Farver - Rum

Farver
– pigmenter og teknikker
på bygninger

Indhold
Farvens og malingens egenskaber
Restaureringsarkitektens daglige arbejde med
farver
Historisk malings bestanddele med særlig vægt
på pigment og bindemiddel
Industrielt fremstillet maling
Turbo-gennemgang af forskellige perioders
teknikker

Farvens egenskaber
følelse
symbolik
associationer

Malingens fysiske egenskaber
Beskyttelse mod slidtage, fugt og kemisk
nedbrydning
Glans, teksturs og gennemsigtigtheds virkninger
mat / ujævnt dybt / gammelt
blankt / glat plant / nyt
Historiske malingstypers glans:
Mat: limfarve, kalkfarve, kompositionsfarve,
blodfarve
Blank: oliefarve, lak, metalfolie (bedre
beskyttelse)
Laserende maling giver også dybde

Malingens andre betydninger
Bærer af historiens spor
Bærer af autenticitet
Eksponent for æstetik

Restaureringsarkitektens farve-
dagligdag
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede
farvespor på og i bygninger

Restaureringsarkitektens farve-
dagligdag
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede
farvespor på og i bygninger
Rekvirering, samarbejde og sparring med
farvekonservator

Restaureringsarkitektens farve-
dagligdag
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede
farvespor på og i bygninger
Rekvirering, samarbejde og sparring med
farvekonservator
Udarbejdelse af malerbeskrivelse for
farvesætning, materialer, teknik m.v.

Restaureringsarkitektens farve-
dagligdag
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede
farvespor på og i bygninger
Rekvirering, samarbejde og sparring med
farvekonservator
Udarbejdelse af malerbeskrivelse for
farvesætning, materialer, teknik m.v.
Evt. begrunde disse malerbeskrivelser overfor
bygherre og malere

Malingens tidsaldre
Oldtiden til ca. 1900: historisk maling
Ca. 1900 til 1952: tidlig industriel maling,
beslægtet med historisk maling
1952 til i dag: industriel maling, syntetiske
bindemidler dominerer

Bestanddele i historisk maling –
oldtiden til ca. 1900
Pigment
Bindemiddel – giver navnet til farven
Evt. opløsningsmiddel
Evt. tørrelse /sikkativ eller andre hjælpestoffer

Historiske pigmenter til
bygningsmaling
Næsten udelukkende uorganiske pigmenter:
Overvægt af mineralske pigmenter / jordfarver
Også mange syntetisk fremstillede pigmenter
Sparsom anvendelse af organiske pigmenter

Vigtigste uorganiske pigmenter
Mineralske / jordfarver Syntetisk fremstillede
Okker
Umbra
Siena
Caput mortum
/dodenkopf
Kridt
Blyhvidt
Zinkhvidt
Spanskgrønt
Pariserblåt
/berlinerblåt
Kromgrønt
Jernoxyd

Vigtigste organiske pigmenter
Sorte:
Trækulssort, bensort, kønrøg
Begrænset anvendelse:
Indigo
Organiske røde – kraplak, brazillak osv.

pause

Historiske bindemidler til
bygningsmaling
Interiør:
Træværk: Oliefarve,
fernis / lak, kalkfarve
Puds: Limfarve,
kalkfarve, senere
også oliefarve
Lærred: Oliefarve,
Limfarve
Eksteriør:
Træværk: Oliefarve,
kompositionsmaling /
slamfarve, tjærefarve,
blodmaling, kalkfarve,
(copal-lak til finere
overflader)
Metal: som træværk, men
oftest grundet med
blymønje oliefarve
Puds / teglsten: kalkfarve

Eksempler på fremstilling af historisk
maling
oliefarve limfarve
Pigment og ganske
lidt olie ”rives”
sammen til en tyk
pasta
Der tilsættes gradvist
mere olie.
Evt. tilsættes
terpentin,
sikkativ/tørrelse,
copal-lak
Pigment udrøres i vand
og henstår et døgn
Hvis hudlim anvendes,
udblødes det i et døgn
Limen opvarmes/udrøres i
vand
Limvandet mættes med
kridt hvis der ønskes en
lys kulør
Det vædede pigment
tilsættes limvandet

Tidlig industriel maling
fra slutningen af 1800tallet til 1951
Anvender historiske materialer
Der opfindes et væld at nye pigmenter i
1800tallet
Der udvikles emaillefarve, som er en blanding
af oliefarve og copallak. ( f.eks. den tidlige
”stålhud”)
1921: Titanhvid introduceres
ca.1933: Alkydfarven introduceres til især
udendørs metal. Bliver mere og mere populær
indtil 2. verdenskrig
1940-1948: fremstilling af alkyd stopper

Industriel maling fra 1951 og frem
1952: Første kunstlatex-maling (Sadolin) og
første to slags akrylmaling (Dyrups)
1950erne: Alle 1900tallets gængse typer maling
introduceres… PVA, Epoxy, PU osv.
Recepterne højt specialiserede
1970erne: Erkendelse af malersyndrom og
indførelse af flere vandige produkter.

Dette skema er KUN vejledende. Er ikke baseret på statistisk materiale.

Turbo-gennemgang af interiør-
maleteknikker i forskellige perioder
Barok
Rokoko
Nyklassicisme
Historicisme
Modernisme

Barok ca. 1620 - ca. 1740
Kalkfarve udbredt til interiør
Kalkfarvedekorationer: Akantus,
landskabsmalerier, mønstre som
imiterer tekstiltapeter,
beslagværk, m.fl.
Oliemalede lofter og paneler
Mange, ofte meget kraftige,
kulører sat sammen
Masser af marmorering, ådring
og anden imitation
Overferniseret oliefarve for glans

Rokoko ca. 1740 – ca. 1770
Farverne afdæmpes på
træværket, som males
monokromt.
To beslægtede farver
altdominerende på træværk:
Perlegrå og grønlig grå (også
kaldet perlegrå?)
Stadig overferniseret oliefarve
Stadig kraftige farver på
væglærreder, tapeter o.l. –
f.eks. blå, rød og grøn.

Nyklassicisme ca. 1770 – ca. 1840
På træværket dominerer
lyse farver så som hvid,
sart rosa og lys grå
Overvægge har kraftigere
farver, bl.a. inspireret af
antikkens kulører
Pompejianske dekorationer
Tapet udbredes mere og
mere

Historicisme m.fl. ca. 1840 – ca.
1930
Ådringer, ådringer, ådringer
Marmoreringer - naturtro
Pompejianske dekorationer
fortsætter til ca. 1880
Offentlige rum ekstremt
dekorerede med blomster,
ornamentering, malede
søjler, opstregninger,
skabelonmalede mønstre
osv.

Modernismen ca. 1930 og frem
Ornamentik og dekoration falder bort
Stærke farver og pastelfarver finder anvendelse
alt efter smag
I 1930erne kom den første ”gør det selv bølge”
I 1952 introduceres malerrullen (omtrent samtidig
med plastmalingen)
Tapeter finder stor anvendelse helt op til
1970erne og udskiftes typisk med 5-10 års
mellemrum.
I 1970erne bliver hessian udbredt og i 1980erne
malet savsmuldstapet

Mere om 1700tallets farver og dekorationer på søndag…