Kost og forbrugeradfærd e - Arla

e
TEMA:
Kost og forbrugeradfærd
Juni 2007 | 8. årgang | nr. 2
ERNÆRING | BØRN | DEBAT | MARKEDSFØRING | NYHEDER | FORSKNINGSNYT | PORTRÆT

2
Mælk og meninger udgives til
en fast kreds af fødevare- og
ernæringsinteresserede samt
til sundheds- og undervisningssektoren.
Mælk og meninger tager
udgangspunkt i aktuelle
temaer, der på forskellig vis
berører Arla Foods’ produktsortiment
og virksomhed.
Udgivelse:
Arla Foods amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby J
T: 8938 1000
www.arla.dk
Redaktion:
Koncernkommunikationschef
Astrid Gade Nielsen
(ansv.)
Redaktør Maja Møller
Journalist Inge Hald
e
Layout:
Pravda A/S
Tryk:
Scanprint
nr 2 | juni 2007
INDHOLDSFORTEGNELSE:
3 Første skridt på en helt ny mælkevej
4 Mælk er ikke bare mælk
5 Fedme er ikke kun den enkeltes ansvar
6 Sundhedsråd skal leveres i øjenhøjde
7 Forbrugerne mødes på nettet
8 Kostvejledning efter generne
9 Skolemad på landsturne
10 Sunde budskaber til børn
Kærnemælk kan styrke hukommelsen
12 En rumrejse i innovation
LEDER:
Tordenskjolds soldater
Har du nogensinde tænkt over, hvor lille vores land i grunden er, når det gælder
eksperter, der udtaler sig i medierne? Min egen helt private undersøgelse fortæller,
at det med få undtagelser altid er det samme panel af eksperter, der udtaler sig om
f.eks. straffe- og konkurrenceret, EU, CO 2 udslip, kommunikation og dyrevelfærd.
Det gælder også på områderne ernæring, sundhed og fødevarer.
Det positive ved at de samme eksperter igen og igen bliver bedt om at udtale sig er, at
der er en vis kontinuitet for os læsere, lyttere, og seere. Andet er, at eksperterne bliver
dygtigere og dygtigere til at forklare sig, jo mere deres fagområde behandles i medierne.
Det negative er, at vi som modtagere bliver lidt sløve, når ”Tordenskjolds soldater” toner
frem på tv-skærmen eller på avisernes forsider. Jeg tænkte senest på dilemmaet, da vi
søgte efter nye gode oplægsholdere til Arlas årlige ernæringsseminar. Vi bestræbte os
derfor både på at finde nye, kvalificerede stemmer og ansigter og på at belyse ét tema
ud fra flere ekspertområder.
Der er egentlig ikke noget galt med ekspertvældet. Men
hvor ville det være forfriskende, hvis også medierne fik
øje på de mange dygtige forskere og sundheds- og
ernæringsprofessionelle, som arbejder i lagene lige
under mange af de medievante eksperter.
Det ville skabe mere dynamik og levere flere kvalificerede
indgangsvinkler til debatten. Måske ville det også udvikle
en ny generation af eksperter?
Redaktør Maja Møller
Arla Foods amba
mam@arlafoods.com

ernæring
Første skridt på en helt ny mælkevej
Til juni lancerer Arla sin nye Lærkevang Minimælk fra køer, der har fået masser af græs i foderet.
Det giver mælken en forbedret fedtsyresammensætning.
Jo mere græs, koen æder, jo bedre
bliver mælkens ernæringsværdi. Det
viser den seneste forskning, og derfor
har Arla valgt en ny strategi for mælk,
hvor man ved at fodre køerne med
mere græs øger indholdet af omega 3
i mælken og dermed forbedrer fedtsyresammensætningen.
Visionen er at kunne tilbyde
forbrugerne flere nye mælketyper og
eventuelt også ost og smør med et
forbedret ernæringsindhold i løbet af
de kommende år. Det første produkt
på Arlas nye mælkevej er Lærkevang
Minimælk, der lanceres i butikkerne
den 6. juni.
En udviklingsrejse
Produktet er en videreudvikling af
den kendte Ekspres Minimælk,
som gennem de senere år er blevet
børnefamiliernes foretrukne mælk.
”Arla ønsker at lave den
bedste kvalitetsmælk til de danske
børnefamilier, og ved at forbedre
fedtsyresammensætningen sætter
vi en ny sundhedsmæssig
standard for mælk. I dag har vi en
række muligheder for at præge
slutproduktet i forskellige retninger i
forhold til sundhed og smag ved at
arbejde med forskellige foderplaner
hos landmændene. Og Lærkevang
Minimælk er ikke slutproduktet i
dette arbejde, men første skridt i
en udviklingsrejse, der på sigt skal
forbedre kvaliteten af både konventionelle
og økologiske mejeriprodukter”,
siger Jesper Friis Sørensen,
marketingchef i Arla Foods.
Ikke en ”helsemælk”
Han understreger, at den nye
Lærkevang hverken lanceres
som en ”omega-mælk” eller en
”helsemælk”. I en federe mælketype
ville det have større ernæringsmæssig
effekt end i minimælk at
fodre køerne med mere græs,
fordi f.eks. sød- og letmælk har et
højere indhold af omega 3. Alligevel
har Arla valgt at lancere minimælk
som det første, kvalitetsforbedrede
produkt.
”At udvikle en sundere mælk på
en federe mælketype ville sende
modsatrettede signaler i en tid,
hvor udviklingen går i retning af
mere magre mælketyper”, siger
Jesper Friis Sørensen.
Mælken til den nye minimælk
skal komme fra cirka 100 danske
gårde, som opfylder kravene om,
at køerne skal græsse ude om
sommeren, og at græs skal udgøre
en væsentlig del af køernes foder.
Foderprincipperne er stadig under
udvikling og forventes fuldt implementeret
hos landmændene i 2008.
Ambitionen er bl.a. at komme tæt på
en betydelig forøgelse af mælkens
omega 3 niveau. Den nye fodersammensætning
er inspireret af ny
forskning, nye undersøgelser samt
de foreløbige resultater af et forskningsprojekt
på Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet i Foulum.
Lærkevang Minimælk vil blive
solgt i enliters kartoner til samme
pris som almindelig minimælk. (ih)
3

4
e
nr 2 | juni 2007
Mælk er ikke bare mælk
På Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum er der gennem
de seneste år forsket intenst i sammenhængen mellem koens foder
og mælkens smag og fedtsyresammensætning.
Den første danske mælk med et
forhøjet omega 3 indhold er allerede
på vej ud i butikkerne. Og flere danske
mejerier vil i de kommende år lancere
nye mælke- og mejeriprodukter med
en forbedret fedtsyresammensætning
som følge af, at køerne får mere græs
i foderet.
Det vurderer forskningschef
Jacob Holm Nielsen fra Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet i
Foulum, der står bag en række
forskningsprojekter, hvor sammenhængen
mellem forskellige fodertyper
og mælkens sammensætning
og smag er blevet undersøgt.
”Arlas Lærkevang er kun starten.
Mælk med en sundere fedtsyresammensætning
er noget, som alle
danske mejerier har fokus på lige
nu, og jeg tror, det vil blive et konkurrenceparameter
i de kommende år”,
siger han.
Græs forbedrer næringsværdien
De foreløbige forskningsresultater
fra Foulum viser bl.a., at jo mere
græs og bælgplanter, koen æder,
jo flere sunde omega 3 fedtsyrer
indeholder mælken. Samtidig får
mælken et højere indhold af antioxidanter.
I dag får de fleste danske
malkekøer et foder, hvor majsensilage
udgør en stor andel. Den
fodersammensætning giver mælken
et højt indhold af omega 6 fedtsyrer,
som danskerne i modsætning til
omega 3 i forvejen får for meget af
gennem kosten.
Ved at fodre køerne med græsensilage
i stedet for majsensilage,
lykkedes det for forskerne i Foulum
at ændre på fedtsyresammensæt-
ningen. Hvor ”majsmælken” indeholdt
0,2 procent omega 3 (alfa-
linolensyre) og 2,1 procent omega 6
(linolsyre), havde “græsmælken” et
indhold på 0,7 procent omega 3
og 1,9 procent omega 6.
Dermed kom forholdet mellem
de to fedtsyrer i ”græsmælken”
et stykke nærmere 1:1 forholdet,
som af nogle anses for at være
den ideelle sammensætning
ernæringsmæssigt.
I England har forskere ifølge
Jacob Holm Nielsen haft succes
med at nå 1:1 forholdet mellem de
to fedtsyrer gennem såkaldt lowinput-fodring.
Det handler om, at
køerne går ude på græs året rundt
og ikke får andet foder.
Naturlig produktionsform
I Foulum fortsætter forsøgene
med at ændre fedtsyreforholdet
yderligere. Udover at lade køerne
græsse mere ude, undersøges også
effekten af at tilsætte hørfrø – som
har et stort indhold af omega 3 – til
køernes foder. I alt har man i Foulum
foder-forskningsprojekter i gang for
cirka 32 mio. kroner.
De danske mejeriers store
interesse for foderets betydning
for bl.a. mælkens sammensætning
handler både om sundhed og om,
at danske forbrugere i disse år søger
efter mere naturlige fødevarer, mener
Jacob Holm Nielsen.
”Vi kan skabe en mælk, som
forbrugerne opfatter som en naturlig
produktionsform på grund
af, at køerne går på græs. I dag er
der relativt mange køer, som ikke
græsser ude. Samtidig kan vi være
med til at understøtte sundheden
gennem foderet og udvikle differentierede
mælkeprodukter, som kan
flytte folks opfattelse i retning af, at
mælk ikke bare er mælk”, siger han.
(ih)

kost og forbrugeradfærd
Fedme er ikke kun den enkeltes ansvar
En bred samfundsindsats er nødvendig for at stoppe fedmeepidemien herhjemme, mener
Morten Grønbæk, ny formand for Motions- og Ernæringsrådet.
Vil vi undgå amerikanske tilstande,
hvor omkring 25 procent af befolkningen
er svært overvægtige, bør
det danske samfund ændre holdningen
til fedme på samme måde,
som det er sket med rygning. Fra
udelukkende at være den enkeltes
ansvar, bør fedme fremover betragtes
som et samfundsmæssigt problem,
som ikke alene kan løses ved hjælp
af kostråd og kampagner. Det mener
den nyudnævnte formand for Motions-
og Ernæringsrådet, dr.med.
Morten Grønbæk.
”Meget tyder på, at det fremover
ikke er nok at overlade ansvaret for
fedme til det enkelte individ. I årenes
løb er der lavet mange gode initiativer
for at få folk til at opføre sig sundere,
men det ser ud som om, der er nogle
segmenter af befolkningen, der fortsætter
med den usunde livsstil. Måske
er der et behov for mere central styring
på en række områder”, siger han.
Som mulige sundhedsknapper
at skrue på nævner han lavere
afgifter på frugt og grønt, forbud
mod reklamer for usunde fødevarer
over for børn og unge samt krav til
butikkerne om at fjerne slik og sodavand
fra kasseområdet.
ANSVAR FOR SUNDHEDEN
Hvilket ansvar har fødevareindustrien
for folkesundheden? Det spørgsmål
stillede vi fire personer, der arbejder
med ernæring og sundhed. Læs deres
svar her og på de følgende sider:
Sundhed skal være nemt
Landets kommuner, der i dag har
hovedansvaret for sundhedsfremme
og forebyggelse, bør også i højere
grad tænke sundhed ind i alle forvaltninger,
mener Morten Grønbæk.
Sundhed skal gøres let tilgængelig,
både i form af sund mad i skoler og
institutioner og ved at anlægge cykelstier
og grønne områder, der inviterer
til udendørs aktiviteter.
”På længere sigt er målet at få
børn ind på en sundere vej i både
skole og fritid. Men der er så meget
fastfood, der trækker, og mange sidder
foran en computer hele dagen.
Derfor er det ikke nok at fortælle om
det, der er sundt. Der skal arbejdes
mere med tilgængelighed og på at
ændre nogle overordnede strukturer i
samfundet”, siger han.
Behov for mere forskning
Men sund kost og motion er ikke nok
til at bekæmpe fedmeepidemien,
påpeger Morten Grønbæk:
”Før vi kaster os ud i rigtig meget
forebyggelse er det nødvendigt at gå
mere til biddet rent forskningsmæssigt.
Vi ved stadig ikke nok om mekanismerne
bag overvægt og har svært
ved at pege på den præcise årsag til,
at vi lige nu har en fedmeepidemi. Og
det er min fornemmelse, at der i dag
huserer en del råd og vejledning på
kostområdet, som ikke er så gode.
Derfor er der et stort behov for mere
forskning”. (ih)
JA TIL MERPRIS FOR USUND MAD
Tre ud af fire danskere går ind for højere afgifter på
fedt og sukker, hvis momsen på frugt og grønt til
gengæld fjernes. Det viser en landsdækkende
undersøgelse fra Akademiet for Tekniske Videnskaber.
Ifølge rapporten vil en omlægning af momsen
næsten halvere danskernes forbrug af sukker, mens
forbruget af frugt og grønt vil stige med ca. 10 pct.
Forarget over alle de usunde produkter
”Jeg mener, at virksomhederne har et større ansvar, end de tager i dag. Har man
som producent en viden om, hvad der er sundt og mindre sundt, bør man tage
hensyn til den viden, når man producerer og markedsfører produkter. Det gælder
både sodavand og børneyoghurter i glade farver. Jeg mener slet ikke, at sådanne
produkter bør målrettes børn, for de har ikke brug for dem. Jeg underviser på en
skole, hvor jeg kan se, at de unge har et kæmpeforbrug af sukker. Og jeg bliver
både forarget og føler mig lidt magtesløs, når jeg ser alle de usunde produkter,
som de unge køber. Industrien har en del af ansvaret for unges smagspræferencer,
for de unge har vænnet sig til bestemte produkter, der er blevet markedsført over
for dem, siden de var små”.
Pernille Langelund, professionsbachelor i sundhed og ernæring, lærer i bl.a.
køkkenfag på Skårupskolen og debattør på www.huskeblog.dk
5

6
e
nr 2 | juni 2007
Sundhedsråd skal leveres i øjenhøjde
Sundhedskampagner preller af på dem, der lever mest usundt. Denne gruppe når man kun ved
hjælp af personlig kommunikation, siger ekspert i sundhedskommunikation.
Jo tættere din rådgivning om sundhed
og ernæring kommer på folks
hverdagsliv og det, de gør i forvejen,
jo større chance er der for, at du får
succes med din indsats.
Sådan lyder rådet til sundhedsplejersker,
diætister, professionsbache-
lorer i ernæring og sundhed og andre,
der forsøger at hjælpe danskere til
at få en sundere livsstil, fra Birgitte
Ravn Olesen, lektor og ekspert i
sundhedskommunikation fra Roskilde
Universitetscenter.
Alle undersøgelser af myndighedernes
store sundhedskampagner
viser, at de ikke har særlig stor effekt.
De preller af på den del af befolkningen,
der har størst problemer med
fedme og andre livsstilssygdomme og
påvirker mest dem, der i forvejen lever
ret sundt.
”Folk, der kun spiser kartofler
og sovs hver dag, oplever, at der er
så langt til målet, at de lige så godt
kan lade være at prøve at efterleve
sundhedsrådene”, siger hun.
Coaching og lokale møder
Som eksempel på sundhedskom-
munikation i øjenhøjde nævner
Birgitte Ravn Olesen coaching, hvor
Sundhedsbudskaberne bør gøres mere tydelige
”Jeg oplever, at mange familier tror, at Kinder mælkesnitte og frugtyoghurt er sunde
produkter, og derfor lægger dem i børnenes madpakke. Når vi så fortæller, at
produkterne er lige så sukkerholdige som kager, bliver de overraskede. Jeg synes,
at fødevareindustrien bør påtage sig ansvaret for at gøre det nemt for forbrugerne
at få de rigtige oplysninger, f.eks. ved at visualisere sundhedsbudskaberne i form af
”trafiklys” eller gennem tallerken-metoden, der viser, hvor meget grøntsagerne skal
fylde i forhold til kødet. Jeg ville ønske, at producenterne begyndte at prioritere at
lave sunde, gode produkter. Det er vel også i deres interesse, at folk lever 10-20 år
længere og kan fortsætte som forbrugere, frem for at de dør alt for
tidligt på grund af usund mad.”
Helle Andersen, sundhedsplejerske, forfatter og
redaktør på sundhedsplejerskernes magasin ”Far, mor & børn”
en person får hjælp til at definere
personlige sundhedsmål. Det kan
også være større møder, f.eks. i et
indvandrerområde, hvor den lokale
sundhedsplejerske og andre fagpersoner
taler med folk om sund kost
og motion.
”Det, der virker, er at møde folk
i deres hverdag, lytte til, hvilke forestillinger
de selv har om sundhed, og
sikre, at folk har muligheden for at leve
sundt i det liv, de nu engang lever.
F.eks. se på, hvordan man kan få lidt
mere frugt og grønt ind i kosten, i
stedet for at kommunikere budskabet
om ”6 om dagen”, siger hun.
Sundhed i hverdagen
Når det er sagt, så påpeger Birgitte
Ravn Olesen, at dét, der virker bedst
af alt Udviklingsingeniør er at give folk mulighed Elise Borregaard, for at ostemester
handle Søren sundt Biller i og hverdagen: produktudvikler Jens Jørgen Søgaard (bagerst).
“Man kunne tilbyde gratis frugt
i skolen eller på arbejdspladsen og
påbyde kantiner at tilbyde sund og
varieret kost, men det er dyre indsatser.
Derfor satser myndighederne
ofte på kampagner, der fortæller folk,
Rasmus Baaner
hvad de bør gøre.” (ih)Fotograf:
Producenterne skal være mere ærlige
”Det er op til industrien at sikre, at vi forbrugere nemt kan træffe
sunde valg, når vi bevæger os ud på forbrugerarealet. Men jeg synes
tit, at der er signaler om sundhed i billeder og tekst på emballagen,
og når man så læser varedeklarationen, er sagen en anden. Der er for
mange eksempler på, at produkter bliver solgt på falske signaler, og jeg
mener, at producenterne bør blive mere tydelige i deres salgssprog. Som
det er i dag, er det svært at være forbruger og skulle vælge et sundt produkt i
f.eks. mælkekøleren. En anden ting er, at vi lever i en tid, hvor slikposer og
sodavand bliver større og større. Her mener jeg, at det er virksomhedernes ansvar
at give os forbrugere et valg. Det kan ikke nytte, at den eneste Ritter Sport, man kan
få i fremtiden, er på 250 gram.”
Claus Brandstrup, professionsbachelor i sundhed og ernæring og
medindehaver af www.sundhedsformidlerne.dk

Forbrugerne mødes på nettet
kost og forbrugeradfærd
Fremtiden byder på varedeklarationer, tilpasset individuelle behov, og nye web-netværk, hvor forbrugerne
udtrykker holdninger om bl.a. fødevarer, spår projektchef fra Innovation Lab.
Elektroniske stregkoder og en række
nye web-værktøjer, der vil gøre
internet langt mere brugerdrevet end
i dag. Det er ifølge projektchef Peter
Dreyer fra Innovation Lab to faktorer,
der vil få stor betydning for fremtidens
forbrugeradfærd.
De elektroniske stregkoder
– RFID-chips – forventes at erstatte
de nuværende stregkoder på bl.a.
fødevarer om 7-10 år. RFID-teknologien
er baseret på internet og gør
det muligt at koble en stor mængde
informationer på det enkelte produkt.
Ved hjælp af en mobiltelefon eller
en scanner, koblet på en pc eller
et køleskab, kan forbrugeren
bruge RFID-chippen til
at hente oplysninger om
f.eks. næringsindhold og
tilsætningsstoffer eller om
etik og miljø hos råvare-
producenterne.
”Den nye teknologi vil
skabe en forventning hos
forbrugerne om mere differentieret
information. Er du
allergiker, har du behov for én
type information, mens folk
med sukkersyge eller
Vigtigt at industrien indgår i sunde netværk
”Fødevareindustrien har et klart medansvar for folkesundheden, for erhvervet
inspirerer til, hvad forbrugerne vælger at fylde i indkøbskurven. Industrien er
dog blot en af mange aktører på banen. Arbejdet for folkesundhed forudsætter
et tæt samarbejde om at løse de ernæringsmæssige udfordringer. Netværkene
omkring de 8 kostråd, frugt og fisk er eksempler på tværsektorielle partnerskaber,
der både sikrer og kan honorere efterspørgslen efter sundere produkter.
Sådanne samarbejder nødvendiggør, at virksomhederne til stadighed satser
på et højt vidensniveau. Det kan f.eks. ske ved at samarbejde med det nye
nationale videncenter for fødevarer og sundhed “Viffos” og det regionale
Kompetencecenter for ernæring og sundhed og ved at ansætte og indgå
praktikaftaler med professionsbachelorer i ernæring og sundhed.”
Helle Storm, cand.mag, udviklingskoordinator på Ankerhus Seminarium
fitness-freaks har helt andre behov.
Som forbruger vil du forvente, at de
relevante informationer bliver gjort
let tilgængelige. For virksomhederne
bliver udfordringen at være i stand til
at imødekomme de krav om infor-
mationer, som vil opstå,” siger
Peter Dreyer.
Videndeling på nettet
De såkaldte Web 2.0 værktøjer, som
gør det muligt for brugerne at skrive
og redigere
direkte på websider,
vil også præge
forbrugernes
adfærd. Weblogs og
Wikipedia er nogle af
de første eksempler
på Web 2.0
udviklingen.
”I dag er der en bevægelse af ”social
networking”, hvor mennesker deler
viden, holdninger – ja, hele deres liv
– på nettet. Folk vil i stigende grad
mødes på nettet og give udtryk for
f.eks. kritik og anbefalinger af fødevarer
og producenter. Information-
erne fra disse netværk kan blive
værdifulde for virksomhederne,
fordi der er tale om større grupper af
forbrugere og ikke kun én sur kunde”,
siger Peter Dreyer.
Hvordan man vil forholde sig til
kritik fra grupper på nettet, hvordan
man vil gå i dialog med forbrugerne,
og hvordan man evt. vil bruge feedback
fra kunder i produktudviklingen
er emner, som virksomhederne bør
begynde at overveje seriøst, mener
han: ”Er virksomhederne klar til de
nye udfordringer, ligger der et stort
potentiale gemt her. Hvis ikke,
er det noget, de kommer
til at slås med fremover”.
(ih)
Fotograf: Morten Fauerby
Læs mere om Netværk til formidling
af de 8 kostråd på
www.8kostraad.blogspot.com
og om Nationalt videncenter for
fødevarer og sundhed på
www.viffos.dk
7

For at forstå sammenhængen mellem kost og
gener skal forskerne kortlægge hele den menneskelige
organisme og hvordan den påvirkes
af næringsstofferne i vore fødevarer. Forskningen
omfatter både studier af mennesker,
dyr og planter. Ved Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet forventer man bl.a., at brugen af
klonede, genetisk ens grise vil være et nyttigt
redskab til at forstå sammenhænge.
8
e
nr 2 | juni 2007
Kostvejledning efter generne
Nutrigenomics – forskning i samspillet mellem kost og gener – åbner døren til en fremtid
med sundere fødevarer og kostråd, der er skræddersyet efter vores genetiske profil.
Forskerne har i årtier haft en formodning
om, at kosten har vital betydning
for menneskers sundhed, og
at den rette ernæring kan forebygge
og måske helbrede sygdomme som
f.eks. kræft, hjerte/kar-lidelser eller
Alzheimers. Men den endelige dokumentation
for, hvordan maden påvirker
vores helbred, mangler stadig.
For at opnå denne viden forskes
der både herhjemme og i udlandet
intenst inden for området nutrigenomics
– samspillet mellem kosten og
vore gener. Efterhånden som koderne
knækkes, kan der åbne sig en ny
verden af muligheder for at forbedre
folkesundheden, fortæller seniorforsker
Hanne Christine Bertram fra Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i
Foulum.
”Baggrunden for nutrigenomics
er en ny og mere helhedsorienteret
måde at anskue tingene på. Denne
indgangsvinkel lægger op til, at det
Kosten og generne
Det menneskelige genom – arvemassen – er
kortlagt. Men man mangler stadig at kortlægge
alle de proteiner, som generne danner, og få styr
på alle de små organiske molekyler, kaldet
metabolitter, som indgår i cellernes stofskifte.
Især metabolitter anses for at være vigtige
brikker i det kæmpestore puslespil.
engang i fremtiden kan blive muligt
at gå til lægen og få taget en blod-,
urin- eller spytprøve, som kan fortælle,
hvilke sygdomme, vi er på vej til at udvikle,
og hvilke fødevarer, der vil være
gode for os at spise”, siger hun.
Flere sunde fødevarer
Hanne Christine Bertram forventer, at
en bedre forståelse for sammenhængen
mellem bestemte komponenter i
kosten og sundhedsgavnlige effekter i
første omgang vil blive anvendt i fødevareindustrien
til at udvikle produkter
med sundhedsfremmende egenskaber,
såkaldte functional food produkter.
F.eks. fødevarer med dokumenteret
positiv effekt på kolesteroltallet eller
tarmfloraen.
Visionen bag nutrigenomics er,
at fremtidens kostvejledning både vil
bestå af generelle kostråd og mere
individuelle anbefalinger om, hvordan
kosten bør sammensættes, hvis man
f.eks. har anlæg for at udvikle fødevareallergi,
overvægt eller kræft.
Debat om etikken
Men muligheden for at lave gentests
og give individuel kostvejledning rummer
også en række etiske spørgsmål,
påpeger hun.
”Jeg forestiller mig, at der vil opstå
en debat om, hvad vi skal bruge
det her til, og hvor langt vi vil gå. Hvor
skræmte vil vi gøre folk i forhold til at
fortælle, hvilke helbredsrisici, der ligger
i generne? Og hvad koster det os
at få den viden – vil maden gå fra at
være en nydelse til at være medicin”?
Kritikere over for nutrigenomics
frygter, at skræddersyet ernæring vil
gøre det svært for det offentlige at
løfte ansvaret for at give befolkningen
overordnede vejledninger i sundhed,
samt at det vil påvirke familiernes
sociale liv, fordi det vil blive svært at
mødes om et måltid. (ih)

Skolemad på landsturne
børn
En række skoler landet over får i disse uger besøg af en trailer, der er indrettet som en fuldt
udrustet skolebod. Målet er at få flere kommuner til at indføre sund skolemad.
Bag den rullende skolebod, som i
to måneder kører landet tyndt for
at fortælle politikere, kommunale
sundhedsmedarbejdere, elever og
forældre om mulighederne for at
indføre sund skolemad, står 1-2-3
Skolemad. Virksomheden har brugt
de seneste to år på at udvikle og
teste et nationalt skolemadskoncept.
Udfordringen har været at lave
et koncept, hvor maden er sund
og ernæringsrigtig og samtidig så
indbydende, at børnene gider spise
den, fortæller Jan Michelsen, direktør
i 1-2-3 Skolemad.
”Da vi startede for to år siden,
lavede vi så mange sunde ting, at vi
kun ramte lærerne og de børn, der
var sunde i forvejen. Vi fik ikke fat i
alle dem, der virkelig havde brug for
at få en sundere kost. I dag indeholder
menuen f.eks. også pølsehorn
og kyllingeruller med tilbehør i form
af råkost eller frugt. Fremover vil vi
skrue op for sundheden trinvis, efter
hånden som børnene har vænnet sig
til at handle i skoleboden”, siger han.
Moduler til hjemkundskab
Konceptet inkluderer flere under-
visningsmoduler til 6. klassernes
timer i hjemkundskab, bl.a. om
hygiejne, ernæring, pengehåndtering
og arbejdsrutiner.
”Ideen er, at børnene i 6. klasse
skal involveres i skolemadsprojektet.
Den ene dag laver de mad efter vores
opskrifter og lærer om sundhed og
ernæring i hjemkundskab, og næste
dag fungerer de som sundhedsambassadører,
når de står i boden og
ekspederer kammeraterne”, siger
Jan Michelsen.
Skolebods-skabelonen er lavet i
samarbejde med Danmarks Fødevareforskning
og Landbrugsrådet og
med støtte fra Fødevareministeriet.
Arla støtter projektet
En anden samarbejdspartner er
Arla, der tidligt i projektet valgte
bl.a. at påtage sig opgaven med
at pakke og bringe ordrer ud til en
del af skolerne. Derudover leverer
Arla produkter som mælk, drikke
Cultura, supper og koldskål til
skoleboderne.
”Der er to årsager til, at vi har
haft lyst til at gå med i projektet: Vi
vil gerne understøtte et koncept,
der har fokus på at bibringe børn
og unge sunde spise- og drikkevaner
i fremtiden. Samtidig kan vi
måske gennem samarbejdet få en
ny kanal til at få vore produkter ud til
forbrugerne”, siger Lars Brødsgaard,
business unit manager i Arla.
I øjeblikket har 1-2-3 Skolemad
aftaler med Ballerup, Høje Tåstrup og
Vejle kommuner. Men landsturneen
skaber stor interesse for konceptet,
og flere aftaler er på vej, oplyser Jan
Michelsen. (ih)
Læs mere på www.123skolemad.dk
9

10
e
nr 2 | juni 2007
Sunde budskaber til børn
Arla er på vej med interne retningslinjer, der bl.a. sikrer fuld næringsdeklaration
på produkter, der markedsføres over for børn og unge under 18 år.
I nogen tid har en gruppe med-
arbejdere hos Arla arbejdet på
et sæt retningslinjer for, hvordan
virksomheden i fremtiden skal
markedsføre produkter over for
børn og unge. De nye retnings-
linjer skal matche Arlas vision
om at bidrage aktivt til at børn i
Norden får en sundere og mere
aktiv livsstil, herunder lærer vigtigheden
af at spise og drikke sundt,
fortæller Susanne Klemp, der er
leder af arbejdsgruppen.
”Med Arlas størrelse mener
vi at have et medansvar for at
nedbringe sukkerindholdet i børn
og unges kost, og vi tror på, at vi
på sigt kan bidrage til at vænne
børnene til en mindre sød smag.
Kærnemælk kan styrke hukommelsen
Fosforlipider i kærnemælk stimulerer hjernen og kan bl.a. nedsætte risikoen for demens.
Nye undersøgelser tyder på, at et
tilskud af fosforlipider, som bl.a.
findes i kærnemælk, har positiv effekt
på indlæringen hos både børn og
voksne og kan nedsætte risikoen for
sygdomme som demens og Alzhei-
mers. I USA er der allerede lanceret
produkter med et koncentrat af
fosforlipider, som markedsføres på,
at de stimulerer hjernen.
Også hos Arla er der fokus
på fosforlipidernes særlige egenskaber.
Her har man det seneste
halvandet år arbejdet på at udvikle et
pulverkoncentrat ud fra kærnemælk,
som kan bruges som ingrediens i
en lang række forskellige fødevarer,
såsom proteinbarer, chokolade, is,
Mine børn har f.eks. allerede vænnet
sig til den nye Matilde mild
kakaoskummetmælk med 50%
mindre tilsat sukker”, siger hun.
Til hverdag eller dessert
Gruppens nuværende udkast
til retningslinjer lægger op til,
at Arla i al kommunikation over
for børn og unge under 18 år
sikrer, at budskaberne ligger
på linje med de officielle råd
om sund kost og aktiv livsstil.
Desuden vil Arla gå skridtet
længere end de nuværende
lovkrav og oplyse fuld næringsdeklaration
på produkter, der
markedsføres over for personer
under 18 år.
mejeriprodukter og drikke, fortæller
Gitte Graverholt, teamleder i afdelingen
for ernæringsfunktionelle mælkeproteiner
i Arla Foods Ingredients.
Positiv effekt på stress
”Koncentratet kan bruges bredt, for
et tilskud af stoffet kan tilsyneladende
gøre noget godt for os alle, lige fra at
styrke hjerneudviklingen hos småbørn
til at forbedre hukommelsen hos både
unge og voksne”, siger hun.
I et internt studie hos Arla har
fosforlipid-koncentratet vist sig at
have positiv effekt på den dårlige
hukommelse, der følger i kølvandet
på stress. En gruppe personer i
40-års alderen blev udsat for en
markedsføring
I markedsføringen vil Arla også
lægge vægt på, at der er forskel på
hverdags- og dessertprodukter, og
undgå at opfordre til et overdrevent
forbrug af de mest søde og fede
produkter.
Sidst, men ikke mindst, vil Arla
undgå at markedsføre produkter
med et højt indhold af sukker eller
fedt i børneblade som Anders And
og i tv-reklamer før og efter børneprogrammer.
(ih)
række stress-situationer, bl.a. job-
interview og matematiske opgaver,
der skulle løses under tidspres.
Gruppen, der havde indtaget
koncentratet i en treugers periode,
klarede opgaverne bedre end
testgruppen, der fik et placebopræparat.
Samtidig sås en sænkning
af det dårlige kolesterol (LDL) hos
gruppen, der havde fået koncentratet.
Hos Arla er der ingen aktuelle
planer om at lancere egne produkter
med et koncentrat af fosforlipider.
Gitte Graverholt vurderer, at
kærnemælks-stoffet i første omgang
vil blive solgt til producenter, der vil
lancere forskellige functional food
produkter i udlandet. (ih)

Produktnyt Forskningsnyt
Ernæringsnyt
Ny Lærkevang Minimælk
Den 6. juni lancerer Arla den nye Lærkevang
Minimælk, som på grund af en øget mængde
græsfoder til køerne har et forhøjet indhold af
omega 3 og dermed en forbedret fedtsyresammensætning.
Lærkevang Minimælk erstatter Arlas
kendte Ekspres Minimælk i butikkerne.
Ny proteinbar fra Arla i 7-Eleven
7-Eleven kæden har lanceret en helt ny proteinbar,
som er udviklet af Arla. Produktet er et sundere
alternativ til normale chokoladebarer og adskiller sig
fra andre proteinbarer på markedet ved ikke at være
så tung og klæg i munden. Proteinbaren har et lavt
fedtindhold og et højt indhold af protein og kalcium.
Fås i smagsvarianten chokolade/karamel.
2 nye Yoggi økologiske letmælksyoghurter
Nu kan den populære Yoggi letmælksyoghurt også fås
i to økologiske varianter: banan/vanilje uden frugtstykker
og hindbær. Yoggi er en serie yoghurtprodukter, der er
fremstillet på basis af letmælk syrnet med kulturerne
S. termophilus og L. bulgaricus.
Arlas ernæringsseminar 2007
På Arlas ernæringsseminar i København den 25. maj med temaet “kost
og forbrugeradfærd var der bl.a. fokus på barriererne for sundhed, forbrugernes
handlinger i forhold til professionelles formidling, nutrigenomics og
pespektiverne ifht. kost og fødevarer. Som noget nyt blev seminariet transmitteret
live på www.arla.dk. De enkelte oplæg kan nu genses i arkivet på
www.arla/seminar.dk.
Øvrigt nyt
Opdateret produktnøgle
Arlas populære produktnøgle er blevet opdateret
og kan rekvireres gratis ved at sende en mail til
Lone Jensen på: loj@arlafoods.com.
Produktnøglen er en oversigt over Arlas fedtfattige produkter!
nyheder
Store kulturforskelle i syn på overvægt
Målebånd og vægt er ikke nok til at definere
og bekæmpe overvægt, konkluderer
Maryanne Davidson fra Yale Universitet. I
en metaanalyse undersøgte hun, hvordan
sundhedsfagligt personale og sorte og hvide
amerikanske kvinder definerede overvægt
samt deres syn på overvægt. Studiet viste, at
mens det sundhedsfaglige personale brugte
kvantitative metoder som f.eks. BMI (Body
Mass Index) baseret på højde og vægt, var
kvindernes syn på deres idealvægt mere
kulturelt betinget.
De sorte kvinder definerede overvægt
som noget positivt og forbandt det med
bl.a. skønhed, seksuel tiltrækning, styrke og
selvtillid. De så ikke overvægt som et sundhedsmæssigt
problem. De hvide kvinder gav
udtryk for det stik modsatte. De beskrev overvægt
som noget negativt: lidet tiltrækkende,
socialt uacceptabelt og årsag til lav selvtillid.
Der var dog blandede meninger om, hvorvidt
overvægt var et sundhedsmæssigt problem
blandt de hvide amerikanske kvinder.
Davidson fandt også en forskel i,
hvordan sundhedsfagligt personale definerede
overvægt. De fleste anvendte BMI, men de
øvre og nedre grænser for normalvægt og
overvægt var forskellige. Disse forskelle resulterede
i forvirring hos patienterne og gjorde
kommunikationen mellem patient og den
ernæringsprofessionelle forvirrende.
Davidson konkluderer, at det er vigtigt, at
der udvikles ernæringsfagligt materiale, som
henvender sig til forskellige kulturer og fremhæver
risikofaktorerne associeret med denne
tilstand og fremmer kampen mod overvægt.
Standardiserede målinger af overvægtige skal
også sikres, så befolkningen ikke forvirres
og forskerne får lettere ved at sammenligne
studier.
Kilde: Davidson M. & Knafl K.A. (2006) Journal of Advanced
Nursing. Volume 54(3), pages 342-350.
Produktudmeldelser
• Yoggi sødmælksyoghurt banan/vanilje
• Yoggi sødmælksyoghurt jordbær/mango
• Cheasy hvidløgssauce
• Karolines Køkken dessertfløde med jordbær
• Karoline’s 10% yoghurt
11

Carsten Hallund Slot
e
nr 2 | juni 2007
• Innovationschef og leder af Arlas Foodturum,
herunder projektleder for rumprogrammet
Lacmos
• Uddannet ingeniør i kemiteknik, MBA
• 39 år
• Gift og far til tre døtre på 1, 4 og 12 år
• Fritiden bruges bl.a. på løb og fodbold
på motionsplan
Fotograf: Rasmus Baaner
En rumrejse i innovation
Hvilke produkter har Arla udviklet
til astronauter?
”Vi har udviklet en yoghurt, der
kan holde sig i to år uden for
køleskab, en mælkebaseret
pulverdrik, der er tilsat vitaminer,
fibre og probiotika, samt ”milkbites”
– små chokoladekugler til
den søde tand, hvor indholdet
svarer til proteinerne, mineralerne
og vitaminerne i et glas mælk.
Fællesnævneren for alle produkter
er en lang holdbarhed og at de
kan bruges i vægtløshed. Det
nytter f.eks. ikke, at et produkt
krummer, for astronauterne risikerer
at indånde krummerne”.
Hvordan har det været at udvikle
produkter til brug i rummet?
”Det har været super spændende.
Vi har fået øje på andre muligheder
og prøvet nye grænser af.
At udvikle produkter til mennesker
på rejse er en enorm relevant
platform. Samtidig døjer astro-
nauter med de samme problemer
som mange ældre. En astronaut
mister 10% af knoglemassen i
løbet af et år, hvilket svarer til hvad
folk på Jorden i gennemsnit mister
fra de er 50 til 60 år”.
Hvilke målgrupper kan få gavn af
jeres viden fra rumprojektet?
”Vore langtidsholdbare produkter
fra rumprojektet vil være superløsninger
for folk i f.eks. Kina,
Indien og Afrika, hvor man ikke
går op og ned af et køleskab til
daglig. Også ældre med tendens
til skøre knogler og folk, der ikke
portræt
Siden 2001 har Arla udviklet produkter til NASAs astronauter. Den
viden kan på sigt komme bl.a. ældre med osteoporose til gode,
fortæller Carsten Hallund Slot, innovationschef i Arla Foods.
kan lide mælk, kan få glæde af
vores nye viden. Min egen mor
ved godt, at hun har brug for
mælkens kalcium og næringsstoffer,
men hun kan ikke lide
mælk. Til gengæld kan hun godt
lide chokolade til kaffen, og på
den måde vil milkbites kunne
levere de nødvendige byggesten
fra mælken på en ny måde”.
Hvilke barrierer er der ifht. at
omsætte denne viden til jordiske
fødevarer?
”Den største barriere er Arla selv,
for rumprodukterne er for skæve til
at passe ind i vores eksisterende
systemer for ost og mælk. På det
danske marked sætter forbrugerne
friskhed så højt, at produkterne
vil få svært ved at konkurrere. Får
produkterne et rigtigt gennembrud,
bliver det internationalt, og
det vil sandsynligvis ske gennem
partnerskaber mellem Arla og
andre virksomheder”.
Hvad har det betydet at produktudvikle
til NASA?
”Først og fremmest har projektet
givet os helt nye værktøjer
til visionsdrevet innovation. De
erfaringer har vi flyttet til Food-
turum, som er en slags fremtids-entreprenørkasse,
hvor vi
samler de ideer op, som ikke
passer naturligt ind andre steder
i Arla. Samtidig har vi fået nye,
spændende netværk omkring
fødevarer, og projektet har givet os
et nyt image og en identitet, som
vi kan få glæde af fremover”. (ih)