og børnebørn om det. Den ene af oldebørnene, der er seks år, hun er meget interesseret i det. Så siger hun: ”Det der, det forstod jeg ikke rigtigt, hvorfor det?” – og så fortæller jeg forfra. Hvad sker der mellem jer medvirkende, når I fortæller jeres personlige historie? Jamen jeg synes da det er dejligt, for det er ligesom om at det åbner den person man sidder og taler med. Så forstår man hinanden bedre. Man får bedre forståelse for hinanden af det. Hvordan tror du det påvirker publikum? Ja, det er jo noget jeg ikke ved. Men jeg tror det giver et eller andet input over for andre ældre. At de forstår noget. Og også til de unge. Der kommer 14-15 af mine familiemedlemmer. De er også interesserede i at få mere at vide. Hvad er det vigtige ved at I fortæller jeres egen historie? Mine egne børn, de er i hvert fald meget interesserede, og så spørger de også til det. De er meget interesserede i, hvordan det her foregår. Min søn spurgte mig på et tidspunkt om mit liv, og min svigerdatter har så lavet en bog med billeder og det hele til familien. Min historie har hele tiden været levende. Har det ændret noget i dit livssyn at deltage i projektet? Nej, det har det ikke. Har det bekræf tet noget? Heller ikke. Men nu har jeg jo optrådt før, så… Hvordan fandt I din historie? Det skete herude på teateret. Instruktøren og produktionsholdet spurgte hvornår jeg blev født og sådan noget. Så fortalte jeg hvordan tingene hang sammen. De syntes det var interessant, det med at jeg havde optrådt osv. (Benny har været danser i et show i 1940’erne og 50’erne, red.). Og så hjælper de med at skære fra efterhånden, indtil vi synes det er som det skal være. Har du selv valgt, hvad der var vigtigt for dig at få med? Det vigtigste, også for mine børn og børnebørns og oldebørns skyld, er begyndelsen, var, at de får det hele at vide. De ved godt, at jeg blev sat i pleje og sådan, men de vidste ikke hvorfor før nu. Det kommer i det hér. Så bliver det samlet med den bog, de har fået, fordi det i bogen faktisk kun er min kones liv. Mit liv kommer ind senere. Hvad siger det om hvordan det er nu? Hvordan det er at være gammel eller ældre? (Benny griner) Det skal du sgu ikke spørge mig om! Arh, det gør noget ved én, at man ikke falder tilbage i noget som de fleste gør. Men det viser også, at vi står her og vi kan endnu. Det er det, der galt med de andre, der ikke gider. Og så er det også galt med de unge, 5 for gammel? infomateriale fra C:ntaCt · 2013 der ikke kan acceptere ældre. De har selvfølgelig et specielt forhold til ældre mennesker, mange af de unge. ”De er for gamle.” De unge er ikke interesserede, det er de ikke. Hvad håber du de unge får ud af forestillingen? At de får forståelse for en hel masse de ikke tænkt over før. De sidder og spiller computer, men det er jo ikke livet. Nu får de noget at vide! Jeg håber da, at de ældre, der ser forestillingen får det samme syn ud af det som jeg gør. At være positiv overfor ungdommen. For de fleste er negative og peger fingre. Men verden forandrer sig jo! Det med fjernsyn osv., det har jo ændret meget på, hvordan man bruger sin tid. De unge forstår jo ikke, at man gjorde det anderledes engang. Unge regner jo ikke med, at der sker noget i vores liv. De tænker i helt andre baner. Når de så besøger os, fx på Sct. Joseph, så tænker de: ”Nå, laver de også det og det?” Der er jo ikke nogen, der tænker på det sjove, man laver med hinanden derude. Det kan de slet ikke fatte. De tænker: ”Det er de sgu da for gamle til!” Hvordan er det at blive gammel? Det ved jeg sgu ikke, jo altså kroppen er jo gammel, men den dér (peger på hovedet), den fejler jo ikke noget! Eller altså, det gør den jo ind i mellem. Selvfølgelig er der flere ting man ikke kan.
Page 1 and 2: for gammel? infomateriale fra 1 for
Page 3: info forestillingen spiller på Bet
Page 7 and 8: Interview med Anni er 77 år og for
Page 9 and 10: Interview med elskede at være alen
Page 11 and 12: Jettes monolog »når det bliver m
Page 13 and 14: poul & liZZies monologer 13 for gam
Page 15: 15 for gammel? infomateriale fra C:

infomateriale fra - c:ntact

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?