temanummer om gas 2010 - Energinet.dk
temanummer om gas 2010 - Energinet.dk
temanummer om gas 2010 - Energinet.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nyhedsma<strong>gas</strong>inet <strong>om</strong>energi 28<br />
”<br />
Gasflaskerne i undergrunden<br />
KaVerner: historien <strong>om</strong> de syv kaverner i lille Torup begynder<br />
i permtiden for 250–290 millioner år siden.<br />
Dengang var <strong>om</strong>rådet dækket af ørken og et meget salt,<br />
tropisk urhav. Med tiden fordampede vandet og lod saltet<br />
ligge tilbage. Den proces gentog sig tre gange, og<br />
derfor ligger saltet i dag i lag s<strong>om</strong> en stabel underjordiske<br />
pandekager.<br />
I dag ved man, at salthorsten i Lille Torup er cylindrisk<br />
med en diameter og højde på <strong>om</strong>kring fem kil<strong>om</strong>eter.<br />
Toppen ligger i cirka 300 meters dybde.<br />
Millioner af år går, og jorden arbejder videre. Det betyder,<br />
at saltet k<strong>om</strong>mer under tryk og begynder at danne<br />
l<strong>om</strong>mer over salthorsten, hvor olie og <strong>gas</strong> ofte vil søge<br />
hen, hvis der ellers er olie og <strong>gas</strong> i <strong>om</strong>rådet.<br />
Boring efter olie og <strong>gas</strong><br />
Derfor borede virks<strong>om</strong>heden Dapco da også efter olie i<br />
salthorsten i Lille Torup to gange i 1951, men der var<br />
intet sort guld at hente. Det eneste, man fandt, var to<br />
mindre <strong>gas</strong>l<strong>om</strong>mer.<br />
Vi forventer, at genudskylningen af en af de eksisterende<br />
kaverner begynder i november <strong>2010</strong> ...<br />
I 1960'erne havde bl.a. USA og Canada held med at<br />
spule <strong>gas</strong>kaverner ud, og efter energikrisen i 1970'erne<br />
besluttede Folketinget at lave to prøveboringer i Lille<br />
Torup for at finde ud af, <strong>om</strong> salthorsten var egnet til<br />
<strong>gas</strong>kaverner. Det var den.<br />
I 1983 begyndte man at spule de første kaverner ud<br />
med ferskvand fra en pumpestation ved den nærliggende<br />
Hjarbæk Fjord. Vandet, der k<strong>om</strong> retur, var mættet med<br />
salt, og det blev ved hjælp af trykket i kavernen pumpet<br />
videre til et fortyndingsbassin ved Virksunddæmningen.<br />
Her blev vandet fortyndet 15 gange, inden det sivede ud<br />
i Lovns Bredning i Limfjorden.<br />
Der findes cirka 100 kaverne<strong>gas</strong>lagre i hele verden<br />
i dag.<br />
underJordiSK: Gaslageret er s<strong>om</strong> et isbjerg. Kun de<br />
tekniske installationer er synlige. Selve lageret befinder sig<br />
i hulrum – kaverner – 1500 meter nede i en salthorst, der er<br />
plastisk og dermed sikrer, at hulrummene er helt tætte. I dag<br />
består lageret af syv kaverner, s<strong>om</strong> er op til 300 meter høje<br />
– svarende til Eiffeltårnets højde. Gassen kan kun k<strong>om</strong>me op<br />
til overfladen gennem røret til lageranlægget.<br />
Gaslagerchef Leif Hansen, <strong>Energinet</strong>.<strong>dk</strong>