TEKNIKTRÆNING - DIF

Bevægelserne sker som en kombination
af eksterne kræfters påvirkninger
på kroppen og musklernes arbejde med
at flytte den. Musklernes sammentrækning,
tyngdekraften, den elastiske kraft
fra en trampolin eller kraften fra en
modstander, når udøvere støder sammen,
kan bidrage til udøverens bevægelser.
Muskelkraften er den eneste kraft,
udøvere har direkte kontrol over, og den
afhænger af (som tidligere beskrevet)
både fysiologiske, anatomiske og biomekaniske
forhold.
I komplicerede bevægelser såsom et
kast eller spark kan der være mange
muskler involveret, og i simple bevægelser
kan der være få muskler involveret.
Kompleksiteten af en bevægelse er
koblet til flere faktorer såsom; antallet
af muskler og led involveret, hvor omfattende
bevægelsen er, antallet af rotationsakser
samt hastigheden af bevægelsen.
Idrætsfærdigheder kan udover ”åbne” og ”lukkede” inddeles i yder-
ligere tre underkategorier: Adskilte, serielle og kontinuerte færdig-
heder, hvilket afgøres af udformningen af færdigheden.
Adskilte færdigheder er defineret ved at have en klar begyndelse og
afslutning og er ofte kortvarige. At kaste, sparke eller slå er centrale
adskilte færdigheder i mange idrætsgrene. Når to eller flere adskilte
færdigheder sættes sammen, skabes mere komplicerede færdigheder,
der kaldes serielle færdigheder. Dette gælder f.eks. start blokstarten
i 100 meter løb og den efterfølgende acceleration eller i en
TEKNIKTRÆNING · 37
Der er en væsentlig forskel på idrætter og de færdigheder, der indgår. En hvilken som helst
idræts-færdighed kan opdeles i to kategorier (åbnede og lukkede færdigheder), der er defineret
med udgangspunkt i de omgivelser færdigheden udføres i. Ved lukkede færdigheder
arbejder udøveren med
bevægelser, hvor der ikke skal tages højde for ændringer i omgivelserne. Lukkede færdigheder
anvendes primært i gymnastik, stor trampolin, skøjteløb, dans, skydning osv. Ved åbne
idrætsfærdigheder arbejder udøveren med bevægelser, som skal tilpasses til omgivelserne,
eller som er baseret på omgivelserne. I disse situationer er det vigtigt, at der konstant tages
højde for de ændringer, der sker i omgivelserne, og at det rette bevægelsesskema anvendes.
Hertil skal den forudbestemte regulering af bevægelsesskemaet også være tilpasset, så det
passer optimalt til situationen. Åbne færdigheder anvendes blandt andet i fodbold, badminton,
tennis, klatring, mountainbike, orienteringsløb – altså idrætter, hvor der er en direkte
modstander, eller hvor omgivelserne og miljøet ikke på forhånd er givet.
Et enkelt ”tramp” med foden er en adskildt færdighed. En cykelrytter der gentager det
samme ”tramp” igen og igen gør det til en seriel færdighed.
Skydning er et eksempel på en lukket færdighed. Hvorimod cykling på mountainbike er en
færdighed, hvor udøveren konstant må tilpasse sine tekniske færdigheder til nye situationer.
tæmning og efterfølgende aflevering eller afslut ning i fodbold. Karakteristisk
for indlæringen af serielle færdigheder er, at man i starten
ofte lærer de adskilte færdigheder og først senere kombinerer dem
og sætter færdighederne sammen. Hvis adskilte færdigheder gentages
rytmisk og over længere tid uden nogen klar begyndelse og
afslutning, skabes en kontinuert færdighed som f.eks. løb, svømning,
langrend og cykling. For denne slags færdigheder bestemmes aktivitetens
længde af udøveren eller ydre omstændigheder, som bassinkanten
eller målstregen.