VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

A J O U R 

Dansk Vietnamesisk Forening · Nr 4 · 4 kvt · 2005 · 30 årgang · 30 kr 

Junglens 

ører 

Dansk Vietnamesisk Forening i 30 år 

Foto: Mette Sanderhage

VietNam 

A J O U R 

S i d e 2 

Redaktion: 

Wilfred Gluud 

Peter Wulff Kåri (red) 

Morten Rasmussen 

Ingeborg Rasmussen 

Ole Riis (ansv) 

Layout: 

www.nisjensen.dk 

Redaktionen er afsluttet 14. november 2005 

Deadline nr. 1/2006: 

18. januar 2006 

Abonnement: 

110 kr årligt 

Luftpost uden for Europa: 130 kr 

Giro 229-18 00 

Dansk Vietnamesisk Forening 

Nattergalevej 6, 1. sal 

2400 København NV 

Kontortid: 

Tirs- og torsdag 13-17 

Tlf: 38 86 07 01 (hele døgnet) 

mail: davifo@get2net.dk 

www.davifo.dk 

Foreningens formål 

er at befordre samarbejde 

og forståelse mellem Danmark 

og Vietnam og fremme venskabet 

mellem danskere og vietnamesere. 

Kontingent: 195 kr årligt 

(inkl. abonnement) 

140 kr for unge under uddannelse 

og andre ubemidlede. 

Yderligere medlemmer 

af samme husstand: 55 kr. 

600 kr for organisationer. 

DVF modtager gerne større beløb. 

Kontakt til DVF: 

Jørgen Prag (formand, 86 60 06 20), 

Ole Riis (38 71 16 80) 

Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm 

bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, 

fast indrykning: -1 kr 

Tryk og repro: Lassen Offset A/S 

Oplag: 1.000 

ISSN · 01 05 58 87 

Junglens ører _________________________________________________________ 3 

30 år for Vietnam ______________________________________________________ 6 

92 u-landsorganisationer protesterer _____________________________________ 11 

Kære statsminister ____________________________________________________ 12 

Sidste nyt: Nedskæring af u-landsoplysning ændret __________________________ 14 

Vietnam træf ________________________________________________________ 16 

Saigon Café i Horsens _________________________________________________ 16 

Uafhængighed, enhed og socialisme ______________________________________ 17 

Udstilling af vietnamesiske eksportprodukter _______________________________ 17 

Tilbud på spændende børnebog _________________________________________ 18 

Nyt fra Indsamlingsudvalget ____________________________________________ 19 

Vidne til Vietnamkrigen - boganmeldelse __________________________________ 20 

30 års jubilæum i Den Vietnamesiske Montagnard Forening ____________________ 21 

Kort nyt ____________________________________________________________ 22 


A J O U R 

Indhold 

Dansk Vietnamesisk Forening inviterer 

alle medlemmer, venner og samarbejdspartnere til 

jubilæums-reception 

i anledning af DVFs 30 år jubilæum 

Receptionen afholdes lørdag den 

25. februar 2006 kl. 15-17 

på Rysensteen Gymnasium, 

Tietgensgade 74 

lige efter Kulturdagen kl. 10-15 

® interkulturel kommunikation 

® intensive sprogkurser 

® tolkning 

® oversættelse 

® specialrejser 

Sankt Peders Stræde 39, 3., 1453 København K. 

Tlf. 32 96 56 36 Fax 32 96 56 37 

E-mail: danviet@danviet.dk 

Projektet i Hue (VNM005), med Roskilde Kommune som hovedkoordinator, havde som formål at yde støtte til en vuggestue, en børnehave, en folkeskole, 

en teknisk skole, et helsecenter og en park. Alle installationer var skabt af Hue Kommune, mens projektet støttede inventar og aktiviteter 

Junglens 

ører 

Vi må omprogrammere vores udviklingspolitik, vores Ngo’er og udviklingsprojekter. Vi må omdanne 

dem fra et nyt koloniseringsforsøg af Vietnam og andre lande til nyttige instrumenter til skabelsen 

af en bedre verden. De har ikke brug for at få påtvunget vores forbrugs- og livsmønster 

Det er velkendt, at USA tabte krigen i 

Vietnam trods deres tæppebombning 

af landet. På en plakat, der hænger på 

mit kontor, ser man en flyvemaskine, der i 

dag kaster TV- apparater, radioer, køleskabe, 

vaskemaskiner og selvfølgelig MacDonald 

og Coca Cola over Vietnam, mens piloterne 

siger til hinanden: ”Denne gang vinder vi!!”. 

For forskruede hoveder som dem må 

vestligt forbrug være uimodståeligt for 

alle andre i verden. Et sandt symbol på 

vestlig civilisation. På plakaten ser man 

også en lille vietnameser, der kikker op 

til dem fra markerne og siger ”Måske...”. 

Vietnameserne er ikke vant til denne 

vinder- og taberideologi, der har forpestet 

vores tilværelse og kultur gennem 

historien. De ”vandt” ikke krigen, men 

”vandt” deres ret til at være der, hvor 

de hører hjemme. På grund af samme 

holdning, hvor de også ”vandt” retten til at 

Af Bruno Amoroso 

beholde deres kultur, vil de nok også ”vinde 

freden”, som vi plejer at udtrykke det. 

I dag tager de nye fredelige forsøg 

på at erobre landet ved at påtvinge det 

vores forbrugs- og livsmønster også andre 

former. Udviklingshjælp og -samarbejde 

er en vigtig del af dette. Derfor ligner 

de vestlige ambassader i Vietnam mere 

og mere forretningscentre, hvor kun 

det, der er godt for business, er godt 

for landet (vores land selvfølgelig!). 

Derfor er forholdene mellem 

udviklingshjælp og forretning blevet 

tættere, som det klart ses i den nye 

udviklingspolitik, hvis omdrejningspunkt 

er ”Det Private Sektor Initiativ”. 

Kan USA, med hjælp af sin vestlige alliance, 

”vinde freden” i Vietnam ved hjælp af 

ulandshjælp og lignende foranstaltninger? 

Det afhænger meget af, hvad vietnameserne 

gør. Men vi kan give et mindre bidrag på 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 3 

A J O U R 

samme måde, som da vi i sin tid demonstrerede 

imod den ”amerikanske krig”. 

Folk-til-folk solidaritet 

Derfor bør den udviklingspolitik, som 

delvis formidles af ikke-statslige organisationer 

(Ngo’er), virksomheder og andre, der 

måske ikke deler denne aggressive opfattelse 

af deres virke, sættes mere i fokus. 

Der er flere former for positiv samvirke 

med lande som Vietnam. Det kan opstå som 

folk-til-folk solidaritet og også som økonomisk 

samarbejde. Ingen af delene behøver at 

være aggressivt eller udplyndrende. Men for 

at det skal virke i en positiv retning, ligger 

den største forhindring ikke i vores handlinger, 

men i vores tankemåde og kultur. Det 

er chokerende, når man rejser til Vietnam 

og møder folk, der arbejder i en fremmed 

kultur, hvilken afstand man møder 

mellem dem og den kultur, de er sat til at

samarbejde med. Det ville være for nemt at 

kritisere udenrigstjenester. Og måske også 

ufrugtbart, når man tager deres potentialer 

i betragtning. Men andre sammenhænge 

er vigtigere at beskæftige sig med. 

Bedre levevilkår 

I 1998 holdt Roskilde Universitets Center 

(RUC) et seminar mellem repræsentanter fra 

tre vietnamesiske kommuner, to italienske 

og en dansk.. Efter to dages diskussioner 

og besøg på danske uddannelses- og 

sociale institutioner, blev vi alle enige 

om to samarbejdsprojekter. Det ene var 

et projekt om at bygge et kulturcenter for 

gadebørn i Hanoi. Det andet at bygge et 

nyt boligområde med tilhørende institutioner 

for folk, der i lang tid har boet 

på små både langs Parfumefloden. 

Projekternes formål var at skabe 

bedre bolig-, arbejds- og levevilkår for disse 

familier samtidig med, at deres kulturarv 

skulle beskyttes. Projekterne blev til et samarbejde 

mellem fem kommuner (Roskilde i 

Danmark, Ancona og Marzabotto i Italien, 

Hue og Hanoi i Vietnam). Projekterne blev 

medfinansieret af EU’s Asia Urbs Program. 

S i d e 4 

Børnehaveklasser og folkeskolen forsøger at integrere undervisning, leg og sundhed. Børnene på 

billedet bliver tilset af en læge, mens de samtidigt både bliver undervist og leger 

Hvad har vi lært af dette samarbejde? 

Intentionerne med Asia Urbs Programmet 

er gode nok: At skabe, via et projektsamarbejde, 

en dialog mellem universiteter, lokale 

myndigheder og folk fra de respektive 

lande. Men lad os se, hvordan de forskellige 

opfattelser mødte hinanden. 

Ingen omtale 

De kommunale forvaltninger i de 

europæiske lande var helt uforberedte på 

dette samarbejde. Men begrænsningen 

lå ikke alene der, for man kan godt lære 

af erfaringerne. Vores ”demokratiske” 

institutioner opfatter ikke deres rolle som 

værende at lære fra folk og institutioner i 

andre lande og formidle denne viden til 

deres borgere. De eneste ”demokratiske” 

bekymringer alle tre havde – i Italien og 

i Danmark – var, om dette samarbejde 

kunne skade deres vælgertilslutning. 

Vi måtte acceptere, at samarbejdet 

ikke skulle koste dem noget, og helst ikke 

skulle omtales i pressen for ikke at skabe 

unødvendig risiko for kritik og omtale. 

Udviklingspolitik var noget, de slet ikke 

brød sig om. Dette skete i to ”demokratiske” 


A J O U R 

og ”kulturlande” som Danmark og 

Italien. Vietnamesiske institutioner var 

forskellige i den henseende. De fandt, at 

disse møder og aktiviteter mellem deres 

embedsmænd og borgere var en god 

chance til bedre at forstå vores holdninger 

og metoder. Deres investeringer i projektet 

var i øvrigt langt over det samlede indsat 

fra EU og de tre andre kommuner. 

Vi er forskellige 

Universiteterne var bedre forberedte til opgaven. 

Men mere på grund af en pragmatisk 

holdning, der gør dem nysgerrige og parate 

til at eksportere deres viden overalt. Ganske 

få af os mente, at vi var der for at lære og 

ikke for at undervise. Den almindelige holdning 

var, at alt, der er anderledes i forhold til 

vores væremåde, var forket eller misforstået. 

Da vietnameserne besøgte vores universiteter, 

skoler og institutioner i Danmark, 

var de ivrige efter at vide og forstå, hvad vi 

gjorde. De spurgte ofte, hvordan vi kunne 

klare os med al den institutionalisering 

og ringe rolle, som familieliv, generationskontakt 

osv. har. Men vi er forskellige, 

sagde de som forklaring. De brugte aldrig 

ord som ”bedre” eller ”værre”, ”godt” eller 

”skidt”, ”rig” eller ”fattig”. Tingene var bare 

forskellige, og vi må først lære dem at kende 

og derefter gøre noget ved dem, mente de. 

Vi fandt straks ud af, at vores sprog 

og begreber ikke udtrykte det samme. 

Vi behøvede meget mere end bare en 

oversætter. Vi satte i gang et arbejde for 

at skabe et dansk-italiensk-vietnamesisk 

leksikon. Resultaterne blev overraskende. 

Det mest overraskende var, at vi fandt 

de største forskelle mellem dansk og 

italiensk, mens vietnamesiske begreber 

var mere omfattende og fleksible i 

forhold til begge europæiske sprog. 

Ngo’er en katastrofe 

Tre Ngo’er var også tilknyttet projektet. 

En sand katastrofe. De, der havde været 

længst i Vietnam med andre projekter, var 

den største forhindring i at lave nogen nyt. 

For dem er et projekt et ”job to be done”, 

som amerikanerne plejer at udtrykke det, 

og efter jobbet går de bare et andet sted 

hen. Ideen om at projektet ikke handlede 

om ”at hjælpe” andre, men at lære sammen 

omkring en specifik opgave var slet ikke 

begribeligt for dem. Det, at hvad folk mest 

behøver, er at skabe bånd til hinanden, 

sociale bånd, som går langt ud over 

projektets længde, var fjernt for dem. 

Vi forklarede, at det ikke drejede sig om 

penge, teknologier eller bedre hus, men 

om at etablere et folk-til-folk forhold, et 

menneske-til-menneske forhold. Uden held. 

Det blev som i den berømte H.C. Andersen 

historie, hvor grantræet fortæller ”eventyret” 

om sit gode liv i skoven til de små 

mus og rotter. ”Hvor solen skinner, og hvor 

fuglene synger”. Men musene og rotterne 

bliver ved med at spørge: ”Har du været 

i spisekammeret, hvor der ligger ost på 

hylderne og hænger skinker under loftet?”. 

Vi forsøgte flere gange at forholde os 

positivt til ambassaderne i Hanoi, både 

den italienske og den danske. Deres 

betingelse for at deltage i de officielle 

konferencer og repræsentere de respektive 

lande i EU-finansierede projekter var, 

at vi betalte deres rejse og ophold. 

Når man kører forbi den danske 

ambassade i Hanoi, fornemmer man ikke at 

det er penge, der mangler. Det vrimler med 

safaribiler i den bedste kolonistil, der hvor 

man skulle diskret liste sig rundt for ikke 

at vække afsky eller misundelse, som de 

opfatter det. Hvis man er i tvivl om, at vores 

politik genopliver et forsøg på kolonisering 

af Vietnam, er et kig på vores ambassade og 

de folk, der arbejder der, overbevisende nok. 

Kig dig selv i spejlet 

Hvad fik vi ud af projektet? En forstå- 

else af, at udviklingsprojekter er et godt 

instrument, hvis man er forberedt godt 

nok, og at man bedst kan hjælpe andre, 

hvis man er parat til at erkende, at man 

selv har behov for stor hjælp. Et bedre 

kendskab til vietnameserne tilværelse, deres 

familiestruktur, skoler og institutioner, 

deres gadebørn og familievirksomheder, 

stimulerer en stærk kritisk opfattelse af 

vore egne forhold. Det hjælper til at forstå 

betydningen af forskellene mellem kulturer, 

men samtidig at kigge sig selv i spejlet. 

Den måde, hvorpå vi i Europa har 

organiseret vores samfund har medført, 

at en række funktioner, som tidligere var 

tildelt familien og det nære samfund, er 

blevet overtaget af institutioner. Snarere end 

at modtage støtte fra vores familie og nære 

samfund går vi til specialiserede steder: 

I skole for at modtage undervisning, til 

hospitaler for at blive behandlet, hvis vi er 

syge, til psykologer, hvis vi er utilfredse osv. 

Institutionalisering 

Denne institutionalisering af hele 

samfundslivet har skabt en række 

problemer i vores del af verden. Derfor er 

det interessant at kigge på, hvordan andre 

samfund har beholdt en mere bæredygtig 

struktur. Det kan vi måske lære af ved at 

genskabe et mere balanceret forhold mellem 

institutioner og befolkningens levevilkår. 

På samme måde har vi, i vores 

gadebørnsprojekt i Hanoi lært, at der findes 

nogle væsensforskellige synspunkter på 

mange områder. Vietnameserne havde 

det svært ved at acceptere, at børnene 

skulle lege og lære i lukkede lokaler. De 

mente, at man måtte bygge videre på 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 5 

A J O U R 

Børnene leger i deres fritid i folkeskolen 

deres opvækst ved at betragte gaden som 

stedet, hvor børnene møder hinanden 

og leger sammen. Når man vender 

midlertidigt tilbage fra disse erfaringer, 

er man ikke forandret, men man er blevet 

et bedre menneske i sit land. Og man har 

også lært at skelne mellem de menneskelige 

grundværdier som venskab og solidaritet 

og de sociale varianter, der består i den 

måde, vi organiserer vores skoler, arbejdet, 

forbrug og hverdagsliv i almindelighed. 

Beretninger fra ”den amerikanske krig” i 

Vietnam fortæller, at USA forsøgte at afbryde 

forbindelser mellem nord og syd lang Ho 

Chi Minh-stien ved at kaste falske bomber, 

som i virkeligheden var aflytningsapparater, 

ind i junglen. På den måde kunne de aflytte 

alt, det der foregik i den tropiske skov og 

kastede derfor disse bomber efter behov. 

Vietnameserne opdagede disse maskiner, 

hvorefter de manipulerede de elektroniske 

apparater og var således i stand til at 

vildlede flyvemaskinerne. De blev faktisk så 

dygtige, at de provokerede bombardementer 

der, hvor de havde behov for at bygge nye 

veje gennem bjergområder. Det fortælles, at 

de blev så dygtige til at beregne bombernes 

krater, at de blev i stand at konstruere 

lufthavne i junglen ved hjælp af de berømte 

B52’eres kraftige bombardementer. Således, 

ved hjælp af amerikanernes ”junglens ører”, 

kunne de vende teknologien til deres fordel. 

Det er min opfattelse, at vi er nødt til at 

gøre det samme med vores udviklingspolitik, 

vores Ngo’er og udviklingsprojekter. 

Vi må omprogrammere dem, og omdanne 

dem, fra et nyt koloniseringsforsøg af 

Vietnam og andre lande, til nyttige instrumenter 

til skabelsen af en bedre verden.

30 års venskab 

Dansk Vietnamesisk Forening har 31. januar 2006 eksisteret i 30 år. Frem til 1989 var parolen ’solidaritet’, 

i 1990 blev formålet moderniseret og siden har man brugt ordene ’venskab’ og ’venskabsforening’. 

Der er udgivet 120 Vietnam-blade, indsamlet over tre millioner kroner og holdt et utal af offentlige møder 


(DVF) blev oprettet i 1976 for 

at samle de forskellige fløje at 

Vietnambevægelsen i et fortsat solidaritetsarbejde 

efter, at Vietnam-krigen var 

sluttet 30. april 1975. Foreningens grundlag 

blev i efteråret forhandlet på plads af 

Vietnam 69, De Danske Vietnamkomiteer, 

Vietnam-indsamlingen Giro 1616, og 

Forbundet mod Imperialismen (tidligere 

Indokinakomiteerne). Over tre hundrede 

deltog i den stiftende generalforsamling 

i januar 1976, der valgte en bestyrelse 

på 25 medlemmer med Kate Fleron 

som formand. Hun var født i 1909 og 

startede i 1942 under Anden Verdenskrig 

det illegale modstandsblad Frit Danmark, 

som efter krigen fortsatte med at udkomme 

i 40 år indtil 1985 - med kritiske artikler 

om indenrigs- og udenrigspolitik. 

Den første formålserklæring var ”at 

befordre det politiske, økonomiske, sociale 

og kulturelle samarbejde mellem Danmark 

og Vietnam”. Dette var en vigtig, men 

langt fra let opgave, fordi det krigshærgede 

Vietnam ikke havde mange resurser i 1976. 

Foreningens første, lidt militante, 

bomærke blev lavet af Dea Trier Mørch, 

som genbrugte et billede fra en plakat 

lavet under Vietnamkrigen. Hun skar 

foreningens navn og satte det nedenunder. 

Det var så flot lavet, at det blev 

genbrugt, da Thomas Kruse i 1989 skar 

et mere fredeligt motiv i linoleum. 

Formandsskifte 

På den første ordinære generalforsamling 

i november afgik Kate Fleron, og ny 

formand blev Johannes Glavind (født 1912, 

død 1978). Han havde en doktorgrad fra 

S i d e 6 

Af Wilfred Gluud 

Polyteknisk læreanstalt og var medlem af 

DKP. Som kemistuderende under den tyske 

besættelse i 1940-45 var det ham, der lavede 

den berømte ”kogebog” om bombefremstilling 

til sabotage. Desuden deltog han i 

støttearbejdet med befrielsesbevægelsen 

i Algier1954-62, samt Russell-tribunalet 

om USA’s krigsforbrydelser i 1967. 

I foråret 1977 udgav man en pjece 

om ”Vietnams nye opgaver”, hvor partisekretær 

Le Duan, der havde overtaget 

posten efter Ho Chi Minh i 1969, talte om 

landets fremtidige opgaver og Vietnams 

vej til socialismen efter befrielsen. 

Den anden artikel i pjecen var en tale 

af ministerpræsdient Pham Van Dong 

holdt på de alliancefrie landes topmøde 

om at sikre økonomisk uafhængighed. 

Uden økonomisk uafhængighed er politisk 

uafhængighed som en ’bygning uden 

fundament’. Pham Van Dong besøgte 

Danmark i juni 1977 og mødte aktivister 

fra DVF samt dronning Margrethe. 

Hospitalsudstyr 

I 1977 var professor Morten Simonsen 

fra immunforskning ved Københavns 

Universitet blevet opmærksom på, at det 

omfattende hospitalsbyggeri i Danmark 

betød, at store mængder brugbart 

hospitalsudstyr blev kasseret. Der var 

operationsborde og lamper og alt muligt 

andet operationsudstyr, fryse- og køleskabe 

og andet laboratorieudstyr, tandlægeudstyr 

samt 200 hospitalssenge. Der var tale om 

17 tons udstyr eller 300 kubikmeter til 

en anslået værdi af 1 million kroner. 

En lynindsamling indbragte 20.000 kr. 

foruden støtte fra Danida. Den østtyske 

solidaritetsbevægelse hjalp med transporten 

på et østtysk skib, der bragte udstyret 

til Haiphong, hvorfra det blev fordelt i 

Nordvietnam. Allerede i sommeren 1978 fik 

man afsendt yderligere 128 tons. Herunder 

800 senge, som ikke kunne klappes sammen, 

og forsendelserne var nu blevet så 

store, at Østtysklands Solidaritetskomite 

bad os om at vi fremover koncentrerede 

os om mere værdifuldt udstyr. 

Bådflygtninge 

På DVF’s anden generalforsamling i 


A J O U R 

november 1977 talte redaktør Jørgen E. 

Pedersen (kendt fra DR radios Orientering) 

om Vietnams tre store problemer: 

”Befolkningstilvæksten, bureaukratiet og 

den økonomiske genopbygning af landet”. 

Det var nu ikke de eneste problemer, for 

”genopdragelse” af flere hundrede tusinder 

fra Saigon-regimet, sammen med en tvangssocialisering 

af produktion og handel i det 

sydlige Vietnam, førte ikke til vækst, men til 

undertrykkelse og økonomisk stagnation. 

Allerede i blad 4/1977 skrev man om den 

begyndende bølge af ”bådflygtninge”, som 

i fortvivlelse forlader Vietnam. I 1975 var 

fødevareunderskuddet på 2 mio. tons, men i 

efteråret 1978 var det vokset til 4 mio. tons. 

Håbet om en hurtig vækst i landbrugsproduktionen 

slog fejl. De kollektive 

bønder i nord havde tabt gejsten efter 

årtiers krigspatriotisme, og bønderne i syd 

producerede kun til eget behov, fordi de 

frygtede at overskuddet ville blive inddraget 

af den socialistisk stat. Høsten 

var dårlig og fra august 1978 blev både 

den Røde Flods delta og Mekongdeltaet 

ramt af katastrofale oversvømmelser. 

Tofrontskrig 

Hvad der frem for alt vanskeliggjorde 

arbejdet i denne periode var de mange bådflygtninge. 

Det stigende antal i slutningen 

af 1970’erne bestod blandt andet af kinesere, 

bosat i Vietnam. Bortset fra Danmarks 

Radios program „Udefra” var der ikke 

mange forsøg på at analysere situationen, 

herunder forstå, at det militære pres fra Pol 

Pots Kampuchea, bakket op af Kina, var 

den egentlige årsag til de problemer, den 

kinesiske befolkning i Vietnam stod overfor. 

Vietnameserne frygtede med god grund en 

DVF’s første delegation i Vietnam i august 1978, foran Ho Chi Minhs mausoleum i Hanoi; fra 

venstre: daværende formand professor Johs. Glavind, tolk Huong Tai, forlagsredaktør Erik 

Vagn Jensen, overlæge Erik Karup Pedersen, en tolk, jord- og betonarbejder Frede Jespersen, 

grafiker Thomas Kruse, tolken „månestråle” og edb-planlægger Wilfred Gluud 

tofrontskrig, og opfattede kineserne som en 

mulig femtekolonne. Medierne fokuserede 

kun på de menneskelige tragedier som 

denne periode var så rig på. Op gennem 

1980’erne var levevilkårene i Vietnam så 

hårde, at det stadig fristede mange til at 

flygte. Nu var det dog fortrinsvis vietnamesere, 

der tog ud på en risikabel bådflugt. 

I blad 1/1978 omtales grænsestriden 

med Pol Pots Kampuchea. Senere i 1978 

udviklede Kinas støtte til Vietnam under 

krigen sig til direkte fjendskab, fordi 

Vietnam ikke ville underlægge sig Kinas 

ideologiske lederskab. Det førte til konflikter 

med den kinesiske minoritet i nord samtidig 

med indgreb over for de kapitalistiske 

kinesere i syd. Mange af kinesisk oprindelse 

tilsluttede sig strømmen af bådflygtninge. 

Landsindsamling 

1.april 1978 oprettedes giro 7 00 84 30, som 

blev til Landsindsamlingen Hospitalsudstyr 

til Vietnam. Allerede samme år kunne 

man - efter samråd med sundhedsministeriet 

i Hanoi - indkøbe vitaminpiller og 

malariamedicin til Vietnam. I 1979 blev 

der sendt 7 mio. multivalide vitaminpiller 

og yderligere 9,3 mio. i marts 1980. 

Foreningens første kontor var 24 

kvadratmeter på H.C. Ørstedsvej, indtil 

man i januar 1980 flyttede til et fire gange 

så stort lokale i Reventlowsgade over for 

Hovedbanegården. Foreningens flittigste 

aktivist var DKP’eren Jørgen Gotthelff, der 

var kasserer og passede kontoret indtil sin 

død i januar 1987. Da han blev 60 år i 1986, 

bad han om at alle sendte pengegaver til 

Hospitalsindsamlingen, og der kom mere 

end 8.000 kr. til ”Jørgens fødselsdagsgave”. 

Krig 

I november 1978 overlod Johs. Glavind 

formandsposten til Kirsten Vagn Jensen. 

Kort tid efter rykkede vietnamesiske 

tropper ind i Kampuchea, hvorefter den 

mest stormfulde tid i DVF’s historie 

begyndte. Kina, som støttede Pol Pot 

økonomisk og militært, bl.a. med 30.000 

militærrådgivere, havde lidt et alvorligt 

prestigetab da Demokratisk Kampuchea 

faldt sammen som et korthus. 17. februar 

1979 angreb Kina de seks nordlige provinser 

i Vietnam for at give dem en „lærestreg”. 

Få dage senere stod DVF som arrangør 

af en stor demonstration på Nytorv 

under parolerne Kina ud af Vietnam 

og Solidaritet med Vietnams folk. 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 7 

A J O U R 

Præsident Jimmy Carter havde udnævnt 

Demokratisk Kampuchea til at være den 

værste krænker af menneskerettigheder 

i hele verden. På trods af det gjorde 

USA - som straf for den vietnamesiske 

invasion i Kampuchea – nu fælles sag 

med Kina og søgte at isolere Vietnam 

diplomatisk og økonomisk. Demokratisk 

Kampuchea skulle fortsat have lov til at 

repræsentere landet i FN, og der blev lagt 

pres på EF og vestligt orienterede lande 

om at droppe al bistand til Vietnam. 

Solidaritetskonfernce 

I marts 1979 afholdt DVF en stor solidaritetskonference 

for at få den danske 

regering til at fastholde og udvikle sin 

bistandspolitik og modstå presset fra USA 

- med bl.a. Peter Wivel og Sara Lidman 

som talere. Men Danmark bøjede sig 

snart for presset. Folketinget vedtog i 

foråret 1979 at videreføre de påbegyndte 

projekter, stærkt tilskyndet af Industrirådet, 

men vedtog også at indefryse alle bevillinger 

til planlagte projekter. Ved de årlige 

afstemninger i FN om medlemslandenes 

akkreditiver stemte Danmark år efter år 

for Pol Pots Demokratisk Kampuchea. 

Man valgte ikke engang den neutrale 

løsning at afstå fra at stemme, hvad dog 

enkelte andre vestlige lande gjorde. 

Adskillige henvendelser fra DVF blev i den 

anledning rettet til den danske regering. 

Efter Vietnams invasion af Kampuchea 

i januar blev Pol Pot afsat og et nyt styre 

oprettet. I februar 1979 invaderede Kina 

nordgrænsen i Vietnam og foreningen 

brugte mange kræfter på at forklare 

Vietnams forhold til Kampuchea og Kina. 

Artikler i dagspresse, tidsskrifter og 

ugeblade, radioforedrag og interviews 

Forsendelse til Børnehospital nr. 1, 1981: I forbindelse med et delegationsbesøg i juni 1981, 

fandt Kirsten Vagn Jensen og direktør Dr. Anh den første forsendelse fra Indsamlingen til 

hospitalet, i et pakhus i Saigons frihavn, hvor den var strandet pga. bureaukrati

efter besøg i Vietnam, lysbilledforedrag 

og oplæg til diskussion i foreninger og på 

højskoler - DVF tog snart sagt alle midler 

i brug for at nå så langt ud som muligt. 

Dokumentarfilmen ”Vietnam- 

Kampuchea, November 1979” med Ib 

Makwarth som instruktør havde Kirsten 

Vagn Jensen og Nanna Brammer med som 

konsulenter og interviewere. 20. november 

1979 besøgte filmholdet Børnehospital 

Nr.1 i Ho Chi Minh-byen (Saigon). Det var 

en rystende oplevelse, dels fordi man her 

behandlede de værste tilfælde fra Ho Chi 

Minh-byen og de omliggende provinser, 

men mest på grund af en skrigende mangel 

på alle former for materiel. Selv drops til 

intravenøs næring var der alt for få af. 

Dengang havde hospitalet 600 senge og 800 

ambulante patienter om dagen. På initiativ 

af Kirsten Vagn Jensen ”adopterede” DVF i 

januar 1980 børnehospitalet, som lige siden 

har modtaget udstyr for de indsamlede 

beløb. Den første forsendelse indeholdt 

kirurgisk udstyr, samt slanger, poser og 

nåle til intravenøs væske og blodtransfusion. 

Selv om Vietnam i 1980’erne var 

politisk isoleret, lykkedes det år efter år 

at indsamle omkring 100.000 kroner. 

Afmatning 

Efter en vis afmatning i slutningen af 

70’erne forstærkedes opbakningen om DVF 

kortvarigt efter Kinas militære angreb 

i starten af 1980. I starten af 1980’erne 

forsvandt det politiske fokus igen fra 

Vietnam-arbejdet, og fra omkring midten 

af 80’erne var arbejdet i bestyrelsen ikke 

længere domineret af medlemmernes 

tilhørsforhold til forskellige organisationer, 

men deres personlige engagement i 

solidaritets- og venskabsarbejdet. 

Blad 1/1982 havde tema om 

reformer i landbruget, hvor man i kollektiverne 

i nord og de private landbrug 

i syd eksperimenterede med overskud til 

den enkelte. Det fik landbrugsproduktion 

af ris og lignende til at stige fra 13,5 mio. 

tons i 1976 til 17,3 mio. tons i 1984. 

Efter fire meget turbulente år på 

formandsposten trådte Kirsten Vagn tilbage 

i november 1982 for at få tid til at skrive en 

samlet fremstilling af Indokinas historie. 

Bogen „Befrielse, men ikke fred” udkom i 

1985 og har lige siden kunnet lånes på de 

fleste af landets biblioteker. Wilfred Gluud 

overtog formandsposten, og arrangerede 

bl.a. en international Vietnamkonference 

i København i november 1982. 

Blokade 

I 1982-83 indsamlede Vietnam-bevægelsen 

i England 25.000 underskifter i protest 

mod, at blokaden mod Vietnam også 

S i d e 8 

Jørgen Prag på Børnehospital Nr. 1 i 1988: Læge Jørgen Prag fra 

Indsamlingsudvalget på stuegang sammen med overlæge Tran Tan Tram (direktør 

på Børnehospitalet fra 1996 til foråret 2006). Foto: Ole Johnny Sørensen 

forhindrede at EF’s overskudslagre af 

tørmælk blev sendt til børn i Vietnam, 

der led af underernæring. I 1983 hjalp vi 

den engelske Vietnam-hjælp med at sende 

3 tons mælkepulver til Vietnam, hvor 

det blev fordelt via Børnehospital Nr. 1. 

DVF fulgte op på protesten ved i 1983 at 

indsamle 3.467 underskrifter i Danmark, 

inklusive 52 folketingsmedlemmer, og 

EF-parlamentarikeren Ove Fich afleverede 

protesten i Bruxelles. I december 1984 købte 

indsamlingen 5,7 tons mælkepulver, som 

nåede frem til børnehospitalet i marts 1985. 

Da Wilfred Gluud gik af som 

formand i januar 1985, var det ikke 

muligt at finde en ny, og man forsatte 

med forretningsudvalget som kollektiv 

ledelse i syv år. Midt i 1980’erne faldt 

medlemstallet, og i november 1986 flyttede 

kontoret til mindre lokaler hos Dansk 

Cubansk Forening i Herluf Trollesgade. 

Reformer og Doi Moi 

I 1986 ændrede Vietnam kurs med ”Doi 

Moi”, et forslag om en ’fuldstændig og 

radikal fornyelse’ af det økonomiske og 

politiske system. Der blev gennemført en 

fornyelse og omstrukturering af regeringen, 

forud for offentliggørelsen af en serie 

økonomiske reformer, der bl.a. tillod fri 

markedsdannelse for landbrugsprodukter 

og etableringen af privat handel. Samtidig 

blev der gennemført love, der tillod 

udenlandske investeringer, og som gav garantier 

mod nationalisering af udenlandske 

virksomheder. Privat ejendomsret i landbruget 

blev tilladt, der blev indført større frihed 

inden for kunsten, og samtidig erklærede 

det kommunistiske parti, at det ville være 


A J O U R 

mere opmærksom overfor hele samfundets 

behov. 1986 blev også året hvor Vietnam blev 

selvforsynende med ris, og i 1989 eksporterede 

Vietnam 1 mio. tons ris. Senere nåede 

man op på at eksportere 2 mio. tons om året. 

I 1985 var læge Jørgen Prag, der 

senere blev formand for DVF, deltager 

i en rejse til Vietnam, hvor man bl.a. 

undersøgte børnehospitalets behov og 

ønsker. Desuden diskuterede man i Hanoi 

med sundhedsministeriet om bistanden 

til børnehospitalet. Jørgen Prag havde 

været ansat af Red Barnet i Sydvietnam 

de sidste år inden Vietnamkrigen 

sluttede, og var vietnamesisk gift. 

I 1988 sendte DVF en sundhedsdelegation 

til Vietnam. Hensigten var at kortlægge 

mulighederne for at indlede et egentlig 

forskningssamarbejde inden for sundhedssektoren 

med udgangspunkt i samarbejdet 

med Børnehospital Nr.1. En rapport fra 

rejsen viste sig at have god effekt i det 

danske lægemiljø, og snart fik DANIDA en 

ansøgning fra DVF om finansiering af det 

første dansk-vietnamesiske forskningsprojekt, 

et projekt om lungebetændelser. Primus 

motor i dette arbejde var Jørgen Prag. 

Nyt formål: Venskab 

Jens Chr. Sørensen var formand fra januar 

1992 til januar 1993. Generalforsamlingen 

vedtog at afskaffe den politiske programerklæring 

fra 1976, der efterhånden virkede 

særdeles bombastisk. Samtidig blev der 

vedtaget nye vedtægter og den nuværende 

moderniserede formålserklæring om “at 

befordre samarbejde og forståelse mellem 

Danmark og Vietnam og fremme venskabet 

mellem danskere og vietnamesere”. Brugen 

Besøg af Dr.Tram i 1996: Hospitalets nye direktør Tran Tan Tram besøgte Danmark 28/9-4/11. 

Her ses ses han med deltagerne i mødet på Rigshospitalet, efter frokosten på Doktors Pub. Fra 

venstre overlæge mikrobiolog Jørgen Prag, Else Andersen fra børneafdeligen på Hillerød Sygehus, 

Børneoverlæge og projektleder Freddy Karup Pedersen, Direktør Tran Tam Tram, børnelæge Carl 

Grytter, samt lægerne Lise Fonsmark og Karin Mogensen. Efter at Kirsten Vagn Jensen havde været 

formand for Indsamlingsudvalget siden 1978, afløstes hun i 1996 af Karin Mogensen. I 2003 overtog 

ingeniør Preben Byberg posten, som han primo 2006 overlod til oversygeplejerske Helle Blom 

af ordet solidaritet forsvandt i foreningens 

materialer til fordel for ordene venskab og 

venskabsforening, bl.a. for at tiltrække nye 

medlemmer på et bredere grundlag. Ved en 

ekstraordinær generalforsamling i marts 

1993 blev Kirsten Vagn Jensen igen valgt 

som formand, og Jørgen Prag kom med 

i bestyrelsen. I 1995 blev han formand. 

Op igennem 90’erne øgedes interessen 

omkring Vietnam i brede kredse i det danske 

samfund, stærkt hjulpet af det officielle 

Danmarks store u-landsbistand og Vietnams 

åbning og popularitet som rejseland. Efter 

at DVF’s medlemstal i 1993/94 var nede 

under 300, førte en medlemskampagne 

til, at DVF siden 1997 har haft over 500 

medlemmer, samtidig med at foreningen 

efterhånden har udviklet nye kontakter til 

grupper som adoptivforældre med børn fra 

Vietnam, organisationer der driver projekter 

i Vietnam samt vietnamesere i Danmark 

(hvoraf hovedparten er flygtninge fra tiden 

efter 1975). Medlemstallet har siden ligget 

lige over 500, hvilket der kræves for at være 

berettiget til, at bidrag til Indsamlingen 

fortsat kan være skattefradragsberettigede. 

I 1992 genoptog Danmark sin bistand 

til Vietnam med 83 mio. til renovering af 

de gamle projekter, og senere optrappedes 

bistanden og Vietnam blev programsamarbejdsland. 

I 1997 oprettede Danmark 

en ambassade i Hanoi for bl.a. bedre at 

styre de mange bistandsprojekter. 

Bistandsprojekter 

I 1989 førte samarbejdet med Børnehospital 

Nr. 1, der også er landsdelshospital for 

børnesygdomme i Sydvietnam, til et 

uddannelses- og forskningsprojekt om 

akutte luftvejsinfektioner, ARI-projektet. 

Det blev finansieret i 1991-94 af Danida med 

1,6 mio. kroner., og forlænget med en ny fase 

frem til 1997 med en bevilling på 5,1 mio. kr. 

Fra 1997-2000 gennemførtes et projekt 

omkring Dengue-feber, den fjerde hyppigste 

årsag til dødsfald hos børn i Vietnam, 

finansieret af Danida med 2,7 mio. kr. 

For at nå ud i landområderne foregår en 

del af projekterne på sundhedsklinikker 

og i landsbyer i flere provinser. 

Danida bevilgede i 1998 6 mio. kr. til 

projektet IMCI (Integrated Management 

of Childhood Illness), som følger en 

WHO standard, hvis mål er at reducere 

dødelighed og alvorlig sygelighed af de fem 

alvorligste sygdomme hos børn i Vietnam. 

I 2003 startede en ny fase af IMCI-projektet 

(Integreret forebyggelse og behandling af 

alvorlige sygdomme hos børn) med et budget 

på ca. 8,6 mill. kr. finansieret af Danida. 

Projektet arbejder i fire provinser i det 

sydlige Vietnam, og arbejder med at udvikle 

og uddanne i mere effektive måder at tage 

hånd om de syge børn på. Børnene undersøges 

nu også for mulige årsager til sygdommen, 

f.eks. fejlernæring, dårlig trivsel etc. 

Shelter-projektet gennemføres i 

samarbejde med den vietnamesiske 

organisation HCWF (Ho Chi Minh Child 

Welfare Foundation), der har 10-11 andre 

sociale projekter. I december 2004 bevilgede 

Danidas Minipulje næsten 1 million kroner 

til støtte for pigecentret “Little Rose Warm 

Center”, som arbejder med rehabilitering 

af seksuelt misbrugte og socialt udsatte 

piger. DVF hjælper med at etablere mere 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 9 

A J O U R 

langsigtede kapacitetsopbyggende indsatser. 

Centrets kapacitet er max. 25 piger, der 

får ophold, mad og skolegang og derefter 

hjælpes i gang med et arbejde og hvis muligt 

at blive genforenet med deres familie. 

Et nyt Alliance-projekt startede primo 

2005 til fordel for fattige i to provinser i 

Mekong-deltaet (primært khmer mindretal), 

sammen med CARE Danmark og OVE 

(Organisationen for Vedvarende Energi). 

Danida bevilgede næsten 19 mill. kr. 

til et 5-årigt program, og DVF’s bidrag 

er inden for vores kernekompetence på 

bistandsområdet: det sundhedsfaglige i 

samarbejde med Børnehospital Nr. 1. 

I 1993 afholdt man for første gang 

efterårsfest (Têt Trung Thu) med lygtebygning 

og vietnamesisk mad. Det fortsatte 

på restaurant Saigon i Hundige Centret, så 

en gang på Retortvej og sidst på en skole 

i Gladsaxe. I 2005 måtte man aflyse arrangementet 

på grund af for få tilmeldinger. 

DVF har haft stor succes med den 

vietnamesiske kulturdag siden 2001, 

hvor vi har lejet Rysensteen Gymnasium 

i København. 100-200 besøgende med 

varierede, parallelle tilbud af rejseberetninger, 

historiske og kulturelle foredrag, musik 

og debatmøde om situationen i Vietnam, 

samt ikke at forglemme glimrende mad fra 

vietnamesiske restauranter. 25. februar 2006 

bliver arrangementet afholdt for sjette gang. 

Hvorhen nu? 

I 2003 besøgte forfatterne Ho Anh Thai 

og Nguyen Huy Thiep Danmark med 

støtte fra Aloa, forlaget Hjulet, DVF og 

flere andre. For første gang i 2004 lavede 

DVF et udstillingsprojekt sponsoreret af 

CKU og i samarbejde med den danske 

ambassade, hvor vi havde to vietnamesiske 

kunstnere heroppe. Foreningen vil arbejde 

på, at der laves flere kulturprojekter. 

DVF er privilegeret med at stå for 

indsamlingen til Børnehospital Nr. 1, hvor 

Freddy Karup Pedersen taler på Kulturdagen 

2001 om DVFs bistandsprojekter. Han har været 

projektleder på alle DVFs bistandsprojekter siden 

1991, og til daglig er han overlæge og af leder 

af børneafdeling på Rigshospitalet. Derudover 

er han præsident for Røde Kors i Danmark.

personalet gennem de sidste 25 år i udtalt 

grad har forvaltet pengene fornuftigt og 

anskaffet sig instrumenter o.lign., der 

vanskeligt eller slet ikke kan skaffes i 

Vietnam. Bidragsydelserne har konstant 

ligget på omkring 100.000 kr., ikke nogen 

stor sum, men for hospitalet en kærkommen 

fast saltvandsindsprøjtning. Vores assistance 

har på mange måder været dråben, 

der får ringene til at spredes, og vores støtte 

til hospitalet har klart bidraget til, at det på 

mange områder har ligget i fronten inden 

for den vietnamesiske sundhedstjeneste. 

Adskillige danske læger og sygeplejersker 

har været på arbejde i Vietnam og 

adskillige vietnamesere har besøgt 

Danmark for at blive fagligt stimuleret. 

Siden indsamlingen startede i 1978 er 

der gennemsnitligt indsamlet over 100.000 

kr. om året. Efter 1986 havde indsamlingen 

rundet den første million, efter 1996 havde 

man rundet den anden million og efter 

2004 var det samlede resultat 3.075.390 kr. 

Samarbejde 

Det har i mange år været foreningens 

politik, at vi gerne vil have mere 

kontakt med danskere af vietnamesisk 

oprindelse. Vi har i årenes løb dog kun 

haft enkelte vietnamesiske medlemmer 

af bestyrelsen og kun få medlemmer 

med et vietnamesisk klingende navn. 

Der er udtalt skepsis mod vores positive 

holdning til regeringen i Hanoi og vores 

pro-nordvietnamesiske fortid, men tiden 

er inde til at nedlægge stridsøkserne og 

erkende, at DVF nu er en venskabsforening 

uden indflydelse fra danske eller 

udenlandske politiske kredse, og hvis de 

danske vietnamesere kan sige det samme, 

må det være tid til at fremme det kulturelle 

samarbejde, ikke mindst efter at Vietnam i 

2001 etablerede en ambassade i København. 

Den udvikling, som foreningen har 

haft de sidste fem år, er mest sket inden 

for udviklingsprojekter og networking 

inden for bistandsarbejde. Deltagelse 

i børne- og ungdoms netværk samt 

medlemskab af Projektrådgivningens 

styregruppe m.v.. Med de igangværende 

udviklingsprojekter med Danida-støtte, 

foruden Indsamlingsudvalgets arbejde, 

er DVF nu også blevet det man 

kalder en Ngo (Non Govermental 

Organisation) på bistandsområdet. 

DVF har fået tipsmidler siden 2003, og 

det, samt det arbejdskrævende bistandsarbejde, 

stiller krav til, at vi mere strategisk 

tænker igennem hvor vi synes DVF skal 

bevæge sig hen, og på hvilken måde 

disse penge skal bruges til foreningens 

udvikling. Og ikke mindst hvordan flere 

kræfter inddrages i foreningens arbejde. 

S i d e 1 0 

Bladets første nummer var på fire sider i magasinformat. 

Det handlede om foreningens dannelse, genopbyggelsen af Sydvietnam, den forestående genforening 

af de to dele af Vietnam samt en artikel af Kate Fleron om kvindebevægelsen i Vietnam. 

Fra nummer 2 overgik man til det A4-format, der er anvendt siden. 

De første redaktører var Nanna Brammer, der var 10 år i redaktionen, 

og Irene Nørlund, der fortsatte i 12 år. 

Denne artikels forfatter skrev sin første artikel til blad 1/1977, og fra nummer 4/1977 

indgik han i redaktionen, hvor han deltaget siden, bortset fra enkelte afbrydelser. 

Bladets redaktion har bestræbt sig på at nuancere debatten, bl.a. ved at bringe oversættelser 

af erfarne Indokina-kendere og rapporter fra danskere, der har besøgt Vietnam. 

Jens Chr. Sørensen var redaktør på bladet i 1986-88, 

indtil Morten Rasmussen overtog posten i 1989. 

Man sparede den røde farve på forsiden væk, samtidig med at bladet fik nyt layout. 

Fra nr. 4/1990 blev bladet redigeret og layoutet af Morten Rasmussen og Wilfred 

Gluud. I 1994 skiftede bladet navn til ‘VietNam Ajour’ for at markere at man ikke kun 

er et foreningsblad, men informerer bredt om den aktuelle udvikling i landet, også om 

menneskerettigheder og opposition til Vietnams Kommunistparti (som er det eneste 

tilladte parti). I 2003 var Morten og Wilfred kørt trætte og gik af. Det medførte en krise 

indtil bladet fra nr. 4/2003 fik hjælp af Peter Wulff Kåri og nyt layout af Nis Jensen. 

Den nuværende redaktion fotograferet sommeren 2004 uden for Café Blågårds Apotek 

på Nørrebro i København. Redaktionen er samlet dels for at planlægge næste blad, 

dels for at hygge sig med stedets forskellige gode øl. Fra venstre ses Peter Wulff Kåri, næstformand 

Ole Riis, grafiker Nis Jensen, Wilfred Gluud og Morten Rasmussen, samt forrest til højre 

foreningens flittige kontorpasser Ingeborg Rasmussen 


A J O U R 

Vietnam Bladet 

92 

u-landsorganisationer 

protesterer mod nedskæring af 

Danidas oplysningsbevilling 

Der var i oktober flertal for forslaget 

i Folketinget. Ikke desto mindre 

søger de organisationer, som 

månedsbladet Udvikling har talt med, også 

i år om Danida-støtte til u-landsoplysning 

for 2006. DVF har flere gange overvejet at 

søge disse midler, men flere projektideer 

er strandet på manglende ressourcer. 

Mest alvorlig bliver konsekvensen 

for KULU, Kvindernes U-landsudvalg, 

hvis rygrad netop er oplysning. Bliver 

forslaget om stop for statspenge til 

u-landsoplysning vedtaget, må KULU’s 

aktiviteter helt ned på vågeblus. 

Mellemfolkeligt Samvirke håber stadig, 

at forslaget bliver trukket tilbage, men 

bliver det ikke bliver tilfældet, kan op til 

15 medarbejdere miste deres job og en lang 

De danske udviklingsorganisationer håber til det sidste, 

at regeringen trækker sit forslag om at droppe statsstøtten 

til de folkelige organisationers u-landsoplysning tilbage 


række aktiviteter og udgivelser falder bort, 

vurderer generalsekretær Lars Udsholt. 

Hos Folkekirkens Nødhjælp går 

bekymringen primært på forslagets 

effekt blandt de små Ngo’er: 

- Vi er heldige, da vi har egne 

midler at lave u-landsoplysning for. 

Vores bekymring er mere på det danske 

u-landsmiljøs vegne; altså hele underskoven 

af mindre Ngo’er., heriblandt biavlerne, 

spejder- og idrætsorganisationerne, siger 

Nødhjælpens informationschef, Thomas 

Ravn-Pedersen, til Udvikling. 

Projektrådgivningen, som DVF er 

medlem af, protesterer mod udviklingsminister 

Ulla Tørnæs’ planer om at fjerne 

Formålet med Danidas Oplysningsbevilling 

Det langsigtede mål er at sikre oplysning om udviklingsproblematikken en vedvarende og selvfølgelig plads i den generelle 

oplysnings- og undervisningsvirksomhed, der udføres af organisationer, institutioner, skoler, massemedier og enkeltpersoner, 

samt at skabe handlings- og holdningsændringer i den danske befolkning gennem oplysning om: 

- U-landenes økonomiske, sociale, politiske, miljømæssige og kulturelle forhold. 

- Relationerne mellem u-lande og i-lande. 

- Danmarks samarbejde med u-landene og dansk u-landsbistand. 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 1 1 

A J O U R 

midlerne, som ulandsorganisationer har 

kunnet søge til projektrelateret oplysning. 

De midler, der hidtil har været afsat til 

at oplyse den danske befolkning om de 

u-landsproblematikker, som den danske 

u-landsbistand forsøger at afhjælpe, er med 

et pennestrøg forsvundet. Folkeoplysning, 

en grundværdi for det danske samfund, 

får fjernet sin statslige opbakning, som 

var folkeoplysning på u-landsområdet en 

bagatel. DVF har tilsluttet sig protesten, 

men du kan læse om den seneste udvikling 

efter årets finanslovsforlig på side 14. 

11. september 2005 sendte journalisten 

og forfatteren Knud Vilby et åbent 

brev til statsminister Anders Fogh 

Rasmussen. Det følger på næste side. 

Læs mere på www.davifo.dk

Jeg skriver dette brev om ulandsoplysning til dig med kopi til 

udviklingsministeren og folketingets udenrigsudvalg. 

Baggrunden for, at jeg skriver til dig som statsminister og ikke 

alene til udvalget og fagministeren, er, at det forslag, der er lagt frem til 

ændring af principperne for ulandsoplysning, vedrører langt mere end 

det rent fagpolitiske. Forslaget er et opgør med principper for uafhængig 

og alsidig information, der har været gældende under skiftende regeringer 

siden 1960’erne. Det lægger op til, at staten overtager ansvaret for 

produktion og styring af, og kontrol med en central almen oplysningsindsats, 

og det vil gøre det langt vanskeligere for befolkningen at modtage 

uafhængig fri information end tidligere. Derfor vedrører sagen statsministerens 

område. Det er et vigtigt ideologisk skift i den overordnede 

samfundspolitik, hvis man øger den statslige styring af informationerne 

til befolkningen på bekostning af uafhængig og mere alsidig information. 

En sådan beslutning om at styrke statens rolle på bekostning af 

andre involverede bør derfor diskuteres mere overordnet og principielt. 

Jeg skriver dette brev som privatperson, men med baggrund 

i mange års arbejde med nord-syd-problemstillinger, herunder 

i perioder som næstformand i Ulandsrådet, medlem af Danidas 

styrelse, formand for Den danske Unesco-Nationalkommission 

og formand for Mellemfolkeligt Samvirke. 

Jeg ved ikke i hvilken udstrækning, det er muligt at påvirke 

aktuelle holdninger med mere grundlæggende historiske politiske 

principper, men jeg vil alligevel understøtte min argumentation 

med henvisning til de regler, der har været gældende siden folketinget 

for mere end 40 år siden første gang traf en overordnet 

beslutning om udviklingen i statslig dansk udviklingsbistand. 

Fra udviklingsbistandens barndom var et af grundprincipperne, at 

oplysning om bistand og om udviklingslande mest hensigtsmæssigt 

burde gives af de mange aktive grupper i det danske samfund, der havde 

baggrund i aktivt arbejde i disse lande. Staten havde og har naturligvis 

en oplysningsforpligtelse i forhold til statslige bevillinger og indsatser, 

men da man netop ville undgå at blive beskyldt for statslig propagandavirksomhed 

og ydermere ønskede at stimulere uafhængig oplysning, 

blev det i henhold til loven om dansk bistand fastlagt at u-landsstyrelsen 

blandt andet havde til opgave at ”yde statstilskud til private organisationers 

oplysningsvirksomhed om samarbejdet med udviklingslandene.” 

På denne baggrund udviklede der sig et oplysningsarbejde fra en 

række ulandsorganisationer rettet både mod enkeltpersoner, skoler 

og folkeoplysende organisationer i Danmark. Oplysningsarbejdet 

vedrørte ikke alene eller primært de pågældende organisationers eget 

arbejde, men havde et meget bredere sigte, og førte blandt andet 

til at der blev produceret seriøst oplysningsmateriale om forhold, 

der sjældent blev eller bliver dækket af de dagsaktuelle medier. 

Da et udvalg med Jens Christensen som formand i 1970 afgav 

betænkning om Danmarks samarbejde med udviklingslandene, var 

oplysningsarbejdet et af de temaer, udvalget forholdt sig til. Der blev 

udtrykt ønske om klare retningslinjer for koordinationen af statsfinansieret 

folkeoplysningsarbejde vedrørende international udvikling og 

udviklingslandene. Men det hed samtidig at ”oplysning om international 

udvikling og udviklingslandene har et opinionsdannende sigte, og 

det må tilstræbes, at informationsvirksomheden bliver så alsidig som 

muligt og udnytter de enkelte gruppers særlige forudsætninger for 

selv at yde en indsats i oplysningsarbejdet.” (Betænkning nr 565) 

I 1982 afgav et nyt udvalg betænkning om principperne for den danske 

Åbent brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen 

11. september 2005 

Kære Statsminister 

bistand til udviklingslandene (betænkning nr 958). Her fastholdes 

grundprincipperne for oplysningsarbejdet, idet det dog anbefales, at 

der oprettes en særskilt bevilling for Danidas informationsvirksomhed. 

Baggrunden er væksten i bistanden, som har skabt et behov for en mere 

systematisk oplysningsindsats fra Danidas side, herunder især oplysning 

om konkrete bistandsprojekter for at øge massemediernes interesse. 

Generelt anbefales en vækst i oplysningsmidlerne, og det understreges, 

at Danidas oplysningsarbejde på ingen måde skal erstatte de private 

organisationers. Det fremhæves at ”Danida og de private organisationer 

i vidt omfang varetager forskellige oplysningsopgaver, som 

Foto: Mette Sanderhage 

vanskeligt i konkrete ansøgninger kan prioriteres i forhold til hinanden”. 

Helt frem til 1982 er princippet, ”at Danida fortsat skal søge tilskud til 

alle konkrete oplysningsaktiviteter på lige fod med private organisationer.” 

Efter 1982-betænkningen styrkes Danidas egen informationsvirksomhed, 

men udvalget anbefaler, at koordineringsgruppen fortsat behandler, vurderer 

og foretager indstillinger til styrelsen om Danidas forslag til oplysningsaktiviteter. 

Det hedder i 1982-betænkningen at ”Danidas mere faktuelle 

oplysningsvirksomhed og de private organisationers holdningsprægede 

og engagerede oplysningsarbejde bidrager tilsammen til en nuanceret 

belysning af udviklingsproblemerne, der er af afgørende betydning for, 

at den offentlige debat kan tilføres den nødvendige bredde”. 

Siden 1980’erne har der været fortsat vækst i Danidas eget oplysningsarbejde. 

Det har også udviklet sig fra alene at være af faktuel 

karakter til i stadig større udstrækning at være holdningspræget med 

et fokus og en stærk argumentation for de målsætninger og holdninger, 

der har ligget til grund for skiftende regeringens udviklingssamarbejde. 

Balancen mellem statslig holdningspåvirkning og mere 

uafhængigt oplysningsarbejde har imidlertid stadig været til stede 

fordi de private folkelige organisationers arbejde fortsat fik støtte. 

Med forslaget om at fjerne den økonomiske støtte til disse organisationer 

oplysningsarbejde lægges der op til den endelige statsliggørelse 

af oplysningsarbejdet. Og ændringen er meget konkret: 

Da jeg i forgårs kom tilbage fra ferie, lå der et brev fra 

Udenrigsministeriet og ventede på mig. Det var en opfordring til 

at gentegne abonnementet på Udenrigsministeriets månedsavis 

om dansk udviklingspolitik og bistand. Og det var absolut gratis. 

Staten tilbyder således gratis holdningsinformation og 

bruger flere og flere penge på statslig oplysning, samtidig 

med at organisationernes publikationer (som normalt sælges 

til en subsidieret pris) nu er truet på livet. 

Jeg ved naturligvis, at Ulla Tørnæs har sagt, at organisationerne 

bare kan lave oplysningsarbejde for deres egne penge. Vi ved alle, 

at det er ikke rigtigt. Organisationerne er blevet langt bedre end 

tidligere til at samle ind. De kan også finansiere en vis begrænset nødhjælpsorienteret 

kampagneinformation for egne midler. Men de kan 

naturligvis ikke finansiere langsigtet uafhængig grundig ikke-kommerciel 

oplysningsvirksomhed til hele befolkningen via indsamlinger. 

Argumenterne fra 1960’erne og fra 1970 og fra 1982 om behovet 

for mere alsidig og uafhængig information holder stadig. 

Gennemføres det nu fremlagte forslag, vil uviklingen i korthed 

kunne beskrives således: 

1. De første mange år en langsigtet statsstøttet oplysningsvirksomhed 

baseret på uafhængige organisationers viden og alsidighed. 

Faktuel oplysning fra udenrigsministeriet om den statslige bistand. 

2. Fra begyndelsen af 1980’erne en gradvis ligestilling af 

statslig oplysning og uafhængig statsstøttet oplysning fra private 

organisationer. Såvel holdningspræget som faktuel oplysning 

både fra staten og organisationerne. Men en rimelig balance. 

3. Fremtiden: Statslig overtagelse af den helt dominerende del 

af hele informations- og oplysningsarbejdet, herunder statslig 

holdningsbearbejdning af befolkningen. Organisationernes 

supplement vil blive et meget begrænset kampagnepræget 

materiale med henblik på at styrke egne indsamlinger. 

Som jeg indledte med at skrive, er det naturligvis en overordnet 

politisk prioritering at tage stilling til om statens og regeringens 

rolle på denne måde skal styrkes, når det gælder styringen og 

kontrollen af de informationer, befolkningen får adgang til. Men 

det kan ikke være et spørgsmål, der alene skal afgøres som led i 

finanslovsforhandlinger eller diskussionen af ulandsbistanden. 

Derfor dette brev. 

Med venlig hilsen 

Knud Vilby 

knud@vilby.dk 

cc Udviklingsminister Ulla Tørnæs 

Folketingets udenrigsudvalg 

S i d e 1 2 VietNam 4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 VietNam S i d e 1 3 

A J O U R 

A J O U R

S i d e 1 4 

Sidste nyt: 

Nedskæring af 

u-landsoplysning 

Foto: Mette Sanderhage 

Med den nye aftale kan Ngo’er, 

der udfører projekter i udviklingslandene 

med støtte fra 

Danida, fortsat få støtte til oplysning på 

op til 2 pct. af deres bevillinger. Andre 

Ngo’er vil fortsat kunne søge Danidas 

oplysningsbevilling om støtte til konkrete 

aktiviteter. Oplysningsbevillingen 

reduceres dog stadig med 12 mio. kr., 

som i stedet skal bruges til konkrete 

udviklingsprojekter i udviklingslandene. 

Fremover skal de seks Ngo’er, der har 

en rammeaftale med Danida, stille med 

10 pct. i egenfinansiering udover hvad 

staten yder (dog 5 pct. i 2006, idet forslaget 

først er fuldt gennemført i 2007). 

Et lignende egenfinansieringskrav på 10 

pct. findes i både Norge og Sverige. De 6 store 

ulandsorganisationer der formidler 2/3 af 

den samlede danske Ngo-udviklingsbistand 

er Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red 

Barnet, CARE, Mellemfolkeligt Samvirke og 

IBIS. Organisationerne kan få statstilskud 

på samme niveau som hidtil, såfremt de 

supplerer statsmidlerne med egne midler. 

Det svarer til reglerne i andre lande – f.eks. 

Norge og Sverige. Indsamlingsloven ændres 

specielt for disse organisationer, så de alle 

ændret 

Regeringen blev sammen med Dansk Folkeparti ved finanslovsforliget 

7. november enige om en ny model for Ngo’ernes egenfinansiering 

fremover får mulighed for at gennemføre 

landsdækkende gade- og husindsamlinger. 

Mellemfolkeligt Samvirke skal rejse 

omkring 5 millioner kroner i 2006. MS’ 

formand Søren Hougaard siger, at det 

er ærgerligt, at regeringen ”ønsker at 

bedømme os på, om vi er gode med 

raslebøsserne i Danmark i stedet for, om vi 

hjælper de fattige i Syd”. Søren Hougaard er 

bekymret over den forskydning, der vil ske 

i MS’ arbejde. ”Der har hidtil været en klar 

forståelse for vores og andre Ngo’ers særlige 

berettigelse, fordi vi har kunnet samarbejde 

med befolkningerne i Syd, på en helt anden 

måde end den statslige ulandsbistand har 

mulighed for. Statslig bistand er bundet 

til samarbejde med regeringer. Det er vi 

ikke. Vi kan gennem partnerskaber med 

foreninger og organisationer i de fattige 

lande nå de allerfattigste og samtidig sikre 

en bæredygtighed, når vi trækker os ud 

igen,” ”Ikke kun fokus i regeringens 

finanslov er direkte uhensigtsmæssigt. Det 

er vilkårene også. Den 7. november får vi at 

vide, at vi skal samle mange millioner ind 

til næste år. Og at det er forudsætningen for 

at vi kan arbejde videre med det langsigtede 

bistandsarbejde. Det byder man normalt 


A J O U R 

ikke professionelle samarbejdspartnere.” 

Vagn Berthelsen, Generalsekretær i 

Ibis, udtaler: ”Vi står meget uforstående 

overfor det pludselige og barske indgreb, 

som er vedtaget uden nogen forudgående 

dialog. Ibis fokusering på langsigtet 

udviklings-bistand er sket i forståelse med 

Udenrigsministeriet og i en arbejdsdeling 

med andre danske Ngo’er, til trods for 

at det forringer vores indsamlingsmuligheder 

i Danmark. Ibis har til gengæld 

levet op til alle andre krav – herunder en 

kraftig forøgelse af medlemstallet. Derfor 

kommer kravet om egenfinansiering 

som et lyn fra en klar himmel”. 

John Nordbo, Formand i Ibis udtaler: 

”Man bliver kun en stor indsamlingsorganisation, 

hvis man samler ind til nødhjælp. 

Finansloven tvinger derfor organisationer 

til en omlægning fra langsigtet udviklingsbistand 

til nødhjælpsarbejde, og det giver 

færre penge til egentlig fattigdomsbekæmpelse, 

som gør fattige mennesker i stand til 

at forbedre deres levevilkår. Samtidig må organisationer 

investere mere i markedsføring 

og dermed bliver der færre penge tilbage til 

de fattige. Det kan ingen være tjent med.” 

(WG) 

Sæt ved 

Lørdag den 25. februar 2006 kl. 10-15 

For sjette gang afholder Dansk Vietnamesisk Forening Kulturdag på 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 1 5 

x 

Vietnamesisk Kulturdag 

Rysensteen Gymnasium 

Tietgensgade 74, 1704 København 

(lige ved Københavns Hovedbanegård) 

Detaljeret program udarbejdes over de næste måneder, 

og i lighed med tidligere år vil dagen byde på spændende 

foredrag om forskellige emner såsom rejser/turisme, 

udviklingsprojekter, kultur og historie, ligesom der vil 

blive serveret vietnamesisk mad og musik. 

Annoncering/program vil løbende blive opdateret på vores 

hjemmeside www.davifo.dk 

Alle personer, organisationer og offentlige myndigheder, 

der beskæftiger sig med eller er interesserede i Vietnam, 

vil være velkomne. 

Adgang mod mindre entre. 

Vi hører meget gerne fra medlemmer og andre interesserede, 

der kunne tænke sig at bidrage med et foredrag 

eller har gode ideer til indslag på Kulturdagen, ligesom vi med tak 

tager imod en hjælpende hånd på selve Kulturdagen. 

Kontakt os i givet fald venligst på e-mail davifo@get2net.dk 

eller pr. telefon 38 86 07 01. 

Uden for normal åbningstid kan der 

lægges besked på telefonsvareren. 

A J O U R 

Foto: Mette Sanderhage

Uafhængighed, enhed og socialisme 

S i d e 1 6 

60-års dagen for Vietnams uafhængighed blev fejret i Hanoi, 

og DVF var inviteret med til konference og besøg hos partiets generalsekretær 

Den 2. september i år var 60-års 

dagen for Vietnams uafhængighed. 


var sammen med andre internationale 

venskabsforeninger og Ngo’er inviteret af 

Vietnam Union of Friendship Organisations 

(VUFO) til at fejre begivenheden. Der blev 

afholdt et tre dages program, som blandt 

andet inkluderede et besøg til Ho Chi 

Minh’s Mausoleum, en heldags konference 

om ”solidaritet, venskab og samarbejde” og 

et høflighedsbesøg hos generalsekretæren 

for kommunistpartiet Hr. Nong Duc Manh. 

Stærk national identitet 

Vietnams uafhængighed blev efter den 

vietnamesiske kalender opnået i 1945, 

selv om franskmændene reelt først opgav 

Indokina (som også omfattede Laos og 

Cambodja) i 1954. Uafhængighed indgår 

som det første af tre mål, der kunne danne 

overskrift for tre perioder i nyere vietnamesisk 

historie. De to efterfølgende mål var 

genforening eller enhed (fra 1954 til 1975) 

og socialisme (1975 til 1986) og man kunne 

tilføje et fjerde doi moi eller reform (1986- ) 

som overskrift for den nuværende periode. 

De tre mål uafhængighed, enhed og socialisme 

har spillet en central rolle i forbindelse 

med den dannelsen af den socialistiske 

stat og den nationale identitet i Vietnam. 

Og opnåelsen af dem udgør grundstenen for 

det kommunistiske partis (og dermed regeringens) 

unikke legitimitet i befolkningen. 

Mens man indimellem hører udenlandske 

observatører bruge negativt ladede betegnelser 

som ”diktaturstat” og ”autoritært 

regime” om Vietnam, så viser en verdensomspændende 

undersøgelse gennemført i 

2001, at langt størstedelen af vietnamesere, 

nemlig 92%, har stor tillid til det kommunistiske 

parti og dets organisationer og at 

endnu flere, nemlig 96%, er positive over for 

det politiske system. Den samme undersøgelse 

viser desuden, at vietnameserne 

har en stærk national identitet, idet 98% af 

befolkningen udtrykker følelse af national 

stolthed (World Values Survey, 2002). 

Guirlander, festtaler og historiens vingesus 

Det var altså et stolt folk og et stærkt 

lederskab, der gik på gaden, da 60-året 

for uafhængigheden skulle fejres i dagene 

omkring den 2. september. Og der blev 

Af Katrine Riisgaard Pedersen 

Generalsekretæren for kommunistpartiet 

Hr. Nong Duc Manh holdt tale for venskabsforeninger 

og NGO’er, der var i Hanoi 

2. september for at fejre 60-års dagen 

for Vietnams uafhængighed 

da heller ikke sparet på noget. I flere dage 

op til begivenhederne blev der hængt 

bannere op i gaderne, delegater blev 

transporteret ind fra omkringliggende 

provinser, og Ho Chi Minh mausoleet 

og Ba Dinh pladsen, hvor Ho Chi Minh 

for 60 år siden oplæste uafhængighedserklæringen, 

blev pyntet op til fest. 

Jeg har besøgt onkel Hos jordiske 

rester ved en tidligere lejlighed og sprang 

således den del af forestillingen over. 

Men konferencen og særligt besøget hos 

generalsekretæren, som i følge ubekræftede 

rygter siges at være en hemmelig søn af Ho 

Chi Minh selv, var en interessant oplevelse. 

VUFO-arrangementet er en tilbagevendende 

begivenhed og en slags symbolsk 

gestus over for de forskellige internationale 

bevægelser og personer, der støttede 

Vietnam i kampen for uafhængighed, 

enhed og socialisme. Den Vietnamesiske 

gestus blev matchet af solidariske taler af 

en række af de internationale deltagerne. 

Jeg følte mig som en årsunge i det 

selskab. Vietnam dukkede først for alvor 

op på min nethinde for små 15 år siden. Jeg 


A J O U R 

husker hverken kampen for uafhængighed, 

enhed eller socialisme. Det var måske derfor 

det indimellem føltes lidt surrealistisk 

at høre om ”væbnet revolution mod 

imperialistiske magter” og blive tiltalt 

som ”kammerat”. Men jeg hørte tydeligt 

historiens vingesus, f.eks. da repræsentanten 

for det Filippinske Freds og Solidaritets 

Råd, Antonio Paris fortalte om, hvordan 

den vietnamesiske kamp i sin tid havde 

inspireret hans og andre filippineres kamp 

for selvstændighed og da hr. John Percy, 

tidligere minister i Australiens parlament, 

forklarede, hvordan det vietnamesiske 

folk vækkede hans og mange andre unge 

australieres politiske bevidsthed i 1960’erne. 

Selvom nogle af konferencens deltagere 

indimellem syntes at leve mere i fortiden 

end i nutiden, var det for så vidt meget 

opløftende at høre at nogle stadig bevarer 

entusiasmen og troen på det gode i socialismen, 

som ellers har trange kår i dag, 

ikke mindst i det vietnamesiske samfund. 

Onkel Hos søn? 

Besøget hos generalsekretæren forgik 

i partiets nye hovedkvarter over for 

præsidentpaladset. Som menig medarbejder 

ved FN’s udviklingsprogram UNDP er jeg 

til hverdag forment adgang til den slags 

begivenheder, og jeg har hidtil kun set partiets 

hovedkvarter udefra, når jeg passerer 

forbi på min Honda Wave motorcykel på vej 

hjem fra arbejde. Men i dagens anledning, 

blev jeg altså - i min egenskab af delegat fra 

Dansk Vietnamesisk Forening - budt indenfor 

sammen med godt og vel et hundrede 

andre kammerater. På vejen ind fik jeg et 

varmt og fast håndtryk og et par venlige 

ord med på vejen af generalsekretæren. 

Lidt senere sad jeg og sippede grøn te 

af en kop med partiets logo printet i rødt 

og guld, mens jeg lyttede til generalsekretærens 

tale. Mit blik skiftede mellem 

busten af Ho Chi Minh i baggrunden og 

generalsekretæren alt imens jeg funderede 

over om rygtet taler sandt. Er han mon 

Ho Chi Minhs søn eller er han bare et helt 

almindeligt menneske – og dermed endnu 

en nevø af vores allesammens onkel Ho? 

Katrine Riisgaard Pedersen er medlem 

af DVF’s bestyrelse og Programme 

Officer for UNDP, Vietnam. 

Vietnam-træf 

Man kunne tydeligt at se, at der 

nu endeligt er blevet åbnet op 

for adoptionen fra Vietnam. Der 

var mange nye børn og deres forældre 

med. Det var også dejligt at se, at ældre 

børn også havde lyst til at deltage. 

Træffet startede ved 10-tiden med 

velkomstkaffe og brød. Derefter åbnede 

de forskellige aktiviteter. Træfgruppen 

havde sørget for, at der var noget at lege 

med både ude og inde, så det sydede 

af aktivitet på legepladserne og i klippeklister- 

og modellerværkstederne. 

I år var der indlagt et trylleshow. 

Man havde fået Jørgen Hedegaard fra 

Vietnam Landegruppens bestyrelse til at 

komme og trylle. Han havde medbragt 

sine to talentfulde assistenter og sammen 

leverede de et underholdende show. 

Tekst og foto: Hans Jørgen Meyer Ibsen 

Traditionen tro holdt Vietnam Landegruppen træf sidste 

weekend i august. 70 voksne og 61 børn mødte op på 

denne dejlige solskinsdag i Smørum på Sjælland, hvor 

Søagerskolen i år dannede rammerne for træffet 

Efter frokosten forsatte aktiviteterne og 

sidst på eftermiddagen blev der afholdt 

”scooterræs” for børnene. Det populære 

ræs er begyndt at ligne en tilbagevendende 

begivenhed, som ikke mindst de stolte 

forældre nyder at være tilskuere til. 

Maden i år var en dejlig buffet leveret fra 

den vietnamesiske restaurant Saigon Quan. 

Der var mange, der havde taget 

imod opfordringen om at bage en kage 

til kaffen, så kaffebordet mindede op 

et sønderjysk kagebord. Dette til stor 

glæde for både børn og voksne. 

Generalforsamling 

Generalforsamlingen var ikke så 

velbesøgt, men det havde ikke 

indflydelse på diskussionen og valget 

til bestyrelsen og træfgruppen. 

Et af punkterne, der var oppe at 

vende, var, hvad man kan gøre for også 

at gøre træffet interessant for de større 

børn. Man snakkede om at have nogle 

aktiviteter, der henvender sig direkte til 

de større børn, og at dette kunne hjælpe 

dem med til at få dannet et netværk som 

de kunne få gavn af på længere sigt. 

Der var ingen problemer med at få valgt 

medlemmer til bestyrelsen og træfgruppen. 

Alt i alt en dejlig dag omgivet med skønne 

børn og deres forældre. Også en tak til 

Søagerskolen, som lod os låne deres lokaler. 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 1 7 

A J O U R 

Saigon Café 

i Horsens 

Tekst og foto: Lajka Lassen 

Det er nu muligt at komme på en ny 

form for café-restaurant på torvet i 

Horsens. 

Det er den 23-årige vietnameser Binh 

Minh Stenz, der har åbnet den nye caférestaurant. 

At hun vælger et liv som selvstændig 

kommer ikke som nogen overraskelse for 

hendes familie. 

Hendes mor har en meget fin guldsmedeforretning 

i Ho Chi Minh City (det 

gamle Saigon). Hun forsørger en meget 

stor del af familien. Det har givet Binh 

Minh masser af mod til også at prøve 

kræfter som selvstændig. Det blev til en 

restaurant, fordi hun elsker at lave mad. 

Det vietnamesiske køkken er meget 

grønt og sundt. Det er noget af det hun 

vil prøve at servere for et forhåbentligvis 

blandet publikum. Det er både frokost-, 

middags- og kaffegæster, der kan komme 

på oplevelse i Saigon Café. Hun lover at alt, 

ja selv kaffen, vil blive serveret på en anderledes 

måde. 

Nogle af retterne på menukortet er fra 

Binh Minh’s fødehjem. Det er et rigtigt 

indbydende menukort. Indretningen 

i restauranten er virkelig en oplevelse 

værd. Det er lige før at man skulle tro 

at det er i Vietnam og ikke Horsens. 

Saigon Cafe,Torvet 26, 8700 Horsens 

Tlf. 75 65 71 00. Åbent man-tor 11-22, 

Fre 11-23,Lør 10-23. Søndag lukket. 

www.saigoncafe.dk

Fra den vietnamesiske ambassade i 

København modtog DVF en invitation 

til at besøge udstillingen, der var 

indrettet i ambassadens nye domicil 

på Bernstorffsvej 30 C i Hellerup. 

De udstillede varer fra Hapro HANOI 

TRADE CORPORATION var smukt 

arrangeret i et stort lokale, hvorfra der 

var fin udsigt til haven udenfor. 

Der var keramik, kunstgenstande, 

flettede varer, stentøj, lakerede varer, 

en stand med krydderier, kaffe, te, 

konserves mv., broderede ting samt 

et lille udvalg af nydeligt tøj. 

Under sin åbningstale berettede ambassadøren 

Nguyen Xuan Hong om de gode 

relationer mellem Danmark og Vietnam 

og om importen/eksporten landene 

imellem - der var i positiv udvikling. 

Efterfølgende fortalte Nguyen Thuy 

Duong fra Hapros Marketing Dept. 

om organisationen sideløbende med, 

S i d e 1 8 

Udstilling af 

vietnamesiske 

eksportprodukter 

Den vietnamesiske industri er inde i en rivende 

udvikling, og naturligvis vil de gerne vise 

deres kunnen og deres produkter frem. 

DVF var med, da et udvalg af dem blev udstillet 

Tekst og foto: Ingeborg Rasmussen 

at hun fremviste relevante billeder. Det 

gav et godt indtryk af den store virksomhed, 

der er i rivende udvikling. 

Selskabet, der er statsejet med 

hovedkontor i Hanoi og kontor i 

Ho Chi Minh City, fungerer som 

moderselskab med 23 datterselskaber 

og foretagender, der opererer inden for 

forskellige områder såsom produktion, 

import-eksport, fast ejendom, fremmed 

investering, joint venture, oversøisklokal 

turisme og andre ydelser. 

Antallet af ansatte er på 6.500. 

I 2004 nåede den indenrigske omsætning 

op på 3.700 mia. Dong, medens import og 

eksport beløb sig til 150 mio. USD. Disse 

tal forventedes at stige i 2005 og fremover. 

Der var også tænkt godt på de 

besøgende, der kunne gøre sig til gode 

med vin og indbydende lækkerier 

fra smukt arrangerede buffeter. 


A J O U R 

Bogtilbud 

Tilbud på 

spændende billedbog 

med 19 fortællinger 

fra det gamle Vietnam 

“Dengang i Vietnam” er en meget spændende 

bog, [som] først og fremmest henvender sig til 

de vietnamesiske børn og unge, der vokser op 

i Danmark. Teksten bringes både på dansk og 

vietnamesisk på siderne over for hinanden... 

Bogen er tilrettelagt, så de første [fortællinger] 

i indhold og sproglig sværhedsgrad er bedst 

egnede for de yngste børn. Senere i bogen 

kommer de mere komplicerede forhold... Alle 

børn med vietnamesisk baggrund eller kendskab 

til Vietnam/vietnamesere bør læse den. 

Fra anmeldelsen i VietNam Ajour Nr. 4/2003 

“Dengang i Vietnam” 

Projektgruppe 

for de vietnamesiske børn i Danmark, 

redaktion Johanne Breuning. 

Layout Hung Minh Le. 

Illustrationer: Bui Tuan Thanh, Hanoi 

og Cam-Li Phan, Hjørring. 

Oversættelser: Projektgruppen 

og Quyen Thi Nguyen. 

73 sider. Pris ekskl. porto: Kun 80 kr., 

hvoraf halvdelen går til Hospitalsindsamligen 

Nyt fra 

indsamlingsudvalget 

Som jeg skrev i sidste nummer, var 

containeren med det indsamlede 

udstyr til hospitalet næsten i hus. Til 

stor glæde for alle ankom den planmæssigt 

i slutningen af juni, og som det kan 

ses på billederne, er den blevet tømt, og 

udstyret er allerede i brug. Jeg tager selv til 

Vietnam i januar. Et af formålene med min 

rejse er at tilse, om udstyret vi sender ud, 

bliver brugt og vedligeholdt. Derudover 

skal vi drøfte, hvor der er størst behov 

for støtte i fremtiden. Som det fremgår af 

statistikken i sidste blad (nummer 3), 

er der inden for alle områder sket en 

øgning i produktiviteten på hospitalet. Det 

være sig patientindlæggelser, sengedage, 

undersøgelser, behandling og operationer. 

Øget produktivitet 

på hospitalet skaber 

behov for mere udstyr 

Af Helle Blom, formand 

Ja, der er også flere ansatte end tidligere. 

Det er alt sammen med til at behovet for 

hjælp og støtte også vil vokse. DVF har 

fået flere forespørgsler om støtte til andre 

hospitaler i de sydlige provinser. Det kan 

vi ikke tage stilling til før vi har konkrete 

retningslinier for hvordan og med hvad. 

Mødeaktivitet 

Som repræsentant for foreningen deltog 

jeg i Mellemfolkeligt Samvirkes årsmøde 

i Odense. Der var omkring 80 deltagere, 

som alle kom fra en Ngo, der fik støtte 

fra Danida til forsendelse og renovering. 

Det var spændende og lærerigt at høre de 

mange erfaringer man havde gjort sig og 

ikke mindst var det en fordel at få kontakter 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 1 9 

A J O U R 

som man kan trække på ved behov. 

Der har været afholdt et møde i indsamlingsudvalget 

i september og det næste 

bliver først i det nye år. I mellemtiden har 

medlemmerne kontakt via mail. Foreningen 

har fået tid til en radiospot samt TVskiltning 

tirsdag 15. november i Danmarks 

Radio. Der er mange katastrofer rundt om 

i verden og der er mange der samler ind 

til humanitær hjælp. DVF håber igen i år 

på støtte fra de mange trofaste bidragsydere 

og kan forsikre, at pengene er med 

til at helbrede tusindvis af børn som bliver 

indlagt til undersøgelse og behandling på 

Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh-Byen. 

Mail venligst til helleblom@ofir.dk hvis du har 

forslag eller andet til indsamlingsudvalget 

Årets container med udstyr ankom i august. Hovedsageligt brugt udstyr, primært fra Rigshospitalet og firmaet H. Lundbeck, 

som respiratorer, ultralyds scanner, LAF bænke og centrifuge samt et nyrenoveret trykluftsanlæg

S i d e 2 0 

Vidne til Vietnamkrigen 

En ny lille bog om Vietnamkrigen 

præsenterer sig selv 

med ordene: ”Træd tilbage i 

tiden til midten af det 20. århundrede 

og oplev kampen om kontrollen 

over Vietnam, set gennem 

øjnene på dem, som gennemlevede 

det. Find ud af, hvordan det var at 

være Vietcong-guerilla og kæmpe 

med hjemmelavede våben. Oplev, 

hvordan det var at være amerikansk 

soldat i et land, hvor man ikke kunne 

kende ven fra fjende. Læs om, hvordan 

begge parter stadig er påvirket af krigen.” 

Til bogen om Vietnamkrigen stiller 

forfatteren følgende spørgsmål: ”Hvordan 

var det at være Vietcong-guerilla og 

kæmpe for Vietnams frihed? Hvordan var 

det at være amerikansk soldat og kæmpe 

for en sag, man ikke forstod? Hvordan 

var det at være vidne til historien?”. 

Bogen starter med udsagnet ”I næsten 

30 år forsøgte USA at styre begivenhederne 

i Vietnam... USA’s indblanding i Vietnams 

indre anliggender førte til Vietnamkrigen 

(1959-1975), en af det 20. århundredes 

mest ødelæggende konflikter”. Det er et 

klart budskab om en ny historieskrivning, 

hvor begge parters synspunkter 

fremlægges, og det synes jeg bogen 

lever op til med enkelte undtagelser. 

Bogen er flot designet med fotos og 

et emne eller periode på hvert opslag. 

Til venstre historisk tekst, til højre et 

dokument eller en personlig beretning. 

Andet opslag hedder ”Hvor ved vi det 

fra?”, og fortæller om kilder til historie og 

nødvendigheden af en kritisk tilgang. 

Desværre indeholder bogen selv et par 

Boganmeldelse 


udokumenterede myter. På side 32 år 

står der, at ”Nordvietnameserne og Viet 

Cong torturerede ofte de amerikanske 

krigsfanger og tvang dem til at bo i små 

bambusbure”. Det har jeg også set i filmen 

”Deer Hunter”, men ellers kender jeg ikke 

kilder, der dokumenterer systematisk tortur. 

Fangerne var sikkert udsat for en hård 

behandling, og alene at leve på vietnamesisk 

levestandard under en krig kan have 

virket som tortur på soldater fra USA. 

Bogen nævner ikke Sydvietnams 

Phoenix-program 1966-73, som USA 

deltog i, og hvor der indgik ”systematiske 

fængslinger, tortur og henrettelser”. Det 

er officielt indrømmet af en repræsentant 

for USA’s forsvarsministerium, at 26.369 

civile sydvietnamesere mistænkt for at 

være Viet Cong blev dræbt. Sandsynligvis 

er tallet større. En kilde mener, at i nogle 

områder af syden blev 95 procent af de 

kommunistiske kadrer henrettet eller 

kompromitteret af Phoenix programmet. 

På trods af dette vil jeg gerne anbefale 

bogen til skolebrug eller til en hurtig 


A J O U R 

orientering om Vietnamkrigen. 

Bogen har også en tidsoversigt, 

ordliste samt henvisninger til 

danske bøger og Internetsider. Der 

findes ikke særligt lærermateriale 

(heller ikke på engelsk), og foruden 

de danske links (som også findes 

på www.davifo.dk), vil jeg anbefale 

Vassar Colleges hjemmeside på 

engelsk om Vietnamkrigen på 

http://vietnam.vassar.edu/. 

Bogen indgår i en ny serie ”Vidne til 

historien” fra Forlaget Flachs, som gør 

fortidens store begivenheder levende 

gennem beretninger fra mennesker, der 

deltog i begivenhederne.Læseren 

tilskyndes til at se på historien med nye 

øjne ved at sætte spørgsmålstegn ved 

de historiske dokumenters pålidelighed, 

og stiller spørgsmål om, hvad det er, vi 

alle kan lære. De andre titler i serien er 

Den arabisk-israelske konflikt, Hiroshima, 

Krigen i Irak, Afghanistan, Kommunismens 

sammenbrud samt Hitlers storhed og fald. 

Bøgerne henvender sig til elever 

på 9. klassetrin, som kan bruge dem 

i forbindelse med opgaveskrivning 

og projektarbejde. Bøgerne kan også 

anvendes af lærere, som vil skaffe sig 

en hurtig oversigt over et emne. 

Michael Burgan 

“Vidne til historien - Vietnamkrigen” 

forlaget Flachs 2005 (www.flachs.dk), 

56 sider 16x24 cm, rigt illustreret. 

Fra 14 år, beregnet til 9. klassetrin. 

Oversat af Torben Wilhelmsen fra 

”Witness to History: The Vietnam War”, 

Heinemann Library 2005. Pris 192 kr. 

Henning Becker på talerstolen 

30 års jubilæum i 

Den Vietnamesiske 

Montagnard Forening 

Den Vietnamesiske Montagnard 

Forening i Danmark fejrede 30 

års ophold i Danmark 30. april 

i Eggesmagle Skoles Hal i Skælskør. 

Montagnardforeningen er en forening bestående 

primært af de såkaldte Beckerbørn, 

som kom til Danmark 29. april 1975. 

Vejret på dagen for jubilæet var flot. 

Der var en stor gensynsglæde blandt de 

fremmødte, især hvad angår dem, der ikke 

ser hinanden så tit. Præcis kl. l8 var der 

mad, og Lam-Phol Lam bød velkommen 

til de fremmødte. Der blev spillet dejlig 

musik til maden, som blev leveret fra 

en vietnamesisk restaurant i Haslev, og 

stemningen var rigtig god i hallen. 

Efter at middagen var slut ca. kl. 20 

blev der sunget nogle sange, Herefter tog 

Lam-Phol ordet og holdt en bevægende 

tale, hvor han kom ind på tiden i Vietnam, 

rejsen ud af Vietnam sammen med 

Henning Becker, den første hårde tid her i 

Danmark og sidst, men ikke mindst hans 

holdning til hvad der kræves for at blive 

godt integreret i Danmark. Talen, som 

kan læses i sin helhed på www.davifo.dk, 

blev afsluttet med et minuts stilhed for 

dem, der var døde i årene der var gået. 

Derpå fik aftenens hædersgæst, Henning 

Becker, ordet. Han skildrede primært alle de 

problemer, der havde været med de danske 

myndigheder. Til sidst i sin tale sagde han 

følgende: ”Tak for 30 hårde, dejlige år, 

hvori l alle år efter år og til stadighed har 

vist mig stor kærlighed og hengivenhed. 

Tak, fordi l er som l er og ikke anderledes! 

Jeg ønsker Jer alle og de kommende 

generationer “Becker-børn” styrke, omsorg 

for, kærlighed til og tillid til hinanden og 

jeres næste. Det ville være pokkers, hvis 

verden ikke bleven anelse bedre af det. 

Lam-Phol fortæller, at dette var en af 

de bedste fester han har været med til at 

arrangere. (OR) 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 2 1 

A J O U R 


A J O U R 

Vietnam 

Ajour 

har brug 

for flere 

hænder 

Redaktionen af Vietnam Ajour søger hjælp, 

både til at skrive artikler og til at oversætte 

fra engelsk. Forudsætninger er, at man kan 

oversættelse fra engelsk til dansk, 

og kommunikere via e-mail. Man 

behøver altså ikke at bo i København. 

Det journalistiske arbejde består bl.a. i at 

sammenskrive, forkorte og oversætte ud 

fra udvalgte kilder, som regel på engelsk. 

Hvis man har lyst, kan man også blive fast 

medlem af redaktionen, som normalt mødes 

to gange i forbindelse med hvert nummer: 

Én gang for at planlægge næste nummer, og 

én gang for at læse korrektur på det færdige 

blad (som regel under hyggelige former). 

NIS JENSEN 

G R A F I S K D E S I G N 

Mælkebøtten 170 B 

Christiania 

1440 København K 

32 95 80 93 / 61 66 80 93 

nis.jensen@tiscali.dk

S i d e 2 2 

Vietnam hærget af tyfoner 

Året 2005 har verden over været 

præget af usædvanligt mange tyfoner 

(undertiden kaldet tropiske orkaner eller 

”hurricanes” alt efter hvor i verden, de 

forekommer). Vietnam er ikke gået fri. I 

september fejede supertyfonen Damrey 

hen over Sydøstasien, og mindst 111 

mistede livet, heraf 63 i Vietnam. 

Flere tyfoner ramte Vietnam i slutningen 

af oktober og begyndelsen af november. 

Senest ramte tyfonen Kai Tak den 2-3. 

november området omkring Danang i det 

centrale Vietnam, hvor 18 blev dræbt og 

yderligere 10 meldt savnet. Tusinder af 

hektarer landbrugsland er blevet ødelagt, 

og hundreder af huse er stærkt beskadiget, 

og flere tusinde indbyggere måtte evakueres. 

Området rammes ofte af tyfoner og 

oversvømmelser, der medfører voldsomme 

ødelæggelser og tab af menneskeliv. For 

en måned siden blev 31 dræbt i området 

i forbindelse med oversvømmelser. 

NGO’ers rolle i Vietnam 

Den Danske Ambassade i Hanoi inviterede 

DVF og andre danske ikke-statslige 

organisationer (NGO’er) i Vietnam 

til “Dansk NGO Forum” 14. juni 

2005. Formålet med mødet var at 

diskutere NGO’ers rolle i Vietnam, danske 

NGO’ers rolle i Vietnam, hvordan de 

kan fremme strategien for dansk støtte 

Kort nyt 

til civilsamfundet, og endelig 

relationen mellem de internationale 

(danske) NGO’er og lokale NGO’er. 

Mødedeltagere fra danske NGO’er i 

Vietnam var Bjørn Jensen (ADDA), Trine 

Glue Doan (OVE, DVF), Katrine Riisgaard 

Pedersen (DVF), Rolf Hernø (Care), 

Mette Ide Davidsen (Sex og Samfund). 

Fra ambassaden deltog Peter Lysholt 

Hansen, Anders Baltzer Jørgensen 

og Frederikke Bjering. 

Offer nr. 42 for fugleinfluenza 

Det vietnamesiske sundhedsministerium 

meddelte 7. november, at fugleinfluenzaen 

havde krævet sit 42. offer. Det forrige 

registrerede dødsfald af den dødelige 

H5N1-virus var i juli. Siden december har 

fugleinfluenzaen dræbt 42 af 92 kendte 

tilfælde af smittede mennesker i Vietnam. 

Mindst 64 mennesker Asien er døde af 

H5N1 fugleinfluenza siden 2003. De fleste 

af dødsfaldene skyldes direkte kontakt 

med smittede fugle. Vietnam har aflivet 

næsten 50 millioner fjerkræ for at forhindre 

sygdommen i at sprede sig, og begyndte 

i august 2005 at vaccinere fjerkræ. 

Offeret var en 35-årig mand, som havde 

købt en kylling på et marked nær hans 

hjem i Hanoi. Det menes, at kyllingen var 

smittet, men ingen andre medlemmer af 

mandens familie har vist tegn på smitte. 

Manden døde på et hospital i Hanoi hospital 

29. oktober. Han var blevet indlagt på 

hospitalet 26. oktober, fire dage efter at hans 

familie havde købt en tilberedt kylling på 

et marked i Dong Da distriktet i Hanoi. 

I Bac Giang provinsen, 60 kilometer 

nordøst for Hanoi, er mere end 58.000 fjerkræ 

døde eller aflivet i starten af november 

i 3 landsbyen. Også 5 andre landsbyer i provinsen 

har været ramt. Der har også været 

udbrud i de sydlige provinser Dong Thap og 

Bac Lieu i starten af oktober, hvilket bragte 

antallet af udbrud op på 26 i siden april. 

Tamiflu fra Vietnam 

Vietnam har bestilt 25 million tabletter 

af anti-virus medicinen Tamiflu fra det 

schweiziske medicinalgigant Roche Holding 

AG. Roche er den eneste producent af 

Tamiflu, der anses for at være det bedste 

middel mod sygdommen, hvis den muterer 

og spreder sig fra menneske til menneske. 

Virksomheden har været under stigende 

pres fra politikere og medicinalfirmaer i 

udviklingslandene og USA, og i oktober gik 


A J O U R 

Roche med til at diskutere muligheden for 

at give andre licens til at producere pillerne. 

Cao Minh Quang, direktør for 

medicinalvarer i sundhedsministeriet, 

sagde i oktober, at forhandlingerne med 

firmaet om en mulig licens til Vietnam på 

at fremstille en kopi af medicinen trak ud, 

og at Vietnam ville gå videre og producere 

en kopi af Tamiflu med eller uden tilladelse 

fra Roche. 8. november gav Roche tilladelse 

til at Vietnam til at producere Tamiflu. 

Produktionen ventes at starte tidligt næste 

år, rapporterer vietnamesisk statsradio. 

Så meget som 20 millioner doser 

vaccine mod H5N1 virus ankom fra 

Kina i staren af november. Cirka 

75 millioner fjerkræ er vaccineret 

indtil nu mod H5N1 og H5N2 

virus, og man håbede at dække 

hele landet i løbet af november. 

Advarsel 

Verdenssundhedsorganisationen WHO har 

udtalt H5N1 forårsager epidemier i mange 

fjerkræflokke i Asien. Specialister advarer 

om at flokke på træk kan fungere som værter 

for virusen, og sprede sygdommen langt 

omkring i verden. Det er usædvanligt at 

mennesker smittes, og det sker udelukkende 

gennem menneskeligt kontakt med fugle. 

Men selv om den nuværende form er let 

at undgå, advarer specialister om, at der er 

fare for at fugleinfluenzaen kan mutere til en 

ny form, som nemmere optages af mennesker 

- og smitter fra menneske til menneske. 

Dr. Bradley Sack, international 

sundhedsprofessor ved Johns Hopkins 

Bloomberg Instituttet for Offentlig 

sundhed i Baltimore i USA, har udtalt, 

at eftersom ”alle sager har indskrænket 

sig til mennesker, der arbejder direkte 

med inficerede flokke af fugle, og derfor 

er risikoen for rejsende meget lille”. 

Han og andre eksperter siger, at man bør 

tage fornuftige foranstaltninger for at 

undgå infektion, først og fremmest ved at 

undgå kontakt med fugle, der kan være 

inficerede. Rejsende bør holde sig væk fra 

fjerkræmarkeder og fuglefarme, og hvis 

man spiser kylling eller andet fjerkræ, 

bør man sikre sig det er helt gennemstegt. 

Man bør vaske hænder ofte.” 

I Danmark skriver Statens Seruminstitut 

om smittefaren: ”Fugleinfluenza udgør 

under normale forhold ingen smitterisiko 

for mennesker. Store mængder af virus 

formodes at blive udskilt via afføring 

fra inficerede fugle, derfor anbefales 

rejsende til området at undgå kontakt 

med levende fjerkræ, for eksempel på 

markeder og lignende, hvor der sælges 

levende dyr. Der er ingen risiko ved at spise 

tilberedt fjerkræ, idet virus ødelægges ved 

opvarmning. Fjerkræ skal således gennemsteges/koges. 

Dette gælder også for æg.” 

(WG) 

Læs mere på davifo.dk 

Storm P bar i Saigon 

Storm P bar blev etableret for lidt over to år 

siden og har også et spisested. Man møder 

en del danskere og folk fra Norden, primært 

af hankøn, på baren. Ud over et godt glas 

fadøl og en ægte Gammel Dansk kan man 

nyde ægte dansk mad af høj kvalitet. Storm 

P ligger meget centralt i en lille gade, der er 

en sidegade til Hai Ba Trung - lige bag ved 

operahuset i det centrale Ho Chi Minh City. 

Baren ejes af Klaus Krogh, der oprindelig 

er fra Aalborg, og hans vietnamesiske 

kone. Klaus og hans hustru bor i huset 

ovenover baren, og de har to værelser til 

udlejning, et lille og et lidt større. Det koster 

ca. 25 dollar pr. nat. Adressen er 28 Cao Ba 

Quat, Ward Ben ghe, Dist. 1, HCM City. 

Man kan maile til Storm P på 

klauskrogh@hotmail.com. 

Læs flere rejsetips på 

www.davifo.dk/rejsetips.htm 

Vi modtager meget gerne tips til 

hjemmesiden og/eller bladet. 

Kort nyt 

Vietnams 60 års dag i Danmark 

I anledning af Vietnams 60 års dag den 

2.september 2005 inviterede Vietnams 

nye ambassadør, Nguyen Xuan Hong, 

til en uformel reception i de flotte og 

stilfulde lokaler i Asia House, ØK’s første 

hovedsæde, på Indiakaj på Østerbro. 

Der var selvfølgelig dækket op med 

lækker vietnamesisk buffet. Da det var 

en meget uformel reception, blev der stik 

mod vietnamesisk sædvane slet ikke holdt 

nogen som helst taler. Men man havde så 

bedre mulighed for at gå rundt mellem 

de tilstedeværende og få talt. Foreningen 

var repræsenteret af sekretær Ingeborg 

Rasmussen, webmaster og redaktør 

Wilfred Gluud, bestyrelsesmedlem Inger 

Johansen og næstformand Ole Riis. 

Den vietnamesiske amabassadør 

Nguyen Xuan Hong med frue 

Til venstre tidligere formand for 

DVF Kirsten Vagn Jensen 


4 · 2 0 0 5 4 · 2 0 0 5 

S i d e 2 3 

A J O U R 

Stillingsopslag 

Lægekonsulent til PACODE projekt 

Dansk Vietnamesisk Forening (DVF) 

søger læge som konsulent og 

projektmedarbejder til deltagelse 

i det løbende arbejde i 

sundhedskomponenten af PACODE 

projektet i det sydlige Vietnam 

Projektet sigter mod at forbedre 

levevilkårene for Khmer minoriteten 

i 8 kommuner i Mekong Deltaet. 

Projektet er et Danida finansieret 

allianceprojekt i samarbejde med 

CARE Danmark og OVE. 

DVF står for sundhedskomponenten 

i samarbejde med vores 

vietnamesiske partner, 

Børnehospital Nr. 1. 

Vi forestiller os følgende 

kvalifikationer: 

- læge med U-landserfaring 

- interesse for Vietnam 

- interesseret i Ngo- og foreningsarbejde 

og indstillet på i høj grad at arbejde 

frivilligt 

- evne til at arbejde sammen med mange 

forskellige mennesker - både med 

forskellig kulturel og 

uddannelsesmæssig baggrund, 

samt forskellige NGOorganisationer 

Arbejdsbeskrivelse 

Deltage i PACODE projektets løbende 

arbejde i Danmark, herunder i et vist 

omfang deltage i DVFs aktiviteter. 

1-2 konsulentrejser årligt til Vietnam 

(Ho Chi Minh City /Mekongdeltaet) 

Vi tilbyder et spændende arbejde med 

sundhedssektoren i Vietnam og et 

levende NGO-miljø hvor der er 

mulighed for at gøre en forskel. 

Lønnen under 

korttidsudsendelser til Vietnam 

er kr. 1000,00 per dag 

+ diæter efter Danidas takster 

+ udgifter betalt under ophold. 

Deltagelse i projektmøder 

m.v. i Danmark er ulønnet. 

Ansøgninger skal være indsendt 

til foreningens adresse senest 

mandag den 5. december 2006. 

Spørgsmål besvares af Ole Riis, 

Næstformand/Projektkoordinator 

tlf. 38 71 16 80 / 20 11 16 80

Ved varig adresseændring bedes 

bladet returneret til 


Nattergalevej 6, 1. sal 

2400 Købnhavn NV 

med oplysning om ny adresse. 

EVENTYRET LEVER 

Vietnam - det er os, og det er dig, 

hvis du vil opleve Mekong Deltaets 

flydende markeder, Saigons hektiske 

dagligdag krydret med god mad, en 

togtur gennem landet, en dukkert ved 

Nha Trang, sejltur på “Den Duftende 

Flod”, trek i det nordlige ved Sapa eller 

Mai Chau, og vi skræddersyer ligesom 

i Hanoi. 

33 117 117 

Hjælp børn i Vietnam 

Støt vores indsamling til Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh byen, 

som også modtager de mest syge børn fra de sydlige provinser. 

Hospitalet varetager desuden undervisningsopgaver om børnesygdomme 

for provinshospitaler og sundhedsstationer i de sydlige provinser. 

Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam 

Giro 7 00 84 30 

Skattefradrag: Bidrag til indsamlingen kan trækkes fra på selvangivelsen, dog ikke de første 500 kr. Det højeste beløb, man i alt 

kan fradrage, er 6.000 kr. Hver ægtefælle kan benytte fradraget. Indbetalingerne skal kunne dokumenteres over for skattevæsenet. 

Generalforsamling i DVF 

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk Vietnamesisk Forening 

søndag den 12. marts 2006 kl. 15.00 

i foreningens lokaler Nattergalevej 6, 1.sal, 2200 Kbh. N (ved Hillerødgade) 

Generalforsamlingen er udsat 14 dage pga. Jubilæums-receptionen. 

Dagsorden ifølge lovene (som tilsendes på forlangende eller kan hentes på hjemmesiden). 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent og referent. 

2. Bestyrelsens beretning samt planer for næste års aktiviteter. 

3. Beretning fra Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam samt fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab. 

4. Beretning og orientering om regnskab fra foreningens udviklingsbistandsprojekter og om indsamlede midler fremlægges. 

Fremlæggelse af planer for næste års aktiviteter. 

5. Fremlæggelse og godkendelse af foreningens reviderede regnskab samt fastsættelse af medlemskontingenter. 

6. Behandling af indkomne forslag. 

7. Valg af a) formand, b) næstformand, c) kasserer og d) sekretær samt e) øvrige medlemmer af bestyrelsen på 7 til 15 medlemmer. 

Desuden vælges f) op til 4 suppleanter. 

8. Valg af 2 interne revisorer og en suppleant for disse, samt en ekstern registreret eller statsautoriseret revisor. 

9. Godkendelse af indsamlingsudvalg samt projektgrupper. 

10. Eventuelt. 

Cykelferie i Vietnam 

Det er nu dette smukke og venlige 

land skal opleves - og det skal være 

på cykel, forår og efterår. 

15 dage med fly og ophold, 

dansk leder, kr. 14.900,- Bestil 

specialbrochure. 

Jyllandsgade 43 

DK-9520 Skørping 

Tlf. 98 39 20 69 

Fax 98 39 14 44 

www.regionrejser.dk

VietNam - Dansk Vietnamesisk Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?