Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jeg oplever nogle gange tingene ”forkert”. F.eks. når jeg i tv ser statsledere gå<br />
og trykke hinanden i hænderne og se flinke ud, kan jeg ikke lade være med at<br />
grine. Jeg opfatter det som en parodi på demokrati.<br />
For mig er det karakteristisk med den fantastiske historie<br />
om den spanske instruktør Buñuel, der arbejdede<br />
i 1930’erne i New York som oversætter. Han oversatte<br />
Reiffenthal’s film Viljens triumf om den nazistiske<br />
partikongres i Nürnberg i 1934. Buñuel var chokeret<br />
over disse nazister, men Chaplin slog sig på lårene<br />
af grin – og lavede derefter Diktatoren. For mig er det<br />
naturligt at have med humor at gøre. Jeg kan godt lide<br />
den humor, der ligger tæt op ad virkeligheden og også<br />
har noget poesi. Det må ikke være for pjattet som den<br />
humor, hvor folk bare gør sig dumme.<br />
Dybest set kan man vist sige, som Sylvester gjorde om<br />
mine film: ”Du laver film om ’tabere’ der vinder – bare et øjeblik”.<br />
At få det bedste frem i skuespilleren<br />
Jeg har interviewet Kasper Barfoed, som du har arbejdet sammen med tidligere. Han talte<br />
meget varmt om dig som instruktør og menneske. Han sagde bl.a. ordret ”Ham lærte jeg<br />
rigtig meget af, også fordi han behandler folk omkring sig rigtig, rigtig godt. Han mister<br />
aldrig hovedet. Det er nemt som instruktør at komme til at miste hovedet, fordi man jo er<br />
presset hele tiden. Erik Clausen er et meget omsorgsfuldt menneske”. Et det noget af din<br />
hemmelighed, at du godt kan lide mennesker, og derfor får det bedste frem i skuespillerne?<br />
En del af det at lave film er jo holdarbejdet. I de film, hvor det lykkes bedst for<br />
mig, minder optagelserne om en familieudflugt i en familie, hvor man respekterer<br />
hinanden og elsker hinanden. I en familie render vi jo ikke og tungekysser<br />
og krammer hinanden. Der er man jo på en rimelig distance. Det med at<br />
råbe og skrige ligger ikke til mig. Via den baggrund jeg har haft, har jeg udviklet<br />
en stor intuition.<br />
Når jeg caster til rollerne bruger jeg min intuition og ved straks, hvad jeg kan<br />
få frem hos den enkelte skuespiller. Så er der noget magi i forbindelse med<br />
det, der sker, når man sætter et kamera i hovedet på vedkommende. Der bruger<br />
fotografen og instruktøren det udtryk, at ”brænde igennem”. Hvis du filmer tre<br />
personer samtidigt, er der noget magisk med, at du altid kun kigger på den ene.<br />
Du kan ikke altid forklare, hvad det er.<br />
Side 14
Change language