temanummer om gas 2010 - Energinet.dk

More documents

Recommendations

Info

Nyhedsmagasinet omenergi 34 oVerSiGT: Ud over bygninger til blandt andet gasmotor, varmeveksler og kontrolrum består et biogasanlæg typisk af en række tanke, beholdere og laguner, som her på Linko Gas ved Rødding i Sønderjylland. Anlægget kan opvarme cirka 700 helårsboliger og levere elektricitet til Syd Energi samt gødningsstoffer til landbruget. Det blev etableret i 1990 af 60 landmænd i samarbejde med Rødding Kommune. Brændslet er landmændenes gylle og organisk affald fra levnedsmiddelbranchen, for eksempel slagterier og fiskeindustrien. Foto: Linko Gas mindst af hensyn til brugen af fosfor, som globalt set er en begrænset ressource, siger projektleder Knud Boesgaard Sørensen, Energinet.dk. Vrede naboer Hvis de politiske ambitioner om de 50 procent husdyrgødning føres ud i livet, vil det betyde, at der skal bygges rigtig mange og meget store biogasanlæg i løbet af relativt kort tid. Energinet.dk forventer en fire- eller fem-dobling af hvor meget biogas producerer vi? PoTenTiale: I dag producerer Danmark cirka fire petajoule (PJ) biogas om året. Det svarer til en halv procent af Danmarks bruttoenergiforbrug. Den politiske aftale “Grøn Vækst” lægger op til, at 50 procent af husdyrgødningen skal udnyttes til energi. Energistyrelsen anslår, at det kan bringe den årlige biogasproduktion op på 19 PJ. Energistyrelsen har opgjort det samlede biogaspotentiale i Danmark til cirka 40 PJ. Rapporten “Landbrug og Klima” peger på, at der yderligere kan hentes cirka 20 PJ fra majs og enggræs. På længere sigt kan søsalat og andre alger måske også komme på tale. den nuværende produktion af biogas, og her kommer den fysiske placering af anlæggene til at spille en stor rolle: - For det første skal biogasanlæggene ligge i nærheden af både råvaren, altså gyllen, men der skal også være gode afsætningsmuligheder. Det kan enten være lokale kraftvarmeværker eller naturgasnettet. Vi forventer derfor at se et voksende behov for at få transporteret biogas gennem naturgasnettet, efterhånden som biogassens energiproduktion vokser ud over de lokale varmebehov, siger Knud Boesgaard Sørensen. hvordan får vi biogas i naturgasnettet? oPrenSninG: Det er muligt at oprense og opgradere biogas, så den opnår samme brandtekniske egenskaber som naturgas. Gassen kan dermed distribueres via naturgasnettet. Den rå biogas skal renses for blandt andet svovl og tørres for vand. Opgraderingen går kort fortalt ud på at hæve metan-indholdet i biogassen. For at biogassen kan anvendes sammen med naturgassen, skal metan-indholdet hæves til 97,5 procent mod de cirka 65 procent metan, som er i den biogas, der forbrændes på kraftvarmeværkerne. Hvis den rå biogas ikke tørres og opgraderes, inden den sendes ind i naturgasnettet, vil det kunne give skader på gas-stålrørene, ligesom de installationer og gasfyr, der kører på naturgas, ikke er sikre, fordi de brandtekniske egenskaber i den rå biogas er for forskellige fra naturgassens.
” - Ved afgasning af gylle opnår vi også langt bedre kontrol med næringsstoffernes kredsløb i naturen, fremhæver projektleder Knud Boesgaard Sørensen, Energinet.dk. Foto: Energinet.dk. Og netop placeringen af nye anlæg er en af branchens helt store udfordringer, erkender Aksel Buchholt. For der er ingen tvivl om, at det er svært at få naboer til at acceptere et biogasanlæg. - Vi har et dårligt renommé, og det er vi desværre selv skyld i. I gamle dage stank der ganske enkelt omkring biogasanlæggene. Sådan var det også på Linko Gas. Vi havde ikke teknologi til at reducere lugtgenerne, som vi har i dag, og vi havde ingen til at hjælpe os, siger Aksel Buchholt. Dengang for 20 år siden blev Linko Gas blandt andet truet med politianmeldelser på grund af lugtgenerne, og Aksel Buchholt blev flere gange ringet op om natten af vrede naboer, der ville klage over lugten. Det var vist også dengang, at navnet Gylle- Aksel opstod. - Det var virkelig en hård periode, og jeg var flere gange lige ved at give op, både af hensyn til mig selv, min familie og naboerne. Men i dag kan jeg se, at det var kampen værd, og at vi havde den rigtige idé. Jeg synes virkelig, at biogas bidrager til samfundet på en god og forsvarlig måde. Derfor håber jeg også, at samfundet med tiden vil kreditere os lidt bedre, end det sker i dag, tilføjer han. Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk Faktabokse skrevet af Tine Lindgren, Preben Birr-Pedersen og Knud Boesgaard Sørensen, Energinet.dk Vi forventer at se et voksende behov for at få transporteret biogas gennem naturgasnettet ... Projektleder Knud Boesgaard Sørensen, Energinet.dk Spildevand giver biogas til fredericianerne KommerCielT: Fredericia Spildevand og DONG Energy har indgået en aftale om at opføre Danmarks første kommercielle anlæg, der opgraderer biogas, så biogassen kan sendes ind i det eksisterende naturgasnet. Det betyder, at Fredericias gasforbrugere inden længe vil blive forsynet med biogas – forklædt som naturgas – fra byens rensningsanlæg. Fredericia Spildevand producerer i dag biogas fra spildevandsslam og leverer biogassen til kraftvarmeproduktion, men ikke al biogassen kan udnyttes. DONG Energy vil opføre et opgraderingsanlæg ved siden af Fredericia Spildevand, så den overskydende biogas kan opgraderes og sendes ind i det eksisterende naturgasnet. Opgraderingsanlægget ventes sat i drift i slutningen af 2010. Biogasrejsehold skal hjælpe kommunerne BiSTand: Siden januar i år har kommuner, som ønsker hjælp til at planlægge og placere nye biogasanlæg, kunnet få rådgivning hos “Biogassekretariatet,” der fungerer som en slags rejsehold i biogasspørgsmål. - Der skal tages mange hensyn, når nye biogasanlæg skal placeres. Vores mål er at hjælpe kommunerne med de tre P’er: placering, planlægningsproces og problemknusning, siger sekretariatschef Kåre Albrechtsen. Biogassekretariatet, der hører hjemme under Miljøcenter Århus, er en direkte udløber af den politiske aftale “Grøn Vækst”. Tanken er, at medarbejderne blandt andet kan bistå kommuner med vejledning om planlægningsprocedure, analyse af potentielle placeringer og udarbejdelse af plandokumenter. Nyhedsmagasinet omenergi 35
Page 1 and 2: T e m a n u m m e r 2 0 1 0 Fremtid
Page 3 and 4: ” indhold Udgives af Energinet.dk
Page 5 and 6: Vigtig minister-udmelding om gas so
Page 7 and 8: den danske gas slipper snart op INF
Page 9 and 10: dYrT: Det koster ofte trecifrede mi
Page 11 and 12: ” de danske forbrugere opnår ogs
Page 13 and 14: ket kan komme den norske gas og det
Page 15 and 16: ” Staten valgte utraditionelt a/S
Page 17 and 18: mønstre 36 mandater. Midt imellem
Page 19 and 20: auToGaS: Et almindeligt syn på tan
Page 21 and 22: Bølgegang i Nordsøen JuBilÆum: B
Page 23 and 24: miSFarVeT: Her blev et gasrør grav
Page 25 and 26: GaSBØrSen MARKED TendenS: - Vi ser
Page 27 and 28: ” hvor omfattende udvidelsen bliv
Page 29 and 30: BeSØG: Godt 75 besøgende lagde ve
Page 31 and 32: ” hva' venter vi på? BIOMASSE Bi
Page 33: ” ingen landmænd har det godt, h
Page 37 and 38: ” i dag er der faktisk ingen, som
Page 39 and 40: En ny samarbejdsaftale indebærer,

temanummer om gas 2010 - Energinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?