Nummer 4. 2009 - Stokkemarke.dk

24
Snekastning, Stokkemarke historie
S nekastning i
chancer. Her var der kun muskelkraft
og en skovl, som formåede at rydde
sneen væk fra vejen. Det var ikke
unormalt, at snekastningen strakte
sig over 3-4 dage.
Senere snefald og fygning i vinterens
løb kunne betyde, man måtte
begynde forfra, og nu med større
driver til følge, da snevoldene langs
vejen samlede sneen i endnu højre
driver. Det kunne betyde, at man på
særlige udsatte steder måtte bruge
”at stå på lad”. D.v.s., man lavede en
afsats i snevolden, lagde en vognfjæl
der, hvorpå en mand stod med
sin skovl og kunne kaste sneblokkene
længere ind på marken. Varede
snefygningen i fl ere dage, var man
nød til at vente med snekastningen,
til det blev mere stille vejr. Men der
var jo nogen, som helst skulle frem:
mælkekusken, postbude, skolebørn
og arbejdsløse, der skulle til kontrolstedet
i Stokkemarke for at få
stemplet i bogen, således de kunne
modtage arbejdsløshedsunderstøttelse
for den dag. Derfor var det en
af snefogdens opgaver, at markere
et nødspor ind over markerne på steder,
hvor snedriver blokerede fuldstændigt,
selv for fodgængere. Nødsporet
var markeret med granrafter,
hvor der i toppen var omviklet en tot
1950-erne (2)
halm. At færdes udenfor nødsporet
kunne være farligt, med mindre man
havde et godt lokalkendskab til åbne
grøfter og pigtrådshegn.
Da de store traktorer og gummigeder
holdt deres indtog i bl.a. landbruget,
blev det dem som overtog
snerydningen og med større held.
Dog er der nok nogen, som husker
snestormen omkring nytår 1978-79,
og sener i februar 79 (kaldet Vinterkrigen),
hvor også disse stærke
maskiner måtte give op overfor snemasserne
i fl ere døgn.
6. december 2007.
Henning Rasmussen.