Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jeg kæmper for, at lave mine film så personlige som muligt. Min sidste film,<br />
Ledsaget udgang, er i høj grad en personlig Erik Clausen-film. Der er ingen<br />
andre film, der ser sådan ud, og der er ingen andre, der kunne lave filmen netop<br />
sådan. Der er heller ingen andre, der har lyst til at lave en film sådan!<br />
For at opnå det personlige skriver jeg selv manuskriptet, vælger selv skuespillerne<br />
og sætter mit fingeraftryk på alt. Det har betydet, at jeg selv har måttet<br />
overtage magten i de produktioner, jeg har lavet. Det sker jo i samarbejde med<br />
andre produktionsselskaber og distributører. De kommer med kritik og forslag,<br />
men jeg har den endelige afgørelse. Hvis ikke jeg havde det på den måde, var<br />
mine første film ikke blevet noget særligt.<br />
Når jeg så bygger min egen figur op i rollen, går jeg ikke efter det skuespillertekniske<br />
– det at spille virtuost. Det, jeg går efter, er troværdighed og autenticitet.<br />
Hvis jeg var sanger, ville jeg ikke prøve at synge bel canto. Jeg ville gå<br />
efter udtrykket.<br />
”Midt om natten” fra 1984 blev Erik Ballings<br />
sidste film.<br />
Det hele startede med, at Kim Larsen en dag dukkede<br />
op på Ballings kontor på Mosedalsvej og sagde:<br />
”Nå, Balling, skal vi lave en film?”<br />
Billedet er taget af Rolf Konow for Nordisk <strong>Film</strong>.<br />
Kim Larsen, som vel nok er noget af<br />
det største, vi har i showbusiness, véd<br />
de samme ting. Han skriver sangene<br />
selv og på dansk, indspiller dem selv,<br />
vælger stilen. Hele vejen igennem. Helt<br />
frem til og med plakaten. Han ville jo<br />
dårligt nok kunne komme med i Københavns<br />
Mandskor, fordi den måde,<br />
han synger på, ikke ville passe ind i en<br />
anden sammenhæng. I en objektiv sammenhæng.<br />
Derfor er jeg - og sådan nogen som<br />
ham - i en dialektisk situation. Vi er på<br />
den ene side stærkt individualistiske og<br />
som du siger ”ene, men stærke”. Vi ved<br />
godt, at vi fungerer både mod systemet<br />
og i kraft af systemet.<br />
Det er denne dobbelthed, der ligger i det. Derfor opfattes mange af mine film<br />
som politiske, selv om de hverken refererer til NATO, krigen i Afghanistan<br />
eller noget som helst af den slags.<br />
Side 8
Change language