VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

davifo.dk

VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

A J O U R

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 4 · 4 kvt · 2005 · 30 årgang · 30 kr

Junglens

ører

Dansk Vietnamesisk Forening i 30 år

Foto: Mette Sanderhage


VietNam

A J O U R

S i d e 2

Redaktion:

Wilfred Gluud

Peter Wulff Kåri (red)

Morten Rasmussen

Ingeborg Rasmussen

Ole Riis (ansv)

Layout:

www.nisjensen.dk

Redaktionen er afsluttet 14. november 2005

Deadline nr. 1/2006:

18. januar 2006

Abonnement:

110 kr årligt

Luftpost uden for Europa: 130 kr

Giro 229-18 00

Dansk Vietnamesisk Forening

Nattergalevej 6, 1. sal

2400 København NV

Kontortid:

Tirs- og torsdag 13-17

Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet)

mail: davifo@get2net.dk

www.davifo.dk

Foreningens formål

er at befordre samarbejde

og forståelse mellem Danmark

og Vietnam og fremme venskabet

mellem danskere og vietnamesere.

Kontingent: 195 kr årligt

(inkl. abonnement)

140 kr for unge under uddannelse

og andre ubemidlede.

Yderligere medlemmer

af samme husstand: 55 kr.

600 kr for organisationer.

DVF modtager gerne større beløb.

Kontakt til DVF:

Jørgen Prag (formand, 86 60 06 20),

Ole Riis (38 71 16 80)

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm

bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr,

fast indrykning: -1 kr

Tryk og repro: Lassen Offset A/S

Oplag: 1.000

ISSN · 01 05 58 87

Junglens ører _________________________________________________________ 3

30 år for Vietnam ______________________________________________________ 6

92 u-landsorganisationer protesterer _____________________________________ 11

Kære statsminister ____________________________________________________ 12

Sidste nyt: Nedskæring af u-landsoplysning ændret __________________________ 14

Vietnam træf ________________________________________________________ 16

Saigon Café i Horsens _________________________________________________ 16

Uafhængighed, enhed og socialisme ______________________________________ 17

Udstilling af vietnamesiske eksportprodukter _______________________________ 17

Tilbud på spændende børnebog _________________________________________ 18

Nyt fra Indsamlingsudvalget ____________________________________________ 19

Vidne til Vietnamkrigen - boganmeldelse __________________________________ 20

30 års jubilæum i Den Vietnamesiske Montagnard Forening ____________________ 21

Kort nyt ____________________________________________________________ 22

VietNam

A J O U R

Indhold

Dansk Vietnamesisk Forening inviterer

alle medlemmer, venner og samarbejdspartnere til

jubilæums-reception

i anledning af DVFs 30 år jubilæum

Receptionen afholdes lørdag den

25. februar 2006 kl. 15-17

på Rysensteen Gymnasium,

Tietgensgade 74

lige efter Kulturdagen kl. 10-15

® interkulturel kommunikation

® intensive sprogkurser

® tolkning

® oversættelse

® specialrejser

Sankt Peders Stræde 39, 3., 1453 København K.

Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37

E-mail: danviet@danviet.dk

Projektet i Hue (VNM005), med Roskilde Kommune som hovedkoordinator, havde som formål at yde støtte til en vuggestue, en børnehave, en folkeskole,

en teknisk skole, et helsecenter og en park. Alle installationer var skabt af Hue Kommune, mens projektet støttede inventar og aktiviteter

Junglens

ører

Vi må omprogrammere vores udviklingspolitik, vores Ngo’er og udviklingsprojekter. Vi må omdanne

dem fra et nyt koloniseringsforsøg af Vietnam og andre lande til nyttige instrumenter til skabelsen

af en bedre verden. De har ikke brug for at få påtvunget vores forbrugs- og livsmønster

Det er velkendt, at USA tabte krigen i

Vietnam trods deres tæppebombning

af landet. På en plakat, der hænger på

mit kontor, ser man en flyvemaskine, der i

dag kaster TV- apparater, radioer, køleskabe,

vaskemaskiner og selvfølgelig MacDonald

og Coca Cola over Vietnam, mens piloterne

siger til hinanden: ”Denne gang vinder vi!!”.

For forskruede hoveder som dem må

vestligt forbrug være uimodståeligt for

alle andre i verden. Et sandt symbol på

vestlig civilisation. På plakaten ser man

også en lille vietnameser, der kikker op

til dem fra markerne og siger ”Måske...”.

Vietnameserne er ikke vant til denne

vinder- og taberideologi, der har forpestet

vores tilværelse og kultur gennem

historien. De ”vandt” ikke krigen, men

”vandt” deres ret til at være der, hvor

de hører hjemme. På grund af samme

holdning, hvor de også ”vandt” retten til at

Af Bruno Amoroso

beholde deres kultur, vil de nok også ”vinde

freden”, som vi plejer at udtrykke det.

I dag tager de nye fredelige forsøg

på at erobre landet ved at påtvinge det

vores forbrugs- og livsmønster også andre

former. Udviklingshjælp og -samarbejde

er en vigtig del af dette. Derfor ligner

de vestlige ambassader i Vietnam mere

og mere forretningscentre, hvor kun

det, der er godt for business, er godt

for landet (vores land selvfølgelig!).

Derfor er forholdene mellem

udviklingshjælp og forretning blevet

tættere, som det klart ses i den nye

udviklingspolitik, hvis omdrejningspunkt

er ”Det Private Sektor Initiativ”.

Kan USA, med hjælp af sin vestlige alliance,

”vinde freden” i Vietnam ved hjælp af

ulandshjælp og lignende foranstaltninger?

Det afhænger meget af, hvad vietnameserne

gør. Men vi kan give et mindre bidrag på

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 3

A J O U R

samme måde, som da vi i sin tid demonstrerede

imod den ”amerikanske krig”.

Folk-til-folk solidaritet

Derfor bør den udviklingspolitik, som

delvis formidles af ikke-statslige organisationer

(Ngo’er), virksomheder og andre, der

måske ikke deler denne aggressive opfattelse

af deres virke, sættes mere i fokus.

Der er flere former for positiv samvirke

med lande som Vietnam. Det kan opstå som

folk-til-folk solidaritet og også som økonomisk

samarbejde. Ingen af delene behøver at

være aggressivt eller udplyndrende. Men for

at det skal virke i en positiv retning, ligger

den største forhindring ikke i vores handlinger,

men i vores tankemåde og kultur. Det

er chokerende, når man rejser til Vietnam

og møder folk, der arbejder i en fremmed

kultur, hvilken afstand man møder

mellem dem og den kultur, de er sat til at


samarbejde med. Det ville være for nemt at

kritisere udenrigstjenester. Og måske også

ufrugtbart, når man tager deres potentialer

i betragtning. Men andre sammenhænge

er vigtigere at beskæftige sig med.

Bedre levevilkår

I 1998 holdt Roskilde Universitets Center

(RUC) et seminar mellem repræsentanter fra

tre vietnamesiske kommuner, to italienske

og en dansk.. Efter to dages diskussioner

og besøg på danske uddannelses- og

sociale institutioner, blev vi alle enige

om to samarbejdsprojekter. Det ene var

et projekt om at bygge et kulturcenter for

gadebørn i Hanoi. Det andet at bygge et

nyt boligområde med tilhørende institutioner

for folk, der i lang tid har boet

på små både langs Parfumefloden.

Projekternes formål var at skabe

bedre bolig-, arbejds- og levevilkår for disse

familier samtidig med, at deres kulturarv

skulle beskyttes. Projekterne blev til et samarbejde

mellem fem kommuner (Roskilde i

Danmark, Ancona og Marzabotto i Italien,

Hue og Hanoi i Vietnam). Projekterne blev

medfinansieret af EU’s Asia Urbs Program.

S i d e 4

Børnehaveklasser og folkeskolen forsøger at integrere undervisning, leg og sundhed. Børnene på

billedet bliver tilset af en læge, mens de samtidigt både bliver undervist og leger

Hvad har vi lært af dette samarbejde?

Intentionerne med Asia Urbs Programmet

er gode nok: At skabe, via et projektsamarbejde,

en dialog mellem universiteter, lokale

myndigheder og folk fra de respektive

lande. Men lad os se, hvordan de forskellige

opfattelser mødte hinanden.

Ingen omtale

De kommunale forvaltninger i de

europæiske lande var helt uforberedte på

dette samarbejde. Men begrænsningen

lå ikke alene der, for man kan godt lære

af erfaringerne. Vores ”demokratiske”

institutioner opfatter ikke deres rolle som

værende at lære fra folk og institutioner i

andre lande og formidle denne viden til

deres borgere. De eneste ”demokratiske”

bekymringer alle tre havde – i Italien og

i Danmark – var, om dette samarbejde

kunne skade deres vælgertilslutning.

Vi måtte acceptere, at samarbejdet

ikke skulle koste dem noget, og helst ikke

skulle omtales i pressen for ikke at skabe

unødvendig risiko for kritik og omtale.

Udviklingspolitik var noget, de slet ikke

brød sig om. Dette skete i to ”demokratiske”

VietNam

A J O U R

og ”kulturlande” som Danmark og

Italien. Vietnamesiske institutioner var

forskellige i den henseende. De fandt, at

disse møder og aktiviteter mellem deres

embedsmænd og borgere var en god

chance til bedre at forstå vores holdninger

og metoder. Deres investeringer i projektet

var i øvrigt langt over det samlede indsat

fra EU og de tre andre kommuner.

Vi er forskellige

Universiteterne var bedre forberedte til opgaven.

Men mere på grund af en pragmatisk

holdning, der gør dem nysgerrige og parate

til at eksportere deres viden overalt. Ganske

få af os mente, at vi var der for at lære og

ikke for at undervise. Den almindelige holdning

var, at alt, der er anderledes i forhold til

vores væremåde, var forket eller misforstået.

Da vietnameserne besøgte vores universiteter,

skoler og institutioner i Danmark,

var de ivrige efter at vide og forstå, hvad vi

gjorde. De spurgte ofte, hvordan vi kunne

klare os med al den institutionalisering

og ringe rolle, som familieliv, generationskontakt

osv. har. Men vi er forskellige,

sagde de som forklaring. De brugte aldrig

ord som ”bedre” eller ”værre”, ”godt” eller

”skidt”, ”rig” eller ”fattig”. Tingene var bare

forskellige, og vi må først lære dem at kende

og derefter gøre noget ved dem, mente de.

Vi fandt straks ud af, at vores sprog

og begreber ikke udtrykte det samme.

Vi behøvede meget mere end bare en

oversætter. Vi satte i gang et arbejde for

at skabe et dansk-italiensk-vietnamesisk

leksikon. Resultaterne blev overraskende.

Det mest overraskende var, at vi fandt

de største forskelle mellem dansk og

italiensk, mens vietnamesiske begreber

var mere omfattende og fleksible i

forhold til begge europæiske sprog.

Ngo’er en katastrofe

Tre Ngo’er var også tilknyttet projektet.

En sand katastrofe. De, der havde været

længst i Vietnam med andre projekter, var

den største forhindring i at lave nogen nyt.

For dem er et projekt et ”job to be done”,

som amerikanerne plejer at udtrykke det,

og efter jobbet går de bare et andet sted

hen. Ideen om at projektet ikke handlede

om ”at hjælpe” andre, men at lære sammen

omkring en specifik opgave var slet ikke

begribeligt for dem. Det, at hvad folk mest

behøver, er at skabe bånd til hinanden,

sociale bånd, som går langt ud over

projektets længde, var fjernt for dem.

Vi forklarede, at det ikke drejede sig om

penge, teknologier eller bedre hus, men

om at etablere et folk-til-folk forhold, et

menneske-til-menneske forhold. Uden held.

Det blev som i den berømte H.C. Andersen

historie, hvor grantræet fortæller ”eventyret”

om sit gode liv i skoven til de små

mus og rotter. ”Hvor solen skinner, og hvor

fuglene synger”. Men musene og rotterne

bliver ved med at spørge: ”Har du været

i spisekammeret, hvor der ligger ost på

hylderne og hænger skinker under loftet?”.

Vi forsøgte flere gange at forholde os

positivt til ambassaderne i Hanoi, både

den italienske og den danske. Deres

betingelse for at deltage i de officielle

konferencer og repræsentere de respektive

lande i EU-finansierede projekter var,

at vi betalte deres rejse og ophold.

Når man kører forbi den danske

ambassade i Hanoi, fornemmer man ikke at

det er penge, der mangler. Det vrimler med

safaribiler i den bedste kolonistil, der hvor

man skulle diskret liste sig rundt for ikke

at vække afsky eller misundelse, som de

opfatter det. Hvis man er i tvivl om, at vores

politik genopliver et forsøg på kolonisering

af Vietnam, er et kig på vores ambassade og

de folk, der arbejder der, overbevisende nok.

Kig dig selv i spejlet

Hvad fik vi ud af projektet? En forstå-

else af, at udviklingsprojekter er et godt

instrument, hvis man er forberedt godt

nok, og at man bedst kan hjælpe andre,

hvis man er parat til at erkende, at man

selv har behov for stor hjælp. Et bedre

kendskab til vietnameserne tilværelse, deres

familiestruktur, skoler og institutioner,

deres gadebørn og familievirksomheder,

stimulerer en stærk kritisk opfattelse af

vore egne forhold. Det hjælper til at forstå

betydningen af forskellene mellem kulturer,

men samtidig at kigge sig selv i spejlet.

Den måde, hvorpå vi i Europa har

organiseret vores samfund har medført,

at en række funktioner, som tidligere var

tildelt familien og det nære samfund, er

blevet overtaget af institutioner. Snarere end

at modtage støtte fra vores familie og nære

samfund går vi til specialiserede steder:

I skole for at modtage undervisning, til

hospitaler for at blive behandlet, hvis vi er

syge, til psykologer, hvis vi er utilfredse osv.

Institutionalisering

Denne institutionalisering af hele

samfundslivet har skabt en række

problemer i vores del af verden. Derfor er

det interessant at kigge på, hvordan andre

samfund har beholdt en mere bæredygtig

struktur. Det kan vi måske lære af ved at

genskabe et mere balanceret forhold mellem

institutioner og befolkningens levevilkår.

På samme måde har vi, i vores

gadebørnsprojekt i Hanoi lært, at der findes

nogle væsensforskellige synspunkter på

mange områder. Vietnameserne havde

det svært ved at acceptere, at børnene

skulle lege og lære i lukkede lokaler. De

mente, at man måtte bygge videre på

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 5

A J O U R

Børnene leger i deres fritid i folkeskolen

deres opvækst ved at betragte gaden som

stedet, hvor børnene møder hinanden

og leger sammen. Når man vender

midlertidigt tilbage fra disse erfaringer,

er man ikke forandret, men man er blevet

et bedre menneske i sit land. Og man har

også lært at skelne mellem de menneskelige

grundværdier som venskab og solidaritet

og de sociale varianter, der består i den

måde, vi organiserer vores skoler, arbejdet,

forbrug og hverdagsliv i almindelighed.

Beretninger fra ”den amerikanske krig” i

Vietnam fortæller, at USA forsøgte at afbryde

forbindelser mellem nord og syd lang Ho

Chi Minh-stien ved at kaste falske bomber,

som i virkeligheden var aflytningsapparater,

ind i junglen. På den måde kunne de aflytte

alt, det der foregik i den tropiske skov og

kastede derfor disse bomber efter behov.

Vietnameserne opdagede disse maskiner,

hvorefter de manipulerede de elektroniske

apparater og var således i stand til at

vildlede flyvemaskinerne. De blev faktisk så

dygtige, at de provokerede bombardementer

der, hvor de havde behov for at bygge nye

veje gennem bjergområder. Det fortælles, at

de blev så dygtige til at beregne bombernes

krater, at de blev i stand at konstruere

lufthavne i junglen ved hjælp af de berømte

B52’eres kraftige bombardementer. Således,

ved hjælp af amerikanernes ”junglens ører”,

kunne de vende teknologien til deres fordel.

Det er min opfattelse, at vi er nødt til at

gøre det samme med vores udviklingspolitik,

vores Ngo’er og udviklingsprojekter.

Vi må omprogrammere dem, og omdanne

dem, fra et nyt koloniseringsforsøg af

Vietnam og andre lande, til nyttige instrumenter

til skabelsen af en bedre verden.


30 års venskab

Dansk Vietnamesisk Forening har 31. januar 2006 eksisteret i 30 år. Frem til 1989 var parolen ’solidaritet’,

i 1990 blev formålet moderniseret og siden har man brugt ordene ’venskab’ og ’venskabsforening’.

Der er udgivet 120 Vietnam-blade, indsamlet over tre millioner kroner og holdt et utal af offentlige møder

Dansk Vietnamesisk Forening

(DVF) blev oprettet i 1976 for

at samle de forskellige fløje at

Vietnambevægelsen i et fortsat solidaritetsarbejde

efter, at Vietnam-krigen var

sluttet 30. april 1975. Foreningens grundlag

blev i efteråret forhandlet på plads af

Vietnam 69, De Danske Vietnamkomiteer,

Vietnam-indsamlingen Giro 1616, og

Forbundet mod Imperialismen (tidligere

Indokinakomiteerne). Over tre hundrede

deltog i den stiftende generalforsamling

i januar 1976, der valgte en bestyrelse

på 25 medlemmer med Kate Fleron

som formand. Hun var født i 1909 og

startede i 1942 under Anden Verdenskrig

det illegale modstandsblad Frit Danmark,

som efter krigen fortsatte med at udkomme

i 40 år indtil 1985 - med kritiske artikler

om indenrigs- og udenrigspolitik.

Den første formålserklæring var ”at

befordre det politiske, økonomiske, sociale

og kulturelle samarbejde mellem Danmark

og Vietnam”. Dette var en vigtig, men

langt fra let opgave, fordi det krigshærgede

Vietnam ikke havde mange resurser i 1976.

Foreningens første, lidt militante,

bomærke blev lavet af Dea Trier Mørch,

som genbrugte et billede fra en plakat

lavet under Vietnamkrigen. Hun skar

foreningens navn og satte det nedenunder.

Det var så flot lavet, at det blev

genbrugt, da Thomas Kruse i 1989 skar

et mere fredeligt motiv i linoleum.

Formandsskifte

På den første ordinære generalforsamling

i november afgik Kate Fleron, og ny

formand blev Johannes Glavind (født 1912,

død 1978). Han havde en doktorgrad fra

S i d e 6

Af Wilfred Gluud

Polyteknisk læreanstalt og var medlem af

DKP. Som kemistuderende under den tyske

besættelse i 1940-45 var det ham, der lavede

den berømte ”kogebog” om bombefremstilling

til sabotage. Desuden deltog han i

støttearbejdet med befrielsesbevægelsen

i Algier1954-62, samt Russell-tribunalet

om USA’s krigsforbrydelser i 1967.

I foråret 1977 udgav man en pjece

om ”Vietnams nye opgaver”, hvor partisekretær

Le Duan, der havde overtaget

posten efter Ho Chi Minh i 1969, talte om

landets fremtidige opgaver og Vietnams

vej til socialismen efter befrielsen.

Den anden artikel i pjecen var en tale

af ministerpræsdient Pham Van Dong

holdt på de alliancefrie landes topmøde

om at sikre økonomisk uafhængighed.

Uden økonomisk uafhængighed er politisk

uafhængighed som en ’bygning uden

fundament’. Pham Van Dong besøgte

Danmark i juni 1977 og mødte aktivister

fra DVF samt dronning Margrethe.

Hospitalsudstyr

I 1977 var professor Morten Simonsen

fra immunforskning ved Københavns

Universitet blevet opmærksom på, at det

omfattende hospitalsbyggeri i Danmark

betød, at store mængder brugbart

hospitalsudstyr blev kasseret. Der var

operationsborde og lamper og alt muligt

andet operationsudstyr, fryse- og køleskabe

og andet laboratorieudstyr, tandlægeudstyr

samt 200 hospitalssenge. Der var tale om

17 tons udstyr eller 300 kubikmeter til

en anslået værdi af 1 million kroner.

En lynindsamling indbragte 20.000 kr.

foruden støtte fra Danida. Den østtyske

solidaritetsbevægelse hjalp med transporten

på et østtysk skib, der bragte udstyret

til Haiphong, hvorfra det blev fordelt i

Nordvietnam. Allerede i sommeren 1978 fik

man afsendt yderligere 128 tons. Herunder

800 senge, som ikke kunne klappes sammen,

og forsendelserne var nu blevet så

store, at Østtysklands Solidaritetskomite

bad os om at vi fremover koncentrerede

os om mere værdifuldt udstyr.

Bådflygtninge

På DVF’s anden generalforsamling i

VietNam

A J O U R

november 1977 talte redaktør Jørgen E.

Pedersen (kendt fra DR radios Orientering)

om Vietnams tre store problemer:

”Befolkningstilvæksten, bureaukratiet og

den økonomiske genopbygning af landet”.

Det var nu ikke de eneste problemer, for

”genopdragelse” af flere hundrede tusinder

fra Saigon-regimet, sammen med en tvangssocialisering

af produktion og handel i det

sydlige Vietnam, førte ikke til vækst, men til

undertrykkelse og økonomisk stagnation.

Allerede i blad 4/1977 skrev man om den

begyndende bølge af ”bådflygtninge”, som

i fortvivlelse forlader Vietnam. I 1975 var

fødevareunderskuddet på 2 mio. tons, men i

efteråret 1978 var det vokset til 4 mio. tons.

Håbet om en hurtig vækst i landbrugsproduktionen

slog fejl. De kollektive

bønder i nord havde tabt gejsten efter

årtiers krigspatriotisme, og bønderne i syd

producerede kun til eget behov, fordi de

frygtede at overskuddet ville blive inddraget

af den socialistisk stat. Høsten

var dårlig og fra august 1978 blev både

den Røde Flods delta og Mekongdeltaet

ramt af katastrofale oversvømmelser.

Tofrontskrig

Hvad der frem for alt vanskeliggjorde

arbejdet i denne periode var de mange bådflygtninge.

Det stigende antal i slutningen

af 1970’erne bestod blandt andet af kinesere,

bosat i Vietnam. Bortset fra Danmarks

Radios program „Udefra” var der ikke

mange forsøg på at analysere situationen,

herunder forstå, at det militære pres fra Pol

Pots Kampuchea, bakket op af Kina, var

den egentlige årsag til de problemer, den

kinesiske befolkning i Vietnam stod overfor.

Vietnameserne frygtede med god grund en

DVF’s første delegation i Vietnam i august 1978, foran Ho Chi Minhs mausoleum i Hanoi; fra

venstre: daværende formand professor Johs. Glavind, tolk Huong Tai, forlagsredaktør Erik

Vagn Jensen, overlæge Erik Karup Pedersen, en tolk, jord- og betonarbejder Frede Jespersen,

grafiker Thomas Kruse, tolken „månestråle” og edb-planlægger Wilfred Gluud

tofrontskrig, og opfattede kineserne som en

mulig femtekolonne. Medierne fokuserede

kun på de menneskelige tragedier som

denne periode var så rig på. Op gennem

1980’erne var levevilkårene i Vietnam så

hårde, at det stadig fristede mange til at

flygte. Nu var det dog fortrinsvis vietnamesere,

der tog ud på en risikabel bådflugt.

I blad 1/1978 omtales grænsestriden

med Pol Pots Kampuchea. Senere i 1978

udviklede Kinas støtte til Vietnam under

krigen sig til direkte fjendskab, fordi

Vietnam ikke ville underlægge sig Kinas

ideologiske lederskab. Det førte til konflikter

med den kinesiske minoritet i nord samtidig

med indgreb over for de kapitalistiske

kinesere i syd. Mange af kinesisk oprindelse

tilsluttede sig strømmen af bådflygtninge.

Landsindsamling

1.april 1978 oprettedes giro 7 00 84 30, som

blev til Landsindsamlingen Hospitalsudstyr

til Vietnam. Allerede samme år kunne

man - efter samråd med sundhedsministeriet

i Hanoi - indkøbe vitaminpiller og

malariamedicin til Vietnam. I 1979 blev

der sendt 7 mio. multivalide vitaminpiller

og yderligere 9,3 mio. i marts 1980.

Foreningens første kontor var 24

kvadratmeter på H.C. Ørstedsvej, indtil

man i januar 1980 flyttede til et fire gange

så stort lokale i Reventlowsgade over for

Hovedbanegården. Foreningens flittigste

aktivist var DKP’eren Jørgen Gotthelff, der

var kasserer og passede kontoret indtil sin

død i januar 1987. Da han blev 60 år i 1986,

bad han om at alle sendte pengegaver til

Hospitalsindsamlingen, og der kom mere

end 8.000 kr. til ”Jørgens fødselsdagsgave”.

Krig

I november 1978 overlod Johs. Glavind

formandsposten til Kirsten Vagn Jensen.

Kort tid efter rykkede vietnamesiske

tropper ind i Kampuchea, hvorefter den

mest stormfulde tid i DVF’s historie

begyndte. Kina, som støttede Pol Pot

økonomisk og militært, bl.a. med 30.000

militærrådgivere, havde lidt et alvorligt

prestigetab da Demokratisk Kampuchea

faldt sammen som et korthus. 17. februar

1979 angreb Kina de seks nordlige provinser

i Vietnam for at give dem en „lærestreg”.

Få dage senere stod DVF som arrangør

af en stor demonstration på Nytorv

under parolerne Kina ud af Vietnam

og Solidaritet med Vietnams folk.

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 7

A J O U R

Præsident Jimmy Carter havde udnævnt

Demokratisk Kampuchea til at være den

værste krænker af menneskerettigheder

i hele verden. På trods af det gjorde

USA - som straf for den vietnamesiske

invasion i Kampuchea – nu fælles sag

med Kina og søgte at isolere Vietnam

diplomatisk og økonomisk. Demokratisk

Kampuchea skulle fortsat have lov til at

repræsentere landet i FN, og der blev lagt

pres på EF og vestligt orienterede lande

om at droppe al bistand til Vietnam.

Solidaritetskonfernce

I marts 1979 afholdt DVF en stor solidaritetskonference

for at få den danske

regering til at fastholde og udvikle sin

bistandspolitik og modstå presset fra USA

- med bl.a. Peter Wivel og Sara Lidman

som talere. Men Danmark bøjede sig

snart for presset. Folketinget vedtog i

foråret 1979 at videreføre de påbegyndte

projekter, stærkt tilskyndet af Industrirådet,

men vedtog også at indefryse alle bevillinger

til planlagte projekter. Ved de årlige

afstemninger i FN om medlemslandenes

akkreditiver stemte Danmark år efter år

for Pol Pots Demokratisk Kampuchea.

Man valgte ikke engang den neutrale

løsning at afstå fra at stemme, hvad dog

enkelte andre vestlige lande gjorde.

Adskillige henvendelser fra DVF blev i den

anledning rettet til den danske regering.

Efter Vietnams invasion af Kampuchea

i januar blev Pol Pot afsat og et nyt styre

oprettet. I februar 1979 invaderede Kina

nordgrænsen i Vietnam og foreningen

brugte mange kræfter på at forklare

Vietnams forhold til Kampuchea og Kina.

Artikler i dagspresse, tidsskrifter og

ugeblade, radioforedrag og interviews

Forsendelse til Børnehospital nr. 1, 1981: I forbindelse med et delegationsbesøg i juni 1981,

fandt Kirsten Vagn Jensen og direktør Dr. Anh den første forsendelse fra Indsamlingen til

hospitalet, i et pakhus i Saigons frihavn, hvor den var strandet pga. bureaukrati


efter besøg i Vietnam, lysbilledforedrag

og oplæg til diskussion i foreninger og på

højskoler - DVF tog snart sagt alle midler

i brug for at nå så langt ud som muligt.

Dokumentarfilmen ”Vietnam-

Kampuchea, November 1979” med Ib

Makwarth som instruktør havde Kirsten

Vagn Jensen og Nanna Brammer med som

konsulenter og interviewere. 20. november

1979 besøgte filmholdet Børnehospital

Nr.1 i Ho Chi Minh-byen (Saigon). Det var

en rystende oplevelse, dels fordi man her

behandlede de værste tilfælde fra Ho Chi

Minh-byen og de omliggende provinser,

men mest på grund af en skrigende mangel

på alle former for materiel. Selv drops til

intravenøs næring var der alt for få af.

Dengang havde hospitalet 600 senge og 800

ambulante patienter om dagen. På initiativ

af Kirsten Vagn Jensen ”adopterede” DVF i

januar 1980 børnehospitalet, som lige siden

har modtaget udstyr for de indsamlede

beløb. Den første forsendelse indeholdt

kirurgisk udstyr, samt slanger, poser og

nåle til intravenøs væske og blodtransfusion.

Selv om Vietnam i 1980’erne var

politisk isoleret, lykkedes det år efter år

at indsamle omkring 100.000 kroner.

Afmatning

Efter en vis afmatning i slutningen af

70’erne forstærkedes opbakningen om DVF

kortvarigt efter Kinas militære angreb

i starten af 1980. I starten af 1980’erne

forsvandt det politiske fokus igen fra

Vietnam-arbejdet, og fra omkring midten

af 80’erne var arbejdet i bestyrelsen ikke

længere domineret af medlemmernes

tilhørsforhold til forskellige organisationer,

men deres personlige engagement i

solidaritets- og venskabsarbejdet.

Blad 1/1982 havde tema om

reformer i landbruget, hvor man i kollektiverne

i nord og de private landbrug

i syd eksperimenterede med overskud til

den enkelte. Det fik landbrugsproduktion

af ris og lignende til at stige fra 13,5 mio.

tons i 1976 til 17,3 mio. tons i 1984.

Efter fire meget turbulente år på

formandsposten trådte Kirsten Vagn tilbage

i november 1982 for at få tid til at skrive en

samlet fremstilling af Indokinas historie.

Bogen „Befrielse, men ikke fred” udkom i

1985 og har lige siden kunnet lånes på de

fleste af landets biblioteker. Wilfred Gluud

overtog formandsposten, og arrangerede

bl.a. en international Vietnamkonference

i København i november 1982.

Blokade

I 1982-83 indsamlede Vietnam-bevægelsen

i England 25.000 underskifter i protest

mod, at blokaden mod Vietnam også

S i d e 8

Jørgen Prag på Børnehospital Nr. 1 i 1988: Læge Jørgen Prag fra

Indsamlingsudvalget på stuegang sammen med overlæge Tran Tan Tram (direktør

på Børnehospitalet fra 1996 til foråret 2006). Foto: Ole Johnny Sørensen

forhindrede at EF’s overskudslagre af

tørmælk blev sendt til børn i Vietnam,

der led af underernæring. I 1983 hjalp vi

den engelske Vietnam-hjælp med at sende

3 tons mælkepulver til Vietnam, hvor

det blev fordelt via Børnehospital Nr. 1.

DVF fulgte op på protesten ved i 1983 at

indsamle 3.467 underskrifter i Danmark,

inklusive 52 folketingsmedlemmer, og

EF-parlamentarikeren Ove Fich afleverede

protesten i Bruxelles. I december 1984 købte

indsamlingen 5,7 tons mælkepulver, som

nåede frem til børnehospitalet i marts 1985.

Da Wilfred Gluud gik af som

formand i januar 1985, var det ikke

muligt at finde en ny, og man forsatte

med forretningsudvalget som kollektiv

ledelse i syv år. Midt i 1980’erne faldt

medlemstallet, og i november 1986 flyttede

kontoret til mindre lokaler hos Dansk

Cubansk Forening i Herluf Trollesgade.

Reformer og Doi Moi

I 1986 ændrede Vietnam kurs med ”Doi

Moi”, et forslag om en ’fuldstændig og

radikal fornyelse’ af det økonomiske og

politiske system. Der blev gennemført en

fornyelse og omstrukturering af regeringen,

forud for offentliggørelsen af en serie

økonomiske reformer, der bl.a. tillod fri

markedsdannelse for landbrugsprodukter

og etableringen af privat handel. Samtidig

blev der gennemført love, der tillod

udenlandske investeringer, og som gav garantier

mod nationalisering af udenlandske

virksomheder. Privat ejendomsret i landbruget

blev tilladt, der blev indført større frihed

inden for kunsten, og samtidig erklærede

det kommunistiske parti, at det ville være

VietNam

A J O U R

mere opmærksom overfor hele samfundets

behov. 1986 blev også året hvor Vietnam blev

selvforsynende med ris, og i 1989 eksporterede

Vietnam 1 mio. tons ris. Senere nåede

man op på at eksportere 2 mio. tons om året.

I 1985 var læge Jørgen Prag, der

senere blev formand for DVF, deltager

i en rejse til Vietnam, hvor man bl.a.

undersøgte børnehospitalets behov og

ønsker. Desuden diskuterede man i Hanoi

med sundhedsministeriet om bistanden

til børnehospitalet. Jørgen Prag havde

været ansat af Red Barnet i Sydvietnam

de sidste år inden Vietnamkrigen

sluttede, og var vietnamesisk gift.

I 1988 sendte DVF en sundhedsdelegation

til Vietnam. Hensigten var at kortlægge

mulighederne for at indlede et egentlig

forskningssamarbejde inden for sundhedssektoren

med udgangspunkt i samarbejdet

med Børnehospital Nr.1. En rapport fra

rejsen viste sig at have god effekt i det

danske lægemiljø, og snart fik DANIDA en

ansøgning fra DVF om finansiering af det

første dansk-vietnamesiske forskningsprojekt,

et projekt om lungebetændelser. Primus

motor i dette arbejde var Jørgen Prag.

Nyt formål: Venskab

Jens Chr. Sørensen var formand fra januar

1992 til januar 1993. Generalforsamlingen

vedtog at afskaffe den politiske programerklæring

fra 1976, der efterhånden virkede

særdeles bombastisk. Samtidig blev der

vedtaget nye vedtægter og den nuværende

moderniserede formålserklæring om “at

befordre samarbejde og forståelse mellem

Danmark og Vietnam og fremme venskabet

mellem danskere og vietnamesere”. Brugen

Besøg af Dr.Tram i 1996: Hospitalets nye direktør Tran Tan Tram besøgte Danmark 28/9-4/11.

Her ses ses han med deltagerne i mødet på Rigshospitalet, efter frokosten på Doktors Pub. Fra

venstre overlæge mikrobiolog Jørgen Prag, Else Andersen fra børneafdeligen på Hillerød Sygehus,

Børneoverlæge og projektleder Freddy Karup Pedersen, Direktør Tran Tam Tram, børnelæge Carl

Grytter, samt lægerne Lise Fonsmark og Karin Mogensen. Efter at Kirsten Vagn Jensen havde været

formand for Indsamlingsudvalget siden 1978, afløstes hun i 1996 af Karin Mogensen. I 2003 overtog

ingeniør Preben Byberg posten, som han primo 2006 overlod til oversygeplejerske Helle Blom

af ordet solidaritet forsvandt i foreningens

materialer til fordel for ordene venskab og

venskabsforening, bl.a. for at tiltrække nye

medlemmer på et bredere grundlag. Ved en

ekstraordinær generalforsamling i marts

1993 blev Kirsten Vagn Jensen igen valgt

som formand, og Jørgen Prag kom med

i bestyrelsen. I 1995 blev han formand.

Op igennem 90’erne øgedes interessen

omkring Vietnam i brede kredse i det danske

samfund, stærkt hjulpet af det officielle

Danmarks store u-landsbistand og Vietnams

åbning og popularitet som rejseland. Efter

at DVF’s medlemstal i 1993/94 var nede

under 300, førte en medlemskampagne

til, at DVF siden 1997 har haft over 500

medlemmer, samtidig med at foreningen

efterhånden har udviklet nye kontakter til

grupper som adoptivforældre med børn fra

Vietnam, organisationer der driver projekter

i Vietnam samt vietnamesere i Danmark

(hvoraf hovedparten er flygtninge fra tiden

efter 1975). Medlemstallet har siden ligget

lige over 500, hvilket der kræves for at være

berettiget til, at bidrag til Indsamlingen

fortsat kan være skattefradragsberettigede.

I 1992 genoptog Danmark sin bistand

til Vietnam med 83 mio. til renovering af

de gamle projekter, og senere optrappedes

bistanden og Vietnam blev programsamarbejdsland.

I 1997 oprettede Danmark

en ambassade i Hanoi for bl.a. bedre at

styre de mange bistandsprojekter.

Bistandsprojekter

I 1989 førte samarbejdet med Børnehospital

Nr. 1, der også er landsdelshospital for

børnesygdomme i Sydvietnam, til et

uddannelses- og forskningsprojekt om

akutte luftvejsinfektioner, ARI-projektet.

Det blev finansieret i 1991-94 af Danida med

1,6 mio. kroner., og forlænget med en ny fase

frem til 1997 med en bevilling på 5,1 mio. kr.

Fra 1997-2000 gennemførtes et projekt

omkring Dengue-feber, den fjerde hyppigste

årsag til dødsfald hos børn i Vietnam,

finansieret af Danida med 2,7 mio. kr.

For at nå ud i landområderne foregår en

del af projekterne på sundhedsklinikker

og i landsbyer i flere provinser.

Danida bevilgede i 1998 6 mio. kr. til

projektet IMCI (Integrated Management

of Childhood Illness), som følger en

WHO standard, hvis mål er at reducere

dødelighed og alvorlig sygelighed af de fem

alvorligste sygdomme hos børn i Vietnam.

I 2003 startede en ny fase af IMCI-projektet

(Integreret forebyggelse og behandling af

alvorlige sygdomme hos børn) med et budget

på ca. 8,6 mill. kr. finansieret af Danida.

Projektet arbejder i fire provinser i det

sydlige Vietnam, og arbejder med at udvikle

og uddanne i mere effektive måder at tage

hånd om de syge børn på. Børnene undersøges

nu også for mulige årsager til sygdommen,

f.eks. fejlernæring, dårlig trivsel etc.

Shelter-projektet gennemføres i

samarbejde med den vietnamesiske

organisation HCWF (Ho Chi Minh Child

Welfare Foundation), der har 10-11 andre

sociale projekter. I december 2004 bevilgede

Danidas Minipulje næsten 1 million kroner

til støtte for pigecentret “Little Rose Warm

Center”, som arbejder med rehabilitering

af seksuelt misbrugte og socialt udsatte

piger. DVF hjælper med at etablere mere

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 9

A J O U R

langsigtede kapacitetsopbyggende indsatser.

Centrets kapacitet er max. 25 piger, der

får ophold, mad og skolegang og derefter

hjælpes i gang med et arbejde og hvis muligt

at blive genforenet med deres familie.

Et nyt Alliance-projekt startede primo

2005 til fordel for fattige i to provinser i

Mekong-deltaet (primært khmer mindretal),

sammen med CARE Danmark og OVE

(Organisationen for Vedvarende Energi).

Danida bevilgede næsten 19 mill. kr.

til et 5-årigt program, og DVF’s bidrag

er inden for vores kernekompetence på

bistandsområdet: det sundhedsfaglige i

samarbejde med Børnehospital Nr. 1.

I 1993 afholdt man for første gang

efterårsfest (Têt Trung Thu) med lygtebygning

og vietnamesisk mad. Det fortsatte

på restaurant Saigon i Hundige Centret, så

en gang på Retortvej og sidst på en skole

i Gladsaxe. I 2005 måtte man aflyse arrangementet

på grund af for få tilmeldinger.

DVF har haft stor succes med den

vietnamesiske kulturdag siden 2001,

hvor vi har lejet Rysensteen Gymnasium

i København. 100-200 besøgende med

varierede, parallelle tilbud af rejseberetninger,

historiske og kulturelle foredrag, musik

og debatmøde om situationen i Vietnam,

samt ikke at forglemme glimrende mad fra

vietnamesiske restauranter. 25. februar 2006

bliver arrangementet afholdt for sjette gang.

Hvorhen nu?

I 2003 besøgte forfatterne Ho Anh Thai

og Nguyen Huy Thiep Danmark med

støtte fra Aloa, forlaget Hjulet, DVF og

flere andre. For første gang i 2004 lavede

DVF et udstillingsprojekt sponsoreret af

CKU og i samarbejde med den danske

ambassade, hvor vi havde to vietnamesiske

kunstnere heroppe. Foreningen vil arbejde

på, at der laves flere kulturprojekter.

DVF er privilegeret med at stå for

indsamlingen til Børnehospital Nr. 1, hvor

Freddy Karup Pedersen taler på Kulturdagen

2001 om DVFs bistandsprojekter. Han har været

projektleder på alle DVFs bistandsprojekter siden

1991, og til daglig er han overlæge og af leder

af børneafdeling på Rigshospitalet. Derudover

er han præsident for Røde Kors i Danmark.


personalet gennem de sidste 25 år i udtalt

grad har forvaltet pengene fornuftigt og

anskaffet sig instrumenter o.lign., der

vanskeligt eller slet ikke kan skaffes i

Vietnam. Bidragsydelserne har konstant

ligget på omkring 100.000 kr., ikke nogen

stor sum, men for hospitalet en kærkommen

fast saltvandsindsprøjtning. Vores assistance

har på mange måder været dråben,

der får ringene til at spredes, og vores støtte

til hospitalet har klart bidraget til, at det på

mange områder har ligget i fronten inden

for den vietnamesiske sundhedstjeneste.

Adskillige danske læger og sygeplejersker

har været på arbejde i Vietnam og

adskillige vietnamesere har besøgt

Danmark for at blive fagligt stimuleret.

Siden indsamlingen startede i 1978 er

der gennemsnitligt indsamlet over 100.000

kr. om året. Efter 1986 havde indsamlingen

rundet den første million, efter 1996 havde

man rundet den anden million og efter

2004 var det samlede resultat 3.075.390 kr.

Samarbejde

Det har i mange år været foreningens

politik, at vi gerne vil have mere

kontakt med danskere af vietnamesisk

oprindelse. Vi har i årenes løb dog kun

haft enkelte vietnamesiske medlemmer

af bestyrelsen og kun få medlemmer

med et vietnamesisk klingende navn.

Der er udtalt skepsis mod vores positive

holdning til regeringen i Hanoi og vores

pro-nordvietnamesiske fortid, men tiden

er inde til at nedlægge stridsøkserne og

erkende, at DVF nu er en venskabsforening

uden indflydelse fra danske eller

udenlandske politiske kredse, og hvis de

danske vietnamesere kan sige det samme,

må det være tid til at fremme det kulturelle

samarbejde, ikke mindst efter at Vietnam i

2001 etablerede en ambassade i København.

Den udvikling, som foreningen har

haft de sidste fem år, er mest sket inden

for udviklingsprojekter og networking

inden for bistandsarbejde. Deltagelse

i børne- og ungdoms netværk samt

medlemskab af Projektrådgivningens

styregruppe m.v.. Med de igangværende

udviklingsprojekter med Danida-støtte,

foruden Indsamlingsudvalgets arbejde,

er DVF nu også blevet det man

kalder en Ngo (Non Govermental

Organisation) på bistandsområdet.

DVF har fået tipsmidler siden 2003, og

det, samt det arbejdskrævende bistandsarbejde,

stiller krav til, at vi mere strategisk

tænker igennem hvor vi synes DVF skal

bevæge sig hen, og på hvilken måde

disse penge skal bruges til foreningens

udvikling. Og ikke mindst hvordan flere

kræfter inddrages i foreningens arbejde.

S i d e 1 0

Bladets første nummer var på fire sider i magasinformat.

Det handlede om foreningens dannelse, genopbyggelsen af Sydvietnam, den forestående genforening

af de to dele af Vietnam samt en artikel af Kate Fleron om kvindebevægelsen i Vietnam.

Fra nummer 2 overgik man til det A4-format, der er anvendt siden.

De første redaktører var Nanna Brammer, der var 10 år i redaktionen,

og Irene Nørlund, der fortsatte i 12 år.

Denne artikels forfatter skrev sin første artikel til blad 1/1977, og fra nummer 4/1977

indgik han i redaktionen, hvor han deltaget siden, bortset fra enkelte afbrydelser.

Bladets redaktion har bestræbt sig på at nuancere debatten, bl.a. ved at bringe oversættelser

af erfarne Indokina-kendere og rapporter fra danskere, der har besøgt Vietnam.

Jens Chr. Sørensen var redaktør på bladet i 1986-88,

indtil Morten Rasmussen overtog posten i 1989.

Man sparede den røde farve på forsiden væk, samtidig med at bladet fik nyt layout.

Fra nr. 4/1990 blev bladet redigeret og layoutet af Morten Rasmussen og Wilfred

Gluud. I 1994 skiftede bladet navn til ‘VietNam Ajour’ for at markere at man ikke kun

er et foreningsblad, men informerer bredt om den aktuelle udvikling i landet, også om

menneskerettigheder og opposition til Vietnams Kommunistparti (som er det eneste

tilladte parti). I 2003 var Morten og Wilfred kørt trætte og gik af. Det medførte en krise

indtil bladet fra nr. 4/2003 fik hjælp af Peter Wulff Kåri og nyt layout af Nis Jensen.

Den nuværende redaktion fotograferet sommeren 2004 uden for Café Blågårds Apotek

på Nørrebro i København. Redaktionen er samlet dels for at planlægge næste blad,

dels for at hygge sig med stedets forskellige gode øl. Fra venstre ses Peter Wulff Kåri, næstformand

Ole Riis, grafiker Nis Jensen, Wilfred Gluud og Morten Rasmussen, samt forrest til højre

foreningens flittige kontorpasser Ingeborg Rasmussen

VietNam

A J O U R

Vietnam Bladet

92

u-landsorganisationer

protesterer mod nedskæring af

Danidas oplysningsbevilling

Der var i oktober flertal for forslaget

i Folketinget. Ikke desto mindre

søger de organisationer, som

månedsbladet Udvikling har talt med, også

i år om Danida-støtte til u-landsoplysning

for 2006. DVF har flere gange overvejet at

søge disse midler, men flere projektideer

er strandet på manglende ressourcer.

Mest alvorlig bliver konsekvensen

for KULU, Kvindernes U-landsudvalg,

hvis rygrad netop er oplysning. Bliver

forslaget om stop for statspenge til

u-landsoplysning vedtaget, må KULU’s

aktiviteter helt ned på vågeblus.

Mellemfolkeligt Samvirke håber stadig,

at forslaget bliver trukket tilbage, men

bliver det ikke bliver tilfældet, kan op til

15 medarbejdere miste deres job og en lang

De danske udviklingsorganisationer håber til det sidste,

at regeringen trækker sit forslag om at droppe statsstøtten

til de folkelige organisationers u-landsoplysning tilbage

Af Wilfred Gluud

række aktiviteter og udgivelser falder bort,

vurderer generalsekretær Lars Udsholt.

Hos Folkekirkens Nødhjælp går

bekymringen primært på forslagets

effekt blandt de små Ngo’er:

- Vi er heldige, da vi har egne

midler at lave u-landsoplysning for.

Vores bekymring er mere på det danske

u-landsmiljøs vegne; altså hele underskoven

af mindre Ngo’er., heriblandt biavlerne,

spejder- og idrætsorganisationerne, siger

Nødhjælpens informationschef, Thomas

Ravn-Pedersen, til Udvikling.

Projektrådgivningen, som DVF er

medlem af, protesterer mod udviklingsminister

Ulla Tørnæs’ planer om at fjerne

Formålet med Danidas Oplysningsbevilling

Det langsigtede mål er at sikre oplysning om udviklingsproblematikken en vedvarende og selvfølgelig plads i den generelle

oplysnings- og undervisningsvirksomhed, der udføres af organisationer, institutioner, skoler, massemedier og enkeltpersoner,

samt at skabe handlings- og holdningsændringer i den danske befolkning gennem oplysning om:

- U-landenes økonomiske, sociale, politiske, miljømæssige og kulturelle forhold.

- Relationerne mellem u-lande og i-lande.

- Danmarks samarbejde med u-landene og dansk u-landsbistand.

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 1 1

A J O U R

midlerne, som ulandsorganisationer har

kunnet søge til projektrelateret oplysning.

De midler, der hidtil har været afsat til

at oplyse den danske befolkning om de

u-landsproblematikker, som den danske

u-landsbistand forsøger at afhjælpe, er med

et pennestrøg forsvundet. Folkeoplysning,

en grundværdi for det danske samfund,

får fjernet sin statslige opbakning, som

var folkeoplysning på u-landsområdet en

bagatel. DVF har tilsluttet sig protesten,

men du kan læse om den seneste udvikling

efter årets finanslovsforlig på side 14.

11. september 2005 sendte journalisten

og forfatteren Knud Vilby et åbent

brev til statsminister Anders Fogh

Rasmussen. Det følger på næste side.

Læs mere på www.davifo.dk


Jeg skriver dette brev om ulandsoplysning til dig med kopi til

udviklingsministeren og folketingets udenrigsudvalg.

Baggrunden for, at jeg skriver til dig som statsminister og ikke

alene til udvalget og fagministeren, er, at det forslag, der er lagt frem til

ændring af principperne for ulandsoplysning, vedrører langt mere end

det rent fagpolitiske. Forslaget er et opgør med principper for uafhængig

og alsidig information, der har været gældende under skiftende regeringer

siden 1960’erne. Det lægger op til, at staten overtager ansvaret for

produktion og styring af, og kontrol med en central almen oplysningsindsats,

og det vil gøre det langt vanskeligere for befolkningen at modtage

uafhængig fri information end tidligere. Derfor vedrører sagen statsministerens

område. Det er et vigtigt ideologisk skift i den overordnede

samfundspolitik, hvis man øger den statslige styring af informationerne

til befolkningen på bekostning af uafhængig og mere alsidig information.

En sådan beslutning om at styrke statens rolle på bekostning af

andre involverede bør derfor diskuteres mere overordnet og principielt.

Jeg skriver dette brev som privatperson, men med baggrund

i mange års arbejde med nord-syd-problemstillinger, herunder

i perioder som næstformand i Ulandsrådet, medlem af Danidas

styrelse, formand for Den danske Unesco-Nationalkommission

og formand for Mellemfolkeligt Samvirke.

Jeg ved ikke i hvilken udstrækning, det er muligt at påvirke

aktuelle holdninger med mere grundlæggende historiske politiske

principper, men jeg vil alligevel understøtte min argumentation

med henvisning til de regler, der har været gældende siden folketinget

for mere end 40 år siden første gang traf en overordnet

beslutning om udviklingen i statslig dansk udviklingsbistand.

Fra udviklingsbistandens barndom var et af grundprincipperne, at

oplysning om bistand og om udviklingslande mest hensigtsmæssigt

burde gives af de mange aktive grupper i det danske samfund, der havde

baggrund i aktivt arbejde i disse lande. Staten havde og har naturligvis

en oplysningsforpligtelse i forhold til statslige bevillinger og indsatser,

men da man netop ville undgå at blive beskyldt for statslig propagandavirksomhed

og ydermere ønskede at stimulere uafhængig oplysning,

blev det i henhold til loven om dansk bistand fastlagt at u-landsstyrelsen

blandt andet havde til opgave at ”yde statstilskud til private organisationers

oplysningsvirksomhed om samarbejdet med udviklingslandene.”

På denne baggrund udviklede der sig et oplysningsarbejde fra en

række ulandsorganisationer rettet både mod enkeltpersoner, skoler

og folkeoplysende organisationer i Danmark. Oplysningsarbejdet

vedrørte ikke alene eller primært de pågældende organisationers eget

arbejde, men havde et meget bredere sigte, og førte blandt andet

til at der blev produceret seriøst oplysningsmateriale om forhold,

der sjældent blev eller bliver dækket af de dagsaktuelle medier.

Da et udvalg med Jens Christensen som formand i 1970 afgav

betænkning om Danmarks samarbejde med udviklingslandene, var

oplysningsarbejdet et af de temaer, udvalget forholdt sig til. Der blev

udtrykt ønske om klare retningslinjer for koordinationen af statsfinansieret

folkeoplysningsarbejde vedrørende international udvikling og

udviklingslandene. Men det hed samtidig at ”oplysning om international

udvikling og udviklingslandene har et opinionsdannende sigte, og

det må tilstræbes, at informationsvirksomheden bliver så alsidig som

muligt og udnytter de enkelte gruppers særlige forudsætninger for

selv at yde en indsats i oplysningsarbejdet.” (Betænkning nr 565)

I 1982 afgav et nyt udvalg betænkning om principperne for den danske

Åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen

11. september 2005

Kære Statsminister

bistand til udviklingslandene (betænkning nr 958). Her fastholdes

grundprincipperne for oplysningsarbejdet, idet det dog anbefales, at

der oprettes en særskilt bevilling for Danidas informationsvirksomhed.

Baggrunden er væksten i bistanden, som har skabt et behov for en mere

systematisk oplysningsindsats fra Danidas side, herunder især oplysning

om konkrete bistandsprojekter for at øge massemediernes interesse.

Generelt anbefales en vækst i oplysningsmidlerne, og det understreges,

at Danidas oplysningsarbejde på ingen måde skal erstatte de private

organisationers. Det fremhæves at ”Danida og de private organisationer

i vidt omfang varetager forskellige oplysningsopgaver, som

Foto: Mette Sanderhage

vanskeligt i konkrete ansøgninger kan prioriteres i forhold til hinanden”.

Helt frem til 1982 er princippet, ”at Danida fortsat skal søge tilskud til

alle konkrete oplysningsaktiviteter på lige fod med private organisationer.”

Efter 1982-betænkningen styrkes Danidas egen informationsvirksomhed,

men udvalget anbefaler, at koordineringsgruppen fortsat behandler, vurderer

og foretager indstillinger til styrelsen om Danidas forslag til oplysningsaktiviteter.

Det hedder i 1982-betænkningen at ”Danidas mere faktuelle

oplysningsvirksomhed og de private organisationers holdningsprægede

og engagerede oplysningsarbejde bidrager tilsammen til en nuanceret

belysning af udviklingsproblemerne, der er af afgørende betydning for,

at den offentlige debat kan tilføres den nødvendige bredde”.

Siden 1980’erne har der været fortsat vækst i Danidas eget oplysningsarbejde.

Det har også udviklet sig fra alene at være af faktuel

karakter til i stadig større udstrækning at være holdningspræget med

et fokus og en stærk argumentation for de målsætninger og holdninger,

der har ligget til grund for skiftende regeringens udviklingssamarbejde.

Balancen mellem statslig holdningspåvirkning og mere

uafhængigt oplysningsarbejde har imidlertid stadig været til stede

fordi de private folkelige organisationers arbejde fortsat fik støtte.

Med forslaget om at fjerne den økonomiske støtte til disse organisationer

oplysningsarbejde lægges der op til den endelige statsliggørelse

af oplysningsarbejdet. Og ændringen er meget konkret:

Da jeg i forgårs kom tilbage fra ferie, lå der et brev fra

Udenrigsministeriet og ventede på mig. Det var en opfordring til

at gentegne abonnementet på Udenrigsministeriets månedsavis

om dansk udviklingspolitik og bistand. Og det var absolut gratis.

Staten tilbyder således gratis holdningsinformation og

bruger flere og flere penge på statslig oplysning, samtidig

med at organisationernes publikationer (som normalt sælges

til en subsidieret pris) nu er truet på livet.

Jeg ved naturligvis, at Ulla Tørnæs har sagt, at organisationerne

bare kan lave oplysningsarbejde for deres egne penge. Vi ved alle,

at det er ikke rigtigt. Organisationerne er blevet langt bedre end

tidligere til at samle ind. De kan også finansiere en vis begrænset nødhjælpsorienteret

kampagneinformation for egne midler. Men de kan

naturligvis ikke finansiere langsigtet uafhængig grundig ikke-kommerciel

oplysningsvirksomhed til hele befolkningen via indsamlinger.

Argumenterne fra 1960’erne og fra 1970 og fra 1982 om behovet

for mere alsidig og uafhængig information holder stadig.

Gennemføres det nu fremlagte forslag, vil uviklingen i korthed

kunne beskrives således:

1. De første mange år en langsigtet statsstøttet oplysningsvirksomhed

baseret på uafhængige organisationers viden og alsidighed.

Faktuel oplysning fra udenrigsministeriet om den statslige bistand.

2. Fra begyndelsen af 1980’erne en gradvis ligestilling af

statslig oplysning og uafhængig statsstøttet oplysning fra private

organisationer. Såvel holdningspræget som faktuel oplysning

både fra staten og organisationerne. Men en rimelig balance.

3. Fremtiden: Statslig overtagelse af den helt dominerende del

af hele informations- og oplysningsarbejdet, herunder statslig

holdningsbearbejdning af befolkningen. Organisationernes

supplement vil blive et meget begrænset kampagnepræget

materiale med henblik på at styrke egne indsamlinger.

Som jeg indledte med at skrive, er det naturligvis en overordnet

politisk prioritering at tage stilling til om statens og regeringens

rolle på denne måde skal styrkes, når det gælder styringen og

kontrollen af de informationer, befolkningen får adgang til. Men

det kan ikke være et spørgsmål, der alene skal afgøres som led i

finanslovsforhandlinger eller diskussionen af ulandsbistanden.

Derfor dette brev.

Med venlig hilsen

Knud Vilby

knud@vilby.dk

cc Udviklingsminister Ulla Tørnæs

Folketingets udenrigsudvalg

S i d e 1 2 VietNam 4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 VietNam S i d e 1 3

A J O U R

A J O U R


S i d e 1 4

Sidste nyt:

Nedskæring af

u-landsoplysning

Foto: Mette Sanderhage

Med den nye aftale kan Ngo’er,

der udfører projekter i udviklingslandene

med støtte fra

Danida, fortsat få støtte til oplysning på

op til 2 pct. af deres bevillinger. Andre

Ngo’er vil fortsat kunne søge Danidas

oplysningsbevilling om støtte til konkrete

aktiviteter. Oplysningsbevillingen

reduceres dog stadig med 12 mio. kr.,

som i stedet skal bruges til konkrete

udviklingsprojekter i udviklingslandene.

Fremover skal de seks Ngo’er, der har

en rammeaftale med Danida, stille med

10 pct. i egenfinansiering udover hvad

staten yder (dog 5 pct. i 2006, idet forslaget

først er fuldt gennemført i 2007).

Et lignende egenfinansieringskrav på 10

pct. findes i både Norge og Sverige. De 6 store

ulandsorganisationer der formidler 2/3 af

den samlede danske Ngo-udviklingsbistand

er Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red

Barnet, CARE, Mellemfolkeligt Samvirke og

IBIS. Organisationerne kan få statstilskud

på samme niveau som hidtil, såfremt de

supplerer statsmidlerne med egne midler.

Det svarer til reglerne i andre lande – f.eks.

Norge og Sverige. Indsamlingsloven ændres

specielt for disse organisationer, så de alle

ændret

Regeringen blev sammen med Dansk Folkeparti ved finanslovsforliget

7. november enige om en ny model for Ngo’ernes egenfinansiering

fremover får mulighed for at gennemføre

landsdækkende gade- og husindsamlinger.

Mellemfolkeligt Samvirke skal rejse

omkring 5 millioner kroner i 2006. MS’

formand Søren Hougaard siger, at det

er ærgerligt, at regeringen ”ønsker at

bedømme os på, om vi er gode med

raslebøsserne i Danmark i stedet for, om vi

hjælper de fattige i Syd”. Søren Hougaard er

bekymret over den forskydning, der vil ske

i MS’ arbejde. ”Der har hidtil været en klar

forståelse for vores og andre Ngo’ers særlige

berettigelse, fordi vi har kunnet samarbejde

med befolkningerne i Syd, på en helt anden

måde end den statslige ulandsbistand har

mulighed for. Statslig bistand er bundet

til samarbejde med regeringer. Det er vi

ikke. Vi kan gennem partnerskaber med

foreninger og organisationer i de fattige

lande nå de allerfattigste og samtidig sikre

en bæredygtighed, når vi trækker os ud

igen,” ”Ikke kun fokus i regeringens

finanslov er direkte uhensigtsmæssigt. Det

er vilkårene også. Den 7. november får vi at

vide, at vi skal samle mange millioner ind

til næste år. Og at det er forudsætningen for

at vi kan arbejde videre med det langsigtede

bistandsarbejde. Det byder man normalt

VietNam

A J O U R

ikke professionelle samarbejdspartnere.”

Vagn Berthelsen, Generalsekretær i

Ibis, udtaler: ”Vi står meget uforstående

overfor det pludselige og barske indgreb,

som er vedtaget uden nogen forudgående

dialog. Ibis fokusering på langsigtet

udviklings-bistand er sket i forståelse med

Udenrigsministeriet og i en arbejdsdeling

med andre danske Ngo’er, til trods for

at det forringer vores indsamlingsmuligheder

i Danmark. Ibis har til gengæld

levet op til alle andre krav – herunder en

kraftig forøgelse af medlemstallet. Derfor

kommer kravet om egenfinansiering

som et lyn fra en klar himmel”.

John Nordbo, Formand i Ibis udtaler:

”Man bliver kun en stor indsamlingsorganisation,

hvis man samler ind til nødhjælp.

Finansloven tvinger derfor organisationer

til en omlægning fra langsigtet udviklingsbistand

til nødhjælpsarbejde, og det giver

færre penge til egentlig fattigdomsbekæmpelse,

som gør fattige mennesker i stand til

at forbedre deres levevilkår. Samtidig må organisationer

investere mere i markedsføring

og dermed bliver der færre penge tilbage til

de fattige. Det kan ingen være tjent med.”

(WG)

Sæt ved

Lørdag den 25. februar 2006 kl. 10-15

For sjette gang afholder Dansk Vietnamesisk Forening Kulturdag på

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 1 5

x

Vietnamesisk Kulturdag

Rysensteen Gymnasium

Tietgensgade 74, 1704 København

(lige ved Københavns Hovedbanegård)

Detaljeret program udarbejdes over de næste måneder,

og i lighed med tidligere år vil dagen byde på spændende

foredrag om forskellige emner såsom rejser/turisme,

udviklingsprojekter, kultur og historie, ligesom der vil

blive serveret vietnamesisk mad og musik.

Annoncering/program vil løbende blive opdateret på vores

hjemmeside www.davifo.dk

Alle personer, organisationer og offentlige myndigheder,

der beskæftiger sig med eller er interesserede i Vietnam,

vil være velkomne.

Adgang mod mindre entre.

Vi hører meget gerne fra medlemmer og andre interesserede,

der kunne tænke sig at bidrage med et foredrag

eller har gode ideer til indslag på Kulturdagen, ligesom vi med tak

tager imod en hjælpende hånd på selve Kulturdagen.

Kontakt os i givet fald venligst på e-mail davifo@get2net.dk

eller pr. telefon 38 86 07 01.

Uden for normal åbningstid kan der

lægges besked på telefonsvareren.

A J O U R

Foto: Mette Sanderhage


Uafhængighed, enhed og socialisme

S i d e 1 6

60-års dagen for Vietnams uafhængighed blev fejret i Hanoi,

og DVF var inviteret med til konference og besøg hos partiets generalsekretær

Den 2. september i år var 60-års

dagen for Vietnams uafhængighed.

Dansk Vietnamesisk Forening

var sammen med andre internationale

venskabsforeninger og Ngo’er inviteret af

Vietnam Union of Friendship Organisations

(VUFO) til at fejre begivenheden. Der blev

afholdt et tre dages program, som blandt

andet inkluderede et besøg til Ho Chi

Minh’s Mausoleum, en heldags konference

om ”solidaritet, venskab og samarbejde” og

et høflighedsbesøg hos generalsekretæren

for kommunistpartiet Hr. Nong Duc Manh.

Stærk national identitet

Vietnams uafhængighed blev efter den

vietnamesiske kalender opnået i 1945,

selv om franskmændene reelt først opgav

Indokina (som også omfattede Laos og

Cambodja) i 1954. Uafhængighed indgår

som det første af tre mål, der kunne danne

overskrift for tre perioder i nyere vietnamesisk

historie. De to efterfølgende mål var

genforening eller enhed (fra 1954 til 1975)

og socialisme (1975 til 1986) og man kunne

tilføje et fjerde doi moi eller reform (1986- )

som overskrift for den nuværende periode.

De tre mål uafhængighed, enhed og socialisme

har spillet en central rolle i forbindelse

med den dannelsen af den socialistiske

stat og den nationale identitet i Vietnam.

Og opnåelsen af dem udgør grundstenen for

det kommunistiske partis (og dermed regeringens)

unikke legitimitet i befolkningen.

Mens man indimellem hører udenlandske

observatører bruge negativt ladede betegnelser

som ”diktaturstat” og ”autoritært

regime” om Vietnam, så viser en verdensomspændende

undersøgelse gennemført i

2001, at langt størstedelen af vietnamesere,

nemlig 92%, har stor tillid til det kommunistiske

parti og dets organisationer og at

endnu flere, nemlig 96%, er positive over for

det politiske system. Den samme undersøgelse

viser desuden, at vietnameserne

har en stærk national identitet, idet 98% af

befolkningen udtrykker følelse af national

stolthed (World Values Survey, 2002).

Guirlander, festtaler og historiens vingesus

Det var altså et stolt folk og et stærkt

lederskab, der gik på gaden, da 60-året

for uafhængigheden skulle fejres i dagene

omkring den 2. september. Og der blev

Af Katrine Riisgaard Pedersen

Generalsekretæren for kommunistpartiet

Hr. Nong Duc Manh holdt tale for venskabsforeninger

og NGO’er, der var i Hanoi

2. september for at fejre 60-års dagen

for Vietnams uafhængighed

da heller ikke sparet på noget. I flere dage

op til begivenhederne blev der hængt

bannere op i gaderne, delegater blev

transporteret ind fra omkringliggende

provinser, og Ho Chi Minh mausoleet

og Ba Dinh pladsen, hvor Ho Chi Minh

for 60 år siden oplæste uafhængighedserklæringen,

blev pyntet op til fest.

Jeg har besøgt onkel Hos jordiske

rester ved en tidligere lejlighed og sprang

således den del af forestillingen over.

Men konferencen og særligt besøget hos

generalsekretæren, som i følge ubekræftede

rygter siges at være en hemmelig søn af Ho

Chi Minh selv, var en interessant oplevelse.

VUFO-arrangementet er en tilbagevendende

begivenhed og en slags symbolsk

gestus over for de forskellige internationale

bevægelser og personer, der støttede

Vietnam i kampen for uafhængighed,

enhed og socialisme. Den Vietnamesiske

gestus blev matchet af solidariske taler af

en række af de internationale deltagerne.

Jeg følte mig som en årsunge i det

selskab. Vietnam dukkede først for alvor

op på min nethinde for små 15 år siden. Jeg

VietNam

A J O U R

husker hverken kampen for uafhængighed,

enhed eller socialisme. Det var måske derfor

det indimellem føltes lidt surrealistisk

at høre om ”væbnet revolution mod

imperialistiske magter” og blive tiltalt

som ”kammerat”. Men jeg hørte tydeligt

historiens vingesus, f.eks. da repræsentanten

for det Filippinske Freds og Solidaritets

Råd, Antonio Paris fortalte om, hvordan

den vietnamesiske kamp i sin tid havde

inspireret hans og andre filippineres kamp

for selvstændighed og da hr. John Percy,

tidligere minister i Australiens parlament,

forklarede, hvordan det vietnamesiske

folk vækkede hans og mange andre unge

australieres politiske bevidsthed i 1960’erne.

Selvom nogle af konferencens deltagere

indimellem syntes at leve mere i fortiden

end i nutiden, var det for så vidt meget

opløftende at høre at nogle stadig bevarer

entusiasmen og troen på det gode i socialismen,

som ellers har trange kår i dag,

ikke mindst i det vietnamesiske samfund.

Onkel Hos søn?

Besøget hos generalsekretæren forgik

i partiets nye hovedkvarter over for

præsidentpaladset. Som menig medarbejder

ved FN’s udviklingsprogram UNDP er jeg

til hverdag forment adgang til den slags

begivenheder, og jeg har hidtil kun set partiets

hovedkvarter udefra, når jeg passerer

forbi på min Honda Wave motorcykel på vej

hjem fra arbejde. Men i dagens anledning,

blev jeg altså - i min egenskab af delegat fra

Dansk Vietnamesisk Forening - budt indenfor

sammen med godt og vel et hundrede

andre kammerater. På vejen ind fik jeg et

varmt og fast håndtryk og et par venlige

ord med på vejen af generalsekretæren.

Lidt senere sad jeg og sippede grøn te

af en kop med partiets logo printet i rødt

og guld, mens jeg lyttede til generalsekretærens

tale. Mit blik skiftede mellem

busten af Ho Chi Minh i baggrunden og

generalsekretæren alt imens jeg funderede

over om rygtet taler sandt. Er han mon

Ho Chi Minhs søn eller er han bare et helt

almindeligt menneske – og dermed endnu

en nevø af vores allesammens onkel Ho?

Katrine Riisgaard Pedersen er medlem

af DVF’s bestyrelse og Programme

Officer for UNDP, Vietnam.

Vietnam-træf

Man kunne tydeligt at se, at der

nu endeligt er blevet åbnet op

for adoptionen fra Vietnam. Der

var mange nye børn og deres forældre

med. Det var også dejligt at se, at ældre

børn også havde lyst til at deltage.

Træffet startede ved 10-tiden med

velkomstkaffe og brød. Derefter åbnede

de forskellige aktiviteter. Træfgruppen

havde sørget for, at der var noget at lege

med både ude og inde, så det sydede

af aktivitet på legepladserne og i klippeklister-

og modellerværkstederne.

I år var der indlagt et trylleshow.

Man havde fået Jørgen Hedegaard fra

Vietnam Landegruppens bestyrelse til at

komme og trylle. Han havde medbragt

sine to talentfulde assistenter og sammen

leverede de et underholdende show.

Tekst og foto: Hans Jørgen Meyer Ibsen

Traditionen tro holdt Vietnam Landegruppen træf sidste

weekend i august. 70 voksne og 61 børn mødte op på

denne dejlige solskinsdag i Smørum på Sjælland, hvor

Søagerskolen i år dannede rammerne for træffet

Efter frokosten forsatte aktiviteterne og

sidst på eftermiddagen blev der afholdt

”scooterræs” for børnene. Det populære

ræs er begyndt at ligne en tilbagevendende

begivenhed, som ikke mindst de stolte

forældre nyder at være tilskuere til.

Maden i år var en dejlig buffet leveret fra

den vietnamesiske restaurant Saigon Quan.

Der var mange, der havde taget

imod opfordringen om at bage en kage

til kaffen, så kaffebordet mindede op

et sønderjysk kagebord. Dette til stor

glæde for både børn og voksne.

Generalforsamling

Generalforsamlingen var ikke så

velbesøgt, men det havde ikke

indflydelse på diskussionen og valget

til bestyrelsen og træfgruppen.

Et af punkterne, der var oppe at

vende, var, hvad man kan gøre for også

at gøre træffet interessant for de større

børn. Man snakkede om at have nogle

aktiviteter, der henvender sig direkte til

de større børn, og at dette kunne hjælpe

dem med til at få dannet et netværk som

de kunne få gavn af på længere sigt.

Der var ingen problemer med at få valgt

medlemmer til bestyrelsen og træfgruppen.

Alt i alt en dejlig dag omgivet med skønne

børn og deres forældre. Også en tak til

Søagerskolen, som lod os låne deres lokaler.

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 1 7

A J O U R

Saigon Café

i Horsens

Tekst og foto: Lajka Lassen

Det er nu muligt at komme på en ny

form for café-restaurant på torvet i

Horsens.

Det er den 23-årige vietnameser Binh

Minh Stenz, der har åbnet den nye caférestaurant.

At hun vælger et liv som selvstændig

kommer ikke som nogen overraskelse for

hendes familie.

Hendes mor har en meget fin guldsmedeforretning

i Ho Chi Minh City (det

gamle Saigon). Hun forsørger en meget

stor del af familien. Det har givet Binh

Minh masser af mod til også at prøve

kræfter som selvstændig. Det blev til en

restaurant, fordi hun elsker at lave mad.

Det vietnamesiske køkken er meget

grønt og sundt. Det er noget af det hun

vil prøve at servere for et forhåbentligvis

blandet publikum. Det er både frokost-,

middags- og kaffegæster, der kan komme

på oplevelse i Saigon Café. Hun lover at alt,

ja selv kaffen, vil blive serveret på en anderledes

måde.

Nogle af retterne på menukortet er fra

Binh Minh’s fødehjem. Det er et rigtigt

indbydende menukort. Indretningen

i restauranten er virkelig en oplevelse

værd. Det er lige før at man skulle tro

at det er i Vietnam og ikke Horsens.

Saigon Cafe,Torvet 26, 8700 Horsens

Tlf. 75 65 71 00. Åbent man-tor 11-22,

Fre 11-23,Lør 10-23. Søndag lukket.

www.saigoncafe.dk


Fra den vietnamesiske ambassade i

København modtog DVF en invitation

til at besøge udstillingen, der var

indrettet i ambassadens nye domicil

på Bernstorffsvej 30 C i Hellerup.

De udstillede varer fra Hapro HANOI

TRADE CORPORATION var smukt

arrangeret i et stort lokale, hvorfra der

var fin udsigt til haven udenfor.

Der var keramik, kunstgenstande,

flettede varer, stentøj, lakerede varer,

en stand med krydderier, kaffe, te,

konserves mv., broderede ting samt

et lille udvalg af nydeligt tøj.

Under sin åbningstale berettede ambassadøren

Nguyen Xuan Hong om de gode

relationer mellem Danmark og Vietnam

og om importen/eksporten landene

imellem - der var i positiv udvikling.

Efterfølgende fortalte Nguyen Thuy

Duong fra Hapros Marketing Dept.

om organisationen sideløbende med,

S i d e 1 8

Udstilling af

vietnamesiske

eksportprodukter

Den vietnamesiske industri er inde i en rivende

udvikling, og naturligvis vil de gerne vise

deres kunnen og deres produkter frem.

DVF var med, da et udvalg af dem blev udstillet

Tekst og foto: Ingeborg Rasmussen

at hun fremviste relevante billeder. Det

gav et godt indtryk af den store virksomhed,

der er i rivende udvikling.

Selskabet, der er statsejet med

hovedkontor i Hanoi og kontor i

Ho Chi Minh City, fungerer som

moderselskab med 23 datterselskaber

og foretagender, der opererer inden for

forskellige områder såsom produktion,

import-eksport, fast ejendom, fremmed

investering, joint venture, oversøisklokal

turisme og andre ydelser.

Antallet af ansatte er på 6.500.

I 2004 nåede den indenrigske omsætning

op på 3.700 mia. Dong, medens import og

eksport beløb sig til 150 mio. USD. Disse

tal forventedes at stige i 2005 og fremover.

Der var også tænkt godt på de

besøgende, der kunne gøre sig til gode

med vin og indbydende lækkerier

fra smukt arrangerede buffeter.

VietNam

A J O U R

Bogtilbud

Tilbud på

spændende billedbog

med 19 fortællinger

fra det gamle Vietnam

“Dengang i Vietnam” er en meget spændende

bog, [som] først og fremmest henvender sig til

de vietnamesiske børn og unge, der vokser op

i Danmark. Teksten bringes både på dansk og

vietnamesisk på siderne over for hinanden...

Bogen er tilrettelagt, så de første [fortællinger]

i indhold og sproglig sværhedsgrad er bedst

egnede for de yngste børn. Senere i bogen

kommer de mere komplicerede forhold... Alle

børn med vietnamesisk baggrund eller kendskab

til Vietnam/vietnamesere bør læse den.

Fra anmeldelsen i VietNam Ajour Nr. 4/2003

“Dengang i Vietnam”

Projektgruppe

for de vietnamesiske børn i Danmark,

redaktion Johanne Breuning.

Layout Hung Minh Le.

Illustrationer: Bui Tuan Thanh, Hanoi

og Cam-Li Phan, Hjørring.

Oversættelser: Projektgruppen

og Quyen Thi Nguyen.

73 sider. Pris ekskl. porto: Kun 80 kr.,

hvoraf halvdelen går til Hospitalsindsamligen

Nyt fra

indsamlingsudvalget

Som jeg skrev i sidste nummer, var

containeren med det indsamlede

udstyr til hospitalet næsten i hus. Til

stor glæde for alle ankom den planmæssigt

i slutningen af juni, og som det kan

ses på billederne, er den blevet tømt, og

udstyret er allerede i brug. Jeg tager selv til

Vietnam i januar. Et af formålene med min

rejse er at tilse, om udstyret vi sender ud,

bliver brugt og vedligeholdt. Derudover

skal vi drøfte, hvor der er størst behov

for støtte i fremtiden. Som det fremgår af

statistikken i sidste blad (nummer 3),

er der inden for alle områder sket en

øgning i produktiviteten på hospitalet. Det

være sig patientindlæggelser, sengedage,

undersøgelser, behandling og operationer.

Øget produktivitet

på hospitalet skaber

behov for mere udstyr

Af Helle Blom, formand

Ja, der er også flere ansatte end tidligere.

Det er alt sammen med til at behovet for

hjælp og støtte også vil vokse. DVF har

fået flere forespørgsler om støtte til andre

hospitaler i de sydlige provinser. Det kan

vi ikke tage stilling til før vi har konkrete

retningslinier for hvordan og med hvad.

Mødeaktivitet

Som repræsentant for foreningen deltog

jeg i Mellemfolkeligt Samvirkes årsmøde

i Odense. Der var omkring 80 deltagere,

som alle kom fra en Ngo, der fik støtte

fra Danida til forsendelse og renovering.

Det var spændende og lærerigt at høre de

mange erfaringer man havde gjort sig og

ikke mindst var det en fordel at få kontakter

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 1 9

A J O U R

som man kan trække på ved behov.

Der har været afholdt et møde i indsamlingsudvalget

i september og det næste

bliver først i det nye år. I mellemtiden har

medlemmerne kontakt via mail. Foreningen

har fået tid til en radiospot samt TVskiltning

tirsdag 15. november i Danmarks

Radio. Der er mange katastrofer rundt om

i verden og der er mange der samler ind

til humanitær hjælp. DVF håber igen i år

på støtte fra de mange trofaste bidragsydere

og kan forsikre, at pengene er med

til at helbrede tusindvis af børn som bliver

indlagt til undersøgelse og behandling på

Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh-Byen.

Mail venligst til helleblom@ofir.dk hvis du har

forslag eller andet til indsamlingsudvalget

Årets container med udstyr ankom i august. Hovedsageligt brugt udstyr, primært fra Rigshospitalet og firmaet H. Lundbeck,

som respiratorer, ultralyds scanner, LAF bænke og centrifuge samt et nyrenoveret trykluftsanlæg


S i d e 2 0

Vidne til Vietnamkrigen

En ny lille bog om Vietnamkrigen

præsenterer sig selv

med ordene: ”Træd tilbage i

tiden til midten af det 20. århundrede

og oplev kampen om kontrollen

over Vietnam, set gennem

øjnene på dem, som gennemlevede

det. Find ud af, hvordan det var at

være Vietcong-guerilla og kæmpe

med hjemmelavede våben. Oplev,

hvordan det var at være amerikansk

soldat i et land, hvor man ikke kunne

kende ven fra fjende. Læs om, hvordan

begge parter stadig er påvirket af krigen.”

Til bogen om Vietnamkrigen stiller

forfatteren følgende spørgsmål: ”Hvordan

var det at være Vietcong-guerilla og

kæmpe for Vietnams frihed? Hvordan var

det at være amerikansk soldat og kæmpe

for en sag, man ikke forstod? Hvordan

var det at være vidne til historien?”.

Bogen starter med udsagnet ”I næsten

30 år forsøgte USA at styre begivenhederne

i Vietnam... USA’s indblanding i Vietnams

indre anliggender førte til Vietnamkrigen

(1959-1975), en af det 20. århundredes

mest ødelæggende konflikter”. Det er et

klart budskab om en ny historieskrivning,

hvor begge parters synspunkter

fremlægges, og det synes jeg bogen

lever op til med enkelte undtagelser.

Bogen er flot designet med fotos og

et emne eller periode på hvert opslag.

Til venstre historisk tekst, til højre et

dokument eller en personlig beretning.

Andet opslag hedder ”Hvor ved vi det

fra?”, og fortæller om kilder til historie og

nødvendigheden af en kritisk tilgang.

Desværre indeholder bogen selv et par

Boganmeldelse

Af Wilfred Gluud

udokumenterede myter. På side 32 år

står der, at ”Nordvietnameserne og Viet

Cong torturerede ofte de amerikanske

krigsfanger og tvang dem til at bo i små

bambusbure”. Det har jeg også set i filmen

”Deer Hunter”, men ellers kender jeg ikke

kilder, der dokumenterer systematisk tortur.

Fangerne var sikkert udsat for en hård

behandling, og alene at leve på vietnamesisk

levestandard under en krig kan have

virket som tortur på soldater fra USA.

Bogen nævner ikke Sydvietnams

Phoenix-program 1966-73, som USA

deltog i, og hvor der indgik ”systematiske

fængslinger, tortur og henrettelser”. Det

er officielt indrømmet af en repræsentant

for USA’s forsvarsministerium, at 26.369

civile sydvietnamesere mistænkt for at

være Viet Cong blev dræbt. Sandsynligvis

er tallet større. En kilde mener, at i nogle

områder af syden blev 95 procent af de

kommunistiske kadrer henrettet eller

kompromitteret af Phoenix programmet.

På trods af dette vil jeg gerne anbefale

bogen til skolebrug eller til en hurtig

VietNam

A J O U R

orientering om Vietnamkrigen.

Bogen har også en tidsoversigt,

ordliste samt henvisninger til

danske bøger og Internetsider. Der

findes ikke særligt lærermateriale

(heller ikke på engelsk), og foruden

de danske links (som også findes

på www.davifo.dk), vil jeg anbefale

Vassar Colleges hjemmeside på

engelsk om Vietnamkrigen på

http://vietnam.vassar.edu/.

Bogen indgår i en ny serie ”Vidne til

historien” fra Forlaget Flachs, som gør

fortidens store begivenheder levende

gennem beretninger fra mennesker, der

deltog i begivenhederne.Læseren

tilskyndes til at se på historien med nye

øjne ved at sætte spørgsmålstegn ved

de historiske dokumenters pålidelighed,

og stiller spørgsmål om, hvad det er, vi

alle kan lære. De andre titler i serien er

Den arabisk-israelske konflikt, Hiroshima,

Krigen i Irak, Afghanistan, Kommunismens

sammenbrud samt Hitlers storhed og fald.

Bøgerne henvender sig til elever

på 9. klassetrin, som kan bruge dem

i forbindelse med opgaveskrivning

og projektarbejde. Bøgerne kan også

anvendes af lærere, som vil skaffe sig

en hurtig oversigt over et emne.

Michael Burgan

“Vidne til historien - Vietnamkrigen”

forlaget Flachs 2005 (www.flachs.dk),

56 sider 16x24 cm, rigt illustreret.

Fra 14 år, beregnet til 9. klassetrin.

Oversat af Torben Wilhelmsen fra

”Witness to History: The Vietnam War”,

Heinemann Library 2005. Pris 192 kr.

Henning Becker på talerstolen

30 års jubilæum i

Den Vietnamesiske

Montagnard Forening

Den Vietnamesiske Montagnard

Forening i Danmark fejrede 30

års ophold i Danmark 30. april

i Eggesmagle Skoles Hal i Skælskør.

Montagnardforeningen er en forening bestående

primært af de såkaldte Beckerbørn,

som kom til Danmark 29. april 1975.

Vejret på dagen for jubilæet var flot.

Der var en stor gensynsglæde blandt de

fremmødte, især hvad angår dem, der ikke

ser hinanden så tit. Præcis kl. l8 var der

mad, og Lam-Phol Lam bød velkommen

til de fremmødte. Der blev spillet dejlig

musik til maden, som blev leveret fra

en vietnamesisk restaurant i Haslev, og

stemningen var rigtig god i hallen.

Efter at middagen var slut ca. kl. 20

blev der sunget nogle sange, Herefter tog

Lam-Phol ordet og holdt en bevægende

tale, hvor han kom ind på tiden i Vietnam,

rejsen ud af Vietnam sammen med

Henning Becker, den første hårde tid her i

Danmark og sidst, men ikke mindst hans

holdning til hvad der kræves for at blive

godt integreret i Danmark. Talen, som

kan læses i sin helhed på www.davifo.dk,

blev afsluttet med et minuts stilhed for

dem, der var døde i årene der var gået.

Derpå fik aftenens hædersgæst, Henning

Becker, ordet. Han skildrede primært alle de

problemer, der havde været med de danske

myndigheder. Til sidst i sin tale sagde han

følgende: ”Tak for 30 hårde, dejlige år,

hvori l alle år efter år og til stadighed har

vist mig stor kærlighed og hengivenhed.

Tak, fordi l er som l er og ikke anderledes!

Jeg ønsker Jer alle og de kommende

generationer “Becker-børn” styrke, omsorg

for, kærlighed til og tillid til hinanden og

jeres næste. Det ville være pokkers, hvis

verden ikke bleven anelse bedre af det.

Lam-Phol fortæller, at dette var en af

de bedste fester han har været med til at

arrangere. (OR)

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 2 1

A J O U R

VietNam

A J O U R

Vietnam

Ajour

har brug

for flere

hænder

Redaktionen af Vietnam Ajour søger hjælp,

både til at skrive artikler og til at oversætte

fra engelsk. Forudsætninger er, at man kan

oversættelse fra engelsk til dansk,

og kommunikere via e-mail. Man

behøver altså ikke at bo i København.

Det journalistiske arbejde består bl.a. i at

sammenskrive, forkorte og oversætte ud

fra udvalgte kilder, som regel på engelsk.

Hvis man har lyst, kan man også blive fast

medlem af redaktionen, som normalt mødes

to gange i forbindelse med hvert nummer:

Én gang for at planlægge næste nummer, og

én gang for at læse korrektur på det færdige

blad (som regel under hyggelige former).

NIS JENSEN

G R A F I S K D E S I G N

Mælkebøtten 170 B

Christiania

1440 København K

32 95 80 93 / 61 66 80 93

nis.jensen@tiscali.dk


S i d e 2 2

Vietnam hærget af tyfoner

Året 2005 har verden over været

præget af usædvanligt mange tyfoner

(undertiden kaldet tropiske orkaner eller

”hurricanes” alt efter hvor i verden, de

forekommer). Vietnam er ikke gået fri. I

september fejede supertyfonen Damrey

hen over Sydøstasien, og mindst 111

mistede livet, heraf 63 i Vietnam.

Flere tyfoner ramte Vietnam i slutningen

af oktober og begyndelsen af november.

Senest ramte tyfonen Kai Tak den 2-3.

november området omkring Danang i det

centrale Vietnam, hvor 18 blev dræbt og

yderligere 10 meldt savnet. Tusinder af

hektarer landbrugsland er blevet ødelagt,

og hundreder af huse er stærkt beskadiget,

og flere tusinde indbyggere måtte evakueres.

Området rammes ofte af tyfoner og

oversvømmelser, der medfører voldsomme

ødelæggelser og tab af menneskeliv. For

en måned siden blev 31 dræbt i området

i forbindelse med oversvømmelser.

NGO’ers rolle i Vietnam

Den Danske Ambassade i Hanoi inviterede

DVF og andre danske ikke-statslige

organisationer (NGO’er) i Vietnam

til “Dansk NGO Forum” 14. juni

2005. Formålet med mødet var at

diskutere NGO’ers rolle i Vietnam, danske

NGO’ers rolle i Vietnam, hvordan de

kan fremme strategien for dansk støtte

Kort nyt

til civilsamfundet, og endelig

relationen mellem de internationale

(danske) NGO’er og lokale NGO’er.

Mødedeltagere fra danske NGO’er i

Vietnam var Bjørn Jensen (ADDA), Trine

Glue Doan (OVE, DVF), Katrine Riisgaard

Pedersen (DVF), Rolf Hernø (Care),

Mette Ide Davidsen (Sex og Samfund).

Fra ambassaden deltog Peter Lysholt

Hansen, Anders Baltzer Jørgensen

og Frederikke Bjering.

Offer nr. 42 for fugleinfluenza

Det vietnamesiske sundhedsministerium

meddelte 7. november, at fugleinfluenzaen

havde krævet sit 42. offer. Det forrige

registrerede dødsfald af den dødelige

H5N1-virus var i juli. Siden december har

fugleinfluenzaen dræbt 42 af 92 kendte

tilfælde af smittede mennesker i Vietnam.

Mindst 64 mennesker Asien er døde af

H5N1 fugleinfluenza siden 2003. De fleste

af dødsfaldene skyldes direkte kontakt

med smittede fugle. Vietnam har aflivet

næsten 50 millioner fjerkræ for at forhindre

sygdommen i at sprede sig, og begyndte

i august 2005 at vaccinere fjerkræ.

Offeret var en 35-årig mand, som havde

købt en kylling på et marked nær hans

hjem i Hanoi. Det menes, at kyllingen var

smittet, men ingen andre medlemmer af

mandens familie har vist tegn på smitte.

Manden døde på et hospital i Hanoi hospital

29. oktober. Han var blevet indlagt på

hospitalet 26. oktober, fire dage efter at hans

familie havde købt en tilberedt kylling på

et marked i Dong Da distriktet i Hanoi.

I Bac Giang provinsen, 60 kilometer

nordøst for Hanoi, er mere end 58.000 fjerkræ

døde eller aflivet i starten af november

i 3 landsbyen. Også 5 andre landsbyer i provinsen

har været ramt. Der har også været

udbrud i de sydlige provinser Dong Thap og

Bac Lieu i starten af oktober, hvilket bragte

antallet af udbrud op på 26 i siden april.

Tamiflu fra Vietnam

Vietnam har bestilt 25 million tabletter

af anti-virus medicinen Tamiflu fra det

schweiziske medicinalgigant Roche Holding

AG. Roche er den eneste producent af

Tamiflu, der anses for at være det bedste

middel mod sygdommen, hvis den muterer

og spreder sig fra menneske til menneske.

Virksomheden har været under stigende

pres fra politikere og medicinalfirmaer i

udviklingslandene og USA, og i oktober gik

VietNam

A J O U R

Roche med til at diskutere muligheden for

at give andre licens til at producere pillerne.

Cao Minh Quang, direktør for

medicinalvarer i sundhedsministeriet,

sagde i oktober, at forhandlingerne med

firmaet om en mulig licens til Vietnam på

at fremstille en kopi af medicinen trak ud,

og at Vietnam ville gå videre og producere

en kopi af Tamiflu med eller uden tilladelse

fra Roche. 8. november gav Roche tilladelse

til at Vietnam til at producere Tamiflu.

Produktionen ventes at starte tidligt næste

år, rapporterer vietnamesisk statsradio.

Så meget som 20 millioner doser

vaccine mod H5N1 virus ankom fra

Kina i staren af november. Cirka

75 millioner fjerkræ er vaccineret

indtil nu mod H5N1 og H5N2

virus, og man håbede at dække

hele landet i løbet af november.

Advarsel

Verdenssundhedsorganisationen WHO har

udtalt H5N1 forårsager epidemier i mange

fjerkræflokke i Asien. Specialister advarer

om at flokke på træk kan fungere som værter

for virusen, og sprede sygdommen langt

omkring i verden. Det er usædvanligt at

mennesker smittes, og det sker udelukkende

gennem menneskeligt kontakt med fugle.

Men selv om den nuværende form er let

at undgå, advarer specialister om, at der er

fare for at fugleinfluenzaen kan mutere til en

ny form, som nemmere optages af mennesker

- og smitter fra menneske til menneske.

Dr. Bradley Sack, international

sundhedsprofessor ved Johns Hopkins

Bloomberg Instituttet for Offentlig

sundhed i Baltimore i USA, har udtalt,

at eftersom ”alle sager har indskrænket

sig til mennesker, der arbejder direkte

med inficerede flokke af fugle, og derfor

er risikoen for rejsende meget lille”.

Han og andre eksperter siger, at man bør

tage fornuftige foranstaltninger for at

undgå infektion, først og fremmest ved at

undgå kontakt med fugle, der kan være

inficerede. Rejsende bør holde sig væk fra

fjerkræmarkeder og fuglefarme, og hvis

man spiser kylling eller andet fjerkræ,

bør man sikre sig det er helt gennemstegt.

Man bør vaske hænder ofte.”

I Danmark skriver Statens Seruminstitut

om smittefaren: ”Fugleinfluenza udgør

under normale forhold ingen smitterisiko

for mennesker. Store mængder af virus

formodes at blive udskilt via afføring

fra inficerede fugle, derfor anbefales

rejsende til området at undgå kontakt

med levende fjerkræ, for eksempel på

markeder og lignende, hvor der sælges

levende dyr. Der er ingen risiko ved at spise

tilberedt fjerkræ, idet virus ødelægges ved

opvarmning. Fjerkræ skal således gennemsteges/koges.

Dette gælder også for æg.”

(WG)

Læs mere på davifo.dk

Storm P bar i Saigon

Storm P bar blev etableret for lidt over to år

siden og har også et spisested. Man møder

en del danskere og folk fra Norden, primært

af hankøn, på baren. Ud over et godt glas

fadøl og en ægte Gammel Dansk kan man

nyde ægte dansk mad af høj kvalitet. Storm

P ligger meget centralt i en lille gade, der er

en sidegade til Hai Ba Trung - lige bag ved

operahuset i det centrale Ho Chi Minh City.

Baren ejes af Klaus Krogh, der oprindelig

er fra Aalborg, og hans vietnamesiske

kone. Klaus og hans hustru bor i huset

ovenover baren, og de har to værelser til

udlejning, et lille og et lidt større. Det koster

ca. 25 dollar pr. nat. Adressen er 28 Cao Ba

Quat, Ward Ben ghe, Dist. 1, HCM City.

Man kan maile til Storm P på

klauskrogh@hotmail.com.

Læs flere rejsetips på

www.davifo.dk/rejsetips.htm

Vi modtager meget gerne tips til

hjemmesiden og/eller bladet.

Kort nyt

Vietnams 60 års dag i Danmark

I anledning af Vietnams 60 års dag den

2.september 2005 inviterede Vietnams

nye ambassadør, Nguyen Xuan Hong,

til en uformel reception i de flotte og

stilfulde lokaler i Asia House, ØK’s første

hovedsæde, på Indiakaj på Østerbro.

Der var selvfølgelig dækket op med

lækker vietnamesisk buffet. Da det var

en meget uformel reception, blev der stik

mod vietnamesisk sædvane slet ikke holdt

nogen som helst taler. Men man havde så

bedre mulighed for at gå rundt mellem

de tilstedeværende og få talt. Foreningen

var repræsenteret af sekretær Ingeborg

Rasmussen, webmaster og redaktør

Wilfred Gluud, bestyrelsesmedlem Inger

Johansen og næstformand Ole Riis.

Den vietnamesiske amabassadør

Nguyen Xuan Hong med frue

Til venstre tidligere formand for

DVF Kirsten Vagn Jensen

VietNam

4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5

S i d e 2 3

A J O U R

Stillingsopslag

Lægekonsulent til PACODE projekt

Dansk Vietnamesisk Forening (DVF)

søger læge som konsulent og

projektmedarbejder til deltagelse

i det løbende arbejde i

sundhedskomponenten af PACODE

projektet i det sydlige Vietnam

Projektet sigter mod at forbedre

levevilkårene for Khmer minoriteten

i 8 kommuner i Mekong Deltaet.

Projektet er et Danida finansieret

allianceprojekt i samarbejde med

CARE Danmark og OVE.

DVF står for sundhedskomponenten

i samarbejde med vores

vietnamesiske partner,

Børnehospital Nr. 1.

Vi forestiller os følgende

kvalifikationer:

- læge med U-landserfaring

- interesse for Vietnam

- interesseret i Ngo- og foreningsarbejde

og indstillet på i høj grad at arbejde

frivilligt

- evne til at arbejde sammen med mange

forskellige mennesker - både med

forskellig kulturel og

uddannelsesmæssig baggrund,

samt forskellige NGOorganisationer

Arbejdsbeskrivelse

Deltage i PACODE projektets løbende

arbejde i Danmark, herunder i et vist

omfang deltage i DVFs aktiviteter.

1-2 konsulentrejser årligt til Vietnam

(Ho Chi Minh City /Mekongdeltaet)

Vi tilbyder et spændende arbejde med

sundhedssektoren i Vietnam og et

levende NGO-miljø hvor der er

mulighed for at gøre en forskel.

Lønnen under

korttidsudsendelser til Vietnam

er kr. 1000,00 per dag

+ diæter efter Danidas takster

+ udgifter betalt under ophold.

Deltagelse i projektmøder

m.v. i Danmark er ulønnet.

Ansøgninger skal være indsendt

til foreningens adresse senest

mandag den 5. december 2006.

Spørgsmål besvares af Ole Riis,

Næstformand/Projektkoordinator

tlf. 38 71 16 80 / 20 11 16 80


Ved varig adresseændring bedes

bladet returneret til

Dansk Vietnamesisk Forening

Nattergalevej 6, 1. sal

2400 Købnhavn NV

med oplysning om ny adresse.

EVENTYRET LEVER

Vietnam - det er os, og det er dig,

hvis du vil opleve Mekong Deltaets

flydende markeder, Saigons hektiske

dagligdag krydret med god mad, en

togtur gennem landet, en dukkert ved

Nha Trang, sejltur på “Den Duftende

Flod”, trek i det nordlige ved Sapa eller

Mai Chau, og vi skræddersyer ligesom

i Hanoi.

33 117 117

Hjælp børn i Vietnam

Støt vores indsamling til Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh byen,

som også modtager de mest syge børn fra de sydlige provinser.

Hospitalet varetager desuden undervisningsopgaver om børnesygdomme

for provinshospitaler og sundhedsstationer i de sydlige provinser.

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam

Giro 7 00 84 30

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra på selvangivelsen, dog ikke de første 500 kr. Det højeste beløb, man i alt

kan fradrage, er 6.000 kr. Hver ægtefælle kan benytte fradraget. Indbetalingerne skal kunne dokumenteres over for skattevæsenet.

Generalforsamling i DVF

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening

søndag den 12. marts 2006 kl. 15.00

i foreningens lokaler Nattergalevej 6, 1.sal, 2200 Kbh. N (ved Hillerødgade)

Generalforsamlingen er udsat 14 dage pga. Jubilæums-receptionen.

Dagsorden ifølge lovene (som tilsendes på forlangende eller kan hentes på hjemmesiden).

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsens beretning samt planer for næste års aktiviteter.

3. Beretning fra Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam samt fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab.

4. Beretning og orientering om regnskab fra foreningens udviklingsbistandsprojekter og om indsamlede midler fremlægges.

Fremlæggelse af planer for næste års aktiviteter.

5. Fremlæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab samt fastsættelse af medlemskontingenter.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af a) formand, b) næstformand, c) kasserer og d) sekretær samt e) øvrige medlemmer af bestyrelsen på 7 til 15 medlemmer.

Desuden vælges f) op til 4 suppleanter.

8. Valg af 2 interne revisorer og en suppleant for disse, samt en ekstern registreret eller statsautoriseret revisor.

9. Godkendelse af indsamlingsudvalg samt projektgrupper.

10. Eventuelt.

Cykelferie i Vietnam

Det er nu dette smukke og venlige

land skal opleves - og det skal være

på cykel, forår og efterår.

15 dage med fly og ophold,

dansk leder, kr. 14.900,- Bestil

specialbrochure.

Jyllandsgade 43

DK-9520 Skørping

Tlf. 98 39 20 69

Fax 98 39 14 44

www.regionrejser.dk

More magazines by this user
Similar magazines