Læs som pdf-dokument - Lejernes LO – Skive afd.

der sikret en aftale mellem lejer og udlejer, hvor lejeren bor til en rimelig pris og udlejeren stadig
har et fornuftigt afkast.
Førnævnte sammenligning er taget med udgangspunkt i større byer. Sammenligner man situationen
imellem to landkommuner er forskellen mellem boligregulering og ikke regulering endnu mere
markant.
I den gamle Sallingsund Kommune er der ikke boligregulering. I denne kommune satte huslejenævnet
i august 2002 lejen til 421 kr. pr. m² pr. år for et lejemål i en ejendom fra 1912 beliggende i Roslev.
Ejendommen var i udpræget dårlig stand, men boligretten valgte at underkende huslejenævnet,
hvorefter huslejen blev sat op til den pris på 499 kr. pr. m². pr. år, som udlejer oprindeligt havde
forlangt.
Et af de forhold, der gør det svært med ”det lejedes værdi”, som redskab, er at en leje ikke kan nedsættes
uden at lejer ved sammenligninger, som er svært at fremskaffe, kan føre bevis for at lejen
skal nedsættes. Derved ser vi mange eksempler på, at lejeren står hjælpeløse overfor at søge lejen
nedsat også i meget dårligt vedligeholdte ejendomme.
Det lidt bedre vedligeholdte ejendom fra 1910 i
Jebjerg, hvor huslejen er væsentligt lavere.
Ejendommen fra 1912 i Jernbanegade i Roslev
Kun 4 kilometer væk i nabokommunen Sundsøre ligger Jebjerg. I Sundsøre Kommune er der boligregulering.
I Jebjerg blev lejen omtrent samtidigt sat til 300 kr. pr. m². pr. år for en 100 m² stor lejlighed
fra 1910. Således viser effekten af boligregulering sig i kraft af en forskel på 200 kr. pr. m².
pr. år. Det vel og mærke for to lejligheder af samme stand og med blot 4 kilometers afstand imellem
sig.
Eksemplerne fra det virkelige liv illustrerer med alt tydelighed, at boligregulering gør en afgørende
forskel for den enkelte lejers økonomiske situation.
Leje- og boligforhold i kommunerne, side 6