RisøNyt no. 1, marts 2000

More documents

Recommendations

Info

Når vi planlægger den fremtidige udvikling Mennesker vil i fremti- den forvente et godt og sikkert liv. Der skal være styr på teknologierne, energiforsyningen og miljøet. Systemanalyse kan give os et grundlag for at træffe de rigtige valg i et samfund under hurtig forvandling Det globale energiforbrug vil fortsætte med at stige, især på grund af øget økonomisk vækst i udviklingslandene. Samtidig vil forbruget af olie i energisektoren sandsynligvis toppe og begynde at gå nedad. Måske vil forbruget af kul også kulminere i begyndelsen af det 21. århundrede, mens naturgas og vedvarende energi vinder terræn. Foto: Biofoto/Svend Tougaard. 2 RISØ NYT 1/00 Samfundet og dermed levevilkårene er under forandring. Folk vil leve længere, arbejde længere. Flere vil have deres job hjemme, og mange vil få mere fritid. Vi bliver stadig mindre tilbøjelige til at acceptere gift i maden, forurening af miljøet, eller ulykker, der sætter liv og helbred på spil. Via internet køber vi ind ved computeren fra nær og fjern, og flere varer sendes direkte hjem i stedet for til butikkerne. Samfundet vil på en gang blive internationaliseret og individualiseret. Samtidig accelererer den teknologiske udvikling på en række områder, fx inden for bioteknologi og informationsteknologi, og på energiområdet sker der store ændringer med liberalisering og decentralisering. Et kompliceret og højteknologisk samfund i hastig udvikling må kunne prioritere: Hvilke miljøspørgsmål skal vi bruge samfundets ressourcer på? Hvordan bør energiforsyningen indrettes? Hvilke nye teknologier skal vi satse på? Og kan de nye teknologier medføre nye typer risici og forurening? At træffe de rigtige valg kræver avancerede analysemetoder og modeller, som gør det muligt at vælge på et kvalificeret grundlag. Dette indgår som et vigtigt element i forskningen i Risøs Afdeling for Systemanalyse. Fremtidens energiforsyning På energiområdet er der næppe tvivl om, at det globale energiforbrug vil fortsætte med at stige i de kommende årtier, især på grund af øget økonomisk vækst i udviklingslandene. Samtidig vil forbruget af olie i energisektoren sandsynligvis toppe og begynde at gå nedad, dels fordi ressourcerne svinder ind, dels på grund af miljøforhold. Muligvis vil forbruget af kul også kulminere i begyndelsen af det 21. århundrede, mens naturgas og vedvarende energi kommer til at stå for en stigende del af energiforsyningen både på verdensplan og i Danmark. Hvilken rolle kernekraft vil få i dette perspektiv er yderst vanskeligt at forudsige, med den stærke negative opinion der har været i de senere år i de fleste vestlige lande, siger afdelingschef Hans Larsen. Vil drivhuseffekten ændre dette? Allerede den forventede udvikling gør det nødvendigt med systemanalyse til at vurdere, hvordan vedvarende energiformer som sol, vind og bioenergi i kombination med energilagring, se side 6, kan indpasses i energiforsyningen, uden at det går ud over forsyningssikkerheden eller samfundsøkonomien. På samme måde må man være i stand til at bedømme de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer på transportområdet, fx et skift fra benzinbiler til el- og brintbiler. Imidlertid er der mange jokere med i spillet. Hvis drivhuseffekten virkelig begynder at ændre Jordens klima mærkbart, vil behovet for at dæmpe energiforbruget og erstatte kul og olie med CO 2 -neutrale energiformer blive endnu mere presserende. Her må man råde over modeller, som kan give et bud på, hvilke af de nye teknologier, det er værd at satse på ud fra en samfundsmæssig betragtning. En anden vigtig faktor er den hastige teknologiske udvikling. Som omtalt side 6 kan store kraftværker om nogle årtier blive suppleret med mikrokraftvarmeværker, der forsyner boligområder eller parcelhuse med varme og strøm fremstillet af naturgas, biogas og brint. Der ligger en joker i transportsektoren: Hjemmearbejde, internationalisering og internethandel vil ændre transportmønstrene. Andelen af ældre vil stige. Her vil transportbehovet afspejle om de ældre bliver længe på arbejdsmarkedet eller lader sig pensionere. Foto: Billedhuset/Per Morten Abrahamsen.
- Mikrokraftvarmeværkerne kan ændre store dele af forsyningssystemet. En så decentral energiforsyning vil ikke blot overflødiggøre en række store kraftværker, men også mange fjernvarmenet, siger programleder Frits Møller Andersen, Afdelingen for Systemanalyse. Et vigtigt felt inden for energisystemanalyse er at kunne forudsige, hvordan samfundsudviklingen vil påvirke størrelsen og arten af energiforbruget. Her ligger jokerne ikke mindst i transportsektoren. Hjemmearbejde, internationalisering og internethandel vil ændre transportmønstrene, og det er vigtigt at kunne vurdere konsekvenserne. Det samme er tilfældet med ændringer i befolkningens sammensætning, hvor andelen af ældre vil stige. Her vil transportbehovet bl.a. afhænge af, hvorvidt de ældre bliver længe på arbejdsmarkedet eller lader sig pensionere. Miljøet og samfundets penge På miljøsiden er der næppe tvivl om, at folks tolerancegrænse overfor forurening vil blive mindre. Der vil ikke blot blive stillet krav om at minimere udledningerne af miljøfremmede stoffer, men også om energieffektiv produktion og miljøvenlige produkter, som kan genbruges eller skrottes på forsvarlig vis. Man vil næppe heller i længden kunne acceptere, at store anlæg som olieplatforme og atomkraftværker bygges, uden der foreligger klare planer for, hvordan anlæggene skal fjernes, når de er udtjente. - Miljøkravene vil blive mange og forskelligartede, og de vil ofte blive præget af stemninger i medierne og befolkningen. Her kan systemanalyse hjælpe beslutningstagerne med at holde hovedet koldt. Systemanalyse kan bruges til at udføre de beregninger og analyser, som er nødvendige forudsætninger for at kunne prioritere. Gode analyser gør det muligt at sætte ind på de vigtigste miljøområder og ikke mindst, hvad jeg finder yderst vigtigt, at undgå fejlinvesteringer og dermed misbrug af samfundets sparsomme midler til panikløsninger, der kort tid efter viser sig at være i bedste fald overflødige, siger afdelingschef Hans Larsen. Sikkerhed og teknologi Et andet centralt forskningsfelt inden for systemanalyse er menneskets samspil med den moderne teknologi. Her er det nødvendigt at udvikle teknologiscenarier, der kan vurdere følgerne af at anvende nye teknologier som informationsteknologi og genteknologi. Er det fx fornuftigt at satse på transgene landbrugsafgrøder, eller er det klogere at lade være? Hvilke fordele og ulemper rummer gensplejsede planter set ud fra miljømæssige, ernæringsmæssige og økonomiske vinkler? I løbet af de kommende årtier vil avancerede tekniske systemer komme til at præge samfundet i et omfang, som på afgørende vis vil ændre arbejdsdelingen mellem mennesker og maskiner. Vi har allerede set begyndelsen fx i form af førerløse tog. Der ligger en anden joker i spillet, hvis drivhuseffekten virkelig begynder at ændre Jordens klima mærkbart. Så vil behovet for at dæmpe energiforbruget og erstatte kul og olie med CO2-neutrale energiformer og transportmidler blive endnu mere presserende. Foto: FOCI Image Library. - Når det gælder komplicerede tekniske systemer ved man, at mennesker er en af de vigtigste risikofaktorer. Fx spiller svagheder i ledelsen en central rolle for mange typer uheld. Et af fremtidens afgørende spørgsmål bliver derfor, om vi skal stole mere på teknologien end på mennesket. Vi kommer uvægerligt til at tage stilling til, om vi bør lade komplicerede tekniske systemer passe sig selv. Udviklingen i sensorteknik og databearbejdning vil muliggøre dette, siger programleder Nijs Jan Duijm. Der er nok af åbne spørgsmål. Bør operatørerne på et kraftværk eller en kemisk fabrik være overvåget af sensorer, som kobler automatikken til, hvis menneskene begår væsentlige fejl? Kan vi acceptere det pilotløse fly og den I løbet af de kommende årtier vil avancerede tekniske systemer komme til at præge samfundet i et omfang, som på afgørende vis vil ændre arbejdsdelingen mellem mennesker og maskiner. Vi har allerede set begyndelsen fx i form af førerløse tog, som introduceres i Københavns kommende minimetro. Vil charterturen komme til at foregå med et førerløst fly? Foto: Ørestadsselskabet/Per Morten Abrahamsen. automatiske fabrik? Eller skal der fortsat være mennesker, som kan gribe ind, når ulykken truer? Svarene må baseres på grundige systemanalyser, der spænder hele vejen fra psykologi til teknisk sikkerhed. Af ROLF HAUGAARD NIELSEN, videnskabsjournalist RISØ NYT 1/00 3
Page 1: marts 2000 Et kig ind i forskningen
Page 5 and 6: Multimegawatt vindmøllerne er alle
Page 7 and 8: Der kommer et gennembrud for materi
Page 9 and 10: så god som en hudprøve, der under
Page 11 and 12: kontrollabel måde. Det store probl
Page 13 and 14: Den kemiske grønne revolution I pe
Page 15 and 16: avancerede overvågningsteknikker m

RisøNyt no. 1, marts 2000

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?