TEKNIKTRÆNING - DIF
TEKNIKTRÆNING - DIF
TEKNIKTRÆNING - DIF
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rotationshastighed<br />
For at forstå hvor mange saltorotationer<br />
det er muligt at udføre under svævefasen,<br />
er det nødvendigt at vide, hvor meget<br />
rotation over tid gymnasten er i stand<br />
til at udføre. Rotation over tid kaldes også<br />
rotationshastighed og angiver, hvor stor<br />
en vinkelafstand, der tilbagelægges over<br />
tid. Rotationshastighed angives som vinkelhastighed<br />
og måles i grader/sekund<br />
(º/s) eller radianer/sekund (rad/s). En<br />
stor rotationshastighed giver gymnasten<br />
mulighed for flere saltorotationer<br />
end ved en lavere rotationshastighed på<br />
samme svævetid. For gymnasten er det<br />
derfor vigtigt både at optimere svævetid<br />
og rotationshastighed.<br />
Rotation og acceleration<br />
Ved rotationer er det også muligt at beskrive,<br />
hvor ensartet den udføres gennem<br />
acceleration. Acceleration af rotation<br />
kaldes vinkelacceleration og angiver<br />
ændring i vinkelhastighed. Vinkelacceleration<br />
måles i enheden grader/sekund 2<br />
(º/s 2 ) eller radianer/sekund 2 (rad/s 2 ).<br />
TYNGDEPUNKT<br />
Kroppens tyngdepunkt skal ses som<br />
et ligevægtspunkt for hele kroppen. Ligevægtspunktet<br />
er defineret som det<br />
Figur 12. Tre forskellige inertimomenter. Lukket salto, hofte, strakt.<br />
punkt, der forener ligevægten af kroppen<br />
for alle tre retninger X, Y og Z. Under<br />
en svævefase vil rotationen ske om kroppens<br />
tyngdepunkt.<br />
INERTIMOMENT<br />
Inertimoment kan beskrives som kroppens<br />
modstand mod rotation. Er kropsdelene<br />
under en saltorotation langt<br />
(f.eks. strakt salto) fra omdrejningspunktet<br />
(tyngdepunktet), har man et<br />
stort inertimoment. Ligger kropsdelene<br />
tæt (f.eks. sammenlukket salto) på omdrejningspunktet,<br />
har man et lille inertimoment.<br />
BEVÆGELSES OG ROTATIONS-<br />
MÆNGDE<br />
Har kroppen en hastighed, har den tilsvarende<br />
også en bevægelsesmængde.<br />
Bevægelsesmængden er bestemt ved<br />
produktet af kroppens hastighed samt<br />
vægt og kan bruges til at beskrive, hvor<br />
meget arbejde udøveren ideelt kan udføre.<br />
F.eks. kan en gymnast med højere<br />
hastighed og samme vægt udføre et<br />
større arbejde på trampolinens fjedre<br />
end en gymnast med lavere hastighed og<br />
samme vægt. Har to gymnaster samme<br />
<strong>TEKNIKTRÆNING</strong> · 29<br />
tilløbshastighed, vil den gymnast med<br />
størst vægt, kunne udføre det største arbejde<br />
på trampolinens fjedre.<br />
Rotationsmængden er bestemt ved produktet<br />
af kroppens rotationshastighed<br />
og inertimoment. Den indbyrdes afhængighed<br />
mellem rotationsmængde, rotationshastighed<br />
og inertimoment kan udnyttes<br />
til at udføre flere saltoer på samme<br />
svævetid. Udøveren har mulighed for<br />
at ændre inertimomentet (gøre sig større<br />
eller mindre i luften) – ved mindre inertimoment<br />
øges rotationshastigheden og<br />
dermed muliggøres flere rotationer på<br />
den samme svævetid. Men tilsvarende<br />
er det nødvendigt med et større inertimoment<br />
og herved mindre rotationshastighed<br />
i slutningen af svævefasen for at<br />
opnå en kontrollerbar landing.<br />
Newtons første lov angiver, at ”Et legeme<br />
som ikke er påvirket af en kraft, eller af<br />
kræfter der ophæver hinandens virkning,<br />
vil enten være i hvile eller foretage en jævn<br />
retlinet bevægelse”. Det skal forstås på<br />
den måde, at hvis kroppen først har en<br />
bevægelses- eller rotationsmængde, så<br />
vil den bevare denne til den udsættes for<br />
en ydre kraftpåvirkning. Efter afsættet i<br />
trampolinen er gymnasten kun påvirket<br />
af tyngdekræften (hvis der ses bort fra<br />
vindmodstand), og derfor vil gymnasten
Change language